Meddelelser 15 1980

AYEejöerEevægelsens
l Bibliotek og Arkiv
Arbejderbevægelsens
Historie
Nr. 15 september 1980
L

Tågigårdáyéj1 st. 1V.;'3050Hamlebæk
-
"
,4-*3' ., _› u
relle, Tranumparrkren17 st. th., 2660 Brøndby Strand
âme Laksen, Abeniå33,,1124KøbenhavnK
1 t
r
t
,r
.....
“3'
irtiklc'r .
M
' '
I
i
_Achiller:Intçrnationalerncoginternationalisme..........,2,....., ........ .. 5
mm JuhltAnton Pannckçcksom rådSkommunismens teoretiker _,
. . . . . . . . . . 14
'sætninger'
i
"
e*
_
.
›
'
'Referat-afSFAI-YSseminar ........ 26
.lemming'HemmersamzDen
éndimensionalearbejderkultUrfqråkning......... .. 30
*Afhandlingsfçrtegnelsef 38
I
Forskningsmedddlclser
“
;Dokumentation 5
“
2 '
_
41
En stikkerrapporttilvjust'itsministeren,1865ved Ole SténdeÅr-Petêrsen. . . . . . . . 49 f .
Anmeldelser.....'......L,...;....._.......r......... ..... ....
53;
33,.
A«

Introduktion
Dette nummer indleder vi med en artikel af Bernt Schiller om Internationa-
lerne og internationalisme. Det er et oplæg, som er holdt på SFAH,s seminar i
efteråret 1979. Hermed følger vi traditionen op med at bringe stof fra sel-
skabets årlige seminar. Vi opfordrer også andre til at tænke på Meddelelser, når
de udarbejder oplæg. ,
Carsten Juhls artikel om Pannekoek og rådskommunismen ligger i forlængelse
af hans artikel i nr. 11 om samme emne. Herefter skulle der foreligge en dæk-
kende introduktion til denne historiske traditiOn.
SFAH agter i de kommende år at beskæftige sig indgående med begrebet ar-
bejderkultur. Som led heri bringer vi et debatindlæg af Flemming
Hemmersam. Vi tror, det kan stimulere den kommende debat.
Ole Stender-Petersen har i Rigsarkivet fundet en interessant stikkerrapport,
7
som giver endnu en brik til socialismens forhistorie i Danmark.
Med afslutningen af dette nummer udtræder Henning Grelle af redaktionen
p.g.a. hans tidskrævende hverv som formand for SFAH. Henning Grelle har
siddet i Meddelelsers redaktion fra nr. 2, 1974. De to øvrige medlemmer af
redaktionen takker for det gode samarbejde og Henning Grelles bidrag til at
give Meddelelser dets profil. Henning Grelle vil fortsat være bidragsyder til
Meddelelser og vil'også fremover redigere afhandlingsfortegnelser og proto-
kolfortegnelsen.

Bernt Schiller
Intemationaleme og intemationalis'me*
Introduktion
Denne skitsemæssige oversigt vil omfatte følgende politiske og faglige interna-
tionaler:
Den Første Internationale, oprettet i 1864
Den Anden Internationale, oprettet i 1889
Det Faglige Sekretariat for Landsorganisationer, oprettet i 1901
Den Tredie Internationale (Komintern), oprettet i 1919
Den Røde Faginternationale (Profintern), oprettet i 1921
Amsterdaminternationalen (International Federation of Trade Unions),
opretteti 1919
Den Faglige Verdensfederation (World Federation of Trade Unions), oprettet
i 1945
Den Frie Faginternationale (International Confederation of Free Trade
Unions), oprettet i 1949
Med internationalisme forstår jeg et internationalt fællesskab i interesser og
vurderinger, som i princippet er modsat national identifikation og har en uni-
versalistisk retning. En sådan snæver definition afviser, at internationalisering
uden videre fører til internationalisme. Tillempet på arbejderbevægelsen fo-
cuserer den på arbejderpartiers og faglige organisationers holdninger over for
andre nationale klasseorganisationer og over for den nationale stat.
Graden af internationalisme pr. definition, kommer som følge heraf til at blive

direkte koblet til udbredelsen og styrken af reformismen i arbejderbevægel-
sen. Man kan sige, at arbejderbevægelsens internationalisme er betinget af
dens nationale integration.
Min forskning prøver at give svar på spørgsmålene: Har internationalerne væ-
ret udtryk for internationalisme i den her givne definition? Hvilke faktorer, udfra
det her anlagte perspektiv af national integration, har historisk bestemt fagforenin-
gernes og partiernes internationale optræden?
Forskningen er endnu ikke afsluttet, hvorfor resultaterne er foreløbige. Nogle
mere end andre. Det gælder specielt International Federation of Trade
Unions (Amsterdaminternationalen) og Komintern/Profintern.
Angrebspunkterne for forskningen er først og fremmest internationalernes
tilblivelse udfra antagelsen af at tilblivelsessituationen særligt tillader et studi-
um af bagved liggende årsager,og samtidig bestemmer internationalens frem-
tidige udvikling. Følgende brede perspektiver vil blive brugte:
'
l. Internationalt virke er en følge af at organisationernes interesser ikke kan
tilfredsstilles ved nationalt virke, eller kun nationalt virke.
*) Oplæg holdt på SFAH's seminar i Fredericia den 23. november 1979. Oversigten
er, foruden på trykt litteratur, baseret på publicerede og upublicerede forskninger
inden for forskningsprojektet »Interesseorganisationer og Internationalisme«, støt-
tet af Riksbankens Jubilæumsfond i Sverige. Disse forskninger er, foruden af for-
fatteren, udført af Gerd Callesen, Michael Kerper, John Logue, Martin Petersen og
Åke Wedin.

2. Internationale organisatiOners tilblivelse er et udtryk for et ønske om, at
kontrollere det internationale miljø, politisk og/eller økonomisk.
3. Bag tilblivelsen af en international organisation, findes ofte en større natio-
nal organisation, som er parat til at bære hele byrden for at opnåde kollek-
tive fordele, som den internationale organisation kan medføre'
Den tidlige internationalisme -
Første Internationale
Det opråb »Til Frankrigs arbejdere fra Englands arbejdere«, som førte til mø-
det i St. Martins Hall i London, og den Første Internationales grundlæggelse
den 28. september 1864, var forfattet af skomageren George Odger, sekretær
i Londons fagforeningsråd..Det vendte sig mod undertrykkerne og opfordre-
de til forening i kampen for menneskehedens vel, og til solidaritet med Polens
frihedskamp mod Rusland. Men opråbet indeholdt også en konkret henvis-
ning til, at de engelske arbejdsgivere importerede arbejdere fra Belgien, F ran-
krig og Tyskland, som pressede lønningerne for de bedre betalte engelske ar-
bejdere. For at forhindre dette og at forhøje lønnen for alle arbejdere kræve-
des et internationalt samarbejde.
Bortset fra de politiske motiver bagved Internationalens tilblivelse, fandtes
samme økonomiske motiv, som bagved udbredelsen af organisationerne på
internationalt plan: Kontrol med tilgangen af arbejdskraft. Internationalen in-
tervenerede ved talrige strejker i England for at forhindre, at udenlandske-
strejkebrydere blev sendt for at bryde strejkerne. Samtidig sendte man opråb
ud om
pengeindsamling til de strejkende arbejdere i Europa og også i USA. I
bred overensstemmelse med Marx, egen metode for samfundsforskning er In-
ternationalens generalråd, der er en del af den politiske overbygning, set fra et
perspektiv af den økonomiske basis dvs. den engelske industrielle udvikling.
Dens sociale produkt blev de faglærte håndværksarbejdere og maskinarbej-
derne. Internationalen bliver da kun et mindre islæt i disse gruppers politiske
organisering. Denne organisering indgik i en aktiviseret klassekamp. Jeg gør
dog den reservation ved ordet, at klassekampen kun gælder det øverste lag af
arbejderklassen, og at dens mål var integration snarere end revolution.
Integrationsperspektivet har Vist sig frugtbart, fordi forandringer i den nationa-
le integration vel svarer til forandringer i den transnationale politiske identifi-
kation. Grundlæggelsen af Internationalen og dens politiske manifestationer
for undertrykte i andre lande, svarer til den situation hvor de engelske fag-
foreningsledere nationalt befandt sig i en klemt position, hvor de hverken var
politisk legalt, eller økonomisk nationalt accepterede.
I den korte periode 1866-67 skete en kriseagtig kulmination af kampen for
denne del af arbejderklassen. Den herskende modstand, politisk mod stem-
meret (det liberale stemmeretsforslag og regeringens fald i 1866) og mod fag-
foreningerne (i forbindelse med et overgreb på uorganiserede i Sheffield og
retkendelse Hornby vs Close 1866-67) modsvaredes af en økonomisk kamp,
ført af arbejdsgiverne med import af løntrykkere og strejkebrydere fra konti-
nentet under lavkonjunkturen. Vejen til emanicipation og fortsat integration
så ud til at blive afskåret for en del af arbejderklassen. Store folkemøder og
demonstrationer var de mest opsigtsvækkende manifestationer af krisen, og
opfattedes delvis som en revolutionær trussel.
6

Indplaceringen *afInternationalen i dette perspektiv: En international arbejder-
organisation -
International Working Men's Assosiation -
var kun en af man-
ge organisationer, som blev ført ud i kampen for national integration af den
øverste del af arbejderklassen. Internationalen var et udtryk for en transnatio-
nal identifikation med undertrykte i andre lande.
Identifikationen byggede videre på traditionen fra Chartismen og dens sene-
ste organisatoriske udtryk, aktiveredes af den aktuelle kOnfrontation med de
engelske arbejdsgivere og den engelske stat.
Krisen førte til et gennembrud for den organiserede del af arbejderklassen.
Den fremtvungne stemmeretsreform 1867 blev grundlaget for et politisk sam-
arbejde med middelklassen (lib.-lab.) I 1867 var også fagforeningernes posi-
tion betydeligt forbedret både på lovgivningsområdetog på arbejdsmarkedet
med lavkonjunkturens forsvinden. Der fulgte en periode af omgruppering og
reorganisation efter den tidligere mobilisering. Stemmeretsorganisationerne
ophørte med sin virksomhed 1869. Havde de ledende englændere kunne be-
stemme, havde Internationalen også indstillet sin virksomhed.
Efter det nationale gennembrud 1867-69 fandtes der ikke længere det samme
behov for en transnational identifikation. Det viste sig også, at identifikatio-
nen med det bestående engelske samfund umuliggjorde en identifikation i
1871 med Pariserkommunen.
Tilbage stod den faglige interesse: Internationalens funktion til at stoppe løn-
tryk fra udenlandske arbejdere.
Til det formål søger de pågældende engelske fagforeninger at organisere sit
internationale miljø, og danner en international organisation, for at etablere
de »kollektive fordele«, som de som dominerende organisation selv bærer
byrderne for.
Internationalen viste sig i flere tilfælde effektiv i kampen mellem kapital og
arbejde. Den borgerlige propaganda og regeringernes foranstaltninger spred-
te deres ry mere end Internationalen selv havde kunnet. Som symbol for inter-
national proletarisk solidaritet kom den til at virke som en myte, der skulle på-
virke sine efterfølgere.
Det er karakteristisk, at det er arbejderne i England, det eneste industrialise-
rede land, hvor arbejderklassens situation begyndte at forbedres, som domi-
nerer Internationalen og gennem den søger at støtte organiseringen, i første
omgang i de nærmeste europæiske lande.
Det er også karakteristisk, at det er håndværkerne, der overalt har dannet de
første stabile fagforeninger, som også opretter de første internationale organi-
sationer.
For dem var det naturligt at få kontakt med kolleger i andre lande, eftersom
håndværkssvendene »tog på valsen« længe efter at lavene var forsvundet. I
41% af de erindringer fra håndværkere, som opbevares på Nationalmuseet i
København, omtales arbejde udenlands. Materialet er ikke repræsentativt,
men viser dog at arbejdervandringer fortsatte uformindsket inden for hånd-
værksfaget helt op til første verdenskrig.
Begyndende national orientering -
Den Anden Internationale
Industrialiseringsprocessen fortsatte fra Den Første Internationales tid, og i
7

