I Fredericia bibliotek har de haft et forløb kaldet Morgenmadsuniversitetet i 2007 under overskriften Rum i forandring – rammer for fællesskab. Det var dengang en mental optakt til den store ombygning på biblioteker, som blev færdiggjort i sommeren
I dette efterår gentager de forløbet med Morgenmadsuniversitetet, denne gang under overskriften Fra transaktion til relation. Den sætning (hentet fra biblioteksstyrelsens strategi) bruger de i mange sammenhænge, og ved at italesætte den i hverdagen kan det få den enkelte medarbejder til at forholde sig til de ændringer, man løbende er en del af. Det handler om løbende at vi tænker og taler om, hvad det konkret betyder for os i praksis, i en ellers travl hverdag.
I dag får jeg så lov at komme med en morgenmadsforelæsning…..så jeg har peppet mit show om udfordringerne de næste 24 måneder op.
Tirsdag morgen skal jeg lave oplæg i Nakskov på mit fortsatte roadshow om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”. Lolland Kommune har generelt store udfordringer af demografisk karakter.
I forhold til bibliotekerne har de holdt fast i en struktur med 8 afdelinger, heraf 2 små ø-filialer. Så der er jo nok en løbende overvejelse om hvordan den fremtidige struktur skal være. I forhold til borgerservice findes det nu kun i Nakskov og Maribo, mens det fysisk er nedlagt i de øvrige 5 "gamle" kommuner.
Mit indlæg i dag har afsæt i....
I Fredericia bibliotek har de haft et forløb kaldet Morgenmadsuniversitetet i 2007 under overskriften Rum i forandring – rammer for fællesskab. Det var dengang en mental optakt til den store ombygning på biblioteker, som blev færdiggjort i sommeren
I dette efterår gentager de forløbet med Morgenmadsuniversitetet, denne gang under overskriften Fra transaktion til relation. Den sætning (hentet fra biblioteksstyrelsens strategi) bruger de i mange sammenhænge, og ved at italesætte den i hverdagen kan det få den enkelte medarbejder til at forholde sig til de ændringer, man løbende er en del af. Det handler om løbende at vi tænker og taler om, hvad det konkret betyder for os i praksis, i en ellers travl hverdag.
I dag får jeg så lov at komme med en morgenmadsforelæsning…..så jeg har peppet mit show om udfordringerne de næste 24 måneder op.
Tirsdag morgen skal jeg lave oplæg i Nakskov på mit fortsatte roadshow om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”. Lolland Kommune har generelt store udfordringer af demografisk karakter.
I forhold til bibliotekerne har de holdt fast i en struktur med 8 afdelinger, heraf 2 små ø-filialer. Så der er jo nok en løbende overvejelse om hvordan den fremtidige struktur skal være. I forhold til borgerservice findes det nu kun i Nakskov og Maribo, mens det fysisk er nedlagt i de øvrige 5 "gamle" kommuner.
Mit indlæg i dag har afsæt i....
Vi skal skabe rammefortællingen om det moderne bibliotek............og ikke kun fortælle den til os selv.
Du kan her se mine lidt opdaterede PP fra tidligere debat-foredrag med engagerede og diskussionslystne mennesker - og se mine kommentarer på http://biblioteksdebat.blogspot.com/2009/12/lets-tell-stories.html
Mission Ringkøbing
I årenes løb har jeg deltaget i en del visions processer, hvor man arbejder med fælles formulering af og ejerskab til visionen for det man nu engang beskæftiger sig med.
Som direktør i Danmarks Biblioteksforening er det naturligt at være rundt i kommunerne og deltage i sådanne processer og komme med forskellige former for input.
I dag har jeg fået lov, at deltage i Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes proces, og den adskiller sig på flere måder fra det jeg traditionelt oplever.
De har arbejdet med formulering af deres mission i et stykke tid og den har de kogt ind til:
Vi understøtter det gode liv og mennesket i bevægelse ved at skab rum for læring, kulturel aktivitet og demokratisk medborgerskab.
Den endelig missionsformulering bliver præsenteret for personalet lige inden jeg går går på,
og udfordre den i forhold til tidens trends, de politiske udfordringer og de nyeste undersøgelser fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
Jeg synes det er en usædvanlig klar mission og ser derfor frem til en samlet drøftelse af, hvordan de opfatter missionen i forhold til alle omverdenens krav.
Ramme kerneopgaven rigtigt? som de selv har udtrykt det, og det vil jeg også udfordre, for jeg mener ikke der er én kerneopgave, men flere opgaver som skifter over tid og i forhold til lokale og politikske krav.
Jeg glæder mig til processen og vil givetvis skrive mere om forløbet senere.
