Uploaded bymphiaboby
1,594 views

Fakta om denmark.pdf

Embed presentation

Download to read offline
Fakta om Danmark – Læremateriale til medborgerskabsprøven April 2011 Kommuner og regioner i Danmark pr.1. januar 2008 NORDFYN
Indledning Fakta om Danmark – læremateriale til medborgerskabsprøven Fakta om Danmark er et læremateriale, som deltagere i medborgerskabsprøven skal anvende i deres forberedelse til prøven. Fakta om Danmark omhandler de emner, som man kan få spørgsmål om til medborgerskabsprøven. Lærematerialet Fakta om Danmark giver svar på de spørgsmål, man vil kunne få til medborgerskabsprøven. Fakta om Danmark er udarbejdet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Det er vigtigt at være opmærksom på, at Fakta om Danmark er det eneste officielle materiale, som forbereder til medborgerskabsprøven. Hvis der fx på in- ternettet tilbydes andre forberedelsesmaterialer til medborg- erskabsprøven, er der tale om materialer, som ikke er godkendt af ministeriet. Disse materialer kan derfor ikke anvendes som et alternativ til Fakta om Danmark. Fakta om Danmark bliver kun offentliggjort på Integrationsmini- steriets hjemmeside www.nyidanmark.dk og findes ikke i en trykt version. Fakta om Danmark består af 19 fakta-ark om Danmark, der hvert omhandler ét afgrænset emne: Fakta-ark 1 Det danske arbejdsmarked Fakta-ark 2 Skole og uddannelse Fakta-ark 3 Transport Fakta-ark 4 Familieliv Fakta-ark 5 Forenings- og fritidsliv Fakta-ark 6 Sundhed og sygdom Fakta-ark 7 Natur og miljø Fakta-ark 8 Traditioner og mærkedage Fakta-ark 9 Danmarks geografi og befolkning Fakta-ark 10 Grundloven – Danmarks forfatning Fakta-ark 11 Folketing og regering Fakta-ark 12 Det lokale selvstyre Fakta-ark 13 Folkestyret i praksis – Valg og partier Fakta-ark 14 Det danske retssamfund Fakta-ark 15 Det danske velfærdssamfund Fakta-ark 16 Religion og kirke Fakta-ark 17 Ligestilling Fakta-ark 18 Danmark og verden Fakta-ark 19 Danmarks historie Fakta-arkene kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan således læse dem i den rækkefølge, man ønsker. 2
Nogle ord i fakta-arkene er markeret med symbolet *. Det be- tyder, at ordet er forklaret nærmere i en ordliste, som kommer lige efter det pågældende fakta-ark. Hvis der er andre ord, man har svært ved at forstå i fakta-arkene, er det vigtigt, at man undersøger, hvad ordet betyder – fx ved at slå det op i en ordbog. Der indgår en række fakta-bokse og billeder i fakta-arkene. Man skal være opmærksom på, at der til prøven også kan blive stillet spørgsmål, som handler om det, der står i fakta-boksene eller i billedteksten. På www.nyidanmark.dk kan man finde vejledningen Informa- tion til prøvedeltagere om medborgerskabsprøven. Vejledningen forklarer bl.a., • hvilken legitimation man skal fremvise, når man skal deltage i medborgerskabsprøven • hvor mange spørgsmål man vil få til medborgerskabsprøven • hvad man skal gøre, hvis man ønsker at søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler til prøven • hvad man skal gøre, hvis man ønsker at klage over fx bedøm- melsen af sin prøve. Det er vigtigt, at man læser vejledningen grundigt. Vejledning- en vil også blive udleveret, når man tilmelder sig medborger- skabsprøven. 3
FAKTA-ARK 1 Det danske arbejdsmarked I Danmark har de fleste voksne mænd og kvinder et arbejde. Man taler generelt meget om sit arbejde i Danmark, og for mange borgere betyder arbejdet meget for deres identitet. Det har også stor betydning for samfundet, at så mange som muligt arbejder – bl.a. fordi der så bliver betalt flere penge i skat, og der dermed er flere penge til fx hospitaler, skoler og børnepasning. På dette ark kan du læse mere om fx: • hvordan det danske arbejdsmarked fungerer • fagforeninger • arbejdsforhold • tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter • flexicurity • hvilke muligheder der er, hvis man mister sit arbejde. 4
Hvordan fungerer det danske arbejdsmarked? I nogle lande er der tradition for, at det er parlamentet og regeringen, som bestemmer, hvordan arbejdsmarkedet skal HVOR MANGE ARBEJDER fungere. Men sådan er det ikke i Danmark. Her er det kun få I DANMARK? regler om ansættelsesforhold, som er bestemt i lovgivningen. Det er de to parter på arbejdsmarkedet (lønmodtagerne og I alt 75,6 % af de 16-64-årige har et arbejde. arbejdsgiverne), som sammen finder ud af, hvilke regler der skal være for fx løn, arbejdstid, ferie og andre ansættelsesvilkår. 73,4 % af kvinderne har et arbejde. Fagforeningerne repræsenterer lønmodtagerne, og arbejds- 77,8 % af mændene har et arbejde. giverorganisationerne repræsenterer arbejdsgiverne. (2009) De to parter mødes og forhandler med hinanden for at indgå kollektive overenskomster. Det er aftaler om, hvilke regler for løn, arbejdstid m.m. der skal være i aftaleperioden (som oftest varer to år). Begge parter skal rette sig efter overenskomsten. Hvis de ikke kan blive enige om en overenskomst, har de to parter forskellige muligheder: Fagforeningerne kan fx organi- sere strejker. Det betyder, at medlemmerne standser arbejdet, indtil der er indgået en overenskomst. HVAD ARBEJDER FOLK I DANMARK MED? Landbrug, fiskeri, råstoffer 2% Industri, energi- og vandforsyning 14 % Bygge- og anlægs- virksomhed 6% Handel, hotel, restaurant, transport 23 % Information, kommunikation 5% Finansiering, forretningsservice 13 % Arbejdsgiverne kan fx lave lockout. Det betyder, at de ansatte, Offentlige og personlige der er medlem af en fagforening, ikke må komme på arbejde, tjenesteydelser 38 % før der er indgået en overenskomst. Arbejdsgiverne udbetaler ikke løn til de ansatte, der strejker, eller til ansatte, der er ramt (2010) af lockout. Oftest bliver parterne dog enige om en overens- komst uden at anvende strejke eller lockout. 5
Fagforeninger Fagforeningerne repræsenterer lønmodtagerne og varetager* medlemmernes interesser over for arbejdsgiverne. Fagforening- HVOR MANGE ER MEDLEM AF erne er på den måde med til at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår. EN FAGFORENING? De fleste lønmodtagere i Danmark er medlem af en fagforening. Ca. 72 % af lønmodtagerne i Danmark er medlem af en fag- Det koster penge at være medlem af en fagforening. Man beta- forening. (2010) ler kontingent*. Normalt betaler man kontingent for enten én eller tre måneder ad gangen. TRE STORE FAGFORENINGER HK Fagforeningen HK repræsenterer primært personer, der arbejder med handel eller kontor. Det kan fx være butiksansatte, laborant- er, sekretærer, receptionister og Fagforeningerne er normalt opdelt efter fag og arbejdsområde. klinikassistenter. Fx er nogle fagforeninger for håndværkere, mens andre er for FOA butikspersonale eller kontoransatte. De fleste vælger en fag- FOA repræsenterer primært forening, som dækker* deres fag og det område, de arbejder personer ansat i hjemmeplejen, inden for. Hvis man er i tvivl, når man skal vælge, kan man fx brandmænd, kantinepersonale, spørge sine kolleger, hvilken fagforening de er medlem af. Man rengøringsassistenter m.m. kan også spørge sin arbejdsgiver. 3F 3F repræsenterer typisk ansatte Men man skal ikke være medlem af en fagforening. Det er fri- i industrien og ansatte, der ar- villigt. Man bestemmer selv, om man vil være medlem. bejder med transport og byggeri Hverken arbejdsgiveren eller kollegerne må tvinge en ansat til – fx svejsere, chauffører, murere at være medlem af en fagforening eller til at være medlem af en og tømrere. bestemt fagforening. Man kan ikke blive fyret, fordi man melder sig ind i eller ud af en fagforening, og ved en ansættelse må en arbejdsgiver ikke lægge vægt på*, om man er medlem af en fagforening. 6
Arbejdsforhold Når man bliver ansat på en arbejdsplads, har man krav på at få et ansættelsesbevis*. I det står der fx: ARBEJDSTID OG FERIE • hvad slags arbejde man skal lave I Danmark er den normale arbejds- • hvornår man skal starte tid 37 timer om ugen. • hvor mange timer man skal arbejde om ugen Alle lønmodtagere har ret til fem • hvad man får i løn og eventuelt tillæg ugers ferie om året. • om man har ret til ferie med løn • hvilken overenskomst man er dækket af* Nogle lønmodtagere har ret til • hvor langt varsel* arbejdsgiveren skal give ved fyring. ferie med løn. Hvis man er omfattet af en kollek- Både arbejdsgiveren og lønmodtageren skal skrive under på, at tiv overenskomst, har man ofte de vil rette sig efter det, der står i ansættelsesbeviset. ret til en sjette ferieuge ud over de fem ugers ferie. Tillidsrepræsentanter og sikkerheds- repræsentanter På mange arbejdspladser vælger de ansatte en tillidsrepræsen- tant. Det er typisk på arbejdspladser med mere end ti ansatte. Tillidsrepræsentanten har to vigtige opgaver: at repræsentere de ansatte over for arbejdsgiveren og at repræsentere fagfor- eningen på arbejdspladsen. Man kan få hjælp af tillidsrepræ- sentanten, hvis man fx vil tale om sine arbejdsforhold. Tillidsrepræsentanten kan så snakke med arbejdsgiveren, hvis der er et problem, der skal løses. De ansatte vælger normalt også en sikkerhedsrepræsentant. Sikkerhedsrepræsentanten skal holde øje med arbejdsmiljøet og være opmærksom på, om de ansatte har det rigtige sikker- hedsudstyr. Det kan fx være en maske, hvis man arbejder med maling, eller en hjelm, hvis man arbejder på en byggeplads. Hvis arbejdsgiveren ikke har sørget for, at sikkerheden er i orden, kan sikkerhedsrepræsentanten gribe ind*. 7
Flexicurity I Danmark er det relativt let at ansætte og fyre folk. Det er fx let for arbejdsgiveren at ansætte nye medarbejdere i en periode, hvor der er meget arbejde i virksomheden. Omvendt er det også let at fyre medarbejdere, når der ikke er så meget arbejde. Det gør det meget fleksibelt for arbejdsgiveren at planlægge arbejdet. Til gengæld er de ansatte sikret økonomisk, fordi de kan få økonomisk støtte, hvis de bliver fyret. Normalt kan de nemlig få dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge), hvis de er medlem af en a-kasse. Hvis de ikke er medlem af en a-kasse, kan de normalt få kontanthjælp eller starthjælp ved at henvende sig til kommunen. Desuden kan mange også bruge en periode med arbejdsløshed til efteruddannelse. Det betyder, at danske løn- modtagere skifter job mange gange i løbet af livet sammenlignet med en række andre europæiske lande. Den danske arbejdsmarkedsmodel bliver ofte kaldt for flexicurity. Det står for flexibility (fleksibilitet) og security (sikkerhed). Muligheder, hvis man mister sit arbejde Hvis man mister sit arbejde, kan man få hjælp til at finde et nyt arbejde hos jobcentret. Jobcentrets vigtigste opgaver er at hjælpe arbejdsløse med at finde et job og hjælpe virksomheder med at finde nye medarbejdere. Jobcentret lægger sammen med den arbejdsløse en plan for, hvordan han eller hun kan finde et job. Det er selvfølgelig éns eget ansvar at finde et job. Men man kan altså få hjælp til det. Det er også på jobcentret, man skal registrere sig som ledig, hvis man gerne vil modtage økonomisk støtte som arbejdsløs. De fleste lønmodtagere i Danmark er medlem af en a-kasse. A-kasse står for arbejdsløshedskasse. Hvis man er medlem af HVOR MANGE ER MEDLEM AF en a-kasse, kan man normalt få dagpenge (arbejdsløshedsdag- EN A-KASSE? penge), hvis man mister sit arbejde. Ofte skal man have været medlem af en a-kasse i mere end et år, før man kan få udbetalt Ca. 71 % af lønmodtagere i Danmark er medlem af en arbejdsløshedsdagpenge. Man skal være medlem af en a-kasse a-kasse. (2010) for at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge. Det koster penge at være medlem af en a-kasse. Man betaler kontingent. Normalt betaler man kontingent for enten én eller tre måneder ad gangen. Man har selv ansvaret for at melde sig ind i en a-kasse og skal altså selv sørge for at melde sig ind. Man bestemmer selv, om man vil være medlem af en a-kasse. A-kasser er normalt inddelt efter fagområder på samme måde som fagforeninger. Hvis man er i tvivl om, hvilken a-kasse der passer til éns arbejde, kan man spørge sine kolleger, hvilken a-kasse de er medlem af. Man kan også spørge sin fagforening, hvis man har en. Man kan godt melde sig ind i en a-kasse, selv om man ikke er medlem af en fagforening. 8
Hvis man ikke er medlem af en a-kasse og mister sit arbejde, kan man søge om starthjælp eller kontanthjælp hos kommunen. Men man kan ikke få kontanthjælp eller starthjælp, hvis man har formue eller har en ægtefælle, der kan forsørge* én. Man modtager normalt et mindre beløb i starthjælp og kontanthjælp end i arbejdsløshedsdagpenge. For at få arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller starthjælp skal man være parat til at tage et arbejde. Man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis man er arbejdsløs, kan a-kassen eller jobcentret tilbyde én et job. Det skal man som udgangspunkt tage imod – ellers mister man sin økonomiske støtte. Man skal også tage imod andre tilbud, som jobcentret kan give. Det kan fx være kurser eller praktik i en virksomhed. Det kaldes for aktivering. Man skal også selv aktivt søge job. A-kassen eller jobcentret kan kræve, at man beviser, hvilke job man har søgt. 9
Ordliste ansættelsesbevis dokument, der viser, at man er ansat på en bestemt arbejdsplads. dække passe til/gælde. dækket af som gælder. forsørge sørge for, at en person får mad, tøj og andre ting, som han/hun har brug for. gribe ind blande sig for at lave om på noget. kontingent penge, man betaler for at være medlem af fx en forening. lægge vægt på mene, at noget er vigtigt. varetage tage sig af/sørge for/stå for. varsel normalt bliver man ikke fyret fra dag til dag - man får besked (varsel) om det et stykke tid før, fx nogle måneder. 10
FAKTA-ARK 2 Skole og uddannelse Skole og uddannelse betyder meget i Danmark, da de fleste job kræver, at man har en uddannelse. Man kalder ofte det danske samfund for et videnssamfund. Det betyder, at stadig flere mennesker har et arbejde, hvor viden er den vigtigste ressource. Derfor spiller uddannelse en helt afgørende* rolle – både for børn, unge og voksne. På dette ark kan du læse mere om: • folkeskolen • ungdomsuddannelserne • de videregående uddannelser • voksen- og efteruddannelse. 11
Folkeskolen De fleste børn i Danmark begynder deres skolegang i folkeskolen. Folkeskolen er gratis for alle børn og varer enten 10 eller 11 år. HVOR MANGE BØRN GÅR Børnene starter i børnehaveklassen, når de er omkring seks år I FOLKESKOLE? gamle. Her begynder børnene at lære bogstaver og tal. Efter børnehaveklassen følger 1. – 9. klasse. Efter 9. klasse kan man Ca. 82 % af børn i Danmark går i folkeskolen. 14 % går i fx friskole vælge at fortsætte i 10. klasse, inden man går videre i uddan- eller på privatskole, og 4 % går nelsessystemet eller ud på arbejdsmarkedet. på efterskole. (2009) Der er undervisningspligt i Danmark. Alle børn skal have mindst ti års undervisning. De fleste forældre vælger at sætte deres barn i folkeskolen. Forældrene kan dog også vælge, at barnet skal modtage undervisning andre steder end i folkeskolen. De kan fx vælge at sætte barnet i en friskole eller i en privatskole. Her skal forældrene betale direkte til skolen for barnets skole- gang. Det skal de ikke, hvis barnet går i folkeskolen. Det er et krav*, at børn på friskoler og privatskoler skal lære det samme som børn i folkeskolen. Undervisningen i folkeskolen skal sikre, at børnene lærer nok til at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse. Der undervises i bl.a. dansk, engelsk, tysk, matematik, fysik, kemi, historie, samfundsforhold, kristendomskundskab, musik, idræt (sport) og hjemkundskab (madlavning). Et andet vigtigt formål med undervisningen i folkeskolen er at sikre, at børnene lærer at tænke kritisk og selvstændigt og der- med forberedes til at være borgere i et demokratisk samfund. Børnene lærer derfor at give udtryk for deres mening. Børnene kan også lave elevråd* og på den måde få indflydelse*, når der skal tages beslutninger på skolen. Endelig spiller det sociale element en vigtig rolle i folkeskolen. Børnene lærer at arbejde sammen i grupper og at løse problemer gennem samarbejde. Det er også en del af skolegangen, at eleverne sammen med lærerne deltager i fælles udflugter og lejrskoler. Normalt undervises eleverne klassevis, og piger og drenge under- vises normalt sammen. Undervisningen tager udgangspunkt i* den enkelte elevs behov. Skolen laver hvert år en skriftlig elev- plan for barnet. Elevplanen er en samlet status for, hvordan det går med den enkelte elev, og hvad der skal være fokus på i det kommende år for eleven. Forældrene har mulighed for at diskutere elevplanen med barnets lærere. I løbet af elevens skolegang gennemføres desuden natio- nale test i bl.a. læsning, engelsk, matematik og naturfag (fy- sik/kemi), der viser, hvordan den enkelte elev klarer sig. Hvis et barn har særlige behov, kan folkeskolen tilbyde specialunder- visning. Så kan barnet i nogle timer blive undervist alene eller sammen med andre børn med de samme behov. 12
Fra folkeskolens 8. klasse får eleverne karakterer i en række fag mindst to gange om året. Det hedder standpunktskarakterer. 7-TRINS-SKALAEN Folkeskolen afsluttes med afgangsprøver i mange fag. Prøverne kan være både mundtlige og skriftlige. Prøverne bedømmes med 12 Den fremragende præstation karakterer. Den karakterskala, der anvendes i Danmark, hedder 10 Den fortrinlige præstation 7-trins-skalaen. Man har bestået en prøve, hvis man får karak- 7 Den gode præstation 4 Den jævne præstation teren 02 eller højere. Den højeste karakter er 12, og den lave- 02 Den tilstrækkelige præstation ste karakter er -3. 7-trins-skalaen bliver anvendt overalt i det 00 Den utilstrækkelige præstation danske uddannelsessystem. -3 Den ringe præstation Samarbejdet med forældrene er vigtigt i folkeskolen, og der bliver lagt vægt på*, at forældrene interesserer sig for barnets skolegang. Et par gange om året bliver forældrene inviteret til samtaler med barnets lærere for at tale om barnets skole- Foreningen Skole og Forældre gang. Det hedder skole-hjem-samtaler. Her får man at vide, er en sammenslutning af forældre, hvordan det går med barnets skolegang. Man kan også få gode der arbejder for at styrke samar- råd om, hvordan man bedst muligt støtter barnet i skolegangen. bejdet mellem skole og hjem. Forældrene har også mulighed for at deltage i et mere generelt samarbejde med skolen. Forældrene vælger nemlig en repræsen- tant til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen træffer afgørelser om den enkelte skole. Skolebestyrelsen tager bl.a. stilling til, hvordan samarbejdet mellem skolen og forældrene skal foregå. Det er kommunerne, der har det overordnede ansvar for at dri- ve folkeskolen. Det er derfor den enkelte kommunalbestyrelse, som beslutter, hvor mange penge der skal bruges til de lokale folkeskoler, hvor mange folkeskoler der skal være i kommunen, hvor mange klasser og lærere der skal være m.m. I 9. eller 10. klasse kan eleverne vælge at gå på efterskole. En efterskole er en skole, hvor eleverne bor og modtager under- visning. Mange efterskoler lægger vægt på kreative og praktiske fag som fx musik og idræt. Mange vælger at gå på efterskole, fordi de gerne vil prøve noget nyt eller har behov for at komme hjemmefra i en periode. Det koster penge at gå på en efterskole. Ungdomsuddannelserne Efter folkeskolen vælger langt de fleste børn at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Der er i princippet to forskellige for- Ca. 83 % af børn i Danmark fort- mer for ungdomsuddannelser: de gymnasiale uddannelser og sætter på en ungdomsuddanelse, erhvervsuddannelserne. Hvad man vælger, afhænger af, hvad inden for tre måneder efter de har afsluttet folkeskolen. (2009) man ønsker at arbejde med i fremtiden. De gymnasiale uddannelser forbereder især de unge til vide- regående uddannelser og foregår normalt på gymnasier. På de offentlige gymnasier er undervisningen gratis. De fleste unge, der tager en gymnasial uddannelse, går ikke direkte ud på ar- bejdsmarkedet efter uddannelsen, men fortsætter på en anden uddannelse bagefter – fx på universiteter, professionshøjskoler eller handelshøjskoler. 13
Der er fire forskellige gymnasiale uddannelser: • det almene gymnasium (studentereksamen, stx) FORDELINGEN AF STUDERENDE • højere forberedelseseksamen (hf) PÅ DE FIRE GYMNASIALE • højere handelseksamen (hhx) UDDANNELSER • højere teknisk eksamen (htx). Studentereksamen (stx) 61 % Hf 9 % På det almene gymnasium og hf arbejdes der i høj grad videre Højere handelseksamen (hhx) 21 % med de fag, som eleven har haft i folkeskolen: sprog, historie, Højere teknisk eksamen (htx) 9 % matematik, samfundsforhold, fysik, kemi, biologi m.m. Under- visningen foregår normalt på et alment gymnasium. Efter tre års (2009) undervisning kan man tage studentereksamenen. Hf tager to år. Efter folkeskolen kan man også vælge at tage en treårig højere handelseksamen, der normalt foregår på et handelsgymnasium. Her er der fokus på fag, der har med handel at gøre, fx økonomi, afsætning og international økonomi. Derudover undervises der også i fx sprog, matematik og samfundsforhold. Man kan også vælge den treårige højere tekniske eksamen, når man har afsluttet folkeskolen. Undervisningen foregår normalt på et teknisk gymnasium. Her er der fokus på naturvidenskabe- lige fag. Derudover undervises der også i fx sprog og matematik. Efter folkeskolen kan man også vælge en erhvervsuddannelse. De mange forskellige erhvervsuddannelser er alle rettet mod en bestemt slags job af teknisk eller praktisk art. Det kan fx være inden for områder som teknik, byggeri, mekanik, maskiner, jordbrug, gartneri eller handel og service. En erhvervsuddannelse kan føre til job som fx elektriker, kok, smed, butiksassistent, murer eller frisør. Man kan også vælge at tage en række videregående uddannelser efter erhvervsuddan- nelsen. En erhvervsuddannelse kan tage mellem 1½ og 5½ år, og en stor del af undervisningen foregår normalt som praktik i en virksomhed. Undervisningen er normalt gratis. 14
De videregående uddannelser Langt de fleste unge, der har taget en gymnasial uddannelse, fortsætter på en videregående uddannelse. Der er også unge SU fra erhvervsuddannelserne, der fortsætter på en videregående uddannelse. En videregående uddannelse kan være kort (to år), SU er en forkortelse for Statens mellemlang (tre-fire år) eller lang (fem-seks år). Uddannelsesstøtte. Det er en økonomisk hjælp, man kan få, De fleste videregående uddannelser er gratis for borgere i når man uddanner sig. Danmark. De enkelte uddannelser har særlige adgangskrav. Det kan fx være krav om, at man har haft bestemte fag på sin Man skal være fyldt 18 år for at gymnasiale uddannelse, eller at man har et bestemt karakter- få SU. Desuden skal den uddannel- gennemsnit. se, man tager, være SU-berettiget. Man kan både få SU, når man De korte videregående uddannelser kaldes også erhvervsakade- tager en gymnasial uddannelse, miuddannelser og er rettet mod en bestemt jobfunktion som fx og når man tager en videre- laborant, maskinmester, tandplejer eller elinstallatør. Under- gående uddannelse, men der er visningen foregår på erhvervsakademier og er kombineret med forskellige regler og satser. praktik. Uddannelserne tager normalt to år. Hvis man ikke er dansk statsborger, kan man søge SU-styrelsen om at blive ligestillet med danske statsborgere. De mellemlange videregående uddannelser kaldes også profes- sionsbacheloruddannelser og tager normalt tre-fire år. Uddan- nelserne er oftest rettet mod en bestemt jobfunktion. Der indgår normalt et halvt års praktik i uddannelsen. Uddannel- sen kan kvalificere til job som fx folkeskolelærer, jordemoder, socialrådgiver, pædagog, fysioterapeut, journalist eller finans- økonom. Undervisningen foregår normalt på professionshøjskoler. De lange videregående uddannelser foregår på universiteter eller andre højere læreanstalter og kan være inden for sundheds- UDENLANDSK EKSAMEN videnskab (fx medicin), samfundsvidenskab (fx jura eller øko- nomi), humaniora (fx sprog eller historie), naturvidenskab (fx Hvis man på baggrund af en udenlandsk eksamen enten vil biologi, fysik eller kemi) eller teknisk videnskab (fx ingeniør- søge ind på en uddannelse eller videnskab). De fleste lange videregående uddannelser er delt søge job i Danmark, kan Styrelsen op i en treårig bacheloruddannelse, der efterfølges af en toårig for International Uddannelse vur- kandidatuddannelse. Der er otte universiteter i Danmark, og de dere éns udenlandske eksamen. er fordelt på både Sjælland, Fyn og Jylland. 15
Voksen- og efteruddannelse Uddannelse er ikke kun for unge mennesker. Der er flere og flere voksne mennesker, som allerede har et job, der fortsætter med at uddanne sig. Der er i Danmark en lang tradition for voksenuddannelse. Det er meget forskelligt, hvor lang tid undervisningen på en voksen- uddannelse tager. Det kan være fra ganske få timer til fuldtids- undervisning, der tager flere år. Nogle voksenuddannelser er gratis, og andre skal man betale for. Hvis man fx har problemer med at stave, læse eller regne eller er ordblind*, tilbyder VUC (voksenuddannelsescentre) forskel- lige kursusforløb. På VUC kan man også tage fag fra folkeskolen – fx engelsk, dansk, tysk eller matematik. Endelig kan man tage den gymnasiale uddannelse hf på VUC, hvor man tager ét fag ad gangen, så det lettere kan kombineres med arbejde. Hvis man allerede har en uddannelse og erhvervserfaring, er der mange muligheder for at videreuddanne sig. Mange skoler, der tilbyder videregående uddannelser, har kurser, hvor man kan læse ét fag ad gangen. Man kan kontakte et erhvervsakademi (korte videregående uddannelser), en professionshøjskole (mel- lemlange videregående uddannelser) eller et universitet (lange videregående uddannelser) og høre mere om mulighederne. Man kan også tage korte amu-kurser. Amu står for arbejds- markedsuddannelser og er korte uddannelser for faglærte og ufaglærte. Der er omkring 2.500 forskellige uddannelser inden for handel, sundhed, jordbrug, metalindustri, transport m.m. 16
Ordliste afgørende som betyder meget/meget vigtig. elevråd gruppe af skoleelever, der repræsenterer skolens elever, og som er valgt af eleverne - elevrådet tager sig fx af elevernes interesser over for skolens ledelse og lærerne. få indflydelse være med til at bestemme. krav det, som er nødvendigt. lægge vægt på mene, at noget er vigtigt. ordblind som har problemer med at læse og skrive, bl.a. på grund af problemer med at gå fra bogstav til lyd på en systematisk måde. tage udgangspunkt i starte med/bygge på. 17
FAKTA-ARK 3 Transport Det er relativt let at komme rundt i Danmark. Vejnettet er godt udbygget, og til flere øer er der broer. Det er også let at komme rundt i Danmark med offentlig transport. På dette ark kan du læse mere om: • veje, broer og offentlig transport • forhold for bilister • forhold for cyklister. 18
Veje, broer og offentlig transport Danmark har et godt vejnet. Det danske vejnet er et af de tæt- teste i verden, og motorvejsnettet dækker det meste af landet. Det er gratis at køre på de danske motorveje. Der er omkring 30 større broer i Danmark. De største er • Lillebæltsbroerne mellem Jylland og Fyn • Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland • Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige Lillebæltsbroen Storebæltsbroen Øresundsbroen Man skal betale for at køre over Storebæltsbroen og Øresunds- broen i bil. De andre broer er gratis at anvende. Det er også gode muligheder for at bruge offentlig transport i Danmark. Der kører tog og busser i alle Danmarks fem regioner. Der er normalt ikke langt til den nærmeste tog- eller busforbind- else. Det gælder også i områder, hvor der ikke bor så mange mennesker. I alle de større byer er der bybusser. Og i København er der desuden metro og S-tog. Staten giver økonomisk støtte til den offentlige transport. Men man skal normalt købe billet, når man vil bruge den offentlige transport. Hvis man kører uden gyldig billet, kan man blive på- lagt* at betale en kontrolafgift. Det er forbudt at ryge i offent- lige busser og tog. 19
Forhold for bilister Der gælder en lang række regler for bilister i Danmark. Kørekort Man skal have et gyldigt kørekort for at køre bil, og man skal have det med, når man kører bil. Man kan få lavet et kørekort hos det lokale Borgerservicecenter. Det kræver bl.a., at man er fyldt 18 år og har bestået en køreprøve. Køreprøven er både praktisk og teoretisk. Og inden prøven skal man have fået under- visning hos en autoriseret* kørelærer. Det er forbudt at øve sig i at køre bil med andre end en kørelærer, når man ikke har kørekort. Man kan få bøde- eller fængselsstraf for at køre uden kørekort. Hvis man har et udenlandsk kørekort, skal det måske ombyttes til et dansk kørekort, for at man må køre bil i Danmark. Det kommer bl.a. an på, hvilket land man har taget kørekortet i. Man kan få mere at vide ved at kontakte sit lokale Borgerservicecenter. Sikkerhedssele Hvis en siddeplads i en bil er forsynet* med en sikkerhedssele, skal man have sikkerhedsselen på, når man kører i Danmark. Det gælder for alle passagerer i bilen – både på for- og bagsæde. Man kan få en bøde for at køre i bil uden at bruge sikkerhedsselen. Der gælder særlige regler, når man har børn med i bilen. Mindre børn skal være spændt fast med sikkerhedsudstyr (fx en barne- stol), der passer til barnets højde og vægt. Man kan få en bøde, hvis man har børn med i bilen, som ikke er spændt korrekt fast. Fartgrænser Der er fartgrænser på de danske veje – også på motorvejene. Her kan du se en oversigt over, hvor hurtigt personbiler må køre: • 50 km/t i tættere bebygget område • 80 km/t uden for tættere bebygget område • 80 km/t på motortrafikveje (90 km/t kan være tilladt, hvis det er vist med skilte) • 130 km/t på motorveje (hastigheden kan dog være 110 km/t, 100 km/t eller 90 km/t på nogle strækninger). Politiet laver ofte fartkontrol på vejene. Og nogle steder er der automatisk fartkontrol. Det betyder, at éns fart bliver målt auto- matisk. Der kan blive taget et billede af éns bil og nummerplade, hvis man kører for hurtigt. Man kan blive straffet med fx en bøde, hvis man kører for hurtigt. 20
Alkohol og rusmidler Der er en grænse for, hvor meget alkohol man må have i blodet, hvis man kører bil i Danmark. Man må ikke køre bil, hvis man har mere end 0,5 promille. Hvis politiet har mistanke om, at man er påvirket* af alkohol, vil politiet normalt på stedet måle, om man har drukket for meget alkohol. Det er også forbudt at føre bil, når man er påvirket af stoffer som fx hash. Klip i kørekortet Hvis man overtræder visse regler i trafikken, kan man risikere at få et klip i kørekortet ud over den bøde, man skal betale. Hvis man får tre klip inden for en periode på tre år, skal man bestå både en teoretisk og praktisk prøve inden for tre måneder for at beholde sit kørekort. Forsikringer Hvis man ejer en bil, skal man have en særlig ansvarsforsikring. Den dækker fx de skader, man laver på andre biler. Man kan også tegne en kaskoforsikring. En kaskoforsikring dækker bl.a. skader på éns egen bil. En kaskoforsikring er ikke obliga- torisk. Man kan tegne ansvarsforsikring og kaskoforsikring hos et forsikringsfirma. Forhold for cyklister Der er mange, der cykler i Danmark. Faktisk er der næsten lige så mange cykler som mennesker, dvs. omkring fem millioner. Det stiller store krav* til både bilister og cyklister. Det er en god idé at bruge cykelhjelm. Men det står ikke i loven, at man skal. Det er altså noget, man selv bestemmer. Der bliver gjort meget for de mange cyklister. Der er fx cykelstier mange steder. Cyklister skal naturligvis også tage hensyn til andre trafikanter. Man må fx ikke køre over for rødt trafiklys, når man kører på cykel. Og når det er mørkt, skal man have lys på cyklen. 21
Ordliste autoriseret som er (officielt) godkendt til eller har tilladelse til at praktisere et bestemt arbejde. være forsynet med have. pålægge tvinge. påvirket som ikke kan tænke eller handle normalt på grund af alkohol, narkotika og lignende. stille krav til forlange, kræve. 22
FAKTA-ARK 4 Familieliv Det er de enkelte familiers eget ansvar, at livet i familien fungerer godt, og at børnene vokser op under gode forhold. Men samfundet har en række tilbud som fx barselsorlov og børnepasning, der er med til at skabe gode rammer for familielivet. Samtidig er der nogle regler for, hvad der er forbudt i familielivet. Reglerne beskytter kvinders, mænds og børns rettigheder – også i hjemmet. På dette ark kan du læse mere om: • ægteskab, parforhold og skilsmisse • graviditet, fødsel og barselsorlov • pasningsmuligheder for børn • børn og unges rettigheder. 23
Ægteskab, parforhold og skilsmisse Man kan blive gift på rådhuset, i den danske folkekirke eller i et trossamfund*, der er godkendt, og som har præster (eller andre religiøse ledere), der er bemyndiget til at vie par. Man skal normalt være mindst 18 år for at blive gift. Mange i Danmark bliver dog først gift, når de er ældre. Hvis man skal giftes, må man ikke være gift i forvejen. Man bestemmer selv, hvem man vil gifte sig med. Ægteskab er altså frivilligt, og det er ulovligt at tvinge nogen til at gifte sig. I de fleste familier i Danmark har både kvinden og manden et job, og de deler normalt opgaverne i hjemmet. Når man er gift, skal man også sørge for hinanden økonomisk. Og når et ægte- par får børn, får forældrene normalt fælles forældremyndighed over børnene. Homoseksuelle kan indgå et registreret partnerskab. Her gæl- der stort set de samme regler som i et ægteskab. Og homosek- suelle kan adoptere børn på samme vilkår som heteroseksuelle. Mange par vælger at bo sammen og eventuelt have børn uden at være gift. Et par, der lever sammen uden at være gift, har ikke de samme forpligtelser over for hinanden, som hvis de var gift. Hvis et par får børn uden at være gift, og de bor sammen, har de fælles forældremyndighed. I Danmark ender ca. 40 % af alle ægteskaber med en skilsmisse. Hvis man ikke ønsker at fortsætte sit ægteskab, har man ret til at få separation. Separation er en slags prøvetid, hvor parret stadig er gift, men ofte bor hver for sig. Man kan blive skilt, når man har været separeret i et år. Der er ikke krav* om, at ægtefællerne skal være enige, for at de kan blive skilt. Det er altså nok, at blot den ene ægtefælle vil skilles. Hvis man er enig om at blive skilt, kan man få skilsmisse allerede efter seks måneder. Hvis grunden til, at man vil skilles, er utro- skab eller vold, kan man blive skilt straks - uden først at blive separeret. Efter en skilsmisse har begge parter ret til at gifte sig igen. Man skal betale et gebyr* for at blive skilt. Hvis et ægtepar med børn bliver skilt, er det forældrene selv, der aftaler, hvordan de vil dele ansvaret for børnene. Hvis de ikke kan blive enige, kan de få hjælp i statsforvaltningen*. Mange børn bor efter skilsmissen hos forældrene på skift. Hvis forældrene flytter sammen med en ny partner, får børnene en ny familie (”papmor”, ”papfar” og måske ”papsøskende”). Men der er også mange, der efter en skilsmisse lever alene med bør- nene som enlige forældre. 24
Graviditet, fødsel og barselsorlov Gravide har ret til en række undersøgelser hos læge og jorde- moder. Formålet med undersøgelserne er at holde øje med, hvordan kvinden og barnet har det. Man kan også gå til fødselsforberedelse. Her lærer man om, hvad der sker med kroppen under graviditeten, og hvordan barnet udvikler sig. Desuden lærer man, hvordan man kan gøre fødslen lettere. Man kan spørge jordemoderen, hvilke tilbud der er. I Danmark føder de fleste på et hospital, men man kan også føde hjemme. Faren må normalt godt være med under fødslen, FRI ABORT og de fleste fædre i Danmark er med under fødslen. Efter føds- len får forældrene gode råd på hospitalet, fx om pleje af barnet I Danmark har en kvinde ret til at og om amning*. få en abort inden udgangen af 12. graviditetsuge. Det er kvinden, der selv bestemmer, Forældre til nyfødte børn får besøg af en sundhedsplejerske i om hun vil have en abort. Kvinden hjemmet. Disse besøg er gratis. Sundhedsplejerskens opgave er skal altså ikke have en tilladelse at vejlede og rådgive forældrene, så de får den bedst mulige fra barnets far for at få en abort. start med barnet. Sundhedsplejersken undersøger barnet og Hvis en kvinde ønsker en abort, følger dets udvikling. skal hun kontakte sin læge. Alle kvinder har ret til at holde fri fra arbejde i en periode, før og efter at de har født. Det kaldes for barselsorlov. Barnets far har også ret til at få barselsorlov i en periode. Nogle arbejds- pladser har aftaler om, at de ansatte får løn under barsels- orloven. Hvis man ikke kan få løn under barselsorloven, kan man normalt få barselsdagpenge af kommunen. Pasningsmuligheder for børn I de fleste familier arbejder begge forældre, og langt de fleste mindre børn går derfor i vuggestue, børnehave eller dagpleje. Fx bliver omkring 97 % af børn mellem tre og fem år passet uden for hjemmet. 25
Det er kommunerne, der skal tilbyde pasning, og det er forskelligt fra kommune til kommune, hvilke tilbud der er. De mest almin- delige er: • Vuggestue for børn fra ca. seks måneder til tre år • Børnehave for børn fra ca. tre år og op til skolealderen • Dagpleje, hvor barnet bliver passet sammen med andre børn af en dagplejer i et privat hjem, der er godkendt af kommunen. Dagpleje er især for børn mellem nul og tre år. • SFO, hvor børn indtil folkeskolens 3. eller 4. klasse kan blive passet efter skoletid – normalt indtil kl. 17 eller 18. Man skal kontakte kommunen for at søge om en plads til barnet. Kommunen betaler en del af udgiften, men forældrene skal også selv betale en del. Det er vigtigt, at der er en god kontakt mellem forældre og pæda- goger i institutionen. Det betyder meget for, om barnet har det godt. Pædagogerne kan fortælle forældrene om, hvad der sker i dagligdagen i institutionen. Og forældrene kan fortælle pæda- gogerne om, hvordan det går med barnet derhjemme. Mange institutioner holder også forældremøder. Her kan man få mere at vide om, hvad der sker i institutionen. Man kan også komme med forslag til forbedringer*. Forældrene vælger også repræsen- tanter til forældrebestyrelsen. Forældrebestyrelsen har indflyd- else* på fx institutionens økonomi og aktiviteter for børnene. Der findes herudover klubtilbud og andre fritidstilbud. Klub- tilbud kan fx være et tilbud til de større børn, som de kan benytte sig af efter skoletid, eller et tilbud om aftenen til unge. Børn og unges rettigheder Børn og unge har ligesom voksne rettigheder. Det betyder, at der gælder regler for, hvordan børn og unge skal behandles. Her er nogle af de grundlæggende regler: • Det er forbudt at slå børn. • Børn under 13 år må normalt ikke have lønnet arbejde uden for hjemmet. • Det er forbudt at have sex med unge under 15 år. • Unge skal være fyldt 16 år, før de må købe øl og vin. • Unge skal være fyldt 18 år, før de må købe spiritus og cigaretter. 26
De unge er ifølge loven myndige, når de fylder 18 år. Det betyder bl.a., at de har stemmeret, og at de kan tage kørekort, låne penge og har ansvaret for sig selv. Mange unge flytter hjemmefra, når de er 18-20 år, for at bo alene, sammen med en kæreste eller sammen med andre unge. De fleste unge, der bor hjemme, aftaler med deres forældre, hvilke regler der skal gælde for dem. Det kan fx være regler om, hvornår de skal være hjemme, om de må gå til fester, og om de må overnatte uden for hjemmet. Mange unge – både piger og drenge – mødes i fritiden på caféer og diskoteker eller holder private fester. I forskellige familier kan der være meget forskellige holdninger til, hvilke regler der skal gælde. På forældremøder i børnenes skole kan man aftale nogle fælles regler for børnene, når de er sammen til fx fælles fester. Selv om det er forbudt at slå børn i Danmark, sker det alligevel sommetider, at et barn bliver udsat* for vold eller andet overgreb. Hvis man får kendskab til det, har man som borger i Danmark pligt til at anmelde* det til kommunen. 27
Ordliste amning det, at moderen giver sit lille barn mælk fra brystet. anmelde give besked om noget ulovligt/melde noget til politiet eller en anden myndighed. blive udsat for opleve (ofte noget dårligt). have indflydelse være med til at bestemme. forbedring det at gøre noget bedre. gebyr penge, som man betaler til fx en offentlig myndighed, som fx laver et dokument til én. krav det, som er nødvendigt. statsforvaltningen myndighed, som bl.a. tager sig af separation, skilsmisse og forældremyndighed. trossamfund organiseret fællesskab, hvor alle har den samme slags religion. 28
