Prædiken fra Citykirken Aarhus fra søndag den 10. november 2019 af Johnny Hansen

2. Citykirkens værdier
for Jesus
for respekt
for potentiale
for forskellighed
for hverdagen
for generøsitet
for kvalitet
for enhed
for verden
for fremtiden
for livet
for autenticitet
- vi er og ønsker at være…

3. Citykirkens værdier
for Jesus
for respekt
for potentiale
for forskellighed
for hverdagen
for generøsitet
for kvalitet
for enhed
for verden
for fremtiden
for livet
for autenticitet
- vi er og ønsker at være…

4. autenticitet…
autenticitet, (ty. Authentizität, fr. authenticité, af lat. authenticitas, af
authenticus, gr. authentikos, af authentes ophavsmand, af autos selv),
ægthed; pålidelighed; retsgyldighed; jf. autenti.

5. for autenticitet…
- fordi sandheden sætter fri
Vi ønsker at være mennesker og en kirke der er transparente.
Med ærlighed, oprigtighed og ægthed i vores forhold til Gud, overfor os selv
og i vores indbyrdes relationer.
Vær dig selv... alt andet er for kompliceret.

6. Helt ærligt Gud…?

7. Salme 31
… Bøj dig og lyt til min bøn, grib ind og red mig hurtigt
… Hjælp mig igen, og jeg vil ære dig. Gør mig fri af
den fælde, mine fjender har sat … Mit liv er i dine
hænder. Frels mig, Herre, min trofaste Gud. Jeg hader
dem, der dyrker jammerlige afguder … for du kender
mine problemer og har set mine lidelser … Herre, vær
mig nådig, for jeg er i nød. Mine øjne er røde af gråd,
mit indre fortæres af smerte. Jeg er døden nær af sorg,
mine dage går med at sukke. Mit livsmod er brudt, min
krop sygner hen. Mine fjender håner mig, mine naboer
spotter mig. Mine venner frygter mig, de flygter, når de
ser mig på gaden. De har afskrevet mig, som var jeg
allerede død, jeg er kasseret som en krukke, der blev
knust. Jeg hører, hvad der hviskes i krogene, jeg ved,
jeg er omringet af fjender. De rotter sig sammen imod
mig, de planlægger at slå mig ihjel…

8. Herre, hvor længe skal jeg råbe om hjælp, før du
hører mig? Hvor længe skal vold og ondskab
vare ved, før du griber ind? Hvorfor skal jeg se
på al den ondskab? Hvordan kan du holde ud at
se mennesker lide? Ødelæggelse og vold er
daglig kost. Alle steder er der konflikter og
skænderier.
Du er jo en hellig Gud, som ikke kan tåle, at
ondskaben får overhånd. Hvordan kan du tillade,
at gudløse mennesker tilintetgør dem, som er
bedre end dem selv?
Habakkuk 1:2-3+13
Herre, jeg ved godt, at retten altid er på din side i
stille nogle spørgsmål angående retfærdighed:
Hvordan kan det være, at det går de gudløse
godt? Hvordan kan de troløse trives og være
trygge?
Ak, Israels Håb, du er vores Frelser i nødens
stund. Hvorfor er du blevet en fremmed for os,
som en rejsende, der kun gør holdt for natten? Er
du da magtesløs, ude af stand til at frelse os?
Herre, du er vores Gud, og vi er kendt som dit
folk. Herre, lad os ikke i stikken nu!
Jeremias 12:1, 14:8-9
Eliten blandt landets ungdom blev dræbt. Herren
blev vores fjende og gjorde det af med os. Han
udgød sin vrede over Jerusalems indbyggere.
ødelagde alle paladser og fæstninger i landet og
skabte sorg og smerte overalt i Juda.
Desperat råber jeg om hjælp, men han har
besluttet ikke at høre mine bønner.
Glemt er den glæde, jeg havde engang, og fred
hører fortiden til. Grænsen for min udholdenhed
er nået, jeg har mistet håbet om, at Herren vil
redde mig.
Klagesangene 2:4-5,3:8+17-18

9. Herre, hvor længe skal jeg råbe om hjælp, før du
hører mig? Hvor længe skal vold og ondskab
vare ved, før du griber ind? Hvorfor skal jeg se
på al den ondskab? Hvordan kan du holde ud at
se mennesker lide? Ødelæggelse og vold er
daglig kost. Alle steder er der konflikter og
skænderier.
Du er jo en hellig Gud, som ikke kan tåle, at
ondskaben får overhånd. Hvordan kan du tillade,
at gudløse mennesker tilintetgør dem, som er
bedre end dem selv?
Habakkuk 1:2-3+13
Herre, jeg ved godt, at retten altid er på din side i
stille nogle spørgsmål angående retfærdighed:
Hvordan kan det være, at det går de gudløse
godt? Hvordan kan de troløse trives og være
trygge?
Ak, Israels Håb, du er vores Frelser i nødens
stund. Hvorfor er du blevet en fremmed for os,
som en rejsende, der kun gør holdt for natten? Er
du da magtesløs, ude af stand til at frelse os?
Herre, du er vores Gud, og vi er kendt som dit
folk. Herre, lad os ikke i stikken nu!
Jeremias 12:1, 14:8-9
Eliten blandt landets ungdom blev dræbt. Herren
blev vores fjende og gjorde det af med os. Han
udgød sin vrede over Jerusalems indbyggere.
ødelagde alle paladser og fæstninger i landet og
skabte sorg og smerte overalt i Juda.
Desperat råber jeg om hjælp, men han har
besluttet ikke at høre mine bønner.
Glemt er den glæde, jeg havde engang, og fred
hører fortiden til. Grænsen for min udholdenhed
er nået, jeg har mistet håbet om, at Herren vil
redde mig.
Klagesangene 2:4-5,3:8+17-18

10. Herre, hvor længe skal jeg råbe om hjælp, før du
hører mig? Hvor længe skal vold og ondskab
vare ved, før du griber ind? Hvorfor skal jeg se
på al den ondskab? Hvordan kan du holde ud at
se mennesker lide? Ødelæggelse og vold er
daglig kost. Alle steder er der konflikter og
skænderier.
Du er jo en hellig Gud, som ikke kan tåle, at
ondskaben får overhånd. Hvordan kan du tillade,
at gudløse mennesker tilintetgør dem, som er
bedre end dem selv?
Habakkuk 1:2-3+13
Herre, jeg ved godt, at retten altid er på din side i
stille nogle spørgsmål angående retfærdighed:
Hvordan kan det være, at det går de gudløse
godt? Hvordan kan de troløse trives og være
trygge?
Ak, Israels Håb, du er vores Frelser i nødens
stund. Hvorfor er du blevet en fremmed for os,
som en rejsende, der kun gør holdt for natten? Er
du da magtesløs, ude af stand til at frelse os?
Herre, du er vores Gud, og vi er kendt som dit
folk. Herre, lad os ikke i stikken nu!
Jeremias 12:1, 14:8-9
Eliten blandt landets ungdom blev dræbt. Herren
blev vores fjende og gjorde det af med os. Han
udgød sin vrede over Jerusalems indbyggere.
ødelagde alle paladser og fæstninger i landet og
skabte sorg og smerte overalt i Juda.
Desperat råber jeg om hjælp, men han har
besluttet ikke at høre mine bønner.
Glemt er den glæde, jeg havde engang, og fred
hører fortiden til. Grænsen for min udholdenhed
er nået, jeg har mistet håbet om, at Herren vil
redde mig.
Klagesangene 2:4-5,3:8+17-18

11. Men jeg var på nippet til at miste min tro, jeg var kommet snublende nær til
afgrunden.
Jeg tænker på Gud og stønner i min nød, jeg sukker af længsel efter hans
hjælp. Jeg kan ikke sove, før han griber ind. Jeg er fortvivlet, kan dårligt
nok bede. Jeg mindes de gamle dage, den tid, som nu er forbi. Dengang
sang vi af glæde til langt ud på natten. Nu sidder jeg og spørger mig selv:
Har Herren forkastet mig for evigt? Vil han aldrig igen være nådig? Er hans
trofasthed opbrugt? Gælder hans løfter ikke længere? Har Gud glemt at
være god? Har han lukket sit hjerte i vrede? Jeg kan ikke udholde den
tanke, at den Almægtige skulle have mistet sin magt
Jeg råber højt til Herren, trygler ham om nåde.
Jeg udøser min nød for ham, betror ham mine problemer.
Salme 73:2, 77:4-11, 142:2-3 (Asaf og David)
(Gud siger:) Nu kan det være nok! Jeg vil give min vrede frit løb. Jeg vil
udrydde dem alle sammen. Og så vil jeg begynde forfra med dig, Moses,
og gøre dig til et stort folk. Men Moses gik i forbøn for dem: Åh, Herre, du
må ikke være så vred på dit eget folk, som du selv førte ud af Egypten med
vældig magt og mægtige undere. Skal egypterne kunne sige, at Gud
lokkede sit folk ud i bjergene bare for at udrydde dem? Lad dog din
brændende vrede kølne af, så du ikke gør alvor af at udrydde dit folk. Glem
ikke dit løfte til Abraham, Isak og Jakob. Du svor jo ved dig selv, at du ville
gøre deres efterkommere talrige som himlens stjerner og give dem det
land i arv og eje…
2 Mos 32:10-14 (Moses)

12. Men jeg var på nippet til at miste min tro, jeg var kommet snublende nær til
afgrunden.
Jeg tænker på Gud og stønner i min nød, jeg sukker af længsel efter hans
hjælp. Jeg kan ikke sove, før han griber ind. Jeg er fortvivlet, kan dårligt
nok bede. Jeg mindes de gamle dage, den tid, som nu er forbi. Dengang
sang vi af glæde til langt ud på natten. Nu sidder jeg og spørger mig selv:
Har Herren forkastet mig for evigt? Vil han aldrig igen være nådig? Er hans
trofasthed opbrugt? Gælder hans løfter ikke længere? Har Gud glemt at
være god? Har han lukket sit hjerte i vrede? Jeg kan ikke udholde den
tanke, at den Almægtige skulle have mistet sin magt
Jeg råber højt til Herren, trygler ham om nåde.
Jeg udøser min nød for ham, betror ham mine problemer.
Salme 73:2, 77:4-11, 142:2-3 (Asaf og David)
(Gud siger:) Nu kan det være nok! Jeg vil give min vrede frit løb. Jeg vil
udrydde dem alle sammen. Og så vil jeg begynde forfra med dig, Moses,
og gøre dig til et stort folk. Men Moses gik i forbøn for dem: Åh, Herre, du
må ikke være så vred på dit eget folk, som du selv førte ud af Egypten med
vældig magt og mægtige undere. Skal egypterne kunne sige, at Gud
lokkede sit folk ud i bjergene bare for at udrydde dem? Lad dog din
brændende vrede kølne af, så du ikke gør alvor af at udrydde dit folk. Glem
ikke dit løfte til Abraham, Isak og Jakob. Du svor jo ved dig selv, at du ville
gøre deres efterkommere talrige som himlens stjerner og give dem det
land i arv og eje…
2 Mos 32:10-14 (Moses)

13. Så trådte han et skridt nærmere Gud og sagde:
»Vil du virkelig udrydde de gode mennesker
sammen med de onde? Hvis nu der findes 50
uskyldige mennesker i byen - vil du da stadig
ødelægge den? Kan du ikke skåne byen for de
50 menneskers skyld? Du vil da vel ikke
behandle de gode og de onde lige? Skulle han,
som dømmer hele verden, ikke være retfærdig?«
Herren svarede: »Hvis der findes 50 retsindige
mennesker, vil jeg for deres skyld skåne byen.«
Men Abraham fortsatte: »Siden jeg nu er
begyndt at tale med min Herre, så lad mig
fortsætte - vel vidende at jeg kun er støv og
aske. Hvad nu, hvis der kun er 45 retsindige? Vil
du så ødelægge byen, bare fordi der mangler
fem?«
»Nej, jeg vil ikke ødelægge byen, hvis der er 45
retsindige.« »Hvad nu, hvis der kun er 40?«
»Nej, heller ikke, hvis der er 40.« »Tag mig det
ikke ilde op,« blev Abraham ved. »Hvad nu, hvis
der kun er 30?«
»Jeg vil skåne hele byen, hvis jeg finder 30,«
svarede Herren. »Siden jeg har taget mig den
frihed at tale til min Herre,« fortsatte Abraham,
»tillad mig da at spørge nok en gang: Hvad nu,
hvis der kun er 20?«
»Så vil jeg for disse 20 retsindiges skyld skåne
byen.« Da sagde Abraham: »Herre, bliv ikke
vred! Dette er sidste gang: Hvad nu, hvis der kun
findes ti?«
Og Herren svarede: »Så vil jeg for disse ti
uskyldiges skyld skåne hele byen.« Da Herren
var færdig med at tale med Abraham, gik han
videre, mens Abraham vendte hjem til sit telt.
1 Mos 18:20-33 (Abraham)

14. Jakob ved JakkobSenere på natten stod Jakob op og førte
sine to koner, deres slavepiger og sine 11
sønner over floden Jabbok. Derefter bragte
han også alle sine ejendele i sikkerhed på
den anden side af floden.
Men selv blev han alene tilbage.
En mand kom hen til ham, og de begyndte
en brydekamp, der varede indtil daggry.
Da manden indså, at han ikke kunne få
overtaget over Jakob, gav han ham et slag
på hoften, så den gik af led.
Så sagde han: »Lad mig gå, for det
begynder at blive lyst!«
Men Jakob gispede: »Jeg slipper dig ikke,
med mindre du velsigner mig!«
»Hvad er dit navn?« spurgte manden.
»Jakob,« svarede han.
»Du skal ikke længere hedde Jakob - men
Israel,« sagde manden. »For du har
udfordret både Gud og mennesker, og du
har vist din styrke.«
»Hvad er dit navn?« spurgte Jakob ham.
»Hvorfor spørger du?« svarede manden. Så
velsignede han ham der.
Jakob kaldte stedet Peniel, for han sagde:
»Jeg har set Gud ansigt til ansigt - uden at
miste livet!«
Solen stod op, idet Jakob forlod Peniel, og
han haltede på grund af slaget på hoften
1 Mos 32:23-32

15. Helt ærligt Gud…?

16. Job»Nøgen kom jeg til verden, og nøgen skal jeg
herfra!« sagde han. »Herren gav og Herren tog. Al
ære tilkommer ham!« På trods af denne tragedie
syndede Job ikke. Han anklagede ikke Gud for det,
der var sket.
(1:21-22)
Men han sagde til hende: »Du taler som en kvinde
uden forstand! Tager vi imod det gode fra Gud, må
vi også tage imod det onde.«Trods alt dette kom
der ikke et syndigt ord over Jobs læber.
(2:10)
Derfor kan jeg ikke bare tie stille, for smerten i min
sjæl tvinger mig til at tale, bitterheden i mit indre
kræver at få afløb. (7:11)
Men jeg vil tale til den Almægtige,
jeg ønsker at forsvare mig over for Gud.
(13:3)
Jeg levede i fred, indtil han knuste mig. Han greb
mig i nakken og slog mig fordærvet. Han stillede
mig op som en skydeskive, og hans pile kom imod
mig fra alle sider. De gennemborede mine nyrer,
min galde flød ud på jorden. Han huggede mig
sønder og sammen, han slog mig som en kriger,
der er gået amok.
(16:12-14)
Jeg råbte til dig om hjælp, men du svarede mig
ikke. Jeg bad til dig, men du hørte mig ikke. Du
behandlede mig grusomt, slog mig med din
vældige magt. Du slyngede mig ud i en voldsom
vind, jeg blev kastebold for stormen.
(30:20-22)

17. Job»Nøgen kom jeg til verden, og nøgen skal jeg
herfra!« sagde han. »Herren gav og Herren tog. Al
ære tilkommer ham!« På trods af denne tragedie
syndede Job ikke. Han anklagede ikke Gud for det,
der var sket.
(1:21-22)
Men han sagde til hende: »Du taler som en kvinde
uden forstand! Tager vi imod det gode fra Gud, må
vi også tage imod det onde.«Trods alt dette kom
der ikke et syndigt ord over Jobs læber.
(2:10)
Derfor kan jeg ikke bare tie stille, for smerten i min
sjæl tvinger mig til at tale, bitterheden i mit indre
kræver at få afløb. (7:11)
Men jeg vil tale til den Almægtige,
jeg ønsker at forsvare mig over for Gud.
(13:3)
Jeg levede i fred, indtil han knuste mig. Han greb
mig i nakken og slog mig fordærvet. Han stillede
mig op som en skydeskive, og hans pile kom imod
mig fra alle sider. De gennemborede mine nyrer,
min galde flød ud på jorden. Han huggede mig
sønder og sammen, han slog mig som en kriger,
der er gået amok.
(16:12-14)
Jeg råbte til dig om hjælp, men du svarede mig
ikke. Jeg bad til dig, men du hørte mig ikke. Du
behandlede mig grusomt, slog mig med din
vældige magt. Du slyngede mig ud i en voldsom
vind, jeg blev kastebold for stormen.
(30:20-22)

18. Job»Nøgen kom jeg til verden, og nøgen skal jeg
herfra!« sagde han. »Herren gav og Herren tog. Al
ære tilkommer ham!« På trods af denne tragedie
syndede Job ikke. Han anklagede ikke Gud for det,
der var sket.
(1:21-22)
Men han sagde til hende: »Du taler som en kvinde
uden forstand! Tager vi imod det gode fra Gud, må
vi også tage imod det onde.«Trods alt dette kom
der ikke et syndigt ord over Jobs læber.
(2:10)
Derfor kan jeg ikke bare tie stille, for smerten i min
sjæl tvinger mig til at tale, bitterheden i mit indre
kræver at få afløb. (7:11)
Men jeg vil tale til den Almægtige,
jeg ønsker at forsvare mig over for Gud.
(13:3)
Jeg levede i fred, indtil han knuste mig. Han greb
mig i nakken og slog mig fordærvet. Han stillede
mig op som en skydeskive, og hans pile kom imod
mig fra alle sider. De gennemborede mine nyrer,
min galde flød ud på jorden. Han huggede mig
sønder og sammen, han slog mig som en kriger,
der er gået amok.
(16:12-14)
Jeg råbte til dig om hjælp, men du svarede mig
ikke. Jeg bad til dig, men du hørte mig ikke. Du
behandlede mig grusomt, slog mig med din
vældige magt. Du slyngede mig ud i en voldsom
vind, jeg blev kastebold for stormen.
(30:20-22)

19. Job»Nøgen kom jeg til verden, og nøgen skal jeg
herfra!« sagde han. »Herren gav og Herren tog. Al
ære tilkommer ham!« På trods af denne tragedie
syndede Job ikke. Han anklagede ikke Gud for det,
der var sket.
(1:21-22)
Men han sagde til hende: »Du taler som en kvinde
uden forstand! Tager vi imod det gode fra Gud, må
vi også tage imod det onde.«Trods alt dette kom
der ikke et syndigt ord over Jobs læber.
(2:10)
Derfor kan jeg ikke bare tie stille, for smerten i min
sjæl tvinger mig til at tale, bitterheden i mit indre
kræver at få afløb. (7:11)
Men jeg vil tale til den Almægtige,
jeg ønsker at forsvare mig over for Gud.
(13:3)
Jeg levede i fred, indtil han knuste mig. Han greb
mig i nakken og slog mig fordærvet. Han stillede
mig op som en skydeskive, og hans pile kom imod
mig fra alle sider. De gennemborede mine nyrer,
min galde flød ud på jorden. Han huggede mig
sønder og sammen, han slog mig som en kriger,
der er gået amok.
(16:12-14)
Jeg råbte til dig om hjælp, men du svarede mig
ikke. Jeg bad til dig, men du hørte mig ikke. Du
behandlede mig grusomt, slog mig med din
vældige magt. Du slyngede mig ud i en voldsom
vind, jeg blev kastebold for stormen.
(30:20-22)

20. Job»Nøgen kom jeg til verden, og nøgen skal jeg
herfra!« sagde han. »Herren gav og Herren tog. Al
ære tilkommer ham!« På trods af denne tragedie
syndede Job ikke. Han anklagede ikke Gud for det,
der var sket.
(1:21-22)
Men han sagde til hende: »Du taler som en kvinde
uden forstand! Tager vi imod det gode fra Gud, må
vi også tage imod det onde.«Trods alt dette kom
der ikke et syndigt ord over Jobs læber.
(2:10)
Derfor kan jeg ikke bare tie stille, for smerten i min
sjæl tvinger mig til at tale, bitterheden i mit indre
kræver at få afløb. (7:11)
Men jeg vil tale til den Almægtige,
jeg ønsker at forsvare mig over for Gud.
(13:3)
Jeg levede i fred, indtil han knuste mig. Han greb
mig i nakken og slog mig fordærvet. Han stillede
mig op som en skydeskive, og hans pile kom imod
mig fra alle sider. De gennemborede mine nyrer,
min galde flød ud på jorden. Han huggede mig
sønder og sammen, han slog mig som en kriger,
der er gået amok.
(16:12-14)
Jeg råbte til dig om hjælp, men du svarede mig
ikke. Jeg bad til dig, men du hørte mig ikke. Du
behandlede mig grusomt, slog mig med din
vældige magt. Du slyngede mig ud i en voldsom
vind, jeg blev kastebold for stormen.
(30:20-22)

21. Job»Nøgen kom jeg til verden, og nøgen skal jeg
herfra!« sagde han. »Herren gav og Herren tog. Al
ære tilkommer ham!« På trods af denne tragedie
syndede Job ikke. Han anklagede ikke Gud for det,
der var sket.
(1:21-22)
Men han sagde til hende: »Du taler som en kvinde
uden forstand! Tager vi imod det gode fra Gud, må
vi også tage imod det onde.«Trods alt dette kom
der ikke et syndigt ord over Jobs læber.
(2:10)
Derfor kan jeg ikke bare tie stille, for smerten i min
sjæl tvinger mig til at tale, bitterheden i mit indre
kræver at få afløb. (7:11)
Men jeg vil tale til den Almægtige,
jeg ønsker at forsvare mig over for Gud.
(13:3)
Jeg levede i fred, indtil han knuste mig. Han greb
mig i nakken og slog mig fordærvet. Han stillede
mig op som en skydeskive, og hans pile kom imod
mig fra alle sider. De gennemborede mine nyrer,
min galde flød ud på jorden. Han huggede mig
sønder og sammen, han slog mig som en kriger,
der er gået amok.
(16:12-14)
Jeg råbte til dig om hjælp, men du svarede mig
ikke. Jeg bad til dig, men du hørte mig ikke. Du
behandlede mig grusomt, slog mig med din
vældige magt. Du slyngede mig ud i en voldsom
vind, jeg blev kastebold for stormen.
(30:20-22)

22. Job
Da talte Herren til Job inde fra stormvejret:
»Hvorfra kender du mine tanker, når du knap nok
ved, hvem jeg er? (38:1-2)
Da svarede Job: »Jeg ved, at du er almægtig, at
ingen har magt til at standse dig. Du spurgte mig:
‘Hvorfra kender du mine tanker, når du knap nok
ved, hvem jeg er?’ Jeg indrømmer, at jeg har udtalt
mig om ting, som går over min forstand. Du sagde
også: ‘Lad mig stille dig nogle spørgsmål, så får vi
se, om du kan svare på dem.’ Det eneste svar, jeg
kan give, er: Før havde jeg kun hørt om dig, nu har
jeg set dig med egne øjne. Hvad jeg har sagt,
tager jeg i mig igen, jeg angrer skamfuldt i støv og
aske.« (42:1-6)
Da Herren var færdig med at tale til Job, sagde
han til Elifaz: »Jeg er vred på dig og dine to
venner, for I fortalte ikke sandheden om mig, som
min tjener Job gjorde. (42:7)

23. Job
Da talte Herren til Job inde fra stormvejret:
»Hvorfra kender du mine tanker, når du knap nok
ved, hvem jeg er? (38:1-2)
Da svarede Job: »Jeg ved, at du er almægtig, at
ingen har magt til at standse dig. Du spurgte mig:
‘Hvorfra kender du mine tanker, når du knap nok
ved, hvem jeg er?’ Jeg indrømmer, at jeg har udtalt
mig om ting, som går over min forstand. Du sagde
også: ‘Lad mig stille dig nogle spørgsmål, så får vi
se, om du kan svare på dem.’ Det eneste svar, jeg
kan give, er: Før havde jeg kun hørt om dig, nu har
jeg set dig med egne øjne. Hvad jeg har sagt,
tager jeg i mig igen, jeg angrer skamfuldt i støv og
aske.« (42:1-6)
Da Herren var færdig med at tale til Job, sagde
han til Elifaz: »Jeg er vred på dig og dine to
venner, for I fortalte ikke sandheden om mig, som
min tjener Job gjorde. (42:7)

24. Job
Da talte Herren til Job inde fra stormvejret:
»Hvorfra kender du mine tanker, når du knap nok
ved, hvem jeg er? (38:1-2)
Da svarede Job: »Jeg ved, at du er almægtig, at
ingen har magt til at standse dig. Du spurgte mig:
‘Hvorfra kender du mine tanker, når du knap nok
ved, hvem jeg er?’ Jeg indrømmer, at jeg har udtalt
mig om ting, som går over min forstand. Du sagde
også: ‘Lad mig stille dig nogle spørgsmål, så får vi
se, om du kan svare på dem.’ Det eneste svar, jeg
kan give, er: Før havde jeg kun hørt om dig, nu har
jeg set dig med egne øjne. Hvad jeg har sagt,
tager jeg i mig igen, jeg angrer skamfuldt i støv og
aske.« (42:1-6)
Da Herren var færdig med at tale til Job, sagde
han til Elifaz: »Jeg er vred på dig og dine to
venner, for I fortalte ikke sandheden om mig, som
min tjener Job gjorde. (42:7)

25. Autentisk overfor Gud…
- ægte, ligefrem, ærlig
så kan relationen udvikle sig
sårbarhed
fortrolighed
mod-og medspil
kommunikation/bøn

26. Autentisk overfor Gud…
- ægte, ligefrem, ærlig
- så kan relationen udvikle sig
sårbarhed
fortrolighed
mod-og medspil
kommunikation/bøn

27. Autentisk overfor Gud…
- ægte, ligefrem, ærlig
- så kan relationen udvikle sig
- sårbarhed
fortrolighed
mod-og medspil
kommunikation/bøn

28. Autentisk overfor Gud…
- ægte, ligefrem, ærlig
- så kan relationen udvikle sig
- sårbarhed
- fortrolighed
mod-og medspil
kommunikation/bøn

29. Autentisk overfor Gud…
- ægte, ligefrem, ærlig
- så kan relationen udvikle sig
- sårbarhed
- fortrolighed
- mod-og medspil
kommunikation/bøn

30. Autentisk overfor Gud…
- ægte, ligefrem, ærlig
- så kan relationen udvikle sig
- sårbarhed
- fortrolighed
- mod-og medspil
- kommunikation/bøn

31. Hvad er dit Gudsbillede?

32. Hvad er dit Gudsbillede?
- En Gud der forventer det umulige
En Gud der misbruger
En Gud der er upålidelig
En Gud der svigter
En Gud der er følelsesmæssig fjern
En Gud der ikke er interesseret

33. Hvad er dit Gudsbillede?
- En Gud der forventer det umulige
- En Gud der misbruger
En Gud der er upålidelig
En Gud der svigter
En Gud der er følelsesmæssig fjern
En Gud der ikke er interesseret

34. Hvad er dit Gudsbillede?
- En Gud der forventer det umulige
- En Gud der misbruger
- En Gud der er upålidelig
En Gud der svigter
En Gud der er følelsesmæssig fjern
En Gud der ikke er interesseret

35. Hvad er dit Gudsbillede?
- En Gud der forventer det umulige
- En Gud der misbruger
- En Gud der er upålidelig
- En Gud der svigter
En Gud der er følelsesmæssig fjern
En Gud der ikke er interesseret

36. Hvad er dit Gudsbillede?
- En Gud der forventer det umulige
- En Gud der misbruger
- En Gud der er upålidelig
- En Gud der svigter
- En Gud der er følelsesmæssig fjern
En Gud der ikke er interesseret

37. Hvad er dit Gudsbillede?
- En Gud der forventer det umulige
- En Gud der misbruger
- En Gud der er upålidelig
- En Gud der svigter
- En Gud der er følelsesmæssig fjern
- En Gud der ikke er interesseret

38. Salme 31
Herre, jeg søger ly hos dig, for du svigter mig aldrig. Kom
og red mig, for du er altid trofast. Bøj dig og lyt til min bøn,
grib ind og red mig hurtigt. Vær du min fæstning og mit
tilflugtssted, hvor mine fjender ikke kan nå mig. Ja, du er
min klippeborg og min fæstning. Hjælp mig igen, og jeg vil
ære dig. Gør mig fri af den fælde, mine fjender har sat, for
du er mit håb og min tilflugt. Mit liv er i dine hænder. Frels
mig, Herre, min trofaste Gud. Jeg hader dem, der dyrker
jammerlige afguder. Jeg stoler altid selv på dig og din
magt. Jeg jubler over din trofaste nåde, for du kender mine
problemer og har set mine lidelser. Du udleverede mig ikke
til fjenden, men førte mig til et sikkert sted. Herre, vær mig
nådig, for jeg er i nød. Mine øjne er røde af gråd, mit indre
fortæres af smerte. Jeg er døden nær af sorg, mine dage
går med at sukke. Mit livsmod er brudt, min krop sygner
hen. Mine fjender håner mig, mine naboer spotter mig.
Mine venner frygter mig, de flygter, når de ser mig på
gaden. De har afskrevet mig, som var jeg allerede død, jeg
er kasseret som en krukke, der blev knust. Jeg hører, hvad
der hviskes i krogene, jeg ved, jeg er omringet af fjender.
De rotter sig sammen imod mig, de planlægger at slå mig
ihjel.
Men Herre, jeg stoler på dig. Jeg siger: »Du er min Gud!
Mit liv er i dine hænder. Red mig fra alle mine fjender. Se i
nåde til din stakkels tjener, frels mig, min trofaste Gud.«
Herre, lad mig ikke i stikken, når jeg råber til dig om hjælp.
Gør det af med de onde mennesker, lad dem synke
stumme i graven. Sæt en stopper for deres falske anklager,
luk munden på de hovmodige løgnere, som anklager de
gudfrygtige uden grund. Hvor er din godhed dog stor, du
velsigner alle, der ærer dig. Enhver kan se din nåde over
dem, der søger din hjælp. Du beskytter dem, der adlyder
dig, de er skærmet mod vold og overgreb. Du holder din
hånd over dem og renser dem fra de falske anklager. Jeg
priser dig, Herre, for din trofaste nåde. Du reddede mig, da
jeg var omringet af fjender. Jeg sagde i min angst, »Herren
har forladt mig.« Men du hørte min bøn, da jeg råbte om
hjælp. Følg Herren, alt hans folk, for han beskytter de
lydige, men straffer de oprørske. Hold ud og tab ikke
modet, I, der stoler på Herren.

39. Helt ærligt Gud…?