Vi starter 07.45
En anden ting jeg bemærker som adskiller sig væsentlig fra de processer jeg normalt deltager i, er at starttidspunktet er sat kl. 07.45. Som disideret A-mennesker synes jeg det er fantastisk, at komme tidlig i gang med dagen, ud over lidt logistiske udfordringer. Jeg tror dog ikke jeg skal tage den programinspiration med hjem til det det københavnske (jeg har i hvert fald måtte sande, at mine morgenmøders starttidspunkt er flyttet en time til to frem efter jeg rykkede fra provinsen til hovedstaden)
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2015/02/mission-ringkbing.html
Høje Taastrup bibliotek havde i dag seminar om fremtidig strategi.
Kerneopgaven kender vi alle - eller gør vi? Har vi et fælles billede af, hvad vi sammen skal lykkes med?
I arbejdet med kerneopgaverne har jeg fået lov at komme med et forstyrrene element i forhold til hvad borgerne og tidens trend gør ved "vores" kerneopgave
Hedensted oplæg folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtidenMichel Steen-Hansen
I dag går turen til Hedensted. I Hedensted Kommune påbegynder de en proces med at skabe en ny bibliotekspolitik, som en vigtig del af kulturpolitikken. Jeg har fået lov at være med og komme med et input til opstarten, hvilket jeg glæder mig til.
Det seneste år har jeg været rundt i landet til en del biblioteker og kulturudvalg, for at diskutere udviklingen inden for landets store lærings- og kulturinstitution – bibliotekerne.
Mine PowerPoint bygger på samme grundlag, men forandrer sig løbende ud fra den samfundsmæssige udvikling og det lokale udgangspunkt
Mit udgangspunkt er den udvikling jeg ser i de kommende 24 måneder og de udfordringer det skaber for bibliotekerne – og så prøver jeg at sætte det i en lokal(politisk) kontekst.
Det synes jeg er spændende og det giver mig rigtig mange input fra de mange forskellige udviklinger der er i gang ude i landet. Mange steder strammer økonomien til og det er trist, at kulturområdet så ofte står for skud, da kulturen jo netop er det kit der binder os sammen og skaber udvikling. På den anden side kan jeg jo så også høre, at man i bibliotekerne er ekstremt omstillingsparate og stadig udvikler nye måder at komme borgenes behov i møde på.
Hvad mener vi egentligt når vi siger vi vil bruge ”kulturarven” til at differ...Michel Steen-Hansen
I dag skal jeg lave oplæg til workshop på statsbibliotekets kontaktdag i Århus.
Det overordnede tema er:
Hvad skal bære bibliotekssektoren ind i fremtiden?
- kan vi blæse og have mel i munden?
Mainstream eller smalt. Analogt eller digital. Skal vi vælge, skal vi satse? Hvordan bærer vi os ad med at lede og finansiere udviklingen?
Mit indspil på dagen sker under overskriften
Hvad mener vi egentligt når vi siger vi vil bruge ”kulturarven” til at differentiere os?
Forretnings- og kundeudvikling skal ske struktureret, kontinuerligt og som et naturligt element i biblioteksdriften.
”Det er klart, at bibliotekets rolle og selvforståelse udfordres. Man må tilpasse sig en virkelighed, hvor man blot er ét blandt mange mulige valg, og hvor den traditionelle rolle som informationsformidler er under pres.” Hvad kan bibliotekerne, som markedet ikke selv kan klare? Hvilken kvalitet tilfører bibliotekerne som gatekeeper?
Fremtiden begynder nu’ - er vi rustet til at skabe værdi for fremtidens kunder?
På workshoppen vil vi give bud på vi egentlig mener når vi siger at bibliotekerne kan bruge kulturarven til at differentiere os. Efterfølgende debat!
http://biblioteksdebat.blogspot.com/
Køge er en kommune i udvikling med stigende befolkningstal og vækst på flere økonomiske parametre. Det er der flere årsager til, men det er interessant, at følge udviklingen for denne kommune som er centralt beliggende på kanten af hovedstadsområdet og med nye infrastrukturelle investeringer både fra statslig og kommunal side.
Derfor har kommunen også igangsat en proces for at skabe en ny vision for deres biblioteksvæsen.
Det strategiske arbejde har jeg fået lov at være med til at skyde igang i dag sammen med kultur og fritidsudvalget og få lov at følge til dørs, når vi i mej måned skal præsenterer strategien på et borgermøde.
www.biblioteksdebat.dk
Borgerne vil bibliotekerne – vil politikerne?
I dag afholder folketinget høring om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, så der bliver måske givet nogle bud på hvad politikerne vil med de der biblioteker som borgerne altså strømmer til.
I 2009 var der 36 mio. besøg på bibliotekerne, ud over alle de digitale besøg via internettet. Bibliotekerne spiller altså en central rolle i borgernes liv, som landets største og mest besøgte kultur- og læringsinstitution. Rundt om i landet er det også gået op for mange samarbejdsparter at folkebibliotekerne er attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet. Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har biblioteket mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider. Og så er der altså mange kunder i butikken.
