Energirenovering og Indeklima Hvordan skabes godt indeklima ved energirenovering?

1. Teori
Indeklimaet i en bygning er en vigtig faktor, når det kommer til beboernes sundhed
og velvære. Ved energirenoveringer er det derfor essentielt at tage hensyn til
indeklimaet for at sikre et sundt og behageligt miljø (1). Der er flere faktorer, som kan
påvirke indeklimaet i en bygning, såsom ventilation, isolering og belysning.
Når man gennemfører en energirenovering, kan det påvirke indeklimaet i bygningen
på flere måder. De mest almindelige måder, som energirenovering kan påvirke
indeklimaet på, er ved at forbedre ventilationen og isoleringen i bygningen.
Forbedret ventilation betyder, at der skabes en bedre luftkvalitet i bygningen. Dette
opnås ved at installere et mere effektivt ventilationssystem eller ved at gøre det
muligt at åbne vinduerne i bygningen. Bedre ventilation kan mindske risikoen for
skimmelsvamp, allergier, hovedpine og træthed, da det kan fjerne skadelige stoffer
og sikre tilstrækkelig ilt i rummene. Når ventilationssystemet forbedres, kan det også
mindske risikoen for radonindtrængen og forurening fra udstødningsgasser og andre
partikler.
Forbedret isolering betyder, at varmen holdes bedre inde i bygningen om vinteren og
ude om sommeren. Dette kan føre til en mere behagelig temperatur i bygningen året
rundt, da det kan mindske kulde- og varmeudsvingene. Bedre isolering kan også
nedsætte risikoen for kondensdannelse og skimmelsvamp, da fugtigheden i
bygningen kan reduceres.
Derudover kan energirenoveringer også påvirke indeklimaet ved at ændre på
lydniveauet i bygningen. For eksempel kan installation af mere støjreducerende
vinduer og døre eller efterisolering af rummene mindske lyd fra trafik, vind og andre
omgivelsesstøj.
Det er vigtigt at understrege, at selvom energirenoveringer kan have positive effekter
på indeklimaet, så kan de også have negative effekter, hvis ikke de udføres korrekt.
For eksempel kan mangelfuld ventilation føre til dårlig luftkvalitet og risiko for
sygdom, mens overdreven isolering kan føre til fugt- eller skimmelsvamp problemer.
Derfor er det vigtigt at have fokus på alle relevante aspekter af indeklimaet, når man

gennemfører en energirenovering, og sikre, at den udføres på en korrekt og
bæredygtig måde.
1.2 Udviklingen af energivenlige ejendomme
Over tid har der været en stigende bevidsthed om energiforbrug og miljøpåvirkning,
hvilket har ført til en øget opmærksomhed på en boligs energimæssige stand. I
Danmark har energimærkning af boliger eksisteret siden 1997, men det var først i
2006, at det blev obligatorisk for alle boliger, der blev solgt eller udlejet.
Siden da har kravene til energieffektivitet i bygningsreglementet også ændret sig, og
der er sket en række teknologiske fremskridt inden for isolering, ventilation og
varmeanlæg. Dette har medført et øget fokus på energirenovering af eksisterende
boliger, med det formål at forbedre deres energimæssige standard og mindske deres
CO2-udledning.
En analyse af efterlevelsen af bygningsreglementets energikrav fra 2021 viste, at
25% af parcelhusejerne havde energirenoveret deres bolig ved at renovere
klimaskærmen og/eller varmeinstallationerne (3) . Dette indikerer en øget
opmærksomhed på energieffektivitet, selvom det stadig er en mindre del af ejerne,
der har gennemført energirenoveringer.
Energimærkerne har også ændret sig over tid, med en stramning af kravene til
energieffektivitet. Denne ændring betød, at mange boliger pludselig fik en lavere
karakter, hvilket førte til kritik fra nogle ejere. Imidlertid har det også ført til et øget
fokus på energirenovering hos boligejerne, som ønsker at forbedre deres
energimærke.
Generelt set kan det ses, at der er en øget bevidsthed om energieffektivitet og
miljøpåvirkning i samfundet, hvilket har medført et øget fokus på en boligs
energimæssige stand. Dette har ført til ændringer i kravene til energieffektivitet og
energimærkningen af boliger over tid.
Ifølge "Vejen til grønnere ejendomme i Danmark" (4) kataloget udgivet af
EjendomDanmark, har de bla. følgende forslag til energivenlige udviklinger af
ejendomme:

1. Energifællesskaber: EjendomDanmark foreslår at oprette
energifællesskaber, hvor flere ejere af ejendomme kan samarbejde om at
producere og dele grøn energi. Dette forslag er en del af den større
målsætning om at reducere CO2-udledningen og øge andelen af vedvarende
energikilder i Danmark. Ved at samarbejde om produktionen af grøn energi i
fællesskab kan man opnå større effektivitet og mindske omkostningerne. Det
vil også skabe incitament for flere ejendomsejere til at investere i grøn energi,
da det bliver både lettere og mere rentabelt at gøre dette via fællesskaber.
2. Grønne lån: EjendomDanmark anbefaler, at finanssektoren udvikler grønne
lån, som gør det nemmere og billigere for ejere af ejendomme at finansiere
grønne investeringer. Dette er et vigtigt forslag, da mange ejendomsejere kan
opleve det som en stor økonomisk byrde at investere i grøn energi. Med
grønne lån kan man tilbyde attraktive finansieringsmuligheder, som gør det
lettere at finansiere investeringer i energirenovering og vedvarende
energikilder. Dette vil også bidrage til at øge efterspørgslen efter grønne
løsninger på ejendomsmarkedet.
3. Digitalisering: EjendomDanmark anbefaler, at man bruger digitale løsninger
til at overvåge og optimere energiforbruget i ejendomme. Ved at bruge
intelligente systemer og automatiseringsteknologi kan man opnå en mere
præcis måling af energiforbruget og identificere områder, hvor der kan sættes
ind for at reducere energiforbruget. Det kan også føre til mere effektiv drift af
bygningernes tekniske installationer og dermed mindske energispild. På
længere sigt kan digitaliseringen resultere i større besparelser og mere
effektiv udnyttelse af energien i ejendommene.
4. Implementering af vandbesparende teknologier: Dette forslag går ud på at
implementere vandbesparende teknologier i ejendomme. Dette kan omfatte
installation af vandbesparende armaturer og toiletter, samt anvendelse af
regnvand til vanding og rengøring. Implementering af vandbesparende
teknologier kan bidrage til at reducere vandforbruget i bygninger og mindske

