1. Husrum
Nr. 1 • marts 2007 •
4 En sømand vender hjem
Niels Peter Petersen fra ejen-
dommen Wilkenbo kan næste
år fejre 65 års jubilæum som
beboer i samme lejlighed.
18 Forår i luften
Foråret er over os, og ejendoms-
mestrene er ved at gøre klar til
sommeren.
20 Ventelisten
Hvert år kommer der nye lejere
i 350 af Frederiksberg Boligfonds
lejligheder. Vi ser nærmere på
reglerne for ventelisten.
TEMAHusrum sætter i første
nummer fokus på boligforbedringer.
Se den moderne tagbolig, der engang
var tørreloft, eller læs om hvordan
man løfter et helt bykvarter.
3. Grib Ordet er Husrums lederplads. Pladsen er afsat til
en ny skribent hver gang, bladet udkommer. Det
kan være en beboer, en beboerrepræsentant,
en ejendomsfunktionær, en politiker,
en administrationsmedarbejder,
en fondsbestyrelsesformand, en
leder eller noget helt tredje. Det
eneste krav er, at personen har
noget på hjerte og har grebet
ordet.
Af Randi Eliasson – beboer i Lineagården
På workshoppen udstillede jeg min forvirring omkring Fre-
deriksberg Boligfond / PrivatBo – en forvirring, der gjorde, at
jeg straks blev opfordret til at skrive ’Grib ordet’.
Og det er så, hvad jeg nu har kastet mig ud i!
Jeg har ”boet” i Frederiksberg Boligfond i snart 20 år. Så
jeg har set mangt og meget i mit kvarter ændre sig – tit til
det bedre – fra dørtelefoner til nye vinduer, altaner og flotte
rundkørsler. Og det er blevet et fint sted for mig at bo.
Grib ordet
Nyt blad fra … hvem?
Jeg støder indimellem på navnet Frederiksberg Boligfond,
men ved ikke så meget om, hvad de gør for mig/os. Det
samme gælder egentlig også PrivatBos aktiviteter, udover
udlejning, administration og huslejeindbetalingskort. Fre-
deriksberg Boligfond og PrivatBo har efter min mening ikke
været særligt synlige, og derfor håber jeg meget, at dette
nye magasin kan give mig og sikkert også andre en større
indsigt i deres aktiviteter.
Med fare for at virke noget naiv vover jeg at spørge ind til el-
ler ’kaste bolden’ videre omkring ”Hvad er det, Frederiksberg
Boligfond står for”. ”Hvad gør de for mig?”, ”For os alle?”
(ved du det?)... dette spørgsmål er hermed givet videre til
Husrum, og jeg vil spændt vente på et svar.
Jeg håber også, at I – når I ser dette første nummer af Hus-
rum – får lyst til at deltage aktivt i bladets indhold og gribe
ordet, som jeg her er blevet kastet ud i. Og at vi sammen
disse to gange om året på den måde kan give hinanden nye
idéer, gode råd, kritik og ros, lokale historier og aktiviteter.
Hermed er ordet og opfordringen givet videre.
For snart 3 måneder siden blev jeg inviteret til at deltage i en workshop for Frederiksberg Boligfonds nye
blad ”Husrum”. Min første tanke var: Frederiksberg Boligfond, hvad er det nu lige, de står for?
Læs mere om Husrum, Frederiksberg Boligfond
og PrivatBo side 16
3
4. Niels Peter har boet i ejendommen Wilkenbo siden
1943, da han flyttede ind med sine forældre og søster.
”Dengang var det jo en herskabslejlighed med et lille
rum til stuepigen”, mindes Niels Peter.
5. Af MikkelToft-Olsen
I døren bliver jeg mødt af Nils Peter og bliver vist ind i en
lejlighed fuld af minder fra et langt liv med store oplevelser.
”Vi flyttede hertil i 1943, da jeg var 11 år. Jeg kan stadig
huske turen ind til Frederiksberg med min far i flyttebilen.
Spørg mig ikke, hvordan min far fik fat i den her lejlighed,
men mon ikke han har haft nogle gode kontakter”, fortæller
Niels Peter og smiler, mens han kigger rundt i lejligheden.
Lejligheden er på 124 m² og 4½ rum og var da også især den-
gang en meget stor lejlighed.
”Da vi flyttede ind var det jo en herskabslejlighed med et
lille rum til stuepigen. Sådan en har vi dog ikke haft, siden
vi flyttede fra Charlottenlund, men det var da en stor lejlig-
hed til fire personer – min mor, far, søster og jeg”.
En mand af søen
Niels Peter er vokset op og har gået i skole på Frederiksberg,
men det var nu havet, der trak i ham. ”Ja, jeg startede jo
med at gå på Lindevangsskolen, indtil tyskerne tog den
og brugte den til flygtninge. Så kom jeg på Søndermarks-
skolen, men ikke så længe for jeg ville hellere ud og sejle
end gå i skole. Jeg har set hele verden og rejst til både USA,
Australien og Asien. Jeg kom med skoleskibet Georg Stage
og Danmark, og derefter sejlede jeg med forskellige skibe
i handelsflåden. Senere tog jeg skippereksamen. Desværre
blev jeg nødt til at forlade søen efter 14 år, fordi jeg blev
nærsynet. Dengang måtte du nemlig kun bruge briller, hvis
du var over fyrre år”.
Havet har dog aldrig sluppet sit tag i Niels Peter, der efter
sin landgang fik en stilling på Frederiksberg Rådhus som
teknisk tegner. Hjemmet bærer præg af de mange år på van-
det, hvor der er bøger om skibsfart og minder fra de mange
rejser på alle vægge. Hans eget værelse kalder han “Kahyt-
ten”, og store dele af pensionisttilværelsen bliver brugt på at
læse bøger om skibsfart og gå til foredrag på folkeuniversite-
tet for at høre om andre folkeslags historie.
Gift med penneven
En anden ting, hjemmet bærer præg af, er Niels Peters
kones baggrund. Teh Fah er fra Mauritius og var oprindeligt
Niels Peters penneven i tre år, inden hun kom til Danmark,
hvor de blev gift i 1968. Hun arbejdede som sygehjælper
på Frederiksberg Hospital, indtil hun blev folkepensionist
sidste år. Efter at de begge er stoppet med at arbejde, bruger
parret – der lige er blevet bedsteforældre – næsten halvdelen
af året i sommerhuset i Munkerup.
Sømand med
65 års jubilæum
Niels Peter Petersen fra Wilkenbo har boet næsten 65 år i den samme lejlighed. En livstid for nogen, men
da Niels Peter flyttede med sin familie til Frederiksberg i 1943, var han allerede 11 år gammel. Nu – som
75-årig – har Niels Peter inviteret mig hjem til ham og hans kone for at snakke om hans opvækst i og uden
for kvarteret omkring Wilkenbo.
