LinkedIn / LinkedOut: A media field study of LinkedIn in a practice theory perspective (Master Thesis, 2015, Danish version)

LinkedIn / LinkedOut
– Et medievidenskabeligt feltstudie af LinkedIn i et praksisteoretisk perspektiv
af
Mathias Haugaard Jørgensen
Årskortnr.: 20094783
Vejleder: Unni From
Speciale
Kandidatuddannelsen i Medievidenskab
Institut for Æstetik og Kommunikation,
Aarhus Universitet
Specialet omfatter 189.806 tegn svarende til 79,1 normalsider
Specialet må udlånes som eksempelmateriale til studerende
27. marts, 2015

LinkedIn / LinkedOut:
A media field study of LinkedIn in a practice theory perspective
Abstract
What does it mean to use the social media, LinkedIn, in everyday life? And how does it
relate to the professional identity of the individual?
So far, research and literature examining “the world’s largest professional
network” has been predominated by business perspectives on best practices for
branding, B2B, job recruitment, and guides for successful individual networking.
Still, publications regarding social interaction and social mechanisms on
LinkedIn are rare. This might be explained by the fact that LinkedIn is not categorized
in the same way as other social media. Instead, LinkedIn is often labeled “an online
CV”, job portal, or an elitist niche media.
However, when it comes to interactive features LinkedIn has undergone
the same social development as other social media, and today it counts 347 million
users worldwide. In Denmark that number is 1.8 million, which shows Danes as some
of the most present group of users in terms of percentage of the population. So, what
then, makes LinkedIn valuable for professional communities and individuals in the
Danish context? And is there another side of the coin which can explain LinkedIn as
being in the shadow of other social media?
From a user perspective and from the theoretical perspective of Medium
Theory and Practice Theory, this master thesis clarifies new aspects regarding the use
of LinkedIn in different domains of social life. This is done with a qualitative case-study
of 14 career-minded LinkedIn users in relation to their diploma programme in process
consultancy (PKU). More specifically, multiple ethnographic methods are combined
including offline participatory observations, netnography, focus group interview, and
individual interviews, following the participants from May until December 2014 in or-
der get the deepest and fullest insight possible on their LinkedIn experience.

On a general level, the master thesis discovers a tension field between
the new professional possibilities and potentials for communities and individuals on
the one hand, and several social ambivalences and grey areas on the other.
First and foremost, the common use of a closed LinkedIn-group makes
LinkedIn productive, and strengthens the community of practice on the PKU with re-
gard to knowledge sharing and shared repertoire. Besides the PKU, the participants
sporadically use LinkedIn in their jobs in their own as well as their employers’ interests
– seemingly, a win-win situation. Moreover, the participants continually earn career
capital in terms of network and of keeping themselves informed on specific subjects or
the industry and job market in general. Career capital is earned to invest when pursu-
ing new career goals, or at least to get a good feeling that these things are possible.
In total, the potentials explain LinkedIn’s growth in a Danish context as
well as the dominating business perspectives in the literature. Also, the values can be
seen and explained through the light of late modern social theories like the ones of
Anthony Giddens, Zygmunt Baumann and Richard Sennett.
However, the very same theories might as well explain the downsides of
LinkedIn use. Namely, this thesis finds that LinkedIn takes part in an information over-
load in everyday media practices and of the partially undesirable blending of private
and professional life domains. Furthermore, the participants are restraining their
LinkedIn activities due to its demanding participation and several uncertainties about
how LinkedIn’s technical and social mechanisms are working – and consequently un-
certainties about the effect on their professional ethos.
In this way, the thesis also offers an explanation for the low level of
LinkedIn activities in comparison to the activity on other social media – and simultane-
ously, an explanation for the high level of lurkers and passive users on LinkedIn. In this
way, it also explains why quantitative studies of the visible activities online fail to gain
these insights.
In the end, possibilities of learning and especially of transformative learn-
ing are put into perspective. LinkedIn becomes part of the professional narratives of
the self when the participants want to turn unconscious tendencies of their careers

into purposes by selecting meaningful turning points and reflect on (or make up) suita-
ble correlations and presentations by means of LinkedIn.
Consequently, it is suggested that the insights of this thesis should be
used to inform the decisions of employers, employees and leaders when they consider
using LinkedIn for internal knowledge sharing and/or external branding purposes. Es-
pecially, the thesis brings attention to LinkedIn’s grey area between private and pro-
fessional practices, which must be part of the articulation and matching of expecta-
tions between employer and employee. This reflective approach could be named “digi-
tal job satisfaction” and include other forms of digital and social media, in order to
cope with the information overload and be able to balance mutual expectations.
For further research, a general methodological point of this thesis is that
social media practices are dispersed and integrated in relation to different practices
through everyday life and therefore, they should be studied and analyzed this way.
That means not only to consider media practices and content online, but to follow the
participants and their practices in and across different on- and offline contexts for a
holistic understanding of the subject matter. Based on this, future research should
benefit from close and long-term relationships with the participants, especially when
focusing on areas of learning and identity in relation to media use.
Mathias Haugaard Jørgensen
March 27, 2015
Media Studies
Department of Aesthetics and Communication
Aarhus University

1
Indhold
1.1 PROBLEMFORMULERING OG FORSKNINGSSPØRGSMÅL
1. INDLEDNING 4
5
1.2 VIDENSINTERESSE OG MOTIVATION 5
1.3 AFGRÆNSNING OG CASE – FÆLLESSKABET PROCESKONSULENTERNE 8
1.4 LÆSEVEJLEDNING 8
2.1 EN EKLEKTISK OG ABDUKTIV FORSKNINGSTILGANG
2. VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG 11
11
2.2 MENING ER KONSTRUERET OG EMERGENT 12
2.2.1 DET PRAKSISTEORETISKE PERSPEKTIV 13
3.1. MEDIEBRUG I ET PRAKSISTEORETISK PERSPEKTIV
3. RAMMETEORI – PRAKSIS- OG MEDIETEORI 15
15
3.1.1 OPERATIONALISERING AF PRAKSISTEORIENS NIVEAUER 16
3.1.2 DET SOCIALE I PRAKSISSER OG PRAKSISFÆLLESSKABER 19
3.1.3 METODISKE OG ANALYTISKE PROBLEMSTILLINGER 19
3.2 MEDIEVIDENSKABELIGT UDGANGSPUNKT 20
3.2.1 MEDIUM THEORY OG NYE MEDIEMILJØER 20
3.2.2 SOCIALE MEDIER OG FAGLIG IDENTITET 22
3.2.3 LINKEDIN SOM SNS OG METAMEDIE 23
3.2.3.1 TOM STRUKTUR OG FUNKTIONEL ARKITEKTUR 24
4.2 NAVIGATION I STRUKTUREN
4. FUNKTIONALITETSANALYSE 26
28
4.2.1 FAGLIGE GRUPPER – ÅBNE OG LUKKEDE INTERESSEFÆLLESSKABER 29
4.2.2 STARTSIDEN – NYHEDSSTRØMMEN FRA NETVÆRK OG GRUPPER 31
4.3 AKTIVE OG PASSIVE INTERAKTIONSMULIGHEDER 33
4.4 EKSTERN OG INTERN INFORMATIONSKONTROL 34
4.5 MOBILITET OG PRAKSIS 37
5. METODEDESIGN 38

2
5.1 INDLEDENDE METODOLOGISKE ERKENDELSER 41
5.2 EN EKSTREM CASE – ”FÆLLESSKABET PROCESKONSULENTERNE” 42
5.2.1 AKTIONER I FELTARBEJDET – FORSKEREN SOM MEDSKABER AF EMPIRIEN 43
5.3 DELTAGEROBSERVATION PÅ TVÆRS AF KONTEKSTER 44
5.3.1 BALANCEN MELLEM NÆRHED OG DISTANCE 45
5.3.2 NETNOGRAFISKE NIVEAUER I FELTARBEJDET 46
5.3.2.1 NORMER OG UDVIDEDE DELTAGELSESMULIGHEDER 47
5.4 NUANCEREDE INDSIGTER – METODE- OG DATATRIANGULERING 48
5.4.1 FOKUSDELTAGERNE – TÆTTERE PÅ NORMDANNELSER OG HOLDNINGER 49
5.4.2 DE INDIVIDUELLE SELVFORTÆLLINGER OG PROFILSIDER 50
5.5 ETISKE DILEMMAER I METODEDESIGNET 51
5.5.1 BETINGET ADGANG OG MEDANSVAR I FELTEN 51
5.5.2 HVAD ER PERSONFØLSOMME OPLYSNINGER PÅ LINKEDIN? 51
5.5.3 ET DOBBELT-ETISK BENSPÆND 52
5.6 EFTERBEHANDLING AF EMPIRI OG TRIANGULERING 53
5.7 UVIKLINGSPOTENTIALER I METODEDESIGNET 54
6. ANALYSESTRATEGI OG -OVERBLIK 55
7.1 FÆLLES VIRKSOMHED OG GENSIDIGT ENGAGEMENT PÅ PKU’EN
7. ”FÆLLESSKABET PROCESKONSULENTERNE” PÅ LINKEDIN 56
56
7.2 LINKEDIN-GRUPPEN I DET FÆLLES REPERTOIRE 64
7.3 LINKEDIN-GRUPPEN OG ANSVARSAMBIVALENSEN 67
7.4 DELKONKLUSION 70
8.1 RUTINER ELLER EJ?
8. UTILSTRÆKKELIGHED I LINKEDIN-RUTINERNE 71
71
8.2 UVISHEDERNE OM STRUKTUR OG OVERBLIK 72
8.3 UVISHEDERNE OM TEKNISKE MEKANISMER 73
8.4 UVISHEDERNE OM SIGNALVÆRDIER OG DIGITALE FODSPOR 74
8.5 DELKONKLUSION – UTILSTRÆKKELIGHEDSAMBIVALENSEN 78
9.1 LINKEDIN I ARBEJDSDOMÆNET
9. LINKEDIN MELLEM HJEMME- OG ARBEJDSDOMÆNET 80
80
9.2 LINKEDIN I HJEMMEDOMÆNET 84
9.3 DET PROFESSIONELLE DOMÆNE MELLEM ARBEJDS- OG HJEMMEPRAKSISSER 87
10. LINKEDINS MULIGHEDSRUM I SENMODERNITETEN 92

3
10.1 ET UDVIDET MULIGHEDSRUM FOR PROFESSIONELLE PRAKSISSER 92
10.1.1 ORIENTERING OG NETWORKING 93
10.1.2 FAGLIGHEDSPRAKSIS OG JOBSØGNING 94
10.1.3 VEDLIGEHOLDELSESARBEJDET 97
10.2 FORTOLKNING – KARRIEREUDVIKLING I SENMODERNITETEN 99
10.2.1 DET REFLEKSIVE PROJEKT OG KARRIERENS ROLLE 100
10.2.2 BRUGEN AF LINKEDIN I DET REFLEKSIVE PROJEKT 102
11.1 FAGLIG IDENTITET OG SELVFORTÆLLING
11. LINKEDIN, SELVFORTÆLLING OG TRANSFORMATIV LÆRING 105
105
11.1.1 EN DYNAMISK ELLER STATISK SELVFORTÆLLING? 107
11.1.2 PROFILSIDEN – ET UDADVENDT ELLER INDADVENDT PROJEKT? 108
11.2 DELKONKLUSION – LINKEDIN SOM SPEJLBILLEDE 109
11.3 ET PERSPEKTIV PÅ TRANSFORMATIV LÆRING 110
12. KONKLUSION OG UDBLIK 113
13. LITTERATURLISTE 116
1.A - METASTUDIE AF KVANTITITATIVE UNDERSØGELSER OG FORSKNING OM LINKEDIN
BILAG
1.B - NETNOGRAFISK PILOTUNDERSØGELSE AF FACILITERINGDK
1.C - MIN INDGANG TIL FELTEN - GO’PROCES OG PKUEN
2.A - DELTAGEROBSERVATION PKU - SEMINAR 1 OG 2
2.B - DELTAGEROBSERVATION PKU - SEMINAR 3 OG 4
2.C - DELTAGEROBSERVATION PKU - SEMINAR 5 OG 6
3.A - OPSTART OG ADMINISTRATION AF LINKEDIN-GRUPPEN
3.B - NETNOGRAFISK DELTAGEROBSERVATION - LINKEDIN-GRUPPEN OG NYHEDSSTRØMMEN
4.A - FOKUSGRUPPEINTERVIEW TRANSSKRIPTION
4.B - FOKUSGRUPPEINTERVIEWGUIDE OG -SPØRGESKEMA
4.C - STATISTIK FOR FOKUSGRUPPESPØRGESKEMA
5.A - TRANSKRIPTION AF INTERVIEW MED ANE
5.B - TRANSKRIPTION AF INTERVIEW MED BETINNA
5.C - TRANSKRIPTION AF INTERVIEW MED JENS
5.D - INTERVIEWGUIDES TIL INDIVIDUELLE INTERVIEWS
6.A - PKU UDDANNELSESBESKRIVELSE

4
1. Indledning
Medier og teknologi har en stadig stigende betydning for, hvordan danskerne organi-
serer sig, arbejder og lever deres hverdagsliv: ”Anvendelsen af it gennemsyrer flere
områder af tilværelsen og dermed bliver viden om […] anvendelsesformål af stor vig-
tighed for både borgere, myndigheder og virksomheder” (DST, 2014: 3).
Blandt disse medier og teknologier findes LinkedIn, der af selskabet selv
karakteriseres som ”verdens største professionelle netværk” (LinkedIn, 2015a). Det har
udviklet sig fra i 2003 at være et ”CV-netværk” med knap 100.000 amerikanske bruge-
re til i 2015 at være et globalt socialt medie med over 347 millioner brugere (LinkedIn,
2015b), hvoraf godt 1,8 millioner i dag er danske (1.A: 1).
I en dansk kontekst viser statistikkerne (1.A: 2), at LinkedIns oplevede
kvalitet blandt brugerne er stigende, og det samme gælder for brugen af mediet – sær-
ligt blandt de højtuddannede i starten eller midt i deres erhvervsmæssige karriere (1.A:
2).
Min online-baserede etnografiske pilotundersøgelse af en LinkedIn-
gruppe (1.B) peger på, at LinkedIn-brugen er værdiskabende for både faglige fælles-
skaber og de individuelle brugere, men ikke uden forbehold. Jeg inspireres her af pro-
fessor i livslang læring, Knud Illeris, der mener, at de sociale mediers fremstillingsmu-
ligheder påvirker identitetsdannelsen i det senmoderne samfund med vidtrækkende
betydning (2013: 104-105).
Senmoderne samfundsteorier (Giddens, 1996; Bauman 2001, 2006)
omhandler, hvordan individet må skabe mening og konsistens i en foranderlig, usikker
verden – ”However, […] they do not include empirical studies of how people actually
cope with living with the uncertainty and unknowability of risks in a late modernity”
(Hollway & Jefferson, 1997, in Philips, 2000: 172).
Fra en medievidenskabelig vinkel udgør nærværende speciale et sådant
empirisk studie af LinkedIn.