belastningen på vandressourcerne.
5. Fremme af bæredygtige indkøb: Dette forslag handler om at fremme
bæredygtige indkøb i ejendomme, fx ved at vælge produkter og materialer
med lav miljøbelastning samt produkter, der kan genanvendes eller
genbruges. Desuden kan man sikre, at leverandører og entreprenører
overholder bæredygtighedskriterier og certificeringer.
Desuden byder boligsiden (5) ind med følgende forslag:
1. Anvendelse af regnvand: Anvendelse af regnvand kan hjælpe med at
reducere vandforbruget i hjemmet og belastningen på kloaksystemet.
Regnvand kan opsamles i en tank og bruges til toiletskyl og tøjvask. Det kan
også anvendes til havevanding, da det er en mere bæredygtig og billigere
løsning end at bruge rent drikkevand.
2. Etablering af solcelleanlæg: Etablering af solcelleanlæg kan hjælpe med at
producere ren energi og reducere afhængigheden af fossile brændstoffer.
Solcelleanlæg kan enten installeres på taget eller som fritstående enheder i
haven. På trods af en højere indledende omkostning, kan solcelleanlæg være
en god investering på lang sigt, da de kan reducere el-regningen og bidrage til
en mere bæredygtig energiforsyning.
1.2 Energirenovering og Indeklima
Når man gennemfører en energirenovering, kan det påvirke indeklimaet i bygningen
på flere måder (6). De mest almindelige måder, som energirenovering kan påvirke
indeklimaet på, er ved at forbedre ventilationen og isoleringen i bygningen.
Forbedret ventilation betyder, at der skabes en bedre luftkvalitet i bygningen. Dette
opnås ved at installere et mere effektivt ventilationssystem eller ved at gøre det
muligt at åbne vinduerne i bygningen. Bedre ventilation kan mindske risikoen for

skimmelsvamp, allergier, hovedpine og træthed, da det kan fjerne skadelige stoffer
og sikre tilstrækkelig ilt i rummene. Når ventilationssystemet forbedres, kan det også
mindske risikoen for radonindtrængen og forurening fra udstødningsgasser og andre
partikler.
Forbedret isolering betyder, at varmen holdes bedre inde i bygningen om vinteren og
ude om sommeren. Dette kan føre til en mere behagelig temperatur i bygningen året
rundt, da det kan mindske kulde- og varmeudsvingene. Bedre isolering kan også
nedsætte risikoen for kondensdannelse og skimmelsvamp, da fugtigheden i
bygningen kan reduceres.
Derudover kan energirenoveringer også påvirke indeklimaet ved at ændre på
lydniveauet i bygningen. For eksempel kan installation af mere støjreducerende
vinduer og døre eller efterisolering af rummene mindske lyd fra trafik, vind og andre
omgivelsesstøj.
Det er vigtigt at understrege, at selvom energirenoveringer kan have positive effekter
på indeklimaet, så kan de også have negative effekter, hvis ikke de udføres korrekt.
For eksempel kan mangelfuld ventilation føre til dårlig luftkvalitet og risiko for
sygdom, mens overdreven isolering kan føre til fugt- eller skimmelsvampproblemer.
Derfor er det vigtigt at have fokus på alle relevante aspekter af indeklimaet, når man
gennemfører en energirenovering, og sikre, at den udføres på en korrekt og
bæredygtig måde.
En af de væsentligste faktorer for et godt indeklima er ventilation. God ventilation er
nødvendig for at regulere luftkvaliteten og fjerne overskydende fugt. Dette kan opnås
ved at installere mekanisk ventilationsudstyr eller ved at åbne vinduer og døre
regelmæssigt. Ved at sikre god ventilation vil man også kunne reducere risikoen for
skimmelsvamp og andre former for forurening.
Desuden bør Isolering af bygningens ydre også tages højde for (4), da en godt
isoleret bygning vil reducere varmetabet, hvilket vil bidrage til en stabil og behagelig
indetemperatur. En stabil temperatur er med til at øge komforten i rummene og
forbedre arbejds- og livskvaliteten. Isolering af bygningen kan opnås ved at

