Hvilke kønsforståelser hverdagssexisme er udtryk for. Hvilken kultur, der understøtter sexisme. Hvordan kulturen afspejles i normer og adfærd.

1. HVERDAGSSEXISME
SOM FÆNOMEN I
DAGENS DANMARK
©ULLA TORNEMAND 2015 1

2. Sexisme på mediedagsordenen
©ULLA TORNEMAND 2015 2

3. Eksempler på hverdagssexisme
”Jeg venter på bussen på vej hjem fra gymnasiet, og
pludselig kommer en stor mand hen, og rager mig i
skridtet. Jeg slår ham, og råber ad ham - han reagerer
bare ved at grine og glo hånligt på mig. Der er flere
mennesker til stede, som ser overgrebet, og de
reagerer ved at kigge den anden vej.”
”Min kæreste er mandlig sygeplejerske og oplever
jævnligt, at patienter og samarbejdspartnere
henvender sig først og fremmest til ham, så han må
henvise videre til den (kvindelige) læge.”
”På min arbejdsplads i en styrelse i staten havde vi en
kontortelefon, som sekretæren som regel passede.
Men hvis hun var væk, skulle telefonen passes af
resten af kontoret, og blev hver eneste gang
overdraget til en kvinde. Indtil jeg spurgte, hvorfor det
altid var kvinder, der skulle tage telefonvagten?!
Chefen så helt fåret ud i hovedet og derefter måtte
mændene i kontoret også tage deres del af
telefonvagterne. Selvom man kunne mærke at flere af
dem syntes, at det var under deres værdighed.”
”Er mange gange blevet klasket i røven, når jeg har
cyklet forbi (mandlige) fodgængere. Utrolig
grænseoverskridende.”
”Det var for børnehaven, et stort problem, at min nu 6
årige dreng, trak sig fra de buldrende drenge, og
foretrak at sidde og lege med perler og skrive og
tegne. At han kunne fordybe sig, ligesom de "dygtige"
piger, var åbenbart et problem.”
”Den kvindelige betjent på Station Bellahøj sagde til
mig, at jeg havde opført mig "risikofyldt", fordi jeg
havde taget imod en drink fra en mand. Jeg var der for
at melde min egen drug rape/voldtægt, og politiet
valgte ikke at efterforske sagen, da jeg, som nævnt
tidligere, havde opført mig "risikofyldt".”
©ULLA TORNEMAND 2015 3

4. Nej betyder nej
”Stop” betyder nej
Hun vender sig væk betyder nej
”Jeg har ikke lyst” betyder nej
Du skubbes væk betyder nej
”Lad mig være” betyder nej
”Jeg er ikke klar” betyder nej
”Jeg vil ikke” betyder nej
”Gå væk fra mig” betyder nej
Hun skriger betyder nej
Hun græder betyder nej
Det eneste, der er ensbetydende med et JA er et samtykke som er givet frivilligt. Hvor
begge personers behov, ønsker og lyster tilgodeses i interaktionen.
©ULLA TORNEMAND 2015 4

5. The Everyday Sexism Project
• The Everyday Sexism Project stiftes i 2012 af britiske Laura Bates.
• Hverdagssexisme skal synliggøres og italesættes.
• Målet er at kortlægge omfanget af sexisme og dermed i sidste
ende øge ligestillingen mellem kvinder og mænd.
• ESP er i 18 lande. everydaysexism.com/
©ULLA TORNEMAND 2015 5

6. The Everyday Sexism Project Danmark
Opstart 8. august 2013
The Everyday Sexism Project Danmark
har skabt et virtuelt rum, hvor man kan
dele og diskutere hverdagssexisme og
hverdagssexistiske oplevelser - uden at
blive mødt med mistro eller
latterliggørelse!
©ULLA TORNEMAND 2015 6

7. Facebook og hjemmeside
• Hjemmeside over 800 oplevelser.
• Facebookgruppe mange tusinde oplevelser.
• Lukket facebookgruppe med ca. 1040 medlemmer, pt. over 600 ventende
anmodninger.
• 10 admins.
• Safe space – med retningslinjer, der skal følges.
• Sexisme, racisme, homofobi og transfobi tolereres ikke.
• Ingen bagatelgrænse.
• Man må ikke stille spørgsmålstegn ved andres oplevelse.
©ULLA TORNEMAND 2015 7

8.  Stop Sexisme er et projekt dannet af Dansk
Kvindesamfund, som tidligere var samlet under The
Everyday Sexism Project Danmark.
 The Everyday Sexism Project Danmark blev stiftet af Dansk
Kvindesamfund i samarbejde med journalist Irene
Manteufel, som i dag driver den åbne hjemmeside, mens
Stop Sexisme driver Facebook-grupperne.
©ULLA TORNEMAND 2015 8

9. Facebookgruppen giver…
Anerkendelse (Det er ikke din skyld…)
Støtte (Du er ikke alene…)
Råd (Snappy combacks)
Viden (litteratur, artikler, statistik, argumenter)
Følelse af fællesskab
Mod til at reagere
Empowerment
©ULLA TORNEMAND 2015 9

10. Det har også medført…
Fredagsbarer - i København og Århus
Mini-workshops
Virtuelle og IRL relationer
Venskaber og parforhold 
#StopSexisme
©ULLA TORNEMAND 2015 10

11. Kulturforandring
Handling
◦ På det personlige plan
◦ I fællesskab
◦ Samfundet
◦ Politisk
Aktivisme
◦ #Fbrape kampagne, lukning af sexistiske facebook sider, læserbreve, kronikker,
reagere på sexistiske reklamekampagner, adressere problemer i skoler og
daginstitutioner mv.
©ULLA TORNEMAND 2015 11

12. Sexisme
»Den anskuelse at det ene køn er bedre end det
andet, især om nedvurderende holdninger til
kvinder.« (Politikens Nudansk Ordbog)
Sexisme er ikke et individuelt problem, men et
fælles, kulturelt problem.
©ULLA TORNEMAND 2015 12

13. Sexisme
 Sexisme er en del af vores kultur og påvirker hvordan
mænd og kvinder tænker, taler og agerer – og lægger
bånd på os.
 Fra børnehaven til voksenlivet – gennemgående at
kvinder opdrages til ikke at sige fra og tydeligt sætte
grænser overfor uønsket adfærd.
 Sammenhæng mellem sexisme, seksuelle krænkelser
og vold.
©ULLA TORNEMAND 2015 13

14. Kønnede problematikker
o Seks ud af ti ungevejledere erkender, at de lader sig
påvirke af, om det er en dreng eller en pige, de har
over for sig, når de skal vejlede til en
ungdomsuddannelse.
o 87 pct. af piger og unge kvinder mellem 11-21 år
tror, at piger og kvinder ene og alene bedømmes på
deres udseende og ikke på, hvad de kan præstere.
o Blandt elever i 3.-5. klasse er mere end hver femte
pige mellem 9 og 12 år utilfreds med sin egen krop.
Hos drengene er det hver tiende, der er utilfreds med
sin krop, og tallet har stort set ikke ændret sig for
drengene.
o 23 procent af 13-årige piger er utilfredse med deres
krop, og 41 procent føler sig for tykke og tænker ofte
over, hvor meget de vejer. Så mange overvægtige
piger findes der slet ikke i Danmark.
o Mens 44,5 pct. piger føler sig relativt belastet af
psykiske problemer, gælder det 23,1 pct. af drengene.
©ULLA TORNEMAND 2015 14

15. Kønnede problematikker
o Der signifikant flere drenge, som har vanskeligheder og er svære at opdrage.
o Drenge laver markant mindre husarbejde, fx tager 85 pct. af 11-årige piger af bordet
en eller flere gange om ugen, mens det gælder 65 pct. af drengene.
o Drenge klarer sig dårligere end pigerne i fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9.
klasse.
o Kun når det gælder udendørsarbejde som at slå græs eller feje, er drengene mere
aktive end pigerne.
o Drenge er mere udsat for vold end piger. I skolen er 11,9 pct. drenge udsat for vold,
mens det gælder 2,9 pct. piger.
o 52,6 pct. af 13-årige drenge fortæller, at de ikke har nogen at tale med om, hvordan
de har det med deres krop.
o Ca. hver tredje dreng, 38 pct., har ikke nogen at tale med om følelser og kærester.
©ULLA TORNEMAND 2015 15

16. Kønnede problematikker
o I 2011 tog kvinder 92,6 pct. af barslen. Danmark
er det land i norden, hvor mænd bruger mindst
barsel.
o Kvinder står primært for husholdningsarbejdet.
Kvinder udfører 31,5 timers husarbejde om ugen,
mens mænd laver 21 timer.
o Kvinder tager oftest barns første sygedag, ligesom
de oftest står for den primære omsorg for børnene.
o 29.000 kvinder udsættes for partnervold om året.
Op til 10.000 piger og kvinder voldtages per år.
o Hver ottende kvinder har været udsat for
sexchikane på deres job eller studie. Eksperter
mener, tallet kan være langt højere. Det er 500
kvinder om dagen.
©ULLA TORNEMAND 2015 16

17. Kønnede problematikker
Ligeløn
o Mænd tjener 100 kr. når kvinder får 83-87 kr.
Politik
o 12 kvindelige borgmestre.
o 30 pct. kvinder i kommunalpolitik.
o 39,1 pct. kvinder i Folketinget.
Arbejdsmarked
o Syv ud af ti ansatte i den offentlige sektor er kvinder. En ud af tre i den
private sektor er kvinder.
o Ud af de ca. 500.000 kommunalt ansatte er 76 pct. kvinder – heraf er 46
pct. på heltid. Det samme mønster gælder for regioner.
Ledelse
o Det private erhvervsliv: Kvinder udgør 4,4 pct. af toplederne og 7 pct. af
direktørerne.
o Kommunerne: 22 pct. kvindelige topledere, herunder
kommunaldirektører, og 43 pct. kvindelige chefer, herunder kontorchefer.
o Staten: 20 pct. kvindelige topledere og 23 pct. kvindelige chefer.
Bestyrelser
o Kvinderne især er underrepræsenterede i bestyrelserne i de store
virksomheder. Her udgør de blot 11,3 pct. af medlemmerne. Hele 62 pct.
af disse bestyrelser har dog slet ingen kvindelige bestyrelsesmedlemmer.
o De små- og mellemstore virksomheder: kvinder udgør henholdsvis 23,8
pct. og 18,5 pct. i bestyrelserne.
©ULLA TORNEMAND 2015 17

18. Kønnede problematikker
o I 2011 blev der begået 613 selvmord i Danmark. Af dem blev de 454 begået af
mænd = 74 pct. af det samlede antal selvmord i perioden blev begået af mænd.
o 90 pct. af voldsepisoder begås af mænd.
o Mænd er overepræsenteret i fængsler, hvor de udgør 96 pct. af de indsatte.
o Antallet af fædre der ender som bopælsforælder har været omtrent det
samme i 30 år. I 2011 var det 12,6 pct.
o Hvad angår barsel er der 7,6 pct. mænd, der tager/får barsel.
o Hver femte danske mand, 21,7 pct., viser tegn på alkoholproblemer. Hvor det
for kvinder er næsten hver 10. danske kvinde, 8,9 pct.
o I 2009 var ca. 5.000 hjemløse personer i Danmark. 78 pct. af dem var mænd.
©ULLA TORNEMAND 2015 18

19. Kønnede problematikker
Danske forhold og danske tal
 Inden for hjemmets fire vægge oplever en kvinde
hvert tyvende minut at få tæsk af sin partner.
 Hvert tredje minut udsættes en kvinde for
sexchikane på sin arbejdsplads.
 Minimum hver tredje time er der en kvinde, som
bliver udsat for voldtægt.
EU-rapport om vold mod kvinder fra 2014
 Hver tredje danske kvinde har været udsat for
vold/og eller seksuel vold på et eller andet
tidspunkt.
 80% af de adspurgte danske kvinder fra 18-74 år
har oplevet sexchikane i perioden fra de var 15 og
fremefter.
 12% af alle danske kvinder mellem 18 og 77 er
blevet udsat for fysisk eller seksuel vold fra deres
partner på et eller andet tidspunkt.
Kriminalitet
 90 pct. af ofrene for sædelighedsforbrydelser i
2012 er kvinder under 30 år.
 94 pct. af gerningspersonerne var mænd, som
i gennemsnit var 37 år.
 90 pct. af voldsepisoder begås af mænd.
 96 pct. af de indsatte i fængsler er mænd.
©ULLA TORNEMAND 2015 19

20. Et kulturelt spadestik dybere
 Misogyni
• Kvindehad, kvindeafsky og/eller kvindeforagt. Had mod de ting, som er feminine.
• Manifesterer sig på mange forskellige måder, fx nedgørelse af kvinder, psykisk, fysisk og
seksuel vold mod kvinder.
• Mænd der føler sig berettiget til magt over kvinder, og som mener, at kvinder ikke har ret til
at nægte mænd, hvad de naturligt har ret til – alt fra sex til næsegrus beundring.
 Sexisme
•Kvinder har lavere rang end mænd. Det baserer sig på et historisk fundament, hvor mænd har
haft juridisk, politisk, religiøs, kulturel og økonomisk magt.
• Man (m/k) kan sagtens være glad for kvinder, og samtidig være med til støtte systematisk
diskrimination af kvinder eller forsøge at tvinge uhensigtsmæssige kønsstereotyper ned over
hovedet på piger og kvinder.
 Forskel på misogyni og sexisme
• Misogynister er altid sexister, men sexister er ikke altid misogynister. Oversat betyder det, at
man ikke behøver at hade kvinder for at være sexist. Både mænd og kvinder kan være
sexister.
©ULLA TORNEMAND 2015 20

21. En misogyn og sexistisk kultur
- afspejles i normer, adfærd og populærkultur
• Drengestreger at blufærdighedskrænke piger.
• Et nej er ikke altid et nej.
• Mænd må ikke være feminine.
• Piger og kvinders værdi gøres op i hvor seksuelt
attraktive de er.
• Ansvar for seksuelle krænkelser placeres på ofret.
• Der er størst status i maskuline dyder og adfærd.
• Sproglig værdisættelse af køn.
•The Mask You Live In
•Forebyggelse af voldtægt blandt teenagere
©TORNEMAND 2015 21

22. Victimblaming
Man giver offeret skylden fremfor krænkeren
• Hvorfor går hun ikke fra ham?
• Gad vide om hun ikke også selv er lidt skyld i det, hun kan godt fremstå
øretæveindbydende?
• Hvorfor bliver hun ved med at gå tilbage til ham?
• Hun skulle heller ikke have drukket så meget, at hun ikke kunne sige fra.
• Hun skulle lade være med at tage så udfordrende tøj på.
• Hvorfor gik hun også alene hjem på det tidspunkt af natten – hun burde
have vidst bedre?
©TORNEMAND 2015 22

23. Victimblaming
- vold og seksuelle overgreb er ALDRIG ofrenes skyld
Tegning: Jacky Fleming
©TORNEMAND 2015 23

24. En misogyn og sexistisk kultur
- afspejles i normer, adfærd og populærkultur
• Voldtægtskultur – definition 1
• En kultur hvor dominante kulturelle ideologier,
medieprodukter, sociale praksisser og sociale
institutioner gennem deres udtryk og adfærd
understøtter og tolererer seksuel vold ved at
normalisere, trivialisere og gøre mandlig vold
mod kvinder til noget erotisk, samtidig med at
ofrene får skyld for den seksuelle vold, de
udsættes for.
©TORNEMAND 2015 24

25. En misogyn og sexistisk kultur
- afspejles i normer, adfærd og populærkultur
Voldtægtskultur – definition 2
”Et kompleks sæt af opfattelser, der opmuntrer mandlig
seksuel aggression og legitimerer vold mod kvinder. Det er et
samfund hvor vold ses som sexet og seksualiteten er voldelig. I
en voldtægtskultur, bliver kvinder truet med et bredt udsnit af
vold, som spænder fra upassende seksuelle bemærkninger og
fysisk, uønskede seksuelle berøringer til voldtægt.
I en voldtægtskultur tolereres fysisk og følelsesmæssig terrorisme
mod kvinder, og det ses som normen. I en voldtægtskultur
er det både kvinder og mænd, der antager, at seksuel vold er
en uundgåelig del af menneskelivet. Imidlertid er meget af
det, som vi antager er uundgåeligt, et udtryk for
værdier og holdninger, som rent faktisk KAN ændres.”
Emilie Buchwald: Transforming a Rape Culture
©TORNEMAND 2015 25

26. En misogyn og sexistisk kultur
- afspejles i normer, adfærd og populærkultur
Sociale medier
• Kvinder der deltager i debatter eller på
anden måde blander sig på sociale medier
er i signifikant højere grad end mænd i
risiko for at blive udsat for chikane alene pga.
deres køn – altså blive udsat for sexisme
og groft seksualiseret og chikanerende
sprogbrug.
Mediefremstillinger
• Seksualisering: Kvinder og piger vurderes alene på,
hvor seksuelt attraktive de er.
• Tingsliggørelse (objektificering):
Kvinden er et objekt/en ting, hvis brugsværdi fastættes
af andre. Ofte sker det ved at kvindens krop/dele af
hendes krop bliver udvalgt og adskilt fra hendes
person. Hun ses primært som et fysisk objekt for
mandens seksuelle begær. En rekvisit eller et instrument
som har til formål at tilfredsstille især mænd
seksuelt.
Miss Representation
©TORNEMAND 2015 26

27. Bryd tavsheden i mandekulturen
”I stedet for at drenge og mænd oplever, der er status i at opføre sig sexistisk og
kvindehadsk, skal de lære, at de mister deres status, hvis de opfører sig sådan.
Så vil vi også se et fald i statistikkerne over mishandling af piger og kvinder. For
den typiske krænker er ikke en afviger eller personlighedsforstyrret. Det er en på
næsten alle måder normal mand, som kunne være din ven, kollega eller bror.
Problemet er, at der har været en massiv mur af tavshed i mandekulturen om den
store fortløbende tragedie, som mænds vold mod kvinder og børn er. Der
har været en frygtelig tavshed. Vi er nødt til at bryde den tavshed, og vi
har brug for, at flere mænd gør det. Og det er lettere sagt end gjort, og det
er ikke let for mænd, i en traditionel mandekultur, at udfordre hinanden.”
Jackson Katz, ekspert, forfatter og instruktør med fokus på medier, vold
og maskulinitet
©TORNEMAND 2015 27

28. Hvordan kommer vi i mål?
 Vi kan ikke klare det her ved, at kun piger og kvinder modarbejder
sexisme. Vi har brug for at mænd deltager, at de stiller sig op og deltager i
diskussionen. Og det er der heldigvis flere og flere der gør.
 Vi er nødt til at stå sammen om at få gjort has på de destruktive normer,
kulturer og adfærd som skader både kvinder og mænd.
 Vi har brug for, at vi bakker hinanden op, når vi ser andre sige fra. Vi har
brug for at vi hver i sær gør opmærksom på og siger fra, når vi støder på
sexisme og misogyni i forskellige sammenhænge.
 Vi har brug for dokumentation, oplysning og formidling.
 Og nej det er ikke let. Og vi bliver stadig mødt med foragt og
latterliggørelse, men vi må stå sammen og melde os ind i de fællesskaber,
hvor vi ved vi kan få opbakning. Det starter med os, og det er er sammen vi
kan gøre en forskel.
©ULLA TORNEMAND 2015 28

29. Tak for jeres opmærksomhed!
Facebook: Dansk Kvindesamfund
Twitter: @Kvindesamfund
Instagram: @dansk_kvindesamfund
#StopSexisme
For mere info kontakt: stopsexismedanmark@gmail.com
©ULLA TORNEMAND 2015 29