FAKTA-ARK 5 Forenings- og fritidsliv I Danmark er der en lang tradition for at danne foreninger. Her mødes mennesker om fælles interesser eller mål. Foreningerne er med til at skabe sociale fællesskaber i det danske samfund. I foreningerne mødes ofte mennesker med forskellig baggrund. Dvs. at der her kommer menne- sker fra forskellige sociale lag*, med forskellige politiske holdninger og forskellig etnisk baggrund. På dette ark kan du læse mere om: • foreningslivet i Danmark • sportsforeninger for børn og unge • frivilligt socialt arbejde • aftenskoler • højskoler • biblioteker. 29
Foreningslivet i Danmark I Danmark er en meget stor andel* af befolkningen medlem af en forening. Faktisk er omkring 90 % af borgerne i Danmark medlem af mindst én forening. Alle har ret til at danne en forening i Danmark. Myndighederne skal altså ikke først godkende en forening, som borgerne ønsker at danne. Det gælder også for udlændinge. Retten til at danne en forening hænger sammen med forsamlings- og ytringsfriheden. Det står i grundloven, at alle i Danmark har ret til at forsamles og ytre sig i det offentlige rum på lovlig vis. Der findes et utal af foreninger, organisationer og klubber i Danmark, hvor medlemmerne mødes omkring fælles interesser. Der findes fx sportsforeninger, boligforeninger, kunstforeninger, musikforeninger, indvandrerforeninger og religiøse foreninger. Der er også foreninger, der arbejder for at forbedre forholdene for særlige grupper, fx mennesker med handicap, forskellige patient- grupper, ældre eller homoseksuelle. Der findes også foreninger, der arbejder for en bestemt politisk sag, fx miljø eller dyre- velfærd*. Og ud over foreninger findes der også mødesteder, klubber og kulturhuse, som ofte er knyttet til et boligområde. Her kan folk fx spille kort, debattere, dyrke en fritidsinteresse eller lytte til foredrag. Mange borgere er medlem af en forening, fordi de har en interesse, de gerne vil dyrke, og fordi de gerne vil dyrke denne interesse sammen med andre mennesker. Foreninger giver altså en god mulighed for at lære andre at kende. De sociale relationer* og netværk, man kan danne i foreningerne, kan også få betydning for éns beskæftigelsesmuligheder. Mange får nemlig job gennem deres netværk, og foreninger kan være et godt sted at danne netværk. De fleste arbejdsgivere synes, det er positivt, at man er aktiv i en forening. Sportsforeninger for børn og unge Også mange børn og unge er i deres fritid aktive i foreninger. Og der findes en lang række foreninger, der henvender sig til børn BØRN OG UNGES DELTAGELSE og unge. Fx findes der mange sportsforeninger for børn og unge, I SPORT hvor børnene kan dyrke fx fodbold, håndbold, ridning, tennis, 84 % af alle børn mellem 7-15 år badminton, svømning, boksning, karate eller gymnastik. dyrker regelmæssigt sport eller motion. Børnene mødes ofte en eller to gange om ugen til træning om eftermiddagen. Og nogle gange bliver der arrangeret kampe mod (2007) andre foreninger, hvor fx fodboldholdene i en kommune spil- ler mod hinanden. Sådanne kampe spilles normalt i en weekend. 30
Man skal normalt betale et kontingent* til foreningen, for at barnet kan være medlem. Kontingentet skal være med til at betale de udgifter, som foreningen har til fx nye redskaber, spille- trøjer eller leje af lokaler. Kommunerne giver også tilskud* til mange foreninger. Det er normalt, at forældrene betaler børnenes kontingent. Men derudover deltager mange forældre også aktivt i børnenes forening: De er fx med til at arrangere aktiviteter i foreningen, og de bringer og henter ofte børnene, når børnene fx skal til træning. I det hele taget er det vigtigt, at forældrene bakker op om og støtter livet i foreningen. Frivilligt socialt arbejde GODE GRUNDE TIL AT BLIVE Som frivillig i en forening, der udfører socialt arbejde, kan man FRIVILLIG: være med til at hjælpe andre mennesker, der har brug for støtte. Mange fremhæver, at det giver At være frivillig betyder, at man ikke får løn for sit arbejde. en god følelse at gøre noget godt Man laver det frivillige arbejde i fritiden – fx ved siden af sit for andre og at mærke, at der er almindelige lønarbejde eller sit studium. brug for én. Eksempler på frivilligt arbejde kan være: Frivilligt socialt arbejde er også en god måde at udvide sit net- • lektiecaféer, hvor man hjælper skolebørn med deres lektier værk på. • venskabsfamilier, hvor én familie hjælper en anden familie, der har behov for støtte, fx i forbindelse med børnenes skole- gang eller pasning af børnene m.m. • mentorordninger, hvor man som mentor giver gode råd til fx en studerende, som har behov for støtte og vejledning til at klare uddannelsen • væresteder, hvor man kan hjælpe til, så fx hjemløse kan komme og få et måltid mad eller en kop kaffe. 31
Aftenskoler Mange borgere i Danmark går på aftenskoler, hvor man kan få undervisning i mange forskellige emner om aftenen. Man skal betale for at gå på aftenskole. Man kan fx få undervisning i sprog, matematik, geografi eller historie. Undervisningen kan også handle om børneopdragelse eller kulturelle emner. Der er også undervisning i gymnastik, madlavning, syning, maling, sang og meget andet. Mange aftenskoler har også særlige tilbud til folk, der kommer fra andre lande. Det er som regel oplysningsforbund, der står for de forskellige aftenskoletilbud. Det kan fx være: • AOF – Arbejdernes Oplysningsforbund • LOF – Liberalt Oplysningsforbund • FOF – Folkeligt Oplysningsforbund Man kan finde informationer om aftenskolernes kurser på deres hjemmesider eller i de kataloger, de sender ud en eller to gange om året. Højskoler Højskolen er en del af den danske tradition for, at alle borgere skal have mulighed for at lære og få viden om samfundet. Høj- N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var skolerne tilbyder kurser om fx filosofi, religion, kunst, litteratur, en dansk digter og præst. sport og politik. Kursernes længde kan variere fra en uge til Hans ideer fik stor betydning for flere måneder, og man bor normalt på højskolen under kurset. bl.a. udviklingen af højskolebe- Man skal normalt betale for et højskoleophold. vægelsen i Danmark. Han mente, det var vigtigt, at børn og voksne På en højskole er der fokus på at udvikle sig fagligt og personligt lærte at tænke selv. og samtidig lære nye mennesker at kende. Man kan også bruge De skulle altså ikke bare lære det et højskoleophold til at finde ud af, hvilken erhvervsuddannelse, udenad, som stod i bøgerne, eller ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse man vil som læreren sagde. vælge. Ud over undervisningen er der også mange andre aktivi- De skulle ikke ”lære for skolen”; teter. Man tager fx på udflugter og dyrker sport. de skulle ”lære for livet”. 32
Biblioteker Der er biblioteker i alle kommuner. De er et tilbud til alle borgere. Her kan man gratis låne bøger. Bibliotekerne har også bøger på Alle kan gratis låne bøger m.m. andre sprog end dansk. på bibliotekerne. For at låne ma- teriale skal man bruge enten sit sundhedskort eller et lånerkort, Man kan også låne magasiner, musik, film og computerspil. Hvis man kan få på biblioteket. éns lokale bibliotek ikke har de materialer, man har brug for, kan biblioteket ofte bestille materialerne hjem fra et andet bibliotek. Der er gratis adgang til computere og internet, man kan læse dagens aviser, og man kan få hjælp til at finde bestemte informa- tioner eller materialer. På bibliotekerne ligger der også mange nyttige pjecer fra organisationer og offentlige myndigheder. Mange biblioteker har lektiecaféer, arrangerer udstillinger, viser film og børneteater og inviterer til foredrag. 33
Ordliste andel del/part. dyrevelfærd det, at dyr er sunde og har det godt. kontingent penge, man betaler for at være medlem af fx en forening. sociale lag grupper af mennesker, som har nogenlunde samme uddannelse, arbejde og økonomi. sociale relationer kontakt med andre mennesker, fx familie, venner og kolleger. tilskud penge, som man får fra det offentlige som hjælp til at betale for udgifter – et tilskud er normalt kun en del af det, noget koster. 34
FAKTA-ARK 6 Sundhed og sygdom Alle borgere kan komme til lægen eller på hospitalet, hvis det er nødvendigt. Langt de fleste behandlinger er gratis, og udgifterne betales via skat- terne. Nogle behandlinger skal man dog selv betale en del af, fx tand- lægebesøg og besøg hos fysioterapeut. Desuden skal man normalt betale en del af udgifterne til sin medicin. På dette ark kan du læse mere om: • sundhedskort, praktiserende læge, medicin og apoteker • hospitaler • tandpleje • børneundersøgelser og vaccinationer • alkohol og cigaretter. 35
Sundhedskort, praktiserende læge, medicin og apoteker Når man bliver registreret i folkeregisteret i en kommune, får man et sundhedskort. Sundhedskortet er et gult plastikkort. Hvis man har brug for lægehjælp Kortet er bevis på, at man har ret til behandling i det offentlige uden for lægens åbningstider – fx om natten – skal man ringe til sundhedsvæsen. Det er derfor vigtigt, at man har sundhedskortet lægevagten. med, hver gang man er i kontakt med sundhedsvæsenet, fx hvis man skal til lægen eller på hospitalet. Lægevagten vil enten prøve at løse problemet over telefonen eller tilbyde patienten en konsul- tation hos lægevagten. Man kan finde telefonnummeret til læge- vagten i telefonbogen eller på internettet. Man kan normalt selv vælge, hvilken praktiserende læge man vil have. Når man bliver syg, er den praktiserende læge normalt Hvis man har behov for akut læge- den, man først henvender sig til. Man skal ikke betale for at gå hjælp i nødsituationer – fx hvis til sin praktiserende læge. Lægen kan behandle mange helbreds- der er sket en ulykke i trafikken – problemer – fx ved at ordinere medicin. Lægen kan også sende skal man straks ringe til alarm- centralen på telefonnummer 112. patienten til undersøgelser eller behandling hos fx en special- Når man ringer til alarmcentralen, læge, en fysioterapeut eller på et hospital. Man siger, at lægen skal man oplyse, hvad man hedder, henviser patienten. Man skal dog ikke have en henvisning fra sin hvor man befinder sig, og hvilket læge, hvis man fx skal til tandlæge, eller hvis man akut skal på telefonnummer man ringer fra. hospitalet. Derefter sørger alarmcentralen for, at der bliver sendt en ambu- lance, politi eller anden hjælp. Medicin køber man normalt på et apotek. Noget medicin kan man kun købe, hvis man har fået en recept af sin læge. Det kaldes På nogle hospitaler er der også receptpligtig medicin. Anden medicin kan man købe uden recept. skadestuer. Man kan henvende sig Det kaldes for håndkøbsmedicin. på skadestuen, hvis man har behov for hurtig lægehjælp, der ikke kræver ambulance. Det kan fx På apoteket kan man købe alle typer medicin. Receptpligtig være, hvis man har brækket en medicin kan man kun købe på apoteket, mens håndkøbsmedicin arm eller forstuvet en fod. Det mod fx hovedpine og ondt i halsen også kan købes i nogle super- er gratis at blive behandlet på de markeder og lignende. offentlige hospitalers skadestuer. 36
Det offentlige yder tilskud* til det meste receptpligtige medicin. Tilskuddet afhænger af, hvor meget medicin man køber i løbet af Det er vigtigt, at læge og patient året. Tilskuddet trækkes automatisk fra, når man køber medicinen. forstår hinanden. Ud over at sælge medicin giver apotekerne også råd om medicin Hvis man har behov for tolk, når man skal til lægen eller på hospi- og helbred. Man kan desuden få målt fx blodtryk og kolesteroltal. talet, har man ret til, at der bliver tilkaldt en tolk. Hospitaler I nogle tilfælde skal man betale et mindre gebyr*, for at der bliver tilkaldt en tolk. Der findes både offentlige og private hospitaler. De offentlige hospitaler bliver drevet af de danske regioner. Det er gratis at blive behandlet på offentlige hospitaler. Man kan blive indlagt på hospitalet, hvis man pludselig får en skade eller en sygdom. Man kan også blive henvist til undersø- gelse eller behandling på hospitalet af sin praktiserende læge. En del undersøgelser og behandlinger på hospitalet sker ambu- lant, dvs. uden at man bliver indlagt. Man kan normalt selv vælge, hvilket hospital man vil behandles på. Hvis man vælger et sygehus uden for den region, hvor man Syge mennesker har brug for fred bor, kan man dog få afslag*, hvis der ikke er plads. og ro, og derfor har de fleste hospitaler faste besøgstider. Man kan også blive henvist til et privat hospital, hvis man skal Hvis man vil besøge en person, vente mere end en måned på behandling på et offentligt hospital. der er indlagt på hospitalet, skal I det tilfælde er behandlingen på et privathospital gratis. Man man undersøge, hvornår der er kan tale med sin læge om muligheden for at vælge hospital. besøgstid. De besøgende skal være stille og tage hensyn til Når man bliver indlagt på et hospital, kommer man normalt patienterne. på en stue sammen med to til tre andre patienter. Kvinder og De fleste hospitaler tilbyder mænd ligger ikke på stue sammen. forældre at overnatte, når deres barn er indlagt. Forældre til Hospitalet sørger for, at patienterne får mad, kommer i bad, får børn, der er indlagt på hospitalet, rent tøj på og bliver hjulpet med det, de har brug for. Maden må altså gerne være der uden for besøgstiden. er gratis for patienterne på de offentlige hospitaler. Hospitalet sørger også for, at patienterne har fx sengetøj og håndklæder, så man ikke skal have det med hjemmefra. Dette er også gratis for patienterne på de offentlige hospitaler. 37
Tandpleje Alle børn i Danmark kan få gratis tandpleje, indtil de fylder 18 år. Et barn bliver normalt indkaldt* til tandlæge, inden det fylder to år. En væsentlig del af børnetandplejens arbejde består i at undervise børnene i, hvordan de skal passe på deres tænder. Voksne over 18 år skal selv finde en privat tandlæge. Man vælger normalt selv, hvilken tandlæge man gerne vil have. Man skal ikke have en henvisning fra sin læge for at gå til tandlægen. Man skal bare ringe til tandlægen for at bestille tid – fx til et almindeligt tandeftersyn. Voksne skal selv betale for undersø- gelser og behandling hos tandlægen. Det offentlige giver dog et tilskud, som er trukket fra, når man får regningen. Børneundersøgelser og vaccinationer Når man lige har født et barn, får man lige efter fødslen besøg af en sundhedsplejerske i hjemmet. Sundhedsplejersken kan give råd og vejledning til forældrene om barnet. Det er gratis at få besøg af en sundhedsplejerske. Fra et barn er fem uger, til det er 15 år, kan det desuden få ni forebyggende helbredsundersøgelser hos lægen. Undersøgel- serne foregår efter et bestemt program. Formålet er at følge, hvordan barnet udvikler sig og trives. Børn kan desuden blive vaccineret mod en række børnesyg- domme. Vaccinationerne er gratis og gives af den praktiserende læge. Børn kan blive vaccineret mod sygdommene difteri, stiv- krampe, kighoste, polio, mæslinger, fåresyge, røde hunde og meningitis. Hvis man skal have særlige vaccinationer i forbind- else med en rejse til udlandet, skal man selv betale dem. Alkohol og cigaretter I Danmark er der vedtaget en række love*, som skal gøre folk sundere og forebygge* de såkaldte livsstilssygdomme. Livsstils- sygdomme er sygdomme, som hænger sammen med den måde, man lever på, fx at man ryger, drikker eller spiser for fed mad. Folketinget har bl.a. besluttet, at man skal være mindst 16 år for at kunne købe øl og vin, og at man skal være fyldt 18 år for at købe stærk spiritus eller cigaretter. Butikkerne kan kræve at se legitimation for at kontrollere, om en person er gammel nok til at købe alkohol og cigaretter. Der er også vedtaget en rygelov, som betyder, at det er forbudt at ryge indendørs på de fleste arbejdspladser, restauranter, caféer, barer og diskoteker. Forbuddet er indført for at beskytte borgerne mod passiv rygning. 38
Ordliste afslag et nej til fx en ansøgning. forebygge sygdomme prøve at sørge for, at folk ikke bliver syge. gebyr penge, som man betaler til fx en offentlig myndighed, som fx laver et dokument til én. indkalde invitere til/give besked om at komme. tilskud penge, man får fra det offentlige som hjælp til at betale for medicin eller fx en behandling hos tandlægen - et tilskud er normalt kun en del af det, noget koster. vedtage en lov bestemme i Folketinget, at en ny lov skal gælde. 39
FAKTA-ARK 7 Natur og miljø Der er mange muligheder for at opleve den danske natur. Og man må færdes* i de fleste naturområder i Danmark. Det offentlige ejer store dele af naturen i Danmark, og alle har et ansvar for at passe på naturen. Fx skal man rette sig efter de regler, der gælder, når man er i naturen. Og man skal også passe på miljøet og fx ikke forurene. På dette ark kan du læse mere om: • den danske natur • regler om at færdes i naturen • regler om affald og forurening. 40
Den danske natur Tidligere var Danmark næsten helt dækket af skov. Men sådan er det ikke mere. I dag bliver næsten to tredjedele af jorden brugt til landbrug. Det kan fx være som marker, hvor man dyrker korn og grøntsager. Danmark er mest dækket af jord med ler og sand, som det er let at dyrke planter i. Enkelte steder er landskabet dog meget anderledes. Det gælder fx på øen Bornholm. Det er et af de eneste steder i Danmark, hvor der er klipper*. Der er ingen bjerge i Danmark, og det højeste punkt i det danske landskab ligger kun ca. 170 meter over havets overflade. Også i Jylland er naturen nogle steder anderledes end i resten af landet. Det gælder fx de områder i Jylland, hvor der er hede. Heden er sandjord, som især er dækket af planten lyng. Områderne med hede er så specielle, at man passer ekstra godt på dem, for at de ikke skal forsvinde. Ræv Den jyske hede Fasan Selv om en stor del af jorden i Danmark bliver brugt til landbrug, er der stadig mange skove rundt omkring i landet, og en del af dem er offentlige. Der er mange dyr i den danske natur. Der findes fx ræve, hjorte, hugorme og harer. Og af fugle findes der fx fasaner, ugler, ørne og svaner. Dyrene er vilde, men er generelt ikke farlige for mennesker. Svane Danmark har en meget lang kystlinje – omkring 7.300 km lang – bl.a. fordi landet mest består af øer. Mange steder er der sand- strande, fx langs den jyske vestkyst og langs Sjællands nordkyst. 41
Regler om at færdes i naturen Det er vigtigt at tage hensyn til dyr og planter, når man færdes i naturen. Derfor er der en række regler for, hvordan man må færdes i naturen. I de offentligt ejede skove er der adgang hele døgnet, og det er tilladt at færdes uden for veje og stier, hvis der ikke er hegn. I nogle af skovene er der opstillet* shelters, en slags meget primitive huse, hvor man kan overnatte. Desuden er det i visse skove tilladt at overnatte i sit eget telt. Der er regler for, at man skal rydde op efter sig, når man har været ude i naturen. Man må fx ikke efterlade affald i skoven eller på stranden. Der er også private skove. Her må man gå og cykle, men normalt kun på skovveje og stier. Man må normalt kun opholde sig i private skove om dagen. Man kan altså gratis gå ture i alle danske skove – uanset om de er offentligt eller privat ejede. Normalt er al motorkørsel forbudt i alle skovene – både bilkørsel og kørsel på knallert eller motorcykel. Der er adgang til langt de fleste danske strande og kystområder hele døgnet. Der er også mange muligheder for at sejle på de danske have og søer og i de danske vandløb. Og der er mange, der benytter sig af disse muligheder året rundt. 42
Regler om affald og forurening Det er vigtigt at tænke på naturen, når man smider affald ud. Det gælder både for det daglige affald og for det mere specielle affald, fx fra istandsættelse af et hus eller en lejlighed. Hvis man ikke behandler affaldet forsvarligt*, kan det gå ud over miljøet og skade naturen. Kommunerne har ansvaret for, at borgerne kan komme af med deres affald på en ordentlig måde. Borgerne har til gengæld ansvaret for at følge de regler, som kommunen har lavet. Reglerne handler om, hvordan forskellige typer affald skal ind- samles, og hvor det skal afleveres. Det er ikke alt affald, der må smides i skraldespanden der- hjemme. Fx må man ikke smide farligt affald i skraldespanden. Farligt affald kan fx være batterier, medicinrester, sparepærer eller kemikalier, som er skadelige for naturen. Det farlige affald kan man fx aflevere på den kommunale genbrugsplads. I nogle kommuner findes der også en speciel skraldebil, der kaldes en miljøbil. Den kører rundt på bestemte tidspunkter og samler det farlige affald sammen. Det er også en god idé at sortere andet affald, så det kan blive brugt igen til at fremstille nye produkter. Det kan fx være glas, som man kan aflevere i en glascontainer, eller aviser, som man i de fleste kommuner kan aflevere i en papircontainer. Man kan også aflevere sorteret affald – fx byggeaffald – på kommunens genbrugsplads. På den måde kan affaldet blive brugt igen. Kommunen sørger for, at containerne bliver tømt, så affaldet kan blive brugt til fx nyt papir, pap, glas, metal eller plast. Men lige meget om det er køkkenaffald, byggeaffald eller en helt tredje slags affald, må man ikke smide det i naturen. Man kan få en bøde på mellem 1.000 og 5.000 kr., hvis man smider affald i naturen. 43
Ordliste forsvarligt på en acceptabel måde/på en måde, som ikke er farlig eller dårlig for nogen. færdes gå tur, fx i en skov. klipper store stykker sten, som sidder fast i fx et bjerg eller stikker op af havet. opstille sætte op/stille op. 44
FAKTA-ARK 8 Traditioner og mærkedage Som i mange andre lande er der i Danmark en række dage i løbet af året, hvor man markerer fx kirkelige højtider eller historiske begivenheder, der har haft stor betydning for Danmark. Ofte hører der særlige tradi- tioner til de enkelte dage. På mange af disse dage har man normalt fri fra arbejde eller skole. På dette ark kan du læse om nogle af de forskellige mærkedage og højtider, der er i Danmark i løbet af året, og om de traditioner, der hører til dem. 45
Fastelavn Fastelavn er et andet ord for karneval. Det er en forårsfest, der går helt tilbage til Oldtidens Romerrige og Ægypten. Fastelavn var oprindeligt optakten* til den kristne fastetid. I vore dage er der tradition for at fejre fastelavn ved, at børnene klæder sig ud og slår katten af tønden. I gamle dage var der en levende kat i tønden. I stedet for en kat er der nu slik og frugt i tønden. Det barn, der slår det sidste af tønden ned, kaldes for kattekonge. Fastelavn ligger syv uger før påske. Påske Den kristne påske er den højtid, der markerer, at Jesus blev korsfæstet*, døde og opstod* fra de døde. Påsken markeres med særlige gudstjenester i kirken, og mange familier samles til påskefrokoster. Fra gammel tid er der tradition for, at man giver hinanden påskeæg. I dag er påskeæg ofte lavet af choko- lade. Påskedagene er palmesøndag, skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag, som er helligdage, hvor man normalt har fri fra arbejde eller skole. Påsken ligger hvert år om foråret – enten i marts eller april. 1. maj Arbejdernes internationale kampdag fejres den 1. maj - nogle steder med optog*, taler og arrangementer. Det er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, om de ansatte har fri den 1. maj. 5. maj Den 5. maj 1945 blev Danmark befriet efter fem års tysk besæt- telse under 2. Verdenskrig. Da meddelelsen om den tyske kapi- tulation kom den 4. maj om aftenen, fjernede mange mennesker de mørklægningsgardiner, man havde skullet bruge under krigen. Og man lod lyset skinne ud gennem alle vinduer. Mange mindes stadig denne aften ved at sætte stearinlys i vinduerne. Man har normalt ikke fri fra arbejde eller skole den 5. maj. Store bededag Store bededag er en helligdag mellem påske og pinse. Den falder på den fjerde fredag efter påske. Der er tradition for at spise varme hveder (hvedeboller) aftenen før store bededag. Man har normalt fri fra arbejde eller skole store bededag. 46
Pinse Den kristne pinse bliver holdt syv uger efter påske. Den bliver holdt til minde om, at Helligånden kom ned til jorden den syvende søndag efter påskesøndag. Pinsen ligger hvert år i maj eller juni. Pinsen omfatter pinsedag og 2. pinsedag, som er helligdage, hvor man normalt har fri fra arbejde eller skole. Der holdes pinsegudstjenester i kirkerne landet over. I Danmark har nogle den tradition at holde pinsefrokost. Der er også nogle, som har tradition for at se solen stå op pinsedag. Man siger, at man vil se pinsesolen danse. Grundlovsdag Den 5. juni er grundlovsdag. Den dag fejrer man, at Danmark fik sin første demokratiske forfatning, da Frederik 7. underskrev grundloven den 5. juni 1849. Der bliver holdt møder landet over (grundlovsmøder), hvor der bliver holdt taler om demokratiet og folkestyret. Mange butikker har lukket grundlovsdag. Sankthans Den 23. juni om aftenen fejres sankthans. Baggrunden for sankthansaften er en blanding af hedensk* folketradition og kristendom. Sankthansaften samles man og tænder bål og afbrænder dukker, der forestiller hekse. Festen markerer, at det er midsommer, og den markerer samtidig, at det er Johannes Døberens fødselsdag den 24. juni. Man har normalt ikke fri fra arbejde eller skole i forbindelse med sankthans. Julen Julen var oprindeligt en hedensk solhvervsfest. I den kristne tradi- tion holdes julen for at fejre Jesu fødsel. I Danmark har man normalt fri fra arbejde eller skole den 24., 25. og 26. december. Disse tre dage kaldes juleaftensdag, juledag og 2. juledag. Juleaften den 24. december samles familierne, spiser sammen og giver hinanden julegaver. Mange familier sætter et grantræ ind i stuen og pynter det. Det kaldes et juletræ. De fleste danser om juletræet og synger julesalmer og julesange. Mange går også til julegudstjeneste i kirken. Juledag og 2. juledag samles mange familier til julefrokost. Juleaften den 24. december er mange butikker lukket, og juledag og 2. juledag er helligdage. 47
Nytår Nytåret fejres i Danmark den 31. december om aftenen, hvor der bliver holdt fester og skudt fyrværkeri af. Nytårsdag, 1. januar, holder langt de fleste arbejdspladser og butikker lukket. Andre højtider og mærkedage Den øgede kulturelle udveksling i verden har også bragt en række andre skikke og mærkedage til Danmark. Nogle af dem skyldes, at flere danskere har udenlandsk baggrund. Andre skyldes, at Danmark på andre måder er blevet inspireret af udenlandske traditioner. På nogle skoler markerer man fx den muslimske fastemåned ramadanen. Og nogle fejrer den amerikanske tradition halloween, hvor børnene klæder sig ud som hekse, spøgelser eller lignende, og hvor man laver lygter af udhulede græskar. Flere steder i landet fejres desuden karneval efter sydamerikansk forbillede* med udklædning, sambamusik og optog. Det største karneval afholdes i pinsen i København. 48
Ordliste efter sydamerikansk forbillede ligesom i Sydamerika. hedensk ikke kristen og med flere guder. korsfæste henrette en person ved at hænge ham/hende op på et kors. opstå fra de døde blive levende igen. optakt start, begyndelse. optog mange mennesker, der fx går sammen fra ét sted til et andet og ofte på en ordnet måde. 49
FAKTA-ARK 9 Danmarks geografi og befolkning Danmark ligger i den nordlige del af Europa og er en del af Skandinavien, der også omfatter Norge og Sverige. Norge ligger nord for Danmark, og Sverige ligger nordøst for Danmark. Syd for Danmark ligger Tyskland og Polen. Grønland og Færøerne er med i det danske rigsfællesskab. Grønland har selvstyre, og Færøerne har hjemmestyre. Det betyder, at befolkningerne i Grønland og på Færø- erne i høj grad regulerer* deres samfund Grønland selv. Grønland og Færøerne har deres egne demokratiske forsamlinger. Samtidig er grønlændere og færinger dan- Island ske statsborgere og vælger repræsentanter til Folketinget i Danmark. Færøerne På dette ark kan du læse mere om: • Danmarks geografi • Danmarks befolkning. Danmark 50
Danmarks geografi Danmark er geografisk et lille land. Dets areal er kun på lidt mere end 43.000 km², når man ikke regner Grønland og Færøerne med. Danmark består af halvøen Jylland og over 400 større og mindre øer. Den største ø er Sjælland, og Fyn er den næststørste ø. De mange øer betyder, at Danmark har en meget lang kystlinje – omkring 7.300 km. Det største farvand* omkring Danmark er Nordsøen, som i Danmark også kaldes for Vesterhavet. Nord for Danmark ligger Skagerrak, som mod sydøst grænser op til farvandet Kattegat. Kattegat ligger nord for Sjælland og Fyn og er mod syd forbundet med farvandene Lillebælt, Storebælt og Øresund. Øresund grænser op til Østersøen. Grenen Skagen Skagerrak Ålborg Kattegat Århus Vesterhavet Jylland (Nordsøen) København Øresund Blåvands Huk Lillebælt Esbjerg Sjælland Odense Ertholmene Storebælt Fyn Bornholm Østersøen Gedser Odde 51
Der er mange broer i Danmark. Nogle af de vigtigste er: • Lillebæltsbroerne, der forbinder Jylland og Fyn over farvandet Lillebælt • Storebæltsbroen, der forbinder Fyn og Sjælland over farvandet Storebælt • Øresundsbroen, der forbinder Danmark og Sverige over farvandet Øresund. Det nordligste punkt i Danmark kaldes for Grenen, og det ligger nordøst for byen Skagen i Nordjylland. Ved Grenen mødes de to farvande Skagerrak og Kattegat. Det sydligste punkt i Danmark er Gedser Odde på øen Falster. Gedser Odde ligger ud til farvandet Østersøen. Det vestligste punkt i Danmark er Blåvands Huk i Vestjylland. Blåvands Huk ligger ud til farvandet Nordsøen (Vesterhavet). Det østligste punkt i Danmark udgøres af øgruppen Ertholmene, som ligger øst for Bornholm i Østersøen. Danmark er et fladt land uden bjerge. Det højeste punkt i det danske landskab ligger godt 170 meter over havets overflade. En stor del af landet er dækket* af marker og skov. Det eneste sted, hvor der er klipper* i Danmark, er på øen Bornholm og på Ertholmene. Danmarks befolkning Der bor ca. 5,6 millioner indbyggere i Danmark. De fleste bor i byerne. Hovedstaden København er den største by og ligger på Sjælland. I København bor der lidt over 600.000 mennesker, og i området omkring København (Storkøbenhavn) bor der ca. 1,5 millioner mennesker. Den næststørste by er Århus, som ligger i Jylland. Byen har lidt under 250.000 indbyggere. Og den tredjestørste by i Danmark hedder Odense. Odense ligger på Fyn og har lidt over 150.000 indbyggere. De fem største byer i Danmark, 1. januar 2010 By Indbyggertal Landsdel København 625.000 Sjælland Århus 243.000 Jylland Odense 166.000 Fyn Ålborg 102.000 Jylland Esbjerg 71.000 Jylland 52
Ordliste dækket af marker og skove med planter eller træer over det hele. farvand område med vand fx i et hav, hvor der kan sejle skibe. klipper store stykker sten, som sidder fast i fx et bjerg eller stikker op af havet. regulere styre ved hjælp af love og regler. 53
FAKTA-ARK 10 Grundloven – Danmarks forfatning Danmarks Riges Grundlov er Danmarks forfatning*. Til daglig kalder man den ofte for grundloven. I grundloven finder man de vigtigste regler om Danmarks styreform, og grundloven sikrer borgerne en række funda- mentale rettigheder. De øvrige love i Danmark må ikke stride mod grundloven. På dette ark kan du læse mere om: • grundloven • det danske monarki • statsmagtens tredeling. 54
Grundloven Danmark har en demokratisk styreform, dvs. folkestyre. Danmark Danmarks første frie forfatning har været et demokrati siden 1849, hvor Danmark fik sin første blev underskrevet i 1849. Inden demokratiske forfatning, da grundloven blev underskrevet. havde man haft næsten 200 år med enevælde. Enevælden var en styreform, hvor kongen havde Grundloven er landets øverste lov. Landets andre love må ikke magten alene. stride mod grundloven, og det er sværere at lave om på grundlo- ven end på andre love. Hvis grundloven skal ændres, er det ikke Danmarks sidste enevældige nok, at et flertal i Folketinget vil lave den om. Der skal nemlig konge var Frederik 7. Han blev konge i 1848 og afgav samme år også holdes en folkeafstemning, hvis man vil ændre grundloven. sin enevældige magt. Den nu- Siden grundloven blev underskrevet i 1849, har man kun lavet værende grundlov er fra 1953. den om få gange. Den nuværende danske grundlov er fra 1953. Grundloven giver borgerne en række frihedsrettigheder. Nogle af de vigtigste er: • ytringsfriheden, dvs. retten til at sige og skrive det, man mener – uden først at have fået tilladelse af myndighederne • forsamlingsfriheden, dvs. retten til at mødes – også offentligt, fx til møder og demonstrationer – uden først at have fået tilladelse af myndighederne • foreningsfriheden, dvs. retten til at lave foreninger med lovligt formål uden først at have fået tilladelse af myndig- hederne. Grundloven beskytter bl.a. også ejendomsretten, den personlige frihed og religionsfriheden. Den grundlovgivende forsamling, 1848 Det danske monarki Danmark er et monarki. Det betyder, at det danske statsover- hoved er en monark, dvs. en konge eller – som for tiden – en dronning. Dronning Margrethe 2. er ikke valgt af folket, men har arvet tronen. Hun arvede tronen i 1972 efter sin far, kong Frederik 9., der havde arvet den efter sin far, kong Christian 10. Efter dron- ning Margrethe 2. vil tronen gå i arv til kronprins Frederik. Når monarken dør, er det nemlig det ældste barn, som arver tronen. Dronning Margrethe 2. Dronning Margrethe 2. har ingen politisk magt. Hun har nogle officielle funktioner, når der skal laves en ny regering, og hun underskriver landets love sammen med ministrene. Men det er ikke dronningen, der bestemmer, hvem der skal være ministre, eller hvad der skal stå i lovene. Og dronningen udtaler sig ikke offentligt om politik. Kronprins Frederik 55
Statsmagtens tredeling Statsmagten er ikke samlet ét sted, men opdelt i en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Idéen med denne opdeling er bl.a., at de tre magter kan kontrollere og begrænse hinanden. Den lovgivende magt er hos Folketinget og regeringen i forening. Arbejdet er fordelt sådan, at Folketinget vedtager lovforslag- ene*. De vedtagne lovforslag bliver så til lov, når dronningen og den relevante minister i regeringen har underskrevet dem. De fleste lovforslag bliver fremsat* af regeringen. Den udøvende magt er hos regeringen. Regeringen skal sikre, at lovene bliver ført ud i livet. Den dømmende magt er hos domstolene. Domstolene er uaf- hængige. Det betyder, at dommerne kun skal rette sig efter lovene, og at Folketinget og regeringen ikke kan bestemme, hvordan domstolene skal afgøre en konkret retssag. 56
Ordliste forfatning grundlæggende (basale) regler for, hvordan en stat skal styres og organiseres. fremsætte lovforslag komme med forslag til fx nye love/foreslå fx nye love. vedtage lovforslag bestemme i Folketinget, at et forslag til en lov skal være lov. 57
FAKTA-ARK 11 Folketing og regering Danmarks parlament hedder Folketinget. Folketinget arbejder på Christiansborg i København og udgør sammen med regeringen den lovgivende magt. På dette ark kan du læse mere om: • Folketinget • regeringen • det repræsentative demokrati. 58
Folketinget Folketinget er Danmarks parlament og udgør sammen med re- geringen den lovgivende magt. I Folketinget diskuteres og ved- tages de lovforslag*, som bliver til landets love. Folketingets møder er normalt offentlige, og borgerne kan over- være* møderne. Borgerne kan også frit skrive til medlemmerne af Folketinget, hvis de fx vil gøre opmærksom på et problem i samfundet. Folketinget har 179 medlemmer. To er valgt på Færøerne, og to på Grønland, mens de øvrige 175 er valgt i Danmark. Normalt er Folketinget arbejder på Christiansborg i København. et folketingsmedlem også medlem af et politisk parti. Det danske demokrati er et parlamentarisk demokrati. Det betyder, at Folketinget bestemmer, hvem der skal have re- geringsmagten. I Danmark kan en regering ikke udnævnes*, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig. Og hvis en siddende regering får et flertal i Folketinget imod sig, skal den gå af eller udskrive valg. Danmark har ikke, som visse andre lande, et overhus, der skal godkende Folketingets beslutninger. Regeringen Regeringen udgør som nævnt en del af den lovgivende magt. Regeringen har også den udøvende magt. Det er regeringen, der gennemfører og administrerer den lovgivning, som Folketinget og regeringen i fællesskab vedtager. Men regeringen tager sig ikke kun af administrative opgaver. Regeringen har også stor politisk indflydelse*. Det er fx regeringen, der kommer med langt de fleste lovforslag. Statsministeren leder regeringen, som normalt består af ca. 20 ministre. Som regel er ministrene medlemmer af Folketinget, men de behøver ikke at være det. Normalt har hver minister et ministerium, som han eller hun leder og har det øverste ansvar for. Der er fx ministerier for skat, kultur, forsvar og undervisning. Det er statsministeren, som bestemmer, hvor mange ministre der skal være i en regering, og hvor mange ministerier der skal være. En person kan godt være minister for mere end ét ministerium. Ministerierne kan også lægges sammen, der kan oprettes nye mi- nisterier, eller opgaverne kan flyttes rundt fra ét ministerium til et andet. Det sker som regel efter et folketingsvalg, når der skal laves en ny regering. Men det kan også ske i løbet af en valgperiode. 59
Regeringspartierne er de politiske partier, der har ministre i regeringen. Nogle gange ligger regeringsmagten hos ét parti. Andre gange har flere partier regeringsmagten sammen. Når flere partier sammen har regeringsmagten, kaldes det en koali- tionsregering. Hvis regeringspartierne sammen har flertal i Folketinget, taler man om en flertalsregering. Hvis regeringspartierne ikke har flertal i Folketinget, kaldes regeringen en mindretalsregering. En mindretalsregering er afhængig af støtte fra andre partier i Folketinget, hvis den skal få vedtaget sine lovforslag. De partier uden for regeringen, der støtter en mindretalsregering, kaldes støttepartier. En regering må ikke have et flertal i Folketinget imod sig. Langt de fleste regeringer i nyere tid har været mindretals- regeringer. Derfor er der tradition for samarbejde på tværs af partierne i Danmark. Det repræsentative demokrati Danmark er et repræsentativt demokrati. Det betyder, at folket vælger de politikere, de er mest enige med, til Folketinget. Det er altså politikerne, der som folkets repræsentanter tager sig af lovgivningen. Det er sjældent, at et lovforslag lægges ud til folkeafstemning. Faktisk har der kun været afholdt 12 folke- afstemninger, siden den nuværende grundlov blev vedtaget i 1953. Halvdelen har handlet om Danmarks forhold til EU. 60
Ordliste indflydelse det at være med til at bestemme. overvære kigge på/være tilskuer. udnævne vælge nogen til en bestemt stilling. vedtage lovforslag bestemme i Folketinget, at et forslag til en lov skal være lov. 61
FAKTA-ARK 12 Kommuner Det lokale selvstyre og regioner i Danmark pr.1. januar 2008 NORDFYN Der er en lang tradition for lokalt selvstyre i Danmark. Faktisk hører Danmark til de lande, hvor flest opgaver bliver løst lokalt. Landets kommuner og regioner spiller således en central rolle i løsningen af mange velfærdsopgaver*. Tanken bag det lokale selvstyre er, at de of- fentlige opgaver, der er tæt på borgernes dagligdag, skal løses så tæt på borgerne som muligt. På dette ark kan du læse mere om: • det lokale selvstyre i kommunerne • det lokale selvstyre i regionerne. 62
Det lokale selvstyre i kommunerne Der er 98 kommuner i Danmark. Kommunerne står for mange af de velfærdsydelser*, som borgerne tilbydes. Kommunerne står bl.a. for driften* af børnehaver, vugge- stuer og folkeskolen. Kommunerne varetager* også væsentlige opgaver i forbindelse med fx beskæftigelse, integration, miljø og fritids- og kulturtilbud. Endelig har kommunerne også ansvaret for en række sociale ydelser og tilbud, som fx hjælp til ældre borgere, der har svært ved at klare sig selv. Det er folkevalgte kommunalbestyrelser, som leder landets kommuner. Formanden for kommunalbestyrelsen kaldes borg- mesteren (i København: overborgmesteren). Borgmesteren er den øverste leder af kommunens forvaltning. Der er valg til kommunalbestyrelsen (kommunalvalg) hvert fjerde år. Borgmesteren vælges af den nyvalgte kommunalbestyrelse. Kommunerne har ret til at udskrive skatter. Dermed er de selv med til at skaffe en del af pengene til at løse deres opgaver. Det lokale selvstyre i regionerne Danmark er opdelt i fem regioner: • Region Hovedstaden • Region Sjælland • Region Syddanmark • Region Midtjylland • Region Nordjylland. Regionerne står bl.a. for driften af de offentlige hospitaler. Regionerne har ikke ret til at udskrive skatter. Hver region ledes af et regionsråd med en regionsrådsformand i spidsen. Der er valg til regionsrådene hvert fjerde år. Regionsrådsformanden vælges af det nyvalgte regionsråd. 63
