Seminar om adhd og autisme   PPA Uummannaq Psykolog Ruth Blytmann Nielsen Juni 2008
Autismespektrumsforstyrrelser <ul><li>  Formål med oplysning om autisme </li></ul><ul><li>Belyse livsbetingelser for børn ...
Definition <ul><li>ICD 10:  </li></ul><ul><li>Autisme er en udviklingsforstyrrelse , der viser sig i børn og unges kontakt...
Diagnose stilles ud fra tilstedeværelsen af et nærmere defineret afvigende adfærdsmønster. Svære afvigelser mht 3 fundamen...
Fortsat <ul><li>2. Evnen til kommunikation og sprogudvikling </li></ul><ul><li>Forsinket eller manglende sproglig udviklin...
Fortsat <ul><li>3. Evne til fantasi og forestillingsevne samt tilstedeværelsen af en </li></ul><ul><li>særligt indsnævret ...
Diagnose fortsat <ul><li>Desuden kræves det for diagnosen, at den afvigende udvikling viser sig </li></ul><ul><li>før 36-m...
Det autistiske spektrum <ul><li>Leo Kanner var den første der beskrev denne gruppe børn og kaldte </li></ul><ul><li>sympto...
Aspergers Symdrom <ul><li>Hans Asperger beskrev i 1944  en højtfungerende variation af autisme, og som </li></ul><ul><li>f...
Atypisk autisme, Retts symdrom og andre <ul><li>Betegnelse Atypisk autisme anvendes i tilfælde, hvor man ikke kan stille e...
Fortsat <ul><li>Indenfor autismespektrumforstyrrelserne varierer børnene i forhold </li></ul><ul><li>til: </li></ul><ul><l...
Tillægshandicaps <ul><li>Autisme kan optræde sammen med andre handicaps, sygdomme og </li></ul><ul><li>udviklingsforstyrre...
Typiske adfærdsmønstre <ul><li>Knytter sig til specielle genstande. F.eks ganske almindelige legetøjsting og giver dem try...
Den spæde dialog <ul><li>Mindre social interesse </li></ul><ul><li>Passiv og stille </li></ul><ul><li>Kigger mindre på ans...
Fælles opmærksomhed og nonverbal kommunikation &  forudsætninger for leg og sprog <ul><li>Læser sjældent mors eller fars i...
Autisme i skolealderen <ul><li>Småbarnsalderen social isolation slående. (3-5-årsalderen) </li></ul><ul><li>Relativt uopmæ...
Sprog og kommunikation <ul><li>Ca. ½-delen forbliver sprogløse </li></ul><ul><li>Ingen nonverbale gester, mimik eller blik...
Usædvanlige evner <ul><li>Nogle tungt fungerende autister kan på begrænsede områder vise nogle </li></ul><ul><li>helt spec...
Social kognitive vanskeligheder <ul><li>Klæbehjerne </li></ul><ul><li>Indprenter sig visuelt materiale næsten som et fotog...
Rigid holden sig til ritualer og rutiner <ul><li>Vanebundne. Kan ikke lide forandring. </li></ul><ul><li>Ofte fastholdelse...
Prognose <ul><li>Livslangt handicap. </li></ul><ul><li>Hovedparten kommer i specialskoler, hvor de får individualiseret un...
Neurologisk forklaring <ul><li>Neurologisk grund til det autistiske barns massive vanskeligheder med </li></ul><ul><li>soc...
Eksekutive funktioner og autisme
Behandling <ul><li>Afgørende med tidlig indsats for barnets prognose.  </li></ul><ul><li>Signifikante ændringer mht sprog,...
Skolegang og undervisning <ul><li>Tegnsprog kan være et effektivt middel til fremme af kommunikation, for de der herudover...
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

ADHD & Autisme redskaber

5,487 views
5,225 views

Published on

0 Comments
2 Likes
Statistics
Notes
  • Be the first to comment

No Downloads
Views
Total views
5,487
On SlideShare
0
From Embeds
0
Number of Embeds
36
Actions
Shares
0
Downloads
34
Comments
0
Likes
2
Embeds 0
No embeds

No notes for slide

ADHD & Autisme redskaber

  1. 1. Seminar om adhd og autisme PPA Uummannaq Psykolog Ruth Blytmann Nielsen Juni 2008
  2. 2. Autismespektrumsforstyrrelser <ul><li> Formål med oplysning om autisme </li></ul><ul><li>Belyse livsbetingelser for børn med det autistiske spektrum overfor forældre, skole, støttepersoner og byens ledelse, fordi: </li></ul><ul><li>- gruppen misforstås </li></ul><ul><li>- overses </li></ul><ul><li>- bagatelliseres </li></ul><ul><li>- marginaliseres i den store børnegruppe, blandt </li></ul><ul><li>lærere, i samfundet </li></ul><ul><li>- stemples som uartige eller utilpassede børn </li></ul><ul><li>Målet er fremhæve vigtigheden af en koordineret hverdag mellem </li></ul><ul><li>skole, fritid og hjem. </li></ul>
  3. 3. Definition <ul><li>ICD 10: </li></ul><ul><li>Autisme er en udviklingsforstyrrelse , der viser sig i børn og unges kontakt med andre </li></ul><ul><li>mennesker. </li></ul><ul><li>Der er forskellige grader af den samme grundlæggende udviklingsforstyrrelse, hvor </li></ul><ul><li>hovedsymptomet er, at personen har vanskeligheder med socialt samvær og kontakt </li></ul><ul><li>med andre mennesker. </li></ul><ul><li>I deres kontakt med andre mennesker er nogle sære og kontaktsvage, og andre har </li></ul><ul><li>forstyrrelsen i mildere grad, som måske først opdages i skolealderen, evt. først når de får </li></ul><ul><li>svært ved at klare de sociale krav i ungdomsårene. </li></ul><ul><li>Autisme er et adfærdsdefineret syndrom, der betyder, at diagnosen stilles ud fra </li></ul><ul><li>tilstedeværelsen af et nærmere defineret afvigende adfærdsmønster. </li></ul><ul><li>Afvigelser hører ind i 3 fundamentale udviklingsområder: </li></ul><ul><li>Socialt samspil </li></ul><ul><li>Kommunikation </li></ul><ul><li>Evnen til fantasi og forestillingsevne, samt tilstedeværelsen af et særligt indsnævret og repetitivt adfærdsmønster. </li></ul><ul><li>Autisme hører under den overordnede kategori ”gennemgribende udviklings- </li></ul><ul><li>forstyrrelser”. Det betyder, at barnets udvikling på mange områder hele livet præges af </li></ul><ul><li>autismen og påvirker hans/hendes funktionsniveau i alle situationer. </li></ul>
  4. 4. Diagnose stilles ud fra tilstedeværelsen af et nærmere defineret afvigende adfærdsmønster. Svære afvigelser mht 3 fundamentale udviklingsområder. <ul><li>Evnen til gensidighed i det sociale samspil </li></ul><ul><li>Begrænset eller afvigende blikkontakt, mimik og gestus i det sociale </li></ul><ul><li>samspil. </li></ul><ul><li>Indgår sjældent i leg med andre børn. </li></ul><ul><li>Begrænset fantasi og forestillingsevne </li></ul><ul><li>Søger sjældent trøst og omsorg </li></ul><ul><li>Reagerer sjældent på andre menneskers udtryk for sorg eller glæde </li></ul><ul><li>Udvikler sjældent venskaber </li></ul><ul><li>Deler sjældent interesser eller aktiviteter med jævnaldrende </li></ul><ul><li>Delagtiggør sjældent andre i egne oplevelser eller følelser </li></ul>
  5. 5. Fortsat <ul><li>2. Evnen til kommunikation og sprogudvikling </li></ul><ul><li>Forsinket eller manglende sproglig udvikling, og der kompenseres ikke </li></ul><ul><li>for det med mimik og gestus. </li></ul><ul><li>Markant forstyrrelse af evnen til at indlede og fastholde en samtale med </li></ul><ul><li>andre, selvom den sproglige færdighed måske er god. </li></ul><ul><li>Ord eller sætninger bruges på en stereotyp og repetitiv måde </li></ul><ul><li>Særegen brug af sproget kan forekomme </li></ul><ul><li>De yngste: deltager ikke spontant i social imitationsleg eller varieret </li></ul><ul><li>” som-om”-leg </li></ul>