Å slutningen af 1800-tallet vardens centrum placeret i Tyskland. Samtidig er en
forskydning sket i arbejderklassens sammensætning. Ufaglærte arbejdere eri ,
store masser flyttet ind til byerne og fabrikkerne. Håndværksarbejderne går'
relativt tilbage. Internationalismen forandres samtidig. En håndværker kunne
frem til første verdenskrig, uden større hindringer vandre fra det ene sted i
Europa til det andet, dér opsøge sin fagforening og stemple ind for at få nogle
dages rejseunderstøttelse. Noget sådan var
utænkeligt for de senere organise-
rede fabriksarbejdere. Det personlige element i internationalismen blev sva-
gere, efterhånden som
fagforeningsbevægelsenvoksede til at omfatte andre
kategorier end håndværksarbejdere.De nye organisationer holdt sig inden
for nationsgrænserne. Fagforbund blev nationale.
Da modstanderne, arbejdsgiverne, senere begyndte at organisere sig, skete
,
det nationalt, hvilket blev af stor betydning også for fagforeningsbevægelsens
organisering og nationale orientering.
Den politiske bevidsthed blev svagere samtidig, og arbejdet rettedes mere på
økonomiske mål, som i forøget udstrækning kunne virkeliggøres-
gennem til-
tagende national indflydelse.
Organisatorisk opdeling i en politisk og en faglig bevægelse skal ses på denne
baggrund. En begyndende national integrering i det borgerlige samfund, poli-
tisk manifesteret gennem de socialdemokratiske partiers samarbejde med det
borgerlige venstre, bliver mærkbar. På det internationale plan svarer disse
forandringer til Anden Internationale 1889-1914, som til forskel fra den Før-
ste, bestod af selvstændige nationale socialdemokratiske partier, og fra 1901
fik de en separat faglig organisation i det Internationale Sekretariat af Lands-
organisationer (ISLO), fra 1913 International Federation of Trade Unions
(IFTU). Det var de tyske organisationer, som dominerede og politisk og fag-
ligt organiserede sine internationale omgivelser.
Det almene internationale klima blev efterhånden dårligere i perioden, efter-
som
industrialiseringen også gjorde den nationale stat stærkere.
Anden Internationale blev til i 1889 i en sal i Paris, hvor en transparent med det
kommunistiske manifests opfordring »Arbejdere i alle lande forener eder«
hængte -
et første udtryk for den internationalistiske tanke, søm siden dyrkedes
nærmest religiøst i den Anden Internationale.
To konflikter forblev uløste i den Anden Internationale:
l. Internationalisme contra national integration.
2. Revolution contra reformisme.
På den ene side et verdensomfattende fællesskab forenet mod nationer og re-
geringer, og på den anden side en sammenslutning (kaldet »Arbejdernes ver-
densparlament«) af nationale enheder, af ledere for nationale partier i en nati-
onal sammenhæng.
Vedrørende ISLO tog, som Søren Federspiel har vist, danskerne initiativet,
men den tyske landsorganisation DGB kontrollerede.
Tidligere forsøg havde været mislykkede fordi DGB ikke medvirkede. Først
da det franske CGT med dets kravom diskussion af anti-militarismen og ge-
neralstrejke udmanøvreredes, lader DGB ISLO få ordentlig form.
Tyskerne har interesse i at kontrollere sit internationale miljø1). gr. a. den tyske in-
dustris attraktionskraft (ij englænderne og Første Internationale). ISLO og fag-
8

sekretariaterne (ITS), de fleste tysk kontrollerede, er 'udtrykherfor.“ISLO*s"
funktioner var mission og information og at fungere som et clearing house for
strejkehjælp. Ingen bindende beslutninger kunne træffes, politikken henvi-
stes til Anden Internationale.
Nationalismens sejr _
i
Den 4. august 1914 afsløredes, hvor undergravet arbejderbevægelsens inter-
nationalisme var. Forhåbningen om at stoppe verdenskrigen viste sig at være
en'illusion. Hovedparten af arbejderbevægelsen identificeredesig med sin
egen nation, Tilbage blev en lille, men efterhånden voksende minoritet i op-
position mod krigen, staten og mod det reformistiske socialdemokrati. Efter
bolsjevikrevolutionen i Rusland kunne den identificere sig med Sovjetunio-
nen. Ved krigens slutning ønskede mange at genskabe en international solida- ,
ritet i den bølge af »fredsradikalisme«, som gik over Europa.
Tredie Internationale eller Komintern kom hurtigt igang i marts 1919 i Moskva
tilskyndet af tidligere forsøg på, ved et møde i Bern at puste liv i Anden Inter-
nationale.
Komintern skabtes som et instrument for verdensrevolutionen og prætenderede
at føre den internationalistiske arv fra IWA videre. Komintern skulle sprede
revolutionen uden for Rusland ved hjælp af de russiske erfaringer. Revolu-
tionen blev set som
begyndelsen til en verdensrevolution.
Komintern var ved sin tilblivelse udtryk for en revolutionær internationalisme, lige-
som Den Røde Armé i begyndelsen, for en stor del, var en international
styrke. Spørgsmålet om internationalismen (pr. definition) bliver da et spørgs-
mål om, hvornår Komintern forandredes fra en tilfældig organisation og
forløber for en umiddelbar ventet revolution i den kapitalistiske verden, til et
permanent hovedkvarter for en kommunistisk stående hær. Det er da et
spørgsmål om at hvornår dens mål forandredes fra at tjene verdensrevolutionen til
at tjene Sovjetunionens kontrol af dens internationale miljø.
'
Hvornår skete omslaget fra internationalisme til nationalisme?
Den tredie kongres 1921 gjorde klart, at betingelsesløs støtte til Sovjet-
unionen var en kommunists formenste pligt. »Domestikisering« af Komintern
foregik parallelt og som følge af, at verdensrevolutionen mislykkedes. Den centra-
listiske struktur med absolut underordnede sektioner som placerede den abso-
lutte ledelse i Moskva, måtte da også slå igennem. Efter den mislykkede okto-
berrevolution i Tyskland 1923 foregik bolsjeviseringen under Zinovievs le-
delse. Den indebar også en
bureaukratisering, da de tidligere professionelle
revolutionære (intellektuelle elementer) udelukkedes. Under Stalin fra 1928
forberedtes Kominterns forvandling til et instrument for national sovjetisk
udenrigspolitik.
'
Initiativet til den faglige gren af Tredie Internationale, Profintern, konstitueret
formelt 1921, blev allerede taget ved den Anden kongres, der vedtog de 21
punkter. Profintern var rettet mod Amsterdam, som den faglige socialdemo-
kratiske internationale kaldtes, og som opstod som en rekonstruktion af
IFTU fra før krigen. Til forskel fra Anden Internationale (som var et »kada-
ver« ifølge Zinoviev) var den faglige internationale »dog noget«. Profinterns
opgave var at få masserne til at overgå til Tredie Internationale.

i 1 I det perspektiv kan enhedsforhandlingerne med Amsterdam, og senere den
i
*
britisk-russiske komités virksomhed, frem til fiaskoen med den engelske
generalstrejke i 1926, ses.
IF TU eller Amsterdam 1919. Rekonstruktionen af den socialdemokratiske fag-
internationale prægedes af et ønske om at genoplive internationalismen som
et værktøj for sociallovgivning på internationalt niveau. Den institutionelle
grund herfor var den Internationale Arbejdsorganisation ILO, som blev til
gennem Versaillesfreden. I denne 3-partsorganisation: Regeringer, arbejdere
og arbejdsgivere (som IFTU ikke formåede at udelukke) forsøgte den del af
arbejderbevægelsen, som var fagligt organiseret i IFTU, og politisk iAnden
Internationale, internationalt at fuldføre den udvikling som nationalt havde været
på vej før første verdenskrig: Socialpolitik og kollektive overenskomster for en
stadig mere nationalt integreret arbejderbevægelse. Reformisme på interna-
tionalt plan.
Denne udvikling blev fremskyndet gennem fagforeningsledernes samarbejde
med statsapparatets krigsanstrengelser.
Tilløb til et internationalt regeringsorgan for socialpolitik, ligesom interna-
tional arbejdsgiverorganisering, fandtes også før 1914.
Ligesom den revolutionære arbejderbevægelse overvurderede sin styrke,
gjorde den reformistiske det også.
IFTU, som overtog Anden Internationales ledende rolle, vedtog i London i
november 1920 et program som krævede bl. a. socialisering af miner og
transport, afskaffelse af told og krigsgæld, international råvarekontrol og gen-
opbygning.
'
1919-20 kastede IFTU sig ud i en række internationale solidaritetsaktioner:
Våbenembargo til Polen, blokade af Ungarn, humanitær hjælp til Rusland.
Heri ligger muligvis et udtryk for IFTU's virksomhed, som svarer til min defi-
nition af internationalisme.
De nationale fagforeningsbevægelser, som havde mest interesse i IF T U 's kon-
trol med det internationale miljø,var det engelske TUC, som ønskede en udjæv-
ning via internationale regler af konkurrencebetingelserne, som nu begyndte
at blive ufordelagtige for Storbritanien, og det franske CGT p. gr. a. af at den
franske industrialisering, som den tyske før krigen, nu begyndte at tiltrække
udenlandsk arbejdskraft.
De politiske ambitioner, og de bindende beslutninger i IFTU, er markant for-
skellig fra førkrigstidens begrænsede missions- og informationsfunktioner.
Den amerikanske landsorganisation, American Federation of Labor, (AFL),
stod også udenfor. Der findes mange paralleller til World Federation of Trade
Unions (WFTU) dannet 1945, bl. a. den vægt som man tillagde den repræsen-
tative funktion i forhold til en verdensorganisation, hvis fremtidige betydning,
man også dengang overvurderede. Også da stod AFL udenfor.
Imperialisme og national internationalisme
Efter den anden verdenskrigs slutning herskede påny en stemning af freds-
optimisme og ønske om en radikal forandring af det internationale system.
Våbenbroderskabet mellem de vestlige demokratier og Sovjetunionen var
10

endnu efter krigen tilstrækkeligt stærkt til at muliggøre oprettelsen (1945) af
en enig faglig Internationale, World Federation of Trade Unions. Bag denne
stod Sovjetunionen, som også dominerede dens ledelse. WFTU omfattede
alle betydelige faglige organisationer i verden med undtagelse af den mere
konservative del af den amerikanske fagforeningsbevægelse,(AFL). WFTU
forsøgte at leve videre på det anti-fascistiske kampfællesskabog i enkelte til-
fælde som f. eks. Norge kunne fagforeninger vise en solidaritet med de
spanske arbejdere mod Franco, som gik på tværs af parti- og LO-ledernes
nationale interesser.
De tilløb til enighed eller samarbejde mellem kommunister og ikke-kommu-
nister, som fandtes på nationalt plan, ophørte snart med at fungere og erstat-
tedes af den gamle indbyrdes kamp. De socialdemokratiske faglige organisa-
tioner gik ind i et samarbejde med virksomhedslederne og regeringer i Vest-
europa med sigte på genopbygning, forøget produktivitet og national velfærd.
Kommunisterne blev trængt tilbage og stod udenfor den fortsatte nationale
integration af arbejderbevægelsen. Udviklingen i landene skete i vekselvirk-
ning med udviklingen på det internationale plan, som karakteriseredes af
polariseringen mellem øst og vest under den kolde krig.
Faglig enighed på det internationale plan blev, på denne baggrund, umuligt. I
'
ly af Marshalhjælpen blev der organiseret en vestlig anti-kommunistisk Inter-
nationale med AFL som dominerende organisation. Senere brød de vestlige
organisationer ud af WFTU og grundlagde den Frie Fagforeningsinterna-
tionale i 1949 International Confederation of Free Trade Unions, ICFTU.
WFTU, i hvilken de store kommunistiske faglige organisationeri Frankrig og
Italien fik fremtrædende positioner, fortsatte under en endnu mere udpræget
sovjetdominans.
De to internationaler engagerede sig i en verdensomspændendekonkurrence om
medlemmer. Tidligere faglige internationaler havde i virkeligheden været be-
grænsede til Europa og Nordamerika med nogle undtagelser. I den kolde krig
blev det nu magtpåliggende at knytte faglige organisationer i britiske, franske,
hollandske m. fl. kolonier til vest eller øst. .
Især efter at udviklingen mod politisk selvstændighed begyndte i slutningen af
50lerne. I konkurrencen, særlig om Afrika, fik ICFTU snart et stort forspring.
På sit højeste havde ICFTU medlemmer fra 127 stater, mens tilsvarende tal
for WFTU på samme tidspunkt i begyndelsen af 1960,erne var 27 stater. I
Afrika havde ICFTU 28 mod 2 for WFTU. Derefter begyndte en nedgang i
medlemstallet for begge internationaler, størst for ICFTU, som dog fortsat er
betydelig større. end WFTU. Fra slutningen af l960”erne indtrådte også en
indre svaghed. Tydeligst vistes dette, da WFTU”s sekretariat fordømte ind-
marchen i Tjekkoslovakiet i 1968, og dermed revolterede mod Sovjet.
Omtrent på samme tidspunkt forlod den amerikanske Landsorganisation
ICFTU.
Udviklingen kan ses i forskellige perspektiver. Nærliggende er, at se fagfore-
ningsinternationalismen på global niveau som et redskab for sovjetisk respek-
tive amerikansk imperialisme. Det, for en stor del, berettigede i dette perspek-
tiv demonstreres af internationalernes nære tilslutning bagved de to magt-
blokke med henseende på adfærd og propaganda.
ll