5
1.1 Problemformulering og forskningsspørgsmål
Min vidensinteresse udmøntes i specialets problemformulering samt underlæggende
forskningsspørgsmål således:
Hvordan indgår brugen af LinkedIn i karrieremindede danskeres hverdagspraksis, og
hvad henholdsvis fremmer og hæmmer deres brug af LinkedIn? På hvilke måder skaber
LinkedIn mening for faglige praksisfællesskaber og faglig identitet i det senmoderne
samfund?
Underlæggende forskningsspørgsmål:
• (A) Hvordan kan jeg meningsfuldt undersøge LinkedIns betydning for både
grupper og individer samt for sammenspillet imellem dem?
• (B) Hvad vil det sige at ”bruge LinkedIn” i en dansk kontekst?
• (C) Hvordan kan jeg forstå brugen af LinkedIn som en del af hverdagslivets
praksisser i og uden for arbejdet?
• (D) Hvad får brugerne ud af at være på LinkedIn?
Som baggrund for min konkrete problemformulering vil jeg præsentere de tre faktorer,
der primært har motiveret specialet og afgrænsningen af genstandsfeltet.
1.2 Vidensinteresse og motivation
Den første motivationsfaktor er en ”kvantitativ uklarhed” omkring Linke-
dIns vækst i Danmark. Uklarheden beror for det første på en definitionsproblematik,
idet Danmarks Statistik (DST) kategoriserer LinkedIn blandt ”karriereorienterede net-
værkstjenester” – ”dvs. sociale medier med fokus på det faglige netværk” (2013a: 63).
Det er uklart, hvorvidt LinkedIn også/ikke indgår i tallene for sociale medier generelt,
hvilket for mig at se kan påvirke validiteten i DST’s spørgeskemaundersøgelser (1.A: 2).
Endvidere er informationerne om aktivitetsniveauet og brugen af funktioner på Linke-
dIn utilgængelige, da LinkedIn selv holder kortene tæt til kroppen (Sørensen, 2015, 25.
februar). Og sidst men ikke mindst beror uklarheden på, hvad det overhovedet vil sige
”at bruge LinkedIn” (Ibid.: 63), hvilket bliver centralt for mit kvalitative studie: Er det

6
nok at have et profil? Hvad betyder aktivitetsniveauet? Og hvilke funktioner bruges til
hvad, og hvorfor?
Den anden motivationsfaktor er medieeksperters vurderinger af, at de
fleste danske brugere finder LinkedIn ”kedeligt” (Sørensen, 2015, 25. februar), og at
brugerne overvejende forholder sig passivt på trods af store karrierepotentialer ved
mere proaktiv LinkedIn-brug. Eksempelvis mener social medie-ekspert, Trine-Maria
Kristensen, at LinkedIn tilbageholder informationer om aktivitetsniveauet, fordi tallet
er lavt (Ibid.), og Ole Wejse Svarrer indleder sin Guide til LinkedIn med en metafor for
den danske LinkedIn-bruger som den akavede festdeltager:
Du tager pænt tøj på, men står i hjørnet og venter på, at andre
skal sige noget sjovt eller byde op til dans. Bliver det en god
fest? Formentlig ikke. […] Hvis du gør som mange af den milli-
on danskere, der er på LinkedIn, og nøjes med at udfylde din
profil, melde dig ind i et par grupper, linke op med andre per-
soner i bundter og ellers forholde dig passiv, så går det som til
festen. (Svarrer, 2013: 9)
Jeg er derfor interesseret i at undersøge, på hvilke måder LinkedIn opleves forskelligt
fra andre sociale medier, og hvad der eventuelt holder brugerne tilbage, samt hvordan
LinkedIn alligevel kan skabe værdi for dem.
Den tredje motivationsfaktor er dominansen af marketing- og forret-
ningsorienterede perspektiver i forskningen om LinkedIn (1.A: 2). Dansk faglitteratur
udgøres primært af handlingsanvisende guides til, hvordan virksomheder eller enkelt-
personer bør udnytte mediet til at opnå succes med eksponering, rekruttering, karriere
med videre1
1
Foruden Svarrer (2013) findes eksempelvis af danske publikationer: LinkedIn for virksomheder (Kirk,
2014), LinkedIn – job & karriereudvikling på nettet (Kirk, 2013), Arbejd professionelt med LinkedIn uden
det koster penge (Hæggelin, 2013), Sådan!: Målret din jobsøgning – netværk dig til et job med LinkedIn
(Mau, 2012) – og derudover utallige blogs på området.
.

7
Jeg mener ikke, at disse perspektiver er fejlagtige, men at de giver et
unuanceret billede af, hvordan LinkedIn indgår i karrieremindede danskeres hverdags-
liv – hvordan danskerne bruger det, og hvad det reelt gør for dem på godt og ondt.
Jeg kan med et mindre LinkedIn-metastudie fra 2010-2015 (1.A: 2) be-
kræfte denne tese, og det samme gør Broillet, Kampf & Emad (2014) i deres nye forsk-
ningsartikel, ”What and How Do We Learn From LinkedIn Forums?” An Exploratory In-
vestigation:
Litterature examining LinkedIn is still rare, especially with re-
gard to understanding social action in different sub-social
spaces created by LinkedIn through interactive features.
(Ibid.:1)
Broillet, Kampf & Emad foretager en kvantitativ indholdsanalyse af de hyppigste inter-
aktionsmønstre på seks udvalgte LinkedIn-grupper og finder interessante kategorier
relateret til Lifelong learning2
Selvom LinkedIn ganske vist har haft et andet professionelt sigte end Fa-
cebook, har LinkedIn funktionelt udviklet sig i samme ”sociale” retning med funktioner
som nyhedsstrømmen, ”likes”- og delingsmuligheder, privat-beskeder samt åbne og
lukkede grupper – en udvikling fra ”hvem er du?” til ”hvad laver du, og hvornår?”
(Brügger, 2013: 19-29). Derfor mener jeg i høj grad, at der er et behov for og stor værdi
i at beskæftige sig med LinkedIns sociale mekanismer og brugsformer og nuancere de
dominerende perspektiver på LinkedIn som et socialt medie.
(Ibid.). Men samtidig anlægger de en skarp business-
vinkel på konstruktionen af professionelle brands hos brugerne (Ibid.: 2), og de forud-
sætter desuden, at LinkedIn ”[…] cannot be compared to private social networks, like
Facebook, because it is used by businesses for job recruitment and multiples business
projects” (Ibid.: 6).
2
De når frem til kategorierne: ”[…] a) problem solving through shared learning and helping processes, b)
a technical feature learning center for learning new interfaces and features, and c) social networking”
(Ibid.: 1).

8
1.3 Afgrænsning og case – Fællesskabet Proceskonsulenterne
Jeg har valgt at afgrænse genstandsfeltet til brugen af LinkedIns ”Basic”-konto på desk-
top-versionen (afsnit 4.5). Mit kvalitative case-studie drejer sig om en gruppe på 14
karriereorienterede danske projektledere i alderen 35-53 år – de fleste ansat i det
kommunale, men alle med vidt forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrun-
de (2.A: 1; 3.B).
Gruppen udgør forårsholdet på Go’Proces’ Proceskonsulentuddannelse
(PKU) – en diplomuddannelse i ledelse med fokus på procesfacilitering, henvendt til
mennesker, der arbejder med projektledelse, kommunikation og koordinering af sam-
arbejde (1.C: 3; 6.A).
LinkedIn-gruppen, Fællesskabet Proceskonsulenterne, opretter jeg på
PKU’en, der forløber fra maj til november 2014, og forløbet bliver for mange af delta-
gerne en intens erkendelsesproces omkring deres faglighed (5.A: 14; 5.C: 4). Jeg delta-
ger selv på PKU’en og foretager samtidig et etnografisk feltstudie af den fælles og indi-
viduelle brug af LinkedIn blandt de 14 deltagere.
Beskrivelsen af min pilotundersøgelse og min indgang til felten findes i
bilag 1.B og 1.C, og de konkrete forhold omkring case-udvælgelsen behandles som del
af metodedesignet i afsnit 5.2.
Med afsæt i problemformuleringen og de præsenterede forsknings-
spørgsmål har jeg valgt at afgrænse genstandsfeltet til et brugerperspektiv på LinkedIn
i forhold til faglige fællesskaber og individuel faglig identitet. Jeg har dermed også fra-
valgt perspektiver på brug af ”Premium”-kontoen, interaktion mellem virksomheder
(B2B), forretningsydelser (annoncerings- og rekrutteringsmuligheder) eller LinkedIns
egen kommunikation med brugere og virksomheder via platformen.
1.4 Læsevejledning
Specialet indledes i afsnit 2. med en præsentation af det videnskabsteoretiske ud-
gangspunkt efterfulgt af rammeteorien i afsnit 3. bestående af henholdsvis et praksis-
og medieteoretisk perspektiv.

9
Jeg foretager dernæst en funktionalitetsanalyse af LinkedIn i afsnit 4., der
sammen med teorien peger mod metodiske og analytiske opmærksomhedspunkter.
Disse behandles i specialets metodedesign i afsnit 5., hvorefter jeg tegner de overord-
nede linjer for den empiriske analyse i afsnit 6..
Den empiriske analyse falder i fem dele. I den første (afsnit 7.) tager jeg
afsæt i en analyse af PKU’ens faglige praksisfællesskab (Wenger, 1998), hvor LinkedIn-
gruppen er integreret på forskellige niveauer. Her beskæftiger jeg mig med de struktu-
relle og kulturelle dimensioner af praksisfællesskabet for at forstå den sociale sam-
menhæng, som den videre analyse af LinkedIn-brugen udspringer af.
I de efterfølgende afsnit ”zoomer” jeg ud fra LinkedIn-gruppen og analy-
serer deltagernes individuelle brugsadfærd og -kontekst. I anden del (afsnit 8.) analy-
serer jeg fokusdeltagernes individuelle rutiner med LinkedIn (og mangel på samme) ud
fra forskellige niveauer af uvisheder og sociale ambivalenser omkring mediebrugen
(Tække, 2013).
I tredje del (afsnit 9.) analyserer jeg konteksten for deltagernes individu-
elle mediebrug mellem arbejdsdomænet og hjemmedomænet ud fra arbejdssociologi-
ske teorier (Watson, 2008). I fjerde del (afsnit 10.) fokuserer jeg på de konkrete prak-
sisser og potentialer, som motiverer mediebrugen, og som LinkedIn muliggør for delta-
gerne. I den forbindelse betragter jeg LinkedIn som et udvidet mulighedsrum for kon-
krete professionelle praksisser og fortolker disse med senmoderne samfundsteorier
(Giddens 1996, Bauman, 2001; Sennett, 1999).
I analysens femte og sidste del (afsnit 11.) analyserer jeg sammenhængen
mellem fokusdeltagernes faglige identitetsdannelse og den LinkedIn-brug, jeg har ana-
lyseret i de forrige afsnit. Afslutningsvis perspektiverer jeg til muligheder for læring og
særligt transformativ læring (Illeris, 2013), som jeg har identificeret i mit case-studie.
I besvarelsen af problemformuleringen vil jeg konkludere på analysen og
tydeliggøre det spændingsfelt, der opstår mellem det værdiskabende og det ambiva-
lente i deltagernes brug af LinkedIn. Afslutningsvist vurderes resultaternes anvendelse
i samfundet samt i den videre medieforskning.

10
Standarden for referencehåndtering følger APA. Henvisninger til feltnoter
og transskriberinger med nummerering y, vedlagt i bilag X, angives som (X: y). Oversigt
over bilagsnumre følger i afsnit 5. samt i indholdsfortegnelsen.

