Oplæg ved Lise Jespersen

2. Hvad er AA?
 Alopecia areata er en hudsygdom hvor
kroppens eget immunforsvar angriber
forskellige celler i og omkring
hårfolliklerne. Når disse celler angribes
går hårcykluset i stå og håret fældes.
 Det er både de celler der danner hår og
de celler der danner hårets farve der
bliver angrebet

4. Hvor mange har AA?
 Der er ca. 1,7 % risiko for at udvikle AA
på et eller andet tidspunkt i livet.
 På et givet tidspunkt er der ca. 0,1-
0,2 % af befolkning som har aktiv AA.
 Der er mellem 5.500 og 11.000 i
Danmark med en eller anden form for
sygdommen lige nu.

5. Hvordan ser det ud?
 De fleste (90%) har kun pletvis hårtab =
”alopecia areata”
 En mindre del udvikler totalt hårtab på
hovedet = ”alopecia totalis/capitis”
 Nogle få mister håret på hele kroppen =
”alopecia universalis”.

7. Hvem får AA?
 Hverken køn eller race er en faktor.
Kvinder får sygdommen lige så hyppigt
som mænd. Hyppigheden er det samme
over hele verden.
 Sygdommen får hyppigst sin debut hos 15-
29-årige, men kan komme når som helst.
Folk med førstegradsslægtning med AA har
ca. 10 % risiko (mod 1,7 % for
baggrundsbefolkningen) for at udvikle AA.
 Der er ca. 10-20% risiko for at børn til
forældre med AA udvikler det også.

8. Hvorfor får man AA?
 Det skal flere faktorer til for at udvikle
AA. Først og fremmest skal man have
en bestemt genetisk baggrund.
 Der skal også være en ”trigger” til at
sætte sygdomsprocessen i gang.
 Der er ikke en kendt fælles trigger for
alle, men der mistænkes infektion, fysisk
traume og psykisk stress.

9. Hvordan får man stillet
diagnosen?
 Diagnosen stilles af en hudlæge. AA har et
meget klassisk klinisk billede med et
velafgrænset område af hårtab på ellers
normalt udseende hud. Der bliver taget
nogle blodprøver for at udelukke om der
kunne være andre årsager til hårtabet.
 Nogle gang vil man også udføre en test
hvor der bliver hivet i en tot hår.
 I tilfælde af tvivl om årsagen vil der blive
taget en hudprøve for at afgøre årsagen til
hårtabet.

10. Forbindelse til andre
sygdomme?
Atopi
 Atopi omfatter atopisk dermatit
(børneeksem), allergi og astma. Atopikere
har en øget risiko for at udvikle AA.

11. Forbindelse til andre
sygdomme?
Autoimmune sygdomme
 AA patienter har en et lidt øget risiko for at
udvikle andre autoimmune sygdomme.
Følgende sygdomme har associationer til AA:
 Hashimotos thyroidit (lav stofskifte)
 Graves sygdomme (høj stofskifte)
 Vitiligo (hudsygdom hvor man mister pigment)
 Reumatoid Artrit (leddegigt)
 Systemisk Lupus Erythematosus
(bindevævssygdom)
 Type 1 Diabetes (”ungdoms” sukkersyge)
 Cøliaki (gluten intolerance)

12. Behandlingsmuligheder?
 AA er vanskeligt at behandle. Man skal være opmærksom
på bivirkninger og være klar over at håret ofte tabes igen
når behandling ophører.
 Da sygdommen skyldes en fejl i immunsystemet, er
behandling rettet mod enten at hæmme eller at aflede
systemet.
 Hæmning af immunsystemet opnås ved bruge af
binyrebarkhormon, enten i form af indsprøjtninger eller
creme. Denne form er bedst for hurtigt udviklende former
for AA.
 Afledning opnås ved at fremkalde en allergisk reaktion i
huden så immunsystemet bliver distraheret fra angrebet
mod hårfolliklerne. Her plejer man at bruge en
kombination af medicin og lysbehandling. Denne form
bruges ved vedvarende hårtab.

13. Aktuelle behandlinger
Pletvis hårtab:
 Binyrebarkhormon - creme eller injektioner
 Hæmmer immunsystemet
 Minoxidil - salve
 Bruges også til androgenetisk alopecia
 Anthralin - tjære
 ”distraherer” immunsystemet
Totalis/Universalis:
 Immunterapi (DPCP, DNCB, SADBE)
 ”distraherer” immunsystemet

14. Bimatoprost

15. Bimatoprost
 Indholdsstof i Lumigan, Ganfort, Latisse
 Godkendt som middel mod forhøjet tryk i
øjet
 Bivirkinger: øjenvippe vækst
 Studie fra 2010 – 1 år med daglig forbrug
 ca. 40% fik en ”kosmetisk acceptabel resultat”
 ca. 30% havde ingen vækst
 Studie fra 2013 – forsøg med hårvækst på
hovedet i AA patienter
 resultater foreligger ikke endnu

16. Forskning
 Alopecia Areata Research Summit
november 2012 i USA:
 Livskvalitetsstudier i gang
 Prævalensstudie i gang
 Behandlingsstrategi studier som kigger på
forskellige immunologiske pathways i gang

17. Prognosen?
 Sygdommen er meget uforudsigelig. Det er meget svært
at sige hvordan og hvor hurtigt den udvikler sig. Helt
generelt kan man sige at jo yngre man er når man taber
håret, jo mere man har tabt og jo længere der går inden
der er genvækst, jo dårligere er chancerne for at håret
kommer tilbage igen.
 Ud fra typen kan man sige noget om chancerne for at
håret vokser igen eller ej og hvordan det reagerer overfor
behandling:
 Pletvis hårtab: Hos langt de fleste vokser håret igen. Nogle har
gavn af medicinsk behandling.
 Hårtab i nakken (”ophiasis” mønster): Dårligere prognose, meget
behandlingsresistent.
 Totalis og universalis: Sjældent at håret vokser igen. Ingen gode
behandlingsmuligheder.