SlideShare a Scribd company logo
1 of 24
Download to read offline
Brug af blodsukkerapparat med automatisk bolusberegner i klinisk praksis 
Sygeplejerske Merete Meldgaard 
Endokrinologisk ambulatorium 
Hvidovre Hospital
Agenda 
Formål & Metode 
Problemstillinger 
BolusCal® konceptet 
Resultater 
Brugeroplevelser 
Konklusion 
Udbredelse 
Merete Meldgaard
Formål og Metode 
Beskrive det kliniske resultat efter 12 måneders brug af bolusberegner i klinisk praksis hos voksne med type 1 diabetes i endokrinologisk ambulatorium på Hvidovre Hospital 
Retrospektivt patientjournaler 
HbA1c, BMI, ressourceforbrug 
Merete Meldgaard
Problemstillinger 
Merete Meldgaard
4:00 
16:00 
20:00 
24:00 
4:00 
Morgenmad 
Frokost 
Aftensmad 
8:00 
12:00 
8:00 
Tid 
Langsom analog 
Plasma insulin 
Basal + bolus behandling 
Hurtig Hurtig Hurtig 
Analog Analog Analog 
Merete Meldgaard
Merete Meldgaard
AccuCheck Aviva Expert bolusberegner 
Måle blodsukker 
Indtaste gram kulhydrater 
Vurdere helbred, aktivitetsniveau, alkohol, 
Få bolusråd 
Merete Meldgaard
Baggrunden for kulhydrattælling 
DCCT-studiet 1993: 0.56% reduktion i HbA1c 
DAFNE 1 uges kursus 1,1% reduktion i HbA1c 6 mdr 0,6% reduktion i HbA1c 12 mdr 
2010 Kliniske retningslinier voksne type 1 diabetes anbefaler brug af kulhydrattælling 
J Am Diet Assoc 1993;93:768-772, BMJ 2002; 325: 746 
Merete Meldgaard
Vurdering af måltidsinsulin 
Postprandial blodsukker 
23 % < 4.0 mmol/l 
36 % 4-8 mmol/l 
41 % > 8 mmol/l 
57% kom til det forkerte bolus resultat ved hovedregning, selvom den præcise mængde kulhydrat i et måltid var kendt 7 % til det forkerte bolus resultat med en automatisk bolusberegner 
Ahola et al. J Diabetes 2010, Sussman J Diab Sci Technol 2012 
64 % fejlvurderede deres måltidsinsulin 
Merete Meldgaard
Kan vi hjælpe? 
Merete Meldgaard
16 ugers klinisk randomiseret studie 
51 patienter 
Kontrol 
Kulhydrat 
Kulhydrat + 
Reduktion i HbA1C 
0,1% 
0,8% 
0,7% 
-2 
0 
2 
4 
6 
8 
10 
Pre 
Mid (2 w) 
Post (16w) 
DTSQs Pre Mid (2 w) Post (16 w) 
Schmidt et al, Diabetes Care 2012 
Merete Meldgaard
Implementering i klinisk praksis 
Personer med type 1 diabetes spørges af læge, sygeplejerske eller diætist ved ambulant besøg 
Godkendes af kontaktlægen pga. insulinjusteringen 
4 timers gruppeundervisning ved diætist og sygeplejerske 
1 times individuel opfølgning efter 2 uger med samme diætist og sygeplejerske til deltageren er fortrolig med metoden og bolusberegnerens indstillinger er korrekte 
Merete Meldgaard
BolusCal® konceptet 
Kulhydrattælling 
Insulins virkningsprofiler, variation i absorption, timing af bolus 
God praksis for blodsukkermåling og injektionsteknik, 
Forholdsregler og evt. ændring af insulindosis ved fysisk aktivitet, alkohol, stoffer, stress, sygdom 
samt…. 
Merete Meldgaard
Praktisk kulhydrattælling, brug af Apps og udfyldelse af arbejdsskemaer 
Merete Meldgaard
Og træning med bolusberegneren 
Merete Meldgaard
Arbejdsskema 
Merete Meldgaard
Individuel opfølgning efter 2 uger 
Diætisten 
analyserer arbejdsskemaerne: 
Tælles kulhydraterne korrekt? 
Beregner kulhydratratio til hvert måltid 
Sygeplejersken 
downloader Aviva: 
Vurderer basal insulin dosis 
Vurderer insulinfølsomheden 
Bruges Aviva korrekt? 
Personen med diabetes 
deltager i drøftelserne af ændringsforslagene, 
indtaster dem selv i bolusberegneren, 
får konkret vejledning til sine specifikke udfordringer 
Merete Meldgaard
Resultater 12 måneder 
Antal kvinder/mænd 
86 (67%/33%) 
Alder 
42  12 (20 - 66 år) 
Diabetesvarighed 
15  9 (2 - 44 år) 
Kulhydrat erfaring 
46% 
Merete Meldgaard
Resultater HbA1c, BMI 
Kliniske retningslinjer 
Start 
6 mdr. 
12 mdr. 
HbA1c mmol/mol HbA1c % 
< 53 
< 7 
66 8.2 
58 
7.5* 
57 
7.4* 
BMI kg/m2 
20-25 
25.4 
25.8 
25.8 
* Significant forskel (P < 0.001) 
Tidligere oplæring i kulhydrattælling: Ingen forskel i HbA1c 
Køn: Ingen forskel i HbA1c 
Merete Meldgaard
Resultater ressourcer efter 6 mdr. 
Opfølgende samtaler 0-9, med en median på 3. Stor variation baseret på personens behov og ressourcer. Opfølgningerne var oftest med en sygeplejerske 
Der var ingen korrelation mellem antallet af opfølgninger og ændringen i HbA1c 
Telefonkonsultationer varierede fra 0 - 3 
E-mail konsultationer varierede fra 0 - 1 
Merete Meldgaard
Øvrige 12 - måneders data 
72% brugte bolusberegneren konsekvent 
5% brugte bolusberegneren af og til 
5% blev pumpebrugere 
18% har vi ikke data på (rejst/udeblevet) 
Merete Meldgaard
Brugeroplevelser 
Mange var meget tilfredse – flere vil gerne have bolusberegneren uden strimler 
Mange ændrede selv holdning til deres kost, blodsukkermålinger eller adfærd 
Flere blev reduceret i insulindosis 
”Jeg behøver ikke bruge energi på at beregne min bolusdosis; jeg kan fokusere på dét, jeg gerne vil opnå” 
Merete Meldgaard
Konklusion 
Brug af BolusCal® konceptet gav signifikant fald i HbA1c fra 66 til 57 mmol/mol (8,2 - 7,4%) på 12 måneder 
BMI forblev stabil. 
Behovet for opfølgningssamtaler varierede meget, afhængig af deltagerens behov og ressourcer og derfor var der ingen korrelation mellem antallet af opfølgninger og ændringen i HbA1c. Median af opfølgende samtaler var 3. 
Gennemførelsen af konceptet krævede få ressourcer. 
Merete Meldgaard
Udbredelse 
Boluscal® 
Danmark 250 behandlere 
Norge, Holland, Portugal og Schweiz 
Artikel indgivet til European Diabetes Nursing 
Merete Meldgaard

