1. Stil & Genre
- om at analysere og gruppere websites
af Kasper Aaberg 2014

2. Siden begyndelsen af 90erne, hvor
Internettet blev grafisk har det i hastig fart
udviklet sig fra et primitivt, tekstbaseret
udvekslingsmedie til et multimedialt
massemedie med et væld af publiserings- og
fremtrædelsesforme

5. De første websites lignede dog mest af alt
brugsvejledninger eller bogsider med vægtil-væg-tekst på en grå eller hvid baggrund.
I begyndelsen var det primært
teknik-entusiaster eller firmaets
computerspecialister, som beskræftigede sig
med webudvikling

7. Af gode grunde blev der ikke lagt særlig meget vægt på æstetik og
grafiske virkemidler.
Websiderne var underlagt store teknologiske begrænsninger, fordi
transmissionshastighederne var langsomme, og producenten kun havde lidt indflydelse på, hvordan siderne kom til at se ud på brugerens
skærm

9. Med de stadigt forbedrede muligheder for at udvikle og publisere
websites, begyndte flere designere, virksomheder og organisationer at
interessere sig for, hvordan man kunne udforme websites og adskille
sig designmæssigt

12. Endnu er der stort set ikke gjort forsøg på at opstille analytiskreflektoriske beredskaber over for eksisterende webdesign eller at
klassificere designudviklingen frem til nu.

13. I det følgende præsenteres en analysemodel for websites og der
gives eksempler på, hvordan velkendte genre- og stilbegreber, der
traditionelt danner udgangspunkt for analyse af kunstneriske og
visuelle fremtrædelsesformer i andre medier, også kan anvendes
konstruktivt til klassifikation af websites

14. En af de første problemstillinger, man står over for i analysen af
websites er, at de ikke har en konkret eller afsluttet entitet.
Websites har ikke en fysisk udstrækning, udformet i et materiale og
med en form, man kan røre ved, tage op i hånden eller gå rundt om

15. Deres fremtræden bestemmes ikke af et fysisk håndterbart materiale,
men af ’usynlige’ teknologiske komponenter og koder, fordelt på en
eller flere servere, og af den computer og browser, de repræsenteres
gennem

16. Websites kan kontinuerligt overskrives med
nyt indhold og løbende ændre form

17. Det grafiske område tjener som et ”lag” af visuel mediering, placeret
mellem brugeren og data

18. For brugeren fungerer interfacet både som et redskab (man kan
betjene) og som mediedesign (visuelt udtryk) = Dobbelt funktion som
vindue + aktiv inddragelse (interaktivitet).

19. Websites er:
Multimediale
(brug af både tekst, billeder, lyd, animation, video etc.)
Hypertekstuelle
(ikke lineært struktureret = svært at definere begyndelse, midt og
slutning i forhold til f.eks. en avis som er lineært struktureret)
Interaktive
(brugeren interagerer direkte med websitet)

20. Konstruktion, funktion,
æstetik og form

21. Klassisk opdeling
Konstruktion – knyttes til tekniske og materialemæssige aspekter.
Funktion – relateres til brugsmæssige forhold.
Form – relateres til den ydre fremtræden.

22. Firmitas
SOLIDITET
Utilitas
NYTTE
Venustas
SKØNHED

23. Den klassiske opdeling af designobjekter er udvidet til 5 elementer i
analysemodellen for websites...

24. Teknisk konstruktion
Knyttet til den teknologi og det medie der danner grundlag for sitets
konstruktion og bestemmer hvad der kan lade sig gøre teknologisk

26. Brugsmæssig
funktionalitet
Relateret til sitets anvendelse og bestemt af de navigationsmæssige
interface-aspekter der giver brugeren mulighed for at interagere med
sitet

28. Æstetisk dimension
Vedrører de emotionelle og nydelsesmæssige effekter et website
bibringer brugeren gennem sin fremtræden og det interaktive samspil
– æstetikken ved brugen af et site

