Jeg skal berette om det første befæstede anlæg som indtil videre er dukket op i det sydvestjyske område. Og som det ofte er tilfældet med denne form for anlæg, så gør de sig rigtig godt fra luften og en stor del af dem er registreret fra luften ved hjælp af luftarkæologi. Gammeltoft Odde er såmænd ingen undtagelse.
I forbindelse med et kursus i luftfotografering for arkæologer i juli 2011 som var en del af Lis Helles Olesens projekt observerede den meget erfarne instruktør og luftarkæolog Pete Horne sammen med et par studerende et grøftsystem som han mente var en del af et causewayed enclosure – eller et befæstet neolitisk anlæg – på dansk Sarup anlæg.
Filsø var engang Danmarks næststørste sø, men blev afvandet første gang i 1852 og igen fra 1940 til 1947 og området blev opdyrket. Af den oprindelige sø, var der kun to mindre søer tilbage – nemlig Fidde sø mod nordøst og Søvig sund mod sydøst. Lokaliteten ligger på Gammeltoft Odde, som ligger umiddelbar sydvest for Fidde sø. I 2010 opkøbte Aage V. Jensens Naturfond Filsø, med henblik på at foretage en genopretning af søen – et projekt som faktisk er på størrelse med genopretningen af Skjern å – projektet. Her i foråret 2012 gik man efter 2 års planlægning i gang med selve projektet.
Fund af Megalit anlæg to steder. Men der har med al sandsynlighed været flere. Vestjylland er et stenfattigt område og man har sandsynligvis ikke været bleg for at stjæle sten fra forfædrenes grave. Fund af Megalit anlæg to steder. Men der har med al sandsynlighed været flere. Vestjylland er et stenfattigt område og man har sandsynligvis ikke været bleg for at stjæle sten fra forfædrenes grave.
I den anledning fik min kollega Lene Frandsen så lejlighed til at foretage en prøvegravning på stedet inden der blev lukket vand tilbage i søen. Jeg skal ikke kunne sige om det var mere held end forstand, men efter at have kigget på luftfotoet og sat skovlen i jorden og gravet ca. 1½ meter, så dukkede den første systemgrøft og ca. 6 meter længere mod nord kom systemgrøft nummer to. Og selv om Lene som regel rynker på næsen af noget som er mere end et par tusind år gammelt, og selv om hun ikke helt ville indrømme det, så var hun rimelig meget oppe og køre over da vi andre fandt vejen forbi.
Her har vi et oversigtskort over søgegrøfterne med udvidelser omkring nogle af systemgrøfterne. Stjerner markere fund gjort i forbindelse med muldafrømning og det var hovedsageligt løsfund. Størstedelen af fundene fra muldlaget er flintafslag og lidt brændt flint, men der var også redskaber i form af skrabere. Hvis vi går en smule tættere på, så kan vi se at der ud over systemgravene og drængrøfter ( markeret med lyserød) også er flere andre anlæg i form af stolpehuller og mulige gruber imellem disse. Der var desværre ikke tid og mulighed til at undersøge disse nærmere.
Der blev lavet et enkelt snit igennem en af systemgravene med maskine. Grøften var ca. 1 meter dyb og der er utrolig gode bevaringsforhold i grøfterne – vi fandt velbevarede træstykker og birkebark som lå nærmest i lag (Se de mærke lag på foto). Der blev ikke registreret knogle materiale – men sandsynligvis for sur - vestjylland generelt dårlige bevaringsforhold for knoglemateriale. Til gengæld blev der fundet velbevaret keramik, som kan dateres til Mn1b også kaldet Klintebakke. Det blev fundet i lag 2a, hvilket viser at samlingspladsen nok er anlagt før MN1b. Det er muligt at registrere mindst 4 opgravninger og genopgravninger. Der blev udtaget jordprøver fra samtlige identificerede lag i forundersøgelsen på nær lag 1. Jordprøverne var vandmættede og flere af prøverne indeholdt en del ubrændte makrofossiler i form af både frø og plantedele fra ukrudtsplanter og desuden fra klynger – hvoraf nogle blev identifticeret til hindbær/korbær. Der blev ikke registreret korn – kulturplanter – men der blev registreret bl.a. hindbær? Der er udtaget og indsendt 7 prøver til C14, både af bark, trækul og uforkullede frø. Som vi nu ventet spændt på at få resultaterne af. Ligeledes så har vi udtaget en række pollenprøver, som i øjeblikket undersøges af Bent Aabye som i forvejen har fået penge fra Aage V. Jensen fond til at undersøge Filsøs udviklingshistorie. .