Ordliste drift det at sørge for, at noget fungerer. varetage sørge for/stå for. velfærdsopgave arbejdsopgave, hvor formålet er at hjælpe folk til at få et bedre liv og en bedre hverdag - det kan fx være arbejde, hvor man hjælper ældre eller børn. velfærdsydelse penge, ting eller hjælp, man får som borger i velfærdssamfundet, for at man kan have et godt liv - det kan fx være gratis skolegang, lægehjælp, efterløn og pension. 64
FAKTA-ARK 13 Folkestyret i praksis – valg og partier Frie valg er noget af det vigtigste i et demokrati. Ved at stemme til folketingsvalg har den enkelte borger indflydelse* på, hvem der skal være medlem af Folketinget. Ved kommunal- og regionalvalg har man indflydelse på, hvem der skal være medlem af den lokale kommunal- bestyrelse eller det lokale regionsråd. På dette ark kan du læse mere om: • de politiske partier • folketingsvalg • kommunal- og regionalvalg. 65
De politiske partier De politiske partier er ikke nævnt i grundloven, men i praksis er de politiske partier nok de vigtigste deltagere i det danske demo- krati. Ved valgene foregår den politiske kamp først og fremmest mellem partierne. Næsten alle Folketingets medlemmer er medlem af et politisk parti. Den 1. januar 2011 sad der politikere i Folketinget fra følgende partier: • Venstre – Danmarks Liberale Parti • Socialdemokraterne • Dansk Folkeparti • SF - Socialistisk Folkeparti • Det Konservative Folkeparti • Radikale Venstre • Enhedslisten – De Rød-Grønne • Liberal Alliance • Kristendemokraterne • Sambandsflokkurin (Færøerne) • Tjóðveldi (Færøerne) • Inuit Ataqatigiit (Grønland) • Siumut (Grønland) Nogle gange forlader en politiker i Folketinget det parti, han eller hun er valgt ind for. Det betyder ikke, at den pågældende politiker skal træde* ud af Folketinget. Hvis politikeren vælger at fortsætte med at være medlem af Folketinget, kan han eller hun enten skifte til et andet parti eller blive løsgænger, dvs. stå uden for partierne. De politiske partier er lokalt organiseret i vælgerforeninger. Vælgerforeningerne består af borgere, der støtter det pågæld- ende parti. Det er partiernes medlemmer, som afgør*, hvem der skal opstilles* som kandidater for partiet til valgene. I midten af 1900-tallet var ca. 650.000 mennesker medlem af et politisk parti. I begyndelsen af 2000-tallet var dette tal faldet til ca. 180.000. Borgerne beslutter selv, hvilket parti de eventuelt ønsker at melde sig ind i. Man skal ikke have en godkendelse* fra myndighederne til at melde sig ind i et parti. 66
Folketingsvalg Folketingets medlemmer vælges ved folketingsvalg. Der står i grundloven, at der skal afholdes valg til Folketinget mindst hvert fjerde år. Det er statsministeren, der udskriver et folketingsvalg. For at kunne stemme til folketingsvalg skal man have valgret, dvs. at man • skal have dansk statsborgerskab • skal være fyldt 18 år • skal have fast bopæl i Danmark, på Færøerne eller i Grønland • ikke må være umyndiggjort*. Normalt stemmer mellem 80 og 90 % af de stemmeberettigede ved folketingsvalgene i Danmark. Man har ikke pligt til at stemme til valg. Valget foregår ved hemmelig afstemning. Det betyder, at ingen andre må se, hvad man stemmer på. Inden valget får man tilsendt et valgkort, hvis man har ret til at stemme til valget. På valg- kortet står oplysninger om, hvor og hvornår man skal stemme. Valgstedet kan fx være en lokal skole eller et rådhus. På valgdagen afleverer man sit valgkort på valgstedet, og man får så udleveret en stemmeseddel. Stemmesedlen tager man med sig ind i et stemmerum, der er lukket af med et stykke stof, så ingen kan se ind. Her skal man afgive sin stemme. Man stem- mer ved at sætte et kryds enten ud for et parti eller ud for en bestemt person (en kandidat) på stemmesedlen. Man kan også stemme blankt. Dvs. at man ikke sætter noget kryds. Stemme- sedlen skal foldes sammen og lægges i en stemmeurne* uden for stemmerummet, inden man forlader valgstedet. Stemmerne tælles op efter valget. Pladserne i Folketinget for- deles efter en kompliceret matematisk metode. Partierne får pladser i Folketinget i forhold til, hvor stor en procentdel af stemmerne de har fået i hele landet. Hvis et parti fx har fået 10 % af stemmerne i landet, skal det parti have ca. 10 % af pladserne i Folketinget. Hvis et parti skal vælges ind i Folketinget, skal det dog normalt have mindst 2 % af stemmerne i hele landet. Man siger, at der er en spærregrænse på 2 % af stemmerne. 67
Kommunal- og regionalvalg Der er valg til kommunalbestyrelser og regionsråd hvert fjerde år. Man skal være fyldt 18 år og have bopæl i den pågældende kom- mune eller region for at kunne stemme til kommunal- og regio- nalvalg. Og man må ikke være umyndiggjort. Man behøver ikke have dansk statsborgerskab for at stemme til kommunal- og regionalvalg. Udlændinge, som er statsborgere i et andet EU-land eller i Norge eller Island, kan også stemme til kommunal- og regionalvalg, og det samme kan andre udlændinge, der har boet fast i Danmark i de sidste fire år inden valgdagen. Selve valget foregår på samme måde som ved folketingsvalg. Men ved kommunal- og regionalvalg får man udleveret to stemmesedler – én til valg af kommunalbestyrelsen og én til valg af regionsrådet. 68
Ordliste afgøre bestemme. godkendelse fx dokument, hvor der står, at noget opfylder nødvendige (ofte juridiske) krav, dvs. opfylder bestemte regler. have indflydelse på være med til at bestemme. opstille som kandidat vælge en person, der skal prøve at blive valgt ind i Folketinget ved et folketingsvalg. stemmeurne en speciel kasse, man bruger til at putte stemmesedler i ved et valg - det er kun bestemte personer, der må åbne den, efter at valget er forbi. træde ud af forlade. umyndiggjort som har mistet de rettigheder, som voksne, myndige personer over 18 år har - det kan fx ske, hvis en person er meget alvorligt psykisk syg. 69
FAKTA-ARK 14 Det danske retssamfund Man har som borger pligt til at overholde loven. Man kan blive straffet, hvis man begår en forbrydelse. Lovene bliver vedtaget* af Folketinget og regeringen. Politiet undersøger sager, hvor der er mistanke* om, at en person har begået en forbrydelse. Og det er i sidste ende op til domstolene at vurdere, om en person har begået en forbrydelse og derfor skal straffes. På dette ark kan du læse mere om: • politiet • domstole og straf. 70
Politiet Det er bl.a. politiets opgave at sikre ro og orden samt forhindre, efterforske* og opklare kriminalitet. Hvis der er mistanke om, at Hvis man skal i kontakt med poli- en person har gjort noget strafbart, er det politiet, der under- tiet, kan man ringe på numrene søger sagen, fx ved at afhøre personen eller indsamle beviser. 112 eller 114. Det er også politiet, man normalt henvender sig til, hvis man 112 skal man anvende, hvis der selv bliver udsat for en forbrydelse, eller hvis man er vidne* til er tale om noget akut, hvor poli- en forbrydelse. tiet skal komme med det samme. Politiet skal følge en række regler, når de anholder eller afhører en person. Politiet må fx ikke bruge vold eller true med vold 114 anvender man, hvis der ikke under afhøringen. Og politiet skal informere den anholdte person er tale om noget akut. om hans eller hendes rettigheder. Hvis en borger bliver anholdt og sigtet for at have gjort noget ulovligt, skal borgeren stilles for en dommer inden for 24 timer. Dommeren skal så tage stilling til, om borgeren kan varetægts- fængsles, mens politiet efterforsker sagen. 71
Domstole og straf Det er normalt domstolene, der vurderer, om en tiltalt person er skyldig og skal straffes. Man kan kun blive straffet for at overtræde loven, hvis der står direkte i loven, at man kan blive straffet for det, man har gjort. De almindelige straffe i Danmark er bøde eller fængsel. Den hårdeste straf, man kan få, er fængsel på livstid. Der er ikke dødsstraf i Danmark. En fængselsstraf kan være ubetinget eller betinget. En ubetinget fængselsstraf medfører*, at man skal sidde i fængsel. En betinget fængselsstraf medfører, at man kan undgå at komme i fængsel, hvis man opfylder nogle betingelser i en periode. Disse betingelser bliver fastsat af domstolene. Hvis man bliver straffet, kan det blive noteret på éns straffe- attest. Det afhænger af, hvad man er blevet straffet for. En Hvis man har et juridisk problem, straffeattest er et dokument, der oplyser, om en person har kan man henvende sig til en været straffet for visse forbrydelser, hvad personen er straffet advokat. for, og hvilken straf han eller hun har fået. Arbejdsgivere beder Man kan også henvende sig til en ofte om at se en straffeattest, før de ansætter en person. retshjælp eller Advokatvagten, hvor man kan få anonym rådgivning Arbejdsgiveren kan nægte* at ansætte personer, der er blevet af jurister - det er enten gratis straffet, eller som ikke vil vise deres straffeattest. Hvis man har eller koster meget lidt. behov for at vise en straffeattest, skal man henvende sig til den lokale politistation. Domstolene er uafhængige. Det betyder, at regeringen eller Folketinget ikke kan bestemme, hvordan domstolene skal dømme Unge under 14 år kan ikke straffes i en bestemt sag. Dommerne skal kun rette sig efter, hvad der og kan altså ikke blive dømt til står i de love, som regeringen og Folketinget har vedtaget. at betale bøder eller komme i Regeringen eller Folketinget kan heller ikke fyre en dommer, fængsel. Myndighederne kan dog hvis de er utilfredse med de domme, som han eller hun afsiger*. beslutte, at den unge skal an- bringes uden for hjemmet, eller pålægge* den unge at deltage i De fleste sager afgøres i byretten. Der er 24 byretter fordelt nogle bestemte aktiviteter. over hele landet. Når der er afsagt dom i byretten, kan man normalt anke* dommen til landsretten, hvis man er uenig i byrettens dom. Der er to landsretter i Danmark: Østre Landsret i København og Vestre Landsret i Viborg. Domme, som lands- retten har afsagt, kan i særlige tilfælde ankes til Danmarks højeste domstol, Højesteret. 72
Ordliste afsige dom sige, hvilken dom en person har fået i fx byretten. anke klage over noget, fx en dom, til en myndighed på et højere niveau - fx klage til landsretten over en dom, man har fået i byretten. efterforske undersøge. medføre betyde. mistanke det at tro, at nogen har gjort fx noget ulovligt. nægte sige nej til. pålægge sige/kræve, at nogen skal gøre noget bestemt. vedtage bestemme, at noget skal gælde. være vidne til se noget ske. 73
FAKTA-ARK 15 Det danske velfærdssamfund Det danske samfund er et velfærdssamfund. I et velfærdssamfund står det offentlige for mange opgaver inden for fx sundhed, uddannelse og det sociale område. Staten tager altså et stort ansvar for borgernes velfærd. Dvs. at staten har medansvar for, at borgerne kan føle sig trygge, og at de kan trives. På den måde er staten med til at sikre, at borgerne fx: • kan få gratis skolegang og uddannelse • kan få hjælp under sygdom • kan få hjælp, hvis de mister arbejdet • kan få hjælp, hvis de har eller får et handicap • kan få hjælp, når de bliver ældre. Omvendt har borgerne et ansvar for at bidrage* økonomisk til velfærds- staten ved at arbejde og betale skat. På den måde kommer der via skattesystemet penge til velfærden. På dette ark kan du læse mere om: • rettigheder og pligter i et velfærdssamfund • hvor pengene til velfærden kommer fra. 74
Rettigheder og pligter i et velfærdssamfund Det danske velfærdssamfund bygger på to grundprincipper*: • Borgerne bidrager til velfærden ved fx at arbejde og betale skat. • Borgerne har ret til en række ydelser* fra det offentlige som fx gratis lægehjælp og uddannelse. Det betyder, at man bidrager til velfærden ved fx at arbejde, og at man har ret til velfærden, når man har brug for den. Folk, der bor i Danmark, har adgang* til en række ydelser gennem livet. Der findes fx vuggestuer, børnehaver og dagplejer, så børn kan blive passet om dagen, mens deres forældre arbejder. Og forældre får normalt økonomisk støtte fra kommunen, hvis de har børn under 18 år. Børn har også ret til at gå gratis i skole i folke- skolen. Og efter folkeskolen har de unge mulighed for at tage en gratis ungdomsuddannelse og senere hen en videregående uddannelse på fx en professionshøjskole eller et universitet. Normalt har man mulighed for at få økonomisk støtte, når man studerer. Det hedder Statens Uddannelsesstøtte (SU). Borgere, som ikke har noget arbejde, og som har svært ved at klare sig økonomisk, har også mulighed for at få hjælp. I de tilfælde har man nemlig normalt mulighed for at få økonomisk hjælp, og man har også mulighed for at få hjælp til at finde et arbejde. Man kan fx også få økonomisk støtte til at betale sin husleje, hvis man opfylder særlige krav. Hvis man har et handicap eller særlige sociale problemer, er der mulighed for at få sociale ydelser, hvis det vurderes, at man har behov for det. 75
Og når man bliver ældre, har man normalt adgang til fx folke- pension. Man kan også få hjælp til at klare hverdagen i sit eget På biblioteket er det gratis at hjem, fx hjælp til rengøring og tøjvask, hvis det vurderes, at låne bøger, musik og film. Og man har behov for det. man kan læse dagens avis eller bruge en computer, fx til at gå på internettet. Og igennem hele livet har borgerne adgang til fx gratis læge- behandling og gratis behandling på hospitaler. Derudover tager samfundet sig af en række generelle opgaver som fx politi, retsvæsen, offentlig transport og veje. Det er dog ikke alle ydelser i velfærdssamfundet, som er gratis. Forældre, som får deres børn passet i fx vuggestue eller børne- På fakta-arket ”Det lokale have, skal normalt selv betale en del af udgifterne. Man skal selvstyre” kan du læse mere om, normalt også selv betale en del af udgifterne til fx at gå til hvordan velfærdssamfundet er tandlægen. indrettet, og om hvilke ansvars- områder de danske kommuner og regioner har. Der findes også mange ydelser, som man kun kan modtage, hvis man lever op til særlige krav. Fx skal man normalt aktivt søge job, hvis man modtager økonomisk støtte, når man er arbejdsløs. Og for at modtage økonomisk støtte (SU), når man studerer, skal man være aktivt studerende og bestå sine eksaminer. Hvor kommer pengene til velfærden fra? Det er store udgifter forbundet med et velfærdssamfund som det danske, og der er derfor behov for mange indtægter til det offentlige, så der er penge til velfærden. Pengene til velfærden kommer bl.a. fra den skat, borgerne betaler af deres løn. Danmark er et af de lande i verden, hvor borgerne betaler mest i skat. Men skatten er ikke lige stor for alle. Princippet for skatten i Danmark er, at jo mere man får i løn, jo større andel* af éns løn betaler man i skat. Der er ingen sammen- hæng mellem, hvor meget man betaler i skat af sin løn, og hvor mange ydelser man har ret til. Man er også med til at betale for det offentlige velfærds- samfund på andre måder end ved at betale skat af sin løn. Man betaler fx moms på de fleste varer, som man køber, ligesom man betaler en afgift til det offentlige, når man fx køber en bil. Der er også særlige afgifter på fx alkohol og cigaretter. 76
Ordliste andel part/del. bidrage hjælpe med til noget fælles, fx med arbejde eller penge. grundprincip grundlæggende (basal) regel. have adgang til kunne få. ydelse penge, ting eller tjeneste, man får eller giver, fx som hjælp. 77
FAKTA-ARK 16 Religion og kirke I Danmark kan man frit dyrke sin religion, så længe man respekterer loven. Man kan også frit vælge at skifte religion. Og man kan vælge slet ikke at have en religion. Man vælger altså selv, hvad man vil tro på. Der er nemlig religionsfrihed i Danmark. Den blev indført med grund- loven i 1849. Der findes mange forskellige overbevisninger. Nogle tror på noget guddommeligt, og andre bygger deres livssyn på andre værdier. Uanset om man er religiøs eller ej, har man de samme rettigheder og pligter som borger i Danmark. På dette ark kan du læse mere om: • den danske folkekirke • andre trossamfund i Danmark. 78
Den danske folkekirke Ifølge grundloven er den danske folkekirke evangelisk-luthersk. Folkekirken er dermed protestantisk, og det har den været, siden Danmark efter Reformationen i 1536 brød* med den katolske kirke. Staten støtter folkekirken økonomisk. Stat og kirke er altså ikke helt adskilt i Danmark, som de er i en række andre lande. Selv om den danske folkekirke bliver støttet af staten, har folke- kirken ingen politisk magt. Der er tradition for at trække en tydelig grænse mellem religion og politik. De fleste danskere betragter nemlig religion som en privatsag. De fleste borgere i Danmark er medlem af folkekirken. Det er frivilligt, om man vil være medlem af folkekirken. Man kan kun blive medlem ved at være døbt*. De fleste medlemmer er blevet døbt som børn. Man kan frit melde sig ud af folkekirken, hvis man ønsker det. Og forældre kan også vælge, at deres barn ikke skal døbes. Hvis børnene så senere ønsker at blive medlem af folkekirken, skal de først døbes. Medlemmer af folkekirken betaler kirkeskat. Kirkeskatten bruges fx til at vedligeholde* kirkerne. Kirkerne bruges til gudstjenester og kirkelige handlinger som fx dåb, bryllup og begravelse. Hvis man ikke er medlem, betaler man ikke kirkeskat til folkekirken. Selv om man ikke er medlem af folkekirken, kan man godt blive gift i folkekirken. Det kan man, hvis den, man skal giftes med, er medlem. Alle kan blive begravet på en af folkekirkens kirke- gårde - også personer, der ikke er medlem af folkekirken. Men man kan kun få en kirkelig begravelse, hvis man er medlem. Folkekirken har også andre opgaver, fx registrering af fødsler, navngivning og dødsfald. 79
Andre trossamfund i Danmark En gruppe borgere kan frit danne en menighed* eller et tros- samfund* i Danmark, så længe man respekterer den danske lovgivning. Det står i den danske grundlov. Staten kan altså ikke forbyde et trossamfund, der overholder loven. Man kan søge om godkendelse* af trossamfundet. Der findes omkring 100 godkendte trossamfund og menigheder i Danmark. De er meget forskellige i størrelse og omfatter mange forskel- lige religioner. Når et trossamfund er godkendt, kan en præst (eller en anden religiøs leder) i trossamfundet søge om at få en bemyndigelse* til at foretage vielser. Mange trossamfund er officielt godkendt til at vie folk. Ud over kristne menigheder er der fx islamiske, jødiske, buddhis- tiske og hinduistiske trossamfund. Trossamfundene kan frit ansætte religiøse forkyndere, fx præster, imamer eller rabbinere. Trossamfundene har også ret til at opføre bygninger, der kan bruges til religionsudøvelse. De skal bare følge de regler, der fx gælder for byggeri. Medlemmer af godkendte trossamfund har ret til at trække deres økonomiske bidrag til trossamfundet fra i skat. 80
Ordliste bryde med holde op med at arbejde sammen med/sige, at man ikke mere vil være en del af noget. døbe præsten i en kristen kirke hælder lidt vand på en persons hoved, hvis personen gerne vil være medlem af et kristent trossamfund - hvis det er et lille barn, får barnet også et navn. få bemyndigelse få ret eller tilladelse til at gøre noget. godkendelse fx dokument, hvor der står, at noget opfylder nødvendige (ofte juridiske) krav, dvs. opfylder bestemte regler. menighed organiseret fællesskab, hvor alle har den samme form for religion - det kan også være en mindre del af det organiserede fællesskab. trossamfund organiseret fællesskab, hvor alle har den samme form for religion. vedligeholde sørge for, at fx huse bliver repareret, når de trænger til det. 81
FAKTA-ARK 17 Ligestilling Ligebehandling og ligestilling betyder, at alle borgere uanset fx køn, etnisk oprindelse eller religion skal behandles lige. Hvis man bliver for- skelsbehandlet, uden at der er nogen saglig grund til det, er der tale om ulovlig forskelsbehandling. Og det er forbudt at forskelsbehandle på grund af en række forhold som fx køn, etnisk oprindelse og religion. Man kan blive straffet for at forskelsbehandle. På dette ark kan du læse mere om, hvad ligestilling kan betyde inden for: • arbejdsmarked og uddannelse • det politiske liv • privatlivet. 82
Arbejdsmarked og uddannelse Alle har lige adgang til arbejdsmarkedet. Det betyder, at en arbejdsgiver skal ansætte sine medarbejdere efter deres kvali- Hvis man oplever forskelsbehand- fikationer. En arbejdsgiver må ikke uden saglig grund nægte* ling på grund af fx køn, etnisk at ansætte eller fyre personer på grund af fx deres køn, race, hud- oprindelse eller religion, kan farve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, man klage til Ligebehandlings- nævnet. Det er gratis at klage. alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. En arbejdsgiver må dog godt stille krav* om fx påklædning, fx at man arbejder i noget bestemt tøj af hensyn til hygiejne og sikkerhed på arbejdspladsen. Reglerne om ligestilling gælder også, når man er blevet ansat på en arbejdsplads. Arbejdsgiveren må fx ikke fyre en person på grund af personens etniske oprindelse eller give en person mindre i løn på grund af køn. En arbejdsgiver må fx heller ikke undlade at forfremme* en med- arbejder på grund af vedkommendes køn eller etniske baggrund. Ligebehandling gælder også inden for uddannelsesområdet. Alle har lige adgang til uddannelsessystemet. Hvis man ønsker I Danmark er der i dag flere kvinder at tage en bestemt uddannelse, har man ret til at søge om end mænd, der tager en videre- optagelse på det relevante studium, uanset éns baggrund. gående uddannelse. Og det samme gælder, hvis en person i forbindelse med sin erhvervsfaglige uddannelse ønsker at få en praktikplads. En arbejdsplads må ikke nægte at give vedkommende en praktik- plads på grund af vedkommendes køn, religion eller etniske oprindelse. Den danske lovgivning beskytter altså borgerne mod forskelsbehandling på grund af fx køn, etnisk oprindelse og religion. 83
Det politiske liv Det er et helt centralt princip i det danske demokrati, at borgere ikke forhindres i at stemme til valg eller at stille op til valg på grund af fx deres køn, seksuelle orientering eller religion. Danmark fik sin første frie forfat- ning i 1849, da Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet. Men det betød ikke, at alle fik stemmeret. Kvinder fik fx ikke stemmeret. Kvinders ret til at stemme til den lovgivende forsamling blev indført i 1915, da man ændrede grund- loven. I dag er det almindeligt med kvindelige ministre og borgmestre, og ca. 40 % af medlemmerne af det danske Folketing er kvinder. Kvinder har således samme politiske rettigheder som mænd og kan stemme og stille op til folketingsvalg, regionalvalg og kom- munalvalg på samme vilkår* som mænd. Kvinder har også de samme rettigheder som mænd til at deltage i den offentlige debat, være medlem af politiske partier m.m. Samme ligestilling gør sig gældende, hvad fx seksuel orientering og religion angår. Privatlivet Ligestilling gælder også i familielivet. Mænd og kvinder, der er gift, har lige ret til at træffe beslutninger om deres eget liv. Mænd og kvinder er lige meget værd og skal have lige muligheder for at leve det liv, de ønsker. Det er fx den enkelte mand eller kvinde, der kan beslutte, om han eller hun vil skilles. Det er der- for ikke nødvendigt, at éns ægtefælle også ønsker at blive skilt, hvis man selv vil skilles. Og hvis et ægtepar med børn bliver skilt, er udgangspunktet, at forældrene bevarer* den fælles forældremyndighed. Piger og drenge i familien er også lige meget værd og skal have lige muligheder for at leve det liv, de selv ønsker – fx i valg af uddannelse, beskæftigelse og ægtefælle. Homoseksuelle har de samme grundlæggende rettigheder og pligter som alle andre borgere – også i familielivet. Homosek- suelle kan indgå et registreret partnerskab, og homoseksuelle kan adoptere børn på samme vilkår som heteroseksuelle. 84
Ordliste bevare beholde (uden at forandre afgørende). forfremme fx give et bedre arbejde med en højere løn. nægte sige nej til. samme vilkår samme forhold og rettigheder. stille krav sige, at man vil have eller ønsker noget. 85
FAKTA-ARK 18 Danmark og verden Danmark er medlem af en række internationale organisationer. På den måde kan Danmark have indflydelse* på forhold i andre lande. Men samtidig har beslutninger, der bliver taget i de internationale organi- sationer, indflydelse på, hvilke rammer der skal være for det danske samfund. På dette ark kan du læse mere om: • Danmark og Norden • EU • FN • NATO • internationalt udviklingssamarbejde. 86
Danmark og Norden Norden omfatter landene Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Danmark samarbejder med de andre nordiske lande. Der samarbejdes bl.a. på det retlige, det kulturelle, det sociale og det økonomiske område. Det nordiske samarbejde foregår bl.a. i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. EU Danmark har været medlem af EU (Den Europæiske Union) siden 1973. Det hed dengang EF (De Europæiske Fællesskaber). Siden Danmark blev medlem, har EU fået indflydelse på flere og flere områder. Og EU har i dag indflydelse på store dele af lovgivningen i de lande, der er medlem af EU. 87
Medlemslandene samarbejder bl.a. om miljø, forbrugerspørgs- mål* og fri handel mellem landene. Nogle EU-lande har fælles valuta – euroen. Danmark er ikke med i den fælles valuta, men har valgt at beholde den danske valuta (kronen). Hvert femte år er der valg til Europa-Parlamentet, som er en vigtig institution i EU. Man skal være statsborger i et EU-land for at kunne stemme til Europa-Parlamentet. FN FN blev grundlagt i 1945, kort efter afslutningen på 2. Verdens- krig. Danmark har været medlem fra begyndelsen. FN er en global organisation med 192 medlemsstater. FN arbejder bl.a. for at hjælpe ved store katastrofer (fx sult), skabe fred og ud- vikling i verden og fremme* respekten for menneskerettigheder. NATO Danmark blev medlem af NATO i 1949, da NATO blev oprettet*. NATO er et militært samarbejde mellem USA, Canada, en række europæiske lande og Tyrkiet. Grundprincippet i NATO er solida- risk. Det betyder, at alle NATO-lande betragter et angreb på ét af medlemslandene som et angreb på hele alliancen. Internationalt udviklingssamarbejde Danmark giver hvert år økonomisk støtte til udviklingssam- arbejde. Det kalder man for udviklingsbistand. Danmarks udviklingsbistand har som mål at bekæmpe fattigdom og fremme vækst i verdens fattigste lande. Bistanden bliver bl.a. givet til udviklingsaktiviteter, der gennemføres i samarbejde med myndighederne i udviklingslandene, FN, andre internatio- nale organisationer og private velgørende organisationer. 88
Ordliste forbrugerspørgsmål spørgsmål, der har at gøre med fx de regler, der er for indkøb, fx garanti på varer og ret til at returnere varer. fremme gøre bedre eller større. have indflydelse være med til at bestemme. oprette starte. 89
FAKTA-ARK 19 Danmarks historie På dette ark kan du læse mere om: • vigtige perioder, begivenheder og personer i Danmarks historie • enkelte danske malere og forfattere. 90
Den tidlige historie Omkring 12.500 f.Kr. begyndte der at komme mennesker til det område, hvor Danmark nu ligger. De første, der kom, levede af jagt og fiskeri. Flere tusind år senere - omkring 3.900 f.Kr. – gik man over til at dyrke jorden og holde husdyr. For godt 2000 år siden blev det almindeligt at bo sammen i landsbyer. Og fra omkring 400 e.Kr. opstod der rigtige byer som fx Ribe. Fra omkring 700 e.Kr. blev større og større dele af Danmark styret af en konge. Kong Harald Blåtand, som døde i 987, rejste en runesten i Jelling. På den står der, at det var ham, Harald Blåtand, der samlede Danmark til ét rige. Denne sten kan man stadigvæk se i Jelling i Jylland. Man kalder stenen for Danmarks dåbsattest*, fordi der også står på stenen, at Harald Blåtand gjorde danskerne kristne. Vikingetiden (ca. 800 – ca. 1100) Perioden fra ca. 800 til ca. 1100 har fået navn efter vikingerne. Det var krigere fra Skandinavien (Danmark, Norge og Sverige), Den store Jellingesten blev rejst af Harald som sejlede ud på togter* til andre lande, fx England, Irland, Blåtand omkring år 965. Frankrig og Rusland. Vikingernes skibe var hurtige; de havde sejl og årer, og de havde en flad bund, så de kunne sejle direk- te op på stranden. Vikingerne fik meget krigsbytte* med hjem fra deres togter. Danmark blev rigere. Der opstod flere byer (Odense, Ålborg og Århus), og de store, runde vikingeborge, fx Trelleborg og Fyrkat, er også fra denne tid. Trelleborg ved Slagelse på Vestsjælland. I løbet af Vikingetiden fik kongen mere og mere magt. Det var de rigeste mænd i landet, stormændene, utilfredse med, så der var tit konflikter mellem dem og kongen. I 1086 endte en konflikt med, at stormændene slog kongen Knud den Hellige ihjel. Det betød, at det for en tid var forbi med den stærke kongemagt. Kongerne blev herefter mere afhængige af stor- mændene, end de havde været før. 91
Middelalderen (ca. 1100 – ca. 1500) Kristendommen kom til Danmark under kong Harald Blåtand, som selv blev døbt* omkring 965. I de første 5-600 år, efter at Danmark var blevet kristent, var den danske kirke en del af den romersk-katolske kirke. Biskopper, præster og munke arbejdede for at udbrede kristendommen i landet, og kirken fik større og større magt. Der blev bygget kirker og klostre over hele landet. Kirken var rig, og den ejede en stor del af den danske jord. Kongen var nu ikke alene afhængig af stor- mændene, men også af kirken. Der opstod i Middelalderen fire klasser i det danske samfund: • gejstligheden (præster og andre kirkelige personer) • adelen (rige stormænd, som ejede meget jord) • borgerne (fx håndværkere og handelsfolk, som boede i byerne) • bønderne I Middelalderen blev Danmark ramt af pest - en sygdom, som slog mange mennesker ihjel. Det skete omkring 1350. Næsten en tredjedel af Danmarks befolkning døde. Det betød, at der skete store økonomiske og sociale forandringer i det danske samfund. Kongen fik igen mere magt – bl.a. fordi han ofte overtog den jord, som tilhørte personer, der døde af pesten. I 1397 blev Danmark, Norge og Sverige samlet i en union, Kalmarunionen, under dronning Margrete 1. De tre lande var samlet i Kalmarunionen frem til 1523. Danmark og Norge Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke fortsatte med at være i union sammen helt frem til 1814. Reformationen (1536) Den danske kirke brød* i 1536 med den katolske kirke og paven i Rom. Den begivenhed kalder man for Reformationen. Reformationen betød, at protestantismen blev indført i Danmark. Kirken blev til en statskirke med kongen som overhoved. Det betød bl.a., at kongen overtog kirkens jord, ca. en tredjedel af landets dyrkede areal. Reformationen styrkede* altså kongens magt, så han nu var mindre afhængig af kirken og adelen end tidligere. 92
Renæssancen (ca. 1536 – ca. 1660) I den periode, der bliver kaldt for Renæssancen, var Danmark ofte i krig med nabolandet Sverige. De to lande kæmpede om at have magten i området omkring Østersøen. Danmark led mange store nederlag* i disse krige. Det betød bl.a., at Danmark i 1658 tabte Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Christian 4. er en af de mest kendte konger gennem Danmarks historie. Han regerede fra 1588 til 1648. Han er bl.a. kendt for sin store byggelyst. Børsen, Rundetårn og slottet Rosenborg – alle tre i København – hører til Christian 4.s mest kendte bygningsværker. Rosenborg Rundetårn Børsen 93
Enevælden og landboreformerne (1660 – 1848) De mange nederlag og tabet af Skåne, Halland og Blekinge førte til en politisk krise i Danmark. Resultatet af krisen blev, at landet fik en ny styreform i 1660-61. Før den tid var Danmark et valg- kongedømme, dvs. at kongen blev valgt af adelen. I stedet for et valgkongedømme fik man i 1660 et arveligt monarki. Titlen som konge skulle nu automatisk gå i arv inden for kongehuset. Oftest var det kongens ældste søn, som arvede titlen som konge. Kongen blev også enevældig. Det skete i 1661. Det betød, at kongen fik hele magten i landet. Han kunne regere uafhængigt af adelen. Enevælden varede frem til 1848. I slutningen af 1700-tallet blev der i Danmark gennemført en række landboreformer, som fik stor betydning for det danske samfund. Reformerne betød bl.a., at bønderne nu selv kunne bestemme, hvor de ville arbejde og bo. Tidligere havde de fleste bønder været tvunget til at arbejde for en bestemt godsejer og bo et bestemt sted. Reformerne betød også, at bønderne kunne eje deres egen jord i stedet for at leje den af godsejeren. Og det betød, at der opstod en ny klasse i samfundet: selvstændige gårdmænd. Landboreformerne fik også betydning for, hvor bøndernes gårde lå. Før landboreformerne boede bønderne sammen i landsbyer og dyrkede sammen jorden omkring landsbyen. Nu blev den en- kelte gård ofte flyttet fra landsbyen ud på selve den mark, som bonden dyrkede. Dette er stadig typisk for det danske landskab, hvor mange gårde ligger for sig selv midt på den jord, som hører til gården. De nye, selvstændige gårdmænd fik større økono- misk frihed, men de havde som resten af befolkningen ingen politiske rettigheder. Det var stadig kongen, der bestemte det hele. Ludvig Holberg (1684-1754) var en dansk forfatter, der bl.a. blev berømt for sine mange komedier. Han voksede op i den norske by Bergen. Han flyttede til Danmark og studerede på universitetet i København. En del af hans komedier bliver stadig spillet, fx komedien Jeppe på Bjerget. Holberg blev berømt i Europa med Niels Klims Under- jordiske Rejse fra 1741. 94
Demokrati (1849) Fra slutningen af 1700-tallet og op gennem første halvdel af 1800-tallet bredte tankerne om frihed til den enkelte borger og lighed mellem mennesker sig. I Danmark voksede utilfredsheden med, at kongen var enevældig og derfor havde meget magt. Man ønskede i stedet en demokratisk forfatning, der begrænsede kongens magt. Forfatningen skulle sikre, at befolkningen fik indflydelse* på de beslutninger, der blev taget i landet. Kong Frederik 7. gav i 1848 efter for kravet om demokrati. Han afgav sin enevældige magt og erklærede sig som konstitutionel konge. Det førte til Danmarks første frie forfatning, Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Grundloven betød, at Danmark fik to lovgivende forsamlinger: Folketinget og Landstinget, der sammen blev kaldt for Rigsdagen. Befolkningen kunne stemme om, hvem der skulle sidde i Rigsdagen, og fik dermed indflydelse på lovgivningen i Danmark. Grundloven fra 1849 betød dog ikke, at alle borgere fik po- litisk indflydelse. Fx kunne kvinder, fattige og mænd un- der 30 år ikke stemme til Rigsdagen. Det fik de først mu- lighed for senere, i forbindelse med at grundloven blev ændret. Men sammenlignet med andre staters forfatning på den tid var den danske forfatning (grundloven) meget demokratisk. H.C. Andersen (1805-1875) var en dansk forfatter, der blev verdens- berømt for sine eventyr. H.C. Andersen blev født i Odense og var søn af en skomager Han flyttede til København, da han var 14 år. Han skrev bl.a. romaner, digte og eventyr. H.C. Andersens eventyr er oversat til ca. 125 sprog. Et af hans mest kendte eventyr hedder Den Grimme Ælling. 95
Et lille land (1864 – 1914) I forbindelse med en krig mellem Det Tyske Forbund og Danmark i 1864 mistede Danmark de to områder Slesvig og Holsten. Disse to områder havde gennem lang tid været en del af det danske rige. Nu blev Danmark meget mindre. Derfor blev det vigtigt at bruge det, der var tilbage af Danmarks jord, bedst muligt for at skabe rigdom og vækst. Man gik fx i gang med at opdyrke den jyske hede*. Og mange landmænd begyndte at avle dyr i stedet for at dyrke korn, fordi de kunne tjene mange flere penge på fx smør, flæsk og æg end på kornprodukter. Efter 1870 begyndte industrialiseringen også at gå meget hurti- gere. De mange nye fabrikker, som normalt lå i byerne, havde brug for meget arbejdskraft. Det betød bl.a., at mange fattige landarbejdere flyttede til byerne for at arbejde. Der opstod dermed en ny klasse: arbejderklassen. P.S. Krøyer (1851-1909) var en dansk kunstmaler. P Krøyer blev født i Stavanger i .S. Norge, men han boede det meste af sit liv i Danmark. Han blev uddannet på Kunstakademiet i København. I 1880’erne og 1890’erne var han med i en gruppe af kunstnere, som boede i Skagen i Nordjylland for at arbejde. De malerier, som han malede i Skagen, er meget berømte i Danmark, og en række af dem kan ses på Skagens Museum. P.S. Krøyers maleri Hip, Hip, Hurra! 96
Neutralitet og besættelse (1914 – 1945) Danmark var neutralt under 1. Verdenskrig (1914–1918). Under 2. Verdenskrig besatte* tyske tropper Danmark den 9. april 1940. Regeringen besluttede at bøje* sig og var meget mod sin vilje nødt til at samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Den folkelige modstand mod den tyske besættelsesmagt blev efterhånden så stor, at samarbejdet med Tyskland brød* sammen i august 1943. Regeringen indgav sin afskedsbegæring*, og den danske hær blev nedlagt. Krigens sidste halvandet år var præget* af en voksende modstandskamp mod den tyske besættelsesmagt. Tyskerne blev angrebet i forskellige aktioner, hvor der blev brugt våben og sprængstoffer*. Ved krigens slutning var der ca. 50.000 med- lemmer af den danske modstandsbevægelse. Danmark blev officielt befriet af britiske tropper den 5. maj 1945. Karen Blixen (1885-1962) var en dansk forfatter. Karen Blixen og hendes mand ejede fra 1913 en kaffefarm i Kenya. De blev skilt i 1922, og Karen Blixen boede alene på farmen frem til 1931, hvor farmen blev solgt. Efter at hun rejste tilbage til Danmark, boede hun i sit barn- domshjem Rungstedlund nord for København, hvor der nu er indrettet et Blixen-museum. Hun skrev bl.a. bogen Den Afrikanske Farm i 1937, hvor hun beskriver sit liv i Afrika. 97
Internationale alliancer og samarbejde Efter 2. Verdenskrig har Danmark været med i en række inter- nationale alliancer og deltaget i internationalt samarbejde: • FN: I 1945 blev Danmark medlem af FN, da organisationen blev dannet. • NATO: I 1949 blev Danmark medlem af NATO, da organisationen blev dannet. Danmark havde været neutralt i international politik siden 1864. Men med medlemskabet af NATO opgav Danmark sin neutralitetspolitik. • EU: I 1973 blev Danmark medlem af EF (i dag EU). Danmark har dog nogle forbehold over for dele af samarbejdet i EU. Fx har Danmark ikke indført den fælles europæiske valuta, euroen, men har beholdt den danske valuta, kronen. 98
Ordliste afskedsbegæring dokument, hvor fx en minister beder om lov til at holde op med at være minister. besætte tage et land eller et område ved at bruge magt, fx våben. bryde med holde op med at arbejde sammen med. bryde sammen gå i stykker. bøje sig acceptere et eller andet uden at protestere. døbe præsten i en kristen kirke hælder lidt vand på en persons hoved, hvis personen gerne vil være medlem af et kristent trossamfund - hvis det er et lille barn, får barnet også et navn. dåbsattest dokument, hvor der står navn, fødselsdag, fødested og navn på forældre – et lille barn får en dåbsattest, når det er blevet døbt i fx folkekirken eller et godkendt trossamfund. få indflydelse være med til at bestemme. hede område uden skov, hvor jorden er tør og sandet, og hvor der kun kan vokse specielle planter, fx lyng. krigsbytte ting, som krigere har taget fra dem, de er i krig med, eller som de har røvet fra folk. lide nederlag tabe. præget af karakteriseret af - her: at man mærkede modstandskampen mere og mere i samfundet. sprængstof noget materiale, som kan eksplodere, fx dynamit. styrke gøre stærkere. togt rejse til et eller flere steder for fx at røve eller føre krig. 99
Kolofon Udgiver Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Tlf. 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39 E-post: inm@inm.dk www.nyidanmark.dk Redaktion Fakta om Danmark – Læremateriale til medborgerskabsprøven er udarbejdet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i samarbejde med eksterne fagkonsulenter. 1. udgave Redaktionen afsluttet april 2011. Elektronisk ISBN 978-87-92701-37-4 Design Cadpeople A/S Fotos POLFOTO Istock.com Dreamstime.com Cadpeople Udenrigsministeriet Scanpix Mikkel Grabowski Ole Akhøj Jan Kofod Winther DenmarkMediacenter.com DSB (Jens Hasse/Chili foto) Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Aarhus Kommune (AffaldVarme Aarhus) Publikationen distribueres via www.nyidanmark.dk 100

