Bornholm skal ændres fra at være en ø i afvikling til at blive en ø i positiv udvikling. Her er 75 idéer fra tænketanken Vores Bornholm. Nogle er store og dyre og urealistiske, andre ligger lige til højrebenet.
About Canvassco
We are B2B market research and business development service providers in Thailand. We help companies to understand market potential, assess value propositions and accelerate sales activities
The document is a brief explanation about our company and our consulting services.
For more information please visit out webpage www.canvassco.com or feel free to contact us at contact@canvassco.com
Bornholm skal ændres fra at være en ø i afvikling til at blive en ø i positiv udvikling. Her er 75 idéer fra tænketanken Vores Bornholm. Nogle er store og dyre og urealistiske, andre ligger lige til højrebenet.
About Canvassco
We are B2B market research and business development service providers in Thailand. We help companies to understand market potential, assess value propositions and accelerate sales activities
The document is a brief explanation about our company and our consulting services.
For more information please visit out webpage www.canvassco.com or feel free to contact us at contact@canvassco.com
Oplæg til Dansk Byplan møde i Ringkoebing 2006Martinwh
Præsentation til 56. Dansk Byplan møde om byudviklingsprojekterne Nordbyen, kanalhavnen Slotsbryggen og markedsføring af Nykøbing Falster som bosætningssted.
http://www.byplanlab.dk/?q=node/117
Futuriblerne Fremtidens Fællesskaber - gratis mini Tyge Mortensen
https://www.gucca.dk/fremtidens-faellesskaber-bog-p414200
Karen Lumholt og Tyge Mortensen
Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?
Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.
Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.
Men noget nyt er på vej.
Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.
Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:
opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører
er åbne og eksperimenterende
er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse
er globalt orienterede men lokalt forankrede
er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed
er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer
har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse
er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)
er samfundskritiske, men hverken røde eller blå
har både en digital og en analog dimension
Præsentation af Claes Amundsen kommunikations- og fundraisingchef i Mellemfolkeligt Samvirke og ejer af kommunikationsbureauet Humankind holdt til Socialøkonomisk Netværksarrangement om 'CSR møder Socialøkonomi' den 9. november 2011.
Claes Amundsen fortæller om, hvor CSR-trenden bevæger sig hen lige nu og giver eksempler på samarbejder mellem kommercielle og socialøkonomiske virksomheder. Hvornår er CSR-samarbejder troværdige og hvornår er de det ikke? Præsentationen fokuserer på CSR-kommunikation og vigtigheden af et strategisk fit i CSR-samarbejder.
Få konkret input til, hvordan du kan tjene penge og samtidig gøre en forskel
Giv din virksomhed mulighed for branding via social ansvarlighed
Få kontakt til dem, der kan understøtte dit arbejde med social ansvarlighed
Kom og hør hvordan “naboen” har gjort
Vi mødes til fælles dialog og inspiration ved to spændende arrangementer om året. Målet er at finde nye fælles løsninger på morgendagens udfordringer.
Midlet er networking og debatter med fut i.
Derfor er debatten med medlemmerne rigtig vigtig. På den palet forsøger vi os med flere forskellige tiltag. På vores netop afholdte årsmøde, havde vi temadebat om det og det er et punkt som vi drøfter med alle kommunerne, når vi på tourdanmark er rundt og snakke med alle landets kommuner og deres kulturudvalg og bibliotekschefer.
I dag afholder vi endnu en temadrøftelse med repræsentanter fra vores fem regionsforeninger. På det møde skal vi afklare hvilke modeller for fremtidig struktur i DB vi skal arbejde videre med. De oplæg vil så blive sendt til debat, så vi vil være klar til at vedtage nye vedtægter i 2013 og bygge en helt ny organisation i 2014.
Følg debatten på strukturdebat2011.blogspot.com/
Uanset hvilke modeller vi bygger på, vil grundlaget for vores organisation være:
• Politisk ejerskab, engagement og tyngde
• Repræsentativ geografisk og politisk dækning
• Samarbejde mellem fagfolk og politikere
• Inspiration og aktiviteter på tværs af kommunegrænser
• Lokalt debat
• Næring til udvikling
Alt samme for at give borgerne de bedste biblioteker og fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det kommer ikke af sig selv. Derfor er der brug for Danmarks Biblioteksforening, som kommunernes og deres bibliotekers stærke interesseorganisation, og for at få sat den bibliotekspolitiske dagsorden! Og det skal vi til stadighed blive bedre til.
http://biblioteksdebat.blogspot.com/
En højskoledreven tilgang til lokalsamfundsudvikling.
En case beskrivelse fra Bøgebjerg lokalsamfund ved Faaborg, som i vinter og forår 2015 kickstartede en udvikling.
Oplæg til Dansk Byplan møde i Ringkoebing 2006Martinwh
Præsentation til 56. Dansk Byplan møde om byudviklingsprojekterne Nordbyen, kanalhavnen Slotsbryggen og markedsføring af Nykøbing Falster som bosætningssted.
http://www.byplanlab.dk/?q=node/117
Futuriblerne Fremtidens Fællesskaber - gratis mini Tyge Mortensen
https://www.gucca.dk/fremtidens-faellesskaber-bog-p414200
Karen Lumholt og Tyge Mortensen
Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?
Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.
Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.
Men noget nyt er på vej.
Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.
Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:
opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder
falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører
er åbne og eksperimenterende
er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse
er globalt orienterede men lokalt forankrede
er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed
er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer
har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse
er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske
er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)
er samfundskritiske, men hverken røde eller blå
har både en digital og en analog dimension
Præsentation af Claes Amundsen kommunikations- og fundraisingchef i Mellemfolkeligt Samvirke og ejer af kommunikationsbureauet Humankind holdt til Socialøkonomisk Netværksarrangement om 'CSR møder Socialøkonomi' den 9. november 2011.
Claes Amundsen fortæller om, hvor CSR-trenden bevæger sig hen lige nu og giver eksempler på samarbejder mellem kommercielle og socialøkonomiske virksomheder. Hvornår er CSR-samarbejder troværdige og hvornår er de det ikke? Præsentationen fokuserer på CSR-kommunikation og vigtigheden af et strategisk fit i CSR-samarbejder.
Få konkret input til, hvordan du kan tjene penge og samtidig gøre en forskel
Giv din virksomhed mulighed for branding via social ansvarlighed
Få kontakt til dem, der kan understøtte dit arbejde med social ansvarlighed
Kom og hør hvordan “naboen” har gjort
Vi mødes til fælles dialog og inspiration ved to spændende arrangementer om året. Målet er at finde nye fælles løsninger på morgendagens udfordringer.
Midlet er networking og debatter med fut i.
Derfor er debatten med medlemmerne rigtig vigtig. På den palet forsøger vi os med flere forskellige tiltag. På vores netop afholdte årsmøde, havde vi temadebat om det og det er et punkt som vi drøfter med alle kommunerne, når vi på tourdanmark er rundt og snakke med alle landets kommuner og deres kulturudvalg og bibliotekschefer.
I dag afholder vi endnu en temadrøftelse med repræsentanter fra vores fem regionsforeninger. På det møde skal vi afklare hvilke modeller for fremtidig struktur i DB vi skal arbejde videre med. De oplæg vil så blive sendt til debat, så vi vil være klar til at vedtage nye vedtægter i 2013 og bygge en helt ny organisation i 2014.
Følg debatten på strukturdebat2011.blogspot.com/
Uanset hvilke modeller vi bygger på, vil grundlaget for vores organisation være:
• Politisk ejerskab, engagement og tyngde
• Repræsentativ geografisk og politisk dækning
• Samarbejde mellem fagfolk og politikere
• Inspiration og aktiviteter på tværs af kommunegrænser
• Lokalt debat
• Næring til udvikling
Alt samme for at give borgerne de bedste biblioteker og fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det kommer ikke af sig selv. Derfor er der brug for Danmarks Biblioteksforening, som kommunernes og deres bibliotekers stærke interesseorganisation, og for at få sat den bibliotekspolitiske dagsorden! Og det skal vi til stadighed blive bedre til.
http://biblioteksdebat.blogspot.com/
En højskoledreven tilgang til lokalsamfundsudvikling.
En case beskrivelse fra Bøgebjerg lokalsamfund ved Faaborg, som i vinter og forår 2015 kickstartede en udvikling.
1. VORES BORNHOLM
FORKANTSMØDER 2013
”Det er godt at være oppe før daggry,
for sådan en vane bidrager til sundhed,
rigdom og visdom." - Aristoles
2. Visionen
Vores Bornholm er sat i verden for at
gøre Bornholm til en ø i udvikling.
Målet er at skabe verdens stærkeste
samfundsfællesskab gennem
ødækkende samarbejde.
3. Formål med Forkantsmøder
Formål med Forkantsmøder
1. Samle et hold af bornholmere der vil
lykkes med at sparke ideerne i MÅL !
4. Formål med Forkantsmøder
2. Komme med konkrete forslag til
handlinger og investeringer i Bornholm.
5. Formål med Forkantsmøder
2. Komme med konkrete forslag til
handlinger og investeringer i Bornholm.
7. Mandag 4. marts 2013
Tema: Bosætning -
Hvordan kan vi blive
flere bornholmere?
Mandag 18. marts 2013
Tema: Verdens stærkeste
samfundsfællesskab
Mandag 8. april 2013
Tema: Nye veje til
arbejdspladser og
iværksættere
Mandag 22. april 2013
Tema: Infrastruktur
8. Program
7.00 - 7.10: Introduktion og formål
7.10 - 7.20: PowerBrief
7.20 - 8.20: Gruppearbejde (5-8 pers./ gruppe)
8.20 - 8.45: Præsentationer og debat
8.45 - 9.00: Hvordan implementerer vi?
9. FORKANTSMØDE #1:
TEMA BOSÆTNING
Hvordan kan vi blive
flere bornholmere?
10. Arbejdsspørgsmål
1. Hvad skal til for at tiltrække og fastholde nye
Bornholmere?
2. Hvad vil de have mere af?
3. Hvad har Bornholm allerede idag, der
appellerer til dem?
4. Hvad skal Bornholm tilbyde og udvikle for at
appelere mere til dem?
5. Hvordan kan vi gøre tilflyttere til medskaber
og med-investorer af løsningerne?
21. MODERNE LANDLIV
’Landet’ er det nye sort
På en elegant måde stiller bonderøven spørgsmålstegn ved nogle af det
moderne livs værdier. Behøver det nu også gå så hurtigt? Skal vi virkelig
smide så meget væk? Er der ikke ting, vi kunne lave selv?
24. Landsbynetværket
Netværket skal ikke forstås
som én stor by, men som et
netværk at mindre byer.
De skal tilsammen rumme de
tilbud, der fandtes i den gamle
landsby, men som ikke kan
fungere i vores nuværende
bysystem.
MODERNE LANDLIV
25. MODERNE LANDLIV
Landsbynetværket
I stedet for at udbygge de gamle
landsbyer, så er grundtanken i
landsbynetværket, at den primære
byvækst skal foregå i en nyopført by tæt
på landsbyen.
29. Ideproces - gruppearbejde
1. Mindmap: 10 minutter
– hvilke behov har målgruppen? Tegnes på mindmap
2. Kortlægning: 10 minutter
- Hvilke løsninger/kvaliteter tilbyder Bornholm allerede
målgruppen? - Hvad er de gode historier? Skrives på A3
ark.
3. Ideudvikling I: 30 minutter
- Hvilke nye løsninger/kvaliteter skal Bornholm tilbyde
målgruppen? Skrives på postits.
4. Ideudvikling II: 10 minutter
- Hvordan kan vi gøre målgruppen til medskaber og med-
investorer af løsningerne? Skrives på postits.
30. Spilleregler / præmisser
- Det skal være ting vi selv kan forandre.
- Vi kigger ikke på infrastruktur som et emne i dag.
- Alle ideer er velkomne. Jo flere jo bedre.
