Jens Toftgaard, Odense Bys Museer - Billeder af byen
•Download as PPTX, PDF•
1 like•185 views
Oplæg ved LFF sommerseminar: En stor del af den byhistoriske forskning har de seneste årtier beskæftiget sig med byernes rum. Centrale spørgsmål er, hvordan byens udseende og indretning har spillet sammen med indbyggernes færden i og brug af byen? Fotografier er her en helt enestående kilde til at undersøge byrummets forandringer, der kun er dårligt og sporadisk dokumenteret i skriftligt kildemateriale. Med udgangspunkt i et ph.d.-projekt om forandringer i Odense, Aarhus og Aalborgs bymidte 1870-1970 diskuteres det fotografiske materiales muligheder og begrænsninger som historisk kilde.
Report
Share
Report
Share
Recommended
LFF vinterseminar 2024
Jydske Tidende og Kolding Folkeblad. Stadsarkivar Lene Wul, Kolding Stadsarkiv
Stadsarkivet har gennem årene modtaget flere store pressefotografsamlinger fra Jydske Tidende og Kolding Folkeblad/JydskeVestkysten fra perioden 1953 til 2014. Digitaliseringen og registreringen af dem har været gennemført løbende og sporadisk ud fra forskellige hensyn – både ophavsretsmæssige og ressourcemæssige. Forskellige forhold har imidlertid gjort det vanskeligt at lægge en overordnet og samlet digitaliserings- og formidlingsstrategi på trods af samlingernes aktualitet og efterspørgsel på dem.
LFF vinterseminar 2024
Fyens Stiftstidende. Stadsarkivar Johnny Wøllekær Odense Stadsarkiv
I 1998 modtog Odense Stadsarkiv 900.000 negativer fra Fyens Stiftstidende fra perioden 1953-1970. Registreringen er udelukkende foretaget af frivillige og ansatte under arbejdsmarkedspolitiske ordninger. Siden er negativsamlingen for årene 1970-1994 også afleveret og en del af samlingerne gjort tilgængelig på www.fynskebilleder.dk, en hjemmeside udviklet i samarbejde mellem avisen og arkivet.
LFF vinterseminar 2024
Nordjyske Medier/Aalborg Stiftstidende. Arkivar Anders Lykke Widt, Aalborg Stadsarkiv
Stadsarkivet har modtaget pressefotos fra en periode, der dækker 1970-2020. Afleveringen indeholder således både analoge og digitale billeder. Den nyere del af samlingen dækker hele Nordjylland. Arkivet vil dele erfaringer med at udvælge fra den omfangsrige digitale samling og fra de første steps med at inkludere frivillige i registreringen,
LFF vinterseminar 2024
DSM direktivet og implementeringen af det i dansk ophavsret
Merete Sanderhoff, Seniorrådgiver inden for digital museumspraksis, Statens Museum for Kunst
Folketinget vedtog i juni 2023 endelig at gennemføre den del af EU’s DSM-direktiv, (Digital Single Market)., der endnu ikke var blevet er en del af dansk lovgivning. Direktivet har overordnet til formål at modernisere og sikre den rigtige balance i ophavsretten, så den blandt andet følger den teknologiske udvikling. Hvad betyder det for kulturarvsinstitutionerne ? Har direktivet bragt forbedringer for håndteringen af den digitale kulturarv – ikke mindst for brugerne ?
LFF
Århus Stiftstidende. Arkivar Janne Marie Barslev. Aarhus Stadsarkiv Aarhus Stadsarkiv har siden 2012 arbejdet med at registrere og digitalisere pressefotografier fra Århus Stiftstidendes arkiv. Samlingen dækker perioden 1930-2000 og er inddelt i forskellige emne- og personkategorier. Indtil videre er det blevet til ca. 30.000 digitale billeder og over 100.000 registreringer. Et arbejde, der ikke kunne lade sig gøre uden frivillige.
LFF vinterseminar 2024
Randers Amtsavis. Stadsarkivar Tina Knudsen Jensen og arkivar Mathilde Storvang, Randers Stadsarkiv
I forbindelse med at Randers’ eneste tilbageværende daglige avis flyttede i 2017 fik stadsarkivet tilbud om at overtage avisens samling af papirfotos og negativer fra o. 1950 til 2000. De dækker geografisk Randers, Djursland og oplandet. Arkivets gruppe af frivillige arbejder med at identificere og registrere den store mængde af billeder.
Erindringsbio
Christine Bøge Lejre, projektleder ved DFI
ErindringsBio
På sitet Danmark på film arbejder vi løbende med nye målgrupper og med nye formidlingstiltag for at gøre kulturarven tilgængelig for alle. I Pilotprojektet ErindringsBio arbejder vi med at bruge film som afsæt for erindringer og samtaler for mennesker med demens og deres pårørende og plejepersonale. Hvordan udvikler man et tilbud til denne målgruppe, og hvordan spiller netop hverdagsbilleder ind som det helt rigtige afsæt for at tale om det levede liv.
Hvordan har fortiden set ud på film? Hvordan har virkeligheden set ud?
Hvordan har fortiden set ud på film? Hvordan har virkeligheden set ud?LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Katrine Madsbjerg, filmarkivar & historiker ved DFI
Hvordan har fortiden set ud på film? Hvordan har virkeligheden set ud?
Danmark på Film og Filminstituttet viser danskernes historie gennem levende billeder, men hvem har egentlig filmet sin egen hverdag? Kan alle se sig selv repræsenteret på film og hvordan samler man ind til formidlingssite af den karakter? De levende billeder kan spænde over tid og rum, som få andre historiske genstande, men hvordan må man egentlig vise dem? I oplægget vil der være eksempler fra det royale Danmark, det officielle Danmark og alle os andre, der ikke kan se os selv eller dem der ligner os på levende billeder nogle andre steder til en snak om hvordan hverdagen har set ud på film gennem de sidste 120 år.Recommended
LFF vinterseminar 2024
Jydske Tidende og Kolding Folkeblad. Stadsarkivar Lene Wul, Kolding Stadsarkiv
Stadsarkivet har gennem årene modtaget flere store pressefotografsamlinger fra Jydske Tidende og Kolding Folkeblad/JydskeVestkysten fra perioden 1953 til 2014. Digitaliseringen og registreringen af dem har været gennemført løbende og sporadisk ud fra forskellige hensyn – både ophavsretsmæssige og ressourcemæssige. Forskellige forhold har imidlertid gjort det vanskeligt at lægge en overordnet og samlet digitaliserings- og formidlingsstrategi på trods af samlingernes aktualitet og efterspørgsel på dem.
LFF vinterseminar 2024
Fyens Stiftstidende. Stadsarkivar Johnny Wøllekær Odense Stadsarkiv
I 1998 modtog Odense Stadsarkiv 900.000 negativer fra Fyens Stiftstidende fra perioden 1953-1970. Registreringen er udelukkende foretaget af frivillige og ansatte under arbejdsmarkedspolitiske ordninger. Siden er negativsamlingen for årene 1970-1994 også afleveret og en del af samlingerne gjort tilgængelig på www.fynskebilleder.dk, en hjemmeside udviklet i samarbejde mellem avisen og arkivet.
LFF vinterseminar 2024
Nordjyske Medier/Aalborg Stiftstidende. Arkivar Anders Lykke Widt, Aalborg Stadsarkiv
Stadsarkivet har modtaget pressefotos fra en periode, der dækker 1970-2020. Afleveringen indeholder således både analoge og digitale billeder. Den nyere del af samlingen dækker hele Nordjylland. Arkivet vil dele erfaringer med at udvælge fra den omfangsrige digitale samling og fra de første steps med at inkludere frivillige i registreringen,
LFF vinterseminar 2024
DSM direktivet og implementeringen af det i dansk ophavsret
Merete Sanderhoff, Seniorrådgiver inden for digital museumspraksis, Statens Museum for Kunst
Folketinget vedtog i juni 2023 endelig at gennemføre den del af EU’s DSM-direktiv, (Digital Single Market)., der endnu ikke var blevet er en del af dansk lovgivning. Direktivet har overordnet til formål at modernisere og sikre den rigtige balance i ophavsretten, så den blandt andet følger den teknologiske udvikling. Hvad betyder det for kulturarvsinstitutionerne ? Har direktivet bragt forbedringer for håndteringen af den digitale kulturarv – ikke mindst for brugerne ?
LFF
Århus Stiftstidende. Arkivar Janne Marie Barslev. Aarhus Stadsarkiv Aarhus Stadsarkiv har siden 2012 arbejdet med at registrere og digitalisere pressefotografier fra Århus Stiftstidendes arkiv. Samlingen dækker perioden 1930-2000 og er inddelt i forskellige emne- og personkategorier. Indtil videre er det blevet til ca. 30.000 digitale billeder og over 100.000 registreringer. Et arbejde, der ikke kunne lade sig gøre uden frivillige.
LFF vinterseminar 2024
Randers Amtsavis. Stadsarkivar Tina Knudsen Jensen og arkivar Mathilde Storvang, Randers Stadsarkiv
I forbindelse med at Randers’ eneste tilbageværende daglige avis flyttede i 2017 fik stadsarkivet tilbud om at overtage avisens samling af papirfotos og negativer fra o. 1950 til 2000. De dækker geografisk Randers, Djursland og oplandet. Arkivets gruppe af frivillige arbejder med at identificere og registrere den store mængde af billeder.
Erindringsbio
Christine Bøge Lejre, projektleder ved DFI
ErindringsBio
På sitet Danmark på film arbejder vi løbende med nye målgrupper og med nye formidlingstiltag for at gøre kulturarven tilgængelig for alle. I Pilotprojektet ErindringsBio arbejder vi med at bruge film som afsæt for erindringer og samtaler for mennesker med demens og deres pårørende og plejepersonale. Hvordan udvikler man et tilbud til denne målgruppe, og hvordan spiller netop hverdagsbilleder ind som det helt rigtige afsæt for at tale om det levede liv.
Hvordan har fortiden set ud på film? Hvordan har virkeligheden set ud?
Hvordan har fortiden set ud på film? Hvordan har virkeligheden set ud?LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Katrine Madsbjerg, filmarkivar & historiker ved DFI
Hvordan har fortiden set ud på film? Hvordan har virkeligheden set ud?
Danmark på Film og Filminstituttet viser danskernes historie gennem levende billeder, men hvem har egentlig filmet sin egen hverdag? Kan alle se sig selv repræsenteret på film og hvordan samler man ind til formidlingssite af den karakter? De levende billeder kan spænde over tid og rum, som få andre historiske genstande, men hvordan må man egentlig vise dem? I oplægget vil der være eksempler fra det royale Danmark, det officielle Danmark og alle os andre, der ikke kan se os selv eller dem der ligner os på levende billeder nogle andre steder til en snak om hvordan hverdagen har set ud på film gennem de sidste 120 år. Hverdagsfotos og ”rapid response”: Indsamling af fotos under coronapande...
Hverdagsfotos og ”rapid response”: Indsamling af fotos under coronapande...LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Bente Jensen, arkivar ved Aalborg Stadsarkiv
Hverdagsfotos og ”rapid response”: Indsamling af fotos under coronapandemien
Coronapandemien har betydet, at en del arkiver og museer spontant startede indsamling af fotos og dokumentation af den unikke situation. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Aalborg Stadsarkiv, hvor fokus har været på hverdagsfotos, diskuteres, hvordan kulturarvsinstitutionerne er rustede til at indsamle og kommunikere ved pludseligt opståede situationer, tragiske som lykkelige i en digital tidsalder? Har arkiver og museer den fornødne indsamlings infrastruktur og samarbejdsplatforme? Hvordan motiverer vi til samarbejde med omverdenen, sammen med dem, vi ønsker skal bidrage til indsamlingen? Family Living - The True Story
Elisabeth Boogh, donationskoordinator ved Kungliga Biblioteket i Stockholm
Family living – The True Story: att samla vardagens bilder från Facebook
Family Living – the true story är en grupp på Facebook där fler än 95.000 personer delar bilder av sina vardagsstökiga hem. Varför gör de det? Vilken vardag berättar bilderna om? Gruppens administratör jämför innehållet med ett fotoalbum. Men är det verkligen det? Kan en bilderna från en grupp på Facebook jämföras med familjens traditionella fotoalbum?
Hverdagens familiebillede i et historisk og nutidigt perspektiv
Hverdagens familiebillede i et historisk og nutidigt perspektivLFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Mette Sandbye, professor ved Københavns Universitet
Hverdagens familiebillede i et historisk og nutidigt perspektiv
Hvorfor er hverdagsfotografiet interessant, historisk og aktuelt? Hvad kan det fortælle? Hvordan udfordrer det forskningen og historieskrivningen? Og hvad implicerer den digitale udvikling af for de selvsamme spørgsmål? Zahra Mousavi, front-end udvikler & Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker, D...
Zahra Mousavi, front-end udvikler & Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker, D...LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Zahra Mousavi, front-end udvikler & Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker, Det Kgl. Bibliotek:
Det Kgl. Bibliotek har i forskellige projekter anvendt automatiserede processer i arbejdet med billeder i samlingen.Vi fortæller om erfaringerne med automatisk generering af metadata og med forskellige visualiseringsværktøjer og også om de mål, vi gerne vil nå i fremtiden, hvad billedbehandling og maskinlæring angår.Arran Rees, Lacking in context: cataloguing experiments with AI and photography
Arran Rees, Lacking in context: cataloguing experiments with AI and photographyLFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Arran Rees, Doctoral Researcher, University of Leeds
Lacking in context: cataloguing experiments with AI and photography. What are the potential benefits of using AI, specifically image recognition technology to catalogue cultural photographic collections? Can archives and museums trust this technology to record our cultural heritage? This paper unpacks the findings of an image recognition experiment using 50 photographs collected through the Nordic Collecting Social Photo project, arguing that the tools lack the ability to understand context, but could provide useful access widening metadata making the collections more accessible to online researchers.
Anton Stonor: Machine learning i arbejdet med SMKs nye onlinesamling
Anton Stonor: Machine learning i arbejdet med SMKs nye onlinesamlingLFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Anton Stonor, CTO, Strømlin: Anton Stoner vil fortælle om værdien af machine learning i arbejdet med SMKs nye onlinesamling, fx ved farveanalyse, automatisk sproganalyse af titler og automatiske relationer mellem værker ved billedanalyse. Desuden om at etablere en åben, agil platform, der gør det enkelt at udvikle hurtigt og forbedre samlingen næste gang en smart algoritme dukker op.Overblik over kunstig intelligens og digital billedanalyse
Overblik over kunstig intelligens og digital billedanalyseLFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Kim Steenstrup Pedersen, lektor, Image Section, Department of Computer Science, København Universitet
Overblik over kunstig intelligens og digital billedanalyse. For øjeblikket sker der en rivende udvikling indenfor kunstig intelligens og især inden for analyse af digitale billeder og film. Vi ser jævnlige historier i pressen om nye fantastiske gennembrud indenfor kunstig intelligens (en del af disse historier udspringer fra store virksomheder som Google, Facebook og Amazon). Det er nærliggende at spørge – kan jeg anvende kunstig intelligens på min billedsamling? I dette foredrag vil jeg give et overblik over hvad kunstig intelligens og digital billedanalyse er og hvad det kan anvendes til. Jeg vil også give et indblik i styrker og svagheder ved eksisterende metoder og specielt hvad man skal være opmærksom på hvis man ønsker at anvende kunstig intelligens på sine billedsamlinger. Hvordan starter man et frivilligdrevet digitaliseringsværksted? Og hvad sker...
Hvordan starter man et frivilligdrevet digitaliseringsværksted? Og hvad sker...LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Jeppe Christensen, arkivar / KBH.’s Stadsarkiv – Hvordan starter man et frivilligdrevet digitaliseringsværksted? Og hvad sker der nu hvor Storm20 er lukket?
Forenings- og familiearkiver går tabt. Viden om bevaring og digitalisering er ikke- eksisterende, eller i bedste fald begrænset blandt private og frivillige. For at imødekomme denne udfordring startede Historie & Kunst et digitaliseringsværksted i Storm20. Hvordan går de frivilliges teknikfascination og kammeratlige fællesskab i spænd med at hjælpe folk, der kommer ind fra gaden og gerne vil bevare deres familie- og foreningsarkiver. Kort sagt hvordan lykkedes det at opbygge og drive et værksted med frivillige superbrugere for begrænsede midler.ABA AV samling
Christopher Hansen / Arbejdermuseet – Gennemgang af arkivets filmsamling – hvad gjorde vi, og hvilke problemstillinger mødte os?
Arbejdermuseet & ABA har igennem årene opbygget en større filmsamling bestående af mange forskellige formater med meget forskelligt indhold. En stor del af filmene er tilgået arkivet sammen med øvrige arkivafleveringer, og aldrig blevet registreret eller behandlet tilbundsgående. I oplægget vil Christopher Hansen fortælle om, hvordan udredningen af filmsamling er forgået, hvilke erfaringer der undervejs er blevet gjort ift. nedbrydningen og bevaringen af de forskellige filmformater, og hvilke problemstillinger der melder sig i forhold til digitalisering.”
Digitalisering i Odense
Rasmus Willaing Lock, arkivar / Odense Bys Museer – Oprettelse af et digitaliseringsværksted – hvad skal vi prioritere at digitalisere?
I 2010 afsatte Odense Kommune midler til at støtte arbejdet med digitalisering af kommunens 15 lokalarkivers samlinger. Det fremgik af budgetforligsteksten, at arbejdet skulle foregå i et ”digitaliseringsværksted”, hvor arkivernes frivillige medarbejdere selv kunne stå for en del af arbejdet. Dette værksted blev efterfølgende placeret hos Odense Stadsarkiv. Rasmus fortæller om de overvejelser og prioriteringer, der blev gjort – hvad skal digitaliseres af bevaringshensyn og hvad skal digitaliseres af formidlingshensyn. Og hvad der sker, når man samtidig levere ydelser til andre ABM-institutioner.
Anvendelse af digitaliseret filmmateriale som kilder.
Anvendelse af digitaliseret filmmateriale som kilder.LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Rasmus Falk, arkivar / Aalborg Stadsarkiv – Anvendelse af digitaliseret filmmateriale som kilder.
Bevaring er godt men temmelig formålsløst, hvis materialet ikke bringes i anvendelse. Oplægget tager udgangspunkt i vores vanskeligheder med at fremfinde enkelte sekvenser i digitaliseret filmmateriale, hvordan vi har anvendt (og fremadrettet vil anvende) allerede eksisterende metadata til at skabe indgange og søgemuligheder i materialet. Afsættet er to videosamlinger: Byrådsmøder fra Aalborg Kommune (1997 -) og den lokale tv kanal, TV-Aalborgs, daglige nyhedsudsendelser fra 1980erne.Giv filmen det rigtige efterliv, filmevaring
Mikael Braae, filmarkivar / DFI – Optimér filmens efterliv.
Om de nødvendige etiske valg i restaurering og bevaring.
Film er en kompliceret kunstart, når det kommer til bevaring. Der kræves mange individuelle vurderinger og valg – både når man skal fylde i kølebokse, og når man skal til at digitalisere filmmaterialerne. På DFI har vi klare indsamlingsparametre, der dog ofte udfordres, når vi dykker ned i materialerne. Hvad kan og bør vi gøre ved det tilgængelige materiale? Og næsten mere væsentligt – hvad må vi ikke?
Fysisk filmbevaring - historisk
Jesper Stub Johnsen, bevaringschef / Nationalmuseet – Et tur ned af Memory Lane med et tilbageblik på DFI’s filmarkiv i Bagsværd, de bevaringsmæssige udfordringer der og hvad vi gjorde ved det!
”Der har vi jo den dyre dreng fra DFI!” lød ordene, da jeg sammen med DFI’s daværende direktør Henning Camre blev budt velkommen en tidlig morgen, da vi var kaldt til møde i Kulturministeriet for at redegøre for, hvorfor det var nødvendigt, vigtigt og rationelt at bygge et nyt filmarkiv. Med et lille afsluttende blik på kvaliteten af DFI’s filmarkiv (data fra 2012) og de senere konsekvenser for Nationalmuseets holdning til bevaring af egen filmsamling.
Filmbevaring og Digitalisering
Thomas Christensen, museumsinspektør / DFI – Bevaringsmæssige og tekniske aspekter fra den analoge film til den digitale fil.
DFIs målsætning om minimum 500-års bevaringshorisont kræver BÅDE en analog og digital strategi, der følger international ”best practice.” Analoge film kan bevares passivt med meget lang tidhorisont. Den parallelle digitale bevaring fordrer en endnu dyrere aktiv bevaringsindsats, med løbende aktiv migrering og monitorering af store datamængder. Hvordan griber man det an med begrænset økonomi og begrænsede ressourcer?
Anna Dahlgren, Metadataens politik.
Anna Dahlgren, professor i kunstvidenskab Stockholm Universitet: Metadataens politik. Kulturarvsinstitutionernas bildmetadata produceras är avgörande inte bara för vår förståelse av historiska epoker utan även av samtidens skeenden och aktörer. I ett nyligen startat forskningsprojekt undersöker vi denna metadatans politik genom att titta på praktiker och regelverk i de gränssnitt där kulturarvsinstitutionernas bildsamlingar metadata skapas och dess vidare implikationer och utmaningar.
Hans Dam: Drømmen om perfekte metadata.
Hans Dam, professor på Institut for Informationsstudier, KU: Drømmen om perfekte metadata. Oplægget præsenterer forskellige forståelser af kulturarvsinstitutioners metadata i en teoretisk såvel som historisk optik. Det sker i et forsøg på at udforske, på den ene side, betydningen af stabile metadata og, på den anden side, metadatas indflydelse på genstandens betydning.
Signe Trolle Gronemann, Københavns Stadsarkiv: Brugerne som medskabere af met...
Signe Trolle Gronemann, Københavns Stadsarkiv: Brugerne som medskabere af met...LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Signe Trolle Gronemann, Københavns Stadsarkiv: Brugerne som medskabere af metadata – motiv- og geotagging på kbhbilleder.dk. Siden oktober 2017 har brugerne af sitet kbhbilleder.dk bidraget med deres viden om Københavns historie og steder og på den måde forbedret registreringen af de fotografiske samlinger.Bodil Qvistgaard, Nationalmuseet: Genvej til dine arkivdata.
Bodil Qvistgaard, Nationalmuseet: Genvej til dine arkivdata.LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Bodil Qvistgaard, Nationalmuseet: Genvej til dine arkivdata. Eksemplet er Nationalmuseets Dagbogsprojekt. Ved hjælp af tilgængelige teknologier kombineres fuldtekstanalyse med enkle sæt af demografiske og stedbaserede data, som giver en hurtig genvej til et meget stort materiale.Anders Klindt Myrvoll, Netarkivet, Det Kongelige. Bibliotek: Billeder og met...
Anders Klindt Myrvoll, Netarkivet, Det Kongelige. Bibliotek: Billeder og met...LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Anders Klindt Myrvoll, Netarkivet, Det Kongelige. Bibliotek: Billeder og metadata i netarkiver. Billledesøgninger ud fra GPS-placering ved brug af EXIF meta-data og søgning ved upload af billeder. Netarkivet på Det Kgl. Bibliotek er et lukket arkiv. Derfor skal vi se på åbne arkiver fra Ungarn og Grækenland der har brugt Det Kgl. Biblioteks nyudviklede prototype open source kode, SolrWayback, som adgangsløsning til deres webarkiver, herunder billeddata.More Related Content
More from LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Hverdagsfotos og ”rapid response”: Indsamling af fotos under coronapande...
Hverdagsfotos og ”rapid response”: Indsamling af fotos under coronapande...LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Bente Jensen, arkivar ved Aalborg Stadsarkiv
Hverdagsfotos og ”rapid response”: Indsamling af fotos under coronapandemien
Coronapandemien har betydet, at en del arkiver og museer spontant startede indsamling af fotos og dokumentation af den unikke situation. Med udgangspunkt i erfaringerne fra Aalborg Stadsarkiv, hvor fokus har været på hverdagsfotos, diskuteres, hvordan kulturarvsinstitutionerne er rustede til at indsamle og kommunikere ved pludseligt opståede situationer, tragiske som lykkelige i en digital tidsalder? Har arkiver og museer den fornødne indsamlings infrastruktur og samarbejdsplatforme? Hvordan motiverer vi til samarbejde med omverdenen, sammen med dem, vi ønsker skal bidrage til indsamlingen? Family Living - The True Story
Elisabeth Boogh, donationskoordinator ved Kungliga Biblioteket i Stockholm
Family living – The True Story: att samla vardagens bilder från Facebook
Family Living – the true story är en grupp på Facebook där fler än 95.000 personer delar bilder av sina vardagsstökiga hem. Varför gör de det? Vilken vardag berättar bilderna om? Gruppens administratör jämför innehållet med ett fotoalbum. Men är det verkligen det? Kan en bilderna från en grupp på Facebook jämföras med familjens traditionella fotoalbum?
Hverdagens familiebillede i et historisk og nutidigt perspektiv
Hverdagens familiebillede i et historisk og nutidigt perspektivLFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Mette Sandbye, professor ved Københavns Universitet
Hverdagens familiebillede i et historisk og nutidigt perspektiv
Hvorfor er hverdagsfotografiet interessant, historisk og aktuelt? Hvad kan det fortælle? Hvordan udfordrer det forskningen og historieskrivningen? Og hvad implicerer den digitale udvikling af for de selvsamme spørgsmål? Zahra Mousavi, front-end udvikler & Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker, D...
Zahra Mousavi, front-end udvikler & Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker, D...LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Zahra Mousavi, front-end udvikler & Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker, Det Kgl. Bibliotek:
Det Kgl. Bibliotek har i forskellige projekter anvendt automatiserede processer i arbejdet med billeder i samlingen.Vi fortæller om erfaringerne med automatisk generering af metadata og med forskellige visualiseringsværktøjer og også om de mål, vi gerne vil nå i fremtiden, hvad billedbehandling og maskinlæring angår.Arran Rees, Lacking in context: cataloguing experiments with AI and photography
Arran Rees, Lacking in context: cataloguing experiments with AI and photographyLFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Arran Rees, Doctoral Researcher, University of Leeds
Lacking in context: cataloguing experiments with AI and photography. What are the potential benefits of using AI, specifically image recognition technology to catalogue cultural photographic collections? Can archives and museums trust this technology to record our cultural heritage? This paper unpacks the findings of an image recognition experiment using 50 photographs collected through the Nordic Collecting Social Photo project, arguing that the tools lack the ability to understand context, but could provide useful access widening metadata making the collections more accessible to online researchers.
Anton Stonor: Machine learning i arbejdet med SMKs nye onlinesamling
Anton Stonor: Machine learning i arbejdet med SMKs nye onlinesamlingLFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Anton Stonor, CTO, Strømlin: Anton Stoner vil fortælle om værdien af machine learning i arbejdet med SMKs nye onlinesamling, fx ved farveanalyse, automatisk sproganalyse af titler og automatiske relationer mellem værker ved billedanalyse. Desuden om at etablere en åben, agil platform, der gør det enkelt at udvikle hurtigt og forbedre samlingen næste gang en smart algoritme dukker op.Overblik over kunstig intelligens og digital billedanalyse
Overblik over kunstig intelligens og digital billedanalyseLFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Kim Steenstrup Pedersen, lektor, Image Section, Department of Computer Science, København Universitet
Overblik over kunstig intelligens og digital billedanalyse. For øjeblikket sker der en rivende udvikling indenfor kunstig intelligens og især inden for analyse af digitale billeder og film. Vi ser jævnlige historier i pressen om nye fantastiske gennembrud indenfor kunstig intelligens (en del af disse historier udspringer fra store virksomheder som Google, Facebook og Amazon). Det er nærliggende at spørge – kan jeg anvende kunstig intelligens på min billedsamling? I dette foredrag vil jeg give et overblik over hvad kunstig intelligens og digital billedanalyse er og hvad det kan anvendes til. Jeg vil også give et indblik i styrker og svagheder ved eksisterende metoder og specielt hvad man skal være opmærksom på hvis man ønsker at anvende kunstig intelligens på sine billedsamlinger. Hvordan starter man et frivilligdrevet digitaliseringsværksted? Og hvad sker...
Hvordan starter man et frivilligdrevet digitaliseringsværksted? Og hvad sker...LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Jeppe Christensen, arkivar / KBH.’s Stadsarkiv – Hvordan starter man et frivilligdrevet digitaliseringsværksted? Og hvad sker der nu hvor Storm20 er lukket?
Forenings- og familiearkiver går tabt. Viden om bevaring og digitalisering er ikke- eksisterende, eller i bedste fald begrænset blandt private og frivillige. For at imødekomme denne udfordring startede Historie & Kunst et digitaliseringsværksted i Storm20. Hvordan går de frivilliges teknikfascination og kammeratlige fællesskab i spænd med at hjælpe folk, der kommer ind fra gaden og gerne vil bevare deres familie- og foreningsarkiver. Kort sagt hvordan lykkedes det at opbygge og drive et værksted med frivillige superbrugere for begrænsede midler.ABA AV samling
Christopher Hansen / Arbejdermuseet – Gennemgang af arkivets filmsamling – hvad gjorde vi, og hvilke problemstillinger mødte os?
Arbejdermuseet & ABA har igennem årene opbygget en større filmsamling bestående af mange forskellige formater med meget forskelligt indhold. En stor del af filmene er tilgået arkivet sammen med øvrige arkivafleveringer, og aldrig blevet registreret eller behandlet tilbundsgående. I oplægget vil Christopher Hansen fortælle om, hvordan udredningen af filmsamling er forgået, hvilke erfaringer der undervejs er blevet gjort ift. nedbrydningen og bevaringen af de forskellige filmformater, og hvilke problemstillinger der melder sig i forhold til digitalisering.”
Digitalisering i Odense
Rasmus Willaing Lock, arkivar / Odense Bys Museer – Oprettelse af et digitaliseringsværksted – hvad skal vi prioritere at digitalisere?
I 2010 afsatte Odense Kommune midler til at støtte arbejdet med digitalisering af kommunens 15 lokalarkivers samlinger. Det fremgik af budgetforligsteksten, at arbejdet skulle foregå i et ”digitaliseringsværksted”, hvor arkivernes frivillige medarbejdere selv kunne stå for en del af arbejdet. Dette værksted blev efterfølgende placeret hos Odense Stadsarkiv. Rasmus fortæller om de overvejelser og prioriteringer, der blev gjort – hvad skal digitaliseres af bevaringshensyn og hvad skal digitaliseres af formidlingshensyn. Og hvad der sker, når man samtidig levere ydelser til andre ABM-institutioner.
Anvendelse af digitaliseret filmmateriale som kilder.
Anvendelse af digitaliseret filmmateriale som kilder.LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Rasmus Falk, arkivar / Aalborg Stadsarkiv – Anvendelse af digitaliseret filmmateriale som kilder.
Bevaring er godt men temmelig formålsløst, hvis materialet ikke bringes i anvendelse. Oplægget tager udgangspunkt i vores vanskeligheder med at fremfinde enkelte sekvenser i digitaliseret filmmateriale, hvordan vi har anvendt (og fremadrettet vil anvende) allerede eksisterende metadata til at skabe indgange og søgemuligheder i materialet. Afsættet er to videosamlinger: Byrådsmøder fra Aalborg Kommune (1997 -) og den lokale tv kanal, TV-Aalborgs, daglige nyhedsudsendelser fra 1980erne.Giv filmen det rigtige efterliv, filmevaring
Mikael Braae, filmarkivar / DFI – Optimér filmens efterliv.
Om de nødvendige etiske valg i restaurering og bevaring.
Film er en kompliceret kunstart, når det kommer til bevaring. Der kræves mange individuelle vurderinger og valg – både når man skal fylde i kølebokse, og når man skal til at digitalisere filmmaterialerne. På DFI har vi klare indsamlingsparametre, der dog ofte udfordres, når vi dykker ned i materialerne. Hvad kan og bør vi gøre ved det tilgængelige materiale? Og næsten mere væsentligt – hvad må vi ikke?
Fysisk filmbevaring - historisk
Jesper Stub Johnsen, bevaringschef / Nationalmuseet – Et tur ned af Memory Lane med et tilbageblik på DFI’s filmarkiv i Bagsværd, de bevaringsmæssige udfordringer der og hvad vi gjorde ved det!
”Der har vi jo den dyre dreng fra DFI!” lød ordene, da jeg sammen med DFI’s daværende direktør Henning Camre blev budt velkommen en tidlig morgen, da vi var kaldt til møde i Kulturministeriet for at redegøre for, hvorfor det var nødvendigt, vigtigt og rationelt at bygge et nyt filmarkiv. Med et lille afsluttende blik på kvaliteten af DFI’s filmarkiv (data fra 2012) og de senere konsekvenser for Nationalmuseets holdning til bevaring af egen filmsamling.
Filmbevaring og Digitalisering
Thomas Christensen, museumsinspektør / DFI – Bevaringsmæssige og tekniske aspekter fra den analoge film til den digitale fil.
DFIs målsætning om minimum 500-års bevaringshorisont kræver BÅDE en analog og digital strategi, der følger international ”best practice.” Analoge film kan bevares passivt med meget lang tidhorisont. Den parallelle digitale bevaring fordrer en endnu dyrere aktiv bevaringsindsats, med løbende aktiv migrering og monitorering af store datamængder. Hvordan griber man det an med begrænset økonomi og begrænsede ressourcer?
Anna Dahlgren, Metadataens politik.
Anna Dahlgren, professor i kunstvidenskab Stockholm Universitet: Metadataens politik. Kulturarvsinstitutionernas bildmetadata produceras är avgörande inte bara för vår förståelse av historiska epoker utan även av samtidens skeenden och aktörer. I ett nyligen startat forskningsprojekt undersöker vi denna metadatans politik genom att titta på praktiker och regelverk i de gränssnitt där kulturarvsinstitutionernas bildsamlingar metadata skapas och dess vidare implikationer och utmaningar.
Hans Dam: Drømmen om perfekte metadata.
Hans Dam, professor på Institut for Informationsstudier, KU: Drømmen om perfekte metadata. Oplægget præsenterer forskellige forståelser af kulturarvsinstitutioners metadata i en teoretisk såvel som historisk optik. Det sker i et forsøg på at udforske, på den ene side, betydningen af stabile metadata og, på den anden side, metadatas indflydelse på genstandens betydning.
Signe Trolle Gronemann, Københavns Stadsarkiv: Brugerne som medskabere af met...
Signe Trolle Gronemann, Københavns Stadsarkiv: Brugerne som medskabere af met...LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Signe Trolle Gronemann, Københavns Stadsarkiv: Brugerne som medskabere af metadata – motiv- og geotagging på kbhbilleder.dk. Siden oktober 2017 har brugerne af sitet kbhbilleder.dk bidraget med deres viden om Københavns historie og steder og på den måde forbedret registreringen af de fotografiske samlinger.Bodil Qvistgaard, Nationalmuseet: Genvej til dine arkivdata.
Bodil Qvistgaard, Nationalmuseet: Genvej til dine arkivdata.LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Bodil Qvistgaard, Nationalmuseet: Genvej til dine arkivdata. Eksemplet er Nationalmuseets Dagbogsprojekt. Ved hjælp af tilgængelige teknologier kombineres fuldtekstanalyse med enkle sæt af demografiske og stedbaserede data, som giver en hurtig genvej til et meget stort materiale.Anders Klindt Myrvoll, Netarkivet, Det Kongelige. Bibliotek: Billeder og met...
Anders Klindt Myrvoll, Netarkivet, Det Kongelige. Bibliotek: Billeder og met...LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film
Anders Klindt Myrvoll, Netarkivet, Det Kongelige. Bibliotek: Billeder og metadata i netarkiver. Billledesøgninger ud fra GPS-placering ved brug af EXIF meta-data og søgning ved upload af billeder. Netarkivet på Det Kgl. Bibliotek er et lukket arkiv. Derfor skal vi se på åbne arkiver fra Ungarn og Grækenland der har brugt Det Kgl. Biblioteks nyudviklede prototype open source kode, SolrWayback, som adgangsløsning til deres webarkiver, herunder billeddata.More from LFF - Landsforeningen til bevaring af foto og film (20)
Hverdagsfotos og ”rapid response”: Indsamling af fotos under coronapande...
Hverdagsfotos og ”rapid response”: Indsamling af fotos under coronapande...
Hverdagens familiebillede i et historisk og nutidigt perspektiv
Hverdagens familiebillede i et historisk og nutidigt perspektiv
Zahra Mousavi, front-end udvikler & Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker, D...
Zahra Mousavi, front-end udvikler & Mette Kia Krabbe Meyer, seniorforsker, D...
Arran Rees, Lacking in context: cataloguing experiments with AI and photography
Arran Rees, Lacking in context: cataloguing experiments with AI and photography
Anton Stonor: Machine learning i arbejdet med SMKs nye onlinesamling
Anton Stonor: Machine learning i arbejdet med SMKs nye onlinesamling
Overblik over kunstig intelligens og digital billedanalyse
Overblik over kunstig intelligens og digital billedanalyse
Hvordan starter man et frivilligdrevet digitaliseringsværksted? Og hvad sker...
Hvordan starter man et frivilligdrevet digitaliseringsværksted? Og hvad sker...
Anvendelse af digitaliseret filmmateriale som kilder.
Anvendelse af digitaliseret filmmateriale som kilder.
Signe Trolle Gronemann, Københavns Stadsarkiv: Brugerne som medskabere af met...
Signe Trolle Gronemann, Københavns Stadsarkiv: Brugerne som medskabere af met...
Bodil Qvistgaard, Nationalmuseet: Genvej til dine arkivdata.
Bodil Qvistgaard, Nationalmuseet: Genvej til dine arkivdata.
Anders Klindt Myrvoll, Netarkivet, Det Kongelige. Bibliotek: Billeder og met...
Anders Klindt Myrvoll, Netarkivet, Det Kongelige. Bibliotek: Billeder og met...
Jens Toftgaard, Odense Bys Museer - Billeder af byen
- 1. Billeder af byen Udforskningen af centrale byrum 1870-1970 Jens Toftgaard Kulturarvschef, ph.d. Odense Bys Museer
Editor's Notes
- Ph.d-projekt Interesse for byens centrum og hvordan det blev forandret fra 1870-1970 – Odense, Aarhus og Aalborg – mest billeder fra Odense i dag Byens rum – som et fysisk rum og som et rum af meninger – skabt i en hverdagspraksis – afviger derfra Nøglebegreber – fysiske forandringer – brug af rummet – forbrug – trafik – særlige begivenheder/særligt byrum/iscenesættelse – nat og dag – Perioden fra 1870 til 1970 – præmisser – professionelle fotografer, fotografere byrum, gør det som oftest af en bestemt grund (kommerciel i centrum), upersonlig, begivenheds-/pressefoto
- De ældste bybilleder 1860 Butikker og butiksfacader – udstillingsvinduet Gadelys og rendesten - brolægning
- Butikker med store butiksruder – gadebelysning
- Mennesker er spøgelser – nedrivning – for at give plads til en bank – gode penge at tjene
- Mennesker med – stor elektrisk lampe Udstilling af det der ikke kan ses – kaffemøller Ekspeditrice – ung frøken
- Udstilling af så meget som muligt
- Butiksruder – genskin – og varerne fordærves/skades – nødvendigt med markiser
- Butiksrudens dragende kraft
- Gågade – gaden som en dagligstue – fuldt møbleret
- Trafik – af gående, cyklende og sporvognen
- Sted hvor hele byen mødes Der hvor man går uden ærinde Tjene penge på mange msk
- Tjene penge på forbipasserende Reklamer og spisesedler henvendt til personer i det offentlige rum på farten
- Trafik – bilen melder sin ankomst – billøb i 1907
- gadegennebrud
- Trafikkaos – billeder optaget af byplanafdelingen for at vise problemer med at busser passerer hinanden i Vestergade
- Omskabelse af byrummet på bilernes præmisser Modernes kontorbyggeri
- Bilens infrastruktur i centrum – tankstation, værksted og underjordisk parkering – og overjordisk!
- Flere parkeringspladser - nedrivning
- Særlige byrum – optog og processioner – skrevet bog om optog i københavn 1870-1900 – desværre ikke nogen billeder – fra Odense i 1900-tallet Spændende - veteraner
- Byens spidser i skyttelavet
- Socialdemokratisk optog – en nøgle til anerkendelse i 1800-tallet – i mellemkrigstiden soc.dem. I Odense har det svært
- Marginale grupper – polsk og katolsk optog i anledning af en religiøs højtid
- Hvordan ser byen ud om aftenen og natten Belysning – gasværk fra 1853, elværk fra 1890 – især El betydning for butksbelysning – ikke så farligt som gas
- Neon – aviser med lys – i øvrigt butiksvinduer – byen er levende om aftenen – mange går i biografen i 1950’erne
- Butikkerne i centrum er oplyst om natten – her nærmest kunstnerisk
- Fotografier af byen – hvad kan billederne?