efterisolere taget og ydervæggene, og ved at udskifte gamle døre og vinduer med
moderne og energieffektive modeller.
Det leder os imod vinduesudskiftning som har en markant betydning for indeklimaet -
Udskiftning af gamle og utætte vinduer med moderne og energieffektive vinduer vil
ikke kun reducere energiforbruget, men også forbedre indeklimaet. Moderne vinduer
er mere effektive til at holde varmen inde i bygningen, hvilket fører til en mere stabil
temperatur og mindre træk.
Desuden har moderne vinduer ofte bedre lydisolering, hvilket også kan bidrage til et
mere behageligt indeklima. Hertil skal vinduerne i bygningen også places, sådan at
der kan optimeres for de bedste lysindgangsvinkler. Ved at vælge energieffektive
belysningsløsninger kan man reducere energiforbruget i bygningen samtidig med, at
man forbedrer indeklimaet.
Det er også vigtigt at vælge belysning, der efterligner naturligt sollys for at skabe en
mere behagelig og produktiv arbejds- og hjemmeatmosfære.
Bygningsreglementet fastslår, at arbejds- og opholdsrum skal være velbelyste med
både dagslys og kunstig belysning, så folk ikke oplever gener på grund af forkert lys i
indeklimaet (6).
Når man tænker bæredygtig energirenovering, er kravene til lyskvalitet i forhold til
indeklimaet stadigvæk vigtige. Man skal dog tage hensyn til, hvordan man kan opnå
en god lyskvalitet på en energieffektiv måde.
En metode til at opnå energieffektiv belysning er ved at anvende LED-belysning,
som har en høj lysudbytte og samtidig bruger mindre energi. Derudover kan
anvendelsen af sensorer også hjælpe med at styre belysningen og sikre, at den kun
tændes, når der er brug for det, og slukker automatisk, når rummet er tomt.
En anden faktor, der kan have indflydelse på lyskvaliteten og energiforbruget i en
renoveringssituation, er valget af vinduer og døre. Vinduer med en lav U-værdi kan
bidrage til at reducere varmetabet og samtidig give mere naturligt lysindfald i
rummet.

Samtidig kan man også tænke på farverne i rummet, da lyse farver kan reflektere
mere lys og dermed skabe mere naturligt lysindfald. Dette kan også bidrage til at
reducere behovet for kunstigt lys og dermed energiforbruget.
Endelig kan man også overveje solafskærmning som en del af renoveringen, da
dette kan hjælpe med at reducere varmebelastningen og dermed bidrage til et mere
behageligt indeklima.
Luftfugtigheden er en endnu en ting, som skal tages i betragtning ved
energirenoveringer, da en for høj eller for lav luftfugtighed kan medføre problemer
med skimmelvækst, tør hud og øjne, og generelt dårlig luftkvalitet. Derfor bør man
kontrollere luftfugtigheden i bygningen og regulere denne for at undgå disse
problemer.
I Danmark er der fastsat krav til luftkvaliteten i indeklimaet for at sikre et sundt og
behageligt indeklima. Ifølge Indeklimaportalen skal der tilføres frisk luft for at
opretholde et behageligt indeklima.
I henhold til bygningsreglementet er der krav til luftskifte i beboelsesbygninger i
Danmark. Der skal være et grundluftskifte på 0,30 l/s pr. m² opvarmet etageareal (7).
Dette svarer ved normal rumhøjde omtrentligt til et luftskifte på 0,5 /h.
Derudover bør den relative luftfugtighed ligge mellem 40 og 60 procent for at
opretholde et behageligt indeklima . Om vinteren skal den også helst ligge under 40-
45 procent for at undgå fugtskader og skimmelsvamp.
Der er også grænser for, hvad der kan tillades af kemisk afgasning fra materialer og
produkter, da dette kan påvirke indeklimaet negativt. Arbejdstilsynet stiller også krav
til indeklimaet på arbejdspladser, herunder temperatur, træk, og luftkvalitet på grund
af fx støv og afgasning. Disse krav er fastsat for at beskytte arbejdstagerne mod
sundhedsskadelige effekter af dårligt indeklima.
Der er altså flere faktorer, som spiller ind i forhold til et godt indeklima ved
energirenoveringer, da energirenovering af en bygning kan have en betydelig
indvirkning på indeklimaet i form af ændringer i bygningens struktur og tekniske
systemer.

Energirenovering er ofte nødvendigt for at reducere energiforbruget og opnå en
mere bæredygtig energiløsning. Men samtidig er det vigtigt at tage hensyn til
indeklimaet, da det har stor betydning for beboernes sundhed og trivsel.
Det er også derfor der stilles krav til hhv. luftkvalitet, temperatur og lysforhold i
Danmark. Det er kravene til luftkvalitet er primært beskrevet i Arbejdstilsynets
vejledning nr. A.1.4 (9) om 'Rengøring og vedligeholdelse', hvor der bl.a. stilles krav
til tilførsel af friskluft og ventilationssystemer. I bygningsreglementet er der også krav
til ventilation i både beboelsesbygninger og enfamiliehuse.
2. Empiri
Hvis man undersøger, hvordan forskellige typer af ventilationssystemer påvirker
indeklimaet og energiforbruget i en eksisterende bygning, kan man kigge på data fra
målinger af luftkvalitet, temperatur og energiforbrug før og efter installation af
forskellige ventilationssystemer.
Når man installerer et ventilationssystem i en bygning, kan man optimere systemet til
at reducere energiforbruget samtidig med, at man sikrer et godt indeklima. Et
eksempel på et sådant system er et mekanisk ventilationsanlæg med
varmegenvinding (10). Et MVHR-system trækker frisk luft ind i bygningen og fjerner
brugt luft samtidig.
Et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding (MVHR) består typisk af
følgende tekniske komponenter:
1. Indblæsningsenhed: Indblæsningsenheden er ansvarlig for at tilføre frisk luft til
bygningen. Denne enhed kan være placeret i loftet eller på væggen og har typisk en
filterenhed, som renser den indgående luft.
2. Udsugningsenhed: Udsugningsenheden er ansvarlig for at fjerne den brugte luft
fra bygningen. Denne enhed kan også være placeret i loftet eller på væggen og har
ligeledes en filterenhed, som renser luften, der sendes ud.
3. Kanalsystem: Kanalsystemet forbinder indblæsnings- og udsugningsenhederne
og distribuerer frisk luft og fjernet luft gennem hele bygningen. Kanalsystemet skal
have isolering og tætningsmaterialer for at undgå varmetab.