5
6. Lindevangskvarteret
Når Niels Peter ikke var på søen, havde han et værelse hos
sine forældre på Finsensvej, og han har derfor set kvarteret
udvikle sig over 65 år. ”Jeg kan huske, da vi flyttede hertil,
at der slet ikke var så tætbygget, som der er nu. Ovre på den
anden side af Finsensvej var der små barakbygninger med
erhverv, og hele grunden fra Lauritz Sørensens
Vej og til gasværket var en stor græsplæne. Jeg har faktisk
spillet fodbold der i Fodboldklubben Dalgas. Der ligger et
plejehjem i dag. Jeg kan også huske, at der lå et stort isværk
længere ned af Finsensvej og en autoforhandler. Men faktisk
er noget af det, jeg husker bedst, viceværtens kontor og
værksted nede i kælderen. Hvad han brugte det til, ved jeg
ikke, for der skete aldrig rigtig noget, når man henvendte
sig. Sådan er det ikke i dag, hvor ejendomskontoret er blevet
flot og fungerer upåklageligt”.
Modernisering
”Fordi jeg altid har haft min adresse i den her lejlighed,
kunne jeg overtage den, da min mor døde i 1968 og flytte
ind sammen med Teh Fah”, fortæller Niels Peter. Det er
tydeligt, at han bekymrer sig om lejligheden og ligger en
ære i at sørge for, at alt er i orden. Han har bl.a. blændet en
dør til den ene stue, lagt kakler i vindueskarmene og bygget
trævæg over køkkenskabene for at undgå støv.
”Ja, vi overvejede engang at bytte lejligheden, men ham in-
spektøren, der var forbi, mente, at det hele skulle genetable-
res, når vi flyttede, selvom jeg havde lavet en aftale omkring
den dør, jeg har blændet. Nu kommer moderniseringen, og
så bliver det meste nok revet ned. Det eneste, jeg holder fast
i, er, at de ikke skal fjerne min kamin. Den blev brugt til op-
varmning, da vi flyttede ind, hvor vi hentede koks til at fyre
med i kælderen. De har da også lovet mig, at den kan blive.”
I øjeblikket går Niels Peter og Teh Fah og venter på, at Wil-
kenbo skal gennem en modernisering. Som planen ser ud
i øjeblikket skal de have elevator, nyt køkken og bad, og de
glæder sig begge. ”Vi er da lidt bekymrede med hensyn til at
blive genhuset midlertidig, og vi har da snakket om at finde
et hyggeligt rækkehus med have i stedet for, men min kone
er så glad for området og tætheden til butikkerne, så vi har
besluttet at blive boende. Det ser også ud til at blive en flot
lejlighed til en husleje, som er til at betale”.
Heldigvis ser det ud til, at Wilkenbo fortsat kan have glæde
af Niels Peter og Tah Fah. De ligner i hvert fald ikke nogen,
der overvejer at flytte, så mon ikke der også bliver mulighed
for at fejre 75 år i den samme lejlighed om 10 år. Pudsigt at
en mand, der har været jorden rundt et par gange, og hans
kone fra en ø i Det Indiske Ocean, har fundet deres otium
her på Frederiksberg.
Niels Peters yndlingsrum
”Kahytten,” hvor tiden
går med at fordybe sig i
de mange bøger.
6
7. Af beboerrepræsentant Ella Elbæk Sørensen
Omkring halvdelen af landets store private udlejningsejen-
domme har en beboerrepræsentation, men i Frederiksberg
Boligfond er det samtlige ejendomme, der har en beboer-
repræsentation. Siden 1989 har der også været en fællesre-
præsentation, som er en sammenslutning af Boligfondens
beboerrepræsentanter. Fællesrepræsentationen udveksler
erfaringer, tager fælles stilling til relevante spørgsmål og er
repræsenteret i Frederiksberg Boligfonds bestyrelse. Bebo-
erne i Boligfondens ejendomme er altså godt repræsenteret.
Din sikkerhed
Som beboer er beboerrepræsentationen din sikkerhed for, at
huslejeforhøjelser, varmeregnskaber og den daglige vare-
tagelse af ejendommen bliver udført hensigtsmæssigt og
korrekt af Frederiksberg Boligfond. Vi kan også være be-
hjælpelige omkring indflytnings- og fraflytningssyn og er
ansvarlige for den husorden og gårdorden, ejendommen har.
Beboerrepræsentationen kan endvidere opsætte meddelelser
og opfordringer omkring ejendommene og beboernes benyt-
telse af fællesarealer mv.
Vi er altså din repræsentant på ejendommen, og du kan
kontakte os, når du oplever uoverensstemmelser omkring
varetagelsen af dit lejemål. Beboerrepræsentationen kan
afklare uenighederne eller sende klagen videre på alle bebo-
eres vegne. Husk dog at de daglige udfordringer stadig skal
løses af PrivatBos administration og ejendomskontorer.
Godt repræsenterede
beboere
Alle Frederiksberg Boligfonds ejendomme har tilknyttet en
beboerrepræsentation. Men hvad er det lige, vi laver, og
hvilken funktion har vi i forhold til andre lejere?
Brug os rigtigt …
Beboerrepræsentanterne er lejernes repræsentanter
i forholdet til PrivatBo og Frederiksberg Boligfond.
Vi har beføjelser til at drøfte en lang række spørgsmål
med udlejeren omkring ejendommens drift som fx:
• Lejeforhøjelser, regnskaber og budgetter for
ejendommes daglige drift
• Orientering om ansættelser og afskedigelser af
ejendomsfunktionærer
• Forslag til forbedringer og brug af midler fra
vedligeholdelseskonto m.m.
• Forslag til brug af andre/billigere udbydere
• Orientering omkring alt større
arbejde i ejendommen
• Orientering om
beboerklager
• Årligt beløb til
fællesaktiviteter
7
8. PrivatBo modtager årligt mange for-
skellige henvendelser omkring varme-
regnskabet. Der er dog to typer af
henvendelser, som går igen hvert år.
Den ene type er fra de lejere, der er
flyttet ind midt i et varmeregnskabsår.
De skal selvfølgelig ikke betale for hele
varmeåret, og derfor opdeles varme-
regningen i forhold til den periode, de
har boet i lejligheden. Det betyder, at
en lejer, der har boet i en lejlighed i
fire af varmeårets måneder (34 %), har
et varmeregnskab udregnet i forhold
til 1,7 værelseshaneandele, selvom der
på opgørelsen står, at de har 5 værelses-
haneandele. Ellers står der, at lejlig-
heden er 24,4, m², selvom den i virke-
ligheden er 73 m². Årsagen er i begge
tilfælde, at de ikke har boet i lejlighe-
den i hele perioden og derfor ikke skal
betale det fulde forbrug.