11
2. Videnskabsteoretisk grundlag
I dette afsnit redegør jeg for min erkendelsesinteresse og tilgange til vidensproduktion.
Med et sammensat og mangetydigt empirisk felt anlægger jeg en multi-relationel teori-
og metodetilgang (Halkier, 2008: 113). Med en sådan tilgang er det vigtigt at undgå
“[…] the ad hoc combination of a mish-mash of disparate approaches […]” (Phillips,
2000: 203). Derfor vil jeg i det følgende afsnit udrede specialets ontologiske og episte-
mologiske udgangspunkt for sammenhængen mellem teorier og metoder, hvorefter
jeg præsenterer specialets praksisteoretiske perspektiv.
2.1 En eklektisk og abduktiv forskningstilgang
De blotte kvantitative brugerdata siger ikke meget om LinkedIns kvaliteter i deltager-
nes hverdagsliv, og jeg er heller ikke af den opfattelse, at en sådan viden findes som en
objektiv sandhed. Med relativistisk ontologi og subjektivistisk epistemologi opfatter jeg
nærmere denne viden som relativ til konteksten, og at »[…] the nature of the rela-
tionship between the knower (the inquirer) and the known (or knowable)« er subjek-
tivt (Guba, 1990: 18).
Når jeg producerer og formidler viden om genstandsfeltet, arbejder jeg
ud fra den hermeneutiske disciplin (Kjørup, 2009: 197). På den ene side forudsætter
jeg hypotetisk-deduktivt en sammenhæng mellem brugen af LinkedIn, professionel
praksis og faglig identitet. På den anden side er jeg gået induktivt til værks i empiriind-
samlingen ved at følge ”sporene” i den eksplorative fase (afsnit 5.1). Disse har løbende
kaldt på kombinationer af teorier og tilgange fra sociologi, antropologi, medieteori,
psykologi og læringsteori til at forstå nuancerne i genstandsfeltet. Således har jeg ar-
bejdet abduktivt igennem forskningsprocessen (Ibid.). Som Phillips (2000: 203) påpe-
ger, er det afgørende at teorier og metoder komplimenterer hinanden, hvorfor jeg har
dedikeret afsnit 5.6 til disse metodeovervejelser (Halkier, 2008: 112-114).

12
2.2 Mening er konstrueret og emergent
Jeg er af den grundlæggende opfattelse, at erkendelsen af virkeligheden bærer præg af
de sociale omstændigheder, den foregår under (Rasborg, 2005: 353). Min socialkon-
struktivistiske tankegang betyder for det første, at LinkedIn-brugerne skaber mening i
mediebrugen ud fra de sociale sammenhænge og kulturer, mediebrugen indgår i –
både i og udenfor mediet. Derfor studerer jeg også konteksten i form af fællesskabet,
de hjemlige rammer, arbejdskulturen samt de overordnede samfundstendenser, hvor-
under mediebrugen foregår.
For det andet betyder den socialkonstruktivistiske tankegang, at menin-
gen også opstår i det sociale spændingsfelt mellem LinkedIn-brugerne og jeg som for-
sker. Med andre ord skal jeg forstå, hvad de forstår – altså et dobbelthermeneutisk
forhold (Giddens, 1994: 168-170). I denne optik er jeg medskaber af den mening, jeg
undersøger. Derfor må jeg også gennemsigtiggøre og reflekterer over mine teoretiske
forudsætninger (praksis- og medieteori) og de forskerroller, jeg indtager i feltstudiet.
I videnskabelig sammenhæng er socialkonstruktivismen udmøntet i ve-
stens antropologiske feltstudier af eksotiske kulturer, men den etnografiske tradition
er også videreført til studier af vestens egne urbane kulturer, hvorpå jeg baserer min
metodologi (Spradley, 1980: 3; Rasmussen, 2009: 94). Samtidigt mener jeg dog også, at
mening konstrueres i bevidstheden hos det enkelte individ (eksempelvis indre identi-
tetsmæssige forhold), og at nuancer heraf bedst undersøges med fænomenologiske
metoder som livsverdensinterviews (Klausen, 2008: 161-162; Kvale & Brinkmann,
2009: 41).
I forlængelse af konstruktivismen er det væsentligt, at sociale fænomener
som kultur og mediebrug samt den mening, de tilskrives, ikke blot er færdige konstruk-
tioner. Ligesom Wittgenstein (1995: 34-46) pointerer, at sproget og den afledte betyd-
ning er emergerende, mener jeg også, at kultur og medie-praksisser er det. Med Han-
sen & Becks ord er det:
[…] noget der hele tiden er under forandring, i og med at nye
bevidsthedsformer og handlinger dukker op og skaber nye so-

13
ciale mekanismer og en social orden, der er regulerende for,
hvad der kan foregå i praksis. (2015: 2)
Med denne erkendelse giver det mening at beskæftige sig med genstandsfeltet som en
proces frem for en konstant. Det gør jeg blandt andet ved at betragte de sociale meka-
nismer knyttet til mediebrugen som foranderlige. Derudover følger jeg deltagerne over
længere tid i genstandsfeltet for at undersøge denne proces, der både angår deres
arbejdsforhold og faglige identitetsudvikling.
En særlig måde at forstå og analysere konstruktionen af virkelighed i pro-
ces er ved at anskue det sociale som iboende i praksis. Dette perspektiv præsenterer
jeg i det følgende.
2.2.1 Det praksisteoretiske perspektiv
Med det formål at identificere og forstå, hvad brugerne gør med LinkedIn i deres socia-
le hverdagsliv, anvender jeg gennemgående praksisbegrebet. Dels som metafor, hvor-
med jeg ser, tænker og forstår medier, mediebrug og mediebrugens sociale kvaliteter
som praksis. Dels i form af konkrete analysebegreber fra praksisteori, der udfoldes i
afsnit 3.1.
Praksisteori er ikke én sammenhængende teori med ét samlet begrebs-
apparat, men en samlebetegnelse for mange filosofiske og sociologiske teorielementer
om praksis af blandt andre Bourdieu (1977, 1990), Giddens (1979, 1984) og senere
Schatzki (1996) og Reckwitz (2002).
Praksisteorierne kan alle defineres ud fra, hvordan de adskiller sig fra
andre klassiske sociologiske tilgange til at undersøge det sociale liv (Reckwitz, 2002:
247-249). På den ene side finder fænomenologiske tilgange eksempelvis det sociale på
mikro-niveau i aktørernes bevidsthed. En sådan tilgang til empirisk forskning i medie-
brug kan være problematisk qua en overfokusering på antagelsen om bevidste intenti-
oner i al mediebrug. På den anden side finder poststrukturalistiske tilgange det sociale
på makro-niveau i symbolstrukturer som magt og diskurser, der eksisterer rundt om
aktørerne. Og en sådan tilgang til empirisk forskning i mediebrug kan ligeledes være

14
problematisk qua en overfokusering på antagelsen om ydre makro-strukturer, der de-
terminerer mediebrugen for den enkelte (Halkier & Jensen, 2008: 50).
Praksisteoretiske tilgange placerer derimod det sociale i praksisser, som
aktørerne hver især engagerer sig i og udfører (mikro-niveauet), og som samtidig
rammesætter det, de gør (makro-niveauet). Dette stemmer overens med Giddens’
strukturationsteori, hvor en vekselvirkning mellem struktur og agens demonstrerer,
”[…] how principles of order [can] both produce and be reproduced at the level of
practice itself” (Giddens, 1984: 376).
Ved at flytte fokus fra nogle af de klassiske sociologiske dogmer om in-
tentionalitet eller aktør-struktur-dualismen går jeg mere grounded til undersøgelsen
af, ”what people actually do” (Kjaerulff, 2010: 214):
[…] Practice theory broadens the analytic scope and makes
empirical analyses sensitive to the heterogeneous complex of
interacting components that constitute the dynamics of every-
day practices. (Christensen & Røpke, 2010: 254)
Med en sådan analytisk sensibilitet overfor de komplekse sammenhænge i hverdagsli-
vets mediebrug mener jeg at kunne nuancere billedet af, hvad karrieremindede dan-
skere gør med LinkedIn, og hvad LinkedIn hæmmer og fremmer i deres sociale hver-
dagsliv.

15
3. Rammeteori – praksis- og medieteori
I forlængelse af videnskabsteorien præsenterer jeg i dette afsnit de overordnede teo-
rier, der danner forståelsesramme om min tilgang til genstandsfeltet og den empiriske
analyse.
Først udreder jeg kort sammenhængen mellem praksisteorien og medie-
forskningen. Derpå udfolder jeg mit praksisteoretiske begrebsapparat. Endeligt præ-
senterer jeg min medieforståelse ud fra Medium Theory og definitionen af sociale me-
dier, hvor også identitetsbegrebet aktualiseres.
3.1. Mediebrug i et praksisteoretisk perspektiv
Halkier & Jensen argumenterer for, at praksisteori med sin åbne analysetilgang til det
sociale liv kan tilpasses ethvert empirisk forskningsfelt med forskningsfeltets egen vi-
den, begreber og diskussioner (2008: 49-50). Inden for de seneste år er praksisteori
netop taget i brug i medievidenskabelige sammenhænge: ”The new paradigm sees
media not as text or production economy, but first and foremost as practice” (Couldry,
2010: 35). I et praksisteoretisk perspektiv mener jeg ligesom Couldry (Ibid.: 37) heller
ikke, at det giver mening at forsøge at vise en direkte medieeffekt på brugeradfærd.
Dermed mener jeg heller ikke, at LinkedIn-selskabets intentioner nødvendigvis har
særlig betydning for brugernes mediebrug og hverdagsliv. Jeg prioriterer derfor hver-
ken en medietekst- eller afsenderorienteret analyse af LinkedIn.
Min medievidenskabelige, praksisteoretiske vidensinteresse ligger i ste-
det i forlængelse af spørgsmålene: ”what, quite simply, are people doing in relation to
media across a whole range of situations and contexts?” – og hvordan indgår medie-
brugen meningsfuldt i hverdagslivets sociale praksisser? (Ibid.: 39, 51).
Dels kan brugen af sociale medier udgøre ”mediepraksisser” som selv-
stændige aktiviteter (Hobart, 2010: 55). Larsens (2013) netnografiske studier viser ek-
sempelvis unges Facebook-brug som et nexus af praksisser på selve Facebook-
platformen (Larsen, 2013: 164). Hendes praksisanalyse kan dog efter min mening kriti-
seres for alene at fokusere på medierede handlinger og diskurser (Ibid.), hvormed
”stilheden” blandt lurkers ikke indfanges:

16
Many online participants are only lurkers, but their participa-
tion and practices can be extremely significant and highly con-
sequential for understanding an internet-related context. (Or-
gad, 2009: 43)
I et praksisteoretisk perspektiv er det nemlig mindst lige så interessant, hvad menne-
sker gør i relation til medierne og ikke kun igennem dem. Dette også ud fra erkendel-
sen af, at mediebrug ikke nødvendigvis (længere) er en dedikeret, sammenhængende
aktivitet, vi udfører, med mindre vi eksempelvis går i biografen eller spiller computer-
spil. Og ikke engang her er vi automatisk fuldt ud dedikerede, da der foregår meget
andet omkring os. Når det kommer til nyere mobile medier som smartphones, er det
end ikke en nødvendighed, at vi giver mediet nogen særlig opmærksomhed, selvom
det indgår i mange af hverdagslivets centrale praksisser – ”eventually, they become so
taken for granted they are all invisible” (Baym, 2012: 1).
På samme måde har jeg på baggrund af min pilotundersøgelse erkendt,
at indholdet og interaktionen på LinkedIn ikke kun er en selvstændig mediepraksis –
LinkedIn bliver også sammentænkt med og anvendt i relation til anden mediebrug og
forskellige andre sporadiske og ureflekterede praksisser i hverdagslivet, hvori det fin-
der sin berettigelse. Når LinkedIn indgår som delpraksis i andre af hverdagslivets prak-
sisser, vil jeg betegne disse som LinkedIn-relaterede praksisser (Hobart, 2010: 55).
Med den hensigt at skabe forståelse for min anvendelse af praksisteorien
definerer jeg i det følgende en praksis samt dens elementer og i takt hermed også,
hvordan jeg operationaliserer begreberne i min empiriske analyse.
3.1.1 Operationalisering af praksisteoriens niveauer
I praksisteoriens definition rummer en praksis flere niveauer af praksiselementer. For
at skabe det bedst mulige overblik vil jeg i det følgende starte med de mindste elemen-
ter af en praksis og ”zoome” ud efterhånden, som elementerne kan sammenføjes i
mere overordnede kategorier. Samlet set tjener dette til at udrede og operationalisere

17
de praksisniveauer og -begreber, der er aktuelle i analysen af de LinkedIn-relaterede
praksisser.
En praksis er en tilbagevendende, sammenhængende måde at gøre noget
på (Reckwitz, 2002: 249), der bygger på internt forbundne praksiselementer: “A practi-
ce […] forms so to speak a ‘block’ whose existence necessarily depends on the
existence and specific interconnectedness of these elements” (Reckwitz, 2002: 250).
Praksiselementerne kan være kropslige bevægelser, mentale aktiviteter,
baggrundsviden, følelser samt ting og deres anvendelse (Ibid.: 249), og således kan
LinkedIn indgå i en praksis for brugerne. Endvidere inddeler Schatzki den specifikke
indbyrdes forbundethed i tre typer:
(1) […] understandings, for example, of what to say and do; (2)
[…] explicit rules, principles, precepts and instructions; and (3)
[…] what I will call “teleoaffective” structures embracing ends,
projects, tasks purposes, beliefs, emotions and moods.
(Schatzki, 1996: 89)
I sit studie af forbrugspraksis, sammenfatter Alan Warde (2005: 134) disse typer af
forbundethed til (1) forståelser, (2) procedurer og (3) engagementer. Af formidlings-
mæssige årsager giver jeg dem præfikset ”praksis-” og omdøber procedurer til prak-
sislogikker3
Praksisforståelser dækker over, hvilke praksiselementer der indgår i en
praksis, samt hvordan de indgår. Praksislogikker drejer sig om, hvad man bør gøre og
ikke bør gøre. Og praksisengagementer kan være specifikke stemninger samt mere
eller mindre konkrete og mere eller mindre bevidste formål. Når jeg identificerer og
afgrænser en praksis i empirien kan de tre typer af forbundethed således fungere som
analyseværktøjer.
.
3
Dette, fordi procedurer kan virke mekanisk og kausalt, hvor Schatzki henviser til det, der både eksplicit
og implicit, bevidst og ubevidst foreskriver og rammesætter en praksis konkret og abstrakt (1996: 89) –
eksempelvis også værdier og normer.

