21
JORD OG PLANTER
NEDMULD
HALMEN
VIRKNING Når du efterlader hal­-
men på marken, vil 16 % af den
snittede mængde halm omdan­
nes til humus. Du sparer atmo-
sfæren for 3,7 kg CO2, hver gang
du binder ét kilo kulstof i jorden.
Gødningsværdien af halmen vil
som regel overstige den pris,
halmen kan indbringe ved salg.
Nedmuldning af halm øger kulstof-
bindingen i jorden. Foto Erik Kristensen.
ØKONOMI Alternativ værdi af halm og omkostninger til snitning må
påregnes. Værdien af halm udgør typisk 50 øre/kg. Omkostning til
snitning er ca. 75 kr./ha.
I PRAKSIS Erik Kristensen på Varhedegård ved Aulum snitter al sin
halm for at gøre sin sandjord mere frugtbar. Erik Kristensen har er-
faret, at halmen har stor betydning for jordens vandholdende evne
og for høstudbyttet. Frøgræs er hovedafgrøden på ejendommen,
og snittet halm fra frøgræsset fungerer godt til nedmuldning, idet
halmen dækker af for ukrudtet mellem afgrøderne og sikrer en ren
mark. Kravet er, at snitteren spreder halmen jævnt, og så gør brakslå-
ningsmaskinen også sit, når marken slås lige efter høst af dæksæden.
FAKTA Tør halm indeholder 85 % tørstof. Kulstofindholdet i halm ud-
gør 45 % af tørstofindholdet. Halmmængden i kilo fra en kornafgrøde
udgør 50-90 % af kerneudbyttet. Seksten procent af halmens kulstof
vil ind­lejres i humus. Det har ingen betydning på den langsigtede
kulstofindlejring i jorden fra halm, om halmen nedmuldes eller ef-
terlades på jorden. Dyrkning af langstrået korn vil øge den mængde
halm, der kan nedmuldes. F.eks. kan halmudbyttet i ølandshvede og
vårtriticale være op til 40 % højere end i andre korntyper.
KOM I GANG Kontakt din økologirådgiver.
KLIMAEFFEKT: 61 KG KULSTOF/HA BINDES I JORDEN
VED ET HALMUDBYTTE PÅ 1.000 KG/HA, SOM EFTERLADES
EFTER HØST, HVILKET SVARER TIL 226 KG CO2/HA