Når disse begyndte at opløses, havde Også internationalerne svært ved at
hævde deres eksistensberettigelse.'“
For ICFTU*s del kan man nuancere billedet noget. AFL”s dominans var
aldrig lige så ubestridt som Sovjets i WFTU. Foruden i første fase at samle de
fra WFTU udtrådte vestorganisationer, havde ICFTU før AFL sin største be-
tydning ved at den gav AFL adgang til de britiske, franske, hollandske, bel-
giske m.fl. kolonier. Samarbejdet med moderlandenes fagforeninger i en in-
ternational organisation var nødvendig så længe AFL (efter 1955 AFL-CIO)
savnede erfaringer og kontakter i f. eks. Afrika. Efterhånden som amerika-
nerne opbyggede sine egne kontakter opstod konflikter både med interna-
tionalen som sådan, og med de større vestlige landsorganisationer. De mani-
festerede sig i striden om solidaritetsfonden for faglig hjælp til u-landene. Da
AFL-CIO havde opbygget eget bilateralt kontaktnet, faldt nødvendigheden
væk af den grund, at det skulle være medlem. Når derfor ICFTU's øvrige
medlemmer, samtidig med den kolde krigs nedtrapning, i øget udstrækning
afveg fra AFL-CIO”s rene anti-kommunisme, så AF L-CIO ingen grund til at
fortsætte medlemsskabet og betale ca. 25% af budgettet. AFL-Clois politik i
forhold til ILO byder her interessante sammenligningssynspunkter. Anti-
kommunismen, som i form af uvilje mod socialismen, strækker sig helt tilbage
til århundredeskiftet, gør at AFL før den kolde krig, og AF L-CIO bagefter, i
virkeligheden står betydelig mere selvstændigt til sin egen regerings politik
med Sovjet end de øvrige medlemmer i ICFTU. Disse har i Vesteuropa måttet
tage hensyn til de socialdemokratiske partier, som ind imellem desuden har
befundet sig i regeringsstilling og ført en mere »realistisk« udenrigspolitik.
I et andet perspektiv, set fra u-landene, har internationalerne skabt mulighed
for »international nationalisme«, d.v.s. identifikation med den internationale
arbejderbevægelse mod kolonimagt og for national selvstændighed. Konkur-
rencen mellem internationalerne, som en del afrkonkurrencen mellem stor-
magterne har derved været en virksom løftestang.
Eksilorganisationerne har været internationalernes mest trofaste tilhængere
indtil deres lande har opnået politisk selvstændighed, hvorefter de ofte er
blevet tvangsintegrerede i statsapparatet, og været nødt til at tillempe dennes
aliancefri politik gennem at udtræde af internationalen.
Hvis nu internationalismen for de store landes organisationer nærmest var
imperialisme og for u-landene egentlig var nationalisme, hvad har den da
været for de industrialiserede småstater, som f. eks. de skandinaviskes, orga-
nisationer i ICFTU? -
De har set internationalen som et symbol på solidaritet
udtrykt i resolutioner, indsamlinger og faglig ulandshjælp og som et værktøj
for koordinering af repræsentativefunktioner i henhold til regeringernes inter-
nationale organer.
Afsluttende perspektiv
1 et historisk perspektiv er arbejderbevægelsens internationalisme gået til-
bage. Det meste gik meget tidligt tabt. Som en illustration kan nævnes, at det
internationale arbejderbevægelsesstof i den danske »Social-Demokraten«
(fra 1959 nuv. »Aktuelt«) fra den første 10-års periode 1870-80 og til 1948-59
12

erjgåetned fra 19,1%trl-2,9%"aftlet totale nyhedsstof. Alleredeförjen første.
verdenskrig var det under 10%.*
" '
'
'
“
_
Den voksende integration i samfundet har bevirket, at den socialdemokra-
tiske arbejderbevægelse for længe siden i sine internationale relationer helt
bestemmes af sine egne nationale interesser. Nu er også de kommunistiske,
partier i Vesteuropa på vej til at integreres politisk og overgive sin transna-
tionale identifikation med Sovjetunionen.
'
.
Helt udenfor den nationale integration står grupper på den yderste venstreJ
fløj, sammen med miljøgrupper, eksilorganisationer m.fl,_Disse grupper er -›
de eneste som kan tænkes at demonstrere en international solidaritet, som
er ,
overordnet nationale interesser.
Men kan man da ikke tænke sig et dog afideologiseret men interessegrundet .v
internationalt samarbejde foranlediget af en forøget global økonomisk ind-
byrdes afhængighed f. eks. i form af faglig samarbejde mod de multinationale
foretagender? Det skulle jo minde om kampen mod den over landegrænserneu
opererende kapitalisme, som fremdrev det internationale faglige samarbejde'
for ca. 100 år siden. Spørgsmålet er imidlertid, om ikke fagforeningerne med
deres indflydelse i nationerne vil finde det nationale arbejde mest effektivt, og _;
kun lade det internationale samarbejde blive et supplement til dette. Først når
"
nationalstatens utilstrækkelighed bliver tydeligt demonstreret, kan vi vente j
en forandring mod internationalisme.
l3

Carsten Juhl I
Anton Pannekoek som rådskommunismens teoretiker
I -
Indledning
I en foregående artikel (Meddelelser nr. 11, okt. 78) havde jeg mulighed for at
præsentere den historiske (tysk-hollandske) rådskommunismes teoriudvikling
og angive hvilket tekster fra denne tradition, der fandtes på skandinaviske
sprog (samt skandinavisk sekundærlitteratur inden for området).
Artiklen lagde op til en uddybning af den teorihistoriske dimension samt til en
yderligere diskussion af forholdet mellem det samfundsmæssigeOpbrud, der
fulgte umiddelbart efter første verdenskrig, og de voldsomme modsætninger
dette afstedkom inden for de samfundsgrupperinger, der de sidste 130 år er
gået under fællesbetegnelsen »arbejderklasse«. Dette punkt vil jeg søge at
kaste lidt lys over ved en kort gennemgang af Erhard Lucas” interessante case-
study Arbeiterradikalz'smus -
Zwei Formen von Radikalismus in der deutschen
Arbeiterbewegung (Roter Stern, Frankf. a/M 1976), en
gennemgang, der vil
blive bragt i Meddelelser nr. 16.
I modsætning til spørgsmålet om arbejderradikalismens former er den teori-
historiske udvikling enklere at forholde sig til: har man først en klassiker-
række som her (Pannekoek, Gorter, Rühle etc.), kan deres værkers indhold
angive rammerne for en første teoriudvikling og siden vil de »læsninger«, de
bliver udsat for, antyde hvilke begreber, der bliver bæredygtige, inspirerende
o.s.v.
Artiklen indeholder således udover en kort kronologi over rådskommunis-
mens historie op til vore dage (og den nævnte Lucas-gennemgang) en kom-
mentering af Anton Pannekoek”s to politikteoretiske hovedværker som begge
udkom på dansk i midten af 70lerne og snart havnede på udsalgsreolerne.l
Temaer, som er vigtige for den rådskommunistiske tradition, har været stærkt
fremme i forbindelse med marxismekritikken i slutningen af det netop over-
ståede årti. Især Peter Kemps Marxismen i Frankrig2 lægger optil en form for
rehabilitering af den »selvforvaltende« socialisme og dermed af hovedindhol-
det i de klassiske rådsteorier.
To af de afgørende bidrag til den nævnte marxismekritik «
Glucksmann”s Her-
retenkeme og B Levy,s Det menneskelige Barbari (begge fra 1977) er hurtigt
udkommet på respektin norsk og dansk3, hvad der har muliggjort en større in-
ternational aktualitet i dansk marxismeforskning end vi er vant til. -
For at
undgå misforståelser, skal det straks indrømmes, at aktualitet iblandt kan
indebære en slækning på de teoretisk-analytiske krav, en diskussion stiller til
sig selv4.
I de sidste års diskussion af marxismens betydning for (og skyld i), at en række
landes statskapitalistiske akkumulationshistorie er foregået i socialismens
navn og under voldsomt despotiske former, er det -iblandt eksplicit (Glucks-
mann) -
blevet glemt, at der gives flere marxismeversioner og at de mest åbne,
gennemtænkte og pluralistiske udgaver naturligvis aldrig har været »ved mag-
ten«, hverken af navn eller af gavn.
-
Denne artikel skal derfor også ses som et
bidrag til at kaste lidt lys over den marginelle del af marxismen, som fortræn-
ges i den løbende diskussion for og imod den trierske filosofs værk.
l4

II Teorihistorisk kronologi over den rådskommunistiske marxismes udvikling:
Tiden op til første verdenskrig: Diskussionen omkring massestrejken5 åbenbarer
en stigende interesse for det spontane element i en revolutionsproces; debat-
ten foregår især inden for det tyske Socialdemokratis venstrefløj og en vigtig
inspirationskilde er den russiske l905-revolutions sovietter.
Første verdenskrig: I forbindelse med socialdemokratiernes deltagelse i den
krigsunderstøttende politik vokser mistilliden til den etablerede arbejder-
bevægelse, hvad der i Tyskland medfører dannelsen af USPD og siden af KPD
(Spartakus).
Den russiske Oktoberrevolution og dens europæiskegrænser: Revolutionsproces-
sens udgangspunkt er årene 1917-18 og hovedområdet går fra Rhinlandet til
Ural med Middelhavet som sydlig grænse.
-
De afsluttende begivenheder er
nedkæmpelserneaf Kronstadsovietten og af den tyske Martsaktion.
'
Den russiske revolutionsbevægelse bæres atter frem af rådene: fabriksrådene
udgør initiativtagerne i efteråret 1917, mens sovietterne den førstetid funge-
rer som parlamenter for de revolutionære kræfter. -
Snart er krigsforplig-
telserne så organisationskrævende, at bolsjevikpartiet fremstår som det cen-
traliserende organ
-
i overensstemmelse med dets teoretisk-praktiske tilbøje-
lighed. Med det overtagne zaristiske statsapparat som magtmæssigt-foran-
kringspunkt selvstændiggør repræsentationsformen sig og afskaffer gradvis
alle andre repræsentationsformer og dermed tillige sin egen repræsentativitet;
Allerede i 1921 er den partiinterne Arbejderopposition en karikatur af en selv-
stændig opposition.
Mens den tyske revolutions arbejder- og soldaterråd i den grad domineredes af
Socialdemokratiet, at de (allerede i dec. 1918) overdrog den reelle magt til
»flertalssocialisternes« Folkebefuldmægtigede, udgjorde Bedriftsrådene og
Unionerne generelt selvstændige og åbne organisationer,
'
hvor partiernes
domination forblev svagere end i de tilsvarende russiske formationer: den
tys-ke rådsbevægelse var så intenst et udtryk for de revolutionære tilløb, at den
opløstes, da disse mislykkedes.6 _
III Internationale: Allerede Kommunistisk Internationales Il Kongres står
over for en stærk splittet tysk kommunisme. Repræsentanten for venstre-
oppositionen Otto Rühle forlader Moskva inden Kongressen, så lidet over-
bevisende virker det bolsjevikkiske regime på ham, ikke engang tre år efter
Oktober.
'
På III Kongres i 1921 søger det rådskommunistiske KAPDs udsendinge (der
har sympatisørstatus) at danne en international venstreopposition, hvad der
mislykkes. 1921 markerer året for splittelsen i den del af marxismen, der kalder
sig kommunistisk-revolutionær, mellem en partitradition (leninismen) og en
rådstradition (hvor A. Pannekoeks Arbejderrådmå siges at være det klassiske
teoretiske værk).
Efterspillet: Årene 1921-24 indebærer en gradvis hensmuldring af rådsbevæ-
gelsen; først forsvinder medlemmerne fra de tyske Unioner og snart splittes de
rådskommunistiske partier i Tyskland og Holland7. -1 1926 søger K. Korsch at
puste lidt liv i traditionen, men den revolutionære opløsningstid synes masse-
psykologisk at have betinget en opgang for despotiske retninger: stalinismen
dominerer store dele af den tyske arbejderbevægelse fra slutningen af årtiet og
IS