18
Zoomer jeg længere ud og anskuer praksisser som helheder, kan jeg be-
nytte to overkategorier i analysen af LinkedIn-brugen – generiske praksisser og integra-
tive praksisser (Schatzki, 1996: 91-110; Christensen & Røpke, 2010: 255).
Generiske praksisser er spredt i mange forskellige kontekster i det sociale
liv og er ifølge Schatzki som regel kun forbundet af forståelser (”what to say and do”)
uden logikker og engagementer – eksempelvis ”[…] practices of describing, ordering,
following rules, explaining, quiestioning” (Ibid: 91). Ifølge Christiansen og Røpke er
brugen af computeren og internettet – at klikke med musen, åbne programmer, sende
mails etc. – blevet en del af disse generiske praksisser (2010: 242). Og på samme måde
kan man argumentere for, at brugen af de typiske funktioner på smartphones, tablets
og på sociale medier også er det – ”the same meanings and skills are integrated ele-
ments of a variety of different practices” (Ibid.).
Med integrative praksisser henviser Schatzki til de mere overordnede
komplekse praksisser, der findes i og er konstituerende for det sociale livs specifikke
domæner – eksempelvis ”[…] farming practices, celebration practices, cooking practi-
ces […]” (1996: 98). Disse består af mange generiske praksisser, som ud over praksis-
forståelser også samlet set er forbundet af specifikke praksislogikker og -
engagementer.
Schatzki giver ikke en konkret definition af praksisdomæner, men jeg me-
ner at kunne drage en parallel til Bourdieus begreb om socialt felt – ”[…] specialist do-
mains of practice (such as art, photography, sociology) with their own ‘logic’” (Postill,
2010: 7) – dog uden fokus på habitusbegrebet og ”kampene” om kapitalformer (Broa-
dy, 2009: 61-62). I stedet kan et praksisdomæne forstås som en klynge af integrative
praksisser i én overkategori, som må defineres empirisk, hvilket er fokus for analysens
afsnit 9..
Alt i alt udgør de praksisteoretiske kategorier et analyseapparat, jeg kon-
kret kan anvende til empirisk at identificere, afgrænse og analysere de LinkedIn-
relaterede praksisser i deltagernes sociale hverdagsliv.

19
3.1.2 Det sociale i praksisser og praksisfællesskaber
Praksisser er per definition sociale, fordi de koordineres, genkendes og udføres af
mennesker (Schatzki, 1996: 186), og ”[…] praksisser skal således både anerkendes og
være anerkendende. Al social aktivitet bliver i denne forståelse normativ, fordi den
reguleres af egne og andres blikke” (Halkier & Jensen, 2008: 62).
Performativiteten i udførelsen af praksisser kan derved også kobles til
identitetsbegrebet, idet individet bliver ”the unique crossing point of practices […]”,
hvormed vi forstår os selv indadtil og udadtil i forhold til andre (Reckwitz, 2002: 256).
Eksempelvis identificerer deltagerne sig blandt andet med det, de beskæftiger sig med
i deres arbejde og faglighed, som krydser med deres professionelle praksisser på Lin-
kedIn. Disse aspekter analyserer jeg i afsnit 10. og 11..
En praksis kan imidlertid også være social på en anden måde, når menne-
sker samler og organiserer sig omkring den. Etienne Wenger (1998) betragtes ikke som
teoretiker inden for praksisteorien, men udvikler med begrebet praksisfællesskaber en
teori om læring og identitetsproduktion, som jeg finder relevant for analysen af fælles-
skabet i min case. Praksisser er i dette perspektiv processer, hvormed vi erfarer verden
og etablerer fællesskaber forbundet af en fælles virksomhed, et gensidigt engagement
og et fælles repertoire (Wenger, 1998: 72-73). Disse begreber og deres kobling til bru-
gen af LinkedIn på PKU’en udfolder og anvender jeg i analysen af ”praksisfællesskabet
proceskonsulenterne” i afsnit 7..
3.1.3 Metodiske og analytiske problemstillinger
Det praksisteoretiske perspektiv giver undersøgelsen den fordel, at kultur og det socia-
le i højere grad bliver konkrete observerbare empiriske størrelser. Men perspektivet
indebærer også både metodiske og analytiske problemstillinger.
For det første er det en stor metodisk udfordring at indfange praksisele-
menterne, som kan være mentale – eksempelvis følelser, tankemønstre og baggrunds-
viden. Disse kan være svære (hvis ikke umulige) at spore og forstå i observationer og
interviews, om end jeg skaber et godt udgangspunkt ved at komme tæt på deltagernes
praksisser, indgå med dem i fælles praksisser over længere tid i felten.

20
For det andet er det en formidlingsmæssig udfordring at favne denne
komplekse sammensætning af praksiselementer. Når jeg opstiller modeller til at illu-
strere sammensætningen af deltagernes praksisser (eksempelvis afsnit 9.1, 9.2 og
10.1.2), risikerer jeg paradoksalt nok at reducere den kompleksitet, som praksisteorien
har til formål at belyse (Helle-Valle, 2010: 187). For det tredje er det en analytisk
udfordring:
[…] to delimit a particular practice from other practices and to
decide at which level a practice should be defined. Some activi-
ties can be part of different practices at the same time, and
many objects are parts of more than one practice. (Christensen
& Røpke, 2010: 253)
Det, at frembringe niveauerne og nuancerne af deltagernes LinkedIn-relaterede prak-
sisser, hviler i høj grad på mine analytiske færdigheder, og jeg er derfor ekstra op-
mærksom på, hvordan deltagerne selv afgrænser deres praksisser og domæner i empi-
rien – eksempelvis mellem arbejdsdomænet og hjemmedomænet (afsnit 9.).
3.2 Medievidenskabeligt udgangspunkt
Jævnfør afsnit 3.1 kan praksisteorien som rammeteori fungere sammen med andre
mere fagspecifikke teorier. Da LinkedIn udgør mit mediefokus i genstandsfeltet vil jeg i
det følgende redegøre for mit medievidenskabelige udgangspunkt samt de teorier om
digitale medier, som jeg anvender i analysen.
3.2.1 Medium Theory og nye mediemiljøer
Specialet trækker primært på Medium Theory-traditionen (MT), der overordnet søger
at forstå ”[…] dynamikken mellem samfund og medieteknologi, herunder især hvordan
udviklinger i medieteknologi afføder sociale, kulturelle og psykologiske forandringer i
såvel historisk perspektiv som i samtiden” (Helles, 2009: 339). Denne tilgang passer
med specialets praksisteoretiske perspektiv for så vidt, at udgangspunktet ikke bør
være mediernes indhold – jævnfør McLuhans slogan: ”the medium is the message”

21
(Meyrowitz, 1985: 22). Med en indledende funktionalitetsanalyse vil jeg i stedet tage
udgangspunkt i, hvilke ”formelle egenskaber” LinkedIn har i kraft af mediets ”materiel-
le organisation” (Helles, 2009: 340). Dette for at forstå, hvilke potentielle praksisele-
menter LinkedIn stiller til rådighed for brugerne (afsnit 4.). Dog er det MTs ”mediet
som miljø”-metafor i tilgangen til mediebrug på mikroplan, som jeg anlægger i den
empiriske analyse (Meyrowitz, 1997: 65). Dette for at forstå, hvordan LinkedIn med
sine miljømæssige træk også danner kontekst for deltagernes hverdagslivspraksisser
og ikke kun er genstand i den (Ibid.: 65).
Et mediemiljø eller en mediematrice – “the interlocking network of all
coexistent media” (Meyrowitz, 1985: 339) – kan også betegne epoker i udviklingen af
informationssamfundet (Finnemann, 2005: 42-43; 2009c: 329). Ud fra denne betragt-
ning skaber de nye grundlæggende medier ”revolutioner”, så nye medier overtager
funktioner fra de gamle, der frigøres til nye formål og samlet giver os nye kommunika-
tions- og interaktionsmuligheder (Tække, 2006b: 149; 2013: 72; Finnemann 2005: 55).
En sådan revolution sker ifølge Meyrowitz ved introduktionen af de analoge elektroni-
ske medier, hvor informationssystemerne – ”[…] a given pattern of access to social in-
formation, […] to the behavior of other people” (1985: 37) – krydser tid og rum på nye
måder og ændrer de vante perceptuelle barrierer for, hvem der kan vide hvad, hvor og
hvornår (Goffman, 1959: 109).
Når mediemiljøets kompleksitet forøges, opstår der ifølge Tække en ræk-
ke uklarheder i samfundets kommunikative infrastruktur, før vi lærer mediet at kende
og etablerer nye sociale mønstre (2013: 74-76). I hverdagslivet kommer uklarhederne
til udtryk som sociale ambivalenser, når brugerne bliver i tvivl om de sociale normer i
kommunikationen på og omkring sociale medier (Tække, 2013: 78).
De sociale ambivalenser forbundet med LinkedIn får opmærksomhed i
specialets afsnit 7.3 og 8.5. Ligesom at mediematricen med de elektroniske medier har
skabt en ny form for informationssamfund, kan det diskuteres, hvorvidt en ny medie-
matrice er ved at opstå efter sociale og mobile mediers indtog. I den forbindelse analy-
serer jeg, hvordan introduktionen af LinkedIn påvirker informations- og interaktionssi-
tuationerne i henholdsvis deltagernes praksisfællesskab (afsnit 7.1), deres skelnen mel-

22
lem arbejds- og fritid (afsnit 9.3) samt deres oplevelser af karriereudvikling og faglig
identitet (afsnit 10.2 og 11.1).
3.2.2 Sociale medier og faglig identitet
Sammenhængen mellem LinkedIn og brugernes faglige identitet udgør et centralt om-
råde i genstandsfeltet. Meyrowitz (1985: 23 ff.) reaktualiserer i MT Erving Goffmans
mikrosociologiske feltstudier og teatermetaforer om social interaktion. Og særligt be-
greberne om frontstage/backstage og indtryksstyring finder jeg relevante og operatio-
naliserbare i analysen af sammenhængen mellem LinkedIn og faglig identitet (Goff-
man, 1959: 114, 14-20).
Goffmans originale begreber er i vidt omfang anvendt i studier af impres-
sion management strategies, hvor sociale medier udgør ”platform[s] for the manage-
ment of identity to multiple audiences” (Cunningham, 2013: 4; Huznekoff, 2013: 18-
22). Sherry Turkle (1995) satte allerede denne kurs i sine tidligere studier af ”life on
screen” og dette livs ubegrænsede muligheder for selviscenesættelse.
Hverken Goffman eller Meyrowitz beskæftiger sig dog med identitet som
en dybereliggende kerne eller et indadvendt projekt for individet, hvilket, jeg mener,
er ofte oversete aspekter i denne sammenhæng (Goffman, 1959: 78; Jacobsen & Kri-
stiansen, 2002: 97).
Der findes ikke ét enhedsbegreb for identitet, da definitionen afhænger
af det teoretiske perspektiv4
, men med begrebet selvidentitet giver Giddens (1996) et
bud på, hvordan oplevelsen af at være ”den samme” i forskellige situationer og over et
helt livsforløb kan knyttes til performativiteten:
En persons identitet skal hverken findes i adfærd eller i andres
reaktioner – uanset hvor vigtige disse er, men i evnen til at hol-
de en særlig fortælling i gang. (Giddens, 1996: 70)
4
I yderpolerne af disse perspektiver forstås identitet enten som en fast indre kognitiv struktur (individu-
alpsykologien) eller et samfundsmæssigt og socialt konstrueret ydre (poststrukturalis-
men/socialkonstruktionismen) (Larsen, 2013: 166).