En anden klassisk misforståelse opstår,
fordi der aldrig er sammenhæng mel-
lem den målingsudskrift, lejere får i
hånden ved målingen, og det forbrug,
der står på varmeregningen. Grunden
til forskellen er, at hver måling bliver
ganget med en faktor for den speci-
fikke radiatortype og fratrukket en evt.
reduktion pga. lejlighedens position i
ejendommen. Udregningen fra måling
til opkrævning står på side to i varme-
regnskabet.
Stadig er der dog mange lejere, der
mener, at deres varmeforbrug er for
højt. Især efter en varm vinter, som
Varmeregnskaber i den kolde tid
Af ejendomsinspektør Bo Neergaard
Gode spareråd
• Det er en god ide at bruge et termometer, så du kan holde øje med temperaturen. (20-22
grader i alle rum). En ekstra grad koster cirka 5 % på varmeudgiften.
• Brug alle radiatorer i lejligheden og indstil dem ens. En radiator på fuld kraft bruger mere
energi end fire på 25 %.
• Overdæk ikke radiatorer. Det påvirker radiatorens føler.
• Skru en eller to grader ned om natten
• Snak med din nabo om forbruget og brug af hinandens erfaringer.Tit kan små ændringer
i adfærd have stor betydning for varmeregningen.
Formodentlig har du i slutningen af sidste år eller her i det nye år haft en medarbejder fra Brunata på
besøg for at aflæse dit forbrug af varme for 2005-2006. Det er startskuddet til det årlige varmeregnskab,
som beregner, hvorvidt dine månedlige indbetalinger passer med det aktuelle forbrug.
den vi har haft i år. Det er dog vigtigt
at huske på, at varmeperioden tit også
omhandler en del af forrige års kol-
dere vinter, og at kun cirka halvdelen
af forbruget er dit personlige forbrug.
Resten er for den fælles opvarmning af
ejendommens varme vand, energitab
og varmeabonnement. Derudover er
der lejere, som ikke har givet Brunata
adgang til at aflæse måleren, eller hvor
måleren mangler eller er gået i styk-
ker. I sådanne tilfælde skønner Brunata
forbruget til seneste forbrug plus 20 %.
Forhåbentlig bliver det problem dog
snart løst, da PrivatBo i øjeblikket
arbejder på at udskifte alle målere med
en ny type, som kan fjernaflæses.
Hvis du mistænker, at der er proble-
mer med radiatorerne, skal du straks
kontakte dit ejendomskontor. De mest
normale problemer er, at måleren ikke
viser nogen tal, sidder løst eller er
faldet af, og at radiatorventilen ikke
lukker helt tæt (radiatoren skal blive
kold over det hele, når den slukkes).
8
9. TEMA Boligforbedringer
Frederiksberg Boligfonds ejendomme oplever i disse år et stort antal boligforbedringsinitiativer på
opfordring fra Frederiksberg Kommune, beboere eller fonden selv. Kvartersbyfornyelse, tagboliger og
nye altaner er gode eksempler på denne udvikling.
Tema
9
10. Vejen hertil har været lang, fuld af
modstand og meget arbejde for beboer-
repræsentationen.
Det hele startede på generalforsamlin-
gen i år 2000, da en af beboerne kom
med forslag om opsætning af altaner,
og beboerrepræsentationen blev bemyn-
diget til at arbejde videre med idéen.
Vi kontaktede Frederiksberg Boligfond,
som var positive over for idéen, men
sagen kom dog ikke så hurtigt i gang,
som vi havde håbet. Året efter invite-
rede vi derfor selv Ringsted Bygningsen-
treprise med til vores generalforsamling
for at snakke om muligheder og priser.
Efter generalforsamlingen meldte 39
af lejerne positivt tilbage omkring at
få en altan, og forhåbningen var på det
tidspunkt, at kun de lejere, der ønskede
det, ville få altaner. Samtidig fik vi en
positiv tilkendegivelse fra Frederiks-
berg Boligfond, og vi engagerede derfor
ingeniørfirmaet Falcon til at se på
opgaven.
De mange godkendelser
Desværre viste det sig, at Frederiksberg
Kommune ikke ville acceptere indivi-
duelle opsætninger af altaner. Faktisk
var de ikke udpræget begejstrede for
ideen om at lave noget som helst ved
ejendommen, fordi kommunen har
øget fokus på at bevare Frederiksbergs
At spise ude – hjemme
Af beboerrepræsentant Benny Johansen
I ejendommen Trekanten ser vi frem til snart at kunne spise ude – hjemme hos os selv. Efter syv år med
forespørgsler, byggemøder, beboermøder, ansøgninger og meget mere kan vi i slutningen af februar for
første gang træde ud på vores nye altaner – noget, vi har set frem til meget længe.
mange smukke bygninger i deres op-
rindelige stand. De gav os dog til sidst
lov til at starte arbejdet, så længe det
blev hele opgange, der fik altaner.
Det første projektforslag fra Falcon
viste en lille altan med buet forkant.
Næppe større end at den kunne rumme
et lille bord og et par stole – Ikke det
store salgsargument, når målet var at
få så mange beboere med på initiativet
som muligt. Vi blev derfor enige om at
få lavet et forslag med større altaner
– op til 10 m². Frederiksberg Boligfond
var positiv omkring idéen og bekræf-
tede i 2004, at de ville støtte projektet,
og dermed var vi overbevist om, at
projektet ville blive til noget.
Tema
10
11. Halv pris til de nuværende lejere
Med driftsstøtten fra Boligfonden
endte det med, at nuværende lejere
vil få altan til ca. halv pris, mens nye
lejere skal betale fuld pris.
Beboerne blev skriftligt opfordret til
at tilkendegive, hvorvidt de ønskede
en urafstemning, og det ønskede kun
et mindretal, hvorfor projektet kunne
detailprojekteres og udbudsmateriale
udarbejdes. PrivatBo indbød tre entre-
prenører, og licitation blev afholdt i
december 2005 med et meget tilfreds-
stillende resultat. Byggeriet gik i gang
den 22. august 2006, og vi forventer, at
vi kan tage altanerne i brug start marts
2007, selvom byggearbejdet nok først
er helt færdigt i april. Det har været
en vanskelig opgave af mange årsager,
men der er ingen tvivl om, at vi får et
flot og brugbart produkt til sidst.