More Related Content

DOCX
Medborgerskabsproven fakta om_danmark_laeremateriale
byKronHjorten
 
PPT
KvartalsmøDe Februar September 2008
byIAK
 
PDF
Aarbog 20_1990_ibsen_lokale_loenforhandlinger
bySFAH
 
PPTX
KickStart-2014
bySøren Hybschmann
 
PDF
Spareleksikon 2011 (3)
byNordea Bank
 
PDF
Aarbog 20 1990_scheuer_struktur_og_forhandling_fagbevaegelsens_strukturudvikl...
bySFAH
 
PDF
HK_IMI_0513_web
byKirsten Maria Magelund
 
PPTX
Vissenbjerg
byClaus Thykjær
 
Medborgerskabsproven fakta om_danmark_laeremateriale
byKronHjorten
 
KvartalsmøDe Februar September 2008
byIAK
 
Aarbog 20_1990_ibsen_lokale_loenforhandlinger
bySFAH
 
KickStart-2014
bySøren Hybschmann
 
Spareleksikon 2011 (3)
byNordea Bank
 
Aarbog 20 1990_scheuer_struktur_og_forhandling_fagbevaegelsens_strukturudvikl...
bySFAH
 
HK_IMI_0513_web
byKirsten Maria Magelund
 
Vissenbjerg
byClaus Thykjær
 

Similar to Fakta om denmark.pdf

PPTX
Vissenbjerg
byClaus Thykjær
 
PDF
Ole Sohn, erhvervs- og vækstminister
byVaekstfonden
 
PDF
kvalificeret-arbejdskraft-i-hele-danmark
byKasper Rasmussen
 
PPTX
Kl udbudslandkort
byClaus Thykjær
 
PPTX
Round table feb 2013
byClaus Thykjær
 
PPTX
Round table feb 2013
byClaus Thykjær
 
PDF
Nd præsentation infomøder 080113
byClaus Ellegaard Andersen
 
PPTX
Fremtidsperspektiv på penson
byCarsten Holdum
 
PDF
Deloitte | Grænsegængere - Skat og social sikring.
byDeloitte Danmark
 
PPTX
Nordisk supermodel 2030
byNordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande
 
