Downloaded 31 times
Danmarks potentiale som cirkulær økonomi
- 1. Danmarks potentiale som cirkulærøkonomi Temadag GenVind og Plastindustrien d. 19. januar 2016 Dorte Vigsø Teamleder Innovation og Cirkulær Økonomi National Erhvervsudvikling
- 3. The Ellen MacArthurFoundation, blev grundlagt I 2010, med det formål at samle de største virksomheder i verden om at tænke grønne forretningsmodeller og cirkulær økonomi ind i deres nuværende forretning.
- 4. Særrapport: Potentialet for Danmarksom cirkulær økonomi • Case studie med et executive summary af resultater for Danmark - også på dansk • Lanceret på konference med over 200 deltagere i Industriens Hus d. 25. november • Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen gav på konferencen udtryk for • det økonomiske potentiale er stort • som minister vil han gå foran og hjælpe de virksomheder, som ser forretnings- muligheder i den cirkulære økonomi. • Opstart af nye erhvervspartnerskaber med fokus på cirkulær forretningsudvikl.
- 5. Potentiale for danskøkonomi, 2035
- 6. RESOLVE værktøj - tilscreening og prioritering
- 7. 10 cirkulære muligheder i5 fokussektorer
- 9. Hvad står såi vejen for at indfri potentialet?
- 10. Hovedkonklusioner • Stort økonomiskpotentiale for cirkulær økonomi i DK • Mangel på kompetencer og vanetænkning er mest udbredte barrierer blandt policy-mulighederne både ift. forbrugere og virksomheder. • Virksomheder er nøglen til et skifte til cirkulær økonomi og skal involveres sammen med andre stakeholders i at finde løsninger • Politikere spiller afgørende rolle både ift. at fjerne barrierer og aktivt stimulere markedet ved at sætte mål, offentlige indkøb og etablere partnerskaber mv. • Ingen ‘silver bullet’, brug for en sector-by-sector og regulation-by- regulation tilgang. EU-regulering spiller en stor rolle. • Studiet har stor værdi for det videre arbejde med cirkulær økonomi i Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen.
- 11.
Editor's Notes
- #3 Lampen på billedet her har nu lyst, stort set uafbrudt I 115 år. Virsomheden der producerede pæren var dog ikke særligt populær I USA, de blev smidt ud af brancheforeningen – og blev senere opkøbt af General Electric company, der stoppede produktionen af de langtidsholdbarer pærer. Man mente formodentlig ikke at det var god forretninge at sælge en vare der havde for lang levetid. Generelt var de alt for gode til at sælge gode solide varer i staten af 1900tallet, hvilket førte til faldende efterspørgsel på et overophedet marked, og nogle mener at det var medvirkende faktor tilbørskrakket I 1929. I den cirkulære økonomi, ville sådan en pærer ikke nødvendigvis være urentabel for den virksomhed der producere den. Fx er virksomheden phillips i høj grad begyndt at sælge “lys” frem for “lamper” ….
- #4 EMF har udgivet flere rapporter der beskriver de nye forretningsmodeller og kvantificere det økonomiske og miljømæssige potentiale. Det har de gjort i samarbejde med dygtige økonomer fra McKinsey, der har valideret det økonomiske potentiale. Case studiet af DK stammer fra en ,rapport, som EMF publicerede internationalt i sommer , som hedder ”Delivering the circular economy – a toolkit for policymakers” Toolkittet blev bygget op omkring det danske casestudie. Toolkittet bygger videre på det tidligere arbejde og rapporten af EMF med fokus på begrebsafklaring, virksomhedscases og globale værdikæder
- #6 Resultatet af effekter fra alle initiativer og deres effekter på resten af dansk økonomi. Ift. til et BAU scenarie Det giver op til 1,4 % i ekstra BNP Mere effektive sektorer giver en stigning i arbejdsindkomsten, hvilket i princippet vil kunne betale lønningerne til flere beskæftigede svarende til op til 13.000 fuldtidsansatte CØ i Danmark medføre, at vi i producerer mere effektivt og kan eksportere flere varer med mindre CO2 udslip ift. udlandet og importere færre udenlandske varer med større CO2 udledning, hvilket svarer til at CO2 fodaftryk fra Danmark og vores handelspartnere vil blive reduceret med op til 2 mio. ton CO2, svarende til 7 % af danmarks C02 udledning. Heri indgår ikke DKs skift til vedvarende energi. Baseret på data for forbrug af jern/metal og plastik vurderes mulighed for i nogle tilfælde at kunne spare op til 50 % af en række materialer
- #7 Cirkularitet er mange ting! Værktøj udviklet til screening af cirkulære muligheder inden for fokussektorerne - for siden at prioritere fokus for analyse af potentialet Regenerate – skift til vedvarende energi og nedbringelse af forurening (Vestas) Share – deleøkonomi (GoMore), men også vedligeholdelse og performance kontrakter Optimise – effektivisering, lean og automatisering, mindre spild (mindre madspild, GMP) Loop – genfremstilling, genanvendelse, bioraffinering (Vigga, Maabjerg) Virtualise – online shopping, førerløse biler, musiktjenester (saxo boghandel, Nemlig) Exchange – gamle teknologier udskiftes af nye fx 3D print og product-service (NCC præfab) Et værktøj som er godt at lade sig inspirere af – men der kan godt være lidt overlap mellem kategorierne
- #8 Resultat af analyse blev 10 muligheder inden for 5 sektorer For hvilke 1. ordens effekter udregnes
- #10 Hvad er det så der bremser vores muligheder for at indfri potentialet inden for de 10 opportunities i de 5 fokussektorer? vurderes hovedbarrierer De fleste cirkulære muligheder har en underliggende profitabilitet, dog ikke bioraffinering og emballage Det er ikke-finansielle barrierer, som begrænser yderligere skalering Mangel på rette kompetencer og udbredt vanetænkning er udbredte barrierer blandt flest muligheder både ift. forbrugere og virksomheder. Teknologi kan være en kritisk barriere især for de mere teknologi-afhængige muligheder, f.eks kaskadeudnyttelse i bioraffinaderier, 3D-print af bygningsdele, og bio-baseret emballage. På baggrund af de afdækkede barrierer opstilles policymuligheder, som kan adresserer udfordringerne.
- #11 De fire første bullits leder til vores ide om erhvervspartnerskaber. Det videre arbejde i ERST: Lancering af Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Task force for Øget Ressourceeffektivitet i samarbejde med Miljøstyrelsen Betydning af EU’s cirkulær økonomi pakke for danske virksomheder Strategi for deleøkonomi Fortsat samarbejde med Ellen MacArthur Foundation
- #14 For hver sektor er det opstillet følgende slagplan – her for byggeriet Her fremgår for 2035 3D print som kan give 25-40 % materialebesparelser Modulbyggeri giver 5-15 % materialebesparelser Begge dele spiller ind til en mere industrialiseret produktion i byggeriet, som giver besparelser på 450-600 millioner euro, svarend til XXX kr I de byggede bygninger kan kapaciteten udnyttes bedre gennem deling og dermed mindre byggeri, hvilket giver besparelser på 300-450 millioner euro, svarende til xxx kr Hvis så også byggematerialerne genbruges og genanvendes bedre end i dag, kan der spares yderligere 100-150 mill. euro, svarende til xxx kr. Men for at det kan lade sig gøre er der en række barrierer Ift lovgivning Umoden teknologi Vaner og kompetencer Barrierne kan brydes ved forskellige policy initiativer Fx understøtte modulbyggeri udvikle lovgivning omkring 3D printede materialer Træningsprogrammer