  6. 6. Fortsat <ul><li>3. Evne til fantasi og forestillingsevne samt tilstedeværelsen af en </li></ul><ul><li>særligt indsnævret og repetitiv adfærd </li></ul><ul><li>Intenst optaget af en eller flere stereotype og indsnævrede interesser </li></ul><ul><li>(som en besættelse og fokus for interessen er afvigende) </li></ul><ul><li>Holder sig på en ufleksibel måde til nogle specielle og ikke-funktionelle </li></ul><ul><li>rutiner og ritualer </li></ul><ul><li>Stereotype og repetitive motoriske manerer, som f.eks viften og basken </li></ul><ul><li>med hænderne eller sære bevægelser med hele kroppen </li></ul><ul><li>Intenst optaget af delelementer eller detaljer, som ikke har nogen </li></ul><ul><li>funktionel betydning, f.eks sansemæssige aspekter ved ting som lugt, </li></ul><ul><li>konsistens, berøringsfornemmelse eller lyd </li></ul>
  7. 7. Diagnose fortsat <ul><li>Desuden kræves det for diagnosen, at den afvigende udvikling viser sig </li></ul><ul><li>før 36-månedersalderen på et af 3 hovedområder: </li></ul><ul><li>Sproglig udvikling </li></ul><ul><li>Evnen til socialt samspil </li></ul><ul><li>Udviklingen af funktionel symbolsk leg </li></ul>
  8. 8. Det autistiske spektrum <ul><li>Leo Kanner var den første der beskrev denne gruppe børn og kaldte </li></ul><ul><li>symptombilledet infantil autisme, der har været prototypen på autisme. </li></ul><ul><li>Senere har man fået øje på andre variationer, og samlet kaldes dette for </li></ul><ul><li>Autisme Spektrum Forstyrrelser. </li></ul><ul><li>Aspergers Symdrom </li></ul><ul><li>Atypisk autisme </li></ul><ul><li>Retts symdrom </li></ul>
  9. 9. Aspergers Symdrom <ul><li>Hans Asperger beskrev i 1944 en højtfungerende variation af autisme, og som </li></ul><ul><li>følge af det refereres til som Aspergers Symdrom. </li></ul><ul><li>Først indført som selvstændig diagnose i 1992. </li></ul><ul><li>Veludviklet sprog, måske noget overkorrekt og stift </li></ul><ul><li>Svært ved at klare nye og ustrukturerede sociale situationer </li></ul><ul><li>Trækker sig fra socialt samvær, medmindre det ligger i forudsigelige rammer og </li></ul><ul><li>rutiner </li></ul><ul><li>Knytter sjældent venskaber </li></ul><ul><li>Særinteresser indenfor områder som meteorologi, astronomi eller krigshistorie </li></ul><ul><li>Deres måde at tilpasse sig hverdagen på er præget af en selvvalgt indsnævring </li></ul><ul><li>mht berøringsflade, en forkærlighed for rutiner og gentagelser og en </li></ul><ul><li>tvangspræget dyrkelse af særinteresser. </li></ul>
  10. 10. Atypisk autisme, Retts symdrom og andre <ul><li>Betegnelse Atypisk autisme anvendes i tilfælde, hvor man ikke kan stille en fuld </li></ul><ul><li>autismediagnose, oftest fordi barnet er så mentalt retarderet, at man </li></ul><ul><li>ikke kan vurdere om alle kriterier er opfyldt. </li></ul><ul><li>Kan også dreje sig om børn på et højere funktionsniveau, som ikke </li></ul><ul><li>opfylder kriterierne, fordi symptomerne enten er udviklet efter 36 </li></ul><ul><li>månedersalderen eller er utilstrækkelige til at opfylde kriterierne. </li></ul><ul><li>Retts Symdrom ses kun hos piger . Efter en tilsyneladende normal </li></ul><ul><li>udvikling starter mellem 5- og 36 månedersalderen en tilbagegang med </li></ul><ul><li>delvis eller fuldstændig tab af sociale færdigheder, sprogforståelse, </li></ul><ul><li>sprogbrug og gangfærdighed. Tilvæksten af barnets hovedomfang </li></ul><ul><li>mindskes. Mest karakteristisk er tabet af den formålsbestemte brug af </li></ul><ul><li>hænderne samtidig med at stereotype ”håndvridemanier” viser sig, som </li></ul><ul><li>om barnet vasker hænder. </li></ul>