Mit indlæg til Folketingets høring tager dette udgangspunkt.
I slutningen af 2008 nedsatte kulturministeren ”Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet” og en af anbefalingerne fra udvalgets rapport er, at der etableres en national løsning, så bibliotekernes mange forskellige tilbud samles i ét digitalt bibliotek, som er en fælles digital formidling til borgerne.
Den 27. oktober har Folketingets Kulturudvalg så en høring om folkebibliotekerne i videnssamfundet. Her vil det blive debatteret, hvilken rolle folkebibliotekerne skal spille i fremtiden, og hvordan folkebibliotekerne bør udvikle sig for fortsat at være et attraktivt tilbud for den brede befolkning i hele landet. De nye medier, ændrede brugerbehov og nye samfundsmæssige krav indebærer, at folkebibliotekerne må udvikle både den nye og det traditionelle tilbud for at kunne appellere til brugerne fremover.
Det offentlige bliver mere og mere digitalt og bibliotekerne er snart det ”eneste” fysiske mødested for borgerne. Hvilke opgaver og udfordringer giver det bibliotekerne?
www.biblioteksdebat.dk
NonUsers - flere kunder i butikken?
I dag skal jeg lave oplæg til en konference, der stiller spørgsmålet om man kan få flere kunder i butikken.
Konferencen er lavet på baggrund af en stor fynsk segmenteringsundersøgelse om NonUsers eller som man så poetisk plejer at kalde dem i kulturbranchen ”ikke brugere”
https://www.odensebib.dk/NonUsers
Det er en interessant undersøgelse som Moos-Bjerre Analyse har lavet http://www.moos-bjerre.dk/ og mit udgangspunkt for dagens oplæg er da også, at vi skal kende vores kunder og deres behov, men vi skal også række ud efter nye grupper og det kan vi kun gøre, hvis vi kender mere til de potentielle brugere. Altså NonUsers.
Kun på den måde kan vi skabe fremtidens bibliotek og få flere kunder i butikken. De kunder som vi i et demokratisk samfund kalder borgere og for hvem vi skaber bibliotekerne. Hvis ikke de har brug for biblioteker og vil finansierer dem, så har vi nemlig ikke offentlige biblioteker. Så de skal være i centrum.
I bibliotekerne har vi ret mange statistikker på hvad brugerne har gjort når de bruger os og vi har også en del undersøgelser af hvad brugerne synes om os og vore services. Det kniber staks mere med antropologisk prægede analyser af borgernes fremtidige behov kombineret med den teknologiske udvikling og samfundets fremtidige behov. Det er har vi forsøgt at tage højde for med skabelsen af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, se mere om den her db.db/tænketank
Mit oplæg i dag tager udgangspunkt i det vi ved. Alle analyserne og statikkerne. En del af dem har jeg stillet op over for hinanden.
På den vis kan jeg få så klare budskaber som:
Der er flere besøgende
Der er færre der bruger biblioteket
90 % kommer for at låne materialer
under ½ kommer for at låne
De unge er vilde med biblioteket
Der er få unge der bruger biblioteket
I sådanne budskaber er der jo et vist modsætningsforhold, og selvom de nok er fortegnet, så har jeg statistisk bevis for dem alle. Det tydeliggør en problematik om, hvordan vi bruger alt den indsamlede viden. Hvordan vi tegner billeder af hvad de vil have i fremtiden, på baggrund af hvad de har gjort. Min pointe er at det kan vi ikke alene gøre på baggrund af retrospektive statistikker om brug af nutidens tilbud. Vi skal bruge andre metoder som jeg beskrev før.
I dagens oplæg forsøger at kombinerer mine (ganske uvidenskabelige) tendensundersøgelser med den opsamlede viden om brugerne ud fra statistik om brug, brugerundersøgelser, kulturvaneundersøgelser og den aktuelle ”ikke bruger” undersøgelse.
Det synes jeg der er kommet et meget spøjst billede ud af, men også en understregning af at vi metodisk skal gribe det mere systematisk an, hvis vi skal dække fremtidens samfunds behov og have flere kunder i butikken.
Du kan se mere på biblioteksdebat.dk
Svendborg oplæg folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtidenMichel Steen-Hansen
I dag skal jeg lave oplæg i Svendborg på det fortsatte roadshow om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”. Spændende hvad deltagerne vælger at fokusere på denne gang.
Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital...Michel Steen-Hansen
Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver og Rigsarkivet har i fællesskab skabt Danske Arkivdage som afholdes første gang 26. - 27. september 2017 i Odense.
Jeg har fået til opgave at komme med oplæg om Digital Dannelse i den moderne Kulturarvsinstitution om hvordan borgerne bruger dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? Jeg tager udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelser og giver en indsigt i hvilke kompetencer der skal til for at være en digital dannelsesinstitution. Så udgangspunktet er brugen af biblioteket, men jeg har jo en skummel fortid i arkivsektoren, bl.a. som formand for arkivernes landsorganisation, så mon ikke jeg vover mig i historieformidlinge.
