The Naval Home Guard deals with securing naval installations, patrolling of the Danish territorial waters, and carries out Search and Rescue missions. It supports scientific research for Danish universities, it provides vessels for police and customs operations ashore, and supports exercise and training of other military units (navy, special operations forces etc.).

 The Home Guard is a volunteer military organisation with approx. 50.000 members. The members of the Home Guard take part in the defence and support of the country on a voluntary and unpaid basis. The Danish Naval Home Guard is commanded by a Full Service Naval Captain, and a staff of professional full-service personnel. The organisation was totally revised by Jan 1st 2017. The professional staff is supported by voluntary service staff personnel of experts, planning personnel, advisors, specialists and instructors. 

37 coastal municipalities have Naval Home Guard Flotillas, with a Grey Vessel and 100–150 riflemen.

1. I farvandet ud for Aarhus sejler Vega, Snowlark, vildfarnejoller og mystiske grønne skyer, mens kaptajnen holderild i piben, bånd knyttes, og liv forandres. Let anker ogtag med Marinehjemmeværnet på patrulje.
TEKST Thomas Bech Hansen FoTo ulla bjulver
På
gyNg
gruNd
eNde
24

2. t lille skridt, jovist. men en verden til
forskel. for der sker noget specielt,
når fødderne forlader den sikre
havn og træder om bord på et
skib, der ligger i vandet. når skibet så er
klædt i gråt á la søværnet og sejler under
splitflag, dufter det unægteligt af eventyr
og togter. En mandag aften omkring
skumringstid stiller 13 mænd og en
kvinde op til briefing på et af disse skibe.
Vi er på Aarhus Havn, og det er Marine-
hjemmeværnet, der gør klar til aftenens
sejlads i bugten.
Besætningsmedlemmerne er helt
almindelige mennesker. De har alle sam-
men helt almindelige jobs eller studier.
Men her står de iført lyseblå uniformer
med bånd og striber på skuldrene. og de
stiller skam ikke op – de påmønstrer. for
her er det militærets jargon og orden, der
hersker. Dagligdagens roller betyder intet.
den enkeltes fortid er irrelevant. her gæl-
der det om at kende sin plads, for ellers
klapper det bare ikke. Det er en chance
for fællesskab, en anden identitet og et
par timer i en anden verden, hvor bølger
og ekkolod erstatter fortove og lyskryds.
MILITÆRT SySTEM
Kaptajnen hedder Henrik Mortensen.
Samtidig er han flotillechef, altså chef for
Marinehjemmeværnet i Aarhus. Han er alt
det, romantikere med hang til saltvand
drømmer om: piben på sned i mundvi-
gen, lun og godmodig men uangribeligt
manden med styringen. Seks år har han
e