4. Varmegenvindingsenhed: Varmegenvindingsenheden er en central del af
MVHR-systemet, og den genanvender varmeenergien i den fjernede luft til
forvarmning af den friske, kølige luft, der trækkes ind i bygningen.
Varmegenvindingsenheden består af en varmeveksler, som overfører varmen fra
den afgående luft til den indgående luftstrøm.
5. Kontrolsystem: Kontrolsystemet styrer ventilationsanlæggets funktioner, og det
kan være manuelt eller automatisk. Automatiske kontrolsystemer kan justere
ventilationshastighederne baseret på indendørs luftkvalitet og miljøforhold.
Generelt fungerer et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding ved, at den
brugte luft suges ud fra bygningen gennem udsugningsenheden og føres gennem
varmeveksleren i varmegenvindingsenheden.
Varmen i den fjernede luft overføres til den friske luft, der trækkes ind i bygningen
gennem indblæsningsenheden, og den opvarmede luft distribueres derefter gennem
kanalsystemet for at varme rummene op.
For at studere effekten af forskellige ventilationssystemer på indeklimaet og
energiforbruget, kan man foretage målinger i en eksisterende bygning før og efter
installationen af forskellige ventilationssystemer.
Man kan sammenligne CO2-niveauet, temperatur, luftfugtighed og partikler i luften
før og efter installationen. Energiforbruget for hvert ventilationssystem kan også
måles for at vurdere deres effektivitet.
En anden mulig metode til at undersøge effekten af forskellige ventilationssystemer
på indeklimaet i en eksisterende bygning kan være at bruge en t-test for to
uafhængige stikprøver. Dette kan gøres ved at måle indeklimaet i bygningen før og
efter installationen af hvert ventilationssystem og sammenligne resultaterne.
For eksempel kan man måle CO2-niveauet i bygningen før og efter installationen af
et centralt ventilationssystem og et decentraliseret ventilationssystem. Man kan så
bruge en t-test for at sammenligne gennemsnittet af CO2-niveauet i de to stikprøver
og evaluere, om der er signifikante forskelle mellem de to ventilationssystemer.

Hypotesen for testen kan være, at der ikke er nogen signifikant forskel mellem CO2-
niveauet i de to ventilationssystemer. Hvis testen viser, at der er en signifikant
forskel i CO2-niveauet mellem de to systemer, kan man konkludere, at et af
ventilationssystemerne er mere effektivt i at reducere CO2-niveauet i bygningen.
2.1 Eksempel
Lad os sige, at en eksisterende bygning med et areal på 1000 kvadratmeter og en
lofthøjde på 2,5 meter har et årligt energiforbrug på 200.000 kWh til opvarmning og
ventilation.
Efter installation af et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, som kan
reducere varmebehovet med 50%, ville det nye årlige energiforbrug være 100.000
kWh.
Dette betyder, at anlægget sparer 100.000 kWh om året, hvilket er en stor
besparelse i forhold til det oprindelige energiforbrug. Ud over besparelsen i
energiforbrug kan man også forvente en betydelig forbedring af indeklimaet i
bygningen, da den nye ventilation vil give bedre luftkvalitet og mindre risiko for
skimmelvækst og andre problemer relateret til fugt.
Det skal dog bemærkes, at præcis hvor meget energi der spares afhænger af flere
faktorer såsom bygningens placering, størrelse og klimaforhold. Men generelt vil
installationen af et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding have en
positiv effekt på både indeklimaet og energiforbruget.
Sådan en besparelse i energiforbruget kan naturligvis beregnes mere præcist, hvis
man har adgang til specifikke oplysninger om bygningen og dens klima. Her er en
mere teknisk beskrivelse af, hvordan man vil kunne beregne besparelsen i
energiforbruget:
For at beregne den forventede besparelse i energiforbruget ved implementering af et
mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, vil man normalt udføre en
detaljeret analyse af bygningsenergibehovet.

Dette vil omfatte en beregning af bygningens varmebehov baseret på dens
varmetab, klima og ønsket indendørstemperatur. Hvis man f.eks. antager, at
bygningen har en varmeisoleringsevne på 0,2 W/m2K, og at den ønskede
indendørstemperatur er 20°C, mens udendørstemperaturen er 0°C, så vil
varmebehovet være:
1000 m2 * 2,5 m * 0,2 W/m2K * (20°C - 0°C) = 10 kW
Hvis man antager, at ventilation af bygningen tegner sig for 25% af det samlede
energiforbrug, vil ventilationens energiforbrug være:
200.000 kWh/år * 0,25 = 50.000 kWh/år
Hvis man installerer et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, som kan
reducere varmebehovet med 50%, vil det nye varmebehov for bygningen være:
10 kW * 0,5 = 5 kW
Dette betyder, at den årlige besparelse i varmeenergi vil være:
(10 kW - 5 kW) * 8760 timer/år = 43.800 kWh/år
Når man tager højde for den reducerede mængde af varme, som skal produceres til
ventilationen, kan man nu beregne den samlede besparelse i energiforbruget:
(200.000 kWh/år - 43.800 kWh/år) = 156.200 kWh/år
Som man kan se, kan man ved at udføre en mere detaljeret analyse af
bygningsenergibehovet opnå mere præcise og pålidelige beregninger af den
forventede energibesparelse ved installation af et mekanisk ventilationsanlæg med
varmegenvinding.

