2. Atomets opbygning
• Atomer består af en kerne, der befinder sig i atomets
centrum og et antal elektroner, der befinder sig uden for
kernen.
• De tre elementer: ´Protoner, elektroner og neutroner
• Elektron: negativ elektrisk ladning
• Proton: positiv ladet
• Neutron: neutral
• Deres placering: Protoner og Neutroner er inde i kernen
og Elektroner er i baner uden om.
• Vægt: Proton og Neutron er 1 unit og en elektron vejer
1,1826 units
3. det periodiske system
- 118 grundstoffer i det periodiske system
- 92 af grundstofferne findes i naturen
- under trappen: er metaller
- over trappen: er ikke metaller
- hovedgruppers kendetegn: samme antal elektroner i yderste skal
- perioders kendetegn: samme antal elektron skaller
- specielle grupper: halogener, alkalimetaller, ædelgasser, lanthanider,
actinider
- tilstandsformer: fast flydende og gas
- radioaktive stoffer: Når der er mere end 84 protoner bliver de ustabile
4. Ioner
En ion er et atom der har mistet eller optaget
en eller flere elektroner, og derved fået en
elektrisk ladning. De vil opnå oktet-reglen og
opnå 8 i yderste skal alle metaller danner
plus ioner og alle ikke metaller danner minus
ioner
5. Forsøg:
Ioner kan lede elektricitet
• Materialer: Generator, ledning, vand, salt,
krokodillenæb, pære og kulstænger.
• Vi tjekkede pæren virkede så satte vi kulstænger i
vandet også tjekkede vi om pæren virkede det gjorde
den ikke. Så puttede vi salt i vandet så virkede det.
6. Forsøg: ”Ionvandring”
• Materialer: Generator, ledning, krokodillenæb,
saltsyre, pH papir, papir, glasplade. • Vi satte krokodille næbene fast til glasset så satte vi
strøm til og tjekkede om pletten med saltsyre
bevægede sig.
8. Isotoper
Isotoper er typer af samme grundstof - eneste forskel er at
de har forskellig antal neutroner - det medvirker lidt andre
egenskaber: Særligt vægten påvirkes, men også de
kemiske egenskaber.
Man kan se det ved at massen ikke er et helt tal
Eksempler: Lithium, Hydrogen, Deuterium, Tritium
9. Ionbindinger
• Hvis ét atom meget gerne vil afgive én elektron, mens et andet atom
meget gerne vil optage én elektron, kan elektronen flyttes helt fra et
atom til et andet. Atomet, som afgiver elektronen, bliver positivt
ladet, mens modtageren bliver negativt ladet. • De forskellige ladninger gør, at atomerne bindes sammen, og at der
opstår en ionbinding. Det kendes fx fra almindeligt bordsalt (NaCl).
Her har natrium afgivet én elektron til chlor. Fordi ionbindinger
danner salte, kaldes de også for saltbindinge
10. Fremstilling af salt
• Materialer: Sikkerhedsbriller, Saltsyre og natriumhydroxid, "røre maskine", digital pH-måler, evt.
pH-papir porcelæns skål, bunsenbrænder
• mål pH på både saltsyre og natriumhydroxid
• hæld saltsyre i bægerglasset - lad "piskeren" køre og hold det digitale pH-meter ned i glasset
• hæld natriumhydroxid i bægerglasset til pH bliver 7
• Teori: HCl + NaOH → NaCl + H2O
• H+ + Cl- + Na+ + OH- → NaCl + H2O
• Køkkensalt består af en kemisk forbindelse mellem natrium og chlor - de danner en ionbinding
imellem sig.
• Saltkrystallerne dannes, når saltvandsopløsningen opvarmes og vandet fordamper.
11. Kovalente bindinger
Kovalente bindinger:
Atomer der deles om elektronerne er bundet i en kovalent binding
• Nogle gange er de enkelte atomer ikke i stand til at overtage eller
afgive elektronerne helt. Så kan atomerne i stedet deles
omelektronen. Når det sker, dannes en kovalent binding eller
sommetider en atombinding.
• I organisk kemi eller kulstofkemi dannes typisk kovalente bindinger.
•
12. Elektrolyse af vand
• Materialer: elektrolysekar, vand, 1 tsk.
svovlsyre (som katalysator) adskillelse af
grundstoffer påvis hydrogen med
brændende tændstik - det siger plaf påvis
oxygen med glødende træpind - den
flammer op
• Teori: Vand er et kemisk stof, der består
af hydrogen H (H2) og oxygen (O2
13. Forsøg
Vand kan bryde et krystalgitter
• Polære væsker kan bryde et krystalgitter,
derfor opløses et salt i vand, men ikke i
olie.
14. Polære bindinger
• Når en kemisk binding er polær, betyder det, at den har en positiv og
en negativ ende.
• Sådanne bindinger opstår, når der er stor forskel mellem de to
atomerselektro-negativitet. Det betyder, at ion-bindinger og nogle kovalente
bindinger er polære, mens andre kovalente bindinger er upolære.
15. Polære væsker danner overflade
spænding
Teori: Vand er et eksempel på en polær væske, den
danner overfladespænding, fordi vandmolekylerne
danner et net - de hænger sammen. Vandmolekylet
danner en vinkel på 105 grader - er svagt positiv lader i
den ene side og svagt negativt ladet i den anden side.
16. Metalbindinger
• Den tiltrækkende kraft, som binder metallerne sammen, kaldes
metalbindinger. Når metal-atomer binder sig til hinanden, som fx i et
stykke jern, virker det som om, at de yderste elektroner ikke tilhører
et specielt atom. De bevæger sig frit fra et atom til et andet. Det ser
ud som om, at metaller er positive ioner, der er omgivet af en sø af
elektroner.
• Fordi elektronerne flyder rundt mellem metal-atomerne, er metaller
gode til at lede varme og elektricitet.
17. ”Metal kan lede elektricitet og
varme”
• Teori: De yderste elektroner i et metal afgives til en fælles elektronsky - det
er disse elektroner, der leder elektricitet og varme. • Det er også elektronskyen der gør at metal er formbart og f.eks. kan trækkes
til en tynd tråd.