More Related Content

More from DanskSygeplejeraad

Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurderingPatienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurderingDanskSygeplejeraad
 
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdomLivsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdomDanskSygeplejeraad
 
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygeplejeSystematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygeplejeDanskSygeplejeraad
 
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?DanskSygeplejeraad
 
Toning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsenToning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsenDanskSygeplejeraad
 
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...DanskSygeplejeraad
 
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingBørn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingDanskSygeplejeraad
 
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?DanskSygeplejeraad
 
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...DanskSygeplejeraad
 
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalReduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalDanskSygeplejeraad
 
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeSygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeDanskSygeplejeraad
 
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i RehabiliteringsforløbetKvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i RehabiliteringsforløbetDanskSygeplejeraad
 
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...DanskSygeplejeraad
 
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneComparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneDanskSygeplejeraad
 
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...DanskSygeplejeraad
 

More from DanskSygeplejeraad (20)

Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurderingPatienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
Patienters oplevelse af et indlæggelsesforløb med ambulant præoperativ vurdering
 
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdomLivsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
Livsstilsændringer hos kvinder med kendt iskæmisk hjertesygdom
 
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygeplejeSystematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
Systematiske reviews - udvikling af evidensbaseret sygepleje
 
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
Nedbringelse af bæltefikseringer i psykiatrien – er vi på rette vej?
 
