Oplæg om politisk repræsentation og feminisme i Alternativet, Storkreds KBH

1. Hvordan skabe en mangfoldighed blandt de
folkevalgte repræsentanter?
Drude Dahlerup, professor I
statskundskab ved Stockholms
Universitet.
Alternativet, marts 2016

2. Ideer bag mangfoldighed
• 1. Retfærdigheds-argumentet
• 2. Kvinder, indvandrede o.a. har andre
erfaringer, som skal indarbejdes
• 3. Interessekonflikter, ex. uligeløn
• Nyere argumenter:
• 4. Demokrati og legitimitet argumenter
• 5. Vi skal anvende alle talenter, og ikke
udelukke nogle grupper på forhånd.

3. Partiernes ansvar
• Når vælgerne træder ind i valglokalet, er det
allerede bestemt, hvem der er kandidater,
hvem der er opstillet i ‘sikre’ kredse eller højt
på listen.
• Vælgerne har som regel ingen anelse om,
hvordan denne udvælgelse er sket!

4. Partiernes ansvar
• De politiske partier har monopol på opstilling af kandidater, og har
dermed hovedansvaret for en skæv politisk repræsentation.
Partierne har også mulighed for at skabe forandring.
• - det gælder m.h.t. køn
• - indvandrerbaggrund (kun 2 i FT 2015)
• - social baggrund, seksuelle præferenser m.v.
• - mens geografisk repræsentation er indbygget i valgsystemet til
Folketinget (dog ikke til kommunal- og regionsvalg).

5. Kvindeandel af de opstillede og valgte,
1918-2015.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
1918
1920(3)
1929
1939
1950
1957
1966
1973
1979
1987
1994
2005
2015
Valgt til
Landstinget
Valgt til
Folketinget
Opstillet til
Folketinget

6. A Gender Sensitive Parliament
• ”A gender sensitive parliament is one
in which there are no barriers –
substantive, structural or cultural- to
women’s full participation and
equality between its men and
women members and staff”

7. A Gender Sensitive Parliament
• ”It is not only a place where women can work,
but also one where women want to work and
contribute.
• A gender sensitive parliament is therefore a
modern parliament”.
• Inter-Parliamentary Union 2012.

8. Den politiske dagsorden
• De nordiske lande lå længe i spidsen i verden
m.h.t kvinderepræsentation i parlamentet
• De nordiske lande er kendt for deres universelle
og bredt omfattende velfærdstat
• Er der en sammenhæng her? (hønen og æggene)

9. Nordisk sammenligning i dag
– kvinder i %. Danmark sidst
Parlamentet: Kommunale råd:
Danmark : 37.4 29.7
Finland: 41.5 36.2
Island: 39.7 38.7
Norge: 39.6 39.0
Sverige: 43.5 43.7

10. Fald ved kommunalvalget 2013,
kvindeandel, Danmark
– Af de opstillede Af de valgte
2009 31.1 % 31.8 %
2013 30.8 % 29.7 %
Kvindernes succesrate: Valgte i % af opstillede: 26%
Mændenes succesrate….. 27%
Kvindeandel højest i Hovedstaden, lavest i Syddanmark

11. Borgmestre 2013
• Kun 12 kvindelige borgmestre (12%)
• Venstre: 3 kvindelige borgmestre ud af 48
• Socialdemokraterne: 5 kv. ud af 33

12. Kommunalvalget 2013, efter herkomst
2013 opstillede valgte
• Dansk oprindelse 95.4 % 96.3 %
• Indvandrede 3.9 % 2.9 %
• «Efterkommere» 0.6 % 0.7 %
• Indfødtes succesrate: 27 %
• Indvandredes succesrate: 20 %

13. Kommunalvalget 2013, uddannelse
• Blandt de valgte:
• Personer med grundskoleuddannelse som
højeste fuldførte uddannelse: 11 % (28 % i
befolkningen).
• Personer med bachelor, mellemlang eller lang
videregående uddannelse: 43 % (22 % i
befolkningen)

14. Størst chance på genvalg!
3 ud af 5 (57%) af de valgte kandidater i 2013
var på genvalg.
• Herved får mændene et forspring, og
kvindeandelen vokser kun langsomt – alt
andet lige.

15. Skandinavien er ikke længere den
eneste model
• Den inkrementelle, skridt-for-skridt model
• Versus
• Fast track modellen. Mange post-konflikt
lande anvender i dag fast track modellen –
laver historiske spring,

16. Toppen af verdens-ranglisten,1997
1. Sverige 40.4 %
2. Norge 39.4 %
3. Finland 33.5 %
4. Danmark 33.0 %
5. Holland 31.3 %
Kun 5 lande over 30 % kvinder i parlamentet i 1997

17. Women in Parliament: Top ranking countries in 2016
Election day figures
50 countries over 30
% women in their
parliament (lower or
single house)
Country Women in parliament, percentage
(election year)
Qoutas Election system
1. Rwanda 64,0 (2013) Quotas by law PR
2. Bolivia 53,1 (2014) Quotas by law Mixed
3 Cuba 48.9 (2013) NA One party
4. Seychelles 43.8 (2011) No Quotas SMD
5. Sweden 43.5 (2014) Party Quotas PR
6. Senegal 42.7 (2012) Quotas by law Mixed
7. Mexico 42.4 (2015) Quotas by law Mixed
8. Ecuador 41,6 (2013) Party Quotas PR
9. Finland 41.5 (2015) No Quotas PR
10 Namibia 41,3 (2014) Party Quotas PR
11 South Africa 40,8 (2014) Party Quotas PR
12 Nicaragua 40.2 (2011) Quotas by law PR
13 Iceland 39.7 (2013) Party Quotas PR
14 Norway 39,6 (2013) Party Quotas PR
15 Mozamb. 39.6 (2014) Party Quotas PR
16 Belgium 39.3 (2014) Quotas by law PR
17 Ethiopia 38.8 (2015) Party Quotas SMD
18 Denmark 37.4 (2015) No Quotas PR

18. Alternativet, folketingsvalget 2015
• Kvindeandel af de opstillede: 27 % -
næstlavest af alle partierne i Folketinget
• Å havde størst kvindeandel i Midt- og
Nordjylland - hvorfor?
• Kvindeandel af de valgte: 3 ud af 9 = 33%

19. Fald ved folketingsvalget 2015
• Kvindeandel 2011
af opstillede af valgte
2011 totalt: 33.2 39.1
2015 totalt: 31.3 37.4
Soc.dem: 28.6 38.3
Venstre: 26.9 26.5
Dansk Folkep. 30.4 40.5
Alternativet: 27.1 33.3

20. Dobbelt standard
• 63 % mænd i Folketinget er næsten ligestilling
• 63 % kvindelige medicinstuderende er
‘kvindedominans’.

21. Kvotering i politik
• Kvotering – kontroversielt, men alligevel
populært i verden i dag. Over 80 lande har
indført kønskvotering (oftest kønsneutral) for
listerne til parlamentsvalgene.
• www.quotaproject.org - den globale webside
om brugen af kvotering i politik

22. Er kvotering diskrimination?
• Kvotering tvinger partierne til mere seriøst at
rekruttere kvinder og andre under-
repræsenterede grupper.
• Hvis diagnosen er direkte og/eller strukturel
diskrimination af kvinder, så er kvotering ikke
diskrimination af mænd, men kompensation
fo den diskrimination, som møder kvinder.
• En fast track politik.

24. Sverige 43 %. Frivilling parti kvotering
• Ingen lovgivning, men visse politiske partier
(midterpartier , Socialdemokratiet, Miljöpartiet
og Vänsterpartier) har vedtaget egne
kvoteringsregler for partiet internt + på listerne,
mest 50-50 % og skiftevis M/K (”zipper system”
since the 1990s). No legal sanctions.
• De borgerlige partier har også i praksis 50-50 %,
men ikke formelt nedskrevet.
• Undtagelse: Sverigedemokraterne.

25. Argentina, 36% kvinder
Første LA land med kønskvotering ved lov
• PR valgsystem
• Alle valglister skal have minimum 30 % kvinder
’med reel chance for valg’ . Mindst 1 kvinder
for hver 2 mænd på listen iflg valgloven.
• Hvis loven ikke følges, afvises listen af
valgmyndighederne.

26. ’Reserved seat’ kvotering
• Mest almindelig i valgsystemer med
enkeltmands-kredse.
• Ex: Rwanda, Uganda, Burundi, Marocco,
Egypten, Bangladesh, og Indien localt.

27. ’Fast track policy’ i Norden idag
Også i de nordiske lande anvendes fast track politik i dag
• Ligelig repræsentation i offentlige udvalg og
kommissioner. (alle nordiske lande siden 1980’erne)
• frivillig kvotering i partierna (Norge, Island, Sverige);
• kvotering til kommunale udvalg og ledelsen (Norge +
Fin);
• kvotering til aktieselskabsbestyrelserne (Norge +
Island).

28. Kun 4 kvinder valgt til Folketinget
1918 – hvad gjorde partierne?
• Hovedstaden: 33 kvinder opstillet
(24%), 3 valgt (13%)
• Resten af landet: 4 opstillet (1,5%),
Og en valgt (0,8%)
• Een kvinde på valgbar plads pr. parti
gennem hele mellemkrigstiden –
repræsenterende ‘kvinderne’

29. 5 kvinder i Landstinget 1918
Venstre:
• Marie Christensen, lærerinde, Aalborg-kredsen,
• Olga Knudsen, lærerinde, Herning-kredsen,
• Inger Gautier Schmit, bestyrerinde, Roskilde-
kredsen.
Radikale: Marie Hjelmer, lærerinde, Roskilde-kredsen
Soc.dem: Nina Bang, cand.mag., København.

30. Ny norm skabt: én kvinde pr. parti
• Forretnf. gjorde Rede for Forhandlinger der var ført med nogle Kredse for at
muliggøre Valget af en Kvinde, som Partilovene foreskriver. Resultatet var
blevet, at 7. Kreds havde vedtaget at opstille Fru Helga Larsen efter at
Rodemester Wengaard havde trukket sig tilbage. 8. Kreds, der egentlig
indehavde 4-Pladsen, havde erklæret sig villig til at rykke tilbage til 5. plads i
Søndre Storkreds. Derimod vilde det ikke være muligt at faa Plads til flere
kvindelige Kandidater paa Listerne ved dette Valg
• (Prot., Soc.dem., FU Kbhvn., 16.4.1920, min fremhævn.).
• Fra Anette Borchorst og Drude Dahlerup: Før og efter stemmeretten. Køn,
demoklrati g og velfærd. Forlaget Frydenlynd, 2015.