Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.
Det periodiske system 
Sofie, Camilla og Katrine
Det periodiske system: 
Det periodiske system er et system der opdeler grundstofferne efter antallet 
af protoner i kernen...
Det periodiske system: Oktetreglen 
Under 8. hovedgruppe giver en elektronfordeling med 8 
elektroner i den yderste skal e...
Atomets opbygning:
Hvad er en Ion? 
En ion er et atom der har mistet eller optaget en eller flere elektroner, og 
derved har fået en elektris...
Forsøg: Ioner kan lede elektricitet 
Matrialer: Ampefatning, 2 kulstænger, vand salt, 2 krokodillenæb, 
strømforsyning 
Te...
Forsøg: Ionvandring 
Materialer: glasplade, et stykke vådt trækpapir, en strimmel pH-papir, 
strømforsyning (jævnstrøm), s...
Sammensatte ioner: 
En sammensat ion, har 
flere sammensatte 
atomer der har afgivet 
eller modtaget en eller 
flere elekt...
Isotoper 
Isotoper er et grundstof af atomer (rettere atomkerner) der har samme atomnummer, men 
forskellige atommasse. 
O...
Forsøg: Adskillelse af to grundstoffer-elektrolyse af vand 
Materialer: elektrolysekar, vand, 1 tsk. svovlsyre (som kataly...
Ionbindinger: 
En ionbinding er en kemisk 
forbindelse mellem ioner. 
Feks. Køkkenalt (natriumchlorid) er 
en sammensætnin...
Forsøg: Fremstilling af køkkensalt 
Materialer: Sikkerhedsbriller, Saltsyre og natriumhydroxid, "røre maskine", 
digital p...
RESULTAT = KØKKENSALT 
Teori: HCl + NaOH → NaCl + H2O 
H+ + Cl- + Na+ + OH- → NaCl + H2O 
Køkkensalt består af en kemisk f...
Kovalante bindinger: 
En kovalant binding er det 
samme som 
elektronparbinding og 
molekylforbindelse. 
Det er en kemisk ...
Forsøg: vand kan bryde krystalgitter 
Materialer: Sikkerhedsbriller, Kobbersulfat, keramikskål, bunsenbrænder, vand 
Forsø...
Teori: 
Den blå farve i kobbersulfat skyldes 
vandmolekyler. 
Atomerne i et saltkrystal sidder i et fast gitter, 
dette gi...
Polære/oxygen bindinger
Forsøg: Polære væsker danner 
overflade spænding 
Materialer: Petriskål, vand, clips 
Forsøg: 
-Fyld en petriskål helt med...
Teori: Vand er et eksempel på en polær væske, den 
danner overfladespænding, fordi vandmolekylerne 
danner et net - de hæn...
Metalbindinger 
De yderste elektroner i 
metalatomerne afgives til en 
fælles elektronsky. 
Her kan elektronerne bevæge 
s...
Forsøg: Metal kan lede elektricitet og 
varme 
Materialer: Metalplader (jern), lampefatning med pære, ledninger, 
strømfor...
Jernplade 
Teori: De yderste elektroner i et 
metal afgives til en fælles 
elektronsky - det er disse 
elektroner, der led...
Fysik det periodiske system 9A
Upcoming SlideShare
Loading in …5
×