Toning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsenToning i sygeplejerskeuddannelsen
Toning i sygeplejerskeuddannelsen
 
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
Sygeplejerskers holdninger til overvægtige børn og deres familier – et kvalit...
 
Bæredygtig uddannelse
Bæredygtig uddannelseBæredygtig uddannelse
Bæredygtig uddannelse
 
Gør det ondt?
Gør det ondt?Gør det ondt?
Gør det ondt?
 
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandlingBørn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
Børn med ADHD: Et mixed metode studie om pleje og behandling
 
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
Forsknings- og udviklingskultur i klinisk praksis- hvad skal der til?
 
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
Tryghed og sammenhæng i kontrolforløb efter tarmkræft - et aktionsforskningsp...
 
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospitalReduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
Reduktion i antallet af uventede dødsfald på hospital
 
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalismeSygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
Sygeplejerskers observationspraksis - og betydningen af professionalisme
 
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i RehabiliteringsforløbetKvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
Kvinder med Livmoderkræft kan sikres støtte i Rehabiliteringsforløbet
 
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
National klinisk sygepleje database for danske kvinder der gennemgår gynækolo...
 
Nu heler huden hurtigere!
Nu heler huden hurtigere!Nu heler huden hurtigere!
Nu heler huden hurtigere!
 
Tidstro patientfeed-back
Tidstro patientfeed-backTidstro patientfeed-back
Tidstro patientfeed-back
 
Fagligt skøn
Fagligt skønFagligt skøn
Fagligt skøn
 
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment aloneComparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
Comparison of a fall risk assessment tool with nurses’ judgment alone
 
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer – hinandens modsætninger eller foruds...
 