Endelig altaner
Processen fra idé til virkelighed har
været lang og snirklet, og som bebo-
erformand har det da også givet mig
nogle søvnløse nætter. Ikke alle har
været enige i alle valg, der er foretaget,
og forholdet til PrivatBo har da fra tid
til anden været besværligt. Jeg er dog
overbevist om, at alle nok skal blive
glade for løsningen i sidste ende.
Altanerne er lige så stille ved at blive
færdiggjort, og min kone og jeg glæder
os utrolig meget. Vi har købt have-
møbler og en terrassevarmer, og vi
planlægger en markise. Vi kalder det
vores terrasse og ikke vores altan, og vi
glæder os til at spise alle vores målti-
der derude, drikke kaffe, læse bøger og
spille skak. Vi bliver ikke til at trække
væk fra den. Og jeg ved, at de andre
beboere også bliver glade for denne
forbedring af livskvaliteten. Tænkt at
få en 10 % forøgelse af sit boligareal og
samtidig få muligheden for at kunne
spise ude hver aften.
Altaner i Boligfondens ejendomme
Ejendomme hvor få lejligheder har altan:
• Peter Bangs Hus
• Svalegården
Ejendomme, hvor de fleste
lejligheder har altan:
• Malthe Bruuns Gård
• Lauritz Sørensens Gård
• Lindehuset
• Trekanten
Ejendomme, hvor alle
lejligheder har altan:
• Roskildegården
• Sønderjyllandsgården
• Solbjerggården
• Nimbusparken
Hvad er Trekanten?
EjendommenTrekanten er opført
1928-30 og består af 90 lejlig-
heder – overvejende 2 rums, men
ejendommen har også lejligheder
med 3 og 4 værelser.Trekanten
ligger på Jul.ValentinersVej,
P.G. RammsAlle og Philip Schous
Vej tæt ved Peter Bangs Vej St.
Ejendommen hedderTrekanten,
fordi den kun består af to langsider
med en 90 graders vinkel og derfor
fremstår som en trekant.
11
12. At løfte et helt kvarter
Efter at være blevet et fokusområde for Frederiksberg Kommune har Lindevangskvarteret oplevet
en forandring af de helt store. Hele kvarteret og deriblandt Frederiksberg Boligfonds ejendomme er
nemlig blevet beriget med ’helhedsorienteret byfornyelse’. Siden 1999 er der blevet arbejdet aktivt
med at skabe et dejligt, grønt og velholdt kvarter med glade og velfungerende beboere.
Lindevangskvarteret har oplevet byfornyelse af høj kvalitet,
og resultatet er blevet fantastisk. Derfor har Frederiksberg
Boligfond bedt den lokale fotograf Klaus Sletting om at tage et
væld af billeder af ejendomme, gårde og grønne områder i kvar-
teret. Billeder, der tydeligt dokumenterer, at Lindevangskvar-
teret er blevet et smukt og velholdt kvarter med flotte grønne
områder. Udover at fungere som billeder i dette magasin blev
billederne også brugt til en plakat fra Lindevangskvarteret, der er
omdelt til erhvervsdrivende i området, og som lejerne kan hente
på Lindevangskvarterets ejendomskontor, Wilkensvej 42.
Tema
12
13. Belastet område
Lindevangskvarteret ligger mellem Lindevangsparken og
Metrostationen Lindevang. Begrundelsen for at byforny kvar-
teret var, at det blev vurderet som belastet af problemer med
høj arbejdsløshed og en del dårligt vedligeholdte bygninger.
Området har derfor gennemgået et tiltrængt løft i et byfor-
nyelsesprojekt, der blev igangsat af Frederiksberg Kommune.
Projektet indeholdt blandt andet en bemanding af Linde-
vangsparkens legeplads, ny belysning, åbning af Lindebu-
tikken og trafikdæmpning på Wilkensvej, udbygning og
renovering af fortove, udvidelse af de grønne områder og en
forbedring af parkeringsforholdene. Alt sammen tiltag, der
har skabt et mere harmonisk og grønt indtryk af kvarteret.
Både ved hjælp af kommunens midler til aftalt boligfor-
bedring, men også ved hjælp af egenfinansiering, er Frede-
riksberg Boligfond i gang med at byforny kvarterets seks
ejendomme. Forløbet er startet med Lauritz Sørensens Gård,
der efterfølgende modtog rosende omtale fra kommunen og
erhvervsministeriet, som fremhævede en vellykket udnyttel-
se af loftarealer til nye lejligheder. Herefter er også Barfoeds
Gård, Malthe Bruuns Gård, og Lindehuset blevet moderni-
serede. Projekter i Mønsterbo og Wilkenbo er planlagt. Alle
sagerne har som hovedformål at sørge for, at alle lejligheder
har tidssvarende køkkener og bad. Samtidig har facader og
tage fået en tiltrængt renovation, og alle gårdene er blevet
moderniseret med grønne områder og nye legepladser. Nogle
af projekterne har også inkluderet elevatorer og altaner,
og mange steder er tørrelofterne blevet omdannet til pent-
houselejligheder med en mere familievenlig størrelse.
Efter boligforbedringen er det blevet væsentligt lettere at
udleje boligerne. Førhen skulle administrationen igennem
10-15 eksterne ansøgere for at finde én interesseret til en
lejlighed uden bad. Nu er de ledige lejemål meget eftertrag-
tede, når de tilbydes. Det er også administrationens indtryk,
at antallet af fraflyttere falder. Boligerne er altså ikke alene
blevet mere eftertragtede, men folk, der flytter ind, bliver
simpelthen boende.
Af MikkelToft-Olsen
13
14. At bygge opad med
benene plantet på jorden
Af MikkelToft-Olsen
På en måde er det en smule ironisk, at det firma, der står
bag en stor del af de tagboliger, som er opført i Frederiksberg
Boligfonds ejendomme, bor i stuen. Men sådan er det hos
det lille Arkitektfirma Halldor Gunnløgsson & Jørn Nielsen,
hvor jeg møder ejeren Kjeld Krarup. Det er dem, der står
for den arkitektmæssige del af moderniseringerne i blandt
andet ejendommene Lineagården, Firkløveren, Trekanten,
Peter Bangs Hus og Svalegården. Altså alle de enkeltsager,
der opstår, når lejere flytter fra nedslidte lejligheder, der
mangler bad eller tidssvarende køkkener.
