Danmark på film version 2.0. Efter 2 år har DFI relanceret sitet og er nu i startfasen på det nyeste projekt: Samskabelse med et udvalg af Danmarks lokalhistoriske arkiver, hvor vi vil invitere andre ind på sitet for at fortælle deres Danmarkshistorier med udgangspunkt i egne filmsamlinger.
Lisbeth Richter Larsen, Forskningsmedarbejder, DFI – Projektleder på ”Danmark på Film”: 500 film på http://www.filmcentralen.dk. og filmarkivar Karin Bonde Johansen, DFI, Indlejring af nyt koncept i eksisterende web site: Projektprocessen – kuratering, ophavsret og brugerinddragelse. oplæg ved LFF kursus MIND THE GAP 21. januar #MINDTHEGAP_LFF
Temadag for applikationer til smartphones 5. september 2011
Brugen af smartphones på museer og andre kulturinstitutioner vil bliver mere og mere almindeligt i de kommende år. Teknologien åbner op for nye muligheder for formidlingen, hvor man i højere grad kan tilrettelægge formidlingen til forskellige grupper af publikum, uden at vi behøver at plastre museet til med plancher og videoskærme. Informationerne bliver usynlige, fordi de bliver formidlet via brugernes egne mobiltelefoner.
På denne temadag blev præsenteret forskellige projekter der er under udvikling eller er i brug på museer og lignende steder, samt få et par udviklere til at fortælle om udviklingen af apps.
Mette Bom, KUAS,
1001 fortællinger
Rasmus Falk, arkivar / Aalborg Stadsarkiv – Anvendelse af digitaliseret filmmateriale som kilder.
Bevaring er godt men temmelig formålsløst, hvis materialet ikke bringes i anvendelse. Oplægget tager udgangspunkt i vores vanskeligheder med at fremfinde enkelte sekvenser i digitaliseret filmmateriale, hvordan vi har anvendt (og fremadrettet vil anvende) allerede eksisterende metadata til at skabe indgange og søgemuligheder i materialet. Afsættet er to videosamlinger: Byrådsmøder fra Aalborg Kommune (1997 -) og den lokale tv kanal, TV-Aalborgs, daglige nyhedsudsendelser fra 1980erne.
Oplæg v. "Det mobile Vejle", marts 2012. Udvikling af en rennæssance-krimi med Kolding By som spillebræt - ved brug af augmented reality, lokationsbaseret teknologi og en krimifortælling fra 1597. Bliv Detektiv i din egen krimi. V. Jacob Knudsen, Dramaturg v. Vifin, og Kirsten Lund, Formidlingschef v. Koldingbibliotekerne.
Lisbeth Richter Larsen, Forskningsmedarbejder, DFI – Projektleder på ”Danmark på Film”: 500 film på http://www.filmcentralen.dk. og filmarkivar Karin Bonde Johansen, DFI, Indlejring af nyt koncept i eksisterende web site: Projektprocessen – kuratering, ophavsret og brugerinddragelse. oplæg ved LFF kursus MIND THE GAP 21. januar #MINDTHEGAP_LFF
Temadag for applikationer til smartphones 5. september 2011
Brugen af smartphones på museer og andre kulturinstitutioner vil bliver mere og mere almindeligt i de kommende år. Teknologien åbner op for nye muligheder for formidlingen, hvor man i højere grad kan tilrettelægge formidlingen til forskellige grupper af publikum, uden at vi behøver at plastre museet til med plancher og videoskærme. Informationerne bliver usynlige, fordi de bliver formidlet via brugernes egne mobiltelefoner.
På denne temadag blev præsenteret forskellige projekter der er under udvikling eller er i brug på museer og lignende steder, samt få et par udviklere til at fortælle om udviklingen af apps.
Mette Bom, KUAS,
1001 fortællinger
Rasmus Falk, arkivar / Aalborg Stadsarkiv – Anvendelse af digitaliseret filmmateriale som kilder.
Bevaring er godt men temmelig formålsløst, hvis materialet ikke bringes i anvendelse. Oplægget tager udgangspunkt i vores vanskeligheder med at fremfinde enkelte sekvenser i digitaliseret filmmateriale, hvordan vi har anvendt (og fremadrettet vil anvende) allerede eksisterende metadata til at skabe indgange og søgemuligheder i materialet. Afsættet er to videosamlinger: Byrådsmøder fra Aalborg Kommune (1997 -) og den lokale tv kanal, TV-Aalborgs, daglige nyhedsudsendelser fra 1980erne.
Oplæg v. "Det mobile Vejle", marts 2012. Udvikling af en rennæssance-krimi med Kolding By som spillebræt - ved brug af augmented reality, lokationsbaseret teknologi og en krimifortælling fra 1597. Bliv Detektiv i din egen krimi. V. Jacob Knudsen, Dramaturg v. Vifin, og Kirsten Lund, Formidlingschef v. Koldingbibliotekerne.
Jydske Tidende og Kolding Folkeblad. Stadsarkivar Lene Wul, Kolding Stadsarkiv
Stadsarkivet har gennem årene modtaget flere store pressefotografsamlinger fra Jydske Tidende og Kolding Folkeblad/JydskeVestkysten fra perioden 1953 til 2014. Digitaliseringen og registreringen af dem har været gennemført løbende og sporadisk ud fra forskellige hensyn – både ophavsretsmæssige og ressourcemæssige. Forskellige forhold har imidlertid gjort det vanskeligt at lægge en overordnet og samlet digitaliserings- og formidlingsstrategi på trods af samlingernes aktualitet og efterspørgsel på dem.
Fyens Stiftstidende. Stadsarkivar Johnny Wøllekær Odense Stadsarkiv
I 1998 modtog Odense Stadsarkiv 900.000 negativer fra Fyens Stiftstidende fra perioden 1953-1970. Registreringen er udelukkende foretaget af frivillige og ansatte under arbejdsmarkedspolitiske ordninger. Siden er negativsamlingen for årene 1970-1994 også afleveret og en del af samlingerne gjort tilgængelig på www.fynskebilleder.dk, en hjemmeside udviklet i samarbejde mellem avisen og arkivet.
Nordjyske Medier/Aalborg Stiftstidende. Arkivar Anders Lykke Widt, Aalborg Stadsarkiv
Stadsarkivet har modtaget pressefotos fra en periode, der dækker 1970-2020. Afleveringen indeholder således både analoge og digitale billeder. Den nyere del af samlingen dækker hele Nordjylland. Arkivet vil dele erfaringer med at udvælge fra den omfangsrige digitale samling og fra de første steps med at inkludere frivillige i registreringen,
DSM direktivet og implementeringen af det i dansk ophavsret
Merete Sanderhoff, Seniorrådgiver inden for digital museumspraksis, Statens Museum for Kunst
Folketinget vedtog i juni 2023 endelig at gennemføre den del af EU’s DSM-direktiv, (Digital Single Market)., der endnu ikke var blevet er en del af dansk lovgivning. Direktivet har overordnet til formål at modernisere og sikre den rigtige balance i ophavsretten, så den blandt andet følger den teknologiske udvikling. Hvad betyder det for kulturarvsinstitutionerne ? Har direktivet bragt forbedringer for håndteringen af den digitale kulturarv – ikke mindst for brugerne ?
Århus Stiftstidende. Arkivar Janne Marie Barslev. Aarhus Stadsarkiv Aarhus Stadsarkiv har siden 2012 arbejdet med at registrere og digitalisere pressefotografier fra Århus Stiftstidendes arkiv. Samlingen dækker perioden 1930-2000 og er inddelt i forskellige emne- og personkategorier. Indtil videre er det blevet til ca. 30.000 digitale billeder og over 100.000 registreringer. Et arbejde, der ikke kunne lade sig gøre uden frivillige.
Randers Amtsavis. Stadsarkivar Tina Knudsen Jensen og arkivar Mathilde Storvang, Randers Stadsarkiv
I forbindelse med at Randers’ eneste tilbageværende daglige avis flyttede i 2017 fik stadsarkivet tilbud om at overtage avisens samling af papirfotos og negativer fra o. 1950 til 2000. De dækker geografisk Randers, Djursland og oplandet. Arkivets gruppe af frivillige arbejder med at identificere og registrere den store mængde af billeder.
Christine Bøge Lejre, projektleder ved DFI
ErindringsBio
På sitet Danmark på film arbejder vi løbende med nye målgrupper og med nye formidlingstiltag for at gøre kulturarven tilgængelig for alle. I Pilotprojektet ErindringsBio arbejder vi med at bruge film som afsæt for erindringer og samtaler for mennesker med demens og deres pårørende og plejepersonale. Hvordan udvikler man et tilbud til denne målgruppe, og hvordan spiller netop hverdagsbilleder ind som det helt rigtige afsæt for at tale om det levede liv.
Katrine Madsbjerg, filmarkivar & historiker ved DFI
Hvordan har fortiden set ud på film? Hvordan har virkeligheden set ud?
Danmark på Film og Filminstituttet viser danskernes historie gennem levende billeder, men hvem har egentlig filmet sin egen hverdag? Kan alle se sig selv repræsenteret på film og hvordan samler man ind til formidlingssite af den karakter? De levende billeder kan spænde over tid og rum, som få andre historiske genstande, men hvordan må man egentlig vise dem? I oplægget vil der være eksempler fra det royale Danmark, det officielle Danmark og alle os andre, der ikke kan se os selv eller dem der ligner os på levende billeder nogle andre steder til en snak om hvordan hverdagen har set ud på film gennem de sidste 120 år.
Bente Jensen, arkivar ved Aalborg Stadsarkiv
Hverdagsfotos og ”rapid response”: Indsamling af fotos under coronapandemien
Coronapandemien har betydet, at en del arkiver og museer spontant startede indsamling af fotos og dokumentation af den unikke situation. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Aalborg Stadsarkiv, hvor fokus har været på hverdagsfotos, diskuteres, hvordan kulturarvsinstitutionerne er rustede til at indsamle og kommunikere ved pludseligt opståede situationer, tragiske som lykkelige i en digital tidsalder? Har arkiver og museer den fornødne indsamlings infrastruktur og samarbejdsplatforme? Hvordan motiverer vi til samarbejde med omverdenen, sammen med dem, vi ønsker skal bidrage til indsamlingen?
Elisabeth Boogh, donationskoordinator ved Kungliga Biblioteket i Stockholm
Family living – The True Story: att samla vardagens bilder från Facebook
Family Living – the true story är en grupp på Facebook där fler än 95.000 personer delar bilder av sina vardagsstökiga hem. Varför gör de det? Vilken vardag berättar bilderna om? Gruppens administratör jämför innehållet med ett fotoalbum. Men är det verkligen det? Kan en bilderna från en grupp på Facebook jämföras med familjens traditionella fotoalbum?
Mette Sandbye, professor ved Københavns Universitet
Hverdagens familiebillede i et historisk og nutidigt perspektiv
Hvorfor er hverdagsfotografiet interessant, historisk og aktuelt? Hvad kan det fortælle? Hvordan udfordrer det forskningen og historieskrivningen? Og hvad implicerer den digitale udvikling af for de selvsamme spørgsmål?
Zahra Mousavi, front-end udvikler & Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker, Det Kgl. Bibliotek:
Det Kgl. Bibliotek har i forskellige projekter anvendt automatiserede processer i arbejdet med billeder i samlingen.Vi fortæller om erfaringerne med automatisk generering af metadata og med forskellige visualiseringsværktøjer og også om de mål, vi gerne vil nå i fremtiden, hvad billedbehandling og maskinlæring angår.
Arran Rees, Doctoral Researcher, University of Leeds
Lacking in context: cataloguing experiments with AI and photography. What are the potential benefits of using AI, specifically image recognition technology to catalogue cultural photographic collections? Can archives and museums trust this technology to record our cultural heritage? This paper unpacks the findings of an image recognition experiment using 50 photographs collected through the Nordic Collecting Social Photo project, arguing that the tools lack the ability to understand context, but could provide useful access widening metadata making the collections more accessible to online researchers.
Anton Stonor, CTO, Strømlin: Anton Stoner vil fortælle om værdien af machine learning i arbejdet med SMKs nye onlinesamling, fx ved farveanalyse, automatisk sproganalyse af titler og automatiske relationer mellem værker ved billedanalyse. Desuden om at etablere en åben, agil platform, der gør det enkelt at udvikle hurtigt og forbedre samlingen næste gang en smart algoritme dukker op.
Kim Steenstrup Pedersen, lektor, Image Section, Department of Computer Science, København Universitet
Overblik over kunstig intelligens og digital billedanalyse. For øjeblikket sker der en rivende udvikling indenfor kunstig intelligens og især inden for analyse af digitale billeder og film. Vi ser jævnlige historier i pressen om nye fantastiske gennembrud indenfor kunstig intelligens (en del af disse historier udspringer fra store virksomheder som Google, Facebook og Amazon). Det er nærliggende at spørge – kan jeg anvende kunstig intelligens på min billedsamling? I dette foredrag vil jeg give et overblik over hvad kunstig intelligens og digital billedanalyse er og hvad det kan anvendes til. Jeg vil også give et indblik i styrker og svagheder ved eksisterende metoder og specielt hvad man skal være opmærksom på hvis man ønsker at anvende kunstig intelligens på sine billedsamlinger.
Jeppe Christensen, arkivar / KBH.’s Stadsarkiv – Hvordan starter man et frivilligdrevet digitaliseringsværksted? Og hvad sker der nu hvor Storm20 er lukket?
Forenings- og familiearkiver går tabt. Viden om bevaring og digitalisering er ikke- eksisterende, eller i bedste fald begrænset blandt private og frivillige. For at imødekomme denne udfordring startede Historie & Kunst et digitaliseringsværksted i Storm20. Hvordan går de frivilliges teknikfascination og kammeratlige fællesskab i spænd med at hjælpe folk, der kommer ind fra gaden og gerne vil bevare deres familie- og foreningsarkiver. Kort sagt hvordan lykkedes det at opbygge og drive et værksted med frivillige superbrugere for begrænsede midler.
Christopher Hansen / Arbejdermuseet – Gennemgang af arkivets filmsamling – hvad gjorde vi, og hvilke problemstillinger mødte os?
Arbejdermuseet & ABA har igennem årene opbygget en større filmsamling bestående af mange forskellige formater med meget forskelligt indhold. En stor del af filmene er tilgået arkivet sammen med øvrige arkivafleveringer, og aldrig blevet registreret eller behandlet tilbundsgående. I oplægget vil Christopher Hansen fortælle om, hvordan udredningen af filmsamling er forgået, hvilke erfaringer der undervejs er blevet gjort ift. nedbrydningen og bevaringen af de forskellige filmformater, og hvilke problemstillinger der melder sig i forhold til digitalisering.”
Rasmus Willaing Lock, arkivar / Odense Bys Museer – Oprettelse af et digitaliseringsværksted – hvad skal vi prioritere at digitalisere?
I 2010 afsatte Odense Kommune midler til at støtte arbejdet med digitalisering af kommunens 15 lokalarkivers samlinger. Det fremgik af budgetforligsteksten, at arbejdet skulle foregå i et ”digitaliseringsværksted”, hvor arkivernes frivillige medarbejdere selv kunne stå for en del af arbejdet. Dette værksted blev efterfølgende placeret hos Odense Stadsarkiv. Rasmus fortæller om de overvejelser og prioriteringer, der blev gjort – hvad skal digitaliseres af bevaringshensyn og hvad skal digitaliseres af formidlingshensyn. Og hvad der sker, når man samtidig levere ydelser til andre ABM-institutioner.
Mikael Braae, filmarkivar / DFI – Optimér filmens efterliv.
Om de nødvendige etiske valg i restaurering og bevaring.
Film er en kompliceret kunstart, når det kommer til bevaring. Der kræves mange individuelle vurderinger og valg – både når man skal fylde i kølebokse, og når man skal til at digitalisere filmmaterialerne. På DFI har vi klare indsamlingsparametre, der dog ofte udfordres, når vi dykker ned i materialerne. Hvad kan og bør vi gøre ved det tilgængelige materiale? Og næsten mere væsentligt – hvad må vi ikke?
Jydske Tidende og Kolding Folkeblad. Stadsarkivar Lene Wul, Kolding Stadsarkiv
Stadsarkivet har gennem årene modtaget flere store pressefotografsamlinger fra Jydske Tidende og Kolding Folkeblad/JydskeVestkysten fra perioden 1953 til 2014. Digitaliseringen og registreringen af dem har været gennemført løbende og sporadisk ud fra forskellige hensyn – både ophavsretsmæssige og ressourcemæssige. Forskellige forhold har imidlertid gjort det vanskeligt at lægge en overordnet og samlet digitaliserings- og formidlingsstrategi på trods af samlingernes aktualitet og efterspørgsel på dem.
Fyens Stiftstidende. Stadsarkivar Johnny Wøllekær Odense Stadsarkiv
I 1998 modtog Odense Stadsarkiv 900.000 negativer fra Fyens Stiftstidende fra perioden 1953-1970. Registreringen er udelukkende foretaget af frivillige og ansatte under arbejdsmarkedspolitiske ordninger. Siden er negativsamlingen for årene 1970-1994 også afleveret og en del af samlingerne gjort tilgængelig på www.fynskebilleder.dk, en hjemmeside udviklet i samarbejde mellem avisen og arkivet.
Nordjyske Medier/Aalborg Stiftstidende. Arkivar Anders Lykke Widt, Aalborg Stadsarkiv
Stadsarkivet har modtaget pressefotos fra en periode, der dækker 1970-2020. Afleveringen indeholder således både analoge og digitale billeder. Den nyere del af samlingen dækker hele Nordjylland. Arkivet vil dele erfaringer med at udvælge fra den omfangsrige digitale samling og fra de første steps med at inkludere frivillige i registreringen,
DSM direktivet og implementeringen af det i dansk ophavsret
Merete Sanderhoff, Seniorrådgiver inden for digital museumspraksis, Statens Museum for Kunst
Folketinget vedtog i juni 2023 endelig at gennemføre den del af EU’s DSM-direktiv, (Digital Single Market)., der endnu ikke var blevet er en del af dansk lovgivning. Direktivet har overordnet til formål at modernisere og sikre den rigtige balance i ophavsretten, så den blandt andet følger den teknologiske udvikling. Hvad betyder det for kulturarvsinstitutionerne ? Har direktivet bragt forbedringer for håndteringen af den digitale kulturarv – ikke mindst for brugerne ?
Århus Stiftstidende. Arkivar Janne Marie Barslev. Aarhus Stadsarkiv Aarhus Stadsarkiv har siden 2012 arbejdet med at registrere og digitalisere pressefotografier fra Århus Stiftstidendes arkiv. Samlingen dækker perioden 1930-2000 og er inddelt i forskellige emne- og personkategorier. Indtil videre er det blevet til ca. 30.000 digitale billeder og over 100.000 registreringer. Et arbejde, der ikke kunne lade sig gøre uden frivillige.
Randers Amtsavis. Stadsarkivar Tina Knudsen Jensen og arkivar Mathilde Storvang, Randers Stadsarkiv
I forbindelse med at Randers’ eneste tilbageværende daglige avis flyttede i 2017 fik stadsarkivet tilbud om at overtage avisens samling af papirfotos og negativer fra o. 1950 til 2000. De dækker geografisk Randers, Djursland og oplandet. Arkivets gruppe af frivillige arbejder med at identificere og registrere den store mængde af billeder.
Christine Bøge Lejre, projektleder ved DFI
ErindringsBio
På sitet Danmark på film arbejder vi løbende med nye målgrupper og med nye formidlingstiltag for at gøre kulturarven tilgængelig for alle. I Pilotprojektet ErindringsBio arbejder vi med at bruge film som afsæt for erindringer og samtaler for mennesker med demens og deres pårørende og plejepersonale. Hvordan udvikler man et tilbud til denne målgruppe, og hvordan spiller netop hverdagsbilleder ind som det helt rigtige afsæt for at tale om det levede liv.
Katrine Madsbjerg, filmarkivar & historiker ved DFI
Hvordan har fortiden set ud på film? Hvordan har virkeligheden set ud?
Danmark på Film og Filminstituttet viser danskernes historie gennem levende billeder, men hvem har egentlig filmet sin egen hverdag? Kan alle se sig selv repræsenteret på film og hvordan samler man ind til formidlingssite af den karakter? De levende billeder kan spænde over tid og rum, som få andre historiske genstande, men hvordan må man egentlig vise dem? I oplægget vil der være eksempler fra det royale Danmark, det officielle Danmark og alle os andre, der ikke kan se os selv eller dem der ligner os på levende billeder nogle andre steder til en snak om hvordan hverdagen har set ud på film gennem de sidste 120 år.
Bente Jensen, arkivar ved Aalborg Stadsarkiv
Hverdagsfotos og ”rapid response”: Indsamling af fotos under coronapandemien
Coronapandemien har betydet, at en del arkiver og museer spontant startede indsamling af fotos og dokumentation af den unikke situation. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Aalborg Stadsarkiv, hvor fokus har været på hverdagsfotos, diskuteres, hvordan kulturarvsinstitutionerne er rustede til at indsamle og kommunikere ved pludseligt opståede situationer, tragiske som lykkelige i en digital tidsalder? Har arkiver og museer den fornødne indsamlings infrastruktur og samarbejdsplatforme? Hvordan motiverer vi til samarbejde med omverdenen, sammen med dem, vi ønsker skal bidrage til indsamlingen?
Elisabeth Boogh, donationskoordinator ved Kungliga Biblioteket i Stockholm
Family living – The True Story: att samla vardagens bilder från Facebook
Family Living – the true story är en grupp på Facebook där fler än 95.000 personer delar bilder av sina vardagsstökiga hem. Varför gör de det? Vilken vardag berättar bilderna om? Gruppens administratör jämför innehållet med ett fotoalbum. Men är det verkligen det? Kan en bilderna från en grupp på Facebook jämföras med familjens traditionella fotoalbum?
Mette Sandbye, professor ved Københavns Universitet
Hverdagens familiebillede i et historisk og nutidigt perspektiv
Hvorfor er hverdagsfotografiet interessant, historisk og aktuelt? Hvad kan det fortælle? Hvordan udfordrer det forskningen og historieskrivningen? Og hvad implicerer den digitale udvikling af for de selvsamme spørgsmål?
Zahra Mousavi, front-end udvikler & Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker, Det Kgl. Bibliotek:
Det Kgl. Bibliotek har i forskellige projekter anvendt automatiserede processer i arbejdet med billeder i samlingen.Vi fortæller om erfaringerne med automatisk generering af metadata og med forskellige visualiseringsværktøjer og også om de mål, vi gerne vil nå i fremtiden, hvad billedbehandling og maskinlæring angår.
Arran Rees, Doctoral Researcher, University of Leeds
Lacking in context: cataloguing experiments with AI and photography. What are the potential benefits of using AI, specifically image recognition technology to catalogue cultural photographic collections? Can archives and museums trust this technology to record our cultural heritage? This paper unpacks the findings of an image recognition experiment using 50 photographs collected through the Nordic Collecting Social Photo project, arguing that the tools lack the ability to understand context, but could provide useful access widening metadata making the collections more accessible to online researchers.
Anton Stonor, CTO, Strømlin: Anton Stoner vil fortælle om værdien af machine learning i arbejdet med SMKs nye onlinesamling, fx ved farveanalyse, automatisk sproganalyse af titler og automatiske relationer mellem værker ved billedanalyse. Desuden om at etablere en åben, agil platform, der gør det enkelt at udvikle hurtigt og forbedre samlingen næste gang en smart algoritme dukker op.
Kim Steenstrup Pedersen, lektor, Image Section, Department of Computer Science, København Universitet
Overblik over kunstig intelligens og digital billedanalyse. For øjeblikket sker der en rivende udvikling indenfor kunstig intelligens og især inden for analyse af digitale billeder og film. Vi ser jævnlige historier i pressen om nye fantastiske gennembrud indenfor kunstig intelligens (en del af disse historier udspringer fra store virksomheder som Google, Facebook og Amazon). Det er nærliggende at spørge – kan jeg anvende kunstig intelligens på min billedsamling? I dette foredrag vil jeg give et overblik over hvad kunstig intelligens og digital billedanalyse er og hvad det kan anvendes til. Jeg vil også give et indblik i styrker og svagheder ved eksisterende metoder og specielt hvad man skal være opmærksom på hvis man ønsker at anvende kunstig intelligens på sine billedsamlinger.
Jeppe Christensen, arkivar / KBH.’s Stadsarkiv – Hvordan starter man et frivilligdrevet digitaliseringsværksted? Og hvad sker der nu hvor Storm20 er lukket?
Forenings- og familiearkiver går tabt. Viden om bevaring og digitalisering er ikke- eksisterende, eller i bedste fald begrænset blandt private og frivillige. For at imødekomme denne udfordring startede Historie & Kunst et digitaliseringsværksted i Storm20. Hvordan går de frivilliges teknikfascination og kammeratlige fællesskab i spænd med at hjælpe folk, der kommer ind fra gaden og gerne vil bevare deres familie- og foreningsarkiver. Kort sagt hvordan lykkedes det at opbygge og drive et værksted med frivillige superbrugere for begrænsede midler.
Christopher Hansen / Arbejdermuseet – Gennemgang af arkivets filmsamling – hvad gjorde vi, og hvilke problemstillinger mødte os?
Arbejdermuseet & ABA har igennem årene opbygget en større filmsamling bestående af mange forskellige formater med meget forskelligt indhold. En stor del af filmene er tilgået arkivet sammen med øvrige arkivafleveringer, og aldrig blevet registreret eller behandlet tilbundsgående. I oplægget vil Christopher Hansen fortælle om, hvordan udredningen af filmsamling er forgået, hvilke erfaringer der undervejs er blevet gjort ift. nedbrydningen og bevaringen af de forskellige filmformater, og hvilke problemstillinger der melder sig i forhold til digitalisering.”
Rasmus Willaing Lock, arkivar / Odense Bys Museer – Oprettelse af et digitaliseringsværksted – hvad skal vi prioritere at digitalisere?
I 2010 afsatte Odense Kommune midler til at støtte arbejdet med digitalisering af kommunens 15 lokalarkivers samlinger. Det fremgik af budgetforligsteksten, at arbejdet skulle foregå i et ”digitaliseringsværksted”, hvor arkivernes frivillige medarbejdere selv kunne stå for en del af arbejdet. Dette værksted blev efterfølgende placeret hos Odense Stadsarkiv. Rasmus fortæller om de overvejelser og prioriteringer, der blev gjort – hvad skal digitaliseres af bevaringshensyn og hvad skal digitaliseres af formidlingshensyn. Og hvad der sker, når man samtidig levere ydelser til andre ABM-institutioner.
Mikael Braae, filmarkivar / DFI – Optimér filmens efterliv.
Om de nødvendige etiske valg i restaurering og bevaring.
Film er en kompliceret kunstart, når det kommer til bevaring. Der kræves mange individuelle vurderinger og valg – både når man skal fylde i kølebokse, og når man skal til at digitalisere filmmaterialerne. På DFI har vi klare indsamlingsparametre, der dog ofte udfordres, når vi dykker ned i materialerne. Hvad kan og bør vi gøre ved det tilgængelige materiale? Og næsten mere væsentligt – hvad må vi ikke?
Maria Knude Oldhøj Nielsen, DFI Danmark på film version 2.0.
1. Danmark på film 2.0
Sammen skaber vi Danmarkshistorie
Se Trailer:
Danmark på film, 2015
2. • 883 film (heraf 361 med lyd)
• Over 220 timers digitaliseret film
• Over 1200 geotaggede klip
på Danmarkskortet
• Ældste film: 1899
• Nyeste film: 1995
• Dokumentariske optagelser,
dokumentarfilm, reklamefilm,
kortfilm, eksperimentalfilm og
musikfilm
Status
Se filmen:
Ellehammers første Forsøg med Aeroplan, 1908
6. Indhold
• Byfester / byportrætter
• Børne- og ungdomsliv
• Virksomhedsportrætter
• Bygge- og anlæg / arkitektur
• Broer og transport
• Sportsbegivenheder / idræt
• De kongelige / kongefamilien
• Besættelsestiden
• Landbrug og fiskeri
• Politik
• Natur
• Kunstnerportrætter
• Katastrofer / dramatiske hændelser
• Håndværk / produktionsprocesser
• Nordatlanten
• Udlandet set med danske øjne
• Hverdagsliv
Se filmen:
Privatoptagelser fra Færøerne, årstal ukendt
7. Brugerinvolvering
Brugerne kan:
• dele film og klip via sociale medier
• indlejre film og klip på egne
hjemmesider
• kommentere og bidrage med
oplysninger om en film eller et
klips geografi og historie
• selv lave klip i filmene, dele dem
med andre og indlejre på egne
hjemmesider
Se filmen:
Formning og Støbning af en Portrætbuste, 1937
8. Artikler i aviser / webmedier
• Politiken online og tryk
• Berlingske online og tryk
• Ingeniøren online og tryk
• BT online og tryk
• Ældresagen online og tryk
• Ud & Se online og tryk
• Ekstra bladet online
• OmSLAget online og tryk
• Altinget.dk
• Bolius.dk
• Samvirke.dk
• Billedbladet – Nostalgi
• Villabyerne
• Magasinet KBH
• LandbrugsAvisen
• Sermitsiaq/AG (grønlandsk
medie)
• Vp.fo (færøsk netavis)
• Historie-online.dk
• Lokalhistoriske aviser i hele
landet online og tryk
TV
• DR2 Dagen
• TV2 News
• TV2 Øst
• TV2 Lorry
• TV2 Østjylland (online)
• TV2 Bornholm (online)
• TV2 Øst (online)
• TV2 Syd (online)
• Dr.dk (online)
• Kvf.fo (færøsk TV, online)
Radio
• DR P4 Midtvest
• DR P4 Sjælland
• P1 Kultur
Diverse
• Biblioteket og museer
• Foreninger og institutioner
• Trailers
• Udstilling i Gothersgade
• Kampagne i busser og S-toge
• Plakater og postkort
• Seminarer og konferencer
• Folkemødet på Bornholm
• Kulturbegivenheder f.eks.
Historiske Dage
Markedsføring
Se filmen:
Kronprinseparrets bryllup 1935
9. Ældresagen, feb. 2018 Ud & Se, maj 2016
OmSLAget, 2015
BT, nov. 2015
Politiken, okt. 2015
Berlingske, nov. 2015
Dagbladet Ringsted, dec. 2017
10. Fordele
• Stor effekt
• Deling i grupper og på sider
• Effekten kan måles med det samme
• Detektivhjørne
Ulemper
• Brugerne bliver på Facebook
• Manglende statistik
• Metadata går tabt
Facebook
Se filmen:
Med Sporvogn gennem Aarhus' Gader, 1905
12. • Videoafspilninger: 715.368
• Sidevisninger 2.187.772
• Brugerkommentarer: 439
• Brugerklip: 1222
Modtagelse og brug
Se filmen:
Dr. Clod-Hansen, årstal ukendt
13. Hvem er brugerne?
Slægtsforskere, tognørder, mormødre og deres børnebørn,
historikere, undervisere, nostalgikere, bronørder, lokalpatrioter,
naturelskere, filmnørder, ingeniører, de andre kulturarvsinstitutioner,
skoleelever, studerende, ’det grå guld’, forskere, researchere, nye
danskere / gamle danskere, lokalarkiver …
Kort sagt: ALLE
Se filmen:
Efter 5. maj, 1945
14. ”Fantastisk film – lagde især mærke til klippet fra torvet i Haderslev, hvor
statuen af den tyske Kaiser Wilhelm står. Den kan man i dag se på
Sønderborg Slot.” (Claus Baltersen om filmen ’Det Skønne Danmark’)
”Mine 2 søskende og jeg var på var på dette børnehjem i 1957...jeg
genkender tydeligt stedet. Men desværre ikke som et rart sted at være...Jeg
husker mange ting derfra...Så barnets hus er måske ikke det rette at kalde
det...Desværre... ”(Jette Pedersen om filmen ‘Barnets hus’)
”1930 kan ikke være det rigtige år for optagelsen, da sporet er normalspor
(1435 mm). Ergo kan optagelsen tidligst være fra 1933, hvor banen
genåbner efter ombygning fra smalspor.” (Martin Hinge om filmen ’Med
Alsbanen gennem Sønderborg’)
Brugerkommentarer
15. Samskabelse
DFI ønsker i samarbejde med udvalgte lokale museer, biblioteker
og lokalarkiver…
• at styrke interessen for, engagementet i, og samtalen om den
lokale og nationale historie ved…
• at iværksætte en række brugerinddragende aktiviteter med
afsæt i digitalisering af lokalhistoriske filmsamlinger.
16. Projektets hovedidé
• DFI og partnere udvælger film fra partnernes samlinger i
fællesskab, hvorefter filmene digitaliseres
• Filmene formidles på nettet og via lokale og regionale medier
og ikke mindst via forskellige fysiske arrangementer, hvor
mennesker mødes på tværs af generationer lokalt
• Filmene formidles derefter globalt på ‘Danmark på film’ og
andre webportaler med de lokale borgeres beskrivelser og
historier om filmene
17. Samarbejdspartnere
Region Midtjylland:
• Herning Bibliotek og Herning Lokalhistoriske Arkiv (i Historiens Hus)
Region Nordjylland:
• Egnssamlingen i Jammerbugt Kommune og bibliotekerne
Region Syddanmark:
• Sønderborg Bibliotek (inkl. Lokalarkiverne)
• Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune
Region Sjælland:
• Odsherred Bibliotek (inkl. Lokalarkiverne)
Region Hovedstaden:
• Bornholms Museum
Andre samarbejdspartnere:
• Sammenslutningen af lokalarkiver /SLA
Se filmen:
Thunfiskeri paa Sjællands Odde, årstal ukendt
18. Brugerinddragende
formidlingsaktiviteter
• Filmvisninger – via dialogmøder kan borgerne bidrage med fakta og
deres egne historier og dermed bidrage til indsamlingen af metadata
• Byvandringer – de filmede lokaliteter besøges og filmes, så man både
har ‘dengang’ og ‘nu’ at vise lokalt.
• Undervisningsforløb – skoleelever klipper nye film af gamle optagelser –
evt. kombineret med nye optagelser
• Udstillinger af den lokale filmarv
• Tag-bedste-med-i-biffen’-arrangementer, hvor bedsteforældre og skole-
/børnebørn tager en tur til ’gamle dage’ på film
• Oprettelse af lokalhistoriske facebook-fora, hvor film og filmklip kan deles
og diskuteres online
• Samarbejder med lokale netmedier og regionale TV-stationer, så det slot,
der ofte helliges ’seernes vejrfotos’ o. lign. kan bringe nyklippede småfilm,
lavet af skoleelever på basis og nye og gamle optagelser
19. DFI’s rolle
DFI vil:
• professionalisere digitaliseringen af de lokalhistoriske film
• rådgive om de rettighedsmæssige problemer, der knytter sig til
digital formidling og herunder løbende assistere de lokale partnere
med forhandlinger og frikøb af rettigheder
• fungere som sparringspartner ift. til teknik, kuratering og
organisering af lokale aktiviteter og formidling (herunder særligt
via sociale medier og regionale TV-stationer)
• udarbejde en rapport over tiltag og afholdte arrangementer, som
skal tjene som vidensbank for DFI og som idékatalog og guide for
andre kulturarvsinstitutioner, biblioteker, museer og lokalarkiver.