Fysik det periodiske system 9A

1,044 views

Published on

Katrine, Camilla, Sofie

Published in: Education
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

Fysik det periodiske system 9A

  1. 1. Det periodiske system Sofie, Camilla og Katrine
  2. 2. Det periodiske system: Det periodiske system er et system der opdeler grundstofferne efter antallet af protoner i kernen og antallet af elektroner i de ydre orbitaler. Det periodiske system er delt op i hovedgrupper (de lodrette kolonner) og perioder de vandrette rækker. Det periodiske system er delt ind i 8 hovedgrupper og 10 undergrupper. Den hovedgruppe grundstoffet står i, viser hvor mange elektroner atomet har i den yderste skal. Det er disse elektroner der bestemmer grundstoffets kemiske egenskaber. Perioderne (de vandrette rækker) viser antallet af elektronskaller i de enkelte atomer.
  3. 3. Det periodiske system: Oktetreglen Under 8. hovedgruppe giver en elektronfordeling med 8 elektroner i den yderste skal en særlig stabil struktur. Hvis det drejer sig om den første skal er det dog 2 elektroner der gør strukturen særlig stabil. Atomerne fra hovedgrupperne har derfor en tilbøjelighed til at enten afgive eller optage så mange elektroner, at elektronstrukturen af den yderste skal kommer til at svare til en ædelgas. Ædelgasreglen = Oktetreglen: Kemiske forbindelser, hvor atomerne har ædelgasstruktur i yderste skal, er meget stabile.
  4. 4. Atomets opbygning:
  5. 5. Hvad er en Ion? En ion er et atom der har mistet eller optaget en eller flere elektroner, og derved har fået en elektrisk ladning. Der findes både negativt og positivt ladede ioner. Ioner med modsatte ioner kan tilsammen danne et salt feks. Spaltet opløst køkkensalt. Grundstofferne vil gerne ligne deres nærmeste ædelgas, derfor går de på ionform. Feks. Flours nærmeste ædelgas er grundstof nummer 10. Flour skal optage en elektron for at ligne grundstof nummer 10, så når fluor går på ionform kommer den til at hedde F-.
  6. 6. Forsøg: Ioner kan lede elektricitet Matrialer: Ampefatning, 2 kulstænger, vand salt, 2 krokodillenæb, strømforsyning Teori: Når et salt opløses, går atomerne på ionform (Na+ og Cl- ioner) Kun vand med ioner kan lede elektricitet.
  7. 7. Forsøg: Ionvandring Materialer: glasplade, et stykke vådt trækpapir, en strimmel pH-papir, strømforsyning (jævnstrøm), saltsyre (H+ ionen) Teori: Ioner er ladede partikler: H+ ionen vil vandre mod minus
  8. 8. Sammensatte ioner: En sammensat ion, har flere sammensatte atomer der har afgivet eller modtaget en eller flere elektroner. Eksempler på det kunne være: SO4– (sulfat) , CO3– (carbonat) , NH4+ (ammonium)
  9. 9. Isotoper Isotoper er et grundstof af atomer (rettere atomkerner) der har samme atomnummer, men forskellige atommasse. Ordet isotop betyder på samme sted og det skyldes at et grundstofs isotoper har samme placering i det periodiske system. Atomnummeret svarer til antallet af protoner i atomkernen. Så et grundstofs forskellige isotoper indeholder det samme antal protoner. Eksempel: Oxygen har atomnummer 8, som står oppe i venstre hjørne.
  10. 10. Forsøg: Adskillelse af to grundstoffer-elektrolyse af vand Materialer: elektrolysekar, vand, 1 tsk. svovlsyre (som katalysator) Teori: Vand er et kemisk stof, der består af hydrogen H (H2) og oxygen (O2) Vand er en kemisk forbindelse (H2O), ved elektrolyse skiller man de forbindelser hydrogen Og oxygen fra hinanden. Forsøg: -Et elektrolysekar fyldes med vand hvori der Puttes 1 tsk. Fuld svovlsyre. -2 reagensglas fyldes med vand og sættes ovenpå ”hullerne i elektrokaret”. -Der tændes for strømforsyningen. -Det ene reagensglas bliver nu fyldt med hydrogen og den anden fyldt med oxygen
  11. 11. Ionbindinger: En ionbinding er en kemisk forbindelse mellem ioner. Feks. Køkkenalt (natriumchlorid) er en sammensætning af Na+- og CI-ioner. Køkkensalt holdes sammen af positive og negative tiltrækninger (mellem metaller og ikke metaller)
  12. 12. Forsøg: Fremstilling af køkkensalt Materialer: Sikkerhedsbriller, Saltsyre og natriumhydroxid, "røre maskine", digital pH-måler, evt. pH-papir porcelæns skål, bunsenbrænder Forsøg: -Saltsyre og natriumhydroxid blandes i bægerglas til det har en pH værdi på omkring 7 (måles med digital pH-måler) -Væsken hældes op i porcelænsskål og koges Indtil vandet er fordampet og der ligger salt tilbage
  13. 13. RESULTAT = KØKKENSALT Teori: HCl + NaOH → NaCl + H2O H+ + Cl- + Na+ + OH- → NaCl + H2O Køkkensalt består af en kemisk forbindelse mellem natrium og chlor - de danner en ionbinding imellem sig. Saltkrystallerne dannes, når saltvandsopløsningen opvarmes og vandet fordamper.
  14. 14. Kovalante bindinger: En kovalant binding er det samme som elektronparbinding og molekylforbindelse. Det er en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller). Kovalante bindinger tegnes tit med enten en elektronprikformler eller stregformler.
  15. 15. Forsøg: vand kan bryde krystalgitter Materialer: Sikkerhedsbriller, Kobbersulfat, keramikskål, bunsenbrænder, vand Forsøg: -Blåt kobbersulfatpulver puttes i en keramikskål. -Pulveret brændes med bunsenbrænder til det ændrer farve til grå-hvid. -Pulveret tages af varmen og der dryppes to dråber vand i pulveret. -Den blå farve vil nu komme tilbage og pulveret blive flydende.
  16. 16. Teori: Den blå farve i kobbersulfat skyldes vandmolekyler. Atomerne i et saltkrystal sidder i et fast gitter, dette gitter kan brydes af en polær væske (vand), - molekylerne brydes i frie ioniserede atomer. (CuSO4 opløses til Cu++ og SO42-) og (NaCl opløses til Na+ og Cl-)
  17. 17. Polære/oxygen bindinger
  18. 18. Forsøg: Polære væsker danner overflade spænding Materialer: Petriskål, vand, clips Forsøg: -Fyld en petriskål helt med vand. -Prøv så at få en clips til at flyde på vandet.
  19. 19. Teori: Vand er et eksempel på en polær væske, den danner overfladespænding, fordi vandmolekylerne danner et net - de hænger sammen. Vandmolekylet danner en vinkel på 105 grader - er svagt positiv lader i den ene side og svagt negativt ladet i den anden side.
  20. 20. Metalbindinger De yderste elektroner i metalatomerne afgives til en fælles elektronsky. Her kan elektronerne bevæge sig frit. Det er disse elektroner, der gør et metal kan gøres magnetisk, lede elektricitet.
  21. 21. Forsøg: Metal kan lede elektricitet og varme Materialer: Metalplader (jern), lampefatning med pære, ledninger, strømforsyning og krokodillenæb. Forsøg: -Sæt en strømforsyning til. -Sæt pladen sammen med ledninger vha. krokodillenæb. -Få lampen til sidst lampen til lyse.
  22. 22. Jernplade Teori: De yderste elektroner i et metal afgives til en fælles elektronsky - det er disse elektroner, der leder elektricitet og varme. Det er også elektronskyen der gør at metal er formbart og f.eks. kan trækkes til en tynd tråd.

×