1. Seminar om adhd og autisme PPA Uummannaq Psykolog Ruth Blytmann Nielsen Juni 2008

2. Autismespektrumsforstyrrelser Formål med oplysning om autisme Belyse livsbetingelser for børn med det autistiske spektrum overfor forældre, skole, støttepersoner og byens ledelse, fordi: - gruppen misforstås - overses - bagatelliseres - marginaliseres i den store børnegruppe, blandt lærere, i samfundet - stemples som uartige eller utilpassede børn Målet er fremhæve vigtigheden af en koordineret hverdag mellem skole, fritid og hjem.

3. Definition ICD 10: Autisme er en udviklingsforstyrrelse , der viser sig i børn og unges kontakt med andre mennesker. Der er forskellige grader af den samme grundlæggende udviklingsforstyrrelse, hvor hovedsymptomet er, at personen har vanskeligheder med socialt samvær og kontakt med andre mennesker. I deres kontakt med andre mennesker er nogle sære og kontaktsvage, og andre har forstyrrelsen i mildere grad, som måske først opdages i skolealderen, evt. først når de får svært ved at klare de sociale krav i ungdomsårene. Autisme er et adfærdsdefineret syndrom, der betyder, at diagnosen stilles ud fra tilstedeværelsen af et nærmere defineret afvigende adfærdsmønster. Afvigelser hører ind i 3 fundamentale udviklingsområder: Socialt samspil Kommunikation Evnen til fantasi og forestillingsevne, samt tilstedeværelsen af et særligt indsnævret og repetitivt adfærdsmønster. Autisme hører under den overordnede kategori ”gennemgribende udviklings- forstyrrelser”. Det betyder, at barnets udvikling på mange områder hele livet præges af autismen og påvirker hans/hendes funktionsniveau i alle situationer.

4. Diagnose stilles ud fra tilstedeværelsen af et nærmere defineret afvigende adfærdsmønster. Svære afvigelser mht 3 fundamentale udviklingsområder. Evnen til gensidighed i det sociale samspil Begrænset eller afvigende blikkontakt, mimik og gestus i det sociale samspil. Indgår sjældent i leg med andre børn. Begrænset fantasi og forestillingsevne Søger sjældent trøst og omsorg Reagerer sjældent på andre menneskers udtryk for sorg eller glæde Udvikler sjældent venskaber Deler sjældent interesser eller aktiviteter med jævnaldrende Delagtiggør sjældent andre i egne oplevelser eller følelser

5. Fortsat 2. Evnen til kommunikation og sprogudvikling Forsinket eller manglende sproglig udvikling, og der kompenseres ikke for det med mimik og gestus. Markant forstyrrelse af evnen til at indlede og fastholde en samtale med andre, selvom den sproglige færdighed måske er god. Ord eller sætninger bruges på en stereotyp og repetitiv måde Særegen brug af sproget kan forekomme De yngste: deltager ikke spontant i social imitationsleg eller varieret ” som-om”-leg

6. Fortsat 3. Evne til fantasi og forestillingsevne samt tilstedeværelsen af en særligt indsnævret og repetitiv adfærd Intenst optaget af en eller flere stereotype og indsnævrede interesser (som en besættelse og fokus for interessen er afvigende) Holder sig på en ufleksibel måde til nogle specielle og ikke-funktionelle rutiner og ritualer Stereotype og repetitive motoriske manerer, som f.eks viften og basken med hænderne eller sære bevægelser med hele kroppen Intenst optaget af delelementer eller detaljer, som ikke har nogen funktionel betydning, f.eks sansemæssige aspekter ved ting som lugt, konsistens, berøringsfornemmelse eller lyd

7. Diagnose fortsat Desuden kræves det for diagnosen, at den afvigende udvikling viser sig før 36-månedersalderen på et af 3 hovedområder: Sproglig udvikling Evnen til socialt samspil Udviklingen af funktionel symbolsk leg

8. Det autistiske spektrum Leo Kanner var den første der beskrev denne gruppe børn og kaldte symptombilledet infantil autisme, der har været prototypen på autisme. Senere har man fået øje på andre variationer, og samlet kaldes dette for Autisme Spektrum Forstyrrelser. Aspergers Symdrom Atypisk autisme Retts symdrom

9. Aspergers Symdrom Hans Asperger beskrev i 1944 en højtfungerende variation af autisme, og som følge af det refereres til som Aspergers Symdrom. Først indført som selvstændig diagnose i 1992. Veludviklet sprog, måske noget overkorrekt og stift Svært ved at klare nye og ustrukturerede sociale situationer Trækker sig fra socialt samvær, medmindre det ligger i forudsigelige rammer og rutiner Knytter sjældent venskaber Særinteresser indenfor områder som meteorologi, astronomi eller krigshistorie Deres måde at tilpasse sig hverdagen på er præget af en selvvalgt indsnævring mht berøringsflade, en forkærlighed for rutiner og gentagelser og en tvangspræget dyrkelse af særinteresser.

10. Atypisk autisme, Retts symdrom og andre Betegnelse Atypisk autisme anvendes i tilfælde, hvor man ikke kan stille en fuld autismediagnose, oftest fordi barnet er så mentalt retarderet, at man ikke kan vurdere om alle kriterier er opfyldt. Kan også dreje sig om børn på et højere funktionsniveau, som ikke opfylder kriterierne, fordi symptomerne enten er udviklet efter 36 månedersalderen eller er utilstrækkelige til at opfylde kriterierne. Retts Symdrom ses kun hos piger . Efter en tilsyneladende normal udvikling starter mellem 5- og 36 månedersalderen en tilbagegang med delvis eller fuldstændig tab af sociale færdigheder, sprogforståelse, sprogbrug og gangfærdighed. Tilvæksten af barnets hovedomfang mindskes. Mest karakteristisk er tabet af den formålsbestemte brug af hænderne samtidig med at stereotype ”håndvridemanier” viser sig, som om barnet vasker hænder.

11. Fortsat Indenfor autismespektrumforstyrrelserne varierer børnene i forhold til: Sværhedsgrad: I hvor høj grad de er ramt af de sociale og kommunikative mangler Deres intellektuelle niveau: Børnene placerer sig fra svært mentalt retarderede til normalområdet eller over. Tilstedeværelsen af tillægshandicap, som døvhed eller epilepsi Alder: med udviklingen tilegner børnene sig nye kompetencer og nogle af børnene lærer delvist at kompensere for nogle af deres vanskeligheder.

12. Tillægshandicaps Autisme kan optræde sammen med andre handicaps, sygdomme og udviklingsforstyrrelser: Mental retardering Epilepsi Sansehandicap Fragilt x-syndrom Tourettes syndrom Tuberøs sclerose Damp/ADHD mv

13. Typiske adfærdsmønstre Knytter sig til specielle genstande. F.eks ganske almindelige legetøjsting og giver dem tryghed Griner eller fniser uden synlig eller forståelig grund Nogle er aggressive eller selvskadende. (tit forbundet med angst og sker ofte ved ændringer i de daglige rutiner. Ændringerne er ikke altid synlige eller forståelige for andre, men væsentlige for dem Snurrer med ting, får papir til at plafre i luften eller lignende. Fascination af bevægelsen og giver dem tryghed? Bruger legetøj på en besynderlig måde. Opfatter ting meget bogstaveligt og fantasievnen er ofte begrænset Har vanskeligheder med at tolke andres adfærd og intentioner og har svært ved almindelig social omgang Reagerer ofte ikke over for lyd og andres meddelelser eller deres reaktioner er afvigende De har usædvanlige sanseinteresser i relation til syn, berøring, lyd, smag, duft af ting og kan være meget lyd- og berøringsfølsomme. Dette kan tit udløse en direkte fysisk smerte Reserverede eller ekstremt ukritiske overfor andre mennesker Afviser eller forlanger kropskontakt. At afvise kan være forbundet med smerte/ubehag ved berøring. At forlange kan være forbundet med misforståelse af almindelig social omgang Undgår øjenkontakt. Dette er ikke fordi de er uhøflige Årsagen kan være at de har svært ved at bruge blikkontakt, mimik og gestus i forbindelse med socialt samspil. Det kan være svært for dem at sortere mængden af indtryk Gør modstand når der stilles krav. De forstår ikke altid vores signaler og krav, hvilket er med til at øge deres usikkerhed. Særinteresser. Dette er mest fremherskende hos mennesker med Aspergers Syndrom. Det kan være indenfor områder som krigshistorier, meteorologi, bus- og togplaner og lignende. Nogle mennesker med autisme uden sprog kommunikerer deres behov og ønsker ved at skrige, kaste med ting, være selvskadende eller aggressive over for andre.

14. Den spæde dialog Mindre social interesse Passiv og stille Kigger mindre på ansigter Kontaktformen ikke dialogskabende, kigger blot og svarer f.eks ikke på smil og lignende Afvigende reaktion på lyd, kan virke døve Blikket tomt men ikke undvigende Helt op til 18 måneder kan udviklingen hos et autistisk barn forekomme normal Stort sammenfald mellem autisme og mental retardering

15. Fælles opmærksomhed og nonverbal kommunikation & forudsætninger for leg og sprog Læser sjældent mors eller fars intention i blikretning eller gestikulation Øjenkontakt kortvarig. Lykkes sjældent at fange og henlede deres opmærksomhed med pegen, sprog eller blik. Småbørn med autisme vil sjældent pege på ting de vil have eller vise Indre repræsentationer af den ydre verden, som f.eks ved hurtig tilegnelse af nye rutiner (script) eller i form af leg (symbolforståelse) mangler. Mangler forventningsglæde Mod 2 årsalderen reaktioner på forandringer og nye situationer Ingen imitation af mor eller far

16. Autisme i skolealderen Småbarnsalderen social isolation slående. (3-5-årsalderen) Relativt uopmærksomme på andre mennesker, deres blikkontakt er kortvarig, ofte kigger de forbi eller hæfter sig ved en detalje. Mennesker behandles som ting. Tager hånden på en anden og fører hen til ting, de vil have. (ingen blikkontakt) Ringe social motivation. Som de bliver ældre bliver de mere udadvendte og kontaktsøgende, men deres større ønske om kontakt gør kun deres mangelfulde sociale kontaktevne mere tydelig

17. Sprog og kommunikation Ca. ½-delen forbliver sprogløse Ingen nonverbale gester, mimik eller blikkontakt En del har ekko-sprog. Mekaniske og meningsløse gentagelser, som dog kan være indeholdt lidt mening: (ønske om mere mælk: ”skal Mikael have mere mælk?) DVS særlig evne til at registrere og gengive hørt sprog, som gengives. Ingen forståelse af indhold, kun gengivelse En del får sprog med mange ejendommeligheder. Forstår meget konkret sprog. Svært at fastholde bibetydninger ved et ord. ” Du har din fars øjne” etc. Børn med gode sprogforudsætninger bruger ikke sproget kommunikativt. Stiller spørgsmål som et kontaktmiddel uden interessere i svaret. Stereotype spørgsmål: Hvor gammel er du? Hvilken bil har du? Hvilket husnummer har du etc.

18. Usædvanlige evner Nogle tungt fungerende autister kan på begrænsede områder vise nogle helt specielle evner, såkaldte ”savant”-evner. Ligger over barnets eget generelle niveau, men som også ligger over hvad man kan forvente hos talentfulde normale børn. Tegneevne Musikalske evner Hukommelse for telefonnumre Evne til at overskue og samle 1000 brikker i et puslespil Højtfungerende autister viser også særlige evner , der giver sig udtryk i særinteresser, som de beskæftiger sig med hele tiden. Sjælden viden som de dyrker isoleret.

19. Social kognitive vanskeligheder Klæbehjerne Indprenter sig visuelt materiale næsten som et fotografiapparat Auditivt materiale næsten som en båndoptager Samle eller huske fakta f.eks som et leksikon Ingen indholdsmæssig forståelse kun gengivelser Autistiske børn har lettere ved at forstå sig på døde ting, men har ingen forståelse for mening og interaktioner. Autistiske mennesker har specifikt svært ved at danne sig teorier om andre menneskers mentale tilstande. Andre menneskers forventninger, tanker eller følelser ikke noget autister forholder sig til. Derfor kan de bedst fungerende forekomme socialt blinde og ekstremt naive. Ikke i stand til at snyde andre mennesker, men selv nemme ofre for snyderi.

20. Rigid holden sig til ritualer og rutiner Vanebundne. Kan ikke lide forandring. Ofte fastholdelse af ”tingenes uforanderlighed”. F.eks imod ny mad, ændringer i tings placering Ændringer i måden tingene gøres på. Holder sig ufleksibelt til rutiner og ritualer, som de måske har etableret. Barnet etablerer selv sit eget system. F.eks barnet der ikke vil sove, før alle køkkenlåger står i 45 graders vinkel i forhold til bordet, ikke spise før ... Indgriben i ritualer medfører store anfald, hvor de bider, slår eller dunker.

21. Prognose Livslangt handicap. Hovedparten kommer i specialskoler, hvor de får individualiseret undervisning og social træning. En del af de bedst fungerende, og især dem med Aspergers Syndrom kommer i normalklasser med individuel støtte eller i små specialgrupper/klasser. Faktapræget viden som f.eks historie, naturfag, fysik er godt, men de vil have svært ved fag, hvor der skal fortolkes som i sprogfag, hvor litteratur og stilskrivning indgår. Langtidsundersøgelser har vist, at omkring 60% vil være fuldstændig afhængige af andre mennesker. Nogle vil dog kunne klare et beskyttet arbejde. Omkring 25% kan klare en delvis selvstændig tilværelse, men vil have brug for hjælp på mange områder. Omkring 10% klarer et selvstændigt liv med job og egen bolig, men opfattes ofte som Sære. Kun 5% synes at vokse ud af autismen.

22. Neurologisk forklaring Neurologisk grund til det autistiske barns massive vanskeligheder med socialt samspil og kommunikation. Virusinfektion, svangerskabs- og fødselskomplikationer og især genetiske afvigelser kan forårsage den specifikke hjernemæssige dysfunktion. Hjernescanninger (CT-skanninger, MR-scanninger PET-scanning og SPECT), EEG-målinger , undersøgelser af hjernens elektriske signalsystem, undersøgelser af hjernens neurokemi og obduktionsstudier og neuropsykologiske undersøgelser giver oplysninger om den bagvedliggende hjernemæssige struktur. Man har fundet afvigende forhold i hjerneområderne det limbiske system og dele af frontallappen. Strukturelle afvigelser i både limbiske og cerebellare områder. Hjerneaktivitet i områderne subkortal, frontal og parietal område mindre end normalt. Sandsynligvis er autisme et resultat af skade eller dysfunktion i flere forskellige steder i hjernen.

23. Eksekutive funktioner og autisme

24. Behandling Afgørende med tidlig indsats for barnets prognose. Signifikante ændringer mht sprog, social adfærd, selvhjulpenhed samt motoriske og intellektuelle færdigheder . Behandlingen skal tage udgangspunkt i det karakteristiske adfærdsmønster, som børn med autisme udviser (målrettes disse børns specifikke sociale og kommunikative vanskeligheder samt stereotype adfærd) Der skal tages udgangspunkt i en forståelse af det enkelte barns forudsætninger og situation. Der skal lægges vægt på børnenes færdighedsudvikling frem for deres manglende formåen. Der skal anvendes strukturerede og adfærdsorienterede behandlingsmetoder. Forudsigelighed, rutiner og konsistens skal indbygges i barnets hverdag Funktionel adfærdsanalyse er en hensigtsmæssig metode til at forstå barnets adfærdsproblemer Det skal tilstræbes at udvikle effektive kommunikative færdigheder, både verbale og nonverbale, med det formål at minimere barnets adfærdsproblemer og maksimere dets sociale interaktion Omgivelserne skal tilpasse til barnet (både de fysiske og forældres/pædagogers adfærd) med henblik på at fremme barnets mulighed for at forstå og kommunikere samt mindske dets stress Indsatsen skal minimum være 15-20 timer pr. uge, involvere høj voksen/barn forhold og have en vis varighed. Indsatsen skal involvere forældrene, så nogle af metoderne kan overføres til hjemmet. Der skal være sammenhæng mellem det , der sker i barnets forskellige miljøer.

25. Skolegang og undervisning Tegnsprog kan være et effektivt middel til fremme af kommunikation, for de der herudover har sprogvanskeligheder. 2 måder at fremme det autistiske barns læring og sociale tilpasning: Man tilpasser omverdenen til barnet Arbejde med barnets færdigheder på afgørende områder Ad 1) Vigtigt at tage udgangspunkt i barnets handicap. Ud fra forståelse af barnets fundamentale mangler kan man tilrettelægge omgivelserne, så barnet får en chance for at gribe og begribe, at verden bliver større. Vigtigt at omgivelserne er enkle og tydeligt signalerer til barnet, hvad det skal. Tydelige markeringer af hvor i lokalet man gør hvad. Indlærte rutiner Visuelle tegn, som de kan orientere sig efter Ad 2) Nødvendigt at tage udgangspunkt i barnets udviklingsniveau. Skole/hjem samarbejder og er enige om, hvilke mål og delmål man arbejder efter. Undervisningsmetoderne skal være strukturerede. Vil gøre det muligt at bryde ned i mindre bidder, så barnet kan arbejde selvstændigt. Den strukturerede undervisning er forudsigelig, hvilket er meget vigtigt for barnets mulighed for at blive aktiv. Hvis læreren ikke er aktiv og organiserende sker det, at det autistiske barn trækker sig fra kontakten og giver sig hen i stereotype gentagne adfærdsmønstre. Psykofarmakologisk behandling begrænset værdi i forhold til børnenes sociale og kommunikative vanskeligheder. Men kan have en vis betydning mht at nedsætte eventuel hyperaktivitet og lette tvangspræget adfærd.