3. Diskussion
3.1 En boligs energimæssige stand
En boligs energimæssige stand spiller en vigtig rolle i forhold til energirenovering og
indeklima. Energimærkningen af boliger giver en varedeklaration af bygningens
energiforbrug og tilstand, hvilket kan være afgørende for både købere og sælgere i
markedet.
Ifølge en artikel fra NRGi har energirenovering af boliger et stort potentiale, da det
kan medføre store besparelser på energiforbruget og derved reducere CO2-
udledningen (11). Energimærkningsrapporten giver også overblik over de
energimæssige forbedringer, der kan betale sig at gennemføre, såsom udvendig
isolering af ydervæg og efterisolering af tag og loft.
Samtidig kan en god energistandard også have en positiv effekt på boligprisen,
ifølge en artikel fra Bolius. Derfor kan en køber være villig til at betale mere for en
bolig med højere energistandard, end det koster at købe og energirenovere en
bygning med lavere energistandard.
I forhold til indeklima kan energirenovering også have en positiv effekt på
luftkvaliteten og komforten i boligen, da det kan medvirke til at reducere træk og
fugtproblemer. Dette kan være med til at forbedre indeklimaet og dermed øge
trivslen og sundheden for beboerne.
3.2 Analyse af efterlevelse af bygningsreglementets energikrav i
Danmark
Energistyrelsen har udarbejdet strategier for at sikre, at kravene i
bygningsreglementet overholdes i rimelig grad, når det kommer til energirenovering
af bygninger. Dette er væsentligt for at sikre en bæredygtig fremtid med mindre
energiforbrug og mindre CO2-udledning (12).
Realdania har også påpeget vigtigheden af at overholde energikrav ved renovering
og gennemføre ambitiøse tiltag med henblik på fremtidens krav. Hvis kravene ikke

overholdes, kan det have negative konsekvenser for indeklimaet i bygningen og føre
til øget energiforbrug og CO2-udledning.
For at støtte energirenovering og forbedring af indeklimaet i private boliger, kan man
få tilskud til isolering, vinduer, varmepumper og ventilation med varmegenvinding.
Men som noget nyt stilles der krav til, at man har et gyldigt energimærke og
energiklasse E, F eller G, hvis man søger til andet end varmepumpen. Dette er en
yderligere indikator for, at der er fokus på at sikre, at energirenoveringen udføres på
en måde, der overholder kravene og bidrager til et godt indeklima i bygningen.
Energitilskuddet, der også kaldes for Bygningspuljen, er en måde at støtte
energirenovering og forbedring af indeklimaet i bygninger på. Med de to årlige
ansøgningsrunder kan man ansøge om tilskud til den energirenovering, man gerne
vil lave, f.eks. isolering eller varmepumpe. Det er vigtigt at bemærke, at kravene i
bygningsreglementet også gælder for energirenoveringer, der modtager tilskud fra
Bygningspuljen.
En analyse af efterlevelsen af bygningsreglementets energikrav ved renovering af
eksisterende bygninger og omfanget af renovering fra 2021 viser, at energikravene
er en udfordring, når det kommer til renoveringer. Analysen blev udført af
Energistyrelsen og Bolig- og Planstyrelsen (13).
Analysen viste, at tre ud af fire renoveringer af enfamilieshuse overholder
energikravene i bygningsreglementet, mens en fjerdedel ikke gør det. Derudover
viste analysen, at jo større omfanget af renoveringen var, desto bedre var
efterlevelsen af energikravene.
Dette kan skyldes, at større renoveringsprojekter giver mulighed for mere
omfattende energibesparende tiltag og at det dermed kan være lettere at opfylde
kravene i bygningsreglementet.
Analysen påpeger også, at det er afgørende at sikre tilstrækkelig isolering, tæthed
og ventilation i bygningerne for at opfylde energikravene ved renovering af
eksisterende bygninger.

Analyser som denne er vigtige for at forstå, hvordan bygninger i Danmark opfylder
energikravene og for at identificere områder, hvor der er behov for mere støtte og
vejledning til bygherrer, entreprenører og rådgivere for at sikre, at energikravene
bliver overholdt ved renovering af eksisterende bygninger.
3.2.1 Energiforhold i danske bygninger
Ifølge en rapport fra Energistyrelsen bliver det tydeligt, hvor stor indflydelse
bygninger har på det samlede energiforbrug i Danmark. Det fremgår, at
energiforbruget i bygninger udgør næsten 40% af det samlede energiforbrug i landet,
og at denne energi primært går til opvarmning, ventilation og belysning (14).
Desuden viser rapporten, at der i mange bygninger er et stort potentiale for
energibesparelser, særligt i ældre bygninger, hvis man foretager energirenoveringer
og installerer mere energieffektivt udstyr. Der er således mulighed for både
miljømæssige og økonomiske gevinster ved at investere i energirenovering af
bygninger.
Nogle af de scenarier for potentialet for energirenovering af eksisterende bygninger i
Danmark for perioden 2020-2050 er scenarier der går ud fra en gradvis stigning i
andelen af renoverede bygninger, og viser, at der er potentiale for en samlet
besparelse på 23-33 TWh i 2050, hvilket svarer til 10-15% af det samlede
energiforbrug i Danmark.
Rapporten påpeger dog også, at det kræver en indsats fra alle parter, herunder ejere
af bygninger, bygningsejere og myndigheder, for at opnå de ønskede resultater. Det
kræver også investeringer og de rette incitamenter for at sikre, at energirenovering
bliver en prioritet i hele bygningssektoren.
3.2.2 Energikrav i bygningsreglementet
Energikravene i bygningsreglementet i Danmark, BR18, har til formål at fastsætte
minimumskrav til energiforbruget i nye bygninger og ved renovering af eksisterende
bygninger. Energikravene omfatter opvarmning, ventilation, køling og varmt
brugsvand for bygninger beregnet til helårsbeboelse (15).

