Et helt nyt dannelsesideal - Corporate Cultural Responsibility - oplæg af Chr...Michel Steen-Hansen
I Danmarks Biblioteksforening er vi igang med nyvalg til vores styrende organer. Det handler om kulturpolitik og derfor har vi også haft en del levende kulturpolitiske debatter rund om i landet, hvor vi har afholdt valgmøder i de enkelte regioner (valgresultatet offentligøres først senere)
På tre af møderne har Christian Have stået i spidsen for nogle særdeles livlige debatter. Hans fokus var på et nyt kulturelt ansvar, der ikke længere kun ligger hos det offentlige, men også hos private virksomheder, fonde og alle os andre. Målet er at skabe et nyt kulturelt dannelsesideal, et nyt aktivistisk kulturbegreb og nye kulturelle offentligt -private partnerskaber, der gennem direkte private kulturinvesteringer bevarer og aktualiserer vores kunst og kulturarv overalt i samfundet.
Det samme fokus har han i sin nyeste bog ”Ansvar eller anarki” .se mere på
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2014/01/der-er-mere-prestige-i-kulturpolitik.html
Styrk dine kompetencer til at kommunikere effektivt på tværs af kulturer, spørgeteknikker til aktiv lytning i en kulturelt ladet sammenhæng, kulturel erkendelse og selverkendelse, Interkulturel kommunikation - hvad og hvordan
Keynote fra Ledelsens Dag 21. november 2018 omkring digitalisering, AI og hvordan vi skal lære at navigere i ekstrem kompleksitet ved at styrke vores grundlæggende dannelse.
Et helt nyt dannelsesideal - Corporate Cultural Responsibility - oplæg af Chr...Michel Steen-Hansen
I Danmarks Biblioteksforening er vi igang med nyvalg til vores styrende organer. Det handler om kulturpolitik og derfor har vi også haft en del levende kulturpolitiske debatter rund om i landet, hvor vi har afholdt valgmøder i de enkelte regioner (valgresultatet offentligøres først senere)
På tre af møderne har Christian Have stået i spidsen for nogle særdeles livlige debatter. Hans fokus var på et nyt kulturelt ansvar, der ikke længere kun ligger hos det offentlige, men også hos private virksomheder, fonde og alle os andre. Målet er at skabe et nyt kulturelt dannelsesideal, et nyt aktivistisk kulturbegreb og nye kulturelle offentligt -private partnerskaber, der gennem direkte private kulturinvesteringer bevarer og aktualiserer vores kunst og kulturarv overalt i samfundet.
Det samme fokus har han i sin nyeste bog ”Ansvar eller anarki” .se mere på
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2014/01/der-er-mere-prestige-i-kulturpolitik.html
Styrk dine kompetencer til at kommunikere effektivt på tværs af kulturer, spørgeteknikker til aktiv lytning i en kulturelt ladet sammenhæng, kulturel erkendelse og selverkendelse, Interkulturel kommunikation - hvad og hvordan
Keynote fra Ledelsens Dag 21. november 2018 omkring digitalisering, AI og hvordan vi skal lære at navigere i ekstrem kompleksitet ved at styrke vores grundlæggende dannelse.
2. DISPOTION
Kultur
Hvad er kultur?
Tre tilgange til kultur
Komplekse kulturer
Ungdomskultur
Kulturmøder
Fordomme, stereotyper og
stigmatisering
Etniske grupper
Hvad er en Nation?
Nationalitet
Multikulturelle Europa
Kina stat
Medier
Medie definition
Medie historie
Tv mediet
Den 4. Statsmagt
Kritik af moderne medier
Sociale medier
• Ekstra noter
• Kerne begreber
3. HVAD ER KULTUR?
Begreb med mange betydninger
”Kultur eller civilisation er i sin videste etnografiske betydning, den komplekse
helhed, som inkluderer viden, tro, kunst, moral, lov, skik og alle andre evner og
vaner, som mennesket har tillagt sig som medlem af samfundet.”
Sagt af Edward BurnettTaylor (1870) antropolog.
Mange andre definitioner siden hen tager udgangspunkt i denne.
Alt andet end natur – Sagt af Bjarke :P
4. TRETILGANGETIL KULTUR
Tre teorier om tre forskellige dele af kulturen.
Social kapital
Hofstedes analysemodel
Feminine værdier over for maskuline
5. KAPITAL BEGREBER
Sociologen Pierre Bourdieu
Kultur er en central del af socialiseringsprocessen
Der findes forskellige former for kapital:
Økonomisk kapital
Social kapital
Kulturel kapital
Symbolsk kapital
6. HOFSTEDES ANALYSEMODEL
Teori om kultur i organisationer, men kan også bruges i samfund.
Magtdistance:
Stor magtdistance i en organisation, er når alle beslutninger bliver taget af ledelsen og
den almindelige arbejder ikke har noget eller meget at skulle have sagt.
Lille magtdistance i en organisation, er når beslutninger bliver diskuteret mere ligeligt
mellem chef og ansat. Den ansatte har mere indflydelse hvilket fører til nærdemokrati.
I Danmark finder man en meget lille magtdistance.
7. HOFSTEDES ANALYSEMODEL
Usikkerhedsundvigelse:
Usikkerhedsundvigelse er relateret til individets og samfundets usikkerhed og angst for det
ukendte.
Har man en høj usikkerhedsundvigelse, er organisationen præget af restriktioner, stramme
regler og procedurer. Den enkelte foretrækker klare arbejdsopgaver og detaljerede
instruktioner.
Har man en lav usikkerhedsundvigelse åbenhed over for nyt, stor omstillingsparathed og en
høj grad af innovation. Den enkelte foretrækker nye udfordringer og er ikke bange for at
improvisere.
I Danmark har man generelt lav usikkerhedsundvigelse i firmaerne. Men det menes at den
er ved at langsomt stige i samfundet.
8.
9. HOFSTEDES ANALYSEMODEL
Individualistisk eller kollektivistisk kultur?
Minder meget om værdierne i liberalisme og socialisme men ikke på et mindre
politisk plan. Kollektivisme og individualisme gælder mere som en
samfundsopfattelse.
De fleste asiatiske og latinamerikanske lande er kollektivistisk orienteret, mens
lande som USA og Storbritannien er kendetegnet ved en individualistisk
samfundsopfattelse.
10. FEMININEVÆRDIER OVER MASKULINE
Der er ikke tale om en kønsopdeling, men kønsrollerne og
socialnormer.
Feminine værdier:
De bløde værdier. Kendetegnes ved omsorg, gode sociale
relationer, solidaritet, beskedenhed, konfliktløsende,
kompromissøgende, har fokus på livskvalitet og økologi.
Maskuline værdier:
De hårde værdier , præstations- og konkurrenceorienterede,
ambitiøse, præget af beslutsomhed og med fokus på
økonomisk vækst og materialisme
Skandinavien har kendetegnede feminine værdier. Japan har
maskuline værdier.
11. KOMPLEKS KULTUR
Kultur plejede at tage udgangspunkt i idéer, værdier, regler og normer. Men i dag
er selv de begreber for snævre til at definere den moderne kultur.
Dynamisk kultur:
Moderne kulturer er sværere at definere. Med dynamisk kultur forsøger man at
tage højde for at der er nogen ting der betegnes som en del af kulturen samtidig
med at man kan være del af en kultur på mange måder. For en dynamisk kultur er
det også nemt at acceptere ændringer.
12. UNGDOMSKULTUR
Ungdomskultur er en kultur dyrket af unge.
Startede rigtigt i 1960’erne da normale unge fik penge til at have
fritid og hobbyer. Hvilket firmaerne fik færten af, så der blev nu
markedsført til de unge.
Teenageårene blev et nyt livsstadie.
Teenageårene var idealiseret fordi det mest handlede om oplevelser,
nydelse og sjov.
Teenagerne gjorde oprør imod forældrenes normer og fik deres
egne.
Rock ‘n’ roll blev symbol på ungdommen pga. musikken var oprørsk,
provokerende og antiautoritær i både lyd og tekst. Hvilket passet til
ungdomsoprøret der var i gang.
13. FORSKELLIGE UNGDOMSKULTURER
De store masser ar unge delte sig ud i subkulturer eller blev i
mainstream kulturen.
Årsagen til kulturene kan være ens holdninger, musiksmag,
tøjsmag, går op i samme sport, attitude osv.
Subkulturen betegnes som en gruppe af unge, der ikke så sig selv
være med i den dominerende kultur. (Hvilket er mainstream
kulturen)
Æstetiske markører er bestemte ydre kendetegn som tøj, musik,
sproglige udtryk eller andre synlige fænomener. Brugt til at
genkende medlemmer af subkulturerne
Nogle af disse kendetegn blev optaget af mainstream kulturen.
14. UNGDOMSKULTURER I SENMODERNE
SAMFUND
I dag er det svært at se forskel på subkultur og
mainstreamkultur.
Eks. På nuværende subkulturer; Hipsters, goths, veganere,
hiphop, skaters.
Mere individualisering.
Det gruppestyret menneske har forskellige roller (husk
psykologi) mennesket vil gerne socialisere sig og bliver derfor en
del af en subkultur for at få relationer.
I dag kan vi hurtigt og nemt skifte relationer og smag ud som
det passer os.
16. FORDOMME, STEREOTYPER OG
STIGMATISERING
• En fordom er en forudtaget mening om noget eller nogen. Fordomme vil oftest tage
udgangspunkt ved nogle generelle træk. Mens den enkeltes personlighedstræk er
uinteressant. Eks. blondiner er dumme og polakker er kriminelle.
Stereotyper:
Opfattelsen skal være almindelig udbredt
Den skal forblive stabil over en længere periode
Den karakteriserer individer i deres rollefunktion
Den er oftest negativ
Stigmatisering:
Tillægger andre mindre ønskværdige karaktertræk (negativt ladet). Eks. Med specialklasse.
17. ETNISKE GRUPPER
Etnicetet er et ord som tit bruges af medier, politisk debat og daglig tale
Etniske grupper defineres ud fra sprog og kultur(objektive kriterier) og ud fra den
indre fælles bevidsthed(subjektive kriterier)
Konflikter – det menes at det er etnicetet der i skyld i konflikter
18. HVAD ER EN NATION?
Adrian Hosting siger en nation er bygget på sproget – Man ser en nation ud fra det
sprog de skriver ikke det sprog de snakker.
I nyere tid bliver en nation anderkendt som en når andre lande anderkender den
som en.
19. NATIONAL IDENTITET
Anthony D. Smith er kommet op med disse 5 punkter:
Et historisk territorium eller hjemland
En fælles folkelig kultur
Fælles myter og historiske erindringer
Ens borgerrettigheder og borgerpligter for alle borgere
En national økonomi med fri bevægelighed inden for landets grænser
20. NATIONALSTATER
Der er 5 typer stater:
Nation-state – En nationalstat hvor man definerer sig ud fra nationen(island)
State-nation – Staten kommer først og danner nationen (USA)
Stat med nationale mindretal (Danmark,Tyskland)
To-statsmodel – statsbærende i mere end en stat (Nord – og Sydkorea)
Multinational stat – flere nationer er statsbærende, men en nation vil typisk
forsøge at være dominerende (Rusland)
21. NATIONALISME
Nationalismen er når man går op i et højere fællesskab sammen. I de tidligere
dage var det loyalitets fællesskabet til mornacen/Kongen.
Banal Nationalisme: En possitiv form for nationalisme. I Danmark bliver den set
igennem Dannebrog. Alle vil kendes ved den på en possitiv måde.
Ekstrem nationalisme: En tankegang hvor man vil gøre alt for at ens nation bliver
den bedste, også på bekostning af andre. Eksempel: Nazi-Tyskland
22. KIN-STATER
En kin-stat er den nationalitet som et mindretal føler sig knyttet til. Kin-staten kan
være et aktivt forhold eller et passivt forhold til mindretallet.
I Danmark har vi et meget aktivt forhold til det danske mindretal i Slesvig/Holsten.
Ukraine…
23. ETNISKE MINORITETSUNGE
Unge etniske danskere skal balancere de traditionelle normer og
traditioner med det senmorderne samfund og dets normer.
Den balancegang ender ud med mange minoritetsgrupper. Pga.
Identitetsdannelse.
Bruger forskellige strategier til balancegang
Mange identiteter
Link til bogen med forklaringer til de forskellige strategier og
identiteter
25. MEDIE DEFINITION
Medier defineres som teknologi, der formidler kommunikativt indhold fra en
afsender til en modtager, der kan være et individ.
Hvis der er til en stor gruppe mennesker er det et massemedie. Det er
massemedierne, der er de centrale for den politiske og samfundsmæssige
kommunikation.
Medie
26. HISTORIE IGEN…
Tidsperiode
Institutionel
karakter Type af medie Mediets rolle Mediets opgave
Frem til
1945/1960
Del af politisk
institution
Partipresse Redskab for parti Agitation
Fra 1900-tallet
og frem
Kulturinstitution Omnibuspresse
og traditionelle
public service-
medier
Kanal mellem
samfunds- og
kulturinstitutione
r og borgere
Repræsentation
og
afsenderorienteri
ng
Fra 1990'erne og
frem
Medieinstitution Moderniserede
public service- og
kommercielle
medier
Kontaktflade
mellem medie og
publikum
Service og
modtageroriente
ring
Fra 2000 og frem Mediehus, Brand Højt
moderniserede
holdningsmedier
Oplagstal,
målgruppemedie
Holdningsudvikli
ng
Avisernes udvikling
Omnibus betyder ”for alle”
27. TV MEDIET
I løbet af 1960'erne blev fjernsynet mere udbredt i
Danmark, og i 1965 bragte Danmarks Radio den
første tv-avis.
Oprettet som talerør fra staten til masserne,
udelukkende public service.
I dag er der flere kanaler og de er kommercielle
så de kæmper om seertal.
Fra starten og til nu er der sket et skift fra
afsender-orienteret til modtager-orienteret.
28. DEN 4. STATSMAGT
Der er 3 statsmagter i Danmark
Den dømmende magt - Domstolene
Den lovgivende magt – Folketinget
Den udøvende magt – Regeringen
Medier bliver kaldt den fjerde statsmagt fordi at de skal holde politikere i øret hvis de gør
noget forkert på nogen som helst måde.
Medierne bestemmer hvad der kommer ud og hvad der er spændende.
Pressen har ingen måde at kunne grænse de 3 andres magt.
29. KRITIK AF MODERNE MEDIER
Nu er der mange bløde nyheder, altså nyheder der tiltaler følelser og ikke så meget
samfundet. (Dyrenyheder, Kurt kom forbi osv.)
Mere generelt nyhedsbillede
Sensationer og konflikter opprioriteres.
Nyheder, der kræver en vis viden om et
område, eller at seeren fordyber sig i emnet
nedprioriteres
Kritikken: Medierne opstiller politik og økonomi
for simpelt, for at få historien til at lyde ”sexet”.
30. SOCIALE MEDIER
Sociale medier er kendetegnet ved, at alle kan
kommunikere med hinanden på kryds og tværs, men
samtidig også til mange på én gang.
Vi kan selv skabe medieindhold og distribuere det til
hinanden.
Internettet har skabt denne mulighed for sociale medier
Klassiske massemedier er blevet mere brugerinddragende.
De klassiske masse medier bruger også disse medier til at
få flere seer/ læsere.
32. EKSTRA NOTER – KULTUR DEFINITIONER
Forskellige kulturdefinitioner
Kultur består af en række kategorier som sociale organisationer, religion, økonomi m.m.
Kultur er social arv og traditioner, der videregives til fremtidige generationer
Kultur er tillært menneskelig adfærd, hverdagsliv
Kultur er idealer, værdier og livsregler
Kulturen er måden, hvorpå mennesker løser problemer i relation til deres omgivelser
Kultur er et kompleks af idéer og tillærte vaner, som forhindrer pludselige indskydelser og
adskiller mennesker fra dyr
Kultur består af et mønster af idéer, symboler og adfærd
Kultur er baseret på vilkårligt overdragede meninger, som deles af hele samfundet
33. EKSTRA NOTER – KULTUR
UNDERSØGELSER
Tager man udgangspunkt i det beskrivende kulturbegreb, bruger man både
kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder
I det komplekse kulturbegreb er intet givet på forhånd, og alt skal undersøges.
Her bruger man alene kvalitative metoder som feltarbejde og interviews.
I det komplekse kultur begreb har ingen kultur en homogen gruppe.
34. EKSTRA NOTER – MAGTDISTANCE
Lille magtdistance Stor magtdistance
Uligheder mellem mennesker bør reduceres til
et minimum.
Uligheder mellem mennesker forventes og ønskes.
Forældre behandler børnene som jævnbyrdige. Forældre lærer børnene lydighed.
Børn behandler forældrene som jævnbyrdige. Børn behandler forældrene med respekt.
Lærere er eksperter, der videregiver
upersonlige sandheder.
Lærere er guruer, der videregiver personlig visdom.
Elever behandler lærere som jævnbyrdige. Elever behandler lærerne med respekt.
Underordnede forventer at blive taget med på
råd.
Underordnede forventer at få at vide, hvad de skal gøre.
Privilegier og statussymboler er ikke velsete. Privilegier og statussymboler både forventes og er udbredte.
Magtfulde personer forsøger at virke mindre
magtfulde, end de er.
Magtfulde personer forsøger at virke så magtfulde som
muligt.
Magt er baseret på formel position, ekspertise
og evne til at belønne.
Magt er baseret på familie eller venner, karisma og evnen til
at anvende magt.
Decentralisering er udbredt. Centralisering er udbredt.
Religioner og filosofiske systemer lægger vægt
på lighed.
Religioner og filosofiske systemer lægger vægt på hierarki og
lagdeling.
Magtdistance vil kort sagt sige
de normer, folk har for, hvordan
forholdet er og bør være mellem
overordnede og underordnede
mennesker.
Er der lille magtdistance i en kultur,
vil det sige, at der ikke i
menneskenes adfærd vil blive gjort
stor forskel på overordnet og
underordnet, mens en
underordnet person i en kultur
med stor magtdistance vil opføre
sig med stor autoritetstro og
respekt over for en overordnet.
35. EKSTRA NOTER – KOLLEKTIVISME OG
INDIVIDUALISME
Kollektivisme Individualisme
Mennesker fødes ind i udvidede familier eller andre
gruppefællesskaber, der beskytter dem til gengæld
for loyalitet.
Alle opdrages til kun at sørge for sig selv og sin
nærmeste familie.
Identitet har basis i det sociale netværk, man
tilhører.
Identitet har basis i den enkelte.
Børn lærer at tænke i "vi"-form. Børn lærer at tænke i "jeg"-form.
Harmoni bør altid opretholdes, og direkte
konfrontationer undgås.
At sige sin mening er kendetegnende for et ærligt
menneske.
Kollektive interesser går forud for egeninteresser. Egeninteresser går forud for kollektive interesser.
Grupper griber ind i privatlivet. Enhver har ret til privatliv.
Holdninger er forudbestemt af
gruppemedlemsskabet.
Det forventes, at enhver har en personlig holdning.
Staten har en dominerende rolle i det økonomiske
system.
Staten har en tilbageholdende rolle i det
økonomiske system.
Et andet kulturelement handler
om forholdet mellem
individualisme og kollektivisme.
Det skal forstås sådan, at en
kultur med en høj grad af
individualisme sætter det enkelte
menneskes ret til privatliv og
selvbestemmelse højere end
fællesskabet, mens en kultur med
kollektivisme typisk sætter
fællesskabets behov højere end
det enkelte menneskes.
36. EKSTRA NOTER -SUBKULTUR OG
DELKULTUR
En delkultur er en kulturelt fællesskab, som eksisterer i harmoni med et samfunds
gældende kultur.
En subkultur identificerer sig ikke med kulturen i resten af samfundet og adskiller
sig med egne normer og æstetiske markører.
Eks på delkulturer er: læseklubber, fitnessklubber, sportsklubber.
Eks. på subkulturer er: Hiphoppere, autonome, christianitter, ungdomsbander.
37. EKSTRA NOTER - MEDIETEORIER
Kanyleteori
Kakkerlak-teori
Priming
Framing
Link i bogen der beskriver begreberne
38. KERNEBEGREBERTIL KULTUR OG
KULTURMØDER
Banal nationalisme
At føle tilhørsforhold og loyalitet over for nationen/nationalstaten.
Ekstrem nationalisme
Fremme egne nationale interesse for enhver pris
Etnicitet
Etniske grupper defineres ud fra sprog og kultur (objektive kriterier) og ud fra den indre fælles bevidsthed (subjektive
kriterier).
Etniske mindretal
Deres identitet ligger i det etniske. De gør ikke krav på et selvstændigt territorium, men identificerer sig ikke med
flertallet
Fordomme
Forudfattede generaliserende meninger typisk rettet mod grupper frem for individer.
39. KERNEBEGREBERTIL KULTUR OG
KULTURMØDER
Integration
(mellem personer af forskellig herkomst): Inddeles i tre idealtyper: pluralistisk integration, assimilation og
segregation
(mellem stater): Forandringsproces, hvor stater bliver en del af et større samarbejde som fx EU.
Nation
Et bevidst fællesskab med en klar fælles identitet. Den er geografisk afgrænset og kan bestå af flere
etniciteter. Er knyttet til jorden, men ikke nødvendigvis en stat.
Nationale mindretal
Har et andet nationalt tilhørsforhold end flertallet, føler sig sprogligt og kulturelt knyttet til en anden
nationalstat, end den de bor i.
Nationalstat
Adskilt fra omverdenen af landegrænser, legitimeres af statsmagten og de rettigheder, der er knyttet til
dens borgere.
Stereotyper
En gruppes unuancerede og standardiserede forventninger og forestillinger om en anden gruppe.
40. KERNEBEGREBERTIL KULTUR OG
KULTURMØDER
Økonomisk kapital
Er meget simpelt hvor mange penge du har.
Social kapital
Er de hvor mange og hvor gode relationer du har i den kultur. Plus hvor højt stillet de personer du har relationer til
selv er.
Kulturel kapital
Viden om de vigtige ting i den kultur du er i. Om du kan ”walk the walk and talk the talk”
Symbolsk kapital
En blanding af de andre værdier. Hvis nogen kigger på dig og du har en stor vennekreds omkring dig og har det
rigtige tøj på. Viser du stor social kapital og kulturel kapital, når det opfattes af andre er det så symbolsk
kapital
Stor magtdistance
I en organisation, er når alle beslutninger bliver taget af ledelsen og den almindelige arbejder ikke har noget eller
meget at skulle have sagt.
Lille magtdistance
I en organisation, er når beslutninger bliver diskuteret mere ligeligt mellem chef og ansat. Den ansatte har mere
indflydelse hvilket fører til nærdemokrati.
41. KERNEBEGREBERTIL KULTUR OG
KULTURMØDER
Nærdemokrati
Det er et begreb der dækker over at man tager demokratiske beslutninger i det miljø hvor problemet er. Så de
parter der tager beslutningen oftest også bliver påvirket af beslutningen.
Har man en Høj usikkerhedsundvigelse, er organisationen præget af restriktioner, stramme regler og procedurer.
Den enkelte foretrækker klare arbejdsopgaver og detaljerede instruktioner.
Har man en Lav usikkerhedsundvigelse åbenhed over for nyt, stor omstillingsparathed og en høj grad af
innovation. Den enkelte foretrækker nye udfordringer og er ikke bange for at improvisere.
Individualisme og Kollektivisme
Dynamisk kultur
Forklaring i bogen
Subkulturen
Betegnes som en gruppe af unge, der ikke så sig selv være med i den dominerende kultur. (Hvilket er mainstream
kulturen)
42. KERNEBEGREBERTIL KULTUR OG
KULTURMØDER
Æstetiske markører
Er bestemte ydre kendetegn som tøj, musik, sproglige udtryk eller andre synlige fænomener. Brugt til at genkende
medlemmer af subkulturer
Individualisering
Samfundsmæssig proces, der indebærer en nedbrydning af individets traditionelle bånd til familie, klasse og
fællesskaber, men også dannelsen af individet som social enhed med bestemte rettigheder og ansvar
Det gruppestyret menneske
Det er en social karakter. Er præget af kapitalisme, industrialisering og urbanisering; der er tale om stigende
påvirkning fra massemedier og kammeratgrupper, mens forældreindflydelsen er dalende. Der lægges vægt på
social følsomhed, relationer til andre og kommunikation.
Etniske grupper
Defineres ud fra sprog og kultur(objektive kriterier) og ud fra den indre fælles bevidsthed(subjektive kriterier)
43. KERNEBEGREBERTIL KULTUR OG
KULTURMØDER
Nationalismen
Er når man går op i et højere fællesskab sammen. I de tidligere dage var det loyalitets fællesskabet til
mornacen/Kongen.
Banal Nationalisme
En positiv form for nationalisme. I Danmark bliver den set igennem Dannebrog. Alle vil kendes ved den på en
positiv måde.
Ekstrem nationalisme
En tankegang hvor man vil gøre alt for at ens nation bliver den bedste, også på bekostning af andre. Eksempel:
Nazi-Tyskland
Kin stat
En Kin-stat er den nationalitet som et mindretal føler sig knyttet til. Kin-staten kan være et aktivt forhold eller et
passivt forhold til mindretallet.
Etnisk dansker
Et ungt menneske, der er født i Danmark og har danske forældre og bedsteforældre, er en etnisk dansker. Man
tilhører den danske kultur, race og/eller nationalitet.
44. KERNEBEGREBERTIL MEDIER
Partipresse
Aviser der repræsenterede de holdninger, man havde inden for den pågældende klasse og partier i Danmark.
Omnibus
Omnibus betyder "for alle" og hentyder til det forhold, at bl.a. den tekniske udvikling muliggjorde en hurtigere
trykning af aviserne, som dermed havde mulighed for at nå ud til en større og bredere del af befolkningen.
Agitation
Når man har tydelige holdninger til en politisk ideologi eller parti.
Afsender-orienteret og Modtager-orienteret
Sted i bogen
Bløde nyheder
Nyheder der tiltaler individets følelser og ikke så meget problemer i samfundet. (Dyrenyheder, Kurt kom forbi osv.)
Brugerinddragelse
Det handler om at inddrage borgerne i de beslutninger og afgørelser, der træffes samt at lade dem komme til orde.