Rammen for ARK27 er at "Kunstig intelligens, automatisk skriftgenkendelse og teknologier som Virtual Reality kan på få år gøre vores – og dermed arkivernes – hverdag helt anderledes. Samtidig er begreber som digital dannelse og behov for øget, kildekritisk sans med til at ændre kravene til institutionerne. Og dén disruption som vi ser i andre dele af samfundet, vil også få betydning for arkiver. Uanset om det gælder læsesalene, brugertjenester, myndighedsarbejde, formidling eller nogle af de mange andre områder, som arkiver arbejder med."
»Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden« George Orwells 1984
Med det udgangspunkt har jeg tidligere skrevet om at Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre... Det er også dagens udgangspunkt for mit oplæg www.biblioteksdebat.dk
I dag skal jeg lave oplæg og debat i Hanstholm på konferencen Biblioteksudvikling i yderområder
De stiller en række spørgsmål som:
Hvad sker der med bibliotekerne i yderområderne?
Lever de?
Overlever de?
Dør de?
Udvikler de sig?
Det er en konference om de udfordringer og muligheder, som bibliotekerne i de skandinaviske yderområder står over for. Konferencens udgangspunkt er
Biblioteker for alle, også uden for storbyen
IT kan supplere og støtte, ikke erstatte biblioteker
Vi stoler på egne kræfter også på biblioteksområdet
Vi baserer vor udvikling på fakta og forskning, ikke på myter og fordomme
Vi samarbejder med hinanden og med centralbibliotekerne
Konferencen sætter fokus på, hvordan vi ikke bare overlever som biblioteker i yderområderne, men udvikler bibliotekerne, så vi til stadighed er på forkant og lever op til målsætninger om at give alle befolkningsgrupper et tidssvarende bibliotekstilbud.
På konferencen prøver vi at få overblik over, hvad forskningen viser om udviklingen i yderområderne generelt og på biblioteksområdet.
Det er et spændende program og jeg er spændt på hvordan vi får debatten til at udvikle sig og om vi får svar på alle spørgsmålene.
Vi skal skabe rammefortællingen om det moderne bibliotek............og ikke kun fortælle den til os selv.
Du kan her se mine lidt opdaterede PP fra tidligere debat-foredrag med engagerede og diskussionslystne mennesker - og se mine kommentarer på http://biblioteksdebat.blogspot.com/2009/12/lets-tell-stories.html
Mission Ringkøbing
I årenes løb har jeg deltaget i en del visions processer, hvor man arbejder med fælles formulering af og ejerskab til visionen for det man nu engang beskæftiger sig med.
Som direktør i Danmarks Biblioteksforening er det naturligt at være rundt i kommunerne og deltage i sådanne processer og komme med forskellige former for input.
I dag har jeg fået lov, at deltage i Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes proces, og den adskiller sig på flere måder fra det jeg traditionelt oplever.
De har arbejdet med formulering af deres mission i et stykke tid og den har de kogt ind til:
Vi understøtter det gode liv og mennesket i bevægelse ved at skab rum for læring, kulturel aktivitet og demokratisk medborgerskab.
Den endelig missionsformulering bliver præsenteret for personalet lige inden jeg går går på,
og udfordre den i forhold til tidens trends, de politiske udfordringer og de nyeste undersøgelser fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker.
Jeg synes det er en usædvanlig klar mission og ser derfor frem til en samlet drøftelse af, hvordan de opfatter missionen i forhold til alle omverdenens krav.
Ramme kerneopgaven rigtigt? som de selv har udtrykt det, og det vil jeg også udfordre, for jeg mener ikke der er én kerneopgave, men flere opgaver som skifter over tid og i forhold til lokale og politikske krav.
Jeg glæder mig til processen og vil givetvis skrive mere om forløbet senere.
Vi starter 07.45
En anden ting jeg bemærker som adskiller sig væsentlig fra de processer jeg normalt deltager i, er at starttidspunktet er sat kl. 07.45. Som disideret A-mennesker synes jeg det er fantastisk, at komme tidlig i gang med dagen, ud over lidt logistiske udfordringer. Jeg tror dog ikke jeg skal tage den programinspiration med hjem til det det københavnske (jeg har i hvert fald måtte sande, at mine morgenmøders starttidspunkt er flyttet en time til to frem efter jeg rykkede fra provinsen til hovedstaden)
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2015/02/mission-ringkbing.html
Høje Taastrup bibliotek havde i dag seminar om fremtidig strategi.
Kerneopgaven kender vi alle - eller gør vi? Har vi et fælles billede af, hvad vi sammen skal lykkes med?