”På et tidspunkt fandt nogen på, at vi lige så godt kunne
gøre brug af de gamle tørrelofter, der lå oven på fjerdesals-
lejlighederne. Det var klassiske 2-værelseslejligheder med
et lignende rum ovenpå, og det kunne blive til spændende
toetagers boliger. Nogen gange kan vi bygge helt op til kip,
så vi også kan lave en lille hems oppe under taget” siger
Kjeld Krarup begejstret og fortsætter: ”Det virkelig lækre ved
tagboligerne er, at man får en gennemlyst stue, fordi der er
vinduer eller franske altaner til begge sider. Det er en fanta-
stisk kvalitet. Det er jo også enormt gode ejendomme med
velproportionerede rum og et flot lys. De er solidt bygget og
generelt velholdte med store gårde, og arkitekten har fundet
overskud til at arbejde med de små detaljer omkring vinduer
og døre – den oprindelige arkitekt vidste såmænd godt, hvad
han havde med at gøre”.
Innovative løsninger skaber bedre boliger
”Når en lejlighed bliver tom, starter vi en dialog med Pri-
vatBo om forskellige muligheder. Vi kan blandt andet ind-
drage en del af nabolejlighedernes tagetager, lave to bade-
værelser eller flytte køkken og bad op på femte sal. Når vi er
blevet enige, og godkendelser og økonomi hænger sammen,
tager det 3-4 måneder, før boligen er klar til indflytning. Vi
er nu blevet så rutinerede omkring de her ejendomme, at vi
kender de udfordringer og muligheder, der ligger og venter,
og vi møder derfor sjældent problemer. Vi skal selvfølgelig
også tage hensyn til økonomien. Store ændringer og luksus-
materialer betyder jo også en dyrere husleje til slut, så det
er hele tiden en afvejning, vi skal foretage. Jeg syntes dog, vi
kommer frem til rigtige gode resultater hver gang”.
At bygge i højden er altså ikke ligetil, og de mange hensyn
kræver, at fødderne er godt plantet på jorden. Så det er må-
ske ikke helt så spøjst, at tegnestuen holder sig jordbunden
på stueetagen.
Tema
Arkitekt Kjeld Krarup, Arkitektfirmaet Halldor Gunnløgsson & Jørn Nielsen
14
15. Tina og Thomas er nogle af dem, der bor i en tag-
bolig. De flyttede ind i 2006 og bor nu på 171 m²
i Firkløveren.
De har begge to børn fra tidligere forhold. Tinas børn bor
i lejligheden, og Thomas’ kommer på besøg, så der kan let
være mange i lejligheden.
”For os var det vigtigt at bo tæt på drengens skole på Frede-
riksberg og med tilstrækkelig plads til, at vi kunne have alle
fire børn boende”, fortæller Tina og fortsætter: ”Jeg fandt
den her lejlighed på PrivatBos hjemmeside og var forbi og
se, mens den forrige lejer stadig boede her. Det var bare en
rigtig fed lejlighed – både størrelsen og rummene, så jeg
sagde straks ja tak”.
Lejligheden har tre værelser på fjerde-salen. Det er her, hele
familien sover. De vågne timer bruges på femte-salen, som
er et stort køkken-alrum på næsten 100 m² med fritliggende
spær, vinduer med udsigt over et af Frederiksbergs villakvar-
terer og franske altaner vendt mod gården. Rummet funge-
rer som køkken, spisestue, kontor, fjernsynsstue og legeplads
for de to drenge, så der er aktivitet og bevægelse hele dagen.
”Vi er rigtig glade for at bo her. Antallet af værelser passer
fint, selvom vi vel altid kunne bruge et ekstra rum og et
større bad. Vi kan ikke finde noget, der passer lige så godt på
Frederiksberg, som vi har råd til. Og at det er på femte sal,
er ikke noget problem. Det er dejligt at kunne komme op til
lyset, og så er det jo også lidt motion. Her er fantastisk stille,
selvom vi bor i byens hjerte. Vi bruger også kvarteret rigtig
meget. Både sport, skole og indkøb. Samtidig er tog og metro
lige ved siden af, så tit lader vi bilen stå og tager metroen
ind til byen. Det er ret fantastisk”.
At bo på toppen
Få mere plads til dig og din familie
Som beboer har du mulighed for at skrive dig på
venteliste til en tagbolig.Tagboligerne er på mellem
100-180 m² og koster mellem 10.000-17.000 kr. om
måneden. De tagboliger, der ikke lejes ud via vente-
listen, bliver annonceret på www.privatbo.dk
Tema
15
16. Husrum – et nyt blad med
Husrum er Frederiksberg Boligfonds nye lejerblad. Vi håber, I vil synes
om det. Jeg vil bruge disse sider til at svare på de spørgsmål, som Randi
Eliasson stillede i sin leder – og derved fortælle lidt om, hvad det er for
et blad, du sidder med i hånden, og hvem Frederiksberg Boligfond og
PrivatBo egentlig er.
Frederiksberg Boligfond ejer den ejen-
dom, du bor i, og 20 andre på Frede-
riksberg. Ejendommene er oprindeligt
bygget af Frederiksberg Kommune som
en løsning på boligkrisen omkring
1918 og er solgt til Boligfonden i 1930 i
det, der betegnes som en af Danmarks
største bolighandler.
Boligfondens ønske er at tilbyde gode
og tidssvarende kvalitetslejeboliger
på Frederiksberg. Boligfonden er ikke
profitsøgende, men arbejder for, at alle
ejendomme er velholdte, og at lejerne
er tilfredse samtidig med, at Boligfon-
dens økonomi også på langt sigt er
bæredygtig.
Arbejdet med at skabe tidssvarende
kvalitetsboliger har gjort, at Boligfon-
den løbende arbejder med at moder-
nisere alle lejligheder, så de fremstår
med tidssvarende køkken og bad. Gode
eksempler på den indsats er den aftalte
boligforbedring i Lindevangskvarteret,
altanprojektet i Trekanten og etab-
lering af tagboliger i Lineagården og
Firkløveren. Alt sammen tiltag du kan
læse om i dette nummer af Husrum.
Derudover har Boligfonden sørget
for, at alle lejligheder har kabling til
bredbåndsforbindelser, hvilket vi også
behandler i bladet.
I øjeblikket er Boligfonden i gang med
et strategiprojekt, som skal være med
til at udstikke retningen for økonomi
og byggeri fremover. Samtidig ønsker
Boligfonden at være mere tilgængelig
over for sine lejere og borgere i almin-
delighed på Frederiksberg og samtidig
arbejde for en øget lejertilfredshed. Det
er blandt andet derfor, du sidder med
dette blad i hånden.
Hvad er Frederiksberg Boligfond?
Af redaktør MikkelToft-Olsen
Lejernes blad
Husrum er et lejerblad betalt og udgivet af Frederiksberg
Boligfond. Det er dog ikke kun et blad fra Frederiksberg
Boligfond til lejerne. Bladet skal fungere som et forum, hvor
mange forskellige personer får indflydelse på indholdet. Det
er også derfor, det hedder Husrum. Der er plads til alle med
noget på hjerte.