  11. 11. Fortsat <ul><li>Indenfor autismespektrumforstyrrelserne varierer børnene i forhold </li></ul><ul><li>til: </li></ul><ul><li>Sværhedsgrad: I hvor høj grad de er ramt af de sociale og kommunikative mangler </li></ul><ul><li>Deres intellektuelle niveau: Børnene placerer sig fra svært mentalt retarderede til normalområdet eller over. </li></ul><ul><li>Tilstedeværelsen af tillægshandicap, som døvhed eller epilepsi </li></ul><ul><li>Alder: med udviklingen tilegner børnene sig nye kompetencer og nogle af børnene lærer delvist at kompensere for nogle af deres vanskeligheder. </li></ul>
  12. 12. Tillægshandicaps <ul><li>Autisme kan optræde sammen med andre handicaps, sygdomme og </li></ul><ul><li>udviklingsforstyrrelser: </li></ul><ul><li>Mental retardering </li></ul><ul><li>Epilepsi </li></ul><ul><li>Sansehandicap </li></ul><ul><li>Fragilt x-syndrom </li></ul><ul><li>Tourettes syndrom </li></ul><ul><li>Tuberøs sclerose </li></ul><ul><li>Damp/ADHD </li></ul><ul><li>mv </li></ul>
  13. 13. Typiske adfærdsmønstre <ul><li>Knytter sig til specielle genstande. F.eks ganske almindelige legetøjsting og giver dem tryghed </li></ul><ul><li>Griner eller fniser uden synlig eller forståelig grund </li></ul><ul><li>Nogle er aggressive eller selvskadende. (tit forbundet med angst og sker ofte ved ændringer i de daglige rutiner. Ændringerne er ikke altid synlige eller forståelige for andre, men væsentlige for dem </li></ul><ul><li>Snurrer med ting, får papir til at plafre i luften eller lignende. Fascination af bevægelsen og giver dem tryghed? </li></ul><ul><li>Bruger legetøj på en besynderlig måde. Opfatter ting meget bogstaveligt og fantasievnen er ofte begrænset </li></ul><ul><li>Har vanskeligheder med at tolke andres adfærd og intentioner og har svært ved almindelig social omgang </li></ul><ul><li>Reagerer ofte ikke over for lyd og andres meddelelser eller deres reaktioner er afvigende </li></ul><ul><li>De har usædvanlige sanseinteresser i relation til syn, berøring, lyd, smag, duft af ting og kan være meget lyd- og berøringsfølsomme. Dette kan tit udløse en direkte fysisk smerte </li></ul><ul><li>Reserverede eller ekstremt ukritiske overfor andre mennesker </li></ul><ul><li>Afviser eller forlanger kropskontakt. At afvise kan være forbundet med smerte/ubehag ved berøring. At forlange kan være forbundet med misforståelse af almindelig social omgang </li></ul><ul><li>Undgår øjenkontakt. Dette er ikke fordi de er uhøflige </li></ul><ul><li>Årsagen kan være at de har svært ved at bruge blikkontakt, mimik og gestus i forbindelse med socialt samspil. Det kan være svært for dem at sortere mængden af indtryk </li></ul><ul><li>Gør modstand når der stilles krav. De forstår ikke altid vores signaler og krav, hvilket er med til at øge deres usikkerhed. </li></ul><ul><li>Særinteresser. Dette er mest fremherskende hos mennesker med Aspergers Syndrom. Det kan være indenfor områder som krigshistorier, meteorologi, bus- og togplaner og lignende. </li></ul><ul><li>Nogle mennesker med autisme uden sprog kommunikerer deres behov og ønsker ved at skrige, kaste med ting, være selvskadende eller aggressive over for andre. </li></ul>