'
efter 1933 gennemfører det nazistiske regime en tvangsopløsningaf de råds-
kommunistiske restgrupper som af al anden oppositionsvirksomhed.
30 'erne og teorien: Først i Holland og siden i USA fortsætter rådskommuni-
sterne deres teoretiske virksomhed. Gruppen af Internationale Kommunister
i Holland (GIKH) producerer således både en teori om bolsjevismen som
statskapitalistisk totalitarisme og en omfattende analyse af de former, en kom-
munismeforberedende overgangsøkonomi må tage for at undgå at afsted-
komme et nyt undertrykkelsesregime (det er i dette miljø, Pannekoek er
aktiv)8. Udvandrede rådskommunister som Paul Mattick arbejder på samme
linie i USA og udgiver tidsskrifterne International Council Correspondence
(1934-37), Living Marxism (1938-41) og New Essays (1942-43).
Revolutionen der mislykkedes: Med den anden verdenskrig er revolutionens
nederlag stadfæstet -
til trods for de opmuntrende elementer, rådskom-
munisterne havde skimtet i den spanske borgerkrigs første år. Det er i disse to
forbindelser, at stalinismen bekræfter sin rolle som afgørende undertrykkel-
seskraft ved hver fare for partifri revolutionsbevægelse eller -tilløb.
Analysen af det despotiske Ruslands socioøkonomiske natur bliver afgørende
for at søge at bekæmpe identifikationen USSR-socialisme, der forfølger råds-
kommunisterne som et mareridt.
»Man bliver ved første øjekast slået af ligheden mellem de politiske former
og metoder for regering i Rusland og Tyskland. Begge steder finder man det
samme diktatur udøvet af en lille gruppe ledere, der assisteres af et magt-
fuldt, velorganiseret og disciplineret parti; den samme almægtighed hos det
herskende bureaukrati, det samme fravær af personlige rettigheder'og tale-
frihed, den samme forfladigelse af det åndelige liv til en enkelt doktrin, der
opretholdes ved hjælp af terror, den samme grusomhed over for opposition
eller blot kritik. Men den økonomiske basis er forskellig. I Rusland er der
statskapitalisme, i Tyskland en statsledet privatkapitalisme. (. .
.) l Rusland
er det bureaukratiet, der er herre over produktionsmidlerne. Men da de
nødvendige former for praktisk styre og administration, der er knyttet til
magtudøvelsen fra oven, var identiske i de to lande, finder man begge steder
det samme diktatoriske system.
Ensartetheden gælder også karakteren af deres propaganda.
Begge anvender sig af fællesskabets ideologi, fordi de begge repræsenterer
den organiserede kapitalisme imod den uorganiserede kapitalisme.« (Arbej-
derrâd op.cit. p. 283-84).
Således skriver Pannekoek og fortsætter: »Bureaukratiet lever ligeledes af
merværdien« (p. 285). -
Statskapitalismen er for 30,errådskommunisterne
kendetegnet ved manglende arbejderkontrol over økonomien, manglende
rådsmagt i samfundet (med alt hvad dette indebærer af despoti) og fortsat
kapitalistisk udbytning (de første to punkter skal siden uddybes i denne
artikel).
Den moderne rådskommunisme: Efter anden verdenskrig udbredes den tysk-
hollandske traditions teoretiske resultater hovedsageligt inden for den franske
antistalinismes miljø. -
Først gruppen Socialisme ou Barbarie (1945-65)9 og
16

siden SituationistiskInternationale(19584-69)inspireresaf Pannekoeksråds- I'
teorier.
I forbindelse med Ruslandsspørgsmålet står fire analyser over for hinanden i
50,erne (disse kan atter deles op i to grupper):
I -
I Sovietrusland hersker kapitalismen:
I.a -
Anton Pannekoek: det er statskapitalisme, fordi der mangler arbejder-
kontrol og rådsmagt samt fordi bureaukratiet tilegner sig merværdiens profit-
del.
I.b -
Den italienske venstremarxist Amadeo Bordiga: det er statskapitalisme,
fordi der gives lønarbejde og merværdiproduktion -
0g akkumulationstvangen
dermed hersker. Kolkosen udgør et forsøg på at benytte en førkapitalistisk
produktionsstruktur i et endnu »ungt« akkumulationsperspektiv'°.
II -
Der er hverken kapitalisme eller socialisme:
II.l -
Lev Trotskijs klassiske syn går ud på, at Rusland er en degenereret arbej-
derstat, hvor økonomien stadig kan reddes, såfremt bureaukratiet styrtes ved
en politisk omvæltning.
II.b -
I sin bog La bureaucratisatz'on du mande (Verdens bureaukratisering) skil-
drede Bruno Rizzi i 1939 en ny produktionsmåde, »den bureaukratiske kollek- ›
tivisme«, som han mente at fascismen, stalinismen og nazismen var udtryk for.
Totalitarisme og tvangskollektivisme var konstituerende elementer".
Maj 68 og tiden der fulgte: Med den franske maj-bevægelse i 1968 kom »l'auto-
gestion«, den økonomiske selvforvaltning, på alles læber; selv om der var stor
forskel på, hvad f. eks. situationisterne og Cohn-Bendit mente og hvad de
mange besættelseskomiteer gav sig som perspektiv”.
70*ernes første halvdel kom til at opleve forskellige former for arbejderforval-
tede virksomheder, hvor det franske LIP og det skotske Upper Clyde vel er de
mest kendte”. -
En af bevægelserne efter »det varme efterår« i Italien (1969)
bestod i dannelsen af basiskomiteer i mange virksomheder; disses daglige
betydning var så stor, at de gradvist måtte integreres i den etablerede fagbe-
vægelse". -
Ligeledes i Italien stod gruppen Potere Operaio for en mere parti-
kritisk arbejderselvstændigheds-position, der i anden halvdel af 70”erne inspi-
rerede det miljø, der i dag kaldes llAutonomia.
'
I Frankrig måtte såvel Socialistpartiet som den uafhængige landsorganisation
CFDT tage Fautogestion på programmet: CFDT”s generalsekretær Edmond
Maire blev en fremtrædende talsmand for økonomisk selvforvaltning, det vil
her sige arbejderkontrol over den franske kapitalisme. -
Mere påvirketaf det
spontane element i de vilde strejker end af den rådsform, strejkekomiteerne
hyppigt antog i slutningen af 60*erne (jvf. den svenske Kiruna-strejke), for-
medes »maospontex«-grupperne først og fremmest i Frankrig, men også i
Tyskland (idet man ikke kunne -
eller ville -
se den interbureaukratiske
magtkamp i det stalinistiske Kina, blev de forskellige kulturrevolutionære
etapper udlagt som udtryk for spontane massebevægelser af socialismekreativ
karakterM -
Endeligt er der efter 1968 opstået en ny og international udgave af
den klassiske rådskommunisme: den har den samme smågruppestruktur, som
der fandtes i 30”erne, men er langt mere triumferende i ordvalg og sammen-
hængende i organisation. Den kalder sig Den Internationale Kommunistiske
Retning og har som udgangspunkt haft tidsskrifterne Revolution Internationale
|7

(Frankrig) og Internartionalism(USA); i dag gives der også tilhængere (og der-
med tidsskrifter) i England, Italien, Belgien, Venezuela og Spanien.
III -
Lenin som filosof
Anton Pannekoek udgav i 1938 sin Lenin als Philosoph. Kritische Betrachtung
der philosophischen Grundlagen des Leninismus og den udkom som første bind i
Bibliothek der Rätekorrespondenz (ved den nævnte Gruppe af Internationale
Kommunister). -
Det drejer sig om en kritik af Lenins Materialisme og Empirio-
kriticisme og hovedpointen er en afsløring af Lenin som en forkæmper for
»middelklassematerialisme«15,der af Pannekoek indskrives i en linie, han
trækker fra det XVIII århundredes oplysningsfilosofiske materialisme
(eksempelvis Diderot og Holbach) over Feuerbach's naturfilosofiske materia-
lisme og frem til Plechanov og netop Lenin: denne radikale materialisme vari
begyndelsen af århundredet aktuel i Rusland, som den havde været det 70 år
før i Tyskland og over 110 år før i Frankrig; den var det fremstormende kapi-
talforholds ideologi. -
Opgøret med religion og overtro er -
fortæller Panne-
koek -
afgørende for det frie markeds og den frie arbejdskrafts udbredelse.
Hvad det gryende borgerskab magtede i det gallogermanske Europa, måtte
imidlertid den russiske intelligentsia påtage sig i Zarernes Rige: leninismen
startede som undergraver af overleverede tanketraditioner for at ende som
den russiske kapitalismes statsideologi.
Pannekoek mener, at Lenin så utvetydigt kan placeres i en »mellemlagsmate-
rialisme«, fordi han teoretisk bevæger sig inden for det antireligiøse tro/for-
nuft paradigme og ikke inden for det marxistiske idealisme/materialisme para-
digme”. -
Udover den socialhistoriske placering af Lenin i en bestemt politisk
kontext gennemgår Pannekoek (der af fag var astronom) en række af de fejl-
vurderinger, Lenin har gjort sig skyld i i sine angreb på moderne videnskabs-
mænd som Mach og Avenarius. Man forstår gennem Pannekoek, at disse står
for en række afgørende landvindinger, som Lenin synes historisk betinget til
ikke at kunne fatte. Disse landvindinger bliver for os dog langtfra klare, hvad
angår deres eventuelle brugbarhed i en »dialektisk materialisme«, som vor
hollandske forfatter eventuelt kunne ønske sig". -
Vi forstår, at de to viden-
skabsmænd tilhører den moderne strømning, der skulle munde ud i relativi-
tetsteorien: Mach fremstilles meget sympatisk som en tilhænger af »kritisk
tænkning« uden ønsker om at opbygge et »sammenhængende filosofisk
system«, mens Avenarius* syn på sprogets ikke-neutralitet18 ligeledes synes i
overensstemmelse med tidens videnskabsteoretiske udvikling (jvf. Wittgen-
stein og Saussure inden for filosofi og lingvistik). -
At placere sådanne landvin-
dinger i en (måske åben) dialektisk materialisme, synes Pannekoek ikke at
ville forsøge og man kan måske heraf slutte, at den kritik Alfred Schmidt siden
skulle levere af den dialektiske materialisme”, allerede dengang kunne anes af
kyndige marxistiske naturvidenskabsfolk. I stedet formulerer Pannekoek
mængder af Leninkritik: den russiske politiker bebrejdes med svingende
marxistiske pegefingre for ikke at have indreflekteret eksempelvis Mach,s
klassetilhørsforhold i machisme-kritikken (hvad Pannekoek selv kun gør kon-
sekvent i analysen af Lenin), mens han ret let kan udlevere marxismen-leninis-
mens grundlægger som ukyndig beundrer af den »populærvidenskabelige«E.
18

Haeckel, nok en »middelklassematerialist« og tilmed en sen og uvidende
sådan ...1°
Men Pannekoek agerer ikke kun marxisme-forsvarer; et par steder stikker den
radikale tænker hovedet frem: således når han angriber Plechanov for at være
en slags socialbiolog og fortsætter med tillige at anklage Feuerbach (»menne-
sket er hvad det spiser«) herfor; ja, han driver det til følgende ikonoklastiske
tilløb:
»Men hvad der snarere burde siges, er, at det uklare udtryk »væren be-
stemmer tænkningen« er fælles for dem alle tre (dvs. Marx, Engels og
Feuerbach -
cj), og at den også med den borgerlige materialisme fælles
materialistiske doktrin, at hjernen producerer tænkning, er den uvæsent-
lige del af marxismen og rent faktisk ikke indeholder nogen indgang til en
virkelig erkendelsesteori.«21
Selv om Pannekoek bekender sig til klassekampen som afgørende erkendel-
sesfrembringende virkelighedsindhold kan han -
drevet af sin radikale Lenin-
kritik -
ikke undgå at udsige følgende om Materialisme 0g Empiriokriticisme og
tiden ved dens fremkomst:
»Man havde kunnet forudsige, at den kommende russiske revolution måtte
få karakter af en borgerlig revolution og udmunde i en sig på arbejderne
støttende kapitalisme.«22
Men en sådan teori om arbejderklassen som bidragende kapitalismeformid-
lende kraft indebærer ikke blot en potentiel legitimering af den socialdemo-
kratiske praksis, men understreger tillige den kendte vanskelighed ved at øjne
det kommunismefrembringende moment i den merværdiproducerende
klasses socioøkonomiske konstitutionsproces”. -
Har det -
eksempelvis i
1871 og 1917 -
ikke blot drejet sig om proletariske kapitalrevolutioner, i
betydningen af bevægelser der søgte at få privatejendommen til produktions-
midlerne afskaffet eller Statskontrolleret, eventuelt med henblik på at rejse et
(mere) anonymt kapitalforhold?
Korsch er i sit efterord" inde på det samme, når han fremfører »det stats-
kapitalistiske industriplanlægningssystems« aktualitet og understreger, at de
stalinoleninistiske arbejderpartier forfægter dette perspektiv, som imidlertid
»for arbejderne blot betyder en ny form for slaveri og udbytning«. Det sidste
skal ikke benægtes, men hvem siger, at arbejderklassen ønsker andet end det
som dens to hovedretninger i det XX århundrede har udtrykt: socialdemo-
kratisk kontrolleret privatkapitalisme versus despotisk statskapitalisme? -
Alternativet til dette synspunkt er en erkendelse af, at vi kun kender forskel-
lige retninger (f. eks. demokratiske, stalinistiske, anarkistiske, rådskom-
munistiske etc.), og at der ingen enhedsklasse gives andet end i den snævreste
økonomiske forstand”.
Det er vel dette forhold, der gør indlederen til Lenin som filosof så pessi-
mistisk; P. Mattick skriver:
»Men til forskel fra den herskende klasse, der hurtigt tilpasser sig de
ændrede betingelser, er arbejderklassen, der stadig slutter sig til traditionel-
19

