Klimatilpasning på forkant – kan det ske? Carlo Sass Sørensen, Chefkonsulent, Klima og Kystbeskyttelse, Kystdirektoratet Fra sin plads i krybesporet er klimatilpasningen rykket ud i overhalingsbanen: Som et tungt dieseldrevet lastvognstog ligger det nu der og spærrer for trafikken. Og forsøger at overhale de klimaforandringer, vi allerede oplever og kommer til at se. For det gør vi. Samtidig med, at vi sætter turbo på resten af den grønne omstilling, skal klimatilpasningen også op i fart. Det snakker vi meget om, og ”nogen” må gøre noget, og der sker måske også noget, men er det nok, og er det den rigtige vej, vi kører ad bag lastvognstoget? Klimatilpasning er en kompleks affære, jovist, men risikohåndtering i samfundet er jo på mange måder ligesom planlægning for fremtiden ingen ny foreteelse. Så hvordan får vi klimatilpasningen til at trække ind i banen – foran klimaforandringerne?

1. EVA-temadag: På tværs af klimatilpasning│ Nyborg Strand, 19. maj 2022

4. A Borrowed Planet - Inherited from our ancestors. On loan from our children. by Alisa Singer
www.environmentalgraphiti.org © 2022 All rights reserved. Source: IPCC.
https://www.ipcc.ch/

5. Billede: Kystdirektoratet

7. Hunderup
Luftfoto/Kystdirektoratet

11. http://www.nordfynskommuneplan.dk/page.asp?sideid=6641&zcs=
4534
Sommerhusene er i mange tilfælde opført på lejet
grund, på parceller ned til 160 m2 og grundbredder
helt ned til 6 m. Oprindeligt har bebyggelsen været
små hytter bygget af appelsin- og sildekasser, så
folk fra lokalområdet og inde fra Odense, havde et
sted at gå i læ, når de var ved vandet. Senere hen er
det blevet attraktivt at have et rigtigt sommerhus nær
kysten. Området har gradvist skiftet karakter, og
der er investeret større værdier i bygningerne.
Efter bygningsvedtægten i 1971 afgrænsede området
som sommerhusområde, og bygningsreglementet
kom til som middel til at regulere bebyggelsen, er
området blevet byggesagsbehandlet mere eller
mindre konsekvent og lovløsheden og
bygningernes omfang har bredt sig lige så stille.

13. November 1872
Baltic Sea
Storm Surge
revisited
*

16. Flyfoto. Gengivet fra: Palle Brandt
Det falsterske dige - Før og efter stormfloden d. 13 november
1872, Det falsterske digelag, 1997.

17. Flyfoto. Gengivet fra: Palle Brandt
Det falsterske dige - Før og efter stormfloden d. 13 november
1872, Det falsterske digelag, 1997.

18. [cm]
[timer]
A a b e n r a a – Wa t e r l e v e l
1872: 24 h above max level in January 2017

19. Grafik:
Kommuniklame
/
Kystdirektoratet

20. ​Oversvømmelser fra Kongeåen ved Gredstedbro, Esbjerg
​28. december 2015
​Fotograf: AT Luftfoto for Kystdirektoratet

21. Sandsynligheden for
at området bliver oversvømmet
Negative følger for menneskers sundhed,
miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet i
det pågældende område
• Sandsynligheden for oversvømmelse (resultatet af fareanalysen) og
• de potentielle konsekvenser af oversvømmelse for mennesket og dets værdier (resultatet af sårbarhedsanalysen).
Oversvømmelsesrisiko – Hvad er det?
/ Kystdirektoratet / Oversvømmelsesdirektivet 1.01
21

22. Forskellige former for sårbarheder

23. Skadesmodeller og sårbarheder
Billeder: Kystdirektoratets billeddatabase

24. Kystplanlægger.dk – Langsigtet arbejde
med risikobaseret klimatilpasning

27. Source: nola.com
Ca. 2000 fatalities (equivalent number as in Holland in 1953)

28. 75% of Bangladesh < 10 m above sea level
1970 Bhola cyclone & floods; up to 500.000 fatalities.

30. Source: Extended from Mudersbach (2009)

32. Ebbensgaard,
T.,
Frederiksen,
L.,
Laustsen,
K.,
Flindt,
R.M,
Canal-Vergés,
P.,
2022.
Havvandsstigningernes
betydning
for
kystnaturen
(COWI
og
SDU),161
sider.

35. Hvordan vil vi møde vandet?

36. Klimatilpasning skal være en integreret del af den grønne omstilling
Vi slipper ikke for klimatilpasning, selvom vi når i mål med reduktionsmål mv.
Vi kan ikke klimatilpasse samfundet uden at håndtere natur, miljø og biodiversitet
Klimatilpasningsløsninger skal i sig selv understøtte den grønne omstilling
Staten skal indgå som part i klimatilpasningen i Danmark, men hvordan?
Klimatilpasning er tilpasning til nutidens og fremtidens klima