23
På baggrund af ovenstående beskæftiger jeg mig med deltagernes faglige identitet i
form af selvfortællinger relateret til LinkedIn, hvilket er mit fokus i afsnit 11..
3.2.3 LinkedIn som SNS og metamedie
Jeg vil nu redegøre for min forståelse af sociale medier og deres mediemæssige beskaf-
fenhed. Begrebet ”sociale medier” er på sin vis misvisende, idet alle medier er sociale
per definition. Det samme gælder ”web 2.0”, da der ikke er tale om en ny version af
internettet (Finnemann, 2009d: 556). Fra akademisk hånd kommer den første egentli-
ge definition af sociale medier fra boyd & Ellison (2007), som skærper betegnelsen til
social network sites (SNS). Bemærkelsesværdigt kategoriserer de ikke LinkedIn som et
SNS i den tidlige definition. Hvor SNS’er handler om at pleje sit netværk af eksisterende
forbindelser, handler social networking sites derimod om at skabe nye, hvilket ifølge
boyd & Ellison er tilfældet for LinkedIn (2007: 211). Her kan boyd & Ellison kritiseres
for at teoretisere ud fra, hvad, de mener, er formålstjenligt og ikke begrundet af medi-
ets funktionalitet, eller hvordan LinkedIn fungerer med udgangspunktet i de eksiste-
rende forbindelser (eksempelvis overført fra en mail-konto). Larsen (2009: 48) mener
tilsvarende, at formål og brugsmønstre må danne grundlag for definitionen af SNS’er
for at følge med tiden, hvilket dog ikke løser problemet med de kvantitative undersø-
gelsers validitet (afsnit 1.2)
I Ellison & boyds (2014) opdaterede definition af SNS, er kriterierne imid-
lertid mindre konkrete med hensyn til brugeraktiviteternes formål:
A social network site is a networked communication platform in
which participants 1) have uniquely identifiable profiles that
consist of user-supplied content, content provided by other us-
ers, and/or system-level data; 2) can publicly articulate connec-
tions that can be viewed and traversed by others; and 3) can
consume, produce, and/or interact with streams of user-
generated content provided by their connections on the site.
(Ellison & boyd, 2014: 158)

24
LinkedIn falder altså ind under SNS-kategorien i den aktuelle definition. Ligesom Face-
book kan LinkedIn desuden betegnes som et metamedie (Linaa & Tække, 2013), hvilket
kommer til udtryk på to måder. For det første er elementerne og funktionaliteterne i
LinkedIn ikke nye, men blander ”velkendte elementer og aktørtyper” fra mediemiljøet
på nye måder (Brügger, 2013: 22). For det andet foregår interaktionen mellem bruger-
ne ved at referere, linke til og indbygge funktioner og indhold fra andre platforme og
mediegenrer. Metamediets særlige funktionaliteter er således også afgørende for in-
teraktionsmulighederne, hvilket jeg afsluttende vil udrede med to centrale begreber –
tom struktur og funktionel arkitektur.
3.2.3.1 Tom struktur og funktionel arkitektur
Sociale netværkssider som LinkedIn kan i følge Brügger siges at være karakteriseret
ved en tom struktur (Brügger, 2013: 22). Struktur, fordi der ”semiotisk og interakti-
onsmæssigt fastlægges nogle brugsmuligheder […] som fremmer en bestemt brug og
bestemte aktører, mens den vanskeliggør eller udelukker andre”. Og tom, fordi det
ikke fra LinkedIns side er bestemt, ”hvilket konkret indhold, der skal fyldes i den”
(Ibid.).
Tilsvarende anvender Tække Finnemanns begreb om funktionel arkitektur
(Finnemann, 2009b: 173) til at betone strukturen i det ”udvidede mulighedsrum for
det sociale”, som SNS’er har i kraft af opbygningen af funktionaliteter (Tække, 2013:
74). Selvom de to begreber minder om hinanden, mener jeg, at de fremhæver forskel-
lige egenskaber. Tom struktur fremhæver brugernes relative autonomi i mediebrugen,
og funktionel arkitektur fremhæver de funktionaliteter, der samtidig rammesætter
denne mediebrug. Derfor anvender jeg begge begreber i analysen.
I en klassisk receptionsforskningsoptik stiller LinkedIn store udfordringer
for medietekstanalysen, da medieteksten i udgangspunktet er ”tom”. Dels umuliggør
dette forhold at analysere indholdet, som brugeren oplever i deres individuelle ”vari-
ant”, med mindre forskeren får adgang til brugerens unikke profil5
5
Dette vil desuden stadig indebære en udfordring med, hvilken ”version”, der skal gøres til genstand for
tekstanalysen, når der i den efterfølgende empiriske analyse er flere brugere med hver deres variant.
. Dels vil indholdet
altid kun repræsentere et øjebliksbillede af medieteksten, der potentielt aldrig får en

25
endelig afgrænsning. Denne tilgang minder derfor mere om et empirisk observations-
studie end en egentlig medietekstanalyse, og jeg vil derfor i stedet foretage en funkti-
onalitetsanalyse af LinkedIn som grundlag for den empiriske analyse.
Funktionaliteter i LinkedIns brugergrænseflade har henholdsvis variante
og invariante træk (Finnemann, 2005: 24-26). Det variante henviser til de egenskaber,
som brugerne selv former ved ”udfyldning” af strukturen i forskellige brugssituationer.
Det invariante henviser til de egenskaber, der er bundet til og forudsætter alle brugssi-
tuationer.
Derfor mener Finnemann også, at man for at forstå et medies funktionali-
teter, må ”[…] tage udgangspunkt i de træk, der karakteriserer enhver anvendelse,
frem for de træk, der varierer med den aktuelle anvendelse” (Ibid.: 24). Problemet
med SNS’er som LinkedIn er i denne henseende, at de er født variante, idet den funkti-
onelle arkitektur ikke er indbygget i maskinens fysiske invariante arkitektur, men kan
omprogrammeres (Finnemann, 2009b: 173). Med andre ord fjernes, ændres og tilføjes
funktionaliteter løbende og uden varsel fra LinkedIn, hvilket kan stille store udfordrin-
ger for forskningen: ”Features that one scholar examines one year may simply disap-
pear the next”(Ellison & boyd, 2014: 165).
Derfor må min funktionalitetsanalyse også tage udgangspunkt i LinkedIns
aktuelle invarians, og særlig opmærksomhed må gives til de mest relevante funktiona-
liteter i deltagernes brug og oplevelser af LinkedIn, som jeg har udforsket i feltstudiet.

26
4. Funktionalitetsanalyse
Nærværende funktionalitetsanalyse svarer til den klassiske medietekstanalyses fokus
på indhold, der i traditionel receptionsforskning kombineres med empirisk interesse
for modtagerens tolkning (Hagen, 2009: 455). Jævnfør afsnit 3.1 mener jeg som
Couldry (2010: 37), at antagelser om direkte medieeffekt kan være svære at komme
uden om med et medietekstanalytisk udgangspunkt – og jævnfør forrige afsnit, at det
er det yderst problematisk at analysere indhold i SNSer. I stedet giver det mening at
undersøge, hvilke potentielle praksiselementer LinkedIn stiller til rådighed for bruger-
nes praksisser i kraft af funktionaliteterne.
Jævnfør forrige afsnit tager jeg udgangspunkt i LinkedIns aktuelle invari-
ans fra perioden for feltstudiet, og for yderligere afgrænsning analyseres kun Basic-
kontoens funktionaliteter, der ligger til grund for deltagernes LinkedIn-brug.
4.1 Profilfunktioner og netværk
Brugeren får adgang til LinkedIns funktionaliteter via privat login til sin LinkedIn-profil,
og profilerne er dermed udgangspunkt for alle andre interaktioner med funktionalite-
terne samt andre brugere på LinkedIn. Profilsidens eneste faste element er øverste
ramme (illustration 1) med foto, navn, ”faglig overskrift” (eksempelvis stillingsbeteg-
nelse og/eller interesse), der kan udskiftes eller redigeres, samt angivelse af antal for-
bindelser i brugerens netværk:

27
Profilsiden tilbyder derudover en afgrænset række sektioner (illustration 2) med tekst-
og billedfelter, som kan tilføjes, ufyldes, redigeres og opstilles i prioriteret eller krono-
logisk rækkefølge ud fra ”drag and drop”-princippet.
Illustration 1: Profilsidens faste element
Illustration 2: Profilsidens sektioner

28
Foruden de for LinkedIn-funktionsspecifikke sektioner – eksempelvis forbindelser,
”kompetencer og anerkendelser (endorsements)”, ”organisationer du følger” samt
”grupper du følger” – tæller sektionerne en lang række andre informationsmuligheder
som ”kort beskrivelse”, ”erfaring”, ”uddannelse”, ”projekter”, ”fag/kurser”, ”udgivel-
ser” med flere, der samlet minder om opbygningen af et klassisk CV.
Funktionelt rækker profilsiden dog ud over ”CV-status” ved blandt andet
at være gensidigt forbundet (linked) til andre profiler efter behov, hvilket former et
netværk af forbindelser ud fra den enkelte bruger. Det er derfor interessant, hvordan
deltagerne oplever deres profiler og på forskellige måder anvender funktionerne til at
”profilere” sig, hvilket vil være fokus for den empiriske analyse i afsnit 10 og 11.
En ny LinkedIn-bruger kan hurtigt komme i gang med at forme sit net-
værk af forbindelser ved at synkronisere sine privat- og arbejdsmail-kontaktlister og
anmode disse kontakter om LinkedIn-forbindelse (af første grad).
For at interagere med forbindelser af ”anden grad” (forbindelsers forbin-
delser), af ”tredje grad” (forbindelsers forbindelsers forbindelser) eller mere fjerne
brugere og eventuelt føje dem til sit eget netværk skal man anvende andre funktionali-
teter, som jeg beskriver i det følgende.
4.2 Navigation i strukturen
Brugeren navigerer mellem funktionaliteterne via ”navigationsbjælken” (illustration 3)
og den indbyggede søgefunktion, der følger med som header på alle LinkedIns under-
sider.
Yderst til højre kan brugeren til hver en tid tilgå sin profilside og forbindelser. Søge-
funktionen virker til at kunne udforske indhold under de kategoriserede funktionalite-
ter – netværk (andre bruger-profiler), uddannelse, job eller interesser – men også som
Illustration 3: ”Navigationsbjælken”

29
hurtig genvej til allerede kendte søgeresultater. Ved søgning på andre profiler refere-
rer søgningen til det indhold (navn, faglig overskrift, stillingsbetegnelse etc.), som bru-
gerne selv har udfyldt i strukturen, og således åbnes muligheden for at kunne søgeop-
timere sin egen profilside efter præferencer og formål, hvis brugeren kan gennemskue
hvordan. Endvidere prioriteres søgningen efter første-, anden- og tredjegradsforbin-
delser (hvis ikke ”avanceret søgning” anvendes til selv at vælge graden), hvorfor et
større netværk også potentielt øger sandsynligheden for at rangere højere på listen af
søgeresultater. I afsnit 8.3 vil jeg analysere, hvordan deltagerne forholder sig til søge-
optimeringen og gennemskueligheden af LinkedIns mekanismer.
4.2.1 Faglige grupper – åbne og lukkede interessefællesskaber
Under kategorien ”interesser” har brugeren mulighed for at oprette eller fremsøge
virksomhedssider og grupper og forbinde sig til dem. Disse relationer går både ud på at
følge virksomheders opslag i nyhedsstrømmen (se næste afsnit) og det at være med-
lem af åbne og/eller lukkede grupper. For de virksomheder og åbne grupper, som bru-
geren er forbundet til, gælder det, at brugeren kan tilføje en oversigt til sin profilside,
hvorved elementerne anvendes som informationskilder til at profilere brugeren:
Illustration 4: Grupper og virksomheder

30
Når grupper er lukkede kræver medlemskabet en invitation eller en accepteret an-
modning. Idet lukkede grupper ikke eksponeres eksternt på profilsiderne, prioriterer
brugeren i de lukkede grupper umiddelbart de andre interne funktionaliteter – ”dis-
kussioner”, ”kampagner”, ”job” samt ”medlemsoversigten” (illustration 5).
Under diskussioner oprettes et opslag med en titel og med mulighed for at tilføje flere
detaljer i tekstfeltet, hvilket andre af gruppens deltagere efterfølgende kan ”synes
godt om” eller kommentere og således forme diskussionen eller starte en ny.
Der er således vide rammer for, hvilke variante egenskaber gruppe-
funktionaliteten og de underliggende funktionaliteter kan få. I denne forbindelse er
det relevant at introducere begrebet affordances, der i medievidenskaben betegner
”medieegenskaber eller funktionaliteter, der er særligt egnede til (eller som favorise-
rer) en bestemt brug” (Finnemann, 2009a: 12). Idet interaktionshistorikken kan sorte-
res efter ”populære” eller ”seneste” diskussioner, kan man argumentere for, at grup-
Illustration 5: LinkedIn-gruppe

31
pe-funktionaliteten favoriserer det, at holde sig ajour med og deltage i de mest aktuel-
le aktiviteter eller i dem, hvor der i forvejen er mest aktivitet. Idet medlemmernes pro-
filbilleder, navne og faglige overskrifter fungerer som direkte links til deres profilsider,
inviterer LinkedIn således også brugeren til at besøge de andre medlemmers profilsi-
der, når de fremtræder i diskussionerne. Skal man tro LinkedIns information om ”bi-
dragsniveau”, kan en gruppedeltager således også regne med fire gange så mange pro-
filvisninger, hvis de bidrager aktivt. Og når en deltager opnår et vist bidragsniveau, kan
vedkommende endda blive fremhævet på gruppens startside (illustration 6).
Alt i alt lægges der op til at dele informationer under det gruppespecifikke emne, del-
tage i diskussioner samt interessere sig for hinandens indhold og faglige profiler. Det er
derfor interessant, hvordan deltagerne udnytter og ikke-udnytter disse affordances.
4.2.2 Startsiden – nyhedsstrømmen fra netværk og grupper
Startsiden er udgangspunktet og samlingsstedet for alle brugerens netværksspecifikke
informations- og interaktionssituationer (illustration 7).
Illustration 6: Bidragsniveau i LinkedIn-gruppe