'
'
le ideer og aktiviteter, i en magtesløsog tilsyneladende håbløs situation. Og
da de økonomiske ændringer kun gradvis ændrer ideerne, vil der muligvis
gå lang tid før en ny arbejderbevægelse opstår, der svarer til de nye betin-,
gelser. Arbejdernes opgave er imidlertid stadigt den samme: afskaffelsen af
den kapitalistiske produktionsmåde og 'virkeliggørelsenaf socialismen. Og
dette kan kun ske, dersom arbejderne organiserer sig selv og samfundet på
en sådan måde, at en planlagt social produktion og fordeling, bestemt af
producenterne selv, bliver sikret. Når en sådan arbejderbevægelse opstår,
vil den genfinde sin oprindelse i rådskommunismens ideer og i ideerne hos
en af rådskommunismens mest konsekvente fortalere -
Anton Panne-
koek.«
'
»dersom der findes en fremtid vil det være en socialistisk fremtid«26, men
dette forudsætter, at en hel ny og anderledes arbejderbevægelse opstår
Problemet er sammensat: der gives en »reel socialisme« og selv om
Pannekoek nok så mange gange kan påvise, at Lenin ikke er en marxist -
som
1
Pannekoek forstår dem27 -
så forbliver det store spørgsmål, om det despotiske
statskapitalismebefordrende element ikke også findes i den marx-engelske
teoribygning og i den samfundsklasse, den søger at omfatte.
Endeligt ganske kort: også L. Althusser har beskæftiget sig med Lenins Mate-
rialisme 0g Empiriokriticisme: på trods af at det sker i 196828 kender vort PCF-
medlem ikke Pannekoeks klassiske kritik; det egentligt partiske i Lenins teori
fortrænges derfor af Althusser og det samme gælder Pannekoeks påstand, at
Mach og Avenarius angribes af den bolsjevikkiske leder fordi de udgjorde
»en fare for Partiet«29, idet deres videnskabsteoretiske bredde og åbenhed
undergravede bolsjevikkernes materialistiske doktrin.
At den Ruslandsapologetiske ideolog Althusser i sidste instans fortrænger
den grundlæggende bureaukratiske og magtcentrerede kerne i al leninisme
(og dermed også i dens filosofi), ses af hans hurtige og generte tilbagevisning af
Merleau-Ponty, der netop havde understreget karakteren af »hjælpemiddel«
(»expédient«) ved Lenins filosofi”. Merleau-Ponty havde således i 1953 mar-
keret, at Lenins filosofiske ideer var »uforenlige« med den »vestlige marxis-
me« (d.v.s. Korsch og den unge Lukacs), idet de genoprettede den »før-
hegelianske erkendelsesteori«31. Med Pannekoek og Merleau-Ponty (hvis
Lenin-behandling er langt mere omfattende end disse par linier lader ane) er
kritikken af materialisme- og dialektikforståelsen hos Lenin virkeliggjort
både grundigt videnskabeligt og filosofisk".
IV -
Arbejderråd
Arbejderräder for størstedelens vedkommende skrevet under anden verdens-
krig og udkom umiddelbart derefter33: det mærkes, at udgangspunktet er
30'ernes og krigstidens arbejdsløshed og nød (p. 97), 'en tid, der hvad angår
livsvilkår kunne minde om 1918-19. For Pannekoek må sådanne vilkår igang-
sætte en opløsning i samfundet, i og med den kapitalistiske stat har mistet sin
respektabilitet, og opløsning -
især i økonomien -
udgør baggrunden for, at
arbejderne kan tage deres livsbetingelser i egne hænder ved at udvikle en al-
ternativ samfundsorganisering, rådsorganisationen. Skal man kort resumere
20

den knapt 400 sider store bog, kræves der en strukturering af det, vi i dag ville
“'
kalde Pannekoeks »konkrete utbpi«,som i Arbejderrâd gennemgås på en'
tematiserende og problematiserende måde".
'
For at den rådsorganisering, Pannekoek arbejder med, kan udvikle sig og løse
de materielle problemer i et samfund i opløsning, kræves der i første omgang
en proces med tre dimensioner, som til dels tillige er faser:
1) En bevidsthedsudvikling, hvor arbejderklassen (som bogen ikke nærmere
bestemmer) selvstændiggør sig og oplever sig selv som et fællesskab med
egne kræfter og muligheder.
›
2) Dette indebærer en revolutionsproces, hvor magten forlader politikken,
-
for at blive tilkæmpet inden for produktionen, hvor arbejderne netop ind-
'
leder deres selvstændiggørelse i form af produktionskontrol og -ieoeisc,
hvad der atter er ensbetydende med
3) etableringen af en overgangsøkonomi.
I denne proces er tvangen og den effektive ledelse underordnet. Afgørende
bliver i stedet udviklingens omfang samt at den kan foregå i et sådant graduelt
tempo, at kvantiteten (de mange deltagere) kan slå over i noget kvalitativt nyt
(selvstændighed). Bredden er det afgørende og hierarkiet det helt under-
ordnede: magten ligger således i samtlige råd (i Pannekoeks teori), mens cen-
tralrådene kun har administratoriske, koordinerende funktioner (at admini-
stration ikke skal forvandles til politisk magt skulle kunne undgås ved et kon-
stant socialisme-engageret pres fra de selvstændige massers side). En uddyb-
ning af den pannekoekske rådsorganiserings tre udviklingsdimensioner er her
påkrævet:
ad 1) Den alternative og selvstændige bevidstheds opståen er en ganske pro-
duktionsfixeret affære: arbejdet opfattes som »livets fundament« (p. 90-91),
uden de store fordrejninger. -
At deltage i en arbejdsproces giver -
i den klas-
siske rådskommunistiske forståelse -
sådanne muligheder for at gennemskue
samfundets mekanismer og integrere sig i de forskellige beslutningsled, at den
kapitalistiske produktionsstrukturs vilkårlighed begribes og søges ophævet,
mens ordrer oppefra overflødiggøres: »massernes frie spontaneitet« (p. 95)
bliver den tilforladelige drivkraft, »selvorganisation« skaber socialkreativitet: .
»Den er den åndelige udrustning, som gør producenterne i stand til at lede
produktionen og kontrollere verden« (p. 63).
ad 2) Opfattelsen af revolutionsprocessen er karakteristisk ved, at ordet vold
søges undgået: i stedet taler Pannekoek om »resolut handling« (p. 97).
»Arbejdernes revolution er ikke et resultat af anvendelsen af rå fysisk magt:
den er en åndelig sejr« (p. 154). lkke blot fordi revolutionsprocessen kræver
en udvikling i arbejderklassens »viden og indsigt« (ibid.), men især fordi sam-
fundets organisation har nået etmere menneskevenligt stade: rådssamfundet
er et arbejderdemokrati (der ganske vist formelt -
ifølge Pannekoek -
kan
benævnes »proletariatets diktatur« !) med de mest udstrakte politiske friheds-
rettigheder”. Partidiktaturene kritiseres bravt af Pannekoek, der som vi' har
set paralleliserer mellem stalinisme og nazisme. -
Det repræsentative demo-
krati kritiseres i stedet klassisk for at bevare specialisering, mellemmenne-
skelige afhængighedsforhold, samfundshierarkier: heroverfor står arbejder-
rådenes delegerede som »budbringere« (p. 89) magtesløse, fordi deres funk-
2!

;i
tioner kan fratages dem til enhver tid (p, 92). Et ræsonnement,læseren vil
genkende fra Marx, lovprisning af Pariserkommunen.
ad 3) Overgangsøkonomien kan bedst gengives med et diagrameksempeluz
, __ ___._-----'>
Centralråd
› I
i›
⁄
⁄

'
›
⁄
l
1

⁄
/
4
l
Regionale råd
. / 'I..
I
l
z l
Arbejderråd,
A A -
á
A A A
R
at Å* '
A A
a Å '
g' '*
k
Bedriftsråd
l
Å
beslutningsfunktion
informationsfunktion (- -
'-›- '9-6 *' -' " "' _
é" '9
.Termerne er her delvis mine -
omend stærkt inspirerede af de klassiske råds-
teorier; deres funktioner og strukturelle plads-er derimod klart angivet hos
Pannekoek. Bedriftsråd bygger på produktionsenheder og har derfor de
enkelte virksomheder som organisatorisk udgangspunkt. Arbejderrådet tager
sig af et snævert områdes produktion og distribution; magten ligger i disse
nedre dele (jvf. p. 93), i hvad vi i dag kalder »basis«, »græsrøddernem Det,
der holder disse organer sammen, er et branchemæssigt og geografisk sam-
menhæng, der tillige støtter sig på kvarterernes eller byernes forbrugerråd: i
diagrammet ville disse have udgjort en tredje dimension, som arbejderrådet
således bygger på. De øvre råd har udelukkende produktionskoordinerende
og distributionsrettede opgaver; således tilfalder det de centrale råd at opret-
holde den fælles administratoriske nøgle samt eventuelle bredere bogholderi-
funktioner”.
Overgangsøkonomiens første mål er naturligvis fattigdommens afskaffelse
(jvf. p. 98) og dermed etableringen af en social sikkerhed (vi ser her tekstens
alder, selv om social sikkerhed i dag kun er en kendt dagligstørrelse for ca. en
tiende del af verdens befolkning, mens endnu en tiendedel kan opnå den,
såfremt en given samfundsdisciplin nøje føles ...).
At kampen mod fattigdommen kan være et alibi for allehånde indgrebs-
former, må Pannekoek have anet: sammesteds (p. 98) understreges, at beho-
venes
udvikling og arbejdstidens sænkning må være ledetrådene for rådenes
22

socialpolitik: »et folks kulturelle niveau måles ved indholdet og omfanget af
"
de krav, der stilles til livet« (ibid.).
De politøkonomiskesider af den fdra'ndringsproces, rådsorganiseringen for-
modes at igangsætte, udgør ikke et teoretisk kardinalpunkt for Pannekoek: de
er snarere følger end midler (hovedmidlet forbliver den nye forvaltning af
økonomien): en undtagelse er dog lønformen, som rådsøkonomien vil
ophæve for at kunne indføre arbejdstimer som måleenhed for produktionen
og distributionen. Pengenes afskaffelse er dog ikke det afgørende for Panne-
koek og arbejdstimerne kan måske i »begyndelsen stadig udtrykkes i penge-
enheder« (p. 54). Hvordan en ny pengeophobning eventuelt skal undgås
diskuteres ikke
Begrænsningerne i det pannekoekske rådssystem er således åbenbare: udover
de økonomikritiske mangler, kan der tillige stilles en række pertinente
spørgsmål: hvorfor skulle arbejderklassen -
som er født i udbytnings- og magt-
forhold -
pludseligt opnå den historisk benåede gave at kunne igangsætte
etableringen af et frit, pluralistisk og kommunistisk samfund, blot fordi den
må afskaffe materiel nød ved selv at overtage produktionsforvaltningen?
-
Man kunne tænke, at en arbejderkontrolleret kapitalisme var et mere uund-
gåeligt resultat: en slags udvidet social/demokrati. -
Det samme gælder
spørgsmålet om bekæmpelsen af fjendtlige magter: effektivitetskravene synes
altid at medføre en skærpelse af magtkoncentrationen, såfremt kapitalismens
opløsning ikke forudsættes at ske globalt, samtidigt og med nogenlunde
samme tempo (dette kunne på den anden side medføre en sådan materiel nød
-
eksempelvis i Vestens storbyer -
at den af visse økologer befrygtede kamp
mellem land og by ville bryde ud). ›
Det sympatiske i Pannekoeks perspektiv er imidlertid kravet om bredde,
lokal økonomisk selvstændighed og meningspluralisme som en rådsrevolu-
tions afgørende betingelser.
Noter:
l. Lenin somfilosof- forord af Paul Mattick og efterskrift af Karl Korsch, Rhodos, Kbh. 1975.
Arbejderråd- forord af Paul Mattick, Rhodos, Kbh. 1976 (hvorfra der citeres i selve teksten,
når ingen noteangivelse følger).
Begge oversat af Kirsten Gro-Nielsen og Anne Merete Møller.
2. Marxismen i Frankrig -
Apropos de »nye filosoffer« og marxismens krise, Vinten, Kbh. 1978.
Kemp fortsætter sin argumentation i et bidrag til antologien Magtkritik (Teori og Praxis n. 8,
1980), hvor også andre danske forskere kommenterer den franske debat om magt og marxis-
me.
3. Herretenkerne med forord af Hans Skjervheim, Gyldendal Norsk Forlag Oslo og Forlaget i
Haarby, 1978.
Det menneskelige Barbari, Centrum, Viby J. 1979.
4. Jvf. min »Marxismens krise -
oversigt over en historiepolitik i vanskeligheder«.
5. Jvf. Die Massenstreikdebatte -
Beiträge von Parvus, Rosa Luxemburg. Karl Kautsky und Anton
Pannekoek, EVA, Frankf. an 1970; udgivelse og indledning ved Antonia Grunenberg. -
En
kort men meget præcis gennemgang af temaet nation/klasse/revolution/socialisme i den
socialdemokratiske førkrigsdiskussion findes i Claudie Weill”s indledning til Josef Strasser-
Anton Pannekoek-antologien Nation et lutte de classe, 10/18, Paris 1977. p. 5-28.
6. Omkr. Unionerne se min Den alternative revolutionsbevægelsei Tyskland i tiden 1918-21. sten-
cil, Bagsværd 1976.
i
7. Jvf. diagrammerne i op.cit. p. 17-18.
23