29. Form
Betinget af både den tekniske konstruktion og de brugsmæssige og
æstetiske aspekter

30. Brugskontekst
Betinget af brugerens anvendelsesmæssige kompetencer, de
kulturelle og institutionelle forhold, der præger ens opfattelse af sitet,
sammenhæng etc

31. Man kan supplere analysemodellen med et genre- og
stilperspektiv...

32. Genre og stil
Har undergået flere ændringer der har medført, at de ikke længere er
statiske kategorier, som man bruger i en normativ vurdering af kunstobjekter, men bruges mere dynamisk i et forsøg på at afspejle de hyppigt skiftende forventninger hos producenter og modtagere

34. Genre
Kommer fra litteratur, film, musik, kunst...
Kunne være:
brand site, shop, blog public service information, finansiel, datingsite,
spilsite, portfolio... og flere - mange flere (også under-genrer)

35. Genre
Genre bruges om typeinddeling ud fra en vurdering af de
dominerende form- og indholdsmæssige karaktertræk

37. Genre
En gruppe af “objekter” med samme
karakteristika, værdier og funktioner
-Skaber forventninger hos brugeren

38. Genre
Vi forventer noget specifikt, når vi bliver konfronteret med en genre
(Funktioner, indhold... mm.)

39. Genre
I konkret praksis er det gennem genren, at producenter skaber
konventionsbestemte forventninger til et produkt, og det er gennem
stilen at man positionerer og differentierer sig

40. Stil
Betegnelse for en persons eller en gruppes særlig fremtræden eller en
bestemt kunstretnings eller tidsperiodes fremstillingsmåde

41. Stil
Nuance, accent, tone, stemning
- Bruges til at differentiere sig

42. Stil
Stil betegner enkeltobjekter, og hvis den sættes i forbindelse med en
bestemt genre kan den være med til at indfri eller udfordre forventningerne til genren ved enten at overholde eller bryde med de fælles konventioner

43. Lidt historie...
• Kommercielle interesser vs funktioner
• Glossy magasiner vs universielt design
• Stilistisk differentiering vs kulturelt
mening for brugeren
Fra teknikere til designere med baggrund i tryksager...

44. Kamp mellem
• Programører
• Informationsvidenskab
• Journalister og kommunikations videnskab
• Grafiske designere og art directors
• Informationsarkitekter
• Neurovidenskab

46. Kampen
• Teknik/funtioner vs det grafiske
• Interaktion vs digital grafisk design
• Logik vs kunstneriske
• Tekniske vs kommercielle
• Brugervenlighed vs “eye candy” og branding
• Funktionalisme (Usability) vs digital modernisme
• Neutralt udtryk vs grafisk æstistisk professionalisme

47. På den ene side er der tale om en
individualiseringsdynamik, der er drevet
af afsenders behov for at differentiere
sig stilistisk indenfor de konventionelle
genrekategorier

48. I modsætning kan man iagttage en
normbevarende stabilitetssøgende dynamik
somk betegner konservative bestræbelser
blandt afsendere og modtagere for at
opretholde konsensus om en genres
stilistiske normer

49. Sammenhæng
Stil og genre har sammenhæng
- Nogle stilarter er almindelige (forventelige) sammen med nogle
genre
- Teknik og design hænger også sammen...
(Tidligt web med restriktioner, animation, Flash, Java, HTML5...?)

51. Litteratur:
• Digitale Verdener - De nye mediers æstetik og design Lisbeth Klastrup, Ida Engholm, Gyldendal,
ISBN-13:9788702023688
• Ida Engholm (2002). “Genre and Styles as a classification method. The Graphic design development of the
WWW from the perspective of genre and style history”. Conference paper, CHArt, November 13-15
• Ida Engholm. WWW’s designhistorie. Website udviklingen i et genre- og stilperspektiv. Ph.D. diss, IT
University, Copenhagen 2003
• Ida Engholm (2008). “Designhistory of the WWW: Website development from the perspective of genre and
style theory”. Artifact. Vol. 1, nr. Issue 4, s. 217-232