32
Startsiden kaldes også ”nyhedsstrømmen” eller ”feed”, da den på mange måder ligner
Facebooks ditto, hvor statusopdateringer med tekst, links og/eller billeder deles i de
individuelle netværk, og selv løbende opdaterer det nyeste indhold i én strøm. Her
samles også indhold fra tilmeldte grupper og virksomheder, som brugeren følger. Prio-
riteringen heraf fungerer som udgangspunkt efter LinkedIns algoritme, der med hem-
melige kriterier selekterer indholdet og dets prioritet i den enkeltes nyhedsstrøm. Lin-
kedIns algoritme kan sammenlignes med Edgerank på Facebook, der ifølge Tække ”[…]
skal optimere aktiviteten […], så vi bruger så meget tid dér som muligt, således at vi
kan se så mange reklamer som muligt” (2013: 81). Men forskelligt fra Facebook kan
brugeren imidlertid også selv sortere i sin nyhedsstrøm efter enten ”mest populære”
eller ”seneste” og yderligere fininddele efter særlige præferencer. Eksempelvis kan
man fjerne ”opdateringer fra virksomheder, man følger”, eller ”forbindelsers profilæn-
dringer”. Til gengæld vises stadig annoncer (sponsorerede virksomhedsopslag) samt
nyheder, som algoritmen prioriterer på baggrund af indtastede brugerdata og -adfærd.
Brugeren kan bidrage til at gøre annoncer og nyheder mere relevante ved at tilføje og
redigere indhold på sin profilside, som algoritmen kan prioritere efter. På samme måde
Illustration 7: Startsiden

33
bestemmer brugeren mere eller mindre selv, hvor meget information og hvor stor di-
versitet, der skal være i nyhedsstrømmen, ved at styre mængden og diversiteten af
egne forbindelser, grupper og virksomheder. Jeg vil derfor analyserer, hvordan delta-
gerne forholder sig til algoritmen (afsnit 8.3) og håndterer informationsmængden fra
nyhedsstrømmen (afsnit 10.1.3).
4.3 Aktive og passive interaktionsmuligheder
Med sine invariante funktionaliteter tilbyder LinkedIn forskellige kommunikationsfor-
mer. Foruden opdateringer og kommentarer i grupper og netværk kan brugerne med
hver deres indbakke skrive privatbeskeder en-til-mange eller en-til-en6
(illustration 8).
Derudover kan brugerne lave ”anbefalinger” til hinandens profilsider ved at skrive en
regulær anbefaling, eller ved at ”anerkende” (endorse) hinandens kompetencer. Lige-
som oversigten over en brugers forbindelser, åbne grupper og virksomheder kan også
anbefalinger og anerkendelser fremgå i en sektion og således profilere/understøtte
brugernes profiler.
6
Det er dog kun muligt at sende privatbeskeder til førstegradsforbindelser, hvor andre kræver ”InMail”
fra Premium-kontoen.
Illustration 8: Indbakke til privatbeskeder

34
Disse kommunikationsformer udgør alle det, jeg vil kalde aktive interakti-
onsmuligheder, som er intenderede kommunikative handlinger, der muliggøres gen-
nem LinkedIns brugerinteraktionsfunktioner. Med reference til Goffmans indtrykssty-
ring kan de aktive interaktioner siges at svare til information, der gives (expression gi-
ven) (Jacobsen & Kristiansen, 2002: 92).
Passive interaktionsmuligheder betegner derimod de informationer, en
bruger som udgangspunkt afgiver (expression given off), når vedkommende eksempel-
vis besøger andre profilsider, hvorved de besøgte profiler kan overvåge besøget via
notifikationerne. Det kan også være ”profilsideopdateringer” eller ”jubilæer” fra en
bruger, der offentliggøres i netværkets nyhedsstrøm. De passive interaktioner kan væ-
re intenderede, men de kan også være informationer, som brugeren, der ikke er be-
kendt med mekanismerne, upåagtet afgiver. Det kan derfor være svært at vide, hvor-
vidt de andre brugere afgiver denne information med et formål eller ikke er bevidste
om det. Brugerne har nemlig også mulighed for at kontrollere informationsniveauet til
en hvis grad, hvilket jeg uddyber herunder.
4.4 Ekstern og intern informationskontrol
I LinkedIns funktionelle arkitektur tilbyder to typer af funktionaliteter til informations-
kontrol. Den, jeg kalder ekstern informationskontrol, handler om at kunne overvåge
andre brugeres aktive og passive interaktioner i relation til brugerens eget indhold –
eksempelvis profilvisninger, nye forbindelser, ”synes godt om”, delinger eller kommen-
tarer på opslag. Disse kontrolleres via ”notifikationer” (illustration 9). Og under funkti-
onen, ”hvem har set din profil?” (illustration 10), kan brugeren se en statistik for egne
profilvisninger.

35
Brugeren kan også modtage notifikationerne på en tilkoblet mail-adresse, så de kan
kontrolleres uden at være logget ind. Dette er ikke en uvæsentlig funktion, da forskel-
len på, om brugeren anvender sin privat- eller arbejdsmail til mailnotifikationer, kan
have indflydelse på brugssituationen, som undersøges i den empiriske analyse.
Den interne informationskontrol handler derimod om at kontrollere de
informationer, der kommer fra egne aktive og passive interaktioner. Særligt ved de
Illustration 9: Notifikationer
Illustration 10: ”Hvem har set din profil”

36
passive har brugeren nemlig mulighed for at styre sit informationsniveau (illustration
11) – eksempelvis besøg på andres profilsider.
Ved ændringer på profilsiden har brugeren endvidere mulighed for at vælge, om æn-
dringerne skal offentliggøres i netværket (illustration 12) – og dette valg har ikke ind-
flydelse på, om vedkommende kan se andres profilsideændringer:
Illustration 11: Administration af privatliv og indstillinger
Illustration 12: ”Vil du give dine forbindelser besked?” fra profilsiden

37
Funktionaliteterne til informationskontrol kan således hjælpe brugeren med indtryks-
styring, men efterlader det samtidig åbent for fortolkning, når en anden bruger måske
(ikke) er bekendt med eller bruger disse funktionaliteter.
4.5 Mobilitet og praksis
Sidst men ikke mindst er det væsentligt, at LinkedIn også kommer som en mobil- og
tablet-applikation, der kan sættes til auto-login og synkronisere indholdet på tværs af
platformene. Jeg vil ikke gå i detaljer med LinkedIn-applikationens brugergrænseflade,
da funktionaliteterne ligner desktop-versionen – dog med færre muligheder for intern
funktionalitetskontrol. Brugerne, der anvender app’en kan til gengæld have øgede mu-
ligheder for ekstern informationskontrol, da notifikationer kan leveres på mobil- eller
tabletenheden.
LinkedIn-applikationen er med til at øge mobiliteten, som kan siges at
være en overordnet funktionalitet ved LinkedIn. Dette fordi det gøres muligt at tilgå
LinkedIn på tværs af tid og rum og på nye måder i alle dele af hverdagslivet (Bellman et
al., 2011: 191). Men mobiliteten handler også om, hvor hurtigt og enkelt det er at an-
vende LinkedIns funktioner i det hele taget og på tværs af platforme. Foruden det, at
udfylde sin profilside med de mange sektioner og elementer, er alle andre funktioner
stort set nogle, der kan startes, afbrydes, genoptages og afsluttes hurtigt og enkelt –
eksempelvis det, at skrive en opdatering, kommentere, vise en andens profil, fremsøge
en virksomhed eller tjekke nyhedsstrømmen.
I et praksisteoretisk perspektiv lægger LinkedIns mobilitet således op til,
at de mange funktioner kan indgå spredt som praksiselementer i andre integrative
praksisser, hvilket jeg vil fokusere på i analysen af den sporadiske brug af LinkedIn i
afsnit 8. og 9.

38
5. Metodedesign
I dette afsnit præsenterer jeg specialets samlede metodedesign, der i mit case-studie
søger at favne den empiriske kompleksitet i flowet af krydsende hverdagspraksisser
relateret til LinkedIn (Halkier & Jensen, 2008: 60).
Metodedesignet er bygget op om en etnografisk metodik og bygger des-
uden på en række metodologiske erkendelser om genstandsfeltet, som er gjort i min
indledende eksplorative pilotundersøgelse. Disse erkendelser understøtter Baym &
Markham, når de argumenterer for, at der i nutidens internetforskning er behov for at
anvende helt nye og kreative metoder til at lave holistiske feltstudier af eksempelvis
sociale netværkssider, som rykker ved grænserne i den traditionelle etnografi (2009:
vii-xv). Om denne type metodedesign skriver Drotner:
Naturally, for the participants, their online and offline commu-
nications and actions are interwoven, and the researcher may
wish to frame a research design so as to make such interweav-
ing processes the focus of attention. (Drotner, 2013: 48)
Med denne opmærksomhed tilgår jeg feltet i et brugerperspektiv og på feltets egne
præmisser (Orgad, 2009: 36-39, 48). Dels trækker jeg på aktionsforskning med det
formål at komme helt tæt på og kvalificere empirien i en ellers svært tilgængelig og
kompleks forskningskontekst. Dels kombinerer jeg en klassisk deltagerobservationsme-
tode med netnografisk metode (Kozinets, 2010). Derudover metodetriangulerer jeg
undersøgelsen med fokusgruppe- og individuelle interviews for at nuancere empirien.
Der kan i mit metodedesign ikke være tale om de klassiske kriterier som
(positivistisk) reliabilitet, repræsentativitet og generaliserbarhed, da andre forskere
ikke kan foretage samme dataproduktion og -bearbejdning, og jeg ikke kan generalise-
re ud fra mit case-studie alene (Halkier, 2008: 109). Jeg øger derfor i stedet analysens
validitet med sammensætningen af relevante metoder og kontekster samt gør mine
anvendelser af dem transparente (Baym & Markham, 2009: 15; Halkier, 2008: 110)

39
Metodedesignet består af forskellige faser som kortlagt i illustration 13
og uddybet nedenfor. I faserne komplimenterer metoderne hinanden (Halkier, 2008:
20), og de væsentligste pointer og udfordringer heri trækker jeg frem i de følgende
afsnit. Afslutningsvis vil jeg behandle de forskningsetiske problemstillinger i metodede-
signet.
(1) Den eksplorative fase:
• Meta-studie af LinkedIn i litteraturen og danske kvantitative undersøgelser
• Afsøgning af eget LinkedIn-netværk
• Pilotundersøgelse af FaciliteringDK
• Aftale med Go’Proces og start på PKU
(2) Rekrutteringsfasen
• Opstart af LinkedIn-gruppen på PKU’en
• Endelig case-udvælgelse med informeret samtykke
(3) Udviklingsfasen
• Aktioner i feltarbejdet – administration af PKU-LinkedIn-gruppe
Illustration 13: Undersøgelsens faser 2014-2015

40
• Deltagelse og deltagende observation på PKU’en: 6 x 6,5 time
• Netnografisk deltagende observation på henholdsvis PKU-LinkedIn-gruppen, ny-
hedsstrømmen og profilsider på LinkedIn: september-december 2014
(4) Opsamlings- og analysefasen
• Kodning af deltagerobservationer
• Fokusgruppeinterview med 8 deltagere
• Kodning af fokusgruppe
• Tre Individuelle interviews med Betinna, Jens og Ane
• Kodning af individuelle interviews
For overblikkets skyld lister jeg specialets empiriske data op i nedenstående tabel. Det
giver en kronologisk oversigt over metoder, kontekster, deltagere samt form/bilag:
Metoder Kontekst Deltagere Varighed
(timer)
Form/bilag
Meta-studie Videnskabelige
databaser
- - Tabeller og analyse
(1.A)
Pilotundersø-
gelse
LinkedIn-gruppen
”FaciliteringDK”
66 medlemmer af
gruppen
- Kondenseret feltbe-
retning og analyse
(1.B)
Adgang til
Go’Proces og
PKU’en
Det projektorien-
terede forløb hos
Go’Proces
Proceskonsulenterne
og tidligere PKU-
deltagere
- Episodiske feltnoter
(1.C)
Deltagerobser-
vation for se-
minar 1 og 2
Go’Proces’ PKU,
modul 1
Deltagerne på PKU,
sommeren 2014
13 Episodiske feltnoter
(2.A)
Aktionsforsk-
ning: Oprettelse
og opstart af
LinkedIn-
gruppe
LinkedIn-
gruppen: ”Fælles-
skabet Proces-
konsulenterne”
Deltagerne på PKU,
sommeren 2014
- Kondenserede feltno-
ter (3.A)
Deltagerobser-
vation for se-
minar 3 og 4
Go’Proces’ PKU,
modul 2
Deltagerne på PKU,
sommeren 2014
(2.B)
Deltagerobser-
vation for se-
Go’Proces’ PKU,
modul 3
Deltagerne på PKU,
sommeren 2014
(2.C)

41
minar 5 og 6
Netnografisk
deltagerobser-
vation, juni-
december
LinkedIn-
gruppen: ”Fælles-
skabet Proces-
konsulenterne”
samt LinkedIn
nyhedsstrømmen
i netværket og
profilsider
Deltagerne på PKU,
sommeren 2014
- Registrering og over-
sigt
(3.B)
Fokusgruppe-
interview
Go’Proces ”Fokusdeltagerne”: 8
deltagere på PKU,
sommeren 2014
2 Transskription (4.A)
Interviewguide og
spørgeskema (4.B)
Individuelt
interview
Skype-interview Fokusdeltager Ane 1,3 Transskription (5.A)
Interviewguide (5.D)
Individuelt
interview
Skype-interview Fokusdeltager Betin-
na
1 Transskription (5.B)
Individuelt
interview
Efter PKU’en Fokusdeltager Jens 1,5 Transskription (5.C)
Dokument:
PKU - uddan-
nelsesbeskrivel-
se
goproces.dk - - Uddannelsesbeskri-
velse (6.A)
5.1 Indledende metodologiske erkendelser
For at danne baggrund for mine metodeovervejelser og -valg trækker jeg på min net-
nografiske pilotundersøgelse, der strækker sig over foråret 2014. Pilotundersøgelsen
er behandlet i bilag 1.B, og jeg vil her blot kortfattet referere mine tre metodologiske
erkendelser, der sammen med mine fire præsenterede forskningsspørgsmål er de pri-
mære resultater af pilotundersøgelsen. De vedrører (1) grænserne for interaktion i
åbne og lukkede LinkedIn-grupper, (2) behovet for at ”gå native” on- og offline og (3)
nødvendigheden af en multi-relationel metodetriangulering.
For det første erkender jeg, at jeg må tage udgangspunkt i min egen Lin-
kedIn-profil og egen faglighed for at nærstudere den situerede sociale interaktion.
Jævnfør afsnit 4.3 er det kun den synlige interaktion mellem brugerne, der er tilgænge-
lig i deres netværk og i tilmeldte grupper. Det lader sig derfor ikke gøre at studere dem
fra en nyoprettet og ”tom” profil uden et etableret netværk med dem først. Med en