Ifølge BR18 må et byggeris samlede behov for tilført energi til opvarmning,
ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst være 30,0
kWh/m² pr. år tillagt 1.000 kWh pr. år divideret med det opvarmede
etageareal.Derudover skal alle bygninger, der opføres med henblik på
helårsbeboelse, opfylde kravet om en maksimal energiramme.
Energirammen angiver en øvre grænse for, hvor stort en nyopført bygnings samlede
behov for tilført energi må være til opvarmning, ventilation, køling og varmt
brugsvand. Belysning indregnes kun for andre bygninger end boliger.Tæthedskravet
til bygninger er også defineret i bygningsreglementet. Kravene er skærpet i BR18 i
forhold til tidligere versioner, og det er nu i BR18 1,0 l/s pr. m² opvarmet areal ved
trykprøvning med 50 Pa mod 1,5 l/s pr. m² i BR10.
Energikravene i bygningsreglementet er en vigtig del af Danmarks arbejde for at
reducere energiforbruget og mindske klimapåvirkningen. Derudover er der også krav
om energimærkning og lavenergiklasse for visse typer bygninger.
3.2.4 Samfundsudfordringer
Der er flere samfundsudfordringer i forhold til energiforholdene i danske bygninger,
herunder:
1. Klimaforandringer: Bygninger står for en stor del af energiforbruget i Danmark,
hvilket også fører til en høj grad af CO2-udledning. Det er derfor vigtigt at reducere
energiforbruget i bygninger og mindske klimapåvirkningen.
2. Energisikkerhed: Danske bygninger er afhængige af importerede fossile
brændstoffer, hvilket kan føre til svingende priser og usikker forsyningssituation. Ved
at reducere energiforbruget i bygninger vil Danmark kunne mindske sin afhængighed
af fossile brændstoffer og øge sin energisikkerhed.
3. Sociale og økonomiske uligheder: Høje energiomkostninger kan være en byrde
for lavindkomstgrupper og ældre, der ofte bor i dårligt isolerede og ineffektive
bygninger. Derfor er det vigtigt at sikre, at energibesparende tiltag også er
økonomisk overkommelige for alle.

4. Sundhed og trivsel: Dårligt indeklima kan føre til sundhedsproblemer som
allergier og astma og påvirke trivslen i bygninger. Derfor er det vigtigt at forbedre
indeklimaet i eksisterende bygninger og sikre, at nye bygninger opføres med fokus
på et sundt indeklima.
For at tackle disse samfundsudfordringer er det nødvendigt med en ambitiøs og
integreret tilgang til energieffektivisering i bygninger. Dette kan ske ved hjælp af en
kombination af teknologiske, økonomiske og regulatoriske tiltag, herunder krav om
energieffektive renoveringer og nybyggeri samt finansielle incitamenter og
uddannelse af professionelle inden for byggeri og ejendomsforvaltning.
3.3 Hvordan kan vi sikre sundt indeklima allerede i projekteringen?
For at sikre et sundt indeklima allerede i projekteringsfasen af energirenoveringer, er
det vigtigt at have fokus på både tekniske og menneskelige faktorer. Det er
essentielt at tænke på indeklimaet som en integreret del af renoveringsprojektet,
således at man kan undgå negative konsekvenser på sundhed, velvære og
produktivitet i bygningen.
Teknisk set bør man fokusere på at identificere de vigtigste kilder til forurening og
opholdsrelaterede krav i bygningen, såsom belysning, ventilation, opvarmning og
køling. Derudover kan man også anvende avancerede modeller, såsom
Computational Fluid Dynamics (CFD) og Building Information Modeling (BIM), til at
simulere og forudsige indeklimaforholdene i renoveringsprojektet.
På den menneskelige side er det vigtigt at inddrage brugerne af bygningen, da deres
behov og præferencer vil påvirke indeklimaet. Dette indebærer at involvere beboerne
i beslutningsprocessen, fx ved at give dem mulighed for at vælge mellem forskellige
ventilationsløsninger eller belysningsalternativer, som passer til deres krav og
ønsker.
Endvidere kan man yderligere sikre et sundt indeklima ved at anvende materialevalg
og designløsninger, der ikke forårsager skadelige kemikalier eller andre forurenende
stoffer i bygningen. Ved at anvende materialer og design, der er testet for
indeklimaforhold, kan man undgå potentielle sundhedsmæssige risici og øge
komforten og produktiviteten for brugerne af bygningen.

Et designvalg, er feks Efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre, da det
kan hjælpe med at reducere varmetabet og dermed resultere i en mere
energieffektiv bygningsdrift. Mange huse har relativt lidt isolering på loftet, hvilket gør
dem ineffektive og dyre at opvarme om vinteren. Ved at efterisolere loftet kan man
imidlertid reducere dette varmetab og spare på energiregningen (16).
Det er også vigtigt at bemærke, at hvis man ikke sikrer ordentlig ventilation og
lufttæthed i loftskonstruktionen og tagrummet, så er der risiko for skimmelvækst.
Derfor er det vigtigt at sikre tilstrækkelig ventilation, selvom man udelader
dampspærren ved efterisoleringen.
Desuden er det værd at bemærke, at der ikke længere er en begrænsning for
isoleringstykkelsen, når man efterisolerer uden dampspærre. Dette giver mulighed
for større energibesparelser og økonomiske besparelser, uden at man behøver at
etablere en ny dampspærre.
Her ville også Indvendig efterisolering af murværk være en del af et designvalg, hvor
for en typisk letvægskonstruktion bør den kombinerede tykkelse af eksisterende og
ny isolering opfylde kravet om en maksimal U-værdi på 0,18 W/m²K. Dette svarer til
ca. 250 mm mineraluldsisolering med en varmeledningsevne på 37 mW/mK.
Når man isolerer væggene indefra, opsættes først en ramme af træ- eller stållister i
en tykkelse på 50 mm. Mellem lægterne og den rengjorte vægoverflade lægges et
tyndt lag isolering. Derefter monteres isoleringen mellem lægterne, idet man sørger
for, at den presses tæt ind mod væggen.
Samlet set er isolering af ydervæggene indefra en effektiv måde at reducere
energiforbruget og forbedre den indendørs komfort på. Husejere bør følge de
anbefalede retningslinjer for at sikre en vellykket isolering og undgå unødvendige
omkostninger.
For at opbygge den indvendige væg konstrueres en ramme af træ- eller stållister i en
tykkelse på 50 mm. Der skal være et tyndt lag isolering mellem lægterne og den