Husrum bliver udgivet to gange om året. Et forårs- og et
efterårsnummer. Intentionen er, at bladet skal fyldes med
16
17. plads til alle
relevant lejerinformation, temaartikler, debat og hvad vi
kan forestille os er relevant for Boligfondens lejere.
Grib pennen
Hvad bladet helt præcist skal bruges til, og hvad der skal
skrives om, er åbent for debat, og jeg vil gerne opfordre dig
til at deltage.
I dette nummer skriver tre forskellige beboerrepræsentanter,
en ejendomsinspektør, en sekretariatschef, en beboer og jeg
selv, og næste gang er det måske anderledes. Du er derfor
velkommen til at kontakte redaktionen med idéer og forslag
til artikler eller emner. Reagér på hvad du ikke er enige i, og
stil spørgsmål til det du ikke forstår.
Så grib pennen og skriv en mail med dine spørgsmål, tanker
og ønsker til bladets indhold. Så skal vi prøve at inddrage
det, så meget vi kan fremover.
Skriv til husrum@privatbo.dk
Når Frederiksberg Boligfond er ejerne,
hvem er PrivatBo så? PrivatBo er et
administrationsselskab, der admi-
nistrerer blandt andet Frederiksberg
Boligfonds ejendomme. PrivatBo blev
etableret i 1993 og var før den tid en
del af KAB. Som noget særligt vareta-
ger PrivatBo også fondsadministration
og iværksætter de arbejdsopgaver, som
fondene ønsker udført. Det er derfor
PrivatBo, der står for den løbende mo-
dernisering og udbygning af Frederiks-
berg Boligfonds ejendomme.
PrivatBo er altså mellemmanden
mellem ejer og lejer og ansvarlig for
varetagelsen af både erhvervs- og bolig-
lejemål. Det er derfor også PrivatBo,
som du kontakter med alle de spørgs-
mål og henvendelser, du har. Både med
henvendelser omkring husleje, repa-
rationer, venteliste, syn af lejlighed,
udendørsarealer, fremleje og meget
mere. Se oversigten over, hvem du kan
kontakte med forskellige problemer
senere i bladet.
Hvad er PrivatBo?
17
18. Snart kommer foråret, og alting begynder igen at
spire. Det betyder, at alle ejendomsmestrene i den
næste tid går i gang med forårsforberedelser.
John, der på elvte år er ejendomsmester i Roskildegården,
og hans gårdmand Morten har mange opgaver liggende
foran sig.
”Der er ikke noget bedre end den tid, vi går i møde nu.
Hvert år glæder jeg mig til at tage hul på en ny periode
med udendørs aktiviteter – også selvom det betyder meget
arbejde med maskiner, veje og de udendørs arealer. Vinter-
maskinerne til fx snerydning og saltspredning skal smøres
og sættes til side, og vi skal have græsslåmaskinen efterset
og smurt. Jeg skal jo også gå veje og fliser efter for at se, om
der er gået noget i stykker. Og så er der jo beplantningen. De
ting, der er gået ud i løbet af vinteren, skal genbeplantes, og
vi skal beskære træer, rosenbed og hække. Vi skal have nyt
sand i sandkassen til børnene, og krukker, borde og bænke
skal tages frem. Kort sagt skal vi gøre klar til, at beboerne
igen kan nyde livet udenfor”.
Foråret er på vej
Bredbånd langt ud i fremtiden
Højhastigheds bredbåndsforbindelser
er fremtidens internet, men får også
betydning for vores brug af TV, telefoni
og anden informationssøgning.
I 2001 besluttede Frederiksberg
Boligfond at fremtidssikre alle sine
ejendomme med lyslederkabler, der
kan understøtte bredbåndsforbindel-
ser med hastigheder på 25 Mbit. Til
sammenligning har en almindelig
ADSL-linie en hastighed på 2 Mbit,
og en gennemsnitlig dansk netbruger
Danmark er det land i verden, der har den tætteste dækningsgrad af bredbåndsforbindelser. For hver
100 indbyggere i Danmark har 29,3 af dem en bredbåndsforbindelse, og tallet stiger år for år.
har en netforbindelse på 1,6 Mbit. Fra
2002-2004 blev kablerne installeret, og
dermed tog alle ejendomme et langt
skridt ind i den digitale fremtid.
Kablerne understøtter muligheder for
at få internet, IP-telefoni og bredbånds-
TV. IP-telefoni er et billigt alternativ
til et almindeligt telefonabonnement,
hvor forbindelsen er gennem netfor-
bindelsen, men hvor du stadig kan
bruge din almindelige telefon. Du kan
også få bredbånds-TV gennem kablerne
med programmer, som dem du får via
kabel-tv på nuværende tidspunkt.
Flere udbydere
Samtidig med installationen af kabler
i ejendommen blev andelsselskabet
FrederiksbergNet stiftet som udbyder.
FrederiksbergNet har efterfølgende out-
sourcet sin forretning til DanskNet A/S.
Blandt andet på opfordring fra beboere
besluttede Boligfonden i 2006, at andre
udbydere end DanskNet skulle have
18
19. John er glad for, at beboerne kommer med forslag til de
grønne områder.
”Jeg opfordrer da folk til at komme med de idéer, de har.
Hvis det kan lade sig gøre på en fornuftig måde, har jeg
intet problem med, at de er med til at bestemme, hvad der
skal ske. Det er fx vores beboerrepræsentation, der vælger og
betaler dele af beplantningen herude.”
Hvis du som beboer i en af Boligfondens ejendomme har lyst
til at komme med forslag til beplantningen af jeres grønne
områder, kan du gøre det gennem din beboerrepræsentation.
Roskildegården gennemgår en renovering i øjeblikket, så
igen i år skal John tage særligt hensyn til de mange skurvog-
ne, materialer og maskiner, der er på ejendommens område.
”Jeg skal jo sætte borde, bænke og krukker frem, og jeg
forsøger at rette det til, så alle har adgang til vores dejlige
pergola og kan sidde derude og nyde vejret, selvom byggesa-
gen er i gang.”
Kablingsafgift
For at få dækket udgiften til at instal-
lere bredbåndskablerne har Bolig-
fonden oprettet en kablingsafgift.
Kablingsafgiften er en afgift, lejere,
der ønsker at bruge kablerne, betaler
til Frederiksberg Boligfond.Afgif-
ten svarer til lejlighedens del af den
samlede udgift til at installere kabler i
ejendommen.