  14. 14. Den spæde dialog <ul><li>Mindre social interesse </li></ul><ul><li>Passiv og stille </li></ul><ul><li>Kigger mindre på ansigter </li></ul><ul><li>Kontaktformen ikke dialogskabende, kigger blot og svarer f.eks ikke på </li></ul><ul><li>smil og lignende </li></ul><ul><li>Afvigende reaktion på lyd, kan virke døve </li></ul><ul><li>Blikket tomt men ikke undvigende </li></ul><ul><li>Helt op til 18 måneder kan udviklingen hos et autistisk barn </li></ul><ul><li>forekomme normal </li></ul><ul><li>Stort sammenfald mellem autisme og mental retardering </li></ul>
  15. 15. Fælles opmærksomhed og nonverbal kommunikation & forudsætninger for leg og sprog <ul><li>Læser sjældent mors eller fars intention i blikretning eller gestikulation </li></ul><ul><li>Øjenkontakt kortvarig. Lykkes sjældent at fange og henlede deres </li></ul><ul><li>opmærksomhed med pegen, sprog eller blik. </li></ul><ul><li>Småbørn med autisme vil sjældent pege på ting de vil have eller vise </li></ul><ul><li>Indre repræsentationer af den ydre verden, som f.eks ved hurtig </li></ul><ul><li>tilegnelse af nye rutiner (script) eller i form af leg (symbolforståelse) </li></ul><ul><li>mangler. </li></ul><ul><li>Mangler forventningsglæde </li></ul><ul><li>Mod 2 årsalderen reaktioner på forandringer og nye situationer </li></ul><ul><li>Ingen imitation af mor eller far </li></ul>
  16. 16. Autisme i skolealderen <ul><li>Småbarnsalderen social isolation slående. (3-5-årsalderen) </li></ul><ul><li>Relativt uopmærksomme på andre mennesker, deres blikkontakt er </li></ul><ul><li>kortvarig, ofte kigger de forbi eller hæfter sig ved en detalje. </li></ul><ul><li>Mennesker behandles som ting. </li></ul><ul><li>Tager hånden på en anden og fører hen til ting, de vil have. (ingen </li></ul><ul><li>blikkontakt) </li></ul><ul><li>Ringe social motivation. </li></ul><ul><li>Som de bliver ældre bliver de mere udadvendte og kontaktsøgende, </li></ul><ul><li>men deres større ønske om kontakt gør kun deres mangelfulde sociale </li></ul><ul><li>kontaktevne mere tydelig </li></ul>
  17. 17. Sprog og kommunikation <ul><li>Ca. ½-delen forbliver sprogløse </li></ul><ul><li>Ingen nonverbale gester, mimik eller blikkontakt </li></ul><ul><li>En del har ekko-sprog. Mekaniske og meningsløse gentagelser, som dog </li></ul><ul><li>kan være indeholdt lidt mening: (ønske om mere mælk: ”skal Mikael </li></ul><ul><li>have mere mælk?) </li></ul><ul><li>DVS særlig evne til at registrere og gengive hørt sprog, som gengives. </li></ul><ul><li>Ingen forståelse af indhold, kun gengivelse </li></ul><ul><li>En del får sprog med mange ejendommeligheder. </li></ul><ul><li>Forstår meget konkret sprog. Svært at fastholde bibetydninger ved et ord. ” Du har din </li></ul><ul><li>fars øjne” etc. </li></ul><ul><li>Børn med gode sprogforudsætninger bruger ikke sproget kommunikativt. </li></ul><ul><li>Stiller spørgsmål som et kontaktmiddel uden interessere i svaret. Stereotype spørgsmål: </li></ul><ul><li>Hvor gammel er du? Hvilken bil har du? Hvilket husnummer har du etc. </li></ul>
  18. 18. Usædvanlige evner <ul><li>Nogle tungt fungerende autister kan på begrænsede områder vise nogle </li></ul><ul><li>helt specielle evner, såkaldte ”savant”-evner. </li></ul><ul><li>Ligger over barnets eget generelle niveau, men som også ligger over </li></ul><ul><li>hvad man kan forvente hos talentfulde normale børn. </li></ul><ul><li>Tegneevne </li></ul><ul><li>Musikalske evner </li></ul><ul><li>Hukommelse for telefonnumre </li></ul><ul><li>Evne til at overskue og samle 1000 brikker i et puslespil </li></ul><ul><li>Højtfungerende autister viser også særlige evner , der giver sig udtryk i </li></ul><ul><li>særinteresser, som de beskæftiger sig med hele tiden. Sjælden viden </li></ul><ul><li>som de dyrker isoleret. </li></ul>
