Active citizenship & Diversity - Article brought by Jyllandsposten, February 2016

1. 28 JYLLANDS-POSTEN | SØNDAG DEN 7. FEBRUAR 2016
Q&A
Du kalder dig liberal feminist – hvorfor og
hvad betyder det i grunden?
»Jeg anser ikke mig selv som en anderledes
feminist, men er bare både feminist og libe-
ral. Det vil sige, at jeg går ind for lige mulighe-
der for mænd og kvinder, og det mener jeg
ikke, vi har i dag. Alle tal viser stadig, at vi
halter bagefter i forhold til løngab, barselsfor-
hold og meget andet. Jeg er samtidig liberal,
så jeg går ind for det enkelte menneskes frie
valg, de frie markedskræfter, bæredygtig
vækst, og jeg tror på, at en stærk erhvervspo-
litik kan finansiere vores velfærdssamfund.
Men når jeg begynder at tale om ligestilling til
mine venner i det blå Danmark, så vender de
det hvide ud ad øjnene. Ligestilling, det har
vi jo allerede. Omvendt, når jeg så taler med
dem ovre på den anden side, så siger de, at
jeg ikke er rigtig feminist, fordi jeg er liberal.«
Kan de ikke have ret i, at der er et modsæt-
ningsforhold i at ville kæmpe for ligestilling,
men samtidig være imod at lovgive om det?
»Nej, men der er helt klart en berøringsangst
over for det her emne. Både blandt liberale og
ikke-liberale. I vores nabolande ser man det
som et problem, at vi ikke udnytter vores res-
sourcer. I Danmark hersker der derimod en
idé om, at ligestilling skal komme af sig selv.
Her ser vi det som et problem, hvis virksom-
heder forsøger at forbedre ligestillingsmæs-
sige forhold og f.eks. arbejder med en strategi
om at få flere kvinder på ledelsesposterne.
Der er en opfattelse af, at hvis du tager en le-
delsesmæssig beslutning på baggrund af
køn, så vælger du ikke de bedste. Det skal
være op til den enkelte og ikke noget, der skal
bestemmes oppefra, ej heller af politikerne.«
Men det er vel i grunden en ret liberal tanke?
»Ja, men vi lovgiver os jo ud af rigtig mange
andre ting. Formelt set er der en berørings-
angst over for at se ligestilling som en sam-
fundsøkonomisk mulighed. Det kan godt
være, vi ikke er enige om, at det er en udfor-
dring, at der ikke er ligestilling på direktions-
gangene, men hvis vi taler om kvinder, karri-
ere og erhverv, så viser alle undersøgelser
bare, at en øget kønnet balance i ledelsen
også giver en bedre bundlinje i virksomhe-
derne og dermed er med til at skabe flere job.
Så det vil være det intelligente at gøre. Og
den liberale agenda med det frie valg, og at li-
gestillingen skal komme af sig selv, er bare for
langsom. Der vil med den nuværende udvik-
ling ifølge World Economic Forum være lige-
stilling i Danmark i år 2095 – og så er det glo-
bale tog altså kørt. Det går for langsomt, og
det koster job.«
Så skal vi alligevel lovgive os til ligestilling?
»Jeg er ikke fortaler for at lovgive os ud af
skævheden, men vi bliver nødt til at forstå,
hvorfor vi vikingekvinder ikke kan finde ud
af det. Vi går jo i stå i Danmark. På World Eco-
nomic Forums ligestillingsindeks er vi faldet
fra femtepladsen helt ned til 14. pladsen. Vi
har meget at takke de gamle 70'er-feminister
for – den position, vi har i dag, er ikke kom-
met af sig selv, og vi skal alle sammen huske
at holde det ved lige.«
Hvad skal vi så gøre?
»Vi skal først og fremmest blive enige om, at
det er et problem. Og så skal vi integrere det i
virksomhederne som et strategisk fokusom-
råde. Endelig skal vi finde et andet ord for fe-
minisme og ligestilling, for vi har også et re-
torisk problem, hvor halvdelen af den danske
befolkning lukker ørerne, når de hører de
ord. Men det at have et feministisk livssyn
handler ikke om at være mand eller kvinde.