Før du kontakter en udbyder, skal du
altså betale (eller starte en afbetaling)
af kablingsafgiften. Når kablingsafgif-
ten er tilmeldt hos PrivatBo, oplyser
PrivatBo den ønskede udbyder om
tilmelding, hvorefter du kan kontakte
udbyderen omkring abonnement etc.
Alle relevante papirer og kontrakter
omkring kablingsafgiften kan hentes
på ejendomskontorerne.
mulighed for at være udbyder via kab-
lingen. I oktober blev der derfor ind-
gået en samarbejdsaftale med Dansk
Bredbånd, som muliggør, at beboerne
nu kan vælge mellem enten DanskNet
eller Dansk Bredbånd som leverandør
af de bredbåndsydelser, som kablerne
understøtter.
Beslutningen skabte kontroverser,
fordi DanskNet havde den opfat-
telse, at de havde eneret til at levere
bredbåndsydelser frem til 2013, og de
anlagde derfor en fogedsag mod Bo-
ligfonden. Sagen blev afgjort i februar
Ejendomsmester John Hansen er uddannet kok og har ar-
bejdet i branchen i 15 år, hvor han blandt andet har været
med til at starte catering-virksomhed i Kuwait. Mentalite-
ten i branchen blev dog for meget, og John besluttede sig
for at blive gårdmand i stedet. Imens han tog de relevante
kurser, blev han i 1993 ansat i KAB, som siden er blevet til
PrivatBo. I 1997 blev John opfordret til at søge stillingen
som ejendomsmester i Roskildegården – et job, han har
haft lige siden.
2007, og retten fandt ikke anledning
til at nedlægge fogedforbud. Afgørelsen
betyder, at Frederiksberg Boligfond har
fået medhold i, at der ikke foreligger
en eksklusivaftale, og alternative ud-
bydere kan derfor også levere bredbånd
til fondens ejendomme.
DanskNet har dog anket afgørelsen
til Østre Landsret, og vi forventer en
afgørelse senest i maj måned.
Du kan læse mere om dine bred-
båndsmuligheder på
www.dansknet.dk og www.dbnet.dk.
”De ting, der er gået ud i løbet af vinteren, skal genbeplantes, og vi skal beskære træer, rosenbed og
hække. Vi skal have nyt sand i sandkassen til børnene, og krukker, borde og bænke skal tages frem. Kort
sagt skal vi gøre klar til, at beboerne igen kan nyde livet udenfor”
19
20. Lidt om ventelisten
Af sekretariatschef Brit El Moutamid
Hvert år kommer der nye beboere i omkring 350 af Frederiksberg Boligfonds 2400 boliger, og det vigtigste
redskab for PrivatBo i arbejdet med at genudleje boligerne er ventelisten. Anvisning af lejligheder sker
efter retningslinjer udarbejdet af Frederiksberg Boligfonds bestyrelse. Retningslinjerne angiver, i hvilken
rækkefølge lejlighederne bliver tilbudt til ansøgere og hvilke betingelser, den boligsøgende skal opfylde
for at blive lejer i Frederiksberg Boligfond.
Genhusning
Først og fremmest bliver ledige lejligheder brugt til genhus-
ning af beboere i ejendomme, hvor der er større byggesager.
Ved modernisering og byfornyelse af ejendommene har
PrivatBo behov for hurtigt at kunne genhuse lejere til
andre lejligheder, og de lejere har derfor førsteprioritet.
Sociale anvisninger
Frederiksberg Boligfonds bestyrelse anviser årligt
lejligheder til et mindre antal ansøgere, som står i en
særlig trængt situation. Den type anvisninger er altid
begrundet med en anbefaling fra læge, behandlings-
institution eller Frederiksberg Kommune.
Langt den overvejende del af lejlighederne bliver dog
tilbudt ansøgere på henholdsvis den interne og den
eksterne venteliste.
Udlejede lejemål i 2006 fordelt efter rum
2 værelser 4 værelser
3 værelser 5 værelser
53%26%
13%
8%
20
21. Ekstern venteliste
Sidst på prioriteringsstigen er ansøgere fra den eksterne
venteliste. For at stå på den eksterne venteliste skal ansøgere
have en tilknytning til Frederiksberg. De skal enten bo, stu-
dere, arbejde eller have børn i institution på Frederiksberg.
Dette tilknytningskrav skal være opfyldt, både mens ansøgeren
venter på en bolig og på anvisningstidspunktet. Ansøgere uden
tilknytning kan også blive skrevet på ventelisten, men kun
til lejligheder, der koster over 10.000 om måneden, som fx de
2-etagers tagboliger, du kan læse om i dette blad, eller til de
nyopførte boliger i Nimbusparken.
Den eksterne venteliste er i øjeblikket lukket for ny tilgang
til alle lejligheder, bortset fra de dyreste. Når den åbner igen,
annoncerer PrivatBo det på hjemmesiden.
Vi ser frem til at åbne debatsiden
i næste nummer af Husrum.
Debatsiden er din mulighed for
at komme med idéer til emner,
du mener, vi bør tage op her i
bladet. Vi belyser dine spørgsmål
omkring en konkret sag, sæt-
ter to parter med modstridende
synspunkter op over for hinan-
den, besvarer dit læserbrev eller
undersøger forhold, du ønsker
uddybet.
Så tøv ikke med at sende dit
forslag, ønske om indlæg, din
uforbeholdne mening eller dit
spørgsmål til os. Du kan sende et
brev eller e-mail til:
PrivatBo
Dahlerupsgade 5, 4. sal
1603 København V
Mrk. Beboerbladet Husrum
E-mail: husrum@privatbo.dk
Vi kontakter dig, hvis vi vælger
at bringe dit indlæg, eller hvis vi
ønsker yderligere informationer
fra dig.
Debatsiden
”Flyv fra reden”
Beboernes børn kan blive skrevet op til 2-værelses lejligheder un-
der den ordning, der hedder ’flyv-fra-reden’. Det er en betingelse,
at børnene stadig bor hjemme og ikke har været flyttet hjem-
mefra (dog undtaget militærtjeneste og uddannelsesrelaterede
kortvarige ophold udenfor hjemmet), er under 25 år, og at deres
forældre har boet mindst tre år i deres nuværende lejlighed.
Intern venteliste
Den interne venteliste er forbeholdt de nuværende beboere.
Alle lejere, der har boet i en af Frederiksberg Boligfonds
lejligheder i mere end tre år, kan skrive sig op på den interne
venteliste til en anden lejlighed – ikke alene i den ejendom,
hvor lejeren allerede bor, men i alle Frederiksberg Boligfonds
ejendomme. Ved anvisning af en bolig til en boligsøgende fra
den interne venteliste forudsættes det, at ansøgeren afgiver
sin nuværende lejlighed.