  19. 19. Social kognitive vanskeligheder <ul><li>Klæbehjerne </li></ul><ul><li>Indprenter sig visuelt materiale næsten som et fotografiapparat </li></ul><ul><li>Auditivt materiale næsten som en båndoptager </li></ul><ul><li>Samle eller huske fakta f.eks som et leksikon </li></ul><ul><li>Ingen indholdsmæssig forståelse kun gengivelser </li></ul><ul><li>Autistiske børn har lettere ved at forstå sig på døde ting, men har ingen </li></ul><ul><li>forståelse for mening og interaktioner. </li></ul><ul><li>Autistiske mennesker har specifikt svært ved at danne sig teorier om </li></ul><ul><li>andre menneskers mentale tilstande. </li></ul><ul><li>Andre menneskers forventninger, tanker eller følelser ikke noget </li></ul><ul><li>autister forholder sig til. </li></ul><ul><li>Derfor kan de bedst fungerende forekomme socialt blinde og ekstremt naive. </li></ul><ul><li>Ikke i stand til at snyde andre mennesker, men selv nemme ofre for snyderi. </li></ul>
  20. 20. Rigid holden sig til ritualer og rutiner <ul><li>Vanebundne. Kan ikke lide forandring. </li></ul><ul><li>Ofte fastholdelse af ”tingenes uforanderlighed”. </li></ul><ul><li>F.eks imod ny mad, ændringer i tings placering </li></ul><ul><li>Ændringer i måden tingene gøres på. </li></ul><ul><li>Holder sig ufleksibelt til rutiner og ritualer, som de måske har </li></ul><ul><li>etableret. </li></ul><ul><li>Barnet etablerer selv sit eget system. F.eks barnet der ikke vil sove, før </li></ul><ul><li>alle køkkenlåger står i 45 graders vinkel i forhold til bordet, ikke spise </li></ul><ul><li>før ... </li></ul><ul><li>Indgriben i ritualer medfører store anfald, hvor de bider, slår eller </li></ul><ul><li>dunker. </li></ul>
  21. 21. Prognose <ul><li>Livslangt handicap. </li></ul><ul><li>Hovedparten kommer i specialskoler, hvor de får individualiseret undervisning og social </li></ul><ul><li>træning. </li></ul><ul><li>En del af de bedst fungerende, og især dem med Aspergers Syndrom kommer i </li></ul><ul><li>normalklasser med individuel støtte eller i små specialgrupper/klasser. </li></ul><ul><li>Faktapræget viden som f.eks historie, naturfag, fysik er godt, men de vil have svært ved </li></ul><ul><li>fag, hvor der skal fortolkes som i sprogfag, hvor litteratur og stilskrivning indgår. </li></ul><ul><li>Langtidsundersøgelser har vist, at omkring 60% vil være fuldstændig afhængige af andre </li></ul><ul><li>mennesker. Nogle vil dog kunne klare et beskyttet arbejde. </li></ul><ul><li>Omkring 25% kan klare en delvis selvstændig tilværelse, men vil have brug for hjælp på </li></ul><ul><li>mange områder. </li></ul><ul><li>Omkring 10% klarer et selvstændigt liv med job og egen bolig, men opfattes ofte som </li></ul><ul><li>Sære. </li></ul><ul><li>Kun 5% synes at vokse ud af autismen. </li></ul>
  22. 22. Neurologisk forklaring <ul><li>Neurologisk grund til det autistiske barns massive vanskeligheder med </li></ul><ul><li>socialt samspil og kommunikation. </li></ul><ul><li>Virusinfektion, svangerskabs- og fødselskomplikationer og især </li></ul><ul><li>genetiske afvigelser kan forårsage den specifikke hjernemæssige </li></ul><ul><li>dysfunktion. </li></ul><ul><li>Hjernescanninger (CT-skanninger, MR-scanninger PET-scanning og </li></ul><ul><li>SPECT), EEG-målinger , undersøgelser af hjernens elektriske signalsystem, </li></ul><ul><li>undersøgelser af hjernens neurokemi og obduktionsstudier og </li></ul><ul><li>neuropsykologiske undersøgelser giver oplysninger om den bagvedliggende </li></ul><ul><li>hjernemæssige struktur. </li></ul><ul><li>Man har fundet afvigende forhold i hjerneområderne det limbiske system og dele af </li></ul><ul><li>frontallappen. </li></ul><ul><li>Strukturelle afvigelser i både limbiske og cerebellare områder. </li></ul><ul><li>Hjerneaktivitet i områderne subkortal, frontal og parietal område mindre end </li></ul><ul><li>normalt. </li></ul><ul><li>Sandsynligvis er autisme et resultat af skade eller dysfunktion i flere forskellige steder i </li></ul><ul><li>hjernen. </li></ul>