PPTX
Projekorganisering og Ledelse
byKenneth Bülow
 
PDF
Kompetence Cv Susanne Flagfeldt
bySusanne_Flagfeldt
 
PDF
Artikel Aabenraa Ugeavis
byMorten Heesch
 
PPTX
De +60-årige på arbejdsmarkedet
bySFI-slides
 
PDF
Cultural Family Network Rapport
byMKIHL
 
PPTX
Fus august 2013
byClaus Thykjær
 
PPT
Oplæg til rådgivere - Brønderslev Erhverv 2012
byBrønderslev Erhverv
 
PDF
Sociale medier for jobsøgere
byChristie Stauning Andersen
 
PPT
Alomentor 2 maj 2012
byClaus Thykjær
 
PDF
Konkurrenceevne Dec 2011
byNordea Bank
 
Vissenbjerg
byClaus Thykjær
 
Ole Sohn, erhvervs- og vækstminister
byVaekstfonden
 
kvalificeret-arbejdskraft-i-hele-danmark
byKasper Rasmussen
 
Kl udbudslandkort
byClaus Thykjær
 
Round table feb 2013
byClaus Thykjær
 
Round table feb 2013
byClaus Thykjær
 
Nd præsentation infomøder 080113
byClaus Ellegaard Andersen
 
Fremtidsperspektiv på penson
byCarsten Holdum
 
Deloitte | Grænsegængere - Skat og social sikring.
byDeloitte Danmark
 
Nordisk supermodel 2030
byNordiskt Nätverk för Vuxnas Lärande
 
Projekorganisering og Ledelse
byKenneth Bülow
 
Kompetence Cv Susanne Flagfeldt
bySusanne_Flagfeldt
 
Artikel Aabenraa Ugeavis
byMorten Heesch
 
De +60-årige på arbejdsmarkedet
bySFI-slides
 
Cultural Family Network Rapport
byMKIHL
 
Fus august 2013
byClaus Thykjær
 
Oplæg til rådgivere - Brønderslev Erhverv 2012
byBrønderslev Erhverv
 
Sociale medier for jobsøgere
byChristie Stauning Andersen
 
Alomentor 2 maj 2012
byClaus Thykjær
 
Konkurrenceevne Dec 2011
byNordea Bank
 

Fakta om denmark.pdf

  • 1.
    Fakta om Danmark – Læremateriale til medborgerskabsprøven April 2011 Kommuner og regioner i Danmark pr.1. januar 2008 NORDFYN
  • 2.
    Indledning Fakta om Danmark – læremateriale til medborgerskabsprøven Fakta om Danmark er et læremateriale, som deltagere i medborgerskabsprøven skal anvende i deres forberedelse til prøven. Fakta om Danmark omhandler de emner, som man kan få spørgsmål om til medborgerskabsprøven. Lærematerialet Fakta om Danmark giver svar på de spørgsmål, man vil kunne få til medborgerskabsprøven. Fakta om Danmark er udarbejdet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Det er vigtigt at være opmærksom på, at Fakta om Danmark er det eneste officielle materiale, som forbereder til medborgerskabsprøven. Hvis der fx på in- ternettet tilbydes andre forberedelsesmaterialer til medborg- erskabsprøven, er der tale om materialer, som ikke er godkendt af ministeriet. Disse materialer kan derfor ikke anvendes som et alternativ til Fakta om Danmark. Fakta om Danmark bliver kun offentliggjort på Integrationsmini- steriets hjemmeside www.nyidanmark.dk og findes ikke i en trykt version. Fakta om Danmark består af 19 fakta-ark om Danmark, der hvert omhandler ét afgrænset emne: Fakta-ark 1 Det danske arbejdsmarked Fakta-ark 2 Skole og uddannelse Fakta-ark 3 Transport Fakta-ark 4 Familieliv Fakta-ark 5 Forenings- og fritidsliv Fakta-ark 6 Sundhed og sygdom Fakta-ark 7 Natur og miljø Fakta-ark 8 Traditioner og mærkedage Fakta-ark 9 Danmarks geografi og befolkning Fakta-ark 10 Grundloven – Danmarks forfatning Fakta-ark 11 Folketing og regering Fakta-ark 12 Det lokale selvstyre Fakta-ark 13 Folkestyret i praksis – Valg og partier Fakta-ark 14 Det danske retssamfund Fakta-ark 15 Det danske velfærdssamfund Fakta-ark 16 Religion og kirke Fakta-ark 17 Ligestilling Fakta-ark 18 Danmark og verden Fakta-ark 19 Danmarks historie Fakta-arkene kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan således læse dem i den rækkefølge, man ønsker. 2
  • 3.
    Nogle ord ifakta-arkene er markeret med symbolet *. Det be- tyder, at ordet er forklaret nærmere i en ordliste, som kommer lige efter det pågældende fakta-ark. Hvis der er andre ord, man har svært ved at forstå i fakta-arkene, er det vigtigt, at man undersøger, hvad ordet betyder – fx ved at slå det op i en ordbog. Der indgår en række fakta-bokse og billeder i fakta-arkene. Man skal være opmærksom på, at der til prøven også kan blive stillet spørgsmål, som handler om det, der står i fakta-boksene eller i billedteksten. På www.nyidanmark.dk kan man finde vejledningen Informa- tion til prøvedeltagere om medborgerskabsprøven. Vejledningen forklarer bl.a., • hvilken legitimation man skal fremvise, når man skal deltage i medborgerskabsprøven • hvor mange spørgsmål man vil få til medborgerskabsprøven • hvad man skal gøre, hvis man ønsker at søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler til prøven • hvad man skal gøre, hvis man ønsker at klage over fx bedøm- melsen af sin prøve. Det er vigtigt, at man læser vejledningen grundigt. Vejledning- en vil også blive udleveret, når man tilmelder sig medborger- skabsprøven. 3
  • 4.
    FAKTA-ARK 1 Det danske arbejdsmarked I Danmark har de fleste voksne mænd og kvinder et arbejde. Man taler generelt meget om sit arbejde i Danmark, og for mange borgere betyder arbejdet meget for deres identitet. Det har også stor betydning for samfundet, at så mange som muligt arbejder – bl.a. fordi der så bliver betalt flere penge i skat, og der dermed er flere penge til fx hospitaler, skoler og børnepasning. På dette ark kan du læse mere om fx: • hvordan det danske arbejdsmarked fungerer • fagforeninger • arbejdsforhold • tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter • flexicurity • hvilke muligheder der er, hvis man mister sit arbejde. 4
  • 5.
    Hvordan fungerer detdanske arbejdsmarked? I nogle lande er der tradition for, at det er parlamentet og regeringen, som bestemmer, hvordan arbejdsmarkedet skal HVOR MANGE ARBEJDER fungere. Men sådan er det ikke i Danmark. Her er det kun få I DANMARK? regler om ansættelsesforhold, som er bestemt i lovgivningen. Det er de to parter på arbejdsmarkedet (lønmodtagerne og I alt 75,6 % af de 16-64-årige har et arbejde. arbejdsgiverne), som sammen finder ud af, hvilke regler der skal være for fx løn, arbejdstid, ferie og andre ansættelsesvilkår. 73,4 % af kvinderne har et arbejde. Fagforeningerne repræsenterer lønmodtagerne, og arbejds- 77,8 % af mændene har et arbejde. giverorganisationerne repræsenterer arbejdsgiverne. (2009) De to parter mødes og forhandler med hinanden for at indgå kollektive overenskomster. Det er aftaler om, hvilke regler for løn, arbejdstid m.m. der skal være i aftaleperioden (som oftest varer to år). Begge parter skal rette sig efter overenskomsten. Hvis de ikke kan blive enige om en overenskomst, har de to parter forskellige muligheder: Fagforeningerne kan fx organi- sere strejker. Det betyder, at medlemmerne standser arbejdet, indtil der er indgået en overenskomst. HVAD ARBEJDER FOLK I DANMARK MED? Landbrug, fiskeri, råstoffer 2% Industri, energi- og vandforsyning 14 % Bygge- og anlægs- virksomhed 6% Handel, hotel, restaurant, transport 23 % Information, kommunikation 5% Finansiering, forretningsservice 13 % Arbejdsgiverne kan fx lave lockout. Det betyder, at de ansatte, Offentlige og personlige der er medlem af en fagforening, ikke må komme på arbejde, tjenesteydelser 38 % før der er indgået en overenskomst. Arbejdsgiverne udbetaler ikke løn til de ansatte, der strejker, eller til ansatte, der er ramt (2010) af lockout. Oftest bliver parterne dog enige om en overens- komst uden at anvende strejke eller lockout. 5
  • 6.
    Fagforeninger Fagforeningerne repræsenterer lønmodtagerne og varetager* medlemmernes interesser over for arbejdsgiverne. Fagforening- HVOR MANGE ER MEDLEM AF erne er på den måde med til at sikre rimelige løn- og arbejdsvilkår. EN FAGFORENING? De fleste lønmodtagere i Danmark er medlem af en fagforening. Ca. 72 % af lønmodtagerne i Danmark er medlem af en fag- Det koster penge at være medlem af en fagforening. Man beta- forening. (2010) ler kontingent*. Normalt betaler man kontingent for enten én eller tre måneder ad gangen. TRE STORE FAGFORENINGER HK Fagforeningen HK repræsenterer primært personer, der arbejder med handel eller kontor. Det kan fx være butiksansatte, laborant- er, sekretærer, receptionister og Fagforeningerne er normalt opdelt efter fag og arbejdsområde. klinikassistenter. Fx er nogle fagforeninger for håndværkere, mens andre er for FOA butikspersonale eller kontoransatte. De fleste vælger en fag- FOA repræsenterer primært forening, som dækker* deres fag og det område, de arbejder personer ansat i hjemmeplejen, inden for. Hvis man er i tvivl, når man skal vælge, kan man fx brandmænd, kantinepersonale, spørge sine kolleger, hvilken fagforening de er medlem af. Man rengøringsassistenter m.m. kan også spørge sin arbejdsgiver. 3F 3F repræsenterer typisk ansatte Men man skal ikke være medlem af en fagforening. Det er fri- i industrien og ansatte, der ar- villigt. Man bestemmer selv, om man vil være medlem. bejder med transport og byggeri Hverken arbejdsgiveren eller kollegerne må tvinge en ansat til – fx svejsere, chauffører, murere at være medlem af en fagforening eller til at være medlem af en og tømrere. bestemt fagforening. Man kan ikke blive fyret, fordi man melder sig ind i eller ud af en fagforening, og ved en ansættelse må en arbejdsgiver ikke lægge vægt på*, om man er medlem af en fagforening. 6
  • 7.
    Arbejdsforhold Når man bliver ansat på en arbejdsplads, har man krav på at få et ansættelsesbevis*. I det står der fx: ARBEJDSTID OG FERIE • hvad slags arbejde man skal lave I Danmark er den normale arbejds- • hvornår man skal starte tid 37 timer om ugen. • hvor mange timer man skal arbejde om ugen Alle lønmodtagere har ret til fem • hvad man får i løn og eventuelt tillæg ugers ferie om året. • om man har ret til ferie med løn • hvilken overenskomst man er dækket af* Nogle lønmodtagere har ret til • hvor langt varsel* arbejdsgiveren skal give ved fyring. ferie med løn. Hvis man er omfattet af en kollek- Både arbejdsgiveren og lønmodtageren skal skrive under på, at tiv overenskomst, har man ofte de vil rette sig efter det, der står i ansættelsesbeviset. ret til en sjette ferieuge ud over de fem ugers ferie. Tillidsrepræsentanter og sikkerheds- repræsentanter På mange arbejdspladser vælger de ansatte en tillidsrepræsen- tant. Det er typisk på arbejdspladser med mere end ti ansatte. Tillidsrepræsentanten har to vigtige opgaver: at repræsentere de ansatte over for arbejdsgiveren og at repræsentere fagfor- eningen på arbejdspladsen. Man kan få hjælp af tillidsrepræ- sentanten, hvis man fx vil tale om sine arbejdsforhold. Tillidsrepræsentanten kan så snakke med arbejdsgiveren, hvis der er et problem, der skal løses. De ansatte vælger normalt også en sikkerhedsrepræsentant. Sikkerhedsrepræsentanten skal holde øje med arbejdsmiljøet og være opmærksom på, om de ansatte har det rigtige sikker- hedsudstyr. Det kan fx være en maske, hvis man arbejder med maling, eller en hjelm, hvis man arbejder på en byggeplads. Hvis arbejdsgiveren ikke har sørget for, at sikkerheden er i orden, kan sikkerhedsrepræsentanten gribe ind*. 7
  • 8.
    Flexicurity I Danmark er det relativt let at ansætte og fyre folk. Det er fx let for arbejdsgiveren at ansætte nye medarbejdere i en periode, hvor der er meget arbejde i virksomheden. Omvendt er det også let at fyre medarbejdere, når der ikke er så meget arbejde. Det gør det meget fleksibelt for arbejdsgiveren at planlægge arbejdet. Til gengæld er de ansatte sikret økonomisk, fordi de kan få økonomisk støtte, hvis de bliver fyret. Normalt kan de nemlig få dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge), hvis de er medlem af en a-kasse. Hvis de ikke er medlem af en a-kasse, kan de normalt få kontanthjælp eller starthjælp ved at henvende sig til kommunen. Desuden kan mange også bruge en periode med arbejdsløshed til efteruddannelse. Det betyder, at danske løn- modtagere skifter job mange gange i løbet af livet sammenlignet med en række andre europæiske lande. Den danske arbejdsmarkedsmodel bliver ofte kaldt for flexicurity. Det står for flexibility (fleksibilitet) og security (sikkerhed). Muligheder, hvis man mister sit arbejde Hvis man mister sit arbejde, kan man få hjælp til at finde et nyt arbejde hos jobcentret. Jobcentrets vigtigste opgaver er at hjælpe arbejdsløse med at finde et job og hjælpe virksomheder med at finde nye medarbejdere. Jobcentret lægger sammen med den arbejdsløse en plan for, hvordan han eller hun kan finde et job. Det er selvfølgelig éns eget ansvar at finde et job. Men man kan altså få hjælp til det. Det er også på jobcentret, man skal registrere sig som ledig, hvis man gerne vil modtage økonomisk støtte som arbejdsløs. De fleste lønmodtagere i Danmark er medlem af en a-kasse. A-kasse står for arbejdsløshedskasse. Hvis man er medlem af HVOR MANGE ER MEDLEM AF en a-kasse, kan man normalt få dagpenge (arbejdsløshedsdag- EN A-KASSE? penge), hvis man mister sit arbejde. Ofte skal man have været medlem af en a-kasse i mere end et år, før man kan få udbetalt Ca. 71 % af lønmodtagere i Danmark er medlem af en arbejdsløshedsdagpenge. Man skal være medlem af en a-kasse a-kasse. (2010) for at kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge. Det koster penge at være medlem af en a-kasse. Man betaler kontingent. Normalt betaler man kontingent for enten én eller tre måneder ad gangen. Man har selv ansvaret for at melde sig ind i en a-kasse og skal altså selv sørge for at melde sig ind. Man bestemmer selv, om man vil være medlem af en a-kasse. A-kasser er normalt inddelt efter fagområder på samme måde som fagforeninger. Hvis man er i tvivl om, hvilken a-kasse der passer til éns arbejde, kan man spørge sine kolleger, hvilken a-kasse de er medlem af. Man kan også spørge sin fagforening, hvis man har en. Man kan godt melde sig ind i en a-kasse, selv om man ikke er medlem af en fagforening. 8
  • 9.
    Hvis man ikkeer medlem af en a-kasse og mister sit arbejde, kan man søge om starthjælp eller kontanthjælp hos kommunen. Men man kan ikke få kontanthjælp eller starthjælp, hvis man har formue eller har en ægtefælle, der kan forsørge* én. Man modtager normalt et mindre beløb i starthjælp og kontanthjælp end i arbejdsløshedsdagpenge. For at få arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller starthjælp skal man være parat til at tage et arbejde. Man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis man er arbejdsløs, kan a-kassen eller jobcentret tilbyde én et job. Det skal man som udgangspunkt tage imod – ellers mister man sin økonomiske støtte. Man skal også tage imod andre tilbud, som jobcentret kan give. Det kan fx være kurser eller praktik i en virksomhed. Det kaldes for aktivering. Man skal også selv aktivt søge job. A-kassen eller jobcentret kan kræve, at man beviser, hvilke job man har søgt. 9
  • 10.
    Ordliste ansættelsesbevis dokument, der viser, at man er ansat på en bestemt arbejdsplads. dække passe til/gælde. dækket af som gælder. forsørge sørge for, at en person får mad, tøj og andre ting, som han/hun har brug for. gribe ind blande sig for at lave om på noget. kontingent penge, man betaler for at være medlem af fx en forening. lægge vægt på mene, at noget er vigtigt. varetage tage sig af/sørge for/stå for. varsel normalt bliver man ikke fyret fra dag til dag - man får besked (varsel) om det et stykke tid før, fx nogle måneder. 10
  • 11.
    FAKTA-ARK 2 Skole og uddannelse Skole og uddannelse betyder meget i Danmark, da de fleste job kræver, at man har en uddannelse. Man kalder ofte det danske samfund for et videnssamfund. Det betyder, at stadig flere mennesker har et arbejde, hvor viden er den vigtigste ressource. Derfor spiller uddannelse en helt afgørende* rolle – både for børn, unge og voksne. På dette ark kan du læse mere om: • folkeskolen • ungdomsuddannelserne • de videregående uddannelser • voksen- og efteruddannelse. 11
  • 12.
    Folkeskolen De fleste børn i Danmark begynder deres skolegang i folkeskolen. Folkeskolen er gratis for alle børn og varer enten 10 eller 11 år. HVOR MANGE BØRN GÅR Børnene starter i børnehaveklassen, når de er omkring seks år I FOLKESKOLE? gamle. Her begynder børnene at lære bogstaver og tal. Efter børnehaveklassen følger 1. – 9. klasse. Efter 9. klasse kan man Ca. 82 % af børn i Danmark går i folkeskolen. 14 % går i fx friskole vælge at fortsætte i 10. klasse, inden man går videre i uddan- eller på privatskole, og 4 % går nelsessystemet eller ud på arbejdsmarkedet. på efterskole. (2009) Der er undervisningspligt i Danmark. Alle børn skal have mindst ti års undervisning. De fleste forældre vælger at sætte deres barn i folkeskolen. Forældrene kan dog også vælge, at barnet skal modtage undervisning andre steder end i folkeskolen. De kan fx vælge at sætte barnet i en friskole eller i en privatskole. Her skal forældrene betale direkte til skolen for barnets skole- gang. Det skal de ikke, hvis barnet går i folkeskolen. Det er et krav*, at børn på friskoler og privatskoler skal lære det samme som børn i folkeskolen. Undervisningen i folkeskolen skal sikre, at børnene lærer nok til at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse. Der undervises i bl.a. dansk, engelsk, tysk, matematik, fysik, kemi, historie, samfundsforhold, kristendomskundskab, musik, idræt (sport) og hjemkundskab (madlavning). Et andet vigtigt formål med undervisningen i folkeskolen er at sikre, at børnene lærer at tænke kritisk og selvstændigt og der- med forberedes til at være borgere i et demokratisk samfund. Børnene lærer derfor at give udtryk for deres mening. Børnene kan også lave elevråd* og på den måde få indflydelse*, når der skal tages beslutninger på skolen. Endelig spiller det sociale element en vigtig rolle i folkeskolen. Børnene lærer at arbejde sammen i grupper og at løse problemer gennem samarbejde. Det er også en del af skolegangen, at eleverne sammen med lærerne deltager i fælles udflugter og lejrskoler. Normalt undervises eleverne klassevis, og piger og drenge under- vises normalt sammen. Undervisningen tager udgangspunkt i* den enkelte elevs behov. Skolen laver hvert år en skriftlig elev- plan for barnet. Elevplanen er en samlet status for, hvordan det går med den enkelte elev, og hvad der skal være fokus på i det kommende år for eleven. Forældrene har mulighed for at diskutere elevplanen med barnets lærere. I løbet af elevens skolegang gennemføres desuden natio- nale test i bl.a. læsning, engelsk, matematik og naturfag (fy- sik/kemi), der viser, hvordan den enkelte elev klarer sig. Hvis et barn har særlige behov, kan folkeskolen tilbyde specialunder- visning. Så kan barnet i nogle timer blive undervist alene eller sammen med andre børn med de samme behov. 12
  • 13.
    Fra folkeskolens 8.klasse får eleverne karakterer i en række fag mindst to gange om året. Det hedder standpunktskarakterer. 7-TRINS-SKALAEN Folkeskolen afsluttes med afgangsprøver i mange fag. Prøverne kan være både mundtlige og skriftlige. Prøverne bedømmes med 12 Den fremragende præstation karakterer. Den karakterskala, der anvendes i Danmark, hedder 10 Den fortrinlige præstation 7-trins-skalaen. Man har bestået en prøve, hvis man får karak- 7 Den gode præstation 4 Den jævne præstation teren 02 eller højere. Den højeste karakter er 12, og den lave- 02 Den tilstrækkelige præstation ste karakter er -3. 7-trins-skalaen bliver anvendt overalt i det 00 Den utilstrækkelige præstation danske uddannelsessystem. -3 Den ringe præstation Samarbejdet med forældrene er vigtigt i folkeskolen, og der bliver lagt vægt på*, at forældrene interesserer sig for barnets skolegang. Et par gange om året bliver forældrene inviteret til samtaler med barnets lærere for at tale om barnets skole- Foreningen Skole og Forældre gang. Det hedder skole-hjem-samtaler. Her får man at vide, er en sammenslutning af forældre, hvordan det går med barnets skolegang. Man kan også få gode der arbejder for at styrke samar- råd om, hvordan man bedst muligt støtter barnet i skolegangen. bejdet mellem skole og hjem. Forældrene har også mulighed for at deltage i et mere generelt samarbejde med skolen. Forældrene vælger nemlig en repræsen- tant til skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen træffer afgørelser om den enkelte skole. Skolebestyrelsen tager bl.a. stilling til, hvordan samarbejdet mellem skolen og forældrene skal foregå. Det er kommunerne, der har det overordnede ansvar for at dri- ve folkeskolen. Det er derfor den enkelte kommunalbestyrelse, som beslutter, hvor mange penge der skal bruges til de lokale folkeskoler, hvor mange folkeskoler der skal være i kommunen, hvor mange klasser og lærere der skal være m.m. I 9. eller 10. klasse kan eleverne vælge at gå på efterskole. En efterskole er en skole, hvor eleverne bor og modtager under- visning. Mange efterskoler lægger vægt på kreative og praktiske fag som fx musik og idræt. Mange vælger at gå på efterskole, fordi de gerne vil prøve noget nyt eller har behov for at komme hjemmefra i en periode. Det koster penge at gå på en efterskole. Ungdomsuddannelserne Efter folkeskolen vælger langt de fleste børn at fortsætte på en ungdomsuddannelse. Der er i princippet to forskellige for- Ca. 83 % af børn i Danmark fort- mer for ungdomsuddannelser: de gymnasiale uddannelser og sætter på en ungdomsuddanelse, erhvervsuddannelserne. Hvad man vælger, afhænger af, hvad inden for tre måneder efter de har afsluttet folkeskolen. (2009) man ønsker at arbejde med i fremtiden. De gymnasiale uddannelser forbereder især de unge til vide- regående uddannelser og foregår normalt på gymnasier. På de offentlige gymnasier er undervisningen gratis. De fleste unge, der tager en gymnasial uddannelse, går ikke direkte ud på ar- bejdsmarkedet efter uddannelsen, men fortsætter på en anden uddannelse bagefter – fx på universiteter, professionshøjskoler eller handelshøjskoler. 13
  • 14.
    Der er fireforskellige gymnasiale uddannelser: • det almene gymnasium (studentereksamen, stx) FORDELINGEN AF STUDERENDE • højere forberedelseseksamen (hf) PÅ DE FIRE GYMNASIALE • højere handelseksamen (hhx) UDDANNELSER • højere teknisk eksamen (htx). Studentereksamen (stx) 61 % Hf 9 % På det almene gymnasium og hf arbejdes der i høj grad videre Højere handelseksamen (hhx) 21 % med de fag, som eleven har haft i folkeskolen: sprog, historie, Højere teknisk eksamen (htx) 9 % matematik, samfundsforhold, fysik, kemi, biologi m.m. Under- visningen foregår normalt på et alment gymnasium. Efter tre års (2009) undervisning kan man tage studentereksamenen. Hf tager to år. Efter folkeskolen kan man også vælge at tage en treårig højere handelseksamen, der normalt foregår på et handelsgymnasium. Her er der fokus på fag, der har med handel at gøre, fx økonomi, afsætning og international økonomi. Derudover undervises der også i fx sprog, matematik og samfundsforhold. Man kan også vælge den treårige højere tekniske eksamen, når man har afsluttet folkeskolen. Undervisningen foregår normalt på et teknisk gymnasium. Her er der fokus på naturvidenskabe- lige fag. Derudover undervises der også i fx sprog og matematik. Efter folkeskolen kan man også vælge en erhvervsuddannelse. De mange forskellige erhvervsuddannelser er alle rettet mod en bestemt slags job af teknisk eller praktisk art. Det kan fx være inden for områder som teknik, byggeri, mekanik, maskiner, jordbrug, gartneri eller handel og service. En erhvervsuddannelse kan føre til job som fx elektriker, kok, smed, butiksassistent, murer eller frisør. Man kan også vælge at tage en række videregående uddannelser efter erhvervsuddan- nelsen. En erhvervsuddannelse kan tage mellem 1½ og 5½ år, og en stor del af undervisningen foregår normalt som praktik i en virksomhed. Undervisningen er normalt gratis. 14
  • 15.
    De videregående uddannelser Langt de fleste unge, der har taget en gymnasial uddannelse, fortsætter på en videregående uddannelse. Der er også unge SU fra erhvervsuddannelserne, der fortsætter på en videregående uddannelse. En videregående uddannelse kan være kort (to år), SU er en forkortelse for Statens mellemlang (tre-fire år) eller lang (fem-seks år). Uddannelsesstøtte. Det er en økonomisk hjælp, man kan få, De fleste videregående uddannelser er gratis for borgere i når man uddanner sig. Danmark. De enkelte uddannelser har særlige adgangskrav. Det kan fx være krav om, at man har haft bestemte fag på sin Man skal være fyldt 18 år for at gymnasiale uddannelse, eller at man har et bestemt karakter- få SU. Desuden skal den uddannel- gennemsnit. se, man tager, være SU-berettiget. Man kan både få SU, når man De korte videregående uddannelser kaldes også erhvervsakade- tager en gymnasial uddannelse, miuddannelser og er rettet mod en bestemt jobfunktion som fx og når man tager en videre- laborant, maskinmester, tandplejer eller elinstallatør. Under- gående uddannelse, men der er visningen foregår på erhvervsakademier og er kombineret med forskellige regler og satser. praktik. Uddannelserne tager normalt to år. Hvis man ikke er dansk statsborger, kan man søge SU-styrelsen om at blive ligestillet med danske statsborgere. De mellemlange videregående uddannelser kaldes også profes- sionsbacheloruddannelser og tager normalt tre-fire år. Uddan- nelserne er oftest rettet mod en bestemt jobfunktion. Der indgår normalt et halvt års praktik i uddannelsen. Uddannel- sen kan kvalificere til job som fx folkeskolelærer, jordemoder, socialrådgiver, pædagog, fysioterapeut, journalist eller finans- økonom. Undervisningen foregår normalt på professionshøjskoler. De lange videregående uddannelser foregår på universiteter eller andre højere læreanstalter og kan være inden for sundheds- UDENLANDSK EKSAMEN videnskab (fx medicin), samfundsvidenskab (fx jura eller øko- nomi), humaniora (fx sprog eller historie), naturvidenskab (fx Hvis man på baggrund af en udenlandsk eksamen enten vil biologi, fysik eller kemi) eller teknisk videnskab (fx ingeniør- søge ind på en uddannelse eller videnskab). De fleste lange videregående uddannelser er delt søge job i Danmark, kan Styrelsen op i en treårig bacheloruddannelse, der efterfølges af en toårig for International Uddannelse vur- kandidatuddannelse. Der er otte universiteter i Danmark, og de dere éns udenlandske eksamen. er fordelt på både Sjælland, Fyn og Jylland. 15
  • 16.
    Voksen- og efteruddannelse Uddannelse er ikke kun for unge mennesker. Der er flere og flere voksne mennesker, som allerede har et job, der fortsætter med at uddanne sig. Der er i Danmark en lang tradition for voksenuddannelse. Det er meget forskelligt, hvor lang tid undervisningen på en voksen- uddannelse tager. Det kan være fra ganske få timer til fuldtids- undervisning, der tager flere år. Nogle voksenuddannelser er gratis, og andre skal man betale for. Hvis man fx har problemer med at stave, læse eller regne eller er ordblind*, tilbyder VUC (voksenuddannelsescentre) forskel- lige kursusforløb. På VUC kan man også tage fag fra folkeskolen – fx engelsk, dansk, tysk eller matematik. Endelig kan man tage den gymnasiale uddannelse hf på VUC, hvor man tager ét fag ad gangen, så det lettere kan kombineres med arbejde. Hvis man allerede har en uddannelse og erhvervserfaring, er der mange muligheder for at videreuddanne sig. Mange skoler, der tilbyder videregående uddannelser, har kurser, hvor man kan læse ét fag ad gangen. Man kan kontakte et erhvervsakademi (korte videregående uddannelser), en professionshøjskole (mel- lemlange videregående uddannelser) eller et universitet (lange videregående uddannelser) og høre mere om mulighederne. Man kan også tage korte amu-kurser. Amu står for arbejds- markedsuddannelser og er korte uddannelser for faglærte og ufaglærte. Der er omkring 2.500 forskellige uddannelser inden for handel, sundhed, jordbrug, metalindustri, transport m.m. 16
  • 17.
    Ordliste afgørende som betyder meget/meget vigtig. elevråd gruppe af skoleelever, der repræsenterer skolens elever, og som er valgt af eleverne - elevrådet tager sig fx af elevernes interesser over for skolens ledelse og lærerne. få indflydelse være med til at bestemme. krav det, som er nødvendigt. lægge vægt på mene, at noget er vigtigt. ordblind som har problemer med at læse og skrive, bl.a. på grund af problemer med at gå fra bogstav til lyd på en systematisk måde. tage udgangspunkt i starte med/bygge på. 17
  • 18.
    FAKTA-ARK 3 Transport Det er relativt let at komme rundt i Danmark. Vejnettet er godt udbygget, og til flere øer er der broer. Det er også let at komme rundt i Danmark med offentlig transport. På dette ark kan du læse mere om: • veje, broer og offentlig transport • forhold for bilister • forhold for cyklister. 18
  • 19.
    Veje, broer ogoffentlig transport Danmark har et godt vejnet. Det danske vejnet er et af de tæt- teste i verden, og motorvejsnettet dækker det meste af landet. Det er gratis at køre på de danske motorveje. Der er omkring 30 større broer i Danmark. De største er • Lillebæltsbroerne mellem Jylland og Fyn • Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland • Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige Lillebæltsbroen Storebæltsbroen Øresundsbroen Man skal betale for at køre over Storebæltsbroen og Øresunds- broen i bil. De andre broer er gratis at anvende. Det er også gode muligheder for at bruge offentlig transport i Danmark. Der kører tog og busser i alle Danmarks fem regioner. Der er normalt ikke langt til den nærmeste tog- eller busforbind- else. Det gælder også i områder, hvor der ikke bor så mange mennesker. I alle de større byer er der bybusser. Og i København er der desuden metro og S-tog. Staten giver økonomisk støtte til den offentlige transport. Men man skal normalt købe billet, når man vil bruge den offentlige transport. Hvis man kører uden gyldig billet, kan man blive på- lagt* at betale en kontrolafgift. Det er forbudt at ryge i offent- lige busser og tog. 19
  • 20.
    Forhold for bilister Der gælder en lang række regler for bilister i Danmark. Kørekort Man skal have et gyldigt kørekort for at køre bil, og man skal have det med, når man kører bil. Man kan få lavet et kørekort hos det lokale Borgerservicecenter. Det kræver bl.a., at man er fyldt 18 år og har bestået en køreprøve. Køreprøven er både praktisk og teoretisk. Og inden prøven skal man have fået under- visning hos en autoriseret* kørelærer. Det er forbudt at øve sig i at køre bil med andre end en kørelærer, når man ikke har kørekort. Man kan få bøde- eller fængselsstraf for at køre uden kørekort. Hvis man har et udenlandsk kørekort, skal det måske ombyttes til et dansk kørekort, for at man må køre bil i Danmark. Det kommer bl.a. an på, hvilket land man har taget kørekortet i. Man kan få mere at vide ved at kontakte sit lokale Borgerservicecenter. Sikkerhedssele Hvis en siddeplads i en bil er forsynet* med en sikkerhedssele, skal man have sikkerhedsselen på, når man kører i Danmark. Det gælder for alle passagerer i bilen – både på for- og bagsæde. Man kan få en bøde for at køre i bil uden at bruge sikkerhedsselen. Der gælder særlige regler, når man har børn med i bilen. Mindre børn skal være spændt fast med sikkerhedsudstyr (fx en barne- stol), der passer til barnets højde og vægt. Man kan få en bøde, hvis man har børn med i bilen, som ikke er spændt korrekt fast. Fartgrænser Der er fartgrænser på de danske veje – også på motorvejene. Her kan du se en oversigt over, hvor hurtigt personbiler må køre: • 50 km/t i tættere bebygget område • 80 km/t uden for tættere bebygget område • 80 km/t på motortrafikveje (90 km/t kan være tilladt, hvis det er vist med skilte) • 130 km/t på motorveje (hastigheden kan dog være 110 km/t, 100 km/t eller 90 km/t på nogle strækninger). Politiet laver ofte fartkontrol på vejene. Og nogle steder er der automatisk fartkontrol. Det betyder, at éns fart bliver målt auto- matisk. Der kan blive taget et billede af éns bil og nummerplade, hvis man kører for hurtigt. Man kan blive straffet med fx en bøde, hvis man kører for hurtigt. 20