42
connective virtual ethnography (Hine, 2000) er jeg i stedet gået fra ”site til site, bruger
til bruger og gruppe til gruppe” med min personlige profil (1.B: 1; Larsen, 2013: 160),
og har opdaget, at interaktionen ofte foregår så fagspecifikt, at tilgængeligheden også
kræver, at man har kendskab til de særlige ”koder”, som knytter sig til den faglige
gruppeidentitet7
For det andet erkender jeg behovet for at blive del af gruppen på antro-
pologisk vis for at forstå den kontekstuelle værdi af interaktionen. Og dette kan også
kræve offline deltagelse. I min pilotundersøgelse beslutter gruppen ”FaciliteringDK”
(pseudonym) at gå fra åben til lukket gruppe for at værne om og dyrke deres ”fælles
faglige udgangspunkt og forståelse af facilitering”, der udspringer af nogle offline kur-
ser (1.B: 2; 2.A). Hvis jeg med Lidéns ord vil forstå ”[…] hvad det er for en type erfarin-
ger, og hvad det er for nogle subjekter, de forskellige sociale netværk og samspillet på
fællesarenaerne resulterer i”, må jeg forfølge dette ”flow” af informationer på de for-
skellige lokaliteter (2006: 159) – derfor også offline.
(Meyrowitz, 1985: 57 ff.). Udover at være lukkede for forståelse kan
LinkedIn-grupperne også være ”fysisk” lukkede og et medlemskab vil kræve, at man
har en bestemt interesse/faglighed (1.B: 2).
Sidst men ikke mindst erkender jeg, at interaktionen også kan være knyt-
tet til en særlig brug af LinkedIn – tæt sammenvævet med deltagernes andre hver-
dagspraksisser, arbejdssituationer og mediebrugsadfærd generelt (1.B: 3). Dette kalder
på en triangulering af metoder i form af fokusgrupper og interviews, som åbner op for
viden om sociale normer, brugskontekster og individuelle livsverdener (Halkier, 2008:
113).
5.2 En ekstrem case – ”Fællesskabet Proceskonsulenterne”
Case-studiet er udvalgt på baggrund af min vidensinteresse i karrieremindede danske-
res brug af LinkedIn, og det er empiridrevet af de ovenstående metodologiske erken-
delser (Neergaard, 2001: 17).
Ifølge Helle Neergaard, bør cases altid udvælges formålsbestemt, hvilket
for min kvalitative undersøgelse betyder udvælgelse for at tilvejebringe informations-
7
Som jeg vil analysere i afsnit 11. kan man dog netop bruge LinkedIn-grupper for til dels at opnå eller
”afprøve” en faglighed med længerevarende deltagelse.

43
rigdom om brugen af LinkedIn og koblingen til hverdagslivet (2001: 10-11). Med de
metodologiske erkendelser i bagagen har jeg udvalgt en ekstrem case:
Atypical or extreme cases often reveal more information be-
cause they activate more actors and more basic mechanisms in
the situation studied. (Flyvbjerg, 2004: 425)
Som præsenteret i afsnit 1.3 udgør holdet af 14 deltagere på PKU’en hos Go’Proces en
sådan case med hensyn til homogeniteten i ”det fælles faglige udgangspunkt” og et
særlige ”state of mind”. Et overblik over deltagerne findes i bilag 3.B.
På PKU’en skabes stærke sociale bånd, og der lægges op til sparring, vi-
dendeling og refleksion knyttet til egen arbejdspraksis (1.C: 1, 3; 2.A: 3, 5; 6.A: 2). PKU-
deltagerne er ofte meget opmærksomme på nye arbejdsopgaver, jobmuligheder og
karriereskift i forbindelse med efteruddannelsen (2.A: 2). Jævnfør afsnit 4.2.1 har Lin-
kedIn netop affordances til at de kan dyrke egen og andres faglighed, arbejde og karri-
ere, og disse affordances har således haft potentiale for at blive særligt eksplicitte em-
ner i min case.
Samtidig har PKU-holdet kunnet leve op til maksimum variationsudvæl-
gelse inden for den homogene gruppe (Neergaard, 2001: 27-29). Deltagerne på de åb-
ne hold repræsenterer nemlig et bredt udsnit med hensyn til både alder (35-53 år),
”kernefaglighed”, branche, jobbeskrivelse, ansættelsesform og ”karrieresituation”
(6.A; 7.A).
5.2.1 Aktioner i feltarbejdet – forskeren som medskaber af empirien
En væsentlig ubekendt i case-udvælgelsen har dog været, hvorvidt deltagerne overho-
vedet bruger LinkedIn og i hvilket omfang. For at skabe de bedste omstændigheder for
feltarbejdet, kvalificere empirien og dermed højne validiteten (Halkier, 2008: 108) har
jeg været primus motor på at oprette og administrere den lukkede LinkedIn-gruppe,
”Fællesskabet Proceskonsulenterne” (herefter LinkedIn-gruppen) (3.A: 3).

44
Jeg trækker her på aktionsforskningstilgangen (Tække & Paulsen, 2013:
21) og støtter mig til Fortes argument om ”website development as a research tool,
process and relationship”, hvormed forskeren kommer helt tæt på deltagerne i en
svært tilgængelig kontekst og kan undersøge feltet undervejs i processen (2004: 219-
220, 231, 241).
Ved at udvide rummet for social og faglig interaktion blandt deltagerne
udgør LinkedIn-gruppen på én gang analyseobjekt og en del af felten. Tilgangen med-
fører en række forskningsetiske forbehold, som jeg vil behandle i afsnit 5.5.
Foruden felt og analyseobjekt er LinkedIn-gruppen samtidig et metodisk
greb hvormed jeg kan få adgang til deltagernes individuelle LinkedIn-aktiviteter samt
aktualisere samtalerne om LinkedIn på kursusdagene i in situ interviews. Udviklings-
processen og metoderefleksioner vedrørende oprettelse og administration af LinkedIn-
gruppen findes i bilag 3.A.
5.3 Deltagerobservation på tværs af kontekster
Som Bruckman (2002) er jeg af den overbevisning, at online adfærd er lige så virkelig
og autentisk som offline adfærd, men at offline-metoder må bruges til at opnå indsigt i
den situerede mediebrug og sammenhængen med hverdagslivet: ”All ’Internet re-
search’ takes place in an embedded social context. To understand Internet-based phe-
nomena, you need to understand that broader context” (Orgad, 2005: 52).
Felten kan i denne sammenhæng betragtes på forskellige måder efter
Kozinets’ kontinuum mellem et online community eller et community online (2010: 64-
65). Hvor et online community betegner et fællesskab, en kultur og/eller et socialt fæ-
nomen, der kun eksisterer i kraft af online tilstedeværelsen, betegner et community
online et større socialt fænomen, der ”flyttes” til internettet. Efter min overbevisning
placerer LinkdIn sig et sted i mellem disse poler med vægt på det sidstnævnte, da del-
tagernes LinkedIn-brug både udspringer af og har betydning for forbindelser, fælles-
skab, faglighed og karriere uden for brugen af LinkedIn.

45
5.3.1 Balancen mellem nærhed og distance
Jeg deltager i PKU’en fra maj-december 2014 for på antropologisk vis: ”[…] to become,
for a time and in an unpredictable way, an active part of the face-to-face relationships
in that community” (Van Maanen, in Hine, 2000: 47-48). Det betyder en koncentreret
deltagerobservationstid på 40 timer fordelt over de tre moduler, som modellen over
uddannelsesforløbet i afsnit 7.1 illustrerer.
Sammensætningen af ”deltager” og ”observation” markerer vekselvirk-
ningen mellem min nærhed som deltager og distancen som forsker – et ”dobbeltblik” i
og på genstandsfeltet (Hastrup, 2003: 43-46). Jeg er nemlig først og fremmest PKU-
studerende og medlem af fællesskabet med det formål at gennemføre uddannelsen –
altså en participant-as-observer-rolle (Gold, 1958: 210). Den særlige rolle giver mig et
førstehåndskendskab til kulturen, ”sproget” og det sociale liv på PKU’en (Silverman,
1997: 99), hvilket jeg bringer frem i analysen af praksisfællesskabet (afsnit 7.). Men
samtidig udfordrer det empiriindsamlingen med hensyn til feltnoter og min integration
i gruppen.
Feltnoterne er et led i deltagelsen, hvor pauser og ”individuel refleksions-
tid” med logbøgerne (2.A: 5) giver mig tid til at opsamle tematiske og episodiske feltno-
ter om det sociale fællesskab og de spredte samtaler med deltagerne. For at begrænse
og fokusere empirien samt holde distancen er observationerne styret af en eksplicit
bevidsthed med fire primære opmærksomheder (Spradley, 1980: 54; 2.A; 2.B; 2.C):
(1) Kulturen og fællesskabet blandt deltagerne på PKU
(2) Deltagernes forhold til deres læring og faglige identitet
knyttet til PKU og deres job
(3) Deltagernes forhold til LinkedIn
(4) Mine roller i feltarbejdet
Som undervisningsforløbet bliver mere intenst, og jeg bliver mere integreret, bliver det
dog også sværere at få plads til at tage feltnoter og holde distancen: ”The field worker

46
may over-identify with the informant and start to lose his research perspective by
’going native’” (Gold, 1958: 221).
Jeg bruger derfor korte målrettede in situ interviews undervejs, hvor jeg
sætter fokus på LinkedIn og LinkedIn-gruppen, der sjældent er direkte udtalte i uddan-
nelsesaktiviteterne (eksempelvis 2.A: 7; 2.B: 2-6, 8-9, 12-13). Dette hjælper mig mo-
mentant med at distancere mig fra felten. Og det giver tilmed en kontekstuel forståel-
se af LinkedIn-gruppens aktiviteter (og mangel på samme) og af deltagernes individuel-
le brug i deres fritid og arbejdstid.
5.3.2 Netnografiske niveauer i feltarbejdet
Min deltagelse på PKU’en er tæt sammenvævet med netnografisk deltagerobservation.
Med begrebet netnography er der grundlæggende tale om en transformation af etno-
grafi med de nye omstændigheder og redskaber, som internettet tilbyder:
Netnography adapts common participant-observation ethno-
graphic procedures to the unique contingencies of computer-
mediated social interaction […]. The procedures include plan-
ning, entrée, gathering data, interpretation and adhering to
ethical standards. (Kozinetz, 2010, p. 58).
Netnografisk opdeler jeg LinkedIn på tre niveauer jævnfør min funktionalitets-
analyse i afsnit 4.: (1) Nyhedsstrømmen i netværket, (2) den lukkede LinkedIn-
gruppe og (3) de personlige profilsider.
Efter de første kursusdage inviterer deltagerne og jeg hinanden til vores
personlige LinkedIn-netværk, hvormed jeg får adgang til at observere og deltage i de-
res LinkedIn-aktiviteter, og jeg bruger således min nyhedsstrøm som både felt og ind-
samlingsredskab (Bakardjieva & Smith, 2011: 69-70). Jævnfør afsnit 4.3 er LinkedIns
algoritme samt deltagernes interne informationskontrol styrende for, hvad jeg kan se,
og dette motiverer de opfølgende interviews.
For at skabe overblik over denne komplekse og flerdimensionelle proces,
har jeg lavet en tabel over samtlige af deltagernes synlige aktiviteter i observationspe-

47
rioden (3.B). Af etiske årsager kan jeg dog ikke vise alle deres konkrete opdateringer,
som det uddybes i afsnit 5.5.3.
I gruppen deltager jeg som PKU-studerende, men har også en særlig
fremtrædende rolle i kraft af mit initiativ og min medieinteresse som specialestude-
rende. Qua min rolle som administrator og teknisk ekspert for gruppen kan nogle del-
tagere muligvis holde sig tilbage med at deltage eller samtale om problemer med Lin-
kedIn i mit nærvær. Men jeg opdager modsat også, at flere henvender sig til mig for at
få hjælp eller komme med kritiske kommentarer til gruppe-aktiviteterne (2.A: 8, 12;
2.B: 2, 4, 9, 13) – og dette giver en unik indsigt i flere af deres tekniske udfordringer og
holdninger til brugen af LinkedIn.
Sidst men ikke mindst giver indsigten i deltagernes profilsider mig en mu-
lighed for at observere deres forskellige måder at udtrykke faglig identitet på, hvilket
jeg kan spørge direkte ind til i de opfølgende interviews. Mine ”digitale fodspor” (afsnit
8.4) gør observationerne synlige for deltagerne og dermed også legitimt for dem at
kigge på min profil, hvis de vil – et mere symmetrisk magtforhold i relationen (Kvale &
Brinkmann, 2009: 50 ff.).
For at begrænse empirimængden vælger jeg at nedprioritere at tage felt-
noter til de tre ”niveauer”, idet aktiviteterne og deltagelsen kan dokumenteres direkte
med screendumps og med LinkedIn-gruppens historik. Retrospektivt ville sådanne felt-
noter dog have givet flere nuancer til analysen (Kozinetz, 2000, 95), ligesom at mine
feltnoter fra PKU’en har været afgørende for at fastholde de oplevelser, der siden har
forandret sig i hukommelsen eller er trådt i baggrunden grundet nye opmærksomhe-
der (Kjær & Petersen, 2010: 19).
5.3.2.1 Normer og udvidede deltagelsesmuligheder
Jævnfør det dramaturgiske perspektiv på social interaktion (afsnit 3.2.2 og 4.4), giver
LinkedIn særlige muligheder for informationskontrol, så at deltagerne bag skærmen
(backstage) kan overveje deres aktiviteter i gruppen (frontstage). Omend den samme
position muliggør en passiv observation fra min side, er den oprigtige deltagelse med
kommentarer, likes med videre nøglen til den kulturelle forståelse (Kozinetz, 2000: 75).