  23. 23. Eksekutive funktioner og autisme
  24. 24. Behandling <ul><li>Afgørende med tidlig indsats for barnets prognose. </li></ul><ul><li>Signifikante ændringer mht sprog, social adfærd, selvhjulpenhed samt motoriske og </li></ul><ul><li>intellektuelle færdigheder . </li></ul><ul><li>Behandlingen skal tage udgangspunkt i det karakteristiske adfærdsmønster, som børn med autisme udviser (målrettes disse børns specifikke sociale og kommunikative vanskeligheder samt stereotype adfærd) </li></ul><ul><li>Der skal tages udgangspunkt i en forståelse af det enkelte barns forudsætninger og situation. Der skal lægges vægt på børnenes færdighedsudvikling frem for deres manglende formåen. </li></ul><ul><li>Der skal anvendes strukturerede og adfærdsorienterede behandlingsmetoder. </li></ul><ul><li>Forudsigelighed, rutiner og konsistens skal indbygges i barnets hverdag </li></ul><ul><li>Funktionel adfærdsanalyse er en hensigtsmæssig metode til at forstå barnets adfærdsproblemer </li></ul><ul><li>Det skal tilstræbes at udvikle effektive kommunikative færdigheder, både verbale og nonverbale, med det formål at minimere barnets adfærdsproblemer og maksimere dets sociale interaktion </li></ul><ul><li>Omgivelserne skal tilpasse til barnet (både de fysiske og forældres/pædagogers adfærd) med henblik på at fremme barnets mulighed for at forstå og kommunikere samt mindske dets stress </li></ul><ul><li>Indsatsen skal minimum være 15-20 timer pr. uge, involvere høj voksen/barn forhold og have en vis varighed. </li></ul><ul><li>Indsatsen skal involvere forældrene, så nogle af metoderne kan overføres til hjemmet. Der skal være sammenhæng mellem det , der sker i barnets forskellige miljøer. </li></ul>
  25. 25. Skolegang og undervisning <ul><li>Tegnsprog kan være et effektivt middel til fremme af kommunikation, for de der herudover har sprogvanskeligheder. </li></ul><ul><li>2 måder at fremme det autistiske barns læring og sociale tilpasning: </li></ul><ul><li>Man tilpasser omverdenen til barnet </li></ul><ul><li>Arbejde med barnets færdigheder på afgørende områder </li></ul><ul><li>Ad 1) Vigtigt at tage udgangspunkt i barnets handicap. Ud fra forståelse af barnets fundamentale mangler kan man tilrettelægge omgivelserne, så barnet får en chance for at gribe og begribe, at verden bliver større. </li></ul><ul><li>Vigtigt at omgivelserne er enkle og tydeligt signalerer til barnet, hvad det skal. </li></ul><ul><li>Tydelige markeringer af hvor i lokalet man gør hvad. </li></ul><ul><li>Indlærte rutiner </li></ul><ul><li>Visuelle tegn, som de kan orientere sig efter </li></ul><ul><li>Ad 2) Nødvendigt at tage udgangspunkt i barnets udviklingsniveau. </li></ul><ul><li>Skole/hjem samarbejder og er enige om, hvilke mål og delmål man arbejder efter. </li></ul><ul><li>Undervisningsmetoderne skal være strukturerede. Vil gøre det muligt at bryde ned i mindre bidder, så barnet kan arbejde selvstændigt. </li></ul><ul><li>Den strukturerede undervisning er forudsigelig, hvilket er meget vigtigt for barnets mulighed for at blive aktiv. </li></ul><ul><li>Hvis læreren ikke er aktiv og organiserende sker det, at det autistiske barn trækker sig fra kontakten og giver sig hen i stereotype gentagne adfærdsmønstre. </li></ul><ul><li>Psykofarmakologisk behandling begrænset værdi i forhold til børnenes sociale og kommunikative vanskeligheder. Men </li></ul><ul><li>kan have en vis betydning mht at nedsætte eventuel hyperaktivitet og lette tvangspræget adfærd. </li></ul>

×