  • 21.
    Alkohol og rusmidler Der er en grænse for, hvor meget alkohol man må have i blodet, hvis man kører bil i Danmark. Man må ikke køre bil, hvis man har mere end 0,5 promille. Hvis politiet har mistanke om, at man er påvirket* af alkohol, vil politiet normalt på stedet måle, om man har drukket for meget alkohol. Det er også forbudt at føre bil, når man er påvirket af stoffer som fx hash. Klip i kørekortet Hvis man overtræder visse regler i trafikken, kan man risikere at få et klip i kørekortet ud over den bøde, man skal betale. Hvis man får tre klip inden for en periode på tre år, skal man bestå både en teoretisk og praktisk prøve inden for tre måneder for at beholde sit kørekort. Forsikringer Hvis man ejer en bil, skal man have en særlig ansvarsforsikring. Den dækker fx de skader, man laver på andre biler. Man kan også tegne en kaskoforsikring. En kaskoforsikring dækker bl.a. skader på éns egen bil. En kaskoforsikring er ikke obliga- torisk. Man kan tegne ansvarsforsikring og kaskoforsikring hos et forsikringsfirma. Forhold for cyklister Der er mange, der cykler i Danmark. Faktisk er der næsten lige så mange cykler som mennesker, dvs. omkring fem millioner. Det stiller store krav* til både bilister og cyklister. Det er en god idé at bruge cykelhjelm. Men det står ikke i loven, at man skal. Det er altså noget, man selv bestemmer. Der bliver gjort meget for de mange cyklister. Der er fx cykelstier mange steder. Cyklister skal naturligvis også tage hensyn til andre trafikanter. Man må fx ikke køre over for rødt trafiklys, når man kører på cykel. Og når det er mørkt, skal man have lys på cyklen. 21
  • 22.
    Ordliste autoriseret som er (officielt) godkendt til eller har tilladelse til at praktisere et bestemt arbejde. være forsynet med have. pålægge tvinge. påvirket som ikke kan tænke eller handle normalt på grund af alkohol, narkotika og lignende. stille krav til forlange, kræve. 22
  • 23.
    FAKTA-ARK 4 Familieliv Det er de enkelte familiers eget ansvar, at livet i familien fungerer godt, og at børnene vokser op under gode forhold. Men samfundet har en række tilbud som fx barselsorlov og børnepasning, der er med til at skabe gode rammer for familielivet. Samtidig er der nogle regler for, hvad der er forbudt i familielivet. Reglerne beskytter kvinders, mænds og børns rettigheder – også i hjemmet. På dette ark kan du læse mere om: • ægteskab, parforhold og skilsmisse • graviditet, fødsel og barselsorlov • pasningsmuligheder for børn • børn og unges rettigheder. 23
  • 24.
    Ægteskab, parforhold ogskilsmisse Man kan blive gift på rådhuset, i den danske folkekirke eller i et trossamfund*, der er godkendt, og som har præster (eller andre religiøse ledere), der er bemyndiget til at vie par. Man skal normalt være mindst 18 år for at blive gift. Mange i Danmark bliver dog først gift, når de er ældre. Hvis man skal giftes, må man ikke være gift i forvejen. Man bestemmer selv, hvem man vil gifte sig med. Ægteskab er altså frivilligt, og det er ulovligt at tvinge nogen til at gifte sig. I de fleste familier i Danmark har både kvinden og manden et job, og de deler normalt opgaverne i hjemmet. Når man er gift, skal man også sørge for hinanden økonomisk. Og når et ægte- par får børn, får forældrene normalt fælles forældremyndighed over børnene. Homoseksuelle kan indgå et registreret partnerskab. Her gæl- der stort set de samme regler som i et ægteskab. Og homosek- suelle kan adoptere børn på samme vilkår som heteroseksuelle. Mange par vælger at bo sammen og eventuelt have børn uden at være gift. Et par, der lever sammen uden at være gift, har ikke de samme forpligtelser over for hinanden, som hvis de var gift. Hvis et par får børn uden at være gift, og de bor sammen, har de fælles forældremyndighed. I Danmark ender ca. 40 % af alle ægteskaber med en skilsmisse. Hvis man ikke ønsker at fortsætte sit ægteskab, har man ret til at få separation. Separation er en slags prøvetid, hvor parret stadig er gift, men ofte bor hver for sig. Man kan blive skilt, når man har været separeret i et år. Der er ikke krav* om, at ægtefællerne skal være enige, for at de kan blive skilt. Det er altså nok, at blot den ene ægtefælle vil skilles. Hvis man er enig om at blive skilt, kan man få skilsmisse allerede efter seks måneder. Hvis grunden til, at man vil skilles, er utro- skab eller vold, kan man blive skilt straks - uden først at blive separeret. Efter en skilsmisse har begge parter ret til at gifte sig igen. Man skal betale et gebyr* for at blive skilt. Hvis et ægtepar med børn bliver skilt, er det forældrene selv, der aftaler, hvordan de vil dele ansvaret for børnene. Hvis de ikke kan blive enige, kan de få hjælp i statsforvaltningen*. Mange børn bor efter skilsmissen hos forældrene på skift. Hvis forældrene flytter sammen med en ny partner, får børnene en ny familie (”papmor”, ”papfar” og måske ”papsøskende”). Men der er også mange, der efter en skilsmisse lever alene med bør- nene som enlige forældre. 24
  • 25.
    Graviditet, fødsel ogbarselsorlov Gravide har ret til en række undersøgelser hos læge og jorde- moder. Formålet med undersøgelserne er at holde øje med, hvordan kvinden og barnet har det. Man kan også gå til fødselsforberedelse. Her lærer man om, hvad der sker med kroppen under graviditeten, og hvordan barnet udvikler sig. Desuden lærer man, hvordan man kan gøre fødslen lettere. Man kan spørge jordemoderen, hvilke tilbud der er. I Danmark føder de fleste på et hospital, men man kan også føde hjemme. Faren må normalt godt være med under fødslen, FRI ABORT og de fleste fædre i Danmark er med under fødslen. Efter føds- len får forældrene gode råd på hospitalet, fx om pleje af barnet I Danmark har en kvinde ret til at og om amning*. få en abort inden udgangen af 12. graviditetsuge. Det er kvinden, der selv bestemmer, Forældre til nyfødte børn får besøg af en sundhedsplejerske i om hun vil have en abort. Kvinden hjemmet. Disse besøg er gratis. Sundhedsplejerskens opgave er skal altså ikke have en tilladelse at vejlede og rådgive forældrene, så de får den bedst mulige fra barnets far for at få en abort. start med barnet. Sundhedsplejersken undersøger barnet og Hvis en kvinde ønsker en abort, følger dets udvikling. skal hun kontakte sin læge. Alle kvinder har ret til at holde fri fra arbejde i en periode, før og efter at de har født. Det kaldes for barselsorlov. Barnets far har også ret til at få barselsorlov i en periode. Nogle arbejds- pladser har aftaler om, at de ansatte får løn under barsels- orloven. Hvis man ikke kan få løn under barselsorloven, kan man normalt få barselsdagpenge af kommunen. Pasningsmuligheder for børn I de fleste familier arbejder begge forældre, og langt de fleste mindre børn går derfor i vuggestue, børnehave eller dagpleje. Fx bliver omkring 97 % af børn mellem tre og fem år passet uden for hjemmet. 25
  • 26.
    Det er kommunerne,der skal tilbyde pasning, og det er forskelligt fra kommune til kommune, hvilke tilbud der er. De mest almin- delige er: • Vuggestue for børn fra ca. seks måneder til tre år • Børnehave for børn fra ca. tre år og op til skolealderen • Dagpleje, hvor barnet bliver passet sammen med andre børn af en dagplejer i et privat hjem, der er godkendt af kommunen. Dagpleje er især for børn mellem nul og tre år. • SFO, hvor børn indtil folkeskolens 3. eller 4. klasse kan blive passet efter skoletid – normalt indtil kl. 17 eller 18. Man skal kontakte kommunen for at søge om en plads til barnet. Kommunen betaler en del af udgiften, men forældrene skal også selv betale en del. Det er vigtigt, at der er en god kontakt mellem forældre og pæda- goger i institutionen. Det betyder meget for, om barnet har det godt. Pædagogerne kan fortælle forældrene om, hvad der sker i dagligdagen i institutionen. Og forældrene kan fortælle pæda- gogerne om, hvordan det går med barnet derhjemme. Mange institutioner holder også forældremøder. Her kan man få mere at vide om, hvad der sker i institutionen. Man kan også komme med forslag til forbedringer*. Forældrene vælger også repræsen- tanter til forældrebestyrelsen. Forældrebestyrelsen har indflyd- else* på fx institutionens økonomi og aktiviteter for børnene. Der findes herudover klubtilbud og andre fritidstilbud. Klub- tilbud kan fx være et tilbud til de større børn, som de kan benytte sig af efter skoletid, eller et tilbud om aftenen til unge. Børn og unges rettigheder Børn og unge har ligesom voksne rettigheder. Det betyder, at der gælder regler for, hvordan børn og unge skal behandles. Her er nogle af de grundlæggende regler: • Det er forbudt at slå børn. • Børn under 13 år må normalt ikke have lønnet arbejde uden for hjemmet. • Det er forbudt at have sex med unge under 15 år. • Unge skal være fyldt 16 år, før de må købe øl og vin. • Unge skal være fyldt 18 år, før de må købe spiritus og cigaretter. 26
  • 27.
    De unge erifølge loven myndige, når de fylder 18 år. Det betyder bl.a., at de har stemmeret, og at de kan tage kørekort, låne penge og har ansvaret for sig selv. Mange unge flytter hjemmefra, når de er 18-20 år, for at bo alene, sammen med en kæreste eller sammen med andre unge. De fleste unge, der bor hjemme, aftaler med deres forældre, hvilke regler der skal gælde for dem. Det kan fx være regler om, hvornår de skal være hjemme, om de må gå til fester, og om de må overnatte uden for hjemmet. Mange unge – både piger og drenge – mødes i fritiden på caféer og diskoteker eller holder private fester. I forskellige familier kan der være meget forskellige holdninger til, hvilke regler der skal gælde. På forældremøder i børnenes skole kan man aftale nogle fælles regler for børnene, når de er sammen til fx fælles fester. Selv om det er forbudt at slå børn i Danmark, sker det alligevel sommetider, at et barn bliver udsat* for vold eller andet overgreb. Hvis man får kendskab til det, har man som borger i Danmark pligt til at anmelde* det til kommunen. 27
  • 28.
    Ordliste amning det, at moderen giver sit lille barn mælk fra brystet. anmelde give besked om noget ulovligt/melde noget til politiet eller en anden myndighed. blive udsat for opleve (ofte noget dårligt). have indflydelse være med til at bestemme. forbedring det at gøre noget bedre. gebyr penge, som man betaler til fx en offentlig myndighed, som fx laver et dokument til én. krav det, som er nødvendigt. statsforvaltningen myndighed, som bl.a. tager sig af separation, skilsmisse og forældremyndighed. trossamfund organiseret fællesskab, hvor alle har den samme slags religion. 28
  • 29.
    FAKTA-ARK 5 Forenings- og fritidsliv I Danmark er der en lang tradition for at danne foreninger. Her mødes mennesker om fælles interesser eller mål. Foreningerne er med til at skabe sociale fællesskaber i det danske samfund. I foreningerne mødes ofte mennesker med forskellig baggrund. Dvs. at der her kommer menne- sker fra forskellige sociale lag*, med forskellige politiske holdninger og forskellig etnisk baggrund. På dette ark kan du læse mere om: • foreningslivet i Danmark • sportsforeninger for børn og unge • frivilligt socialt arbejde • aftenskoler • højskoler • biblioteker. 29
  • 30.
    Foreningslivet i Danmark I Danmark er en meget stor andel* af befolkningen medlem af en forening. Faktisk er omkring 90 % af borgerne i Danmark medlem af mindst én forening. Alle har ret til at danne en forening i Danmark. Myndighederne skal altså ikke først godkende en forening, som borgerne ønsker at danne. Det gælder også for udlændinge. Retten til at danne en forening hænger sammen med forsamlings- og ytringsfriheden. Det står i grundloven, at alle i Danmark har ret til at forsamles og ytre sig i det offentlige rum på lovlig vis. Der findes et utal af foreninger, organisationer og klubber i Danmark, hvor medlemmerne mødes omkring fælles interesser. Der findes fx sportsforeninger, boligforeninger, kunstforeninger, musikforeninger, indvandrerforeninger og religiøse foreninger. Der er også foreninger, der arbejder for at forbedre forholdene for særlige grupper, fx mennesker med handicap, forskellige patient- grupper, ældre eller homoseksuelle. Der findes også foreninger, der arbejder for en bestemt politisk sag, fx miljø eller dyre- velfærd*. Og ud over foreninger findes der også mødesteder, klubber og kulturhuse, som ofte er knyttet til et boligområde. Her kan folk fx spille kort, debattere, dyrke en fritidsinteresse eller lytte til foredrag. Mange borgere er medlem af en forening, fordi de har en interesse, de gerne vil dyrke, og fordi de gerne vil dyrke denne interesse sammen med andre mennesker. Foreninger giver altså en god mulighed for at lære andre at kende. De sociale relationer* og netværk, man kan danne i foreningerne, kan også få betydning for éns beskæftigelsesmuligheder. Mange får nemlig job gennem deres netværk, og foreninger kan være et godt sted at danne netværk. De fleste arbejdsgivere synes, det er positivt, at man er aktiv i en forening. Sportsforeninger for børn og unge Også mange børn og unge er i deres fritid aktive i foreninger. Og der findes en lang række foreninger, der henvender sig til børn BØRN OG UNGES DELTAGELSE og unge. Fx findes der mange sportsforeninger for børn og unge, I SPORT hvor børnene kan dyrke fx fodbold, håndbold, ridning, tennis, 84 % af alle børn mellem 7-15 år badminton, svømning, boksning, karate eller gymnastik. dyrker regelmæssigt sport eller motion. Børnene mødes ofte en eller to gange om ugen til træning om eftermiddagen. Og nogle gange bliver der arrangeret kampe mod (2007) andre foreninger, hvor fx fodboldholdene i en kommune spil- ler mod hinanden. Sådanne kampe spilles normalt i en weekend. 30
  • 31.
    Man skal normaltbetale et kontingent* til foreningen, for at barnet kan være medlem. Kontingentet skal være med til at betale de udgifter, som foreningen har til fx nye redskaber, spille- trøjer eller leje af lokaler. Kommunerne giver også tilskud* til mange foreninger. Det er normalt, at forældrene betaler børnenes kontingent. Men derudover deltager mange forældre også aktivt i børnenes forening: De er fx med til at arrangere aktiviteter i foreningen, og de bringer og henter ofte børnene, når børnene fx skal til træning. I det hele taget er det vigtigt, at forældrene bakker op om og støtter livet i foreningen. Frivilligt socialt arbejde GODE GRUNDE TIL AT BLIVE Som frivillig i en forening, der udfører socialt arbejde, kan man FRIVILLIG: være med til at hjælpe andre mennesker, der har brug for støtte. Mange fremhæver, at det giver At være frivillig betyder, at man ikke får løn for sit arbejde. en god følelse at gøre noget godt Man laver det frivillige arbejde i fritiden – fx ved siden af sit for andre og at mærke, at der er almindelige lønarbejde eller sit studium. brug for én. Eksempler på frivilligt arbejde kan være: Frivilligt socialt arbejde er også en god måde at udvide sit net- • lektiecaféer, hvor man hjælper skolebørn med deres lektier værk på. • venskabsfamilier, hvor én familie hjælper en anden familie, der har behov for støtte, fx i forbindelse med børnenes skole- gang eller pasning af børnene m.m. • mentorordninger, hvor man som mentor giver gode råd til fx en studerende, som har behov for støtte og vejledning til at klare uddannelsen • væresteder, hvor man kan hjælpe til, så fx hjemløse kan komme og få et måltid mad eller en kop kaffe. 31
  • 32.
    Aftenskoler Mange borgere i Danmark går på aftenskoler, hvor man kan få undervisning i mange forskellige emner om aftenen. Man skal betale for at gå på aftenskole. Man kan fx få undervisning i sprog, matematik, geografi eller historie. Undervisningen kan også handle om børneopdragelse eller kulturelle emner. Der er også undervisning i gymnastik, madlavning, syning, maling, sang og meget andet. Mange aftenskoler har også særlige tilbud til folk, der kommer fra andre lande. Det er som regel oplysningsforbund, der står for de forskellige aftenskoletilbud. Det kan fx være: • AOF – Arbejdernes Oplysningsforbund • LOF – Liberalt Oplysningsforbund • FOF – Folkeligt Oplysningsforbund Man kan finde informationer om aftenskolernes kurser på deres hjemmesider eller i de kataloger, de sender ud en eller to gange om året. Højskoler Højskolen er en del af den danske tradition for, at alle borgere skal have mulighed for at lære og få viden om samfundet. Høj- N.F.S. Grundtvig (1783-1872) var skolerne tilbyder kurser om fx filosofi, religion, kunst, litteratur, en dansk digter og præst. sport og politik. Kursernes længde kan variere fra en uge til Hans ideer fik stor betydning for flere måneder, og man bor normalt på højskolen under kurset. bl.a. udviklingen af højskolebe- Man skal normalt betale for et højskoleophold. vægelsen i Danmark. Han mente, det var vigtigt, at børn og voksne På en højskole er der fokus på at udvikle sig fagligt og personligt lærte at tænke selv. og samtidig lære nye mennesker at kende. Man kan også bruge De skulle altså ikke bare lære det et højskoleophold til at finde ud af, hvilken erhvervsuddannelse, udenad, som stod i bøgerne, eller ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse man vil som læreren sagde. vælge. Ud over undervisningen er der også mange andre aktivi- De skulle ikke ”lære for skolen”; teter. Man tager fx på udflugter og dyrker sport. de skulle ”lære for livet”. 32
  • 33.
    Biblioteker Der er biblioteker i alle kommuner. De er et tilbud til alle borgere. Her kan man gratis låne bøger. Bibliotekerne har også bøger på Alle kan gratis låne bøger m.m. andre sprog end dansk. på bibliotekerne. For at låne ma- teriale skal man bruge enten sit sundhedskort eller et lånerkort, Man kan også låne magasiner, musik, film og computerspil. Hvis man kan få på biblioteket. éns lokale bibliotek ikke har de materialer, man har brug for, kan biblioteket ofte bestille materialerne hjem fra et andet bibliotek. Der er gratis adgang til computere og internet, man kan læse dagens aviser, og man kan få hjælp til at finde bestemte informa- tioner eller materialer. På bibliotekerne ligger der også mange nyttige pjecer fra organisationer og offentlige myndigheder. Mange biblioteker har lektiecaféer, arrangerer udstillinger, viser film og børneteater og inviterer til foredrag. 33
  • 34.
    Ordliste andel del/part. dyrevelfærd det, at dyr er sunde og har det godt. kontingent penge, man betaler for at være medlem af fx en forening. sociale lag grupper af mennesker, som har nogenlunde samme uddannelse, arbejde og økonomi. sociale relationer kontakt med andre mennesker, fx familie, venner og kolleger. tilskud penge, som man får fra det offentlige som hjælp til at betale for udgifter – et tilskud er normalt kun en del af det, noget koster. 34
  • 35.
    FAKTA-ARK 6 Sundhed og sygdom Alle borgere kan komme til lægen eller på hospitalet, hvis det er nødvendigt. Langt de fleste behandlinger er gratis, og udgifterne betales via skat- terne. Nogle behandlinger skal man dog selv betale en del af, fx tand- lægebesøg og besøg hos fysioterapeut. Desuden skal man normalt betale en del af udgifterne til sin medicin. På dette ark kan du læse mere om: • sundhedskort, praktiserende læge, medicin og apoteker • hospitaler • tandpleje • børneundersøgelser og vaccinationer • alkohol og cigaretter. 35
  • 36.
    Sundhedskort, praktiserende læge,medicin og apoteker Når man bliver registreret i folkeregisteret i en kommune, får man et sundhedskort. Sundhedskortet er et gult plastikkort. Hvis man har brug for lægehjælp Kortet er bevis på, at man har ret til behandling i det offentlige uden for lægens åbningstider – fx om natten – skal man ringe til sundhedsvæsen. Det er derfor vigtigt, at man har sundhedskortet lægevagten. med, hver gang man er i kontakt med sundhedsvæsenet, fx hvis man skal til lægen eller på hospitalet. Lægevagten vil enten prøve at løse problemet over telefonen eller tilbyde patienten en konsul- tation hos lægevagten. Man kan finde telefonnummeret til læge- vagten i telefonbogen eller på internettet. Man kan normalt selv vælge, hvilken praktiserende læge man vil have. Når man bliver syg, er den praktiserende læge normalt Hvis man har behov for akut læge- den, man først henvender sig til. Man skal ikke betale for at gå hjælp i nødsituationer – fx hvis til sin praktiserende læge. Lægen kan behandle mange helbreds- der er sket en ulykke i trafikken – problemer – fx ved at ordinere medicin. Lægen kan også sende skal man straks ringe til alarm- centralen på telefonnummer 112. patienten til undersøgelser eller behandling hos fx en special- Når man ringer til alarmcentralen, læge, en fysioterapeut eller på et hospital. Man siger, at lægen skal man oplyse, hvad man hedder, henviser patienten. Man skal dog ikke have en henvisning fra sin hvor man befinder sig, og hvilket læge, hvis man fx skal til tandlæge, eller hvis man akut skal på telefonnummer man ringer fra. hospitalet. Derefter sørger alarmcentralen for, at der bliver sendt en ambu- lance, politi eller anden hjælp. Medicin køber man normalt på et apotek. Noget medicin kan man kun købe, hvis man har fået en recept af sin læge. Det kaldes På nogle hospitaler er der også receptpligtig medicin. Anden medicin kan man købe uden recept. skadestuer. Man kan henvende sig Det kaldes for håndkøbsmedicin. på skadestuen, hvis man har behov for hurtig lægehjælp, der ikke kræver ambulance. Det kan fx På apoteket kan man købe alle typer medicin. Receptpligtig være, hvis man har brækket en medicin kan man kun købe på apoteket, mens håndkøbsmedicin arm eller forstuvet en fod. Det mod fx hovedpine og ondt i halsen også kan købes i nogle super- er gratis at blive behandlet på de markeder og lignende. offentlige hospitalers skadestuer. 36
  • 37.
    Det offentlige ydertilskud* til det meste receptpligtige medicin. Tilskuddet afhænger af, hvor meget medicin man køber i løbet af Det er vigtigt, at læge og patient året. Tilskuddet trækkes automatisk fra, når man køber medicinen. forstår hinanden. Ud over at sælge medicin giver apotekerne også råd om medicin Hvis man har behov for tolk, når man skal til lægen eller på hospi- og helbred. Man kan desuden få målt fx blodtryk og kolesteroltal. talet, har man ret til, at der bliver tilkaldt en tolk. Hospitaler I nogle tilfælde skal man betale et mindre gebyr*, for at der bliver tilkaldt en tolk. Der findes både offentlige og private hospitaler. De offentlige hospitaler bliver drevet af de danske regioner. Det er gratis at blive behandlet på offentlige hospitaler. Man kan blive indlagt på hospitalet, hvis man pludselig får en skade eller en sygdom. Man kan også blive henvist til undersø- gelse eller behandling på hospitalet af sin praktiserende læge. En del undersøgelser og behandlinger på hospitalet sker ambu- lant, dvs. uden at man bliver indlagt. Man kan normalt selv vælge, hvilket hospital man vil behandles på. Hvis man vælger et sygehus uden for den region, hvor man Syge mennesker har brug for fred bor, kan man dog få afslag*, hvis der ikke er plads. og ro, og derfor har de fleste hospitaler faste besøgstider. Man kan også blive henvist til et privat hospital, hvis man skal Hvis man vil besøge en person, vente mere end en måned på behandling på et offentligt hospital. der er indlagt på hospitalet, skal I det tilfælde er behandlingen på et privathospital gratis. Man man undersøge, hvornår der er kan tale med sin læge om muligheden for at vælge hospital. besøgstid. De besøgende skal være stille og tage hensyn til Når man bliver indlagt på et hospital, kommer man normalt patienterne. på en stue sammen med to til tre andre patienter. Kvinder og De fleste hospitaler tilbyder mænd ligger ikke på stue sammen. forældre at overnatte, når deres barn er indlagt. Forældre til Hospitalet sørger for, at patienterne får mad, kommer i bad, får børn, der er indlagt på hospitalet, rent tøj på og bliver hjulpet med det, de har brug for. Maden må altså gerne være der uden for besøgstiden. er gratis for patienterne på de offentlige hospitaler. Hospitalet sørger også for, at patienterne har fx sengetøj og håndklæder, så man ikke skal have det med hjemmefra. Dette er også gratis for patienterne på de offentlige hospitaler. 37
  • 38.
    Tandpleje Alle børn i Danmark kan få gratis tandpleje, indtil de fylder 18 år. Et barn bliver normalt indkaldt* til tandlæge, inden det fylder to år. En væsentlig del af børnetandplejens arbejde består i at undervise børnene i, hvordan de skal passe på deres tænder. Voksne over 18 år skal selv finde en privat tandlæge. Man vælger normalt selv, hvilken tandlæge man gerne vil have. Man skal ikke have en henvisning fra sin læge for at gå til tandlægen. Man skal bare ringe til tandlægen for at bestille tid – fx til et almindeligt tandeftersyn. Voksne skal selv betale for undersø- gelser og behandling hos tandlægen. Det offentlige giver dog et tilskud, som er trukket fra, når man får regningen. Børneundersøgelser og vaccinationer Når man lige har født et barn, får man lige efter fødslen besøg af en sundhedsplejerske i hjemmet. Sundhedsplejersken kan give råd og vejledning til forældrene om barnet. Det er gratis at få besøg af en sundhedsplejerske. Fra et barn er fem uger, til det er 15 år, kan det desuden få ni forebyggende helbredsundersøgelser hos lægen. Undersøgel- serne foregår efter et bestemt program. Formålet er at følge, hvordan barnet udvikler sig og trives. Børn kan desuden blive vaccineret mod en række børnesyg- domme. Vaccinationerne er gratis og gives af den praktiserende læge. Børn kan blive vaccineret mod sygdommene difteri, stiv- krampe, kighoste, polio, mæslinger, fåresyge, røde hunde og meningitis. Hvis man skal have særlige vaccinationer i forbind- else med en rejse til udlandet, skal man selv betale dem. Alkohol og cigaretter I Danmark er der vedtaget en række love*, som skal gøre folk sundere og forebygge* de såkaldte livsstilssygdomme. Livsstils- sygdomme er sygdomme, som hænger sammen med den måde, man lever på, fx at man ryger, drikker eller spiser for fed mad. Folketinget har bl.a. besluttet, at man skal være mindst 16 år for at kunne købe øl og vin, og at man skal være fyldt 18 år for at købe stærk spiritus eller cigaretter. Butikkerne kan kræve at se legitimation for at kontrollere, om en person er gammel nok til at købe alkohol og cigaretter. Der er også vedtaget en rygelov, som betyder, at det er forbudt at ryge indendørs på de fleste arbejdspladser, restauranter, caféer, barer og diskoteker. Forbuddet er indført for at beskytte borgerne mod passiv rygning. 38
  • 39.
    Ordliste afslag et nej til fx en ansøgning. forebygge sygdomme prøve at sørge for, at folk ikke bliver syge. gebyr penge, som man betaler til fx en offentlig myndighed, som fx laver et dokument til én. indkalde invitere til/give besked om at komme. tilskud penge, man får fra det offentlige som hjælp til at betale for medicin eller fx en behandling hos tandlægen - et tilskud er normalt kun en del af det, noget koster. vedtage en lov bestemme i Folketinget, at en ny lov skal gælde. 39
  • 40.
    FAKTA-ARK 7 Natur og miljø Der er mange muligheder for at opleve den danske natur. Og man må færdes* i de fleste naturområder i Danmark. Det offentlige ejer store dele af naturen i Danmark, og alle har et ansvar for at passe på naturen. Fx skal man rette sig efter de regler, der gælder, når man er i naturen. Og man skal også passe på miljøet og fx ikke forurene. På dette ark kan du læse mere om: • den danske natur • regler om at færdes i naturen • regler om affald og forurening. 40
  • 41.
    Den danske natur Tidligere var Danmark næsten helt dækket af skov. Men sådan er det ikke mere. I dag bliver næsten to tredjedele af jorden brugt til landbrug. Det kan fx være som marker, hvor man dyrker korn og grøntsager. Danmark er mest dækket af jord med ler og sand, som det er let at dyrke planter i. Enkelte steder er landskabet dog meget anderledes. Det gælder fx på øen Bornholm. Det er et af de eneste steder i Danmark, hvor der er klipper*. Der er ingen bjerge i Danmark, og det højeste punkt i det danske landskab ligger kun ca. 170 meter over havets overflade. Også i Jylland er naturen nogle steder anderledes end i resten af landet. Det gælder fx de områder i Jylland, hvor der er hede. Heden er sandjord, som især er dækket af planten lyng. Områderne med hede er så specielle, at man passer ekstra godt på dem, for at de ikke skal forsvinde. Ræv Den jyske hede Fasan Selv om en stor del af jorden i Danmark bliver brugt til landbrug, er der stadig mange skove rundt omkring i landet, og en del af dem er offentlige. Der er mange dyr i den danske natur. Der findes fx ræve, hjorte, hugorme og harer. Og af fugle findes der fx fasaner, ugler, ørne og svaner. Dyrene er vilde, men er generelt ikke farlige for mennesker. Svane Danmark har en meget lang kystlinje – omkring 7.300 km lang – bl.a. fordi landet mest består af øer. Mange steder er der sand- strande, fx langs den jyske vestkyst og langs Sjællands nordkyst. 41
  • 42.
    Regler om atfærdes i naturen Det er vigtigt at tage hensyn til dyr og planter, når man færdes i naturen. Derfor er der en række regler for, hvordan man må færdes i naturen. I de offentligt ejede skove er der adgang hele døgnet, og det er tilladt at færdes uden for veje og stier, hvis der ikke er hegn. I nogle af skovene er der opstillet* shelters, en slags meget primitive huse, hvor man kan overnatte. Desuden er det i visse skove tilladt at overnatte i sit eget telt. Der er regler for, at man skal rydde op efter sig, når man har været ude i naturen. Man må fx ikke efterlade affald i skoven eller på stranden. Der er også private skove. Her må man gå og cykle, men normalt kun på skovveje og stier. Man må normalt kun opholde sig i private skove om dagen. Man kan altså gratis gå ture i alle danske skove – uanset om de er offentligt eller privat ejede. Normalt er al motorkørsel forbudt i alle skovene – både bilkørsel og kørsel på knallert eller motorcykel. Der er adgang til langt de fleste danske strande og kystområder hele døgnet. Der er også mange muligheder for at sejle på de danske have og søer og i de danske vandløb. Og der er mange, der benytter sig af disse muligheder året rundt. 42
  • 43.