rensede væg. Derefter monteres isoleringen mellem lægterne, så den sidder tæt på
væggen.
3.3.1 Valg af materialer
Materialer, der er lavemissionsmaterialer eller helt fri for farlige stoffer, er vigtige at
vælge for at sikre et sundt indeklima allerede i projekteringen. Dette inkluderer for
eksempel træ, natursten og genbrugsmaterialer, der er mere bæredygtige og mindre
skadelige for miljøet og menneskers helbred.
Derudover er det også vigtigt at vælge materialer, der ikke afgiver skadelige
kemikalier og gasser, da disse kan have en negativ effekt på indeluften og
beboernes sundhed. Certificerede bæredygtige og cirkulære bygninger har ofte
bedre indeklima, da de er designet og bygget med fokus på at minimere
miljøpåvirkning og samtidig sikre sundt indeklima.
- Isolering: Isolering er vigtig for at opretholde en jævn temperatur og
energieffektivitet i bygningen. Det er vigtigt at vælge isoleringsmaterialer, der ikke
afgiver skadelige kemikalier eller partikler i luften. Nogle eksempler på bæredygtige
isoleringsmaterialer inkluderer cellulose, hamp og fåreuld.
- Farver og maling: Farver og maling kan også have en betydelig indvirkning på
indeklimaet. Det er vigtigt at vælge maling, der ikke indeholder flygtige organiske
forbindelser (VOC'er), som afgiver kemikalier til luften. Der findes flere bæredygtige
alternativer til traditionelle malinger, såsom kalkmaling og maling baseret på
naturlige råvarer.
- Gulve: Gulve kan også påvirke indeklimaet, da nogle materialer kan afgive
skadelige kemikalier eller partikler til luften. Trægulve er en bæredygtig og sund
løsning, da de er naturlige, holdbare og har lav emissionsrate. Der findes også
bæredygtige alternative gulvbelægninger, såsom bambus og linoleum.
- Vinduer: Vinduer er vigtige for at opnå naturligt lys og ventilation i bygningen. Det
er vigtigt at vælge vinduer, der er energieffektive og ikke afgiver skadelige kemikalier
til luften. Nogle bæredygtige materialer til vinduesrammer inkluderer træ og
aluminium med lav emissionsrate.

I alt taget er det vigtigt at tænke på indeklimaet som en integreret del af
energirenoveringen, og at inddrage både tekniske og menneskelige faktorer i
projekteringsfasen. Det bør være en prioritet at identificere de vigtigste kilder til
forurening og opholdsrelaterede krav i bygningen, at involvere brugerne i
beslutningsprocessen og at anvende materialer og design, der er testet for
indeklimaforhold.
Ved at gøre det vil man kunne sikre et sundt indeklima allerede i projekteringsfasen
og undgå negative konsekvenser på sundhed og velvære i renoveringsprojektet.
3.4 Fremtidens Energi i danske bygninger
Fremtidens energi i danske bygninger vil primært være baseret på vedvarende
energikilder som vind- og solenergi. Det er en nødvendighed, da Danmark har som
mål at blive uafhængig af kul, olie og gas i 2050. Dette kræver, at energiforsyningen i
bygninger omstilles til mere bæredygtige løsninger (17).
3.4.1 Grønne energisystemer
Et grønt energisystem og fremtidens energi i danske bygninger er tæt forbundne.
Bygninger udgør en stor del af det samlede energiforbrug i Danmark, og ved at
omstille energiforsyningen i bygninger til mere bæredygtige løsninger baseret på
vedvarende energikilder kan Danmark opnå en mere bæredygtig og klimavenlig
energifremtid.
Et grønt energisystem i forhold til fremtidens energi i danske bygninger indebærer
primært en øget anvendelse af vedvarende energikilder som solenergi og
vindenergi, som kan integreres i bygningerne gennem solceller og små vindmøller.
Dette kan bidrage til at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer og dermed
reducere CO2-udledningerne. Desuden vil decentral energiproduktion og lagring,
som f.eks. batterier til at gemme overskudsenergi, kunne øge energisikkerheden og
bidrage til en mere stabil og bæredygtig energiforsyning.
Energieffektivitet spiller også en vigtig rolle i fremtidens energi i danske bygninger og
et grønt energisystem. Ved at designe og opføre energieffektive bygninger og
renovere eksisterende bygninger med fokus på energieffektivitet, kan

