Forum2 kommunikation lasse_marker_hvad-er-museerne-vaerd

1. Hvad er museerne værd?
ODMs formidlingsseminar, 7. marts kl. 9-12.50

2. Dagens program
• Kl. 9.00-9.10 Velkommen v/ Nina Seirup og Tania Jensen
• Kl. 9.10-10.15: Diskussion: Hvad er museerne værd?
• Kl. 10.15-10.25 Pause
• Kl. 10.25-11.00 Diskussion: Gode historier i pressen målrettet politikerne
• Kl. 11.00-11-25 Oplæg: Sådan kommer du i de landsdækkende medier
• Kl. 11.25-11.35 Pause
• Kl. 11.35-12.10 Diskussion: Gode historier på Facebook målrettet borgerne
• Kl. 12.10-12.40 Oplæg: Sådan er du strategisk til stede på Facebook
• Kl. 12.40-12.50 Evaluering

3. Hvad er museerne værd? (kl. 9.10-10.15)
Oplæg v/ Lasse Marker (kl. 9.10-9.25)
Hvilken værdi skaber museerne i politikernes øjne?
• Borddiskussion I (kl. 9.25-9.35)
• Plenum I (kl. 9.35-9.50)
Hvilken værdi skaber museerne i borgernes øjne?
• Borddiskussion II (kl. 9.50-10.00)
• Plenum II (kl. 10.00-10.15)

4. #MuseetErTilFor
Færdiggør sætningen (3-5 sætninger)
(3 min)

5. Hvad er museerne værd? (kl. 9.10-9.25)
- Det kommer an på, hvem man spørger…
Politikerne
(instrumentelt)
Kulturlivet Borgere
(institutionelt) (indre værdi)
”Det er ikke nok at levere
udstillinger af høj faglig kvalitet.
Man er også afhængig af politisk
og folkelig opbakning”

6. Kulturlivet befinder sig i en legitimitetskrise
Manglende politisk opbakning:
• Efteråret 2015, daværende kulturminister Bertel Haarder (V) gennemfører
historisk store besparelser på kulturområdet.
• Mette Bock (LA): ”den statslige kulturstøtte vil næppe ændre sig i hverken positiv
eller negativ retning de kommende fem-ti år”, 18. oktober 2016 i Berlingske.
• Når man lytter på vandrørene på Christiansborgsgange, så er der ingen udsigt til,
at der kommer flere penge til kulturen, selvom Mette Frederiksen bliver landets
næste statsminister.

7. Kulturlivet befinder sig i en legitimitetskrise
Manglende folkelig opbakning:
• Et flertal af vælgerne peger på kultur som det første sted, de vil skære (Ugebrevet
A4 2013 og Megafon 2015).
Pressen nedprioriterer kulturstoffet:
• Casper Hvenegaard Rasmussen, lektor ved Københavns Universitet (2016):
”Kulturlivet fylder mindre og mindre i den offentlige debat”.
• Efteråret 2016 JP og Politiken afskediger deres fastansatte teateranmeldere.

8. ”Måske er besparelserne på kulturområdet blot et symptom på et endnu mere
grundlæggende problem for det offentligt støttede kulturliv. Det er ved at
implodere, eller gå i sig selv, fordi den samfundsmæssige interesse for kulturlivet er
dalende”.
- Casper Hvenegaard Rasmussen, lektor ved Københavns Universitet, i bogen
”Formidlingsstrategier” (2016).

9. Museerne står over for to grundvilkår:
1. Hvordan kan museerne blive mere værdifulde i politikernes øjne, så politikerne
fremover prioriterer kulturen højere?
2. Hvordan kan museerne blive mere værdifulde i borgernes øje, så vi kan få skabt
et folkeligt mandat – og dermed også et politisk mandat – til kulturstøtten?

10. Spørgsmål?

11. Diskussion I: Hvordan bliver museerne mere værdifulde i
politikernes øjne? (kl. 9.25-9.50)
Nu skal I bruge jeres empati. I skal nemlig sætte jer politikernes sted og se på jeres
museum med politikernes øjne. Der er straf for at sige ”jeg synes”.
Borddiskussion: to og to (kl. 9.25-9.40)
• Hvilken værdi skaber museerne i lokalpolitikernes / folketingspolitikernes øjne?
#MuseetErTilFor (færdiggør sætningen, 3 sætninger).
• Hvad skulle lokalpolitikernes / folketingspolitikernes bedste argument være for at
øge støtten til museerne?
Plenumdiskussion (kl. 9.40-9.50)

12. Trine Bille, kulturøkonom (2008):
• Kulturelle investeringer skaber økonomiske ringvirkninger, men de adskiller sig
grundlæggende ikke fra andre offentlige investeringer, der også skaber
tilsvarende økonomiske ringvirkninger.
• Kulturstøtten bør derfor ikke begrundes med økonomisk vækst.

13. Diskussion II: Hvilken værdi skaber museerne i borgernes øjne?
(9.50-10.15)
Nu skal I bruge jeres empati. I skal nemlig sætte jer borgernes sted og se på jeres
museum med borgernes øjne. Der er straf for at sige ”jeg synes”.
Borddiskussion: to og to (kl. 9.50-10.05)
• Hvordan oplever borgerne, at jeres museum er værdifulde for dem?
#MuseetErTilFor (færdiggør sætningen, 3 sætninger).
• Hvad vil I allerhelst høre en bruger sige om værdien af jeres museum? (1-2
sætninger).
Plenumdiskussion (kl. 10.05-10.15)

14. Pause (kl. 10.15-10.25)

15. Presse & Politikere (kl. 10.25-11.25)
Kort intro (kl. 10.25-10.30)
• Den landsdækkende presse er et effektivt sted at kommunikere med politikerne.
Gode historier i pressen målrettet politikerne
• Borddiskussion (kl.10.30-10.45)
• Plenumdiskussion (kl. 10.45-10.55)
Oplæg v/ Lasse Marker (kl. 10.55-11.25)
• Sådan kommer du i de landsdækkende medier

16. Diskussion: Gode pressehistorier målrettet politikerne (kl. 10.30-
11.00)
Borddiskussion: 2 og 2 (kl. 10.30-10.45)
• Find én konkret, aktuel historie, som dit museum kan fortælle i pressen, som vil
betyde, at lokalpolitikerne vil tillægge dit museum større værdi?
eller
• Find én konkret, aktuel historie, som dit museum kan fortælle i pressen, som vil
betyde, at politikerne på Christiansborg vil tillægge dit museum større værdi?
Plenumdiskussion (kl. 10.45-10.55)

17. Oplæg: Sådan kommer du i de landsdækkende medier
(kl. 10.55-11.25)
Jeanette Varberg, museumsinspektør på Moesgaard Museum:
”Mødet med pressen og håndtering af kontakten med journalister
kan for mange kulturmedarbejdere virke uoverskueligt og en lille
smule skræmmende. Derfor er der behov for viden om, hvordan
man skaber den gode relation til pressen og en forståelse for,
hvordan nyhedsflowet fungerer”.
• Pressemeddelelsen
• Den personlige kontakt

18. Pressemeddelelsen
Landsdækkende medier:
Pressemeddelelsen er ikke et særligt effektivt værktøj!
Regionale medier (og anmeldere):
Den traditionelle pressemeddelelse
Lokale medier:
Pressemeddelelsen som en trykklar artikel

19. Landsdækkende medier: PM skader ofte
mere end de gavner
• 95% af alle pressemeddelelser til de landsdækkende medier ender
i skraldespanden (eksklusivitet, interesser).
• Spammer du journalisten vil det gå dig ligesom drengen, der råbte
”ulven kommer!”
• Dårlige relationer smitter (journalister husker som elefanter og
sladrer som papegøjer)
• Spørg journalisterne om lov til at sende pressemeddelelser

20. Den personlige kontakt
Forstår og respekterer du journalisten, kan du opnå en meget
privilegeret adgang til pressen, hvor journalisten:
• ringer til dig, når han har brug for en kilde eller en historie
• giver dit nummer videre til sine kollegaer
• tager telefonen og svarer på dine mails, når du ringer og
skriver.

21. Den personlige kontakt
- generelle pointer
• For snævert fokus på anmelderstanden.
• Journalister vil ikke lette røven, men vil gerne lette røret.
• Kontakt journalisten – ikke redaktøren.
• Sigt efter få udvalgte journalister i stedet for at skyde med
spredehagl.
• Bekymring: Får man bred nok dækning, hvis man bruger al sin
energi på få udvalgte journalister?
• Historier spreder sig – især igennem de trykte medier.

22. Den personlige kontakt
Kulturelskeren Vagthunden
Kulturproducent: Æstetik Nyhedsjournalist: aktualitet
Opgave: At formidle kunst og kultur Opgave: at kontrollere magthaverne og
sætte kulturlivet til debat
Ønsker at være en del af det etablerede
kulturliv.
Står uden for eller på kanten af det
etablerede kulturliv
Begivenhedsjournalistik Kritisk dagsordensættende journalistik
Største drøm: At møde og interviewe de
største kunstnere og kulturledere
Største drøm: At klæde de største politikere
og kulturledere af.
Frygter at miste adgang til landets store
kulturpersoner: ærefrygt
Ingen ærefrygt

23. Den personlige kontakt
• Målret din pressehenvendelse efter journalistens interesser
(Google er din ven).
• Vis journalisten, at du følger hans arbejde.
• Du får ikke din historie i medierne ved at blive ved med at forstyrre
journalisten.
• Kontakt journalisten på det rigtige tidspunkt (Journalister har
sjældent tid til at droppe en igangværende historie).

24. Den personlige kontakt
• Landsdækkende aviser: travlest sidst på dagen op mod deadline kl.
18-20. (livsstil)
• Online: inden redaktionsmøde kl. 9.15 eller 9.30. Gerne ml. Kl. 16-
16.30.
• Aftenshowet og Go’ Aften Danmark: kl. 9-10 (redaktøren)
• P1 Eftermiddag: Inden morgenmøde kl. 9.30. Efter kl. 12 er der
travlt op til sending kl. 14-16. Fredag.
• AK24 syv: Inden morgenmøde kl. 10. Efter kl. 16 er der travlt op til
sending kl. 18-20. Fredag.
• TV Avisen og Nyhederne: Før kl. 11 og gerne flere dage i forvejen.

25. Spørgsmål?

26. Seminar ”Sådan kommer du i medierne”
4 timers workshop med oplæg og øvelser
Efteråret 2017 i København
Tidl. deltagere fra bl.a. Århus Teater, Brandts Museum og Bikubenfonden
sagde om foredraget:
– ”En masse praktisk og brugbar viden, som kan give mig en større chance
for at bryde igennem”
– ”Flere gode guldkorn i form af håndgribelige tips”
– ”Skærpet forståelse af journalistens arbejde”
Tilmelding på www.rasmussenmarker.dk

27. Pause (kl. 11.25-11.35)

28. Facebook & Borgere (kl. 11.35-12.40)
Kort intro (11.35-11.40)
• Facebook et effektivt sted at kommunikere med borgerne
Gode historier på Facebook målrettet borgerne
• Borddiskussion (kl. 11.40-12.00)
• Plenumdiskussion (kl. 12.00-12.05)
Oplæg v/ Lasse Marker (Kl. 12.10-12.40)
• Sådan er du strategisk til stede på Facebook

29. Diskussion: Gode historier på Facebook målrettet borgerne
(kl. 11.40-12.10)
Borddiskussion: 2 og 2 (kl. 11.40-12.00)
• Hvad vil I allerhelst have at brugerne siger om jeres museum?
• Hvilke to konkrete Facebook-opslag kan I lave, som vil bidrage til det?
Plenumdiskussion (kl. 12.00-12.05)

30. Oplæg: Sådan er du strategisk til stede på Facebook
(Kl. 12.05-12.40)
Trine Lai, Kommunikations- og Marketingchef for Odense Symfoniorkester:
”Vi har på landets kulturinstitutioner været vant til traditionel
envejskommunikation, men på de sociale medier skal vi indgå i dialog med vores
brugere på en måde, der giver mening for dem. Det kræver et nyt mindset. Der er
derfor brug for større forståelse af, hvad god kommunikation på de sociale medier
er – hvordan vi producerer noget indhold, der er relevant for vores brugere, og som
de vil involvere sig i – og hvordan vi evaluerer effekten af vores indsats, så vi kan
lære af vores erfaringer”.
• Hvordan bruger man de sociale medier strategisk?
• Hvordan producerer man noget indhold, som ens følgere vil engagere sig i?

31. Hvilke sociale medier skal dit museum være tilstede på?
Aktive profiler:
1. Facebook – 3.476.000
2. LinkedIn – 1.700.000
3. Snapchat – 1.059.000
4. Instagram – 868.000
5. Twitter – 457.000
Andel daglige brugere:
1. Facebook – 62%
2. Snapchat – 15%
3. Instagram – 11%
4. Twitter – 4%
5. LinkedIn – 3% kilde: TNS Gallup Social Media Life 2015
• Prioriter din indsats.
• Facebook er på mange måder ikke længere blot et ”nice to
have”, men et ”need to have”.
• Det visuelle vokser (Snapchat og Instagram, video på FB).
• Vær til stede på de sociale medier, der styrker din identitet og
hvor dine brugere er.

32. Er der brug for at rydde op i profilerne?
• Mange af museer, der de seneste år har oplevet sammenlægninger, har i dag flere
Facebook-profiler.
• Skal hver afdeling have deres egen Facebook-profil eller skal museet have en
fælles side?
• Hos Facebooks support kan du få hjælp til at sammenflette dine profiler, så du
overfører dine følgere til din aktive Facebook-side.

33. Prioriterer I en professionel indsats?
• Mange steder overlader man indsatsen på de sociale medier til
studentermedhjælperen eller praktikanten.
• God kommunikation på sociale medier er ligeså svært som god kommunikation til
pressen og øvrige interessenter.
• Flyt evt. ressourcer fra markedsføringsbudgettet.

34. Hvad er formålet med at være til stede på Facebook?
• Mange måler succesen af deres Facebook-side i antallet af følgere og succesen af
deres opslag i antallet af likes. Men det er en misforståelse.
• Få engagerende følger er mere værd en mange passive følgere
• Mange likes kun noget værd, hvis det samtidig understøtter de fortællinger, som
du gerne vil skabe om dit museum.
Formålet er:
• at styrke de fortællinger, som du gerne vil skabe om dit museum.
• at skabe indhold, som dine følgere vil engagere sig i.

35. De uskrevne regler
• Facebook er ligesom et cocktail party.
• Fra envejskommunikation til samtale
• Spørg dine følgere, og svar dem, når de spørger dig.
• Alle vil ikke høre de samme historier, og alle vil ikke stilles de samme spørgsmål

36. Facebooks algoritmer
• Facebook giver os derfor det indhold i vores newsfeed, som Facebook tror, er
mest relevant for os.
• Facebooks belønner os ved at skubbe vores indhold bredere ud, hvis vi bruger
Facebooks egne services og nye features.
• I 2015 vurderer Rasmus Møller-Nielsen fra Komfo, at den organiske rækkevidde
for virksomhedssider blot er på 4 procent. Mindre siden ændring i algoritme i juli
2016.
• Der er to veje til at øge rækkevidden af dine opslag. Du kan enten booste dine
opslag, eller du kan poste noget indhold, som dine brugere vil engagere sig i.

37. Det gode indhold
• Astrid Haugs Værditrappen
• Fra afsender- til
modtagerorienteret
• Vil give større engagement
• Museer tjener allerede en alment
samfundsnyttigt formål

43. Hvordan skaber man engagerende indhold?
Astrid Haug:
• Det kan fortælles videre
• Det er følelsesladet, relevant, overraskende, underholdende eller vigtigt
• Det er gerne visuelt
• Det har den rette timing
• Det skal hjælpe folk til at gøre noget

44. Målgrupper
• Alle dine følgere (og potentielle følgere) er ikke ens!
• De interesserer sig for forskellige ting, de motiveres af forskellige ting, de vil opleve på
forskellige måder, og de opfører sig forskelligt på de sociale medier.
• opgør med tanken om, at alle dine opslag henvender sig til alle dine følgere.
• Tænk i målgrupper
• Kulturbrugeres adfærd forklares bedre ud fra værdier (MHM) end demografi (Gallup)
• 8 typer af kulturbrugere
• Fordeling på landsplan – kan varierer kraftigt på tværs af museumstype.

45. ESSENS (ca. 21 %)
• Højt kulturforbrug
• Høj kvalitet, højt fagligt niveau
• Nyt, ”sådan har jeg ikke set det før”
• Deres intellekt skal udfordres
• Ikke særlig tilkendegivende

46. UNDERHOLDNING (ca. 9 %)
• Lavt kulturforbrug
• populærkultur
• all inclusive
• Nogle har valgt for dig
• Vil være sikre på at få en god oplevelse
• Guide igennem oplevelsen, så man får maksimalt ud af
det.
• Betalingsvillige

47. PERSPEKTIV (ca. 12%)
• Lavt kulturforbrug
• Typisk ældre,
• Autoritetstro, vil gerne møde eksperter
• Meget stor interesse for og viden om udvalgte områder
• Historisk interesseret / ikke kunstinteresseret
• % aktualitet
• + emner
• Lidt tilkendegivende

48. BEKRÆFTELSE (ca. 10 %)
• Middel kulturforbrug
• Yngre - på udkig efter at bygge sig selv op
(kulturel kapital).
• Har besluttet sig for, at kultur er vigtigt.
• Sætter flueben ved ting
• vil gerne guides: Hvis det er noget for andre, så er
det måske også noget for mig.
• Vil gerne vise andre, at de er kulturelle
• Meget tilkendegivende

49. BERIGELSE (ca. 10 %)
• Middel kulturforbrug
• Ældre, traditionelle, nostalgi, kulturarv
• Noget de kan forstå – ikke avangarde
• Stor kærlighed til genstande
• Autoritetstro – sætter pris på eksperter
• Besøger det velkendte og det forudsigelige.
• Lidt forsigtige på FB, fordi de ikke føler sig som
autoriteter.
• Identifikationsbåret / personificeret: kender du det?

50. STIMULERING (12 %)
• Højt kulturforbrug
• Nyt, ikke set før
• Ikke mainstram
• Vil gerne være de første og fortælle deres venner, at de var
de første
• Spejdere - tager deres venner med bagefter.
• Vil involveres aktivt (også fysisk): Spil, teknologi.
• Oplevelser, hvor man selv skal gøre en lille indsats

51. SELVREALISERING (ca. 9%)
• Højt kulturforbrug
• Mere optaget af at være fælles om oplevelsen end selve
kulturoplevelsen
• Skelner ikke i synderlig grad ml. fin- og populærkultur
• Tager vennerne med (hele kalenderen er fyldt med
aftaler).
• Aktualitet og samfundsorienteret
• Meget tilkendegivende (vil gerne deltage i debatter)

52. FRIGØRELSE (ca. 16 %)
• Lavt kulturforbrug
• Børnefamilier med karrieredrømme
• Vil gerne kultur, men har ikke tid
• Vil gerne kunne snakke med / vil gerne opdateres
• Sidste chance
• Bruger kultur til at slippe væk fra pligter. Et frirum. Væk
fra ungerne eller manden.
• ”Deltager måske” – jeg er stadig i live.
• Gerne digitalt

53. Spørgsmål?

54. Ny uddannelse i SoMe for kulturmedarbejdere
I samarbejde med DMJX
10 ECTS point på diplom-niveau
Adgangskrav: 2 års relevant erhvervserfaring
Fra efteråret 2017
Følg med på www.rasmussenmarker.dk

55. Evaluering (kl. 12.40-12.50)