Præsentation af tonesystemet i den vestlige musik med forklaring af diverse begreber i den forbindelse.

1. TonerneTonerne
Tonesystemet i vestlig musikTonesystemet i vestlig musik

2. Vi skal se:Vi skal se:
 Hvad er en tone modsat en naturlyd.Hvad er en tone modsat en naturlyd.
 Hvad der afgør en tones højde.Hvad der afgør en tones højde.
 Tonernes navne, stamtonerne og deTonernes navne, stamtonerne og de
afledte toner.afledte toner.

3. Tone kontra naturlydTone kontra naturlyd
 En naturlyd har ikke enEn naturlyd har ikke en
bestemt tonehøjde.bestemt tonehøjde.
 Har uregelmæssigtHar uregelmæssigt
svingningstal.svingningstal.
 Bruges i et vist omfangBruges i et vist omfang
til musik (f. eks.til musik (f. eks.
trommer, bækken)trommer, bækken)
 Dannes på mangfoldigeDannes på mangfoldige
måder omkring os.måder omkring os.
 En tone har en bestemtEn tone har en bestemt
tonehøjde.tonehøjde.
 Har regelmæssigtHar regelmæssigt
svingningstal.svingningstal.
 Er den altovervejendeEr den altovervejende
bestanddel af musikbestanddel af musik
 Dannes på 4 måder.Dannes på 4 måder.

4. Fire måder at danne enFire måder at danne en
tonetone
1.1. Vort stemmebåndVort stemmebånd
vibrerer (sang)vibrerer (sang)
2.2. LuftstrømmenLuftstrømmen
brydes gennem rørbrydes gennem rør
3.3. Der slås påDer slås på
genstandegenstande
4.4. Strenge bringes iStrenge bringes i
svingninger.svingninger.

5. TonehøjderTonehøjder
 Tonehøjden afgøres af tre ting:Tonehøjden afgøres af tre ting:
1.1. Hvor stramt det vibrerende legeme er.Hvor stramt det vibrerende legeme er.
1.1. Strengene strammes for at hæve tonen, slappes for atStrengene strammes for at hæve tonen, slappes for at
sænkesænke
2.2. Stemmebåndet strammes og slappes, når vi synger.Stemmebåndet strammes og slappes, når vi synger.
2.2. Hvor tykt det er, jo tykkere jo dybere.Hvor tykt det er, jo tykkere jo dybere.
1.1. Rørets tykkelse på et blæseinstrument.Rørets tykkelse på et blæseinstrument.
2.2. Strengenes tykkelse på et strengeinstrument.Strengenes tykkelse på et strengeinstrument.
3.3. Hvor langt det er, jo længere jo dybere.Hvor langt det er, jo længere jo dybere.
1.1. Længden af stemmbåndet hos en sanger.Længden af stemmbåndet hos en sanger.
2.2. Røret, hvori luften vibrererRøret, hvori luften vibrerer
3.3. Strengenes længdeStrengenes længde

6. TonehøjderTonehøjder
 Mundbuen, som bareMundbuen, som bare
er en almindelig bue,er en almindelig bue,
der sættes vedder sættes ved
munden for atmunden for at
forstærke, dannerforstærke, danner
tonehøjden ved attonehøjden ved at
den strammes ogden strammes og
slækkes.slækkes.

7. TonehøjderTonehøjder
 Harpens form gør, atHarpens form gør, at
strengene harstrengene har
forskellig længde ogforskellig længde og
derved dannerderved danner
forskellige toner.forskellige toner.
 Jo længere streng, joJo længere streng, jo
dybere tone.dybere tone.
 Samme princip gørSamme princip gør
sig gældende isig gældende i
klaverets ”indmad.”klaverets ”indmad.”

8. TonehøjderTonehøjder
 Går vi tæt på harpen, vil vi se, at deGår vi tæt på harpen, vil vi se, at de
lange (og dermed dybe strenge) også erlange (og dermed dybe strenge) også er
tykke, de korte (og dermed høje) ertykke, de korte (og dermed høje) er
tynde.tynde.
 Hvis de alle havde samme tykkelse, såHvis de alle havde samme tykkelse, så
ville nogen af dem være så stramme, atville nogen af dem være så stramme, at
de knækkede, andre så slappe, at dede knækkede, andre så slappe, at de
ikke ville give en tone fra sig.ikke ville give en tone fra sig.

9. TonehøjderTonehøjder
 På guitaren og andrePå guitaren og andre
strenge instrumenter erstrenge instrumenter er
alle de løse strenge ligealle de løse strenge lige
lange.lange.
 Deres tone afgøresDeres tone afgøres
derfor helt af tykkelsen.derfor helt af tykkelsen.
 Vi får så mere end de 6Vi får så mere end de 6
toner ved at sættetoner ved at sætte
fingrene på gribebrættet,fingrene på gribebrættet,
med andre ord, vimed andre ord, vi
forkorter strengen medforkorter strengen med
fingrene.fingrene.