    Regler om affaldog forurening Det er vigtigt at tænke på naturen, når man smider affald ud. Det gælder både for det daglige affald og for det mere specielle affald, fx fra istandsættelse af et hus eller en lejlighed. Hvis man ikke behandler affaldet forsvarligt*, kan det gå ud over miljøet og skade naturen. Kommunerne har ansvaret for, at borgerne kan komme af med deres affald på en ordentlig måde. Borgerne har til gengæld ansvaret for at følge de regler, som kommunen har lavet. Reglerne handler om, hvordan forskellige typer affald skal ind- samles, og hvor det skal afleveres. Det er ikke alt affald, der må smides i skraldespanden der- hjemme. Fx må man ikke smide farligt affald i skraldespanden. Farligt affald kan fx være batterier, medicinrester, sparepærer eller kemikalier, som er skadelige for naturen. Det farlige affald kan man fx aflevere på den kommunale genbrugsplads. I nogle kommuner findes der også en speciel skraldebil, der kaldes en miljøbil. Den kører rundt på bestemte tidspunkter og samler det farlige affald sammen. Det er også en god idé at sortere andet affald, så det kan blive brugt igen til at fremstille nye produkter. Det kan fx være glas, som man kan aflevere i en glascontainer, eller aviser, som man i de fleste kommuner kan aflevere i en papircontainer. Man kan også aflevere sorteret affald – fx byggeaffald – på kommunens genbrugsplads. På den måde kan affaldet blive brugt igen. Kommunen sørger for, at containerne bliver tømt, så affaldet kan blive brugt til fx nyt papir, pap, glas, metal eller plast. Men lige meget om det er køkkenaffald, byggeaffald eller en helt tredje slags affald, må man ikke smide det i naturen. Man kan få en bøde på mellem 1.000 og 5.000 kr., hvis man smider affald i naturen. 43
  • 44.
    Ordliste forsvarligt på en acceptabel måde/på en måde, som ikke er farlig eller dårlig for nogen. færdes gå tur, fx i en skov. klipper store stykker sten, som sidder fast i fx et bjerg eller stikker op af havet. opstille sætte op/stille op. 44
  • 45.
    FAKTA-ARK 8 Traditioner og mærkedage Som i mange andre lande er der i Danmark en række dage i løbet af året, hvor man markerer fx kirkelige højtider eller historiske begivenheder, der har haft stor betydning for Danmark. Ofte hører der særlige tradi- tioner til de enkelte dage. På mange af disse dage har man normalt fri fra arbejde eller skole. På dette ark kan du læse om nogle af de forskellige mærkedage og højtider, der er i Danmark i løbet af året, og om de traditioner, der hører til dem. 45
  • 46.
    Fastelavn Fastelavn er et andet ord for karneval. Det er en forårsfest, der går helt tilbage til Oldtidens Romerrige og Ægypten. Fastelavn var oprindeligt optakten* til den kristne fastetid. I vore dage er der tradition for at fejre fastelavn ved, at børnene klæder sig ud og slår katten af tønden. I gamle dage var der en levende kat i tønden. I stedet for en kat er der nu slik og frugt i tønden. Det barn, der slår det sidste af tønden ned, kaldes for kattekonge. Fastelavn ligger syv uger før påske. Påske Den kristne påske er den højtid, der markerer, at Jesus blev korsfæstet*, døde og opstod* fra de døde. Påsken markeres med særlige gudstjenester i kirken, og mange familier samles til påskefrokoster. Fra gammel tid er der tradition for, at man giver hinanden påskeæg. I dag er påskeæg ofte lavet af choko- lade. Påskedagene er palmesøndag, skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag, som er helligdage, hvor man normalt har fri fra arbejde eller skole. Påsken ligger hvert år om foråret – enten i marts eller april. 1. maj Arbejdernes internationale kampdag fejres den 1. maj - nogle steder med optog*, taler og arrangementer. Det er forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads, om de ansatte har fri den 1. maj. 5. maj Den 5. maj 1945 blev Danmark befriet efter fem års tysk besæt- telse under 2. Verdenskrig. Da meddelelsen om den tyske kapi- tulation kom den 4. maj om aftenen, fjernede mange mennesker de mørklægningsgardiner, man havde skullet bruge under krigen. Og man lod lyset skinne ud gennem alle vinduer. Mange mindes stadig denne aften ved at sætte stearinlys i vinduerne. Man har normalt ikke fri fra arbejde eller skole den 5. maj. Store bededag Store bededag er en helligdag mellem påske og pinse. Den falder på den fjerde fredag efter påske. Der er tradition for at spise varme hveder (hvedeboller) aftenen før store bededag. Man har normalt fri fra arbejde eller skole store bededag. 46
  • 47.
    Pinse Den kristne pinse bliver holdt syv uger efter påske. Den bliver holdt til minde om, at Helligånden kom ned til jorden den syvende søndag efter påskesøndag. Pinsen ligger hvert år i maj eller juni. Pinsen omfatter pinsedag og 2. pinsedag, som er helligdage, hvor man normalt har fri fra arbejde eller skole. Der holdes pinsegudstjenester i kirkerne landet over. I Danmark har nogle den tradition at holde pinsefrokost. Der er også nogle, som har tradition for at se solen stå op pinsedag. Man siger, at man vil se pinsesolen danse. Grundlovsdag Den 5. juni er grundlovsdag. Den dag fejrer man, at Danmark fik sin første demokratiske forfatning, da Frederik 7. underskrev grundloven den 5. juni 1849. Der bliver holdt møder landet over (grundlovsmøder), hvor der bliver holdt taler om demokratiet og folkestyret. Mange butikker har lukket grundlovsdag. Sankthans Den 23. juni om aftenen fejres sankthans. Baggrunden for sankthansaften er en blanding af hedensk* folketradition og kristendom. Sankthansaften samles man og tænder bål og afbrænder dukker, der forestiller hekse. Festen markerer, at det er midsommer, og den markerer samtidig, at det er Johannes Døberens fødselsdag den 24. juni. Man har normalt ikke fri fra arbejde eller skole i forbindelse med sankthans. Julen Julen var oprindeligt en hedensk solhvervsfest. I den kristne tradi- tion holdes julen for at fejre Jesu fødsel. I Danmark har man normalt fri fra arbejde eller skole den 24., 25. og 26. december. Disse tre dage kaldes juleaftensdag, juledag og 2. juledag. Juleaften den 24. december samles familierne, spiser sammen og giver hinanden julegaver. Mange familier sætter et grantræ ind i stuen og pynter det. Det kaldes et juletræ. De fleste danser om juletræet og synger julesalmer og julesange. Mange går også til julegudstjeneste i kirken. Juledag og 2. juledag samles mange familier til julefrokost. Juleaften den 24. december er mange butikker lukket, og juledag og 2. juledag er helligdage. 47
  • 48.
    Nytår Nytåret fejres i Danmark den 31. december om aftenen, hvor der bliver holdt fester og skudt fyrværkeri af. Nytårsdag, 1. januar, holder langt de fleste arbejdspladser og butikker lukket. Andre højtider og mærkedage Den øgede kulturelle udveksling i verden har også bragt en række andre skikke og mærkedage til Danmark. Nogle af dem skyldes, at flere danskere har udenlandsk baggrund. Andre skyldes, at Danmark på andre måder er blevet inspireret af udenlandske traditioner. På nogle skoler markerer man fx den muslimske fastemåned ramadanen. Og nogle fejrer den amerikanske tradition halloween, hvor børnene klæder sig ud som hekse, spøgelser eller lignende, og hvor man laver lygter af udhulede græskar. Flere steder i landet fejres desuden karneval efter sydamerikansk forbillede* med udklædning, sambamusik og optog. Det største karneval afholdes i pinsen i København. 48
  • 49.
    Ordliste efter sydamerikansk forbillede ligesom i Sydamerika. hedensk ikke kristen og med flere guder. korsfæste henrette en person ved at hænge ham/hende op på et kors. opstå fra de døde blive levende igen. optakt start, begyndelse. optog mange mennesker, der fx går sammen fra ét sted til et andet og ofte på en ordnet måde. 49
  • 50.
    FAKTA-ARK 9 Danmarks geografi og befolkning Danmark ligger i den nordlige del af Europa og er en del af Skandinavien, der også omfatter Norge og Sverige. Norge ligger nord for Danmark, og Sverige ligger nordøst for Danmark. Syd for Danmark ligger Tyskland og Polen. Grønland og Færøerne er med i det danske rigsfællesskab. Grønland har selvstyre, og Færøerne har hjemmestyre. Det betyder, at befolkningerne i Grønland og på Færø- erne i høj grad regulerer* deres samfund Grønland selv. Grønland og Færøerne har deres egne demokratiske forsamlinger. Samtidig er grønlændere og færinger dan- Island ske statsborgere og vælger repræsentanter til Folketinget i Danmark. Færøerne På dette ark kan du læse mere om: • Danmarks geografi • Danmarks befolkning. Danmark 50
  • 51.
    Danmarks geografi Danmark er geografisk et lille land. Dets areal er kun på lidt mere end 43.000 km², når man ikke regner Grønland og Færøerne med. Danmark består af halvøen Jylland og over 400 større og mindre øer. Den største ø er Sjælland, og Fyn er den næststørste ø. De mange øer betyder, at Danmark har en meget lang kystlinje – omkring 7.300 km. Det største farvand* omkring Danmark er Nordsøen, som i Danmark også kaldes for Vesterhavet. Nord for Danmark ligger Skagerrak, som mod sydøst grænser op til farvandet Kattegat. Kattegat ligger nord for Sjælland og Fyn og er mod syd forbundet med farvandene Lillebælt, Storebælt og Øresund. Øresund grænser op til Østersøen. Grenen Skagen Skagerrak Ålborg Kattegat Århus Vesterhavet Jylland (Nordsøen) København Øresund Blåvands Huk Lillebælt Esbjerg Sjælland Odense Ertholmene Storebælt Fyn Bornholm Østersøen Gedser Odde 51
  • 52.
    Der er mangebroer i Danmark. Nogle af de vigtigste er: • Lillebæltsbroerne, der forbinder Jylland og Fyn over farvandet Lillebælt • Storebæltsbroen, der forbinder Fyn og Sjælland over farvandet Storebælt • Øresundsbroen, der forbinder Danmark og Sverige over farvandet Øresund. Det nordligste punkt i Danmark kaldes for Grenen, og det ligger nordøst for byen Skagen i Nordjylland. Ved Grenen mødes de to farvande Skagerrak og Kattegat. Det sydligste punkt i Danmark er Gedser Odde på øen Falster. Gedser Odde ligger ud til farvandet Østersøen. Det vestligste punkt i Danmark er Blåvands Huk i Vestjylland. Blåvands Huk ligger ud til farvandet Nordsøen (Vesterhavet). Det østligste punkt i Danmark udgøres af øgruppen Ertholmene, som ligger øst for Bornholm i Østersøen. Danmark er et fladt land uden bjerge. Det højeste punkt i det danske landskab ligger godt 170 meter over havets overflade. En stor del af landet er dækket* af marker og skov. Det eneste sted, hvor der er klipper* i Danmark, er på øen Bornholm og på Ertholmene. Danmarks befolkning Der bor ca. 5,6 millioner indbyggere i Danmark. De fleste bor i byerne. Hovedstaden København er den største by og ligger på Sjælland. I København bor der lidt over 600.000 mennesker, og i området omkring København (Storkøbenhavn) bor der ca. 1,5 millioner mennesker. Den næststørste by er Århus, som ligger i Jylland. Byen har lidt under 250.000 indbyggere. Og den tredjestørste by i Danmark hedder Odense. Odense ligger på Fyn og har lidt over 150.000 indbyggere. De fem største byer i Danmark, 1. januar 2010 By Indbyggertal Landsdel København 625.000 Sjælland Århus 243.000 Jylland Odense 166.000 Fyn Ålborg 102.000 Jylland Esbjerg 71.000 Jylland 52
  • 53.
    Ordliste dækket af marker og skove med planter eller træer over det hele. farvand område med vand fx i et hav, hvor der kan sejle skibe. klipper store stykker sten, som sidder fast i fx et bjerg eller stikker op af havet. regulere styre ved hjælp af love og regler. 53
  • 54.
    FAKTA-ARK 10 Grundloven – Danmarks forfatning Danmarks Riges Grundlov er Danmarks forfatning*. Til daglig kalder man den ofte for grundloven. I grundloven finder man de vigtigste regler om Danmarks styreform, og grundloven sikrer borgerne en række funda- mentale rettigheder. De øvrige love i Danmark må ikke stride mod grundloven. På dette ark kan du læse mere om: • grundloven • det danske monarki • statsmagtens tredeling. 54
  • 55.
    Grundloven Danmark har en demokratisk styreform, dvs. folkestyre. Danmark Danmarks første frie forfatning har været et demokrati siden 1849, hvor Danmark fik sin første blev underskrevet i 1849. Inden demokratiske forfatning, da grundloven blev underskrevet. havde man haft næsten 200 år med enevælde. Enevælden var en styreform, hvor kongen havde Grundloven er landets øverste lov. Landets andre love må ikke magten alene. stride mod grundloven, og det er sværere at lave om på grundlo- ven end på andre love. Hvis grundloven skal ændres, er det ikke Danmarks sidste enevældige nok, at et flertal i Folketinget vil lave den om. Der skal nemlig konge var Frederik 7. Han blev konge i 1848 og afgav samme år også holdes en folkeafstemning, hvis man vil ændre grundloven. sin enevældige magt. Den nu- Siden grundloven blev underskrevet i 1849, har man kun lavet værende grundlov er fra 1953. den om få gange. Den nuværende danske grundlov er fra 1953. Grundloven giver borgerne en række frihedsrettigheder. Nogle af de vigtigste er: • ytringsfriheden, dvs. retten til at sige og skrive det, man mener – uden først at have fået tilladelse af myndighederne • forsamlingsfriheden, dvs. retten til at mødes – også offentligt, fx til møder og demonstrationer – uden først at have fået tilladelse af myndighederne • foreningsfriheden, dvs. retten til at lave foreninger med lovligt formål uden først at have fået tilladelse af myndig- hederne. Grundloven beskytter bl.a. også ejendomsretten, den personlige frihed og religionsfriheden. Den grundlovgivende forsamling, 1848 Det danske monarki Danmark er et monarki. Det betyder, at det danske statsover- hoved er en monark, dvs. en konge eller – som for tiden – en dronning. Dronning Margrethe 2. er ikke valgt af folket, men har arvet tronen. Hun arvede tronen i 1972 efter sin far, kong Frederik 9., der havde arvet den efter sin far, kong Christian 10. Efter dron- ning Margrethe 2. vil tronen gå i arv til kronprins Frederik. Når monarken dør, er det nemlig det ældste barn, som arver tronen. Dronning Margrethe 2. Dronning Margrethe 2. har ingen politisk magt. Hun har nogle officielle funktioner, når der skal laves en ny regering, og hun underskriver landets love sammen med ministrene. Men det er ikke dronningen, der bestemmer, hvem der skal være ministre, eller hvad der skal stå i lovene. Og dronningen udtaler sig ikke offentligt om politik. Kronprins Frederik 55
  • 56.
    Statsmagtens tredeling Statsmagten er ikke samlet ét sted, men opdelt i en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt. Idéen med denne opdeling er bl.a., at de tre magter kan kontrollere og begrænse hinanden. Den lovgivende magt er hos Folketinget og regeringen i forening. Arbejdet er fordelt sådan, at Folketinget vedtager lovforslag- ene*. De vedtagne lovforslag bliver så til lov, når dronningen og den relevante minister i regeringen har underskrevet dem. De fleste lovforslag bliver fremsat* af regeringen. Den udøvende magt er hos regeringen. Regeringen skal sikre, at lovene bliver ført ud i livet. Den dømmende magt er hos domstolene. Domstolene er uaf- hængige. Det betyder, at dommerne kun skal rette sig efter lovene, og at Folketinget og regeringen ikke kan bestemme, hvordan domstolene skal afgøre en konkret retssag. 56
  • 57.
    Ordliste forfatning grundlæggende (basale) regler for, hvordan en stat skal styres og organiseres. fremsætte lovforslag komme med forslag til fx nye love/foreslå fx nye love. vedtage lovforslag bestemme i Folketinget, at et forslag til en lov skal være lov. 57
  • 58.
    FAKTA-ARK 11 Folketing og regering Danmarks parlament hedder Folketinget. Folketinget arbejder på Christiansborg i København og udgør sammen med regeringen den lovgivende magt. På dette ark kan du læse mere om: • Folketinget • regeringen • det repræsentative demokrati. 58
  • 59.
    Folketinget Folketinget er Danmarks parlament og udgør sammen med re- geringen den lovgivende magt. I Folketinget diskuteres og ved- tages de lovforslag*, som bliver til landets love. Folketingets møder er normalt offentlige, og borgerne kan over- være* møderne. Borgerne kan også frit skrive til medlemmerne af Folketinget, hvis de fx vil gøre opmærksom på et problem i samfundet. Folketinget har 179 medlemmer. To er valgt på Færøerne, og to på Grønland, mens de øvrige 175 er valgt i Danmark. Normalt er Folketinget arbejder på Christiansborg i København. et folketingsmedlem også medlem af et politisk parti. Det danske demokrati er et parlamentarisk demokrati. Det betyder, at Folketinget bestemmer, hvem der skal have re- geringsmagten. I Danmark kan en regering ikke udnævnes*, hvis den har et flertal i Folketinget imod sig. Og hvis en siddende regering får et flertal i Folketinget imod sig, skal den gå af eller udskrive valg. Danmark har ikke, som visse andre lande, et overhus, der skal godkende Folketingets beslutninger. Regeringen Regeringen udgør som nævnt en del af den lovgivende magt. Regeringen har også den udøvende magt. Det er regeringen, der gennemfører og administrerer den lovgivning, som Folketinget og regeringen i fællesskab vedtager. Men regeringen tager sig ikke kun af administrative opgaver. Regeringen har også stor politisk indflydelse*. Det er fx regeringen, der kommer med langt de fleste lovforslag. Statsministeren leder regeringen, som normalt består af ca. 20 ministre. Som regel er ministrene medlemmer af Folketinget, men de behøver ikke at være det. Normalt har hver minister et ministerium, som han eller hun leder og har det øverste ansvar for. Der er fx ministerier for skat, kultur, forsvar og undervisning. Det er statsministeren, som bestemmer, hvor mange ministre der skal være i en regering, og hvor mange ministerier der skal være. En person kan godt være minister for mere end ét ministerium. Ministerierne kan også lægges sammen, der kan oprettes nye mi- nisterier, eller opgaverne kan flyttes rundt fra ét ministerium til et andet. Det sker som regel efter et folketingsvalg, når der skal laves en ny regering. Men det kan også ske i løbet af en valgperiode. 59
  • 60.
    Regeringspartierne er depolitiske partier, der har ministre i regeringen. Nogle gange ligger regeringsmagten hos ét parti. Andre gange har flere partier regeringsmagten sammen. Når flere partier sammen har regeringsmagten, kaldes det en koali- tionsregering. Hvis regeringspartierne sammen har flertal i Folketinget, taler man om en flertalsregering. Hvis regeringspartierne ikke har flertal i Folketinget, kaldes regeringen en mindretalsregering. En mindretalsregering er afhængig af støtte fra andre partier i Folketinget, hvis den skal få vedtaget sine lovforslag. De partier uden for regeringen, der støtter en mindretalsregering, kaldes støttepartier. En regering må ikke have et flertal i Folketinget imod sig. Langt de fleste regeringer i nyere tid har været mindretals- regeringer. Derfor er der tradition for samarbejde på tværs af partierne i Danmark. Det repræsentative demokrati Danmark er et repræsentativt demokrati. Det betyder, at folket vælger de politikere, de er mest enige med, til Folketinget. Det er altså politikerne, der som folkets repræsentanter tager sig af lovgivningen. Det er sjældent, at et lovforslag lægges ud til folkeafstemning. Faktisk har der kun været afholdt 12 folke- afstemninger, siden den nuværende grundlov blev vedtaget i 1953. Halvdelen har handlet om Danmarks forhold til EU. 60
  • 61.
    Ordliste indflydelse det at være med til at bestemme. overvære kigge på/være tilskuer. udnævne vælge nogen til en bestemt stilling. vedtage lovforslag bestemme i Folketinget, at et forslag til en lov skal være lov. 61
  • 62.
    FAKTA-ARK 12 Kommuner Det lokale selvstyre og regioner i Danmark pr.1. januar 2008 NORDFYN Der er en lang tradition for lokalt selvstyre i Danmark. Faktisk hører Danmark til de lande, hvor flest opgaver bliver løst lokalt. Landets kommuner og regioner spiller således en central rolle i løsningen af mange velfærdsopgaver*. Tanken bag det lokale selvstyre er, at de of- fentlige opgaver, der er tæt på borgernes dagligdag, skal løses så tæt på borgerne som muligt. På dette ark kan du læse mere om: • det lokale selvstyre i kommunerne • det lokale selvstyre i regionerne. 62
  • 63.
    Det lokale selvstyrei kommunerne Der er 98 kommuner i Danmark. Kommunerne står for mange af de velfærdsydelser*, som borgerne tilbydes. Kommunerne står bl.a. for driften* af børnehaver, vugge- stuer og folkeskolen. Kommunerne varetager* også væsentlige opgaver i forbindelse med fx beskæftigelse, integration, miljø og fritids- og kulturtilbud. Endelig har kommunerne også ansvaret for en række sociale ydelser og tilbud, som fx hjælp til ældre borgere, der har svært ved at klare sig selv. Det er folkevalgte kommunalbestyrelser, som leder landets kommuner. Formanden for kommunalbestyrelsen kaldes borg- mesteren (i København: overborgmesteren). Borgmesteren er den øverste leder af kommunens forvaltning. Der er valg til kommunalbestyrelsen (kommunalvalg) hvert fjerde år. Borgmesteren vælges af den nyvalgte kommunalbestyrelse. Kommunerne har ret til at udskrive skatter. Dermed er de selv med til at skaffe en del af pengene til at løse deres opgaver. Det lokale selvstyre i regionerne Danmark er opdelt i fem regioner: • Region Hovedstaden • Region Sjælland • Region Syddanmark • Region Midtjylland • Region Nordjylland. Regionerne står bl.a. for driften af de offentlige hospitaler. Regionerne har ikke ret til at udskrive skatter. Hver region ledes af et regionsråd med en regionsrådsformand i spidsen. Der er valg til regionsrådene hvert fjerde år. Regionsrådsformanden vælges af det nyvalgte regionsråd. 63
  • 64.
    Ordliste drift det at sørge for, at noget fungerer. varetage sørge for/stå for. velfærdsopgave arbejdsopgave, hvor formålet er at hjælpe folk til at få et bedre liv og en bedre hverdag - det kan fx være arbejde, hvor man hjælper ældre eller børn. velfærdsydelse penge, ting eller hjælp, man får som borger i velfærdssamfundet, for at man kan have et godt liv - det kan fx være gratis skolegang, lægehjælp, efterløn og pension. 64
  • 65.
    FAKTA-ARK 13 Folkestyret i praksis – valg og partier Frie valg er noget af det vigtigste i et demokrati. Ved at stemme til folketingsvalg har den enkelte borger indflydelse* på, hvem der skal være medlem af Folketinget. Ved kommunal- og regionalvalg har man indflydelse på, hvem der skal være medlem af den lokale kommunal- bestyrelse eller det lokale regionsråd. På dette ark kan du læse mere om: • de politiske partier • folketingsvalg • kommunal- og regionalvalg. 65
  • 66.
    De politiske partier De politiske partier er ikke nævnt i grundloven, men i praksis er de politiske partier nok de vigtigste deltagere i det danske demo- krati. Ved valgene foregår den politiske kamp først og fremmest mellem partierne. Næsten alle Folketingets medlemmer er medlem af et politisk parti. Den 1. januar 2011 sad der politikere i Folketinget fra følgende partier: • Venstre – Danmarks Liberale Parti • Socialdemokraterne • Dansk Folkeparti • SF - Socialistisk Folkeparti • Det Konservative Folkeparti • Radikale Venstre • Enhedslisten – De Rød-Grønne • Liberal Alliance • Kristendemokraterne • Sambandsflokkurin (Færøerne) • Tjóðveldi (Færøerne) • Inuit Ataqatigiit (Grønland) • Siumut (Grønland) Nogle gange forlader en politiker i Folketinget det parti, han eller hun er valgt ind for. Det betyder ikke, at den pågældende politiker skal træde* ud af Folketinget. Hvis politikeren vælger at fortsætte med at være medlem af Folketinget, kan han eller hun enten skifte til et andet parti eller blive løsgænger, dvs. stå uden for partierne. De politiske partier er lokalt organiseret i vælgerforeninger. Vælgerforeningerne består af borgere, der støtter det pågæld- ende parti. Det er partiernes medlemmer, som afgør*, hvem der skal opstilles* som kandidater for partiet til valgene. I midten af 1900-tallet var ca. 650.000 mennesker medlem af et politisk parti. I begyndelsen af 2000-tallet var dette tal faldet til ca. 180.000. Borgerne beslutter selv, hvilket parti de eventuelt ønsker at melde sig ind i. Man skal ikke have en godkendelse* fra myndighederne til at melde sig ind i et parti. 66
  • 67.
    Folketingsvalg Folketingets medlemmer vælges ved folketingsvalg. Der står i grundloven, at der skal afholdes valg til Folketinget mindst hvert fjerde år. Det er statsministeren, der udskriver et folketingsvalg. For at kunne stemme til folketingsvalg skal man have valgret, dvs. at man • skal have dansk statsborgerskab • skal være fyldt 18 år • skal have fast bopæl i Danmark, på Færøerne eller i Grønland • ikke må være umyndiggjort*. Normalt stemmer mellem 80 og 90 % af de stemmeberettigede ved folketingsvalgene i Danmark. Man har ikke pligt til at stemme til valg. Valget foregår ved hemmelig afstemning. Det betyder, at ingen andre må se, hvad man stemmer på. Inden valget får man tilsendt et valgkort, hvis man har ret til at stemme til valget. På valg- kortet står oplysninger om, hvor og hvornår man skal stemme. Valgstedet kan fx være en lokal skole eller et rådhus. På valgdagen afleverer man sit valgkort på valgstedet, og man får så udleveret en stemmeseddel. Stemmesedlen tager man med sig ind i et stemmerum, der er lukket af med et stykke stof, så ingen kan se ind. Her skal man afgive sin stemme. Man stem- mer ved at sætte et kryds enten ud for et parti eller ud for en bestemt person (en kandidat) på stemmesedlen. Man kan også stemme blankt. Dvs. at man ikke sætter noget kryds. Stemme- sedlen skal foldes sammen og lægges i en stemmeurne* uden for stemmerummet, inden man forlader valgstedet. Stemmerne tælles op efter valget. Pladserne i Folketinget for- deles efter en kompliceret matematisk metode. Partierne får pladser i Folketinget i forhold til, hvor stor en procentdel af stemmerne de har fået i hele landet. Hvis et parti fx har fået 10 % af stemmerne i landet, skal det parti have ca. 10 % af pladserne i Folketinget. Hvis et parti skal vælges ind i Folketinget, skal det dog normalt have mindst 2 % af stemmerne i hele landet. Man siger, at der er en spærregrænse på 2 % af stemmerne. 67
  • 68.
    Kommunal- og regionalvalg Der er valg til kommunalbestyrelser og regionsråd hvert fjerde år. Man skal være fyldt 18 år og have bopæl i den pågældende kom- mune eller region for at kunne stemme til kommunal- og regio- nalvalg. Og man må ikke være umyndiggjort. Man behøver ikke have dansk statsborgerskab for at stemme til kommunal- og regionalvalg. Udlændinge, som er statsborgere i et andet EU-land eller i Norge eller Island, kan også stemme til kommunal- og regionalvalg, og det samme kan andre udlændinge, der har boet fast i Danmark i de sidste fire år inden valgdagen. Selve valget foregår på samme måde som ved folketingsvalg. Men ved kommunal- og regionalvalg får man udleveret to stemmesedler – én til valg af kommunalbestyrelsen og én til valg af regionsrådet. 68
  • 69.
    Ordliste afgøre bestemme. godkendelse fx dokument, hvor der står, at noget opfylder nødvendige (ofte juridiske) krav, dvs. opfylder bestemte regler. have indflydelse på være med til at bestemme. opstille som kandidat vælge en person, der skal prøve at blive valgt ind i Folketinget ved et folketingsvalg. stemmeurne en speciel kasse, man bruger til at putte stemmesedler i ved et valg - det er kun bestemte personer, der må åbne den, efter at valget er forbi. træde ud af forlade. umyndiggjort som har mistet de rettigheder, som voksne, myndige personer over 18 år har - det kan fx ske, hvis en person er meget alvorligt psykisk syg. 69
  • 70.
    FAKTA-ARK 14 Det danske retssamfund Man har som borger pligt til at overholde loven. Man kan blive straffet, hvis man begår en forbrydelse. Lovene bliver vedtaget* af Folketinget og regeringen. Politiet undersøger sager, hvor der er mistanke* om, at en person har begået en forbrydelse. Og det er i sidste ende op til domstolene at vurdere, om en person har begået en forbrydelse og derfor skal straffes. På dette ark kan du læse mere om: • politiet • domstole og straf. 70
  • 71.
    Politiet Det er bl.a. politiets opgave at sikre ro og orden samt forhindre, efterforske* og opklare kriminalitet. Hvis der er mistanke om, at Hvis man skal i kontakt med poli- en person har gjort noget strafbart, er det politiet, der under- tiet, kan man ringe på numrene søger sagen, fx ved at afhøre personen eller indsamle beviser. 112 eller 114. Det er også politiet, man normalt henvender sig til, hvis man 112 skal man anvende, hvis der selv bliver udsat for en forbrydelse, eller hvis man er vidne* til er tale om noget akut, hvor poli- en forbrydelse. tiet skal komme med det samme. Politiet skal følge en række regler, når de anholder eller afhører en person. Politiet må fx ikke bruge vold eller true med vold 114 anvender man, hvis der ikke under afhøringen. Og politiet skal informere den anholdte person er tale om noget akut. om hans eller hendes rettigheder. Hvis en borger bliver anholdt og sigtet for at have gjort noget ulovligt, skal borgeren stilles for en dommer inden for 24 timer. Dommeren skal så tage stilling til, om borgeren kan varetægts- fængsles, mens politiet efterforsker sagen. 71
  • 72.
    Domstole og straf Det er normalt domstolene, der vurderer, om en tiltalt person er skyldig og skal straffes. Man kan kun blive straffet for at overtræde loven, hvis der står direkte i loven, at man kan blive straffet for det, man har gjort. De almindelige straffe i Danmark er bøde eller fængsel. Den hårdeste straf, man kan få, er fængsel på livstid. Der er ikke dødsstraf i Danmark. En fængselsstraf kan være ubetinget eller betinget. En ubetinget fængselsstraf medfører*, at man skal sidde i fængsel. En betinget fængselsstraf medfører, at man kan undgå at komme i fængsel, hvis man opfylder nogle betingelser i en periode. Disse betingelser bliver fastsat af domstolene. Hvis man bliver straffet, kan det blive noteret på éns straffe- attest. Det afhænger af, hvad man er blevet straffet for. En Hvis man har et juridisk problem, straffeattest er et dokument, der oplyser, om en person har kan man henvende sig til en været straffet for visse forbrydelser, hvad personen er straffet advokat. for, og hvilken straf han eller hun har fået. Arbejdsgivere beder Man kan også henvende sig til en ofte om at se en straffeattest, før de ansætter en person. retshjælp eller Advokatvagten, hvor man kan få anonym rådgivning Arbejdsgiveren kan nægte* at ansætte personer, der er blevet af jurister - det er enten gratis straffet, eller som ikke vil vise deres straffeattest. Hvis man har eller koster meget lidt. behov for at vise en straffeattest, skal man henvende sig til den lokale politistation. Domstolene er uafhængige. Det betyder, at regeringen eller Folketinget ikke kan bestemme, hvordan domstolene skal dømme Unge under 14 år kan ikke straffes i en bestemt sag. Dommerne skal kun rette sig efter, hvad der og kan altså ikke blive dømt til står i de love, som regeringen og Folketinget har vedtaget. at betale bøder eller komme i Regeringen eller Folketinget kan heller ikke fyre en dommer, fængsel. Myndighederne kan dog hvis de er utilfredse med de domme, som han eller hun afsiger*. beslutte, at den unge skal an- bringes uden for hjemmet, eller pålægge* den unge at deltage i De fleste sager afgøres i byretten. Der er 24 byretter fordelt nogle bestemte aktiviteter. over hele landet. Når der er afsagt dom i byretten, kan man normalt anke* dommen til landsretten, hvis man er uenig i byrettens dom. Der er to landsretter i Danmark: Østre Landsret i København og Vestre Landsret i Viborg. Domme, som lands- retten har afsagt, kan i særlige tilfælde ankes til Danmarks højeste domstol, Højesteret. 72