I arbejdet med kerneopgaverne har jeg fået lov at komme med et forstyrrene element i forhold til hvad borgerne og tidens trend gør ved "vores" kerneopgave
Hedensted oplæg folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtidenMichel Steen-Hansen
I dag går turen til Hedensted. I Hedensted Kommune påbegynder de en proces med at skabe en ny bibliotekspolitik, som en vigtig del af kulturpolitikken. Jeg har fået lov at være med og komme med et input til opstarten, hvilket jeg glæder mig til.
Det seneste år har jeg været rundt i landet til en del biblioteker og kulturudvalg, for at diskutere udviklingen inden for landets store lærings- og kulturinstitution – bibliotekerne.
Mine PowerPoint bygger på samme grundlag, men forandrer sig løbende ud fra den samfundsmæssige udvikling og det lokale udgangspunkt
Mit udgangspunkt er den udvikling jeg ser i de kommende 24 måneder og de udfordringer det skaber for bibliotekerne – og så prøver jeg at sætte det i en lokal(politisk) kontekst.
Det synes jeg er spændende og det giver mig rigtig mange input fra de mange forskellige udviklinger der er i gang ude i landet. Mange steder strammer økonomien til og det er trist, at kulturområdet så ofte står for skud, da kulturen jo netop er det kit der binder os sammen og skaber udvikling. På den anden side kan jeg jo så også høre, at man i bibliotekerne er ekstremt omstillingsparate og stadig udvikler nye måder at komme borgenes behov i møde på.
Hvad mener vi egentligt når vi siger vi vil bruge ”kulturarven” til at differ...Michel Steen-Hansen
I dag skal jeg lave oplæg til workshop på statsbibliotekets kontaktdag i Århus.
Det overordnede tema er:
Hvad skal bære bibliotekssektoren ind i fremtiden?
- kan vi blæse og have mel i munden?
Mainstream eller smalt. Analogt eller digital. Skal vi vælge, skal vi satse? Hvordan bærer vi os ad med at lede og finansiere udviklingen?
Mit indspil på dagen sker under overskriften
Hvad mener vi egentligt når vi siger vi vil bruge ”kulturarven” til at differentiere os?
Forretnings- og kundeudvikling skal ske struktureret, kontinuerligt og som et naturligt element i biblioteksdriften.
”Det er klart, at bibliotekets rolle og selvforståelse udfordres. Man må tilpasse sig en virkelighed, hvor man blot er ét blandt mange mulige valg, og hvor den traditionelle rolle som informationsformidler er under pres.” Hvad kan bibliotekerne, som markedet ikke selv kan klare? Hvilken kvalitet tilfører bibliotekerne som gatekeeper?
Fremtiden begynder nu’ - er vi rustet til at skabe værdi for fremtidens kunder?
På workshoppen vil vi give bud på vi egentlig mener når vi siger at bibliotekerne kan bruge kulturarven til at differentiere os. Efterfølgende debat!
http://biblioteksdebat.blogspot.com/
Køge er en kommune i udvikling med stigende befolkningstal og vækst på flere økonomiske parametre. Det er der flere årsager til, men det er interessant, at følge udviklingen for denne kommune som er centralt beliggende på kanten af hovedstadsområdet og med nye infrastrukturelle investeringer både fra statslig og kommunal side.
Derfor har kommunen også igangsat en proces for at skabe en ny vision for deres biblioteksvæsen.
Det strategiske arbejde har jeg fået lov at være med til at skyde igang i dag sammen med kultur og fritidsudvalget og få lov at følge til dørs, når vi i mej måned skal præsenterer strategien på et borgermøde.
www.biblioteksdebat.dk
Borgerne vil bibliotekerne – vil politikerne?
I dag afholder folketinget høring om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, så der bliver måske givet nogle bud på hvad politikerne vil med de der biblioteker som borgerne altså strømmer til.
I 2009 var der 36 mio. besøg på bibliotekerne, ud over alle de digitale besøg via internettet. Bibliotekerne spiller altså en central rolle i borgernes liv, som landets største og mest besøgte kultur- og læringsinstitution. Rundt om i landet er det også gået op for mange samarbejdsparter at folkebibliotekerne er attraktive partnere, fordi de kan skaffe adgang til information og viden og fordi de er professionelle formidlere. Biblioteket har en lang tradition for åbenhed, og institutionen er således ofte relationsskabende i lokalsamfundet. Som den største kulturinstitution i de fleste kommuner har biblioteket mange steder gode, centralt beliggende lokalefaciliteter med lange åbningstider. Og så er der altså mange kunder i butikken.
Mit indlæg til Folketingets høring tager dette udgangspunkt.
I slutningen af 2008 nedsatte kulturministeren ”Udvalget om Folkebibliotekerne i videnssamfundet” og en af anbefalingerne fra udvalgets rapport er, at der etableres en national løsning, så bibliotekernes mange forskellige tilbud samles i ét digitalt bibliotek, som er en fælles digital formidling til borgerne.
Den 27. oktober har Folketingets Kulturudvalg så en høring om folkebibliotekerne i videnssamfundet. Her vil det blive debatteret, hvilken rolle folkebibliotekerne skal spille i fremtiden, og hvordan folkebibliotekerne bør udvikle sig for fortsat at være et attraktivt tilbud for den brede befolkning i hele landet. De nye medier, ændrede brugerbehov og nye samfundsmæssige krav indebærer, at folkebibliotekerne må udvikle både den nye og det traditionelle tilbud for at kunne appellere til brugerne fremover.
Det offentlige bliver mere og mere digitalt og bibliotekerne er snart det ”eneste” fysiske mødested for borgerne. Hvilke opgaver og udfordringer giver det bibliotekerne?
www.biblioteksdebat.dk
NonUsers - flere kunder i butikken?
I dag skal jeg lave oplæg til en konference, der stiller spørgsmålet om man kan få flere kunder i butikken.
Konferencen er lavet på baggrund af en stor fynsk segmenteringsundersøgelse om NonUsers eller som man så poetisk plejer at kalde dem i kulturbranchen ”ikke brugere”
https://www.odensebib.dk/NonUsers
Det er en interessant undersøgelse som Moos-Bjerre Analyse har lavet http://www.moos-bjerre.dk/ og mit udgangspunkt for dagens oplæg er da også, at vi skal kende vores kunder og deres behov, men vi skal også række ud efter nye grupper og det kan vi kun gøre, hvis vi kender mere til de potentielle brugere. Altså NonUsers.
Kun på den måde kan vi skabe fremtidens bibliotek og få flere kunder i butikken. De kunder som vi i et demokratisk samfund kalder borgere og for hvem vi skaber bibliotekerne. Hvis ikke de har brug for biblioteker og vil finansierer dem, så har vi nemlig ikke offentlige biblioteker. Så de skal være i centrum.
I bibliotekerne har vi ret mange statistikker på hvad brugerne har gjort når de bruger os og vi har også en del undersøgelser af hvad brugerne synes om os og vore services. Det kniber staks mere med antropologisk prægede analyser af borgernes fremtidige behov kombineret med den teknologiske udvikling og samfundets fremtidige behov. Det er har vi forsøgt at tage højde for med skabelsen af Tænketanken Fremtidens Biblioteker, se mere om den her db.db/tænketank
Mit oplæg i dag tager udgangspunkt i det vi ved. Alle analyserne og statikkerne. En del af dem har jeg stillet op over for hinanden.
På den vis kan jeg få så klare budskaber som:
Der er flere besøgende
Der er færre der bruger biblioteket
90 % kommer for at låne materialer
under ½ kommer for at låne
De unge er vilde med biblioteket
Der er få unge der bruger biblioteket
I sådanne budskaber er der jo et vist modsætningsforhold, og selvom de nok er fortegnet, så har jeg statistisk bevis for dem alle. Det tydeliggør en problematik om, hvordan vi bruger alt den indsamlede viden. Hvordan vi tegner billeder af hvad de vil have i fremtiden, på baggrund af hvad de har gjort. Min pointe er at det kan vi ikke alene gøre på baggrund af retrospektive statistikker om brug af nutidens tilbud. Vi skal bruge andre metoder som jeg beskrev før.
I dagens oplæg forsøger at kombinerer mine (ganske uvidenskabelige) tendensundersøgelser med den opsamlede viden om brugerne ud fra statistik om brug, brugerundersøgelser, kulturvaneundersøgelser og den aktuelle ”ikke bruger” undersøgelse.
Det synes jeg der er kommet et meget spøjst billede ud af, men også en understregning af at vi metodisk skal gribe det mere systematisk an, hvis vi skal dække fremtidens samfunds behov og have flere kunder i butikken.
Du kan se mere på biblioteksdebat.dk
Svendborg oplæg folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtidenMichel Steen-Hansen
I dag skal jeg lave oplæg i Svendborg på det fortsatte roadshow om ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”. Spændende hvad deltagerne vælger at fokusere på denne gang.
Hvordan bruger borgerne dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital...Michel Steen-Hansen
Sammenslutningen af Lokalarkiver, Organisationen Danske Arkiver og Rigsarkivet har i fællesskab skabt Danske Arkivdage som afholdes første gang 26. - 27. september 2017 i Odense.
Jeg har fået til opgave at komme med oplæg om Digital Dannelse i den moderne Kulturarvsinstitution om hvordan borgerne bruger dannelsesinstitutionen når kulturarven bliver digital? Jeg tager udgangspunkt i Tænketanken Fremtidens Biblioteker undersøgelser og giver en indsigt i hvilke kompetencer der skal til for at være en digital dannelsesinstitution. Så udgangspunktet er brugen af biblioteket, men jeg har jo en skummel fortid i arkivsektoren, bl.a. som formand for arkivernes landsorganisation, så mon ikke jeg vover mig i historieformidlinge.
Rammen for ARK27 er at "Kunstig intelligens, automatisk skriftgenkendelse og teknologier som Virtual Reality kan på få år gøre vores – og dermed arkivernes – hverdag helt anderledes. Samtidig er begreber som digital dannelse og behov for øget, kildekritisk sans med til at ændre kravene til institutionerne. Og dén disruption som vi ser i andre dele af samfundet, vil også få betydning for arkiver. Uanset om det gælder læsesalene, brugertjenester, myndighedsarbejde, formidling eller nogle af de mange andre områder, som arkiver arbejder med."
»Den, som kontrollerer fortiden, kontrollerer også fremtiden. Og den, som kontrollerer nutiden, kontrollerer fortiden« George Orwells 1984
Med det udgangspunkt har jeg tidligere skrevet om at Falske nyheder er slemme, men falsk historie er værre... Det er også dagens udgangspunkt for mit oplæg www.biblioteksdebat.dk
I dag skal jeg lave oplæg og debat i Hanstholm på konferencen Biblioteksudvikling i yderområder
De stiller en række spørgsmål som:
Hvad sker der med bibliotekerne i yderområderne?
Lever de?
Overlever de?
Dør de?
Udvikler de sig?
Det er en konference om de udfordringer og muligheder, som bibliotekerne i de skandinaviske yderområder står over for. Konferencens udgangspunkt er
Biblioteker for alle, også uden for storbyen
IT kan supplere og støtte, ikke erstatte biblioteker
Vi stoler på egne kræfter også på biblioteksområdet
Vi baserer vor udvikling på fakta og forskning, ikke på myter og fordomme
Vi samarbejder med hinanden og med centralbibliotekerne
Konferencen sætter fokus på, hvordan vi ikke bare overlever som biblioteker i yderområderne, men udvikler bibliotekerne, så vi til stadighed er på forkant og lever op til målsætninger om at give alle befolkningsgrupper et tidssvarende bibliotekstilbud.
På konferencen prøver vi at få overblik over, hvad forskningen viser om udviklingen i yderområderne generelt og på biblioteksområdet.
Det er et spændende program og jeg er spændt på hvordan vi får debatten til at udvikle sig og om vi får svar på alle spørgsmålene.
3. No-Book Library?
BiblioTech Is Coming
By JOANNA STERN | ABC News – Mon, Jan 14, 2013..
(San Antonio's Bexar County )
It sounds like an oxymoron, but come the fall
of 2013, San Antonio's Bexar County is going to
be home to the BiblioTech, the country's first
book-less public library. Of course, there will
be books -- just e-books, not physical books.
Lars Bornæs - Silkeborg Bibliotekerne
4. Minneapolis School
Library Without Books
Thrives After Clearing
Entire Print Collection
Posted: 01/09/2013 4:30 pm EST | Updated: 01/09/2013
4:31 pm EST
Lars Bornæs - Silkeborg Bibliotekerne
5. Amazon sælger nu også flere
e-bøger end fysiske bøger i
Europa
Politiken
7. aug. 2012 KL. 07.52
Lars Bornæs - Silkeborg Bibliotekerne
13. The Fayetteville Free Library is the first library
in the United States to offer a free, public
access Fab Lab.
Lars Bornæs - Silkeborg Bibliotekerne
14. 3d printer i Meetingpoint - Helsinki
Lars Bornæs - Silkeborg Bibliotekerne
15. 3d printer i Meetingpoint - Helsinki
Produkter fra Meetingpoint -Helsinki
Lars Bornæs - Silkeborg Bibliotekerne
17. The Fab Charter
What is a fab lab?
Fab labs are a global network of local labs, enabling invention by providing access to tools for digital fabrication
What's in a fab lab?
Fab labs share an evolving inventory of core capabilities to make (almost) anything, allowing people and projects to be
shared
What does the fab lab network provide?
Operational, educational, technical, financial, and logistical assistance beyond what's available within one lab
Who can use a fab lab?
Fab labs are available as a community resource, offering open access for individuals as well as scheduled
access for programs
What are your responsibilities?
safety: not hurting people or machines
operations: assisting with cleaning, maintaining, and improving the lab
knowledge: contributing to documentation and instruction
Who owns fab lab inventions?
Designs and processes developed in fab labs can be protected and sold however an inventor chooses, but should remain
available for individuals to use and learn from
How can businesses use a fab lab?
Commercial activities can be prototyped and incubated in a fab lab, but they must not conflict with other uses, they should
grow beyond rather than within the lab, and they are expected to benefit the inventors, labs, and networks that contribute
to their success
draft: October 20, 2012
Lars Bornæs - Silkeborg Bibliotekerne
18. Copenhagen Fablab tilbyder følgende
faciliteter: Elektronikarbejdsplads, 3D-printer
med plastiktråd, 3D-mikrofræser og
scanner, folieskærer, laserskærer, broderimaski
ne og CNC-fræser. Yderligere faciliteter
kommer til. -
Prisliste:
- Akryl, farvet 3 mm 610x406 mm ---------------- 95,00 kr. pr. plade
- Akryl, Sort 3 mm 600x400 mm ------------------- 95,00 kr. pr. plade
- Akryl, klar 3 mm 600x400 mm ------------------- 65,00 kr. pr. plade
- Akryl, Opal(Mælkehvid) 3 mm 600x400 mm - 65,00 kr. pr. plade
- Akryl, Rød, 5 mm, 600x400 mm ----------------- 145,00 kr. pr. plade
- HDF, 3 mm 600x400 mm -------------------- 25,00 kr. pr. plade
- MDF, 4 mm 600x400 mm ------------------- 30,00 kr. pr. plade
- MDF, 6 mm 600x400 mm ------------------- 35,00 kr. pr. plade
- Folie pr. meter ---------------------------------- 50,00 kr. pr. meter
- Plast til 3D-print, sort ----------------------- 20,00 kr. pr. 100 gram
- Plast til 3D-print, naturel ------------------ 20,00 kr. pr. 100 gram
- Plast til 3D-print, hvid ---------------------- 10,00 kr. pr. 100 gram
- Plast til 3D-print, orange ------------------ 40,00 kr. pr. 100 gram
- Bølgepap, 4 mm, 1050x750 mm -------------------- 8,00 kr. pr. ark
- Sort pap, 0,5 mm, 700x500 mm -------------------- 3,00 kr. pr. ark
- Hvidt pap, 0,5 mm, 700x500 mm ------------------ 3,00 kr. pr. ark
- hvidt pap, 0,5 mm, 400x300 mm ------------------ 2,00 kr. pr. ark
- Mosgummi, 2 mm, 290x210 mm -------------------- 1,0 kr. pr. ark
- Linoleum, 300x210 mm ------------------------------- 25,00 kr. pr. ark
Copenhagen
Fablab
Lars Bornæs - Silkeborg Bibliotekerne
21. Og så til en anden side af
sagen……….
Lars Bornæs - Silkeborg Bibliotekerne
22. Udfordring 2
organisatorisk
organisationen i organisationen
ledelsesmæssig forankring
hvem skal ændre hvem?
CFU´er ?????????
28 skolebiblioteker ??????
læringscentrets didaktiske vision
(fra rum til tablet)
Lars Bornæs - Silkeborg Bibliotekerne
23. kompetencer
fra samlings-forvalter til forandringsagent
fra transaktion til relation
ingen over 40 30 år er digitalt indfødt
skal de indfødte til at styre butikken?
(labrary)
Udfordring 3
Lars Bornæs - Silkeborg Bibliotekerne
24. partnerskaber
folkebiblioteket - campus – kombit
byen – danmark - verden
kompetencenetværk
helhedsskolen som dynamo i samarbejdet?
Udfordring 4
Lars Bornæs - Silkeborg Bibliotekerne
25. platforme, licenser og penge
kombit
e-ressourcer på mange platforme
DDB – Danskernes Digitale Bibliotek
Udfordring 5
Lars Bornæs - Silkeborg Bibliotekerne
26. heldagsbrugerne?
hvad siger de?
hvad efterspørger de?
hvad er deres adfærd?
hvad skal de resten af deres liv?
deres forældre er y-generationen (f. 80-
95), hvad er de selv? – z-generationen (f. 95 -
)?
Udfordring 6
Lars Bornæs - Silkeborg Bibliotekerne
28. odds???
"Dine udtalelser om
skolebiblioteket og
skolebibliotekarerne på det
møde er dybt
utilstedelige, krænkende og
undergravende"
(Formand for skolebibliotekarerne C.C. Rasmussen udtalelser om Anders Balle
formand for skolelederne) )
Udfordring 7
Lars Bornæs - Silkeborg Bibliotekerne
29. spørgsmålet er:
hvor ønsker I at
folkeskolen/børnene befinder sig
om 5 2 år og hvordan kan
læringscentret understøtte denne
vision?
Lars Bornæs - Silkeborg Bibliotekerne
30. megatrends fra ifla:
NEW TECHNOLOGIES WILL
BOTH EXPAND AND LIMIT WHO
HAS ACCESS TO INFORMATION
Lars Bornæs - Silkeborg Bibliotekerne
33. The machine is the
translator
The algorithm has all the
answers - so what’s a library (a teacher)?
An information chain challenged
by new technologies
There will be
increased value on lifelong learning and more
recognition of non-formal and informal
learning.
DIGITAL TRENDS ON
COURSE
FOR COLLISION
Lars Bornæs - Silkeborg Bibliotekerne