10. Stamtonernes navneStamtonernes navne
 Vi skelner mellemVi skelner mellem
to typer toner:to typer toner:
1.1. Stamtoner (deStamtoner (de
hvide tangenter påhvide tangenter på
klaveret).klaveret).
2.2. Afledte toner (deAfledte toner (de
sorte tangenter påsorte tangenter på
klaveret).klaveret).

11. Stamtonernes navneStamtonernes navne
 Stamtonernes navne er – bortset fra enStamtonernes navne er – bortset fra en
enkelt – de fire første bogstaver ienkelt – de fire første bogstaver i
alfabetetalfabetet
 a h c d e f ga h c d e f g
 Når man når til enden, begynder manNår man når til enden, begynder man
forfra, som en trappeopgang, derforfra, som en trappeopgang, der
begynder med en ny afsatsbegynder med en ny afsats

12. Hvordan skelner vi toHvordan skelner vi to
toner med sammetoner med samme
navn?navn?
 Et område fra en tone til den anden med samme navnEt område fra en tone til den anden med samme navn
kaldes en oktav.kaldes en oktav.
 De oktaver, der er til rådighed i vort tonesystem, kaldesDe oktaver, der er til rådighed i vort tonesystem, kaldes
ved nedenstående navne.ved nedenstående navne.
 Tonen i oktaverne kaldes så efter oktaven, f. eks. C iTonen i oktaverne kaldes så efter oktaven, f. eks. C i
enstrenget oktav kaldes enstrenget c.enstrenget oktav kaldes enstrenget c.

13. Guitarens lejeGuitarens leje
 Guitaren går fra … E (den tykke E-streng, løst).Guitaren går fra … E (den tykke E-streng, løst).
 Den går helt op til … E, når man lærer at spille op adDen går helt op til … E, når man lærer at spille op ad
halsen (den tynde E-streng, 12. bånd).halsen (den tynde E-streng, 12. bånd).
 Har man mulighed for at spille over 12. bånd, så kanHar man mulighed for at spille over 12. bånd, så kan
man kommme helt op på … E, eller mere.man kommme helt op på … E, eller mere.

14. De afledte tonersDe afledte toners
navnenavne
 Når man ser påNår man ser på
tangenterne, så ertangenterne, så er
der to par toner, derder to par toner, der
ikke har en sortikke har en sort
tangent imellem sig:tangent imellem sig:
1.1. e og fe og f
2.2. h og ch og c

15. De afledte tonersDe afledte toners
navnenavne
 De afledte tonerDe afledte toner
navngives efter dennavngives efter den
stamtone, de er afledt af.stamtone, de er afledt af.
 Når der sættes et # vedNår der sættes et # ved
den, hæves tonen enden, hæves tonen en
halv tone og den afledtehalv tone og den afledte
tone benævnes ved attone benævnes ved at
tilføje –is, altså f# = fis.tilføje –is, altså f# = fis.
 Når der sættes et b vedNår der sættes et b ved
den, hæves tonen enden, hæves tonen en
halv tone og den afledtehalv tone og den afledte
tone benævnes ved attone benævnes ved at
tilføje –es, altså gtilføje –es, altså gbb
= ges.= ges.
 Ved toner, som er nævntVed toner, som er nævnt
efter vokaler, sættesefter vokaler, sættes
bare –s, altså abare –s, altså abb
= as= as

16. Skrupskørt?Skrupskørt?
 OBS! En undtagelse: hOBS! En undtagelse: hbb
hedder b, det har manhedder b, det har man
vedtaget på kontinentet.vedtaget på kontinentet.
 Det engelske musiksprog kalder h for b, mereDet engelske musiksprog kalder h for b, mere
logisk.logisk.
 De afledte toner får to navne, alt efter om deDe afledte toner får to navne, alt efter om de
nævnes efter tonen over dem eller under dem.nævnes efter tonen over dem eller under dem.
 E# kan forekomme, det er så lig med f, menE# kan forekomme, det er så lig med f, men
kaldes eis. Ligeledes ckaldes eis. Ligeledes cbb
= h, kaldes ces.= h, kaldes ces.
 Skørt? Ja, måske, men sådan er det blevet viaSkørt? Ja, måske, men sådan er det blevet via
musikhistoriens ulogiske gang. Spekuler ikkemusikhistoriens ulogiske gang. Spekuler ikke
for meget.for meget.

17. MelodiMelodi
 Toner spillet efter hinanden i rækkefølgeToner spillet efter hinanden i rækkefølge
danner en melodi. Her ser vi starten afdanner en melodi. Her ser vi starten af
Lille Peter EdderkopLille Peter Edderkop
 C c c d e e e dC c c d e e e d

18. HarmoniHarmoni
 Toner spillet samtidig danner enToner spillet samtidig danner en
samklang.samklang.
 Den kan være disharmonisk, som C ogDen kan være disharmonisk, som C og
C#.C#.
 Den kan være harmonisk, som C og E.Den kan være harmonisk, som C og E.
 C E G danner en C-dur treklang.C E G danner en C-dur treklang.

19. Det var en intro.Det var en intro.
 God fornøjelse med videre læring.God fornøjelse med videre læring.