Det handler om at se ligestilling som en øko-
nomisk intelligent vækst-driver og en intern
ressource i virksomheden. Vi skal have vikin-
gekvinder med ind – fordi det nytter.«
Men der er vel stadig reelle problemer ift. at
være kvinde og balancere karriere og familie?
»Der er helt sikkert en masse udfordringer for
kvinderne med langsigtede effekter, men
hvorfor er det, at vi kun italesætter det som
et problem for kvinder og ikke for mænd? Vi
kommer så ofte til at tale om, hvor svært det
er for os kvinder, og det kræver da også en
masse fra- og tilvalg. Men vi glemmer bare at
tale om den fest, vi også kunne have. Som
kvinder, som virksomheder, som samfund.
Vi taler kun om lidelsen.«
Hvad med kvindernes frie valg?
»Jeg går helt klart ind for, at enhver skal
vælge det, der er bedst for dem. Jeg siger
bare, at det har en pris, samfundsmæssigt,
når vi ikke er gode nok til at udnytte de res-
sourcer, vi har her i landet. Og vi har stadig et
problem, når vi ser overskrifter i aviserne,
om at Helle Thorning-Schmidt ikke har mis-
set et forældremøde i sin tid som statsmini-
ster, og at Vestas' finansdirektør næsten må
gå ud og undskylde sit fravalg af børn. Det er
intimiderende. Ville man nogensinde spørge
en mand om det samme? Det siger rigtig me-
get om, at køn har stor betydning for, hvor-
dan vi opfatter hinanden. Det har vi hørt så
mange gange, men overskrifterne står der
altså stadig. Så vi skal have nogle ildsjæle på
banen, der ikke er bange for at sige ligestilling
og stå på mål for det. I et skandinavisk ledel-
sesmæssigt perspektiv har vi en flad struktur
og en åben debatkultur, men ceo'en er sta-
digvæk en mand, og hans personlige assi-
stent er stadig en kvinde. Og hvis man itale-
sætter det, bliver man hurtigt stemplet som
en gammel, sur feminist. Det er et problem.«
Hvad har du selv gjort?
»Da jeg skrev min mba om kvinder og le-
delse, mens mine børn var små for 20 år si-
den, fandt jeg bl.a. ud af, at det har en stor
pris at gå på deltid i en periode. Man kommer
bagud på point og skal løbe det i gang igen,
når man har perioder uden for arbejdsmarke-
det. Og jeg har i sin tid selv måttet genstarte
min karriere i en tid, hvor det bestemt var
mere acceptabelt at vælge mor-rollen til, end
at vælge karriere-rollen til. Jeg har f.eks. op-
levet at få anonyme breve i min postkasse,
hvor der stod, at jeg var en dårlig mor, der
bare tænkte på at tjene penge. Det var meget
grænseoverskridende. Vi har stadig nogle ud-
fordringer i forhold til, hvordan vi opfatter en
rigtig kvinde/mand og mor/far. Kvinder skal i
høj grad svare på spørgsmål, hvor deres pri-
vatliv bliver blandet ind i deres professio-
nelle liv. Det er et problem, at vi ikke er kom-
met længere. Jeg kunne godt få skyld for at
prædike, at alle kvinder skal ud og gøre karri-
ere. Men nej, det handler om, at Danmark får
noget godt ud af at få alle ressourcer i spil.«
Vi skal have ligestilling ind som et strategisk fokusområde i virksomhederne, mener den liberale
feminist, Jette Bjerrum. Ellers kommer det til at koste på bundlinjen. FOTO: PR
Feminisme og ligestilling er et vækstparameter og en indbydelse til en samfundsmæssig økonomisk fest.
Så lad os da for pokker tage med til festen, lyder opfordringen fra erhvervskvinde og liberal feminist Jette Bjerrum.
JETTE BJERRUM | w@jp.dk
Vikingekvinderne skal med til festen
BLÅ BOG:
JETTE BJERRUM
Født 1965. General Manager for
Tracer Pharma
Medlem af bestyrelsen i netvær-
ket Erhvervskvinder
Uddannelse: MBA fra Henley
Management College, HD(O) fra
Aalborg Universitet
Liberal feminist og medlem af
partiet Venstre og af Aalborg
Kommunes Ligestillingsudvalg
Der vil med den
nuværende udvikling
ifølge World Economic
Forum være ligestilling
i Danmark i år 2095 –
og så er det globale
tog altså kørt.