energiforbruget reduceres betydeligt. Dette kan bl.a. ske ved at optimere isolering,
bruge varmepumper, energieffektiv belysning og intelligente styringssystemer.
Et grønt energisystem være afgørende for at opnå en mere bæredygtig energifremtid
i danske bygninger. Dette kræver en bred samfundsmæssig indsats og involvering
fra regeringen, virksomheder og forbrugere. Ved at omstille energiforsyningen i
bygninger til mere bæredygtige løsninger kan Danmark bidrage til en mere
bæredygtig og klimavenlig fremtid.
3.4.2 Bæredygtigt byggeri
Bæredygtigt byggeri indebærer at anvende materialer og teknikker, der har minimal
indvirkning på miljøet og samtidig minimere energiforbruget i bygningens drift og
vedligeholdelse. Dette kan bl.a. ske ved at bruge materialer, der kan genanvendes
eller nedbrydes på en bæredygtig måde, og ved at reducere unødvendigt spild og
affald.
Desuden kan bæredygtigt byggeri omfatte forskellige løsninger, der sigter mod at
mindske bygningers negative påvirkning af miljøet. Eksempler på dette inkluderer
grønne tage, solceller, regnvandsopsamlingssystemer og intelligent styring af
energiforbruget.
Ved at integrere bæredygtighed i designet og opførelsen af bygninger, kan man
opnå en mere bæredygtig og energieffektiv fremtid for danske bygninger. Et
bæredygtigt byggeri vil kunne reducere energiforbruget og CO2-udledningerne i
bygningernes drift og vedligeholdelse. Dette kan bidrage til at opfylde Danmarks
klimamål og samtidig skabe mere behagelige og sunde miljøer for beboere og
brugere af bygningerne.
Et bæredygtigt byggeri afgørende for fremtidens energi i danske bygninger, da det
kan bidrage til at reducere bygningernes negative påvirkning af miljøet og samtidig
sikre en mere bæredygtig og energieffektiv fremtid i Danmark.

4. Konklusion
Konklusionen er, at energirenovering og indeklimaoptimering er af afgørende
betydning for både miljøet og menneskers sundhed og velvære. Energirenovering
handler om at gøre vores boliger mere energieffektive og reducere energiforbruget,
hvilket ikke kun vil mindske CO2-udledningen, men også spare penge for boligejere
og samfundet som helhed. Samtidig kan en effektiv ventilation med tilhørende
filteranlæg forbedre indeklimaet dramatisk, hvorved risikoen for sygdomme relateret
til dårlig luftkvalitet reduceres.
Teknologien for energirenovering og indeklimaoptimering udvikler sig konstant, og
det bliver stadig mere overkommeligt og økonomisk rentabelt at udføre disse
opdateringer på ældre bygninger. Det er derfor vigtigt, at boligejerne tager aktiv del i
indsatsen for at energioptimere deres boliger og sørger for et sundt og behageligt
indeklima. På denne måde kan vi alle bidrage til at reducere vores fodaftryk på
planeten og samtidig øge vores egen komfort og livskvalitet.
Selvom både energirenovering og indeklimaoptimering er vigtige i sig selv, er det
vigtigt at anerkende, at de to faktisk er tæt forbundne. For eksempel kan en
energirenovering, der indebærer forbedret isolering og tæthed i bygningen, have en
positiv effekt på indeklimaet ved at reducere træk og kuldebroer og dermed skabe en
mere stabil temperatur og et mere behageligt indeklima. På samme måde kan en
ventilation med varmegenvinding ikke kun spare på energiforbruget, men også øge
luftkvaliteten og fjerne skadelige partikler i luften.
Ud over at reducere energiforbruget og forbedre indeklimaet kan en
energioptimering også forbedre værdien af en ejendom, da potentielle købere vil
være mere tilbøjelige til at investere i en energieffektiv og sund bolig. Da bygninger
står for en betydelig del af energiforbruget globalt set, er det vigtigt at opmuntre til og
støtte energirenovering og indeklimaoptimering på alle niveauer - fra individuelle
boligejere til større samfund og virksomheder. Dette kan ske gennem offentlige
initiativer og incitamenter, som sætter fokus på energibesparelse og sundhed i

bygninger, samt via forskning og udvikling af nye teknologier og løsninger, der kan
gøre det nemmere og billigere at optimere energiforbruget og indeklimaet i vores
bygninger.
Litteraturliste
(1) https://www.sst.dk/da/viden/Forebyggelse/Miljoe/Indeklima
(2) https://old.sparenergi.dk/offentlig/bygninger/nybyggeri
(3) https://bygningsreglementet.dk/Tekniske-
bestemmelser/11/BRV/Energiforbrug?Layout=ShowAll
(4) https://ejd.dk/app/uploads/2020/05/Vejen-til-gr%C3%B8nnere-ejendomme-i-
Danmark.pdf
(5) https://www.boligsiden.dk/nyheder/boligen/10-forslag-saadan-kan-boligejerne-
bidrage-til-den-groenne-omstilling
(6) https://www.indeklimaportalen.dk/lys/krav-og-regler
(7)
https://bygningsreglementet.dk/Historisk/BR18_Version1/Tekniske-
bestemmelser/22/Vejledninger/Generel_vejledning/Kap-1_6
(8)
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energibesparelser/sammenhaengen_mellem_boligen
s_energistandard_og_komfort.pdf
(9) https://at.dk/regler/at-vejledninger/indeklima-a-1-2/
(10) https://www.greenbuildingstore.co.uk/information-hub/heat-recovery-ventilation-
mvhr/
(11) https://nrgi.dk/privat/energivenlig/stort-potentiale-derfor-boer-du-energirenovere-
boligen/

(12)
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energibesparelser/analyse_af_overholdelse_af_br_e
nergikrav_ved_renovering_samt_omfanget_af_renovering_2021.pdf
(13)
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energibesparelser/analyse_af_overholdelse_af_br_e
nergikrav_ved_renovering_samt_omfanget_af_renovering_2021.pdf
(14) https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/analyse-og-politik/klima-
energi-og-baredygtighed/energianalyser/
(15) https://bygningsreglementet.dk/
(16) https://byg-erfa.dk/efterisolering-af-loftskonstruktioner-uden-dampspaerre-
ventilerede-tagrum
(17) https://concito.dk/program/fremtidens-energi-bygninger-industri

Energirenovering og Indeklima Hvordan skabes godt indeklima ved energirenovering?

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to Energirenovering og Indeklima Hvordan skabes godt indeklima ved energirenovering?

Similar to Energirenovering og Indeklima Hvordan skabes godt indeklima ved energirenovering? (8)

Energirenovering og Indeklima Hvordan skabes godt indeklima ved energirenovering?