Efter at have konstateret at der var tale om et Sarup anlæg, så var næste skridt at finde ud af anlæggets udbredelse, og i hvor høj grad vandstanden i den genetablerede sø vil komme til at påvirke området. Filsø Naturråd bevilgede i første omgang penge til at få foretaget en magnetometer opmåling. Vi var blevet advaret om at det ikke er en metode, som altid er anvendelig i forhold til systemgrave. Så vi udvalgte et forsøgsområde, der hvor vi havde påvist grøfterne. Magnetometeropmålingerne gav ikke det resultat vi ønskede, sandsynligvis fordi jorden er meget vandmættet i området, og på grund af fylden i systemgravene. Vi fik derfor af Filsø naturråd lov til at foretage endnu en prøvegravning for at se om det var muligt at finde anlæggets udbredelse. Mens denne undersøgelse stod på fik vi så besøg af endnu en konsulent – nemlig Torben Egeberg fra Ringkøbing-Skjern Museum, som var meget begejstret og efterfølgende gik hjem og nærstuderede dette – Basic Cover fra 1954. Her er det muligt at se systemgrøfterne også mod nord og øst. Tak Torben! Det viser at anlægget er noget større end først antaget.
Her ses en tolkning af anlæggets udbredelse lagt ind på højdemodellen. De røde grøfter er en tolkning af grøfter som kan ses på Basic Cover 1954 og er lavet af Esben Mouritsen. De gule er de grøfter som er påviste i forbindelse med prøvegravninger og den stiplede linje er en mulig tolkning af hele anlægets udbredelse. Det består altså af to paralle grøfter, og der er ind til videre ingen spor af en palisade. Selv om det er et næsten umuligt at se, i hvertilfælde på stedet, så kan man godt fornemme at grøfterne har omkranset en forhøjning i landskabet. Anlægget dækker næsten 10 ha. (400 x 260 meter bred). Det står også klart at en del af området ligger så lavt at det må have været oversvømmet i perioder. Ud fra Basic cover fotoet, så lavede vi to søgegrøfter mod nordvest og øst, der hvor det ser ud til at systemgravene løber. Systemgravene kunne påvises begge steder. I den østlige grøft sås også en række mindre anlæg, stolpehuller og grøfter i området uden for systemgravene.
Lige for at perspektivere det vi ved om Gammeltoft Odde, så er her et udbredelseskort lavet af Lutz Klassen over alle de danske Sarup anlæg. Her ligger Gammeltoft Odde indtil videre meget isoleret fra de øvrige. Dog er der flere ligheder bla. konstruktionsmæssige med pladser som ligger tæt på vestkysten længere mod nord, nemlig Mølbjerg og Liselund i Thy.
Disse pladser har flere paralleller i England, og der er mange ting der peger på en vis indflydelse fra England. Her er det to eksempler fra midtengland nemlig Dongore Hill og Mavesyn Ridware i Staffordshire, som konstruktionsmæssig ligner gammeltoft Odde meget. På sidstenævnte plads har pladsen også periodisk været oversvømmet af Floden Trent. Og Gammeltoft Odde kan måske være med til at besvare nogle spørgsmål, om hvordan udbredelsen af samlingspladserne er blevet spredt….
Ja, her et billede taget fra stedet for en uge siden. Samtidig med at vandet stiger i Filsø, så lukker vi ned og går nu i tænkeboks. Vi vil meget gerne vende tilbage dertil en tør sommerperiode. ……tak for opmærksomheden.