Opnotering på den interne venteliste kan ske ved at udfylde
den blanket, der ligger på PrivatBos hjemmeside.
21
22. Den Sønderjyske By er beliggende tæt
ved KB Hallen og er i modsætning til
alle Frederiksberg Boligfonds andre
ejendomme kun på to etager og bygget
i engelsk havebystil med buede gader.
Hvert år har vi et antal spændende og
hyggelige arrangementer for beboerne
og i denne artikel har vi samlet nogle
aktiviteter fra 2006.
Fastelavn er mit navn
Den årlige fastelavnsfest, hvor også
børn fra Sønderjyllandsgården delta-
ger, blev afholdt med deltagelse af ca.
100 børn udklædt i festlige gevandter,
der kæmpede mod tønderne og de
eftertragtede titler. Efter endt tønde-
slagning gik turen over til Værestedet,
hvor der var uddeling af godteposer,
fastelavnsris og varme pølser.
Loppemarkedet med alt
godt fra gemmerne
Først på sommeren afholdt vi loppe-
marked, hvor alle antikvi-
Af beboerrepræsentant Bo Blaaberg teterne kom frem fra gemmerne, og
der var god omsætning ved bordene.
Mange af beboerne benyttede anled-
ningen til at få ryddet op i kældre og
på loftrum.
Årets gårdfest
Den Sønderjyske By omkranses af små
haver, der primært lejes af beboere i
stuelejlighederne. I nogle af gårdene
er der ligeledes haver, beboerne kan
leje, og disse haver bliver for de flestes
vedkommende passet og plejet efter
alle kunstens regler. Ved den årlige
gårdfest blev der uddelt præmier til
de flotteste haver samt de haver, der
har gennemgået den største positive
forvandling. Der blev tændt op under
den store udendørs grill, og forman-
den, som er cand.jur. i pølser, leverede
det ene mesterværk efter det andet til
de forventningsfulde beboere. Desværre
mente vejrguderne, at vi trængte til
noget vand, for pludselig væltede det
bare ned, og vi måtte søge ly i Være-
stedet, indtil det var drevet over, og
vi kunne forsætte de næste par timer
udendørs i al gemytlighed.
Tur til Gavnø Slot
Ældreturen gik i år til Gavnø Slot
ved Næstved, og beboerne var klar til
afgang kl. 9, hvor bussen stod parat
til at sætte kurs mod det sjællandske
landskab. Undervejs blev der serveret
lidt til ganen, der blev afholdt lotteri
og sunget lystige viser.
Ved ankomsten stod en guide parat
til at vise det smukke slot frem. Efter
rundvisningen var der frokost i Karet-
magerens Hus, der serverede en anret-
ning til alles tilfredshed.
På hjemturen blev der gjort ophold på
”Villa Galina”, hvor kaffen og lagka-
gen blev indtaget, inden bussen i en
fornøjelig stemning begav sig mod
Frederiksberg efter en dejlig oplevelses-
rig tur.
Året der gak
i Den Sønderjyske By
22
23. Hvem kan jeg spørge?
Jeg har spørgsmål omkring:
Ejendomskontoret
• Ind- og fraflytningssyn
samt førsyn
• Indvendig
vedligeholdelseskonto og
syn af det færdige arbejde
• Vedligeholdelse og repara-
tion af fællesområder
• Vaskeri: fejl, mangler,
vaskekort, vaskelåse og
adgangsnøgler
• Fejl, mangler, mislighol-
delse, skader, etc.
• Vedligeholdelse af terræn
• Forsikringssager
• Koordination med
håndværkere og varme-
aflæsning
• Udlevering af nøgler
• Navneskilte
Administrationen
• Udlejning og ventelisten
• Kontrakter
• Husleje og varslinger
• Opkrævning, rykkere,
fogedsager
• Fremleje
• Flytteafregning
• Bytte
• Varmeregnskaber og
vandregnskaber
• Indestående på vedligehol-
delseskonto
• Husdyrhold og husorden
• Erhvervslejemål
• Beboerklager og henven-
delser fra sociale instanser
• Bredbåndskabling
• Status på fremtidige byg-
gesager
Frederiksberg Forsyning
• Spørgsmål til el, gas og
vand (vand dog ikke i
Nimbusparken)
• Tilmelding og framelding
• Spørgsmål til måler
Brunata
• Udregning af varme-
forbrug
• Udregning af vandforbrug
i Nimbusparken
Serviceudbyderen
• Priser på bredbånd
• Manglende bredbånds-
signal
23
24. Ejendomskontorer
• Rolfshus, Møllehuset, Bjarkeshus, Storkereden
og Tvillingegården
Leon Reingard: Tlf.: 38 86 58 91, 301fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag-fredag kl. 9.00-10.00
Personlig henvendelse kl. 8.00-9.00
• Peter Bangs Hus, Svalegården
Flemming Lindgren: Tlf.: 38 86 34 78, 304fb@privatbo.dk
Træffetid: Mandag-fredag kl. 8.30-9.00
• Malthe Bruuns Gård, Lindehuset, Lauritz Sørensens Gård,
Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo, Nimbusparken
Lars Larsen: Tlf.: 38 86 09 41, 306fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag til fredag kl. 8.00-8.30.
Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag,
fredag kl. 8.30-9.30 og tirsdag kl. 7.00-8.00.
Torsdag åben for alle henvendelser mellem kl. 16.00-18.30
• Den Sønderjyske By
Ernst Günther: Tlf.: 38 71 44 49, 309fb@privatbo.dk
Træffetid: Mandag-fredag kl. 9.00-10.00.
• Lineagården, Firkløveren, Trekanten
Stig Gorm Petersen: Tlf.: 38 19 49 55, 322fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag kl. 10.00-11.00 samt
torsdag kl. 16.00-18.00.
Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag, onsdag
kl. 9.00-10.00 og torsdag kl.16.00-18.00.
• Roskildegården
John Hansen: Tlf.: 38 71 31 73, 326fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag, fredag kl. 9.00-10.00
Personlig henvendelse: Onsdag kl. 15.30-17.00.
• Sønderjyllandsgården, Solbjerggård
Bjarne Skovboel: Tlf.: 38 71 30 59, 327fb@privatbo.dk
Telefontid: Mandag-fredag kl. 11.00-11.30 samt onsdag
kl. 16.00-16.30.
Personlig henvendelse: Mandag-fredag kl. 11.30-12.00
samt onsdag kl. 16.30-17.00
Telefon og e-mail
PrivatBos Administration
Tlf.: 33 11 20 80
Mandag til onsdag kl. 10-12 og 13-15.
Torsdag kl. 13-17 og fredag kl. 10-13.
