Innovative indkøb i sundheds- og plejesektoren kan bruges som redskab til at skabe værdifulde og bæredygtige velfærdsløsninger. Disse præsentationer giver et bud på, hvordan dette kan gøres i praksis og tager på forskellig vis fat på værdien i dialog. Præsentationerne blev vist d.20.november 2014 i forbindelse med en nordisk konference støttet af Nordic Innovation.

1. Innovation i EU-udbud
-juridiske erfaringer fra indkøbere i de nordiske lande
-Tina Pilhlkjær Gade
-Steffan Stuhr Petersen
-Iben Kromann

3. Nuværende seng i psykiatrien

8. 8
21-11-2014
Hvordan bør OPI etableres?
• Fase 1 – Indledende fase
• Vurdering af projektidé og projektets egnethed som OPI-projekt
• Afklaring af overordnet udviklingsmål
• Fase 2 - Afklaringsfase
• Afklaring af partnerinteressenter og disses interesser
• Overordnet afklaring af partnernes påtænkte projektbidrag, finansiering og rettighedsfordeling
• Afstemning til statsstøtteregler og eventuel udbudsfrihed
• Indgåelse af OPI præprojektaftale
• Fase 3 – Præprojektfase
• Detaljering af OPI-projektets mål, forløb, finansiering og organisering
• Fastlæggelse af vilkår, der sikrer mod efterfølgende inhabilitet
• Indgåelse af OPI projektaftale
• Fase 4 – Projektfase
• Projektforløb (Forundersøgelser, udvikling af løsning, test af projektresultat samt demonstration)

9. Projektgruppen kontaktede jurister sent
Gjorde det nogen forskel?
JA

10. Hvorfor?
Fordi man ikke havde gennemtænkt de muligheder, der kunne have givet
en mere smidig udbudsproces f.eks. ved valg af udbudsform ELLER
måske helt kunne have medført udbudsfrihed.
Fordi juristernes sene involvering blev oplevet af projektgruppen som en
stækkelse af innovationen i stedet for en styrkelse af innovationen.

11. Hvilke muligheder er der?
F.eks. Udbudsfrihed iht. Udbudsdirektivets art. 16 f:
• Udbudsdirektivet finder ikke anvendelse på kontrakter om
tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling, bortset fra dem,
• hvis udbytte udelukkende tilhører den ordregivende myndighed til brug for egen
virksomhed,
• hvis tjenesteydelsen i fuldt omfang betales af den ordregivende myndighed.

12. Udbudsfrihed opnås derfor, når
• det er rene projektsamarbejder (Ikke gensidigt bebyrdende, dvs. ikke vederlag
for anskaffelse, men evt. finansiering af aktivitet, husk dog
statsstøtteproblematik)
• det er indkøb (gensidigt bebyrdende),
• hvis det er køb af tjenesteydelser om forskning og udvikling og udbyttet ikke
udelukkende tilfalder den ordregivende myndighed eller
• tjenesteydelsen ikke fuldt ud betales af ordregiveren

13. Klagenævnet for Udbud, 27.3-2012
• En betydelig del af opgaverne var forskning og udvikling
• Ubyttet tilhørte ikke udelukkende den ordregivende myndighed, da AU/DMU
havde ret og pligt til at offentliggøre resultater
• Der var tale om en blandet kontrakt, hvor delopgaver isoleret set ville være
udbudspligtige
• Udgiften til de påklagede opgaver udgjorde kun 12,4 mio. kr. ud af en bevilling på
144,5 mio.
• Ikke pligt til at udbyde delopgaver særskilt, når de var af underordnet betydning i
forhold til aftalens hovedformål
• De påklagede opgaver var underordnede, og hovedformålet var forskning og
udvikling
• Der forelå derfor ikke udbudspligt efter art. 16 f

14. Udbudsfrihed - konklusion
• Udviklingsprojektets mål skal have interesse for både den offentlige og
den private part.
• Udviklingsprojektet kan og skal derfor ikke alene frembringe en bedre
løsning for den offentlige part, men bringe en løsning frem til
kommercialisering.
• Husk at inddrage juristerne fra begyndelsen!

15. Legal guidelines: Public Procurement of Innovative
solutions

16. What have we done?
The data of the report consists of:
• A desk research and analysis of existing tools and guidelines in the Nordic
countries and EU, reports and publications (“Overview of legal barriers and
guidelines in the Nordic countries”)
• A questionnaire about the practical implementation of Public Procurement of
Innovative solutions Pre-Commercial Procurement answered by 52 procurers
and lawyers in Denmark, Finland, Norway and Sweden (“Comparison of
guidelines in the Nordic countries”), and
• Interviews with a Danish procurement lawyer and the project partners
(procurers, lawyers and other professionals)

17. The questionnaire
• Purpose was to identify legal barriers and existing legal tools for
innovative procurements and projects
• It was sent to procurers in Finland, Norway, Sweden and Denmark
• Comparison of the legal barriers and existing legal tools in the Nordic
countries.
• The answers were collected and analysed.
• Interesting conclusions

18. Identification of legal barriers and existing
legal tools for innovative health care
procurement
• State aid
• IPR (Intellectual Property Right)
• Transparency
• Equal treatment
• Form of tender

19. What do you see as the major limitation for state aid
innovation projects?
• “I think that it is the lack of information.
And I think that people think that it is not ok to make cooperation with
companies because of public procurement law” (FI)
• “My contract part in such a contract felt that the contract would take
away their possibility to commercialize the final product.” (NO)

20. What do you see as the major limitation associated
with intellectual property rights (IPR) in projects?
• Very little knowledge of IPR in general - and some managers have
unrealistic expectations.” (DK)
• “There is no focus on the potential value of IPR from neither the public
nor the private company. Neither party sees it as a positive or is aware of
it. Establishing IPR is costly and often takes to long.” (NO)

21. The public institutions should free of any charge
make organization and resources available
for private companies - Please elaborate on your
answer
• “Absolutely - if the public sector wants innovation they should open up
their organizations and invite companies to visit, follow, investigate and
question the work, the processes etc.” (DK)

22. Transparency
What was the insecurity referring to?

23. Equal treatment
• “Small and midsized enterprises cannot deal with EU-directives” (DK)

24. Do you find it easy to comply with the principles of equal
treatment in innovative projects?

25. Which form of tender or exclusion for tender did you choose for your
innovative project?

26. Comparison of existing legal tools for Nordic health care
procurement
Conclusions from the questionnaire:
• Innovation projects in the Nordic countries receiving state aid is known but not to a great
extent. Most knowledge of such projects in Norway.
• Wish for more knowledge and guidance about IPR. Differences between the Nordic countries
seems slim.
• Contracting authorities are very careful about securing needed documentation to assure
transparency and equal treatment, and the main part of them finds it easy to secure.
• A gap between the suppliers’ knowledge of risk, and the contracting authorities’ knowledge
of risk according transparency
• Most of the asked contracting authorities do not see the possibilities in other forms of
tender than the two most common used.