Brug af blodsukkerapparat med automatisk bolusberegner i klinisk praksis

  • 1. Brug af blodsukkerapparat med automatisk bolusberegner i klinisk praksis Sygeplejerske Merete Meldgaard Endokrinologisk ambulatorium Hvidovre Hospital
  • 2. Agenda Formål & Metode Problemstillinger BolusCal® konceptet Resultater Brugeroplevelser Konklusion Udbredelse Merete Meldgaard
  • 3. Formål og Metode Beskrive det kliniske resultat efter 12 måneders brug af bolusberegner i klinisk praksis hos voksne med type 1 diabetes i endokrinologisk ambulatorium på Hvidovre Hospital Retrospektivt patientjournaler HbA1c, BMI, ressourceforbrug Merete Meldgaard
  • 5. 4:00 16:00 20:00 24:00 4:00 Morgenmad Frokost Aftensmad 8:00 12:00 8:00 Tid Langsom analog Plasma insulin Basal + bolus behandling Hurtig Hurtig Hurtig Analog Analog Analog Merete Meldgaard
  • 7. AccuCheck Aviva Expert bolusberegner Måle blodsukker Indtaste gram kulhydrater Vurdere helbred, aktivitetsniveau, alkohol, Få bolusråd Merete Meldgaard
  • 8. Baggrunden for kulhydrattælling DCCT-studiet 1993: 0.56% reduktion i HbA1c DAFNE 1 uges kursus 1,1% reduktion i HbA1c 6 mdr 0,6% reduktion i HbA1c 12 mdr 2010 Kliniske retningslinier voksne type 1 diabetes anbefaler brug af kulhydrattælling J Am Diet Assoc 1993;93:768-772, BMJ 2002; 325: 746 Merete Meldgaard
  • 9. Vurdering af måltidsinsulin Postprandial blodsukker 23 % < 4.0 mmol/l 36 % 4-8 mmol/l 41 % > 8 mmol/l 57% kom til det forkerte bolus resultat ved hovedregning, selvom den præcise mængde kulhydrat i et måltid var kendt 7 % til det forkerte bolus resultat med en automatisk bolusberegner Ahola et al. J Diabetes 2010, Sussman J Diab Sci Technol 2012 64 % fejlvurderede deres måltidsinsulin Merete Meldgaard
  • 10. Kan vi hjælpe? Merete Meldgaard
  • 11. 16 ugers klinisk randomiseret studie 51 patienter Kontrol Kulhydrat Kulhydrat + Reduktion i HbA1C 0,1% 0,8% 0,7% -2 0 2 4 6 8 10 Pre Mid (2 w) Post (16w) DTSQs Pre Mid (2 w) Post (16 w) Schmidt et al, Diabetes Care 2012 Merete Meldgaard
  • 12. Implementering i klinisk praksis Personer med type 1 diabetes spørges af læge, sygeplejerske eller diætist ved ambulant besøg Godkendes af kontaktlægen pga. insulinjusteringen 4 timers gruppeundervisning ved diætist og sygeplejerske 1 times individuel opfølgning efter 2 uger med samme diætist og sygeplejerske til deltageren er fortrolig med metoden og bolusberegnerens indstillinger er korrekte Merete Meldgaard
  • 13. BolusCal® konceptet Kulhydrattælling Insulins virkningsprofiler, variation i absorption, timing af bolus God praksis for blodsukkermåling og injektionsteknik, Forholdsregler og evt. ændring af insulindosis ved fysisk aktivitet, alkohol, stoffer, stress, sygdom samt…. Merete Meldgaard
  • 14. Praktisk kulhydrattælling, brug af Apps og udfyldelse af arbejdsskemaer Merete Meldgaard
  • 15. Og træning med bolusberegneren Merete Meldgaard
  • 17. Individuel opfølgning efter 2 uger Diætisten analyserer arbejdsskemaerne: Tælles kulhydraterne korrekt? Beregner kulhydratratio til hvert måltid Sygeplejersken downloader Aviva: Vurderer basal insulin dosis Vurderer insulinfølsomheden Bruges Aviva korrekt? Personen med diabetes deltager i drøftelserne af ændringsforslagene, indtaster dem selv i bolusberegneren, får konkret vejledning til sine specifikke udfordringer Merete Meldgaard
  • 18. Resultater 12 måneder Antal kvinder/mænd 86 (67%/33%) Alder 42  12 (20 - 66 år) Diabetesvarighed 15  9 (2 - 44 år) Kulhydrat erfaring 46% Merete Meldgaard
  • 19. Resultater HbA1c, BMI Kliniske retningslinjer Start 6 mdr. 12 mdr. HbA1c mmol/mol HbA1c % < 53 < 7 66 8.2 58 7.5* 57 7.4* BMI kg/m2 20-25 25.4 25.8 25.8 * Significant forskel (P < 0.001) Tidligere oplæring i kulhydrattælling: Ingen forskel i HbA1c Køn: Ingen forskel i HbA1c Merete Meldgaard
  • 20. Resultater ressourcer efter 6 mdr. Opfølgende samtaler 0-9, med en median på 3. Stor variation baseret på personens behov og ressourcer. Opfølgningerne var oftest med en sygeplejerske Der var ingen korrelation mellem antallet af opfølgninger og ændringen i HbA1c Telefonkonsultationer varierede fra 0 - 3 E-mail konsultationer varierede fra 0 - 1 Merete Meldgaard
  • 21. Øvrige 12 - måneders data 72% brugte bolusberegneren konsekvent 5% brugte bolusberegneren af og til 5% blev pumpebrugere 18% har vi ikke data på (rejst/udeblevet) Merete Meldgaard
  • 22. Brugeroplevelser Mange var meget tilfredse – flere vil gerne have bolusberegneren uden strimler Mange ændrede selv holdning til deres kost, blodsukkermålinger eller adfærd Flere blev reduceret i insulindosis ”Jeg behøver ikke bruge energi på at beregne min bolusdosis; jeg kan fokusere på dét, jeg gerne vil opnå” Merete Meldgaard
  • 23. Konklusion Brug af BolusCal® konceptet gav signifikant fald i HbA1c fra 66 til 57 mmol/mol (8,2 - 7,4%) på 12 måneder BMI forblev stabil. Behovet for opfølgningssamtaler varierede meget, afhængig af deltagerens behov og ressourcer og derfor var der ingen korrelation mellem antallet af opfølgninger og ændringen i HbA1c. Median af opfølgende samtaler var 3. Gennemførelsen af konceptet krævede få ressourcer. Merete Meldgaard
  • 24. Udbredelse Boluscal® Danmark 250 behandlere Norge, Holland, Portugal og Schweiz Artikel indgivet til European Diabetes Nursing Merete Meldgaard