  • 73.
    Ordliste afsige dom sige, hvilken dom en person har fået i fx byretten. anke klage over noget, fx en dom, til en myndighed på et højere niveau - fx klage til landsretten over en dom, man har fået i byretten. efterforske undersøge. medføre betyde. mistanke det at tro, at nogen har gjort fx noget ulovligt. nægte sige nej til. pålægge sige/kræve, at nogen skal gøre noget bestemt. vedtage bestemme, at noget skal gælde. være vidne til se noget ske. 73
  • 74.
    FAKTA-ARK 15 Det danske velfærdssamfund Det danske samfund er et velfærdssamfund. I et velfærdssamfund står det offentlige for mange opgaver inden for fx sundhed, uddannelse og det sociale område. Staten tager altså et stort ansvar for borgernes velfærd. Dvs. at staten har medansvar for, at borgerne kan føle sig trygge, og at de kan trives. På den måde er staten med til at sikre, at borgerne fx: • kan få gratis skolegang og uddannelse • kan få hjælp under sygdom • kan få hjælp, hvis de mister arbejdet • kan få hjælp, hvis de har eller får et handicap • kan få hjælp, når de bliver ældre. Omvendt har borgerne et ansvar for at bidrage* økonomisk til velfærds- staten ved at arbejde og betale skat. På den måde kommer der via skattesystemet penge til velfærden. På dette ark kan du læse mere om: • rettigheder og pligter i et velfærdssamfund • hvor pengene til velfærden kommer fra. 74
  • 75.
    Rettigheder og pligteri et velfærdssamfund Det danske velfærdssamfund bygger på to grundprincipper*: • Borgerne bidrager til velfærden ved fx at arbejde og betale skat. • Borgerne har ret til en række ydelser* fra det offentlige som fx gratis lægehjælp og uddannelse. Det betyder, at man bidrager til velfærden ved fx at arbejde, og at man har ret til velfærden, når man har brug for den. Folk, der bor i Danmark, har adgang* til en række ydelser gennem livet. Der findes fx vuggestuer, børnehaver og dagplejer, så børn kan blive passet om dagen, mens deres forældre arbejder. Og forældre får normalt økonomisk støtte fra kommunen, hvis de har børn under 18 år. Børn har også ret til at gå gratis i skole i folke- skolen. Og efter folkeskolen har de unge mulighed for at tage en gratis ungdomsuddannelse og senere hen en videregående uddannelse på fx en professionshøjskole eller et universitet. Normalt har man mulighed for at få økonomisk støtte, når man studerer. Det hedder Statens Uddannelsesstøtte (SU). Borgere, som ikke har noget arbejde, og som har svært ved at klare sig økonomisk, har også mulighed for at få hjælp. I de tilfælde har man nemlig normalt mulighed for at få økonomisk hjælp, og man har også mulighed for at få hjælp til at finde et arbejde. Man kan fx også få økonomisk støtte til at betale sin husleje, hvis man opfylder særlige krav. Hvis man har et handicap eller særlige sociale problemer, er der mulighed for at få sociale ydelser, hvis det vurderes, at man har behov for det. 75
  • 76.
    Og når manbliver ældre, har man normalt adgang til fx folke- pension. Man kan også få hjælp til at klare hverdagen i sit eget På biblioteket er det gratis at hjem, fx hjælp til rengøring og tøjvask, hvis det vurderes, at låne bøger, musik og film. Og man har behov for det. man kan læse dagens avis eller bruge en computer, fx til at gå på internettet. Og igennem hele livet har borgerne adgang til fx gratis læge- behandling og gratis behandling på hospitaler. Derudover tager samfundet sig af en række generelle opgaver som fx politi, retsvæsen, offentlig transport og veje. Det er dog ikke alle ydelser i velfærdssamfundet, som er gratis. Forældre, som får deres børn passet i fx vuggestue eller børne- På fakta-arket ”Det lokale have, skal normalt selv betale en del af udgifterne. Man skal selvstyre” kan du læse mere om, normalt også selv betale en del af udgifterne til fx at gå til hvordan velfærdssamfundet er tandlægen. indrettet, og om hvilke ansvars- områder de danske kommuner og regioner har. Der findes også mange ydelser, som man kun kan modtage, hvis man lever op til særlige krav. Fx skal man normalt aktivt søge job, hvis man modtager økonomisk støtte, når man er arbejdsløs. Og for at modtage økonomisk støtte (SU), når man studerer, skal man være aktivt studerende og bestå sine eksaminer. Hvor kommer pengene til velfærden fra? Det er store udgifter forbundet med et velfærdssamfund som det danske, og der er derfor behov for mange indtægter til det offentlige, så der er penge til velfærden. Pengene til velfærden kommer bl.a. fra den skat, borgerne betaler af deres løn. Danmark er et af de lande i verden, hvor borgerne betaler mest i skat. Men skatten er ikke lige stor for alle. Princippet for skatten i Danmark er, at jo mere man får i løn, jo større andel* af éns løn betaler man i skat. Der er ingen sammen- hæng mellem, hvor meget man betaler i skat af sin løn, og hvor mange ydelser man har ret til. Man er også med til at betale for det offentlige velfærds- samfund på andre måder end ved at betale skat af sin løn. Man betaler fx moms på de fleste varer, som man køber, ligesom man betaler en afgift til det offentlige, når man fx køber en bil. Der er også særlige afgifter på fx alkohol og cigaretter. 76
  • 77.
    Ordliste andel part/del. bidrage hjælpe med til noget fælles, fx med arbejde eller penge. grundprincip grundlæggende (basal) regel. have adgang til kunne få. ydelse penge, ting eller tjeneste, man får eller giver, fx som hjælp. 77
  • 78.
    FAKTA-ARK 16 Religion og kirke I Danmark kan man frit dyrke sin religion, så længe man respekterer loven. Man kan også frit vælge at skifte religion. Og man kan vælge slet ikke at have en religion. Man vælger altså selv, hvad man vil tro på. Der er nemlig religionsfrihed i Danmark. Den blev indført med grund- loven i 1849. Der findes mange forskellige overbevisninger. Nogle tror på noget guddommeligt, og andre bygger deres livssyn på andre værdier. Uanset om man er religiøs eller ej, har man de samme rettigheder og pligter som borger i Danmark. På dette ark kan du læse mere om: • den danske folkekirke • andre trossamfund i Danmark. 78
  • 79.
    Den danske folkekirke Ifølge grundloven er den danske folkekirke evangelisk-luthersk. Folkekirken er dermed protestantisk, og det har den været, siden Danmark efter Reformationen i 1536 brød* med den katolske kirke. Staten støtter folkekirken økonomisk. Stat og kirke er altså ikke helt adskilt i Danmark, som de er i en række andre lande. Selv om den danske folkekirke bliver støttet af staten, har folke- kirken ingen politisk magt. Der er tradition for at trække en tydelig grænse mellem religion og politik. De fleste danskere betragter nemlig religion som en privatsag. De fleste borgere i Danmark er medlem af folkekirken. Det er frivilligt, om man vil være medlem af folkekirken. Man kan kun blive medlem ved at være døbt*. De fleste medlemmer er blevet døbt som børn. Man kan frit melde sig ud af folkekirken, hvis man ønsker det. Og forældre kan også vælge, at deres barn ikke skal døbes. Hvis børnene så senere ønsker at blive medlem af folkekirken, skal de først døbes. Medlemmer af folkekirken betaler kirkeskat. Kirkeskatten bruges fx til at vedligeholde* kirkerne. Kirkerne bruges til gudstjenester og kirkelige handlinger som fx dåb, bryllup og begravelse. Hvis man ikke er medlem, betaler man ikke kirkeskat til folkekirken. Selv om man ikke er medlem af folkekirken, kan man godt blive gift i folkekirken. Det kan man, hvis den, man skal giftes med, er medlem. Alle kan blive begravet på en af folkekirkens kirke- gårde - også personer, der ikke er medlem af folkekirken. Men man kan kun få en kirkelig begravelse, hvis man er medlem. Folkekirken har også andre opgaver, fx registrering af fødsler, navngivning og dødsfald. 79
  • 80.
    Andre trossamfund iDanmark En gruppe borgere kan frit danne en menighed* eller et tros- samfund* i Danmark, så længe man respekterer den danske lovgivning. Det står i den danske grundlov. Staten kan altså ikke forbyde et trossamfund, der overholder loven. Man kan søge om godkendelse* af trossamfundet. Der findes omkring 100 godkendte trossamfund og menigheder i Danmark. De er meget forskellige i størrelse og omfatter mange forskel- lige religioner. Når et trossamfund er godkendt, kan en præst (eller en anden religiøs leder) i trossamfundet søge om at få en bemyndigelse* til at foretage vielser. Mange trossamfund er officielt godkendt til at vie folk. Ud over kristne menigheder er der fx islamiske, jødiske, buddhis- tiske og hinduistiske trossamfund. Trossamfundene kan frit ansætte religiøse forkyndere, fx præster, imamer eller rabbinere. Trossamfundene har også ret til at opføre bygninger, der kan bruges til religionsudøvelse. De skal bare følge de regler, der fx gælder for byggeri. Medlemmer af godkendte trossamfund har ret til at trække deres økonomiske bidrag til trossamfundet fra i skat. 80
  • 81.
    Ordliste bryde med holde op med at arbejde sammen med/sige, at man ikke mere vil være en del af noget. døbe præsten i en kristen kirke hælder lidt vand på en persons hoved, hvis personen gerne vil være medlem af et kristent trossamfund - hvis det er et lille barn, får barnet også et navn. få bemyndigelse få ret eller tilladelse til at gøre noget. godkendelse fx dokument, hvor der står, at noget opfylder nødvendige (ofte juridiske) krav, dvs. opfylder bestemte regler. menighed organiseret fællesskab, hvor alle har den samme form for religion - det kan også være en mindre del af det organiserede fællesskab. trossamfund organiseret fællesskab, hvor alle har den samme form for religion. vedligeholde sørge for, at fx huse bliver repareret, når de trænger til det. 81
  • 82.
    FAKTA-ARK 17 Ligestilling Ligebehandling og ligestilling betyder, at alle borgere uanset fx køn, etnisk oprindelse eller religion skal behandles lige. Hvis man bliver for- skelsbehandlet, uden at der er nogen saglig grund til det, er der tale om ulovlig forskelsbehandling. Og det er forbudt at forskelsbehandle på grund af en række forhold som fx køn, etnisk oprindelse og religion. Man kan blive straffet for at forskelsbehandle. På dette ark kan du læse mere om, hvad ligestilling kan betyde inden for: • arbejdsmarked og uddannelse • det politiske liv • privatlivet. 82
  • 83.
    Arbejdsmarked og uddannelse Alle har lige adgang til arbejdsmarkedet. Det betyder, at en arbejdsgiver skal ansætte sine medarbejdere efter deres kvali- Hvis man oplever forskelsbehand- fikationer. En arbejdsgiver må ikke uden saglig grund nægte* ling på grund af fx køn, etnisk at ansætte eller fyre personer på grund af fx deres køn, race, hud- oprindelse eller religion, kan farve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, man klage til Ligebehandlings- nævnet. Det er gratis at klage. alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. En arbejdsgiver må dog godt stille krav* om fx påklædning, fx at man arbejder i noget bestemt tøj af hensyn til hygiejne og sikkerhed på arbejdspladsen. Reglerne om ligestilling gælder også, når man er blevet ansat på en arbejdsplads. Arbejdsgiveren må fx ikke fyre en person på grund af personens etniske oprindelse eller give en person mindre i løn på grund af køn. En arbejdsgiver må fx heller ikke undlade at forfremme* en med- arbejder på grund af vedkommendes køn eller etniske baggrund. Ligebehandling gælder også inden for uddannelsesområdet. Alle har lige adgang til uddannelsessystemet. Hvis man ønsker I Danmark er der i dag flere kvinder at tage en bestemt uddannelse, har man ret til at søge om end mænd, der tager en videre- optagelse på det relevante studium, uanset éns baggrund. gående uddannelse. Og det samme gælder, hvis en person i forbindelse med sin erhvervsfaglige uddannelse ønsker at få en praktikplads. En arbejdsplads må ikke nægte at give vedkommende en praktik- plads på grund af vedkommendes køn, religion eller etniske oprindelse. Den danske lovgivning beskytter altså borgerne mod forskelsbehandling på grund af fx køn, etnisk oprindelse og religion. 83
  • 84.
    Det politiske liv Det er et helt centralt princip i det danske demokrati, at borgere ikke forhindres i at stemme til valg eller at stille op til valg på grund af fx deres køn, seksuelle orientering eller religion. Danmark fik sin første frie forfat- ning i 1849, da Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet. Men det betød ikke, at alle fik stemmeret. Kvinder fik fx ikke stemmeret. Kvinders ret til at stemme til den lovgivende forsamling blev indført i 1915, da man ændrede grund- loven. I dag er det almindeligt med kvindelige ministre og borgmestre, og ca. 40 % af medlemmerne af det danske Folketing er kvinder. Kvinder har således samme politiske rettigheder som mænd og kan stemme og stille op til folketingsvalg, regionalvalg og kom- munalvalg på samme vilkår* som mænd. Kvinder har også de samme rettigheder som mænd til at deltage i den offentlige debat, være medlem af politiske partier m.m. Samme ligestilling gør sig gældende, hvad fx seksuel orientering og religion angår. Privatlivet Ligestilling gælder også i familielivet. Mænd og kvinder, der er gift, har lige ret til at træffe beslutninger om deres eget liv. Mænd og kvinder er lige meget værd og skal have lige muligheder for at leve det liv, de ønsker. Det er fx den enkelte mand eller kvinde, der kan beslutte, om han eller hun vil skilles. Det er der- for ikke nødvendigt, at éns ægtefælle også ønsker at blive skilt, hvis man selv vil skilles. Og hvis et ægtepar med børn bliver skilt, er udgangspunktet, at forældrene bevarer* den fælles forældremyndighed. Piger og drenge i familien er også lige meget værd og skal have lige muligheder for at leve det liv, de selv ønsker – fx i valg af uddannelse, beskæftigelse og ægtefælle. Homoseksuelle har de samme grundlæggende rettigheder og pligter som alle andre borgere – også i familielivet. Homosek- suelle kan indgå et registreret partnerskab, og homoseksuelle kan adoptere børn på samme vilkår som heteroseksuelle. 84
  • 85.
    Ordliste bevare beholde (uden at forandre afgørende). forfremme fx give et bedre arbejde med en højere løn. nægte sige nej til. samme vilkår samme forhold og rettigheder. stille krav sige, at man vil have eller ønsker noget. 85
  • 86.
    FAKTA-ARK 18 Danmark og verden Danmark er medlem af en række internationale organisationer. På den måde kan Danmark have indflydelse* på forhold i andre lande. Men samtidig har beslutninger, der bliver taget i de internationale organi- sationer, indflydelse på, hvilke rammer der skal være for det danske samfund. På dette ark kan du læse mere om: • Danmark og Norden • EU • FN • NATO • internationalt udviklingssamarbejde. 86
  • 87.
    Danmark og Norden Norden omfatter landene Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Danmark samarbejder med de andre nordiske lande. Der samarbejdes bl.a. på det retlige, det kulturelle, det sociale og det økonomiske område. Det nordiske samarbejde foregår bl.a. i Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. EU Danmark har været medlem af EU (Den Europæiske Union) siden 1973. Det hed dengang EF (De Europæiske Fællesskaber). Siden Danmark blev medlem, har EU fået indflydelse på flere og flere områder. Og EU har i dag indflydelse på store dele af lovgivningen i de lande, der er medlem af EU. 87
  • 88.
    Medlemslandene samarbejder bl.a.om miljø, forbrugerspørgs- mål* og fri handel mellem landene. Nogle EU-lande har fælles valuta – euroen. Danmark er ikke med i den fælles valuta, men har valgt at beholde den danske valuta (kronen). Hvert femte år er der valg til Europa-Parlamentet, som er en vigtig institution i EU. Man skal være statsborger i et EU-land for at kunne stemme til Europa-Parlamentet. FN FN blev grundlagt i 1945, kort efter afslutningen på 2. Verdens- krig. Danmark har været medlem fra begyndelsen. FN er en global organisation med 192 medlemsstater. FN arbejder bl.a. for at hjælpe ved store katastrofer (fx sult), skabe fred og ud- vikling i verden og fremme* respekten for menneskerettigheder. NATO Danmark blev medlem af NATO i 1949, da NATO blev oprettet*. NATO er et militært samarbejde mellem USA, Canada, en række europæiske lande og Tyrkiet. Grundprincippet i NATO er solida- risk. Det betyder, at alle NATO-lande betragter et angreb på ét af medlemslandene som et angreb på hele alliancen. Internationalt udviklingssamarbejde Danmark giver hvert år økonomisk støtte til udviklingssam- arbejde. Det kalder man for udviklingsbistand. Danmarks udviklingsbistand har som mål at bekæmpe fattigdom og fremme vækst i verdens fattigste lande. Bistanden bliver bl.a. givet til udviklingsaktiviteter, der gennemføres i samarbejde med myndighederne i udviklingslandene, FN, andre internatio- nale organisationer og private velgørende organisationer. 88
  • 89.
    Ordliste forbrugerspørgsmål spørgsmål, der har at gøre med fx de regler, der er for indkøb, fx garanti på varer og ret til at returnere varer. fremme gøre bedre eller større. have indflydelse være med til at bestemme. oprette starte. 89
  • 90.
    FAKTA-ARK 19 Danmarks historie På dette ark kan du læse mere om: • vigtige perioder, begivenheder og personer i Danmarks historie • enkelte danske malere og forfattere. 90
  • 91.
    Den tidlige historie Omkring 12.500 f.Kr. begyndte der at komme mennesker til det område, hvor Danmark nu ligger. De første, der kom, levede af jagt og fiskeri. Flere tusind år senere - omkring 3.900 f.Kr. – gik man over til at dyrke jorden og holde husdyr. For godt 2000 år siden blev det almindeligt at bo sammen i landsbyer. Og fra omkring 400 e.Kr. opstod der rigtige byer som fx Ribe. Fra omkring 700 e.Kr. blev større og større dele af Danmark styret af en konge. Kong Harald Blåtand, som døde i 987, rejste en runesten i Jelling. På den står der, at det var ham, Harald Blåtand, der samlede Danmark til ét rige. Denne sten kan man stadigvæk se i Jelling i Jylland. Man kalder stenen for Danmarks dåbsattest*, fordi der også står på stenen, at Harald Blåtand gjorde danskerne kristne. Vikingetiden (ca. 800 – ca. 1100) Perioden fra ca. 800 til ca. 1100 har fået navn efter vikingerne. Det var krigere fra Skandinavien (Danmark, Norge og Sverige), Den store Jellingesten blev rejst af Harald som sejlede ud på togter* til andre lande, fx England, Irland, Blåtand omkring år 965. Frankrig og Rusland. Vikingernes skibe var hurtige; de havde sejl og årer, og de havde en flad bund, så de kunne sejle direk- te op på stranden. Vikingerne fik meget krigsbytte* med hjem fra deres togter. Danmark blev rigere. Der opstod flere byer (Odense, Ålborg og Århus), og de store, runde vikingeborge, fx Trelleborg og Fyrkat, er også fra denne tid. Trelleborg ved Slagelse på Vestsjælland. I løbet af Vikingetiden fik kongen mere og mere magt. Det var de rigeste mænd i landet, stormændene, utilfredse med, så der var tit konflikter mellem dem og kongen. I 1086 endte en konflikt med, at stormændene slog kongen Knud den Hellige ihjel. Det betød, at det for en tid var forbi med den stærke kongemagt. Kongerne blev herefter mere afhængige af stor- mændene, end de havde været før. 91
  • 92.
    Middelalderen (ca. 1100– ca. 1500) Kristendommen kom til Danmark under kong Harald Blåtand, som selv blev døbt* omkring 965. I de første 5-600 år, efter at Danmark var blevet kristent, var den danske kirke en del af den romersk-katolske kirke. Biskopper, præster og munke arbejdede for at udbrede kristendommen i landet, og kirken fik større og større magt. Der blev bygget kirker og klostre over hele landet. Kirken var rig, og den ejede en stor del af den danske jord. Kongen var nu ikke alene afhængig af stor- mændene, men også af kirken. Der opstod i Middelalderen fire klasser i det danske samfund: • gejstligheden (præster og andre kirkelige personer) • adelen (rige stormænd, som ejede meget jord) • borgerne (fx håndværkere og handelsfolk, som boede i byerne) • bønderne I Middelalderen blev Danmark ramt af pest - en sygdom, som slog mange mennesker ihjel. Det skete omkring 1350. Næsten en tredjedel af Danmarks befolkning døde. Det betød, at der skete store økonomiske og sociale forandringer i det danske samfund. Kongen fik igen mere magt – bl.a. fordi han ofte overtog den jord, som tilhørte personer, der døde af pesten. I 1397 blev Danmark, Norge og Sverige samlet i en union, Kalmarunionen, under dronning Margrete 1. De tre lande var samlet i Kalmarunionen frem til 1523. Danmark og Norge Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke fortsatte med at være i union sammen helt frem til 1814. Reformationen (1536) Den danske kirke brød* i 1536 med den katolske kirke og paven i Rom. Den begivenhed kalder man for Reformationen. Reformationen betød, at protestantismen blev indført i Danmark. Kirken blev til en statskirke med kongen som overhoved. Det betød bl.a., at kongen overtog kirkens jord, ca. en tredjedel af landets dyrkede areal. Reformationen styrkede* altså kongens magt, så han nu var mindre afhængig af kirken og adelen end tidligere. 92
  • 93.
    Renæssancen (ca. 1536– ca. 1660) I den periode, der bliver kaldt for Renæssancen, var Danmark ofte i krig med nabolandet Sverige. De to lande kæmpede om at have magten i området omkring Østersøen. Danmark led mange store nederlag* i disse krige. Det betød bl.a., at Danmark i 1658 tabte Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. Christian 4. er en af de mest kendte konger gennem Danmarks historie. Han regerede fra 1588 til 1648. Han er bl.a. kendt for sin store byggelyst. Børsen, Rundetårn og slottet Rosenborg – alle tre i København – hører til Christian 4.s mest kendte bygningsværker. Rosenborg Rundetårn Børsen 93
  • 94.
    Enevælden og landboreformerne (1660 – 1848) De mange nederlag og tabet af Skåne, Halland og Blekinge førte til en politisk krise i Danmark. Resultatet af krisen blev, at landet fik en ny styreform i 1660-61. Før den tid var Danmark et valg- kongedømme, dvs. at kongen blev valgt af adelen. I stedet for et valgkongedømme fik man i 1660 et arveligt monarki. Titlen som konge skulle nu automatisk gå i arv inden for kongehuset. Oftest var det kongens ældste søn, som arvede titlen som konge. Kongen blev også enevældig. Det skete i 1661. Det betød, at kongen fik hele magten i landet. Han kunne regere uafhængigt af adelen. Enevælden varede frem til 1848. I slutningen af 1700-tallet blev der i Danmark gennemført en række landboreformer, som fik stor betydning for det danske samfund. Reformerne betød bl.a., at bønderne nu selv kunne bestemme, hvor de ville arbejde og bo. Tidligere havde de fleste bønder været tvunget til at arbejde for en bestemt godsejer og bo et bestemt sted. Reformerne betød også, at bønderne kunne eje deres egen jord i stedet for at leje den af godsejeren. Og det betød, at der opstod en ny klasse i samfundet: selvstændige gårdmænd. Landboreformerne fik også betydning for, hvor bøndernes gårde lå. Før landboreformerne boede bønderne sammen i landsbyer og dyrkede sammen jorden omkring landsbyen. Nu blev den en- kelte gård ofte flyttet fra landsbyen ud på selve den mark, som bonden dyrkede. Dette er stadig typisk for det danske landskab, hvor mange gårde ligger for sig selv midt på den jord, som hører til gården. De nye, selvstændige gårdmænd fik større økono- misk frihed, men de havde som resten af befolkningen ingen politiske rettigheder. Det var stadig kongen, der bestemte det hele. Ludvig Holberg (1684-1754) var en dansk forfatter, der bl.a. blev berømt for sine mange komedier. Han voksede op i den norske by Bergen. Han flyttede til Danmark og studerede på universitetet i København. En del af hans komedier bliver stadig spillet, fx komedien Jeppe på Bjerget. Holberg blev berømt i Europa med Niels Klims Under- jordiske Rejse fra 1741. 94
  • 95.
    Demokrati (1849) Fra slutningen af 1700-tallet og op gennem første halvdel af 1800-tallet bredte tankerne om frihed til den enkelte borger og lighed mellem mennesker sig. I Danmark voksede utilfredsheden med, at kongen var enevældig og derfor havde meget magt. Man ønskede i stedet en demokratisk forfatning, der begrænsede kongens magt. Forfatningen skulle sikre, at befolkningen fik indflydelse* på de beslutninger, der blev taget i landet. Kong Frederik 7. gav i 1848 efter for kravet om demokrati. Han afgav sin enevældige magt og erklærede sig som konstitutionel konge. Det førte til Danmarks første frie forfatning, Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Grundloven betød, at Danmark fik to lovgivende forsamlinger: Folketinget og Landstinget, der sammen blev kaldt for Rigsdagen. Befolkningen kunne stemme om, hvem der skulle sidde i Rigsdagen, og fik dermed indflydelse på lovgivningen i Danmark. Grundloven fra 1849 betød dog ikke, at alle borgere fik po- litisk indflydelse. Fx kunne kvinder, fattige og mænd un- der 30 år ikke stemme til Rigsdagen. Det fik de først mu- lighed for senere, i forbindelse med at grundloven blev ændret. Men sammenlignet med andre staters forfatning på den tid var den danske forfatning (grundloven) meget demokratisk. H.C. Andersen (1805-1875) var en dansk forfatter, der blev verdens- berømt for sine eventyr. H.C. Andersen blev født i Odense og var søn af en skomager Han flyttede til København, da han var 14 år. Han skrev bl.a. romaner, digte og eventyr. H.C. Andersens eventyr er oversat til ca. 125 sprog. Et af hans mest kendte eventyr hedder Den Grimme Ælling. 95
  • 96.
    Et lille land(1864 – 1914) I forbindelse med en krig mellem Det Tyske Forbund og Danmark i 1864 mistede Danmark de to områder Slesvig og Holsten. Disse to områder havde gennem lang tid været en del af det danske rige. Nu blev Danmark meget mindre. Derfor blev det vigtigt at bruge det, der var tilbage af Danmarks jord, bedst muligt for at skabe rigdom og vækst. Man gik fx i gang med at opdyrke den jyske hede*. Og mange landmænd begyndte at avle dyr i stedet for at dyrke korn, fordi de kunne tjene mange flere penge på fx smør, flæsk og æg end på kornprodukter. Efter 1870 begyndte industrialiseringen også at gå meget hurti- gere. De mange nye fabrikker, som normalt lå i byerne, havde brug for meget arbejdskraft. Det betød bl.a., at mange fattige landarbejdere flyttede til byerne for at arbejde. Der opstod dermed en ny klasse: arbejderklassen. P.S. Krøyer (1851-1909) var en dansk kunstmaler. P Krøyer blev født i Stavanger i .S. Norge, men han boede det meste af sit liv i Danmark. Han blev uddannet på Kunstakademiet i København. I 1880’erne og 1890’erne var han med i en gruppe af kunstnere, som boede i Skagen i Nordjylland for at arbejde. De malerier, som han malede i Skagen, er meget berømte i Danmark, og en række af dem kan ses på Skagens Museum. P.S. Krøyers maleri Hip, Hip, Hurra! 96
  • 97.
    Neutralitet og besættelse(1914 – 1945) Danmark var neutralt under 1. Verdenskrig (1914–1918). Under 2. Verdenskrig besatte* tyske tropper Danmark den 9. april 1940. Regeringen besluttede at bøje* sig og var meget mod sin vilje nødt til at samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Den folkelige modstand mod den tyske besættelsesmagt blev efterhånden så stor, at samarbejdet med Tyskland brød* sammen i august 1943. Regeringen indgav sin afskedsbegæring*, og den danske hær blev nedlagt. Krigens sidste halvandet år var præget* af en voksende modstandskamp mod den tyske besættelsesmagt. Tyskerne blev angrebet i forskellige aktioner, hvor der blev brugt våben og sprængstoffer*. Ved krigens slutning var der ca. 50.000 med- lemmer af den danske modstandsbevægelse. Danmark blev officielt befriet af britiske tropper den 5. maj 1945. Karen Blixen (1885-1962) var en dansk forfatter. Karen Blixen og hendes mand ejede fra 1913 en kaffefarm i Kenya. De blev skilt i 1922, og Karen Blixen boede alene på farmen frem til 1931, hvor farmen blev solgt. Efter at hun rejste tilbage til Danmark, boede hun i sit barn- domshjem Rungstedlund nord for København, hvor der nu er indrettet et Blixen-museum. Hun skrev bl.a. bogen Den Afrikanske Farm i 1937, hvor hun beskriver sit liv i Afrika. 97
  • 98.
    Internationale alliancer ogsamarbejde Efter 2. Verdenskrig har Danmark været med i en række inter- nationale alliancer og deltaget i internationalt samarbejde: • FN: I 1945 blev Danmark medlem af FN, da organisationen blev dannet. • NATO: I 1949 blev Danmark medlem af NATO, da organisationen blev dannet. Danmark havde været neutralt i international politik siden 1864. Men med medlemskabet af NATO opgav Danmark sin neutralitetspolitik. • EU: I 1973 blev Danmark medlem af EF (i dag EU). Danmark har dog nogle forbehold over for dele af samarbejdet i EU. Fx har Danmark ikke indført den fælles europæiske valuta, euroen, men har beholdt den danske valuta, kronen. 98
  • 99.
    Ordliste afskedsbegæring dokument, hvor fx en minister beder om lov til at holde op med at være minister. besætte tage et land eller et område ved at bruge magt, fx våben. bryde med holde op med at arbejde sammen med. bryde sammen gå i stykker. bøje sig acceptere et eller andet uden at protestere. døbe præsten i en kristen kirke hælder lidt vand på en persons hoved, hvis personen gerne vil være medlem af et kristent trossamfund - hvis det er et lille barn, får barnet også et navn. dåbsattest dokument, hvor der står navn, fødselsdag, fødested og navn på forældre – et lille barn får en dåbsattest, når det er blevet døbt i fx folkekirken eller et godkendt trossamfund. få indflydelse være med til at bestemme. hede område uden skov, hvor jorden er tør og sandet, og hvor der kun kan vokse specielle planter, fx lyng. krigsbytte ting, som krigere har taget fra dem, de er i krig med, eller som de har røvet fra folk. lide nederlag tabe. præget af karakteriseret af - her: at man mærkede modstandskampen mere og mere i samfundet. sprængstof noget materiale, som kan eksplodere, fx dynamit. styrke gøre stærkere. togt rejse til et eller flere steder for fx at røve eller føre krig. 99
  • 100.
    Kolofon Udgiver Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Tlf. 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39 E-post: inm@inm.dk www.nyidanmark.dk Redaktion Fakta om Danmark – Læremateriale til medborgerskabsprøven er udarbejdet af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i samarbejde med eksterne fagkonsulenter. 1. udgave Redaktionen afsluttet april 2011. Elektronisk ISBN 978-87-92701-37-4 Design Cadpeople A/S Fotos POLFOTO Istock.com Dreamstime.com Cadpeople Udenrigsministeriet Scanpix Mikkel Grabowski Ole Akhøj Jan Kofod Winther DenmarkMediacenter.com DSB (Jens Hasse/Chili foto) Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Aarhus Kommune (AffaldVarme Aarhus) Publikationen distribueres via www.nyidanmark.dk 100