48
Jeg går endda skridtet videre og bidrager med opslag for at skabe incitament til delta-
gelse og tillid til, at gruppen ikke blot er et socialt eksperiment i specialet, men noget vi
sammen kan bruge på PKU’en:
[…] You want to have something to say besides, ’I am a stu-
dent/professor at the University of ABC, and I want to study
you’. Be creative. (Kozinetz, 2010: 93).
A researcher becoming a member of an online community may
have much to offer that community. We can provide research,
connections, and perspectives, that can help give culture mem-
bers a sense of their own uniqueness. (Ibid.: 109).
Mit engagement i LinkedIn-gruppen kan fra et klassisk sociologisk perspektiv kritiseres
for en ekstrem grad af forskningseffekt (Kristiansen & Krogstrup, 1999: 118), men jeg
mener, at dette initiativ og den fremtrædende rolle er en præmis for at undersøge
deltagernes forhold til LinkedIn og normerne for deltagernes frontstage-optræden.
Sidstnævnte undersøger jeg desuden etnometodologisk ved at fremprovo-
kere gruppeaktiviteternes indeksikalitet – ”[…] det at en aktivitet udsender iagttagelige
signaler om deltagernes fortolkninger af situationen” (Raudaskoski & McIlvenny, 2009:
127). Eksempelvis med min forespørgsel om deling af teori-tekster, der får nogle af
deltagerne foreslår delingstjenester og en anden til at skrive bekymret til mig privat
om ophavsretsloven (3.A: 8).
5.4 Nuancerede indsigter – metode- og datatriangulering
Med opsamlingsfasen søger jeg at højne analysens validitet ved at nuancere det empi-
riske materiale fra feltarbejdet. Dels for at efterprøve mine hypoteser og analytiske
fortolkninger fra feltarbejdet (Halkier, 2008: 18). Dels for at høre deltagernes holdnin-
ger til deres LinkedIn-brug.
Jeg metode- og datatriangulerer med et fokusgruppeinterview og tre in-
dividuelle interviews lige efter PKU’en for at deltagerne både kan have aktiviteterne i
frisk erindring og samtidig reflektere over dem på baggrund af forløbet (Orgad, 2009:

49
47). Jeg rekrutterer interviewdeltagere i to stadier ud fra af tilgængelighed og rele-
vanskriterier – ”the purpose which the descriptions is to serve” (Hammersley in Hine,
2000: 57). Disse samt min anvendelse af interviews udreder jeg i det følgende afsnit.
5.4.1 Fokusdeltagerne – tættere på normdannelser og holdninger
Jeg vælger en fokusgruppe som det ene af de opfølgende interviews, fordi fokusgrup-
pen er god til at producere:
[…] data om mønstre i indholdsmæssige betydninger i grup-
pers beretninger, vurderinger og forhandlinger […]; data om,
hvordan sociale processer fører til bestemte indholdsmæssige
fortolkninger. Og […] data, som belyser normer i gruppers
praksisser og fortolkninger (Halkier, 2008: 110)
Mit formål er at lade fokusgruppens mere styrede form for social interaktion vise møn-
stre i normdannelserne og forskellige brugssituationer omkring LinkedIn (Halkier,
2008: 15). For at ”tune” deltagerne ind og afdække det mest basale uddeler jeg ind-
ledningsvist et spørgeskema (4.B).
Selvom flere af deltagerne med interessante LinkedIn-brugsmønstre ikke
kan deltage i fokusgruppen, lykkes det at samle otte deltagere med variationer i alder,
arbejdsforhold og brug af LinkedIn (Neergaard, 2001: 29; 5.C: 50).
Det, at fokusdeltagerne8
8
De otte deltagere, der også er med i fokusgruppen, kalder jeg herefter fokusdeltagere (3.B), da jeg qua
den fyldige empiri om deres normer, holdninger og adfærd med LinkedIn vil have størst fokus på dem i
analysen.
har tillid til mig og hinanden, gør dem åbne og
meget snakkesalige (Halkier, 2008: 16, 30). Gruppedynamikken kan således udtrykke
”[…] taget for givne repertoirer for betydningsdannelse”, ved at fokusdeltagerne må
blive meget eksplicitte i deres fælles meningsforhandlinger og normdannelser om Lin-
kedIn (Halkier 2008: 10). Et særligt greb, jeg bruger i den forbindelse, er at italesætte
Facebook komparativt, så fokusdeltagerne bedre kan forholde sig til, hvad LinkedIns
rolle er i deres hverdagspraksis i forhold hertil (4.B; 4.A: 10-14).

50
Et andet greb er den indbyggede øvelse om at sortere og prioritere udprin-
tede illustrationer af LinkedIn-funktioner på bordet, for derefter at diskutere priorite-
ringen, samt hvorfor øvelsen eventuelt var svær (4.B; 4.A: 133-184). Ved denne øvelse
visualiserer jeg funktionerne og gør dem håndgribelige, således at fokusdeltagerne
nemmere kan skabe fortællinger i – frem for om – praksis (Buckingham, 2009: 636-637,
Halkier, 2008: 12-15).
5.4.2 De individuelle selvfortællinger og profilsider
Den konsensussøgende fokusgruppeform styrker validiteten omkring fokusdeltagernes
sociale normer, men den mere atypiske individuelle praksis og tilhørende forståelse
kan være underrapporteret i fokusgruppen (Boor et al., 2001: 8). Eksempelvis bemær-
ker jeg, at Betinna, der på PKU’en ofte udtrykker begejstring for LinkedIn, er meget
tilbageholdende i fokusgruppen, hvilket hun senere forklarer med at ville give andre
mere plads (5.B: 6, 8). Og Jens har som Ane interessante overvejelser over LinkedIns
sammenhæng med arbejdskulturen og løfter sløret for sit ”eksistentielle karrieremæs-
sige dilemma” (4.A: 391), hvilket dog nedtones i de andres nærvær.
På baggrund af disse observationer vælger jeg også at anvende individu-
elle livsverdensinterviews til at afdække andre livsverdensspecifikke aspekter af Betin-
nas, Anes og Jens’ LinkedIn-brug (Kvale & Brinkmann, 2009: 45; Halkier 2008: 18). Ikke
for at teste deres eventuelle ”rollespil” eller gruppestyringen i fokusgruppen, men for
at nå en dybere forståelse af deres individuelle faglige identitet.
I starten af interviewene trækker jeg på den biografisk narrative inter-
viewform (Antoft & Thomsen, 2002: 157-163) for at få indblik i deres selvfortællinger
over karriereforløb og udvikling af faglige interesser, som kan vise sig relevante for
deres brug af LinkedIn (5.D). Eksempelvis Anes kaotiske forløb af projektansættelser,
der ifølge hendes selvfortælling har gjort hende både omstillingsparat og rastløs –
”hvis jeg keder mig, nå men så er jeg væk på et nanosekund” (5.A: 26-28, 48, 60).
For at undersøge, hvordan disse forhold kan have sammenhæng med
LinkedIn, bruger jeg også interviewene til at kigge på profilsiden sammen med dem og
høre deres refleksioner over, hvordan de har prioriteret og udtrykt den faglige identi-

51
tet via LinkedIn.
5.5 Etiske dilemmaer i metodedesignet
Specialets undersøgelse og den viden, der produceres og dokumenteres, kan have
konsekvenser – for andre LinkedIn-brugerne, for forskningsmiljøet og ikke mindst for
deltagerne selv.
Undersøgelsen må ikke foregå for enhver pris, og Hammersley & Atkinson opstil-
ler en række etiske problemstillinger, hvoraf jeg vil behandle udnyttelse, skade og pri-
vatlivets fred (privacy) som de mest centrale for min undersøgelse (2007: 209). Disse
vedrører især mine aktioner i felten og min databehandling af personfølsomme oplys-
ninger samt analytisk formidling heraf.
5.5.1 Betinget adgang og medansvar i felten
Før den endelige case-udvælgelse får jeg informeret samtykke af alle deltagere (Ibid:
210; 3.A: 5), og efter aftale med Go’Proces (3.A: 4) må LinkedIn-gruppen være betinget
af, at den kan bidrage konstruktivt til fællesskabet (Greenwood & Levin, 1998: 4) og
være i sync med uddannelsens formål (6.A)
Fra et nytteetisk perspektiv (Kvale & Brinkmann, 2009: 81), mener jeg som
Forte, at samskabelsen af felten og analyseobjektet i min case må respektere “the
principle of beneficence by seeking to maximize benefits to those whom we would
ordinarily consider ’research subjects’” (2004: 229). Jeg har ikke villet sigte efter et
særligt resultat med LinkedIn-gruppen, idet det kan skævvride mine findings. Men ved
løbende at tale med deltagerne om forløbet, hjælpe med tekniske problemstillinger og
ikke kræve for meget af dem, har jeg vist respekt for dem, og medtaget evaluerende
spørgsmål til LinkedIn-gruppen9
i de opfølgende interviews.
5.5.2 Hvad er personfølsomme oplysninger på LinkedIn?
Grundet de mange private oplysninger om deltagernes arbejdssituationer tildeler jeg
deltagerne pseudonymer. Og af hensyn til tilliden imellem deltagerne og jeg har ano-
9
Deltagerne foreslår eksempelvis i fokusgruppen, at det til en anden gang kunne være en Facebook-
gruppe, selvom flere selv havde tænkt LinkedIn, som det oplagte i starten af projektet (4.A: 300-315).

52
nymisering også været en generel betingelse for undersøgelsen (3.A: 7). Spørgsmålet
er dog, i hvilket omfang og hvordan, deltagerne bør anonymiseres?
Eftersom profilsiden betragtes som et online søgbart CV, vil mange nok
ikke mene, at LinkedIn fremstiller personfølsomme oplysninger – og specielt ikke i for-
hold til Facebook, der opleves som mere privat af deltagerne (4.A: 17-22, 100-103).
Men det er mere kompliceret end som så.
I samfundsvidenskaberne er en spatial metafor typisk blevet anvendt til
at skelne mellem private eller offentlige ”steder” for at afgøre informationernes per-
sonfølsomhed (Hammersley & Atkinson, 2007: 212; Linaa, 2007: 363), og en sådan
tænkemåde kan foranledige bestemte konklusioner (Kozinets, 2010: 141). Det er nem-
lig ikke klart, hvad deltagerne betegner som private og offentlige steder, og selv med
et sådant skel har mange af situationerne med informationsudveksling på disse ”ste-
der” (eksempelvis LinkedIn-gruppen) meget forskellig grad af personfølsomhed (Ham-
mersley & Atkinson, 2007: 212).
Problemstillingen er især aktuel, når jeg datatriangulerer de ”semi-
offentlige” LinkedIn-profiler og -aktiviteter med de fortrolige informationer fra obser-
vationer og interviews i den empiriske analyse. Jens og Marie understreger eksempel-
vis fortroligheden, hvor de i fokusgruppen udtaler ”[…] i det her lukkede forum” (4.A:
391) og ”[…] sagt mellem disse fire vægge” (4.A: 379).
Selvom jeg anonymiserer deres navne, arbejdspladser, uddannelser med
videre vil en motiveret person (Kozinets, 2010: 195) eksempelvis kunne identificere
dem ved at søge efter de specifikke formuleringer i LinkedIn-opslag og på profilsider og
herefter kæde informationerne sammen.
5.5.3 Et dobbelt-etisk benspænd
I lyset af de nye forhold i internetforskningen, hvor social interaktion i stigende grad
bliver ”public, archivable, searchable and traceable” (Markham, 2012: 337) udtrykker
Markham dilemmaet om:

LinkedIn / LinkedOut: A media field study of LinkedIn in a practice theory perspective (Master Thesis, 2015, Danish version)

LinkedIn / LinkedOut: A media field study of LinkedIn in a practice theory perspective (Master Thesis, 2015, Danish version)

Recommended

Recommended

More Related Content

Similar to LinkedIn / LinkedOut: A media field study of LinkedIn in a practice theory perspective (Master Thesis, 2015, Danish version)

Similar to LinkedIn / LinkedOut: A media field study of LinkedIn in a practice theory perspective (Master Thesis, 2015, Danish version) (20)

LinkedIn / LinkedOut: A media field study of LinkedIn in a practice theory perspective (Master Thesis, 2015, Danish version)