10.
11.
12.
'
13.
14.
*14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23
24
25
26.
. 'Jvf. *»Thesenüber den Bolschewismus«, Råtekorrespondenznr. 3, aug. 1934 og Grundprin-'
cipien kommunistischer Produktion und Verteilung fra 1930, reprint Rüdiger Blankertz, Berlin
1970 med indledning af P. Mattick.
. Hovedteksterne
skyldes her Claude Lefort og Cornelius Castoriadis og findes i dag gen-
optrykt i C1. Lefort Eléments d'une critique de la bureaucratie, Tel'Gallimard, 1979, C. Casto-
riadis La société bureaucratique 1-II, v10/18, Paris 1973 og L'éxpérience du mouvement ouvrier
1-11, 10⁄18,Paris 1974;jvf. dog især hans opsummerende teser »The Social Regime in Russia«
fra 1977 i Telos nr. 38, vinter 1978-79 samt Althusserkritikken »Les crises d'AIthusser« i
Libre 78-4. 4
Jvf. bl. a. Dialogato con Stalin 1953, Dialogato coi morti 1956, Russia e rivoluzione nel/a teoria
marxista 1954-55 (genoptrykt af forlaget Il Formichiere i 1975 med forord af Italiens førende
politolog G. Galli -
fransk oversættelse ved Cahiers Spartacus, Paris 1978) og storværket,
Struttura economiea e sociale della Russia d'oggi 1955-59 (genoptrykt i to bind af forlaget
Contrai 1966 ligeledes med indledning afG. Galli -
forkortet fransk oversættelse ved Ed. de
l'Oubll, Paris 1975). Omkring Bordigas Ruslandsanalyser jvf. indlederen til de to franske
oversættelser J. Camatte og hans »Bordiga et la revolution russe«, Invariance II, n. 4, 1974
(engelsk overs.: Community and Communism in Russia, D. Brown, London 1978).
Disse er teorier, der alle er mellem 40 og 25 år gamle: de senere ankomne synes -for flertal-
lets vedkommende -
blege efterligninger.
Omkr. de mest radikale jvf. flere af dokumenterne i René Viénet's Enragés et situationnistes
dans le mouvement des occupations, Gallimard 1968. Klassikeren vedrørende det teoretiske
forløb op til maj '68 forbliver Rich. Gombin*s Les origines du gauchisme, Seuil, Paris 1971
(eng. oversættelse: Penguin 1975).
Jeg har behandlet det politøkonomiske indhold i sådanne bevægelseri »Marx og andre mel-
lem historiepolitik og kapitalanalyse«,afsn. 111.7, Videnskabsforskning nr. 9, AUC 1979.
For en »venstreristisk« udægning af denne proces jvf. Avanguardia Operaia Arbejderkomi-
teernes oprindelse, udvikling og perspektiver, Modtryk, Århus 1974.
a) Til kritikken af de første års myter om kulturrevolutionen jvf. Simon Leys* Les habits neufs
du présidentMao, Ed. Champ Libre, Paris 1971 (se også min oversigt over kritisk sinologi iAn-
tipolitik nr. 1,nov. 1977).
'
'
Jvf. Lenin som/ilosofop.cit. f.eks. p. 109 og 125-31.
op. cit. p. 124-25, hvor Pannekoek meget overbevisende angriber den tendens til at identifi-
cere erfaret virkelighed og fysisk materie, der gives hos Lenin, og plaiderer for indførelsen af
afgørende »begreber« som »energi, ånd, bevidsthed«.
Jvf. således p. 88, hvor det især er Dietzgens” »målsætning«, dvs. at gøre den videnskabelige
erkendelse synlig, så proletariatet kan benytte den »i sin kamp«, der stiller ham »på den dia-
lektiske materialismes grund«
op.cit. p. 81-82 (om Mach) og p. 95 (om Avenarius).
som bl.a. formaldialektik og naturromantik. Jvf. »Til forholdet mellem historie og natur i
den dialektiske« materialisme« i Alfred Schmidt”s Naturbegrebet hos Marx, Rhodos 1976 (fra
1971). Pannekoeks fremsyn skal dog ikke overmarkeres, jvf. hans lovprisning af den histo-
riske materialisme i op. cit. p. 41, hvor marxismen bliver til en universalerkendelse.
Jvf. op.cit. p. 129-131.
Oversættelsen er rettet i overensstemmelse med den tyske p. 106 iLenin als Philosoph, EVA,
Frankf. a/M 1969. -
De danske oversættere har holdt sig til den engelske af Pannekoek selv
oversatte udgave. De to aktive Pannekoek- og Mattick-oversættere synes dermed -
ligesom
deres franske kollegaer -
at have mistet den tyske (oprindelige) teksts radikalitet og præci-
sion (som når »Erscheinung« p. 51 bliver til »fænomen« p. 66 og »Wesen« ibid. til »virkelig-
hed« ibid.).
min overs. efter Lenin als Philosoph op.cit. p. 113, da. p. 141.
.
Jeg har givet dette tema en første behandling i »Marx og andre« op.cit. -
Jvf. også Claus
Bratt Østergaards »Den historiske materialisme, revolutionstaktik og historieopfattelse«, Vi-
denskabsforskning nr. 9, AUC 1979 og G. Bunzel Revolution og klasser, AUC 1977.
.
p. 171 i Lenin sam/Flosofop.cit.
.
Og denne kan ligeledes problematiseres, thi hvad skal udgangspunktet være: merværdi-
produktion eller lønform?
op,cit. p. 23 og 7.
24

27.
28.
29.
30.
31.
32.
,›
,
jvf. op. cit. p. 141. -
Når det vestligeproletariat kan støtte teorier som leninismen, så skyldes
det en teoriinerti, en hængen fast ved gamle former: jvf. p. 153-54.
Lénine et la philosophie suivi de Marx et Lénine devant Hegel, Maspero, Paris 1972.
Lenin som/ilosof, op.cit. p. 110.
Le'nine et la philosophie op. cit. p. 11 -
Althusser mener rigtignok, at Lenins tekst indeholder
»filosofiske grænser« (p. 24), men disse skyldes, at »Marx, Engels og Lenin« (treenigheden) g
endnu var »for tidligt« på den, hvad angår mulighederne for at formulere »det store filoso-
'I
fiske værk, som marxismen mangler« (p. 25) Historien har altid måttet være prygel-
knabe, når marxister manglede argumenter.
Kapitel III i Les aventures de la dialectique, Gallimard 1955; her citeres fra p. 91 i ldées-Galli-
mard udgaven. .
Dominique Lecourt kender Pannekoeks bog, men kan ikke tilbagevise dens tese, thi i sidste
instans mener den franske marxist-leninist, at teoretisk erkendelse er et spørgsmål om parti-
tagen; derfor må det blive ved de klassiske besværgelser: »For de politisk aktive, der påbe-
*
i
råber sig marxismen -
dem Materialisme og empiriokriticisme først og fremmest henvendte sig
til -
er at tage parti i filosofien endelig at erkende nødvendigheden af filosofiske studier, hvor
tør og abstrakt disciplinen end er, for at føre den rette politiske linie. Lenin har bedre end
nogen vist, hvordan det på disse betingelser var muligt at beskytte sig mod de to gensidigt for-
bundne farer, der vedvarende truer og angriber dem: venstreradikalismen og revisionis-
'
men.«: p. 124 i Lecourtls Lenin og denfilosofiske kamp, Rhodos 1975 (oprindeligt 1973).- Selv
om Pannekoeks kritik af Lenin ikke kommenteres af David Favrholdt i den fagfilosofisk
ellers grundige Lenin -
hans filosofi og verdensanskuelse, Gad, Kbh. 1978, så forsøges der nogle
pertinente problematiseringer af Althussers historisk-ideologiske legitimering af Lenins filo-
sofiske apriori (p. 140-49), uden dog at det frontalangreb voves, der ville blotlægge leninis-
men som en teori om kapitaludviklingens vilkår og veje i et land af orientalsk-despotisk
tradition. -
Marxisme-internt grundigere er fagfællen Hans Jørgen Thomsens artikel »Erken-
delsesteori og materialismeproblemet -
en kommentar til naturbegrebets placering i en histo-
_
risk og materialistisk teori« (Philosophia, årg. 7, nr. 2, febr. 78, p. 1-51): her lægges der lige-
33.
34.
35.
36.
37.
ledes nogen luft til Althusser (og Lecourt) uden at deres engagementsalibi for Lenins filoso-
fiske forsøg problematisere's. I note 18 (p. 45) anerkendes Pannekoek: »Styrken er til gen-
gæld evnen til programmatisk at skære igennem og påvise, dels hvor Lenin i sit polemiske
ærinde kommer til at fejllæse sine tekstforlæg (især Ernst Mach) og dels hvorledes Lenin i
virkeligheden synker tilbage i det, Pannekoek kalder middelklassematerialisme.«
De arbeidersraden, De Vlam, Amsterdam 1946 (fotografisk optrykt ved forlaget Van Gennep,
Amsterdam 1971og forsynet med et forord af B. A. Sijes). Sideangivelserne i det følgende
henviser til den danske Rhodos-oversættelse, jvf. note 1.
Struktureringen havde GIKH allerede forsøgt i Grundprineipien op.cit.,i note 8.
»Den ubegrænsede frihed til diskussion og til at fremføre synspunkter er derfor selve den liv-
givende luft for arbejdernes kamp«. Arbejderråd op.cit. p. 157.
Anvendelsen af diagrammet som »forklaring« er da også typisk for denne tradition Iigefra de
amerikanske De Leon-tilhængere til det engelske Solidarity.
Dette resume' bygger ligeså meget på Grundprinzzpien op.cit., der udgør Arbejderråd's
»tørre« forløber på disse punkter.
25

Beretninger
'
Referat af SFAH,s seminar fredagden 23. til søndag den 25.11.1979
Internationalisme, reformisme og fascisme i den internationale arbejderbevægelsefør
2. verdenskrig
Seminaret var arrangeret som en række sektioner med oplæg om igangværende eller
netop afsluttet forskning med efterfølgende diskussion.
Fredag aften indledtes med et oplæg af Bernt Schiller om Internationalisme. Dette
oplæg er optrykt som artikel andetsteds i bladet. I den efterfølgende diskussion blev
det bl. a. fremhævet, at det nationale er forudsætningen for internationalismen. En
deltager mente, at Bernt Schiller havde lagt sig for tæt op af selvforståelsen i 1. og 3.
Internationale, mens en anden syntes, at projektet vægtede den faglige internationalis-
me for kraftigt på bekostning af den politiske.
Lørdag formiddag. Curt Sørensen talte om reformismeforståelsen i 2. Internationale.
Han koncentrerede sig dog om SAI perioden efter 1. verdenskrig. Han tog her ud-
gangspunkt i forholdene inden for SPD og SPö. Hilferding havde i 1927 fremhævet
statens rolle som instrumentet i udviklingen af den planøkonomi, som for ham var
socialisme. Ligeledes havde han fremhævet forsvaret for demokratiet som en sag for
Å
proletariatet. Der var en sammenhæng mellem disse synspunkter og så den borgerlige
liberalismes svage stilling i Tyskland og Østrig.
I Østrig fik denne diskussion med austromarxisterne en mere teoretisk drejning. Stats-
opfattelsen var her mere realistisk. Man var sig såvel bourgeoisiets mulige anti-
demokratiske rolle som muligheden af væbnet kamp bevidst. I praksis -i 1934 -levede
man dog ikke op til dette.
Hele diskussionen omkring reformisme vs. revolution mente CS trængte til en 'nuan-
cering. I dette tilfælde var der taget udgangspunkt i selvforståelsen, hvilket kunne kri-
,tiseres.
Efter dette oplæg talte Håkon Arvidsson om reformismeforståelsen i 3. Internationale.
Udgangspunktet var Lenins revolutionsteori. På baggrund af denne udvikledes
Kominterns reformismekritik både over for den klassiske reformisme og over for
centrismen. I Lenins imperialismeteori skal man finde forklaringen på reformisme-
kritikken. Denne hævdede, at kapitalismen var dødsmærket og derfor umuliggjorde
reformer. Hovedlinjen over for reformismen var derfor afsløring, idet reformisterne i
'tilspidsede situationer uundgåeligt ville komme til at forråde sine egne. Parolen måtte
derfor være forstærket kamp mod reformismen.
Årsagentil reformismens opståen så man dels i sammenhæng med fremkomsten af et
arbejderaristokrati, dels havde man en teori om en automatisk tendens til reformisme.
Endelig faldt hele 2. Internationales tid i en periode uden revolutionære situationer, og
dette kan også forklare et reformistisk skred.
For Komintern blev hovedproblemet omkring reformismen derfor den taktiske for-
holden sig til Socialdemokratiet. Dette udmøntede sig i forskellige linjer.
Årsagernetil 3. Internationales reformismeforståelse mente han lå i dels Lenins opgør
med 2. Internationale, dels i særlige russiske omstændigheder, der kom til at bestem-
me en række synspunkter. Endvidere var 2. Internationales nederlag i 1914 ogsåen
årsag. Det bekræftigede forræderitesen.
Fra Diskussionen
›
Niels Finn Christiansen fremhævede, at det var vigtigt også at se på internationalernes
kapitalisme- og socialismeforståelse. Især den sidste var jo ret så forskellig. Håkon Ar-
vidsson (HA) mente dog, at det snarere var forskelle i kapitalismeforståelsen, der
gjorde sig gældende. Dette fik Curt Sørensen (CS) til at kritisere HA for at se for meget
på det økonomiske. På andre områder var der store forskelle. Claus Bryld (CB) efter-
26

lyste, at man ikke bare så på selvforståelsen, men også kiggede på reformismens
klassesamarbejde og på den faglige praksis. CS gav CB ret heri, men syntes nok, at
også selvforståelsen var vigtig.
Lisbeth Bentsen mente med udgangspunkt i 3. Internationales opfattelse af kvinde-
bevægelsen, at der var en tendens til at 3. Internationale beskyldte 2. Internationale
for ikke at have gjort noget, ikke for indholdet i deres krav.
Gerd Callesen syntes ikke, at man kunne se på socialdemokratierne på én gang. Der var
store forskelle i muligheder og i praksis. HA mente, at problemet måske ikke så meget
var at forklare det sædvanlige -
reformismen -
men derimod det usædvanlige -
revolu-
tionen. CV advarede mod at identificere reformisme og økonomisme. CS mente, at der
var et slægtskab mellem de to, men at reformismen udvikledes spontant p. gr. a. den
borgerlige ideologis styrke.
Bernt Schiller tog derefter fat på de særlige problemer, som en isoleret arbejderklasse
havde i Norge og i særdeleshed i Østrig. Af dette fulgte en længere diskussion af de
særlige østrigske vilkår, og den særlige udvikling, som SPö havde i mellemkrigs-
perioden.
Lørdag eftermiddag startede med et oplæg af Niels Christian Sidenius (NCS), der talte
om fascismeforståelsen i 2. Internationale. Han tog sit udgangspunkt i austromarxisten
Otto Bauers forståelse.
-
I 1936 så Bauer på situationen lige efter 1. verdenskrigs afslutning, hvor den fascistiske
bevægelse startede med basis hos de deklasserede krigsdeltagere. Småborgerskabet
kom først med efter kriserne i 20”erne, der ramte dem hårdt.
Betingelserne for fascismens opståen måtte adskilles fra betingelserne for magtover-
tagelsen. Denne kommer, når kapitalen har behov for øget udbytning. Borgerskabet
bruger da fascismen til at knuse de reformistiske resultater med. Efter magtovertagel-
sen gør storkapitalen så fascismen til instrument for sin egen politik.
I 1938 udviklede Bauer en ny teori, der i højere grad er økonomisk-socialt funderet.
Den hævdede, at den imperialistiske udenrigspolitik kom til at afspejle sig i en autoritær
indenrigspolitik, især hos de besejrede fra 1. verdenskrig.
Efter dette holdt Karl Chr. Lammers (KCL) oplæg om fascismeforståelsen i 3. Inter-
nationale. Han ville især se på forståelsen frem til 1933, da den indtil da indgik i en
politisk praksis, der led nederlag. Fascismen definerede sig selv som antimarxisme.
Samtidig var fascismen et brud med borgerlige politikformer. Det forstod arbejder-
bevægelsen ikke, og bl.a. derfor kunne KPD tages på sengen.
Den teoretiske ramme for Kominterns fascismeforståelse var imperialismeteorien,
men derudover _kan Kominterns fascismeforståelse opdeles i en række faser. Fascis-
mebegrebet tenderede til at dække enhver form for reaktion. I socialfascismeforståel-
sen blev Socialdemokratiet således til reaktionens -
eller fascismens -
venstrefløj.
Senere udviklede begrebet sig til et blot og bart skældsord.
I 1923-24 havde man en åben diskussionsfase, hvor bl.a. Radek og Zetkin fremlagde
gode analyser. I fasen herefter almengjordes fascismebegrebet. Man lagde ikke vægt
på massebevægelsen og opfattede fascismen som et redskab for borgerskabet. Togliat-
ti forsøgte at få Komintern til at anvende begrebet i konkret politisk-social analyse,
men man frigjorde sig mere og mere fra de italienske erfaringer.
l ultravenstreperioden kom så socialfascismeforståelsen. Den grundede sig i en idé
om, at kapitalismen var
kommet ind i sin endelige krise, og at Socialdemokratiet
derfor stod i vejen. Samtidig med at fascismen bredte sig mere og mere, udbredte man
altså fascismebegrebet, således at det f.eks. også dækkede Weimarrepublikken.
I en 4. fase -
efter 1933 -
startede man med at skelne mellem fascisme og borgerligt
demokrati, men man havde en manglende evne til at fatte fascismen som en masse-
bevægelse.
27

Fra (diskussionen ,
Ole Stender Petersen spurgte, hvor repræsentativ Bauer var i sin fascismeopfattelse.
NCS svarede, at han ikke var repræsentativ. Carsten Juhl tilføjede dog, at de franske og
italienske socialistpartier havde lignende modeller.
Claus Bryld efterlyste igen en modstilling af programmerne med praksis. På gadeplanet
var der enhedsarbejde mellem KPD og SPD helt frem tiljanuar 1933. KCL nævnte, at
nogen stadig forsvarede socialfascismeforståelsen udfra den rolle Socialdemokratiet
bl.a. havde spillet under novemberrevolutionen. Man må dog fastholde, at de tager
fejl. NCS fremhævede mange eksklusioner som bevis på et større basissamarbejde.
Det var dog også centralt at fremhæve den store uoverensstemmelse mellem teori og
praksis i Komintern.
_
Niels Finn Christiansen efterlyste en analyse af KPD som massebevægelse. Det må jo'
have været klart for mange KFD-arbejdere, at det var nogle helt gale teorier, man
havde. Bernt Schiller mente, at man også måtte se på lederne. Var de tåbelige?Næppe.
Væsentligt i denne forbindelse at inddrage sovjetiske forhold i sine analyser, da SUKP
jo dominerede Komintern.
Afslutningsvis rejste der sig en række vigtige spørgsmål omkring dette, bl.a. hvor-
ledes forholdet mellem KPD og SPD var gennem 20”erne, og hvorledes Skifterne i
Kominterns politik opfattedes i SPD. Endvidere efterlystes der mere om samarbejdet
omkring og efter den fascistiske magtovertagelse. I denne forbindelse mente NFC, at
man burde se på nogle konkrete arbejdskampe.
Søndag formiddag. Niels Finn Christiansen (NFC) holdt oplæg om forskningen i Inter-
nationalerne. Af mere generelle socialistiske historier nævnte han bl.a. Abenroths,
Coles og Braunthals, men gik ellers over til at se på forskellige typer historieskrivning.
Fra Internationalerne selv foreligger mange kildeudgaver, der i høj grad stadig er uud-
nyttede, ligesom de nationale tidsskrifter indeholder meget stof fra især 2. Interna-
tionale.
i
Den vigtigste retning inden for forskningen har været »Retningshistoriografien«. Ofte
har den degenereret til ren legitimationshistorie. Den »Likvidatoriske« historieskriv- 1
ning havde heller ikke så meget at tilbyde, da den i sit forsøg på at vende tilbage til den
oprindelige marxisme ofte sløjfede vigtige erfaringer.
Endvidere så han på »Haupt-retningen«, der med udgangspunkti Haupts program om
hvorledes man burde skrive Internationalernes historie dækker over en række forsøg
på at skrive Internationalernes socialhistorie. For at skrive den, var man nødt til at ind-
drage borgerskabet.
Mest gennemlyst er taktik- og strategidiskussionen på lederplan, hvortil kommer for-
holdet mellem revolution og reform samt forholdet mellem demokratisk og socialistisk
kamp. Underbelyst er derimod arbejderklassens forhold til andre klasser og alliance-
mulighederne. En anden vigtig mangel er tendensen til centraleuropæisk fiksering.
Endelig kom NFC også ind på forholdet til frihedsbevægelserne og til den nationale
kamp. I 2. Internationale var nationalitetsproblemerne vigtige, mens man forholdt sig
temmelig abstrakt til det koloniale spørgsmål. I mellemkrigstiden forholdt man sig
mere til dette, bl.a. fordi internationalerne med de nationale frihedskampe i højere
grad blev verdensbevægelser. l 20”erne var der således i 3. Internationale en temmelig
åben diskussion. Efter 2. verdenskrig blussede debatten op igen.
Sluttelig ville NFC gerne slå et slag for, at man ikke kun så på internationalerne som
forlængelser af de nationale arbejderbevægelser.
Fra diskussionen
Diskussionen efter oplægget formede sig som en fremlæggelse af forskellige projekter
mv., som deltagerne havde kendskab til. Herunder fortalte bl.a. Gerd Callesen om et
projekt i Halle, hvor man beskæftigede sig med Socialdemokratiet og den socialdemo-
28

“ode und rifáscismenlamñiersnæ,nte; _
*ternationales forhOld 'til Asien, mens Bernt Schillér fremlagde, at en del om
niale problemer kunne findes i bøger om Sovjetunionens forhold til de enkelte land
den 3. verden. Niels Ole Højstrup Jensen mente, at det også var vigtigtat se på borger
skabets historie. Arbejderbevægelsens internationalisme havde jo en
sammenhaen
med borgerskabets. CI nævnte desuden, at der i de latinske lande forskedes 'en 'del
omkring eurokommunismen.
*
,
'
I
Henning Grelle fremhævede, at der var gode muligheder for at studere de, intern'
tionale relationer mellem fagbevægelsdrneher i Danmark. ABA havde LO's intern
tionale arkiv fra 1900-1963. _
1 '
Seminaret afsluttedes med en kritikrunde, der viste, at deltagerne havde 11
bytte af seminaret. En del savnede dog mere skriftligt materiale.
'
Referent: Flemming Damquist,015err
aftgodtnd
ëâä

Debat
Flemming Hemmersam
Den éndimensionale arbejderkulturforskning
Arbejderkultur 1924-48. En antologi redigeret af Ib Bondebjerg 0g Olav Harsløf,
Medusa, København 1979, 555 5., kr. 150,-.
Denne antologi er bind 2 i projektet Arbejderkultur. En antologi 1870-1975. Find 1-2.
Bind 1 (1870-1924), redigeret af Gunhild Agger og Anker Gemzøe og bind 3
_
(19481975) af Sigurd Kværndrup, Arne Nielsen og Franz Smolle Andersen, er endnu
ikke udkommet.
Vi har altså at gøre med en kraftanstrengelse, hvis formål er at få sat skub i arbejde-r-
kulturforskningen i Danmark -
set ud fra et litteraturstandpunkt. Statens Humani-
stiske Forskningsråd har bevilget 30.000 kr, til udgivelsen af bind 2.
Baggrunden for projektet
Ib Bondebjerg har skrevet om formålet med dette projekt i en artikel, som han kalder
Arbejderkulturens udviklingshistoriel.
*
Det kulturbegreb, der opereres med her -
efter hvad der står i artiklen -
er ikke det
snævre, hvor kultur sættes lig med kunst. Arbejderkultur, der hverken defineres her
eller andetsteds i Ib Bondebjergs efterhånden omfattende produktion om dette
emne2 3 4 5
er »ikke ... en anden måde at lave kunst på, men snarere forestillingen om
den kollektive idés gennemførelse på alle samfundsmæssige områder. Når man betrag-
ter arbejderkulturen, må man imidlertid holde sig for øje, at det ikke er en fuldt
udfoldet kultur, men netop en undertrykt, og at den på mangfoldige områder er på-
virket af strømninger og tendenser hos andre klasser og i den herskende kultur»1 (126).
Og han fortsætter »ud fra den slags kulturpolitiske overvejelser, og med tanke på be-
hovet for udforskning af et ikke særlig opdyrket område, begyndte projektgruppen i
1975 at arbejde på en trebinds antologi. Formålet var i første omgang at afdække
arbejderkulturens egen historie og gøre de tekster, der kunne belyse denne historie,
tilgængelig for et større publikum. Den største del af arbejdet har været et opsøgende
arkiv- og biblioteksarbejde, hvor gruppen har gennemarbejdet et meget stort tekst- og
billedmateriale med tilknytning til arbejderbevægelsen Dernæst har arbejdet
bestået i at udvikle en videnskabelig og historisk forståelsesramme, inden for hvilken
vi kunne foretage et rimeligt udvalg af det omfattende materiale,1 125... De over-
ordnede problemer og strukturer i arbejderkulturens udvikling," der rejser sig af den
historiske og samfundsmæssige sammenhæng er i de enkelte bind søgt beskrevet i en
grundig indledning, der giver en indføring i tidens økonomiske, sociale og politiske
tendenser og deres virkninger i arbejderbevægelsen. Herudfra foretages der med
henblik på de enkelte tekstområder i selve antologien en beskrivelse af centrale sider
af arbejderkulturen: den daglige organisering, strejker, familieforhold, oplysnings-
organisering, arbejderidræt, arbejderlitteratur, arbejderradio, arbejderteater o.s.v.«l
(127-128).
Antologiens opbygning
Arbejderkultur 1924-48, d.v.s. bind 2 i projektet, er
bygget op omkring fire temablokke
af tekster, der skal belyse forskellige sider af arbejderkulturen, med en fælles »grun-
dig« indledning på over 100 sider; antologien slutter af med et forfatterbiografisk
register (548-555).
30

Itemablok 1)Arbejdsvilkårog arbejdskampebringes tekster om lønforholdog konkrete
'
arbejdsvilkår,om tendenser i arbejdskampe og strejker, faglig organisering og forsøget
på at danne en fagopposition (105-189) af navne som: Aage Jensen, Anton Hansen, ,
Hans Kirk, Fagbevægelsen i 1931 (Plan 1932), Ernst Hansen, Peder Hansen, Monde-
gruppen og IRH: Nakskovsagen, Mondegruppen: Rationaliseringen og arbejderne,
Oskar Hansen, Nils Nilsson, Flemming Madsen, Martin Nielsen, Poul Christensen,
Harald Herdal.
I 2) Levevilkår, familie ogfritid belyses spørgsmål om seksualitet, kønsroller, familie,
kvindesag, boligforhold, forbrug 0.s.v. Herunder Ses der bl. a. på forbrugsbevægelsen,
arbejderidrætten, sider af ungdomsbevægelsen og forskellige organisationer på fritids-
området (192-291) med bidrag af navne -
nogle af dem flere gange
-
som J. H. Leun-
bach, Regnar Lund, Caja Rude, Marie Nielsen, DKP/Arbejderbladet, Harald Herdal,
Hans Kirk, Edvard Heiberg, Nils Nilsson, Thorvald Stauning, Frits Bauer, Dansk
Arbejder-Idrætsforbund startet, D.A.I.: formålsparagraffer 1933, 1943 og 1948, Aksel
B. Justesen, A. D. Henriksen, Knud V. Jensen.
I 3) Uddannelse og oplysning behandles udviklingen i arbejderoplysningen (f.eks.
Arbejdernes Oplysningsforbund, A.O.F.), der intensiveres fra 1924, forsøgene på at
organisere arbejderne i forhold til det nye massemedium, radioen, og holdningen til
pædagogik og skoleforhold (294-360) og navne her er Harald Jensen, AOF: Ti Aars
Arbejderoplysning, Oluf Bertolt, Ernst Christiansen, Radioraadets reaktionære Fløj
krænker Alsidighedsprincippet, ARF: Ti Aars Arbejderradio, Oskar Hansen, Opdra-
gelse og Samfund, Elenius Koch, Hvorfor er Arbejderungdommen spærret ude fra
Universitetet?, C. L. Skjoldbo, Ellen Andresen, Julius Bomholt, S. Kjerrumgaard,
Arne Munch-Petersen.
I 4) Kulturkamp og klassekamp belyses kronologisk debatten om arbejderkultur, eller
socialistisk kultur, fra de første mere principielle indlæg i 1928 over Julius Bomholts
bog »Arbejderkultur« fra 1932 og frem til 1947, hvor Socialdemokratiet- efter antolo-
giens redaktører -
har forladt forestillingen om arbejderkulturen som en selvstændig
del af det samlede kulturliv. Ud fra denne principielle debat gives der konkrete
eksempler på holdninger til og teorier om arbejderkulturens udtryk i billedkunst, sang,
film, teater, triviallitteratur o.s.v., ligesom debatten om proletarkunst, arbejderlit-
teratur, socialistisk realisme osv. er belyst (364-547) ved navne som M. A. Nexø,
Harald Jensen, Hartvig Frisch, Julius Bomholt, K. K. Steincke, Harald Bergstedt,
Obadias: Arbejderkultur, Socialdemokratiske kulturideer, Edvard Heiberg, Hans
Scherfig, Martin Nielsen, Socialistisk æstetik, R. Broby Johansen, Filmen og Virkelig-
heden, Ebbe Neergaard, H. C. Hansen, Jan Leliveld, Sven Erichsen, Resolution mod
Smudslitteraturen, Ned med Smudslitteraturen, Hagmund Hansen, Poul Henningsen,
Hans Kirk, Harald Herdal, Harald Rue. _
'
1 forordet til antologien læses, at den socialdemokratiske opfattelse og udformning af
arbejderkulturen optager den største plads i antologien i overensstemmelse med de
faktiske historiske forhold. Hertil skal anmærkes, at det er en problematisk påstand,
for når det gælder antal indlæg (her ses bort fra længden af indæggene), så er fordelin-
gen nogenlunde lige mellem Socialdemokratiet og DKP/de kulturradikale. Der er her
snarere tale om en proportionsforvrængning, som kan irritere nogle og bruges til myte-
dannelser for/af andre.
Indledningen til antologien
lb Bondebjerg og Olav Harsløf giver en introduktion på 103 sider, delt op i 3 hoved-
afsnit: 1) De socioøkonomiske og politiske betingelser for arbejderklassen i perioden (14-
44), 2) Arbejderklassens livsvilkår (45-55) og 3) K lassekamp og kulturkamp (56-103).
Generelt må man sige, at de tre afsnit ikke hænger sammen, ligesom der heller ingen
31

relation er mellem de enkelte afsnit og de bidrag, der hører til afsnittet og er aftrykt i
antologien, ligesom der så at sige ingen henvisninger er. Hvad de to redaktører skriver
om socioøkonomiskexog politiske betingelser for arbejderklassen i perioden bliver
ikke uddybet eller illustreret overbevisende i temablok » om arbejdsvilkårog arbejds-
kampe. Sammenhængen mellem samfundets basis i denne periode og overbygningen,
som denne indledning kunne være med til at skitsere, bliver ikke tydelig.
Henvisninger til afsnit 1 kan man finde ved at kigge i Ib Bondebjerg, 1979,3 hvor det
samme afsnit' er gengivet med andre ord stort set. At vurdere afsnit 1 og kigge på
postulaterne må være en historikers opgave. På forhånd kan man sige, at bestræbelser
udfoldet af Socialdemokratiet og DKP i de år på ingen måde tilfredsstiller de to redak-
tører. ›
Det andet afsnit om arbejderklassens livsvilkár er svagt, men også interessant ved de
spørgsmål og problemstillinger, der opstilles. Bl.a. læses i en fodnote at »den over-
fladiske betragtning om klassens livsvilkår spillede delvis en rolle i f. eks. de mellem-
lagsdominerede kulturradikale strømninger, der formulerede en række progressive og
frigjorte meninger om kultur, kunst, familieliv, bolig osv., men som netop ikke
formåede at medtænke arbejderklassen reelt. I deres argumentation fremstod arbej-
derklassen som håbløst småborgerlig, hvad den da også delvis var, især hvis man
betragter dens officielle ansigt. Men det materielle fundament og den potentielle mod-
kultur må medtænkes -
den kan ikke bare ændres fra et abstrakt-radikalt synspunkt«,
Desværre må man konstatere, at det er Ib Bondebjerg og Olav Harsløf heller ikke i
stand til. Helt groteske er underafsnittene om ændringer i socialkarakteren og nye
moralnormer, modsætninger i arbejderklassens livsstil og to tendenser idenproletarz'ske
familie, da de hovedsagelig bygger på tilfældige henvisninger fra
arbejderlitteratur,og
psykoanalyse (P. Brückner). Sagen er, desværre, at der ikke er forsket meget i disse
områder, internationalt eller herhjemme, men på den anden side berettiger det ikke til
at skrive hvad som helst. Sagen er her som ved det historiske afsnit, at litteraturfolk
bevæger sig ind på områder, som de ikke kender til. Når det gælder udforskning af livs-
stil i almindelighed og det brede kulturbegreb i særdeleshed findes der et helt bibliotek
om dette. Efter litteraturhenvisningerne at skønne kender antologiens redaktører ikke
til denne litteratur.
lndledningens tredie afsnit klassekamp 0g kulturkamp må -
efter min mening -
deles op
i to dele. Første del omfattende 1) udviklingen i den socialdemokratiske kulturpolitik,
2) offensiven frem til 1935: Arbejderkultur og 3) Udtyndingen efter 1935: Fra arbej-
derkultur til folkekultur (56-77) har noget med antologiens emne at gøre. »Anden del«
(77-103) er irrelevant for temaet arbejderkultur. Det er stort set en detaljeret gennem-
gang af periodens ca. 15 DKF/kulturradikale tidsskrifter, hvor jeg har svært ved at få
øje på, med Bondebjergs formulering -
forestillingen om den kollektive idés gennem-
førelse på alle samfundsmæssige områder. Og forresten, hvorfor er socialdemokratisk
orienterede tidsskrifter, medlemsblade ikke også analyseret fra denne periode, i
overensstemmelse med de faktiske historiske forhold?
J. Bomholt Arbejderkultur (1932)
Vurderingen af J. Bomholt Arbejderkultur (1932)4 (58-62)
3
(bl.a. 220-247) ligger på
linie med de konklusioner, som Carl Erik Bay fremsatte i 19735. ,
Men måske tiden er inde til at vurdere J. Bomholt mere nuanceret i årene optil 1932
end det bliver gjort hos Bay og Bondebjerg. Det tjener i hvert fald intet formål, som
det sker her' at gennemgå pjecen Socialismen som
kulturuppgift af Henrik de Man
(1926. svensk 1927, 2. udg. 1929) for at tydeliggøre, at arbejderkulturen hos Bomholt
»fremtræder som et modsætningsfyldt konglomerat af småborgerlig dannelseslibera-
lisme og socialistiske kulturforestillinger, der ikke lader sig forbinde, men bevirker at
32

kulturproblemet hos Bomholt aldrig bliver materialistisk funderet og aldrig indgår
operativt i den politiske og sociale kamp«4(59-60), når det netop var det, han prøvede
på bl.a. resuméret således op hos Bay, »Mens marxisterne ville have beskæftiget sig
med ejendomsforhold, klassekampteori og aktionsprogrammer, var Bomholt mere in-
teresseret i og fandt det påkrævet at forbedre det enkelte menneske (arbejderen) og
føre en kulturkamp efter et socialistisk kulturideal. Et sådant ideal synes der ikke
at
være dækning for i marxsmen og m.h.t. 'det socialistiske menneske”, så ville marx1-
sterne nok være mere tilbøjelige til at diskutere materielle problemer. Bomholts for-
kastelse af marxismen og hans idealistiske tankegang er det naturligt at se i sammen-
hæng. Mens Frisch havde påpeget de materielle faktorer som forudsætning for de kul-
turelle, men følt uvilje mod at beskæftige sig med ideerne, så var der mere sammen-
'
hæng i Bomholts kulturteori, der idémæssigt legitimerede den socialdemokratiske
praksis ved netop at opløfte praksis som vejen til idealet. Derved bragte Bomholt over-
ensstemmelse mellem idé og praksis, men forlod samtidig tanken om, at den materielle
kultur skulle være forudsætning for den *åndeligeå I stedet indførte han en 'march-
teoril, der gik på at kulturen 'marcherede' i takt med de økonomiske fremskridt,
således at der til ethvert trin i den økonomiske udvikling svarede et trin i den kultu- _
q
,
relle. Herefter kunne Bomholt Ved at henvise til praksis sende marxismen og udjæv-
ningsteorien ud til henholdsvis venstre og højre, som hørende hjemme i abstrakt pro-
'
blemdebat. Dette var overordentlig særpræget tænkt .,.«6 (112).
Jeg mener ikke -
som svar til Bay -
at Bomholt opgav tanken om, at den materielle
kultur skulle være forudsætning for den »åndelige«. Bomholt skriver selv, at målet er
»at gøre Samfundet til bærer af en social Kultur (FH: materielle kultur) baseret på kol-
lektiv Interesse (FH: solidaritet) og at gøre Mennesket til Bærer af en Socialistisk Kul-
tur baseret på Idé (FH: fællesskabet)«7 (145).
For Bomholt og andre i hans tid i Europa gjaldt det ikke alene om at få arbejdere til at
stemme socialistisk (socialdemokratisk), men også at leve og tænke socialistisk. Den
⁄
sociale kultur, som han er inde på, er et resultat af det »solidariske Samarbejdes Resul-
tater paa samfundsmæssigt Omraade«, og den så han gerne udviklet til en solidaritets-
⁄
kultur, men efter Bomholt var det endnu ikke sket i 1932. Det organisatoriske menne-
ske, der »gjorde Organisationen til højeste Forum. Enhver Beslutning af større
Betydning fik sin afgørende Slagkraft i det Øjeblik, Organisationen stillede sine Mas-
ser bag' dem. Den enkeltes Initiativ udløstes gennem Organisationen«7 (84), var ikke
nok for Bomholt. Der var tale om en organisationskultur, hvor kollektive ideer blev
omsat i praksis (en slags trade unionistisk bevidsthed). Han ønskede at give det organi-
serede menneske en ekstra dimension, der formuleres som »Eksistensmennesket, der
selvforglemmende gaar op i Fællesskabets Arbejde«" (144), en fællesskabsideologi,
der ikke primært var udtryk for en organisationskultur, men forholdt sig dialektisk til
den. »En socialistisk Kultur, svarende til Arbejderklassens Solidaritets-Ideal, maa
nødvendigvis udfolde sig i Tilknytning til den sociale og politiske Erobring, og det gæl-
der allerede nu om at vække Masserne til kulturel Selvforstaaelse (Kulturel Klasse-
kamp)7(144). H. P. Sørensen udtalte i en polemik med Poul Henningsen i 1934, at soli-
daritet var arbejderklassens etiks.
Man kunne sigeher, at det Bondebjerg og Harsløf fremlægger i antologien er sider af
arbejderbevægelsens organisationskultur og arbejderlederkultur. Hvordan forestillin-
gen om den kollektive idés gennemførelse på alle samfundsmæssige områder er gen-
nemført, interesserer dem ikke. Ja, de mener vel, at det slet ikke er sket, heller ikke i
mindre målestok, da hverken Socialdemokratiets og DKP's indsats tilfredsstiller
Bondebjergs og Harsløfs forestillinger om en arbejderkultur. For dem er arbejder-
kultur det, der bliver diskuteret i bøger, tidsskrifter og kronikker, og når debatten her
hører op, så hørte også arbejderkulturens guldalder op i Danmark.
.4
33

Meddelelser 15 1980

Recommended

Recommended

More Related Content

Viewers also liked

Viewers also liked (20)

Similar to Meddelelser 15 1980

Similar to Meddelelser 15 1980 (20)

More from SFAH

More from SFAH (20)

Meddelelser 15 1980