3. sejlet som hjemmeværnsmand. Det
havde han ellers ikke lige set komme.
”Jeg har været konstabel i forsvaret,
og min chef foreslog hjemmeværnet for
mig, da jeg stoppede. men jeg tænkte, at
jeg havde stået nok vagt. Jeg skulle ikke
dirigere trafik. Men så fortalte en kollega
om Marinehjemmeværnet. Jeg har selv
en båd, vil gerne sejle, og det var som at
komme hjem, for jeg kendte jo kom-
mandoerne fra forsvaret. det fede er at
se, hvordan folk arbejder sammen som et
fællesskab,” fortæller han med høj røst for
at overdøve motoren, mens skibet tøffer
ud og lægger Aarhus Ø bag sig. Alle kan
være med, men indstillingen skal være
rigtig.
”Man skal kunne affinde sig med, at det
er et militært system med et hierarki. Man
skal være holdspiller og forstå, at I mange
situationer er der kun én, der bestemmer,
mens de andre agerer. Ellers uddanner vi
alle fra bunden, så alle kan være med.”
GRøN SKy I SIGTE
centralt for aftenens sejlads er udrulnin-
gen af en hundrede meter lang, oppuste-
lig gummipølse. Det kaldes en flydespær-
ring og bruges til at inddæmme udslip
af olie. i aften er der ingen olie, det er
bare en øvelse. men seriøsiteten er ikke
til at tage fejl af – alle arbejder hårdt for
at dygtiggøre sig og være klar til den dag,
hvor det er alvor. Udover miljøindsatser er
Marinehjemmeværnets opgave at rykke
ud, hvis nogen er i havsnød, patruljering
sammen med politiet og skattevæsenets
toldere, forebyggende indsatser og gene-
rel tilstedeværelse.
Et stykke ude øjner flotillechefen en
grumset tåge cirka 300 meter fra skibet.
den grønlige sky ligger op ad en mindre
ø. Er det mon forurening? bliver det alvor
nu? kaptajnen bapper lidt på piben og
kniber øjnene sammen, mens han tager
bestik af plamagen.
”Njah, det er ikke noget farligt. Det
er havgus. Og det får det grønne skær
på grund af solen, der er ved at gå ned.
Så det er ikke noget.” Seks år på havet
med ugentlige sejladser har givet ham
erfaringen.
”opklaring til daglig orden!” sådan
lyder det så lige pludselig fra manden ved
roret. det er ikke umiddelbart til at greje,
hvad det betyder. Men alle virker rolige og
fortsætter med hver deres – nogle kigger
på radaren, andre spejder mod horison-
ten, mange arbejder på dækket med reb,
fortøjninger og førnævnte gummipølse.
ADVARSEL TIL joLLEN
kaptajnen kender mange af de andre
skibe på vandet denne aften. der er for
eksempel kattegatekspressen og en båd,
der suger sand op fra havbunden. Men
sommetider sker det, at en ukendt duk-
ker op. En gebrokken dialekt lyder over
radioen – et udenlandsk fartøj er på vej
forbi Aarhus og vil sikre sig, at der er plads
til at komme forbi den grå dansker. det er
der, forsikrer hjemmeværnsfolket roligt.
En anelse mere anspændt bliver stemnin-
gen, da en jolle kommer til syne i vandet
cirka 200 meter fremme.
”Han er da alt for tæt på. Jeg tror altså
ikke, han har set os,” lyder det fra en af
besætningsmedlemmerne – en gast, hed-
der sådan en. kaptajn mortensen tager en
hurtig beslutning om at sende et tydeligt
signal til båden. næste manøvre er, at tre
mand går sammen om at hive det, der
vel bedst kan beskrives som en oversize
uro op fra lastrummet. De hejser en kæde
med store, sorte cirkler og trekanter lavet
af plastik op i masten.
”Det hedder et dagsignal. Og det skal
vise jollen, at han skal vige for os. Det
kunne også være godt at vide for ham
derovre, hvis han pludselig ændrer kurs,”
forklarer Henrik Mortensen med henvis-
ning til det udenlandske skib. ”ser vi en
russisk ubåd, så melder vi det. Jeg lover, at
det ikke sker,” griner han. Trods humoren
er der lidt alvor i det.
”alle skibe udsender et digitalt signal.
vi skal sikre, at det, de siger, de er – at det
også er virkeligheden. Har nogle lavet
ballade, hvis de for eksempel har fået en
anmærkning for at sejle med for meget
alkohol, så vil myndighederne jo gerne
holde lidt ekstra øje med dem. Så det
hjælper vi med.”
”ser vi eN russisk
ubåd, så Melder vi
det. jeg lOver, at
det ikke sker.”
– Henrik Mortensen, kaptajn

4. ET NyT LIV TIL SøS
kaptajnen er ikke den eneste søulk om
bord med pibe i mundvigen. 51-årige
Claus Rothmann er forholdsvis ny på bå-
den, efter han påmønstrede første gang
i marts 2017. Herude på bølgerne er han
i gang med at transformere sit liv – et liv
levet på bonede gulve inde på fastlandet.
den tidligere topleder og strategirådgiver
vil noget helt andet med sit liv nu. Og
Marinehjemmeværnet er en central del
af det.
”nu begynder jeg at forberede min
tredje alder. og jeg vil være aktiv, indtil
min aske skal hældes i havet fra fartøjet,
ledsaget af min familie og mine kam-
merater ombord. Jeg har sejlet som gast,
siden jeg var dreng, og nu vil jeg lægge
mit liv om. Marinehjemmeværnet er
samfundstjenstligt, og jeg vil gerne gøre
en form for karriere her,” siger han. Alle
på skibet er frivillige, og det passer fint til
Claus Rothmanns sted i tilværelsen.
”Jeg har set hele verden. Jeg har haft
de store biler og de store huse. Men jeg
fandt ud af, at det var sgu heller ikke
lykken. så nu vil jeg kigge frem mod et
otium, der er mere bæredygtigt for mig.
”jeg vil være aktiv,
iNdtil MiN aske skal
hældes i havet.”
- Claus Rothmann,
frivillig besætningsmedlem
Marinehjemmeværnets skibe er klædt
i gråt og sejler under splitflag.
27

5. penge er ikke vigtigt længere.” sammen-
holdet blandt besætningen, derimod,
giver mening og livsglæde.
”Det grønne hjemmeværn, dem på
land, driller os med, at vi ikke er ladt med
skarpt krudt og kugler. men vi gør nytte
for folk i havsnød, hjælper med forure-
ningsbekæmpelse, støtter marinebio-
loger, støtter skat og politi. vi er således
skarpe og klar til væsentlige missioner
hver eneste gang vi påmønstrer – alle
øvelser kan på et øjeblik ændre sig og
blive til skarpe opgaver om at redde liv
og samfundsinteresser. det vil jeg gerne
hjælpe med. Kammeratskabet har ligele-
des meget stor betydning for mig. når vi
sejler, er vi som minimum otte mand. vi
bliver et team hen ad vejen, og der udvik-
ler sig venskaber for livet.”
ILDDåBEN
i aften er en rolig aften. vejret er stille, og
der sker ikke de store overraskelser udover
den grønne sky og den vildfarne jolle.
Men Claus Rothmann kan fortælle om en
tur, der pludselig blev ramme alvor.
”det var første gang, jeg var med, og
det blev en SAR-mission (’search and
rescue’, red.). En fisker var faldet i vandet
ved knebel vig. der var skibe fra søvær-
net, helikoptere og brandvæsen og politi
ventede inde på stranden, redningstjene-
sten fra Grenå rykkede ud. Vi fandt ham
cirka klokken to om natten,” husker Claus
Rothmann, spejder ud over bølgerne og
tilføjer:
”du skal være klar til at se døde folk
på dækket. det er ret usædvanligt at
finde dem døde. Det mest almindelige
er, at man slet ikke finder dem. Fiskeren
var desværre omkommet, og vores læge
ombord blev sejlet ind for at erklære ham
død i samarbejde med politiet. det var
min ilddåb. men det var bekræftende, for
jeg havde tænkt på at melde mig til Mari-
nehjemmeværnet i mange år, fordi det
virkede samfundsnyttigt.” fra kaptajnen
lyder det dog, at dødsulykkerne hører til
sjældenhederne.
”Det er heldigvis ofte, at vi finder dem,
der er i havsnød. Ellers finder vi dem slet
ikke, og de bliver fundet på stranden eller
i havnen efter nogle uger eller måneder,”
siger henrik mortensen.
HER ER BRIGADEN
”Aarhus Havn, her er brigaden”. Efter
omtrent tre timer på vandet, 10 kilometer
mod syd og tilbage igen, kalder navigatø-
ren havnepersonalet over radioen.
Krigsskibet med splitflaget udgør en
mørkegrå silhuet, som det sejler ind mod
byens tindrende lys. domkirken og
rådhuset er der. ARoS øjnes akkurat. Ny
arkitektur kommer os i møde ved
indsejlingen, og DOKK1 har lagt til kaj for
natten. det er som et postkort for
kulturhovedstaden. Vi koordinerer
placeringen med vega og snowlark – to
andre fartøje på vej ind. på radaren
forekommer de to navne nærmest
mytiske. vega. snowlark. hvem er de? i
den anden verden, den på flydende
grund, leves livet parallelt med det på
fastlandet. på mange måder er alt ved det
gamle. og så alligevel er det totalt
fremmed, en chance for at starte et nyt liv
og løftet om en ven for livet. her skal
manden med piben strø sin sidste aske.
”du skal være klar
til at se døde FOlk
På dækket.”
- Claus Rothmann,
frivillig besætningsmedlem
Når hjemmeværnet er ude på vandet, går det som regel stille og roligt for sig.
Men når det gælder, skal man skal være parat til at se livløse folk på dækket.
28

6. MyNdighederNes højre håNd
Marinehjemmeværnet løser i tæt
samarbejde med søværnet en række
opgaver inden for farvandsovervågning,
redning, havmiljø og bevogtning.
I samarbejde med, Politi, SKAT, kom-
muner og havforskere deltager Marine-
hjemmeværnet også i løsningen
af en række civile opgaver.
skibet er ladet Med …
værnets fartøjer er udrustet med
hurtigtgående gummibåde, moderne
navigations- og kommunikationsudstyr
samt udstyr til rednings- og havmiljø-
opgaver. Fartøjerne ligger i havne
rundt om i hele landet. De frivillige
besætninger er parate til at rykke ud
hele døgnet inden for en time.
FlOtille 124
Aarhus-delen af Marinehjemmeværnet
hedder Flotille 124. De frivillige kommer
fra alle dele af samfundet – til fælles har
de en interesse for havet og sejlads og et
ønske om at gøre en forskel.
scandichotels.dk/aarhuscity
JULEFROKOST I
SENT VIL GLEMME
– ScandicAarhusCityinviterer til–
På Scandic Aarhus City fejrer vi klassisk jul i moderne
omgivelser – kom og vær med! Del en skøn aften med
dine kolleger og medarbejdere og hold jeres julefrokost
i vores rammer. Vi dækker op med alle dine og julens
favoritter – hvor alt er hjemmelavet og tilberedt fra
bunden med respekt for de gode traditioner.
I julebuffeten finder I bl.a.:
· Marinerede sild med frisk dild
· Kryddersild med rødløg og kapers
· Store rejer med citron og krydderurtemayonnaise
· Varmrøget laks med mandel og appelsinsalat
· Dampet ørredfilet med spinatcreme
· Lun rødspættefilet med citron og remoulade
· Sprødstegt ribbensteg med rødkål
· Stegt krydret julemedister med julekål og kanel
· Sprødstegt and med æblekompot, svesker og andesauce
· Stort udvalg af europæiske oste med frugt og oliven
· Risalamande med lun kirsebærsauce
· Og meget, meget mere…
Pris
Vi tilbyder følgende muligheder:
1. 349,- pr. person (mad)
2. 799,- pr. person for mad, vin, øl, sodavand og snaps ad libitum
3. Der vil være mulighed for tilkøb af natmad, hotdogs eller pølsebord
til 79,- pr. person.
Vi glæder os til at se dig og dit selskab!
OPLEV DEN
HELT SÆRLIGE
JULESTEMNING
I AARHUS