Hovedkonklusioner fra Analysen af skatteforhold i vandsektoren

1. Ernst & Young P/S - Værkmestergade 25 - Postboks 330 - 8100 Aarhus C - CVR-nr. 30 70 02 28
S: / Gennemgang analyse_vandsektoren - jan 2017.docx
Gennemgang af analysen af skatteforholdene i vandsektoren
Den længe ventede analyse af skatteforholdene i vandsektoren blev den 20. januar 2017 offentliggjort
af Skatteministeriet og er udarbejdet i samarbejde med Energi, Forsynings- og Klimaministeriet, Miljø-
og Fødevareministeriet samt Finansministeriet.
Analysen er den analyse, som kredsen bag vandsektorforliget bestilte den 29. april 2015 til forelæg-
gelse i fjerde kvartal 2015.
Vi har nedenfor givet et ganske kort rids af hovedlinjerne samt et par enkelte bemærkninger til analy-
sens indhold.
Såfremt der ønskes en mere dybdegående vurdering, henviser vi til vores lidt mere dybdegående ana-
lyse af analysen.
Vi er naturligvis til rådighed for spørgsmål, kommentarer og uddybninger.
På vegne af EY Energi & Forsyning
VH Kim Kirk Kaiser og René Lønne Ventzel
Analysens hovedelementer
Baggrunden for skattesagen
Analysens hovedkonklusion for skattesagens opståen er den tidsmæssige forskydning mellem skattereg-
lerne, som trådte i kraft med vedtagelsen den 28. maj 2009 af vandsektorloven (og konsekvensæn-
dringsloven), og den senere udmøntning af prisloftsreguleringen, som først skete ved prisloftsbekendt-
gørelsen i februar 2010.
Analysen nævner ikke referatet fra forligskredsens møde den 13. januar 2009, hvor netop skatte-
spørgsmålet er drøftet i sammenhæng med dåbsgaven, og det forudsættes af forligskredsen, at der er
sammenfald mellem de regulatoriske og skattemæssige værdier:
Samspillet mellem prisloftsreguleringen og de generelle skatteregler
Denne del af analysen indeholder en række interessante erkendelser
► Vandsektoren beskattes af dåbsgaven, når de skattemæssige indgangsværdier er lavere end de re-
gulatoriske indgangsværdier
► Det samlede skatteprovenu fra vandsektoren er opgjort til 35 mia. kr., baseret på at SKAT har ned-
skrevet de skattemæssige indgangsværdier med 75 %
► Det årlige provenu fra vandsektoren ligger på omkring 100 mio. kr. (hvor dette ved lovens vedta-
gelse først var estimeret at være tilfældet på langt sigt)

2. 2
► Det erkendes, at de generelle skatteregler ikke er velegnede til fastlæggelse af skattemæssige ind-
gangsværdier for hvile-i-sig-selv-selskaber
► Det erkendes, at det naturlige udgangspunkt ville være at tage udgangspunkt i de nedskrevne an-
skaffelsesværdier
I forlængelse af ovenstående bebrejdes vandselskaberne deres skattebetalende situation, idet det anfø-
res, at skattebetalingerne fremadrettet kan mindskes eller undgås ved følgende:
► Lånefinansiering fremfor egenfinansiering
► Ejerkommunerne indskyder yderligere egenkapital til dækning af investeringsefterslæb
Det er korrekt, at en lånefinansiering kan udskyde skattebetalinger, men lånefinansiering kan aldrig
fjerne den latente skat, som vandsektoren fødes med, hvis SKAT’s nedskrivninger af de skattemæssige
indgangsværdier opretholdes. Dertil kommer at lånefinansiering alt andet lige øge taksterne ift. egenfi-
nansiering.
Muligheden for at ejerkommuner (eller private i relation til amba’er) indskyder yderligere egenkapital vil
ganske rigtigt kunne ske skattefrit for vandselskaberne. Løsningsmodellen er ikke fulgt op af en henvis-
ning til, hvor midlerne i givet fald skulle komme fra.
Mulige justeringer af skatteregler
Analysen angiver tre fremadrettede løsningsmodeller, som har til hensigt at reducere eller fjerne vand-
sektorens skattebetalinger.
Det bemærkes indledningsvist, at alle modeller tager afsæt i, at Staten vinder de igangværende pilotsa-
ger, som er indbragt for Landsretten. Der er ikke i analysen forholdt til det faktum, at det ikke er usand-
synligt, at vandsektoren får helt eller delvist medhold, og at de af SKAT skønsmæssigt beregnede ind-
gangsværdier ikke kan opretholdes.
Straksafskrivninger
Et af løsningsforslagene tager afsæt i en adgang til i en tidsbegrænset periode – eksemplificeret ved 5 år
– at straksafskrive anlægsinvesteringer relateret til hovedvirksomheden. Der er ikke i analysen nogen
entydig konklusion på forslaget, ud over at der synes at være den holdning, at det er for fordelagtig en
løsning.
Forhøjelse af afskrivningsgrundlaget
Det erkendes i analysen, at SKAT’s skønsmæssigt ansatte værdier formentlig er lavere end de ned-
skrevne anskaffelsesværdier for branchen, og at dette medfører skattebetalinger. En løsningsmodel
kunne derfor være at tillade opskrivninger til de værdier (nedskrevne anskaffelsesværdier), som selska-
berne regnskabsmæssigt kan dokumentere.
Analysen når frem til, at det ikke er praktisk muligt at fastlægge sådanne pålidelige værdier for de en-
kelte selskaber, og at det formentlig vil være et brud med skattereglerne at opskrive værdierne.
Analysen nævner, at en opskrivning til POLKA vil bevirke, at selskaberne gennem en længere årrække
vil kunne have betydelig indtjening, uden at der skal betales skat.
Fritagelse for beskatning
I erkendelse af at hvile-i-sig-selv-selskaber ikke har til hensigt at skabe overskud, nævnes det, at der ikke
er nogen sammenhæng mellem denne måde at drive virksomhed på og de almindelige kommercielle virk-
somheder. Det nævnes derfor, at det kunne være et alternativ at fjerne skattepligten for de ikke-konkur-
renceudsatte hovedvirksomheder.