Aida Hassouna, jurist, Det Danske Filminstitut: En grundlæggende indføring i persondataforordningen. Hvad er det nye der sker 25. maj 2018? Hvilken betydning har det for foto og film m. udgangspunkt i DFI og Det Kgl. Bibliotek.

1. INTRO
Persondataforordningen (LFF), 24. januar 201

3. Hvem er jeg?
 Aida Hassouna
 Cand.jur. med speciale i ophavsret
 Jurist på Det Danske Filminstitut (DFI)
 Ansvarlig for implementering af persondataforordningen på DFI

4. Introduktion til persondataforordningen
 Persondataforordningen er vedtaget og skal anvendes fra den 25.
maj 2018.
 I Danmark erstattes lov om behandling af personoplysninger fra
2001 (persondataloven) med en ny persondatalov, som skal
gennemføre og supplere forordningen.

5. Introduktion til persondataforordningen
 Formålet med persondataforordningen er navnlig, at
 gøre lovgivningen mere tidssvarende i forhold til den
teknologiske udvikling
 harmonisere reglerne og fortolkningen heraf på tværs af EU
 styrke efterlevelse af reglerne ved øget sanktionsmuligheder
 forbedre den registreredes rettigheder

6. Det retlige landskab
 Den grundlæggende struktur i persondatalovgivningen bevaret
 Blandt væsentlige nyskabelser er følgende:
 Alle offentlige myndigheder og visse private virksomheder skal
have en Data Protection Officer (vejledning)
 Pligt til at udarbejde konsekvensanalyser
 Styrkelse af de registreredes rettigheder, f.eks. retten til at
blive glemt
 Strengere sanktionsmuligheder
 Skærpede krav til samtykke (vejledning)

7. Samtykke
Definition
 ”Enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljeserklæring,
hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse
indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende,
gøres til genstand for behandling.”

8. Samtykke
Skærpede krav
 Strengere dokumentationskrav for dataansvarlige*
 Der kræves separat samtykke for forskellige behandlingsaktiviteter
 Den registrerede har til enhver tid ret til at tilbagekalde sit
samtykke og skal informeres herom.

9. Hjemmelsgrundlag
 Behandling af personoplysninger forudsætter, at der er et
hjemmelsgrundlag. Der gælder forskellige hjemmelsgrundlag
afhængig af, om der er tale om behandling af:
 Almindelige oplysninger (forordningens art. 6)
 Følsomme oplysninger (forordningens art. 9)

10. Behandling af almindelige oplysninger
 Behandlingen er lovlig, hvis:
 Den registrerede har givet samtykke
 Behandling er nødvendig for at overholde en retlig
forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige
 Behandling er nødvendig af hensyn til at udføre en opgave i
samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse

11. Behandling af følsomme oplysninger
 Behandling af personfølsomme oplysninger er som udgangspunkt
forbudt.
 Undtagelser:
 Den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke
 Personoplysninger, som tydeligvis er offentliggjort af den
registrerede.
 Nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser
 Nødvendig til arkivformål i samfundets interesse eller til
videnskabelige eller historiske forskningsformål.

12. Betydningen for film og foto
DFI, Filmarkivet og Billed- og Plakatarkivet
 Behandling af personoplysninger er nødvendig for at overholde en
retlig forpligtelse, som påhviler DFI. Yderligere er behandling
nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse på
grundlag af national ret:
 Filmloven,
 Pligtafleveringsloven, herunder bekendtgørelse om
pligtaflevering af offentliggjort materiale

13. Betydningen for film og foto
DFI, Filmarkivet og Billed- og Plakatarkivet
 Gråzone:
 DFIs portrætsamling
 Frivillige donationer af private samlinger af fotos og optagelser

14. Betydningen for film og foto
DFI, Filmarkivet og Billed- og Plakatarkivet
 Kan DFI tilgængeliggøre materialet med henvisning til DFIs retlige
forpligtelse iht. filmloven samt samfundets interesse?
 Er tilgængeliggørelse forenelig med den gængse opfattelse om, at
offentliggørelse af portrætfotos kræver samtykke?
 Personfølsomme oplysninger på fotos og optagelser?

15. Betydningen for film og foto
Personfølsomme oplysninger
 Præambel 51: ”Behandling af fotografier bør ikke systematisk
anses for at være behandling af særlige kategorier af
personoplysninger, eftersom de kun vil være omfattet af
definitionen biometriske data, når de behandles ved en specifik
teknisk fremgangsmåde, der muliggør entydig identifikation eller
autentifikation af en fysisk person.”

16. Betydningen for film og foto
Betragtninger
 Er behandlingens primære formål at identificere en fysisk person
biometrisk? Hvis ja, bør billedet behandles som en personfølsom
oplysning.
 Er fotoet ledsaget af (skrevne) oplysninger om f.eks. etnisk
oprindelse eller helbredsoplysninger? Hvis ja, bør fotoet ligeledes
behandles som en personfølsom oplysning.

17. Afsluttende bemærkninger
 Nationale vejledninger og vejledninger fra Artikel 29-gruppen
omkring forståelsen og anvendelsen af forordningen tilgængelige
på Datatilsynets hjemmeside.
 Behandling af persondata skal altid baseres på et
hjemmelsgrundlag!