Forskerne i Novo Nordisk er helt afgørende for virksomhedens innovationskraft, konkurrenceevne og dermed fremtidige vækst. Derfor ligger den danske forskeruddannelse vores hjerte nær. Vores viden om ph.d.-satsningen de senaste år og effekterne er begrænsede. Det kan undre, at en så stor uddannelsespolitisk satsning er forbundet med så lidt viden om effekter og værdi. Derfor har vi i Novo Nordisk – sammen med konsulentvirksomheden Damvad – været i marken og forsøgt at blive lidt klogere på tingenes tilstand. Vi har interviewet mere end 70 ph.d.-studerende, vejledere og institutledere. Vi har fokuseret på de fagområder, hvor Novo Nordisk har flest medarbejdere – sundhedsvidenskab, naturvidenskab og ingeniørvidenskab – og vi er gået på tværs af de relevante danske universiteter.

1. En komparativ interviewrunde
Koncerndirektør for forskning og udvikling, Mads Krogsgaard Thomsen
Novo Nordisk A/S

2. Novo Nordisk R&D og de forskeruddannede
30 April 2015 2
7.0%
5.4%
5.9%
2.9%
11.2%
10.7%
4.5%
3.4%
3.3%
11.0%
15.6%
19.1%
Andre forskningsområder
Medicinal bioteknologi
Medicin
Matematik
Klinisk medicin
Kemi
Ingeniør
Genetik
Fysik
Farmakologi
Biologi
Biokemi
Hvilke forskningsområder var del af din ph.d.?
Få danske kandidater til Novo Nordisk
post.doc-fellows med Oxford University!

3. • Hvorfor stiger andelen, der arbejder i det private
erhvervsliv, ikke som det var intentionen?
• Modsvarer 2.400 ph.d.er hvert år samfundets behov?
• Er der en reel konkurrence om ph.d.-pladser i
Danmark?
• Hvilke miljøer i Danmark skaber de bedste
forskertalenter?
• Er niveauet på de internationale ph.d.-studerende
højt nok?
• Arbejder ph.d.erne i jobs, der forudsætter
forskningskompetence?
• Hvad er den samlede pris på den danske ph.d.-
satsning?
Spørgsmål til dansk ph.d.-
satsning
30 April 2015 3

4. Husk - begrænsninger for kvalitative analyser
30 April 2015 4
Fokus på fagområder mest relevante for Novo Nordisk:
sundhedsvidenskab, naturvidenskab og ingeniørvidenskab
Relevante danske
universiteter:
sundheds- og
naturvidenskab
University of
Cambridge:
naturvidenskab
Karolinska
Institutet:
sundhedsvidenskab
71 interviews (ph.d.-studerende, vejledere, institutledere m.fl.)
Bibliometrisk analyse 2010-2012
AAU: Kemi og
Bioteknologi
AU: Science and
Technology; Health
DTU: Systembiologi
KU: Det Natur- og
Biovidenskabelige
Fakultet; Det Sundheds-
videnskabelige Fakultet
SDU: Det Natur-
videnskabelige Fakultet;
Institut for Medicin og
Sundhedsteknologi

5. Rekrutteringspraksis
30 April 2015 5
DK
Nat.
DK
Sund
KIUC
Uformel ansøgning
(personlig kontakt
med vejleder)
Formel ansøgning
(internationalt
opslag af stillinger)
KI
UC
Uformelle krav
(anbefalinger, erfaring,
publikationer etc.)
Formelle krav
(høje karakterer)
Kanaler som åbne ph.d.-stillinger
besættes gennem
Hvad der lægges vægt på i ansøgningerne
“Previously we
solely took on
applicants that
we knew in
advance. Now
every Ph.D.
position is
announced
internationally”
“We keep the
quality up by
admitting the
right people!
It is all about
the right
recruitment!”
● Naturvidenskab
● Sundhedsvidenskab
DK
Nat.
DK
Sund

6. 2 år til forskningsprojektet
+
1 år til øvrige aktiviteter
=
3-årig ph.d.
3½ år til forskningsprojektet
+
½ år til øvrige aktiviteter
=
4-årig ph.d.
3½ år til forskningsprojektet
+
½ år til øvrige aktiviteter
=
4-årig ph.d.
Mindst tid til forskning i Danmark
30 April 2015 6
Note: Figuren viser det generelle billede. Der tages forbehold for at tidsangivelserne kan variere ift. individuelle ph.d.-forløb.

7. 30 April 2015 7
Vi kan lære af andre – eksempler på best practice
Introduktionsår på University of Cambridge Eliteforskerskole på Karolinska Institutet
Eliteforskerskole
Øvrige ph.d.-studerende
Lab 1
Lab 2
Lab 3
Ph.d.-
projekt
Lab report
Lab report
Lab report
Godkendelse af
rapporter og projektidé
30 pct. af de ph.d.-studerende
– konkurrencen er hård

8. Et stærkt forskningsmiljø giver stærke ph.d.er
30 April 2015 8
AU (N)
DTU (N)
KU (N)
UC (N)
AU (S)
KI (S)
KU (S)
UC (S)
0
0.5
1
1.5
2
2.5
3
0 0.5 1 1.5 2 2.5 3
Ph.d.-dimittender
Instituttet
● (N): Naturvidenskab
● (S): Sundhedsvidenskab
AU (S)
KI (S)
KU (S)
UC (S)
AU (N)
DTU (N)
KU (N)
UC (N)
0
1
2
3
4
5
6
0 1 2 3 4 5 6
Ph.d.-dimittender
Instituttet
(SJR): Et mål for tidsskrifters indflydelse, citationer og prestige. Tallene viser hvor slagkraftige tidsskrifter artiklerne i gennemsnit
bliver publiceret i.
(SNIP): Forholdet mellem det givne antal citationer en artikel modtager og artiklens forventede antal citationer inden for det
pågældende fagområde. En værdi på 1 angiver fagområdets gennemsnitsværdi.
Artiklers tidsskrifters indflydelse og
prestige (SJR)
Fagområdenormaliserede citationer
af artikler (SNIP)

9. Novo Nordisk anbefaler
30 April 2015 9
Højere mobilitet mellem kandidat og ph.d.
på tværