Beredsskabschef Niels Pedersen regør for, hvorledes Morsø kommune tilrettelægger klimaindsatsen i forhold til bl.a. det overordnede strategiske niveau og landbruget.
Beredsskabschef Niels Pedersen regør for, hvorledes Morsø kommune tilrettelægger klimaindsatsen i forhold til bl.a. det overordnede strategiske niveau og landbruget.
Rene Nygaard, formand for medieudvalget, holdt denne præsentation den 4. februar 2009 på medieudvalgsmøde. Formålet er at få viden til ikke at kløjs i forholdende mellem klima og miljø, når det kommer til formidling.
Manual for frivillige økologiske efterafgrøder er en samling af viden om dyrkning af frivillige økologiske efterafgrøder. Det
er et fagligt område, der er stor interesse for, og som fortsat er i udvikling, da der hele tiden indsamles flere dyrkningserfaringer og mere viden om efterafgrøderne - dels om hver enkelt afgrøde, dels om det indbyrdes samspil mellem efterafgrøder i blandinger og effekterne af efterafgrøderne for
dyrkningsjorden og efterfølgende afgrøder. Formålet med manualen er at samle aktuel viden om frivillige efterafgrøder i økologisk landbrug, herunder give anbefalinger til valg af sorter og sammensætning af blandinger. Endvidere behandles
dyrkning, høst, miljømæssige effekter og økonomi. Manualen giver indblik i de mange muligheder, der er for at udnytte forskellige efterafgrøder optimalt i sædskiftet og derved få gavn af de fordele, de hver især kan bidrage med i økologisk planteavl - for jorden, planterne og udbyttet.
Rene Nygaard, formand for medieudvalget, holdt denne præsentation den 4. februar 2009 på medieudvalgsmøde. Formålet er at få viden til ikke at kløjs i forholdende mellem klima og miljø, når det kommer til formidling.
Manual for frivillige økologiske efterafgrøder er en samling af viden om dyrkning af frivillige økologiske efterafgrøder. Det
er et fagligt område, der er stor interesse for, og som fortsat er i udvikling, da der hele tiden indsamles flere dyrkningserfaringer og mere viden om efterafgrøderne - dels om hver enkelt afgrøde, dels om det indbyrdes samspil mellem efterafgrøder i blandinger og effekterne af efterafgrøderne for
dyrkningsjorden og efterfølgende afgrøder. Formålet med manualen er at samle aktuel viden om frivillige efterafgrøder i økologisk landbrug, herunder give anbefalinger til valg af sorter og sammensætning af blandinger. Endvidere behandles
dyrkning, høst, miljømæssige effekter og økonomi. Manualen giver indblik i de mange muligheder, der er for at udnytte forskellige efterafgrøder optimalt i sædskiftet og derved få gavn af de fordele, de hver især kan bidrage med i økologisk planteavl - for jorden, planterne og udbyttet.
Projektet Det Samfundsnyttige Landbrug har i dette katalog samlet en oversigt over de cases, der er omtalt i projektet. Casene er eksempler på, hvordan nye landbrugsmodeller kan løse en række af de udfordringer, som landbruget står over for. Inspirationskataloget er udarbejdet, så de enkelte cases kan læses uafhængigt af hinanden. De er til rådighed på hjemmesiden www.samfundsnyttigtlandbrug.dk og kan downloades hver for sig og sammen i inspirationskatalogets helhed.
1. 2
ENERGI
HENT VARMEN
I JORDEN
VIRKNING Solen opvarmer de
øvre jordlag. Denne solenergi
kan vha. et slangesystem og
en varmepumpe udtrækkes af
jorden hele året og anvendes til
varmt vand og opvarmning af
boligen. Bruger du jordvarme
til opvarmning, vil CO2-udled
ningen være 70-80 % lavere end
ved opvarmning med olie, natur-
gas eller elvarme. Den økono-
miske besparelse er 50-65 %.
ØKONOMI Investering på 120.000 kr. for et hus på 130 m2. Tilbage
betalingstiden er 10-12 år, hvis anlægget erstatter et nyere oliefyr. Du
kan søge hos dit elselskab om at få reduceret din elafgift.
I PRAKSIS På Karensminde på Djursland fik Mikkel Juhl Nielsen
etableret et jordvarmeanlæg med 1000 m slanger i 2016. Jordvarme
anlægget er kombineret med et mælkekølingssystem. Varmen
fra mælkekølingen og jordvarmeanlægget bruges pt. i stalden
og skal også tilsluttes stuehuset. I stalden erstatter det et ældre
mælkekølingssystem og et tilhørende højere elforbrug, mens det i
stuehuset erstatter et træpillefyr. Elforbruget til mælkekøling er fal-
det, og der forventes også en markant besparelse i stuehuset, både
økonomisk og klimamæssigt. Den samlede investering var 220.000
kr. for både jordvarmeanlægget og det nye mælkekølingssystem.
FAKTA Der skal bruges et jordareal på ca. 2-3 m2/m2 boligareal. Jord-
varme kan bedst betale sig, hvis huset er godt isoleret og har gulv-
varme eller ved nybyggeri. For hver kWh el du bruger, får du 3-5 kWh
varme igen. Jordvarme kan med fordel suppleres med en husstands-
vindmølle – den mængde el, varmepumpen forbruger til opvarm
ning, kan med fordel produceres herfra.
Jordareal hvorunder jordvarmeslanger
kan placeres. Foto: Mikkel Juhl Nielsen.
KOM I GANG Kontakt din energirådgiver eller EnergiTjenesten.
Se byggeriogenergi.dk og sparenergi.dk.
KLIMAEFFEKT: 5 TON CO2/ÅR KAN
SPARES, NÅR JORDVARME ERSTATTER ET ÆLDRE
OLIEFYR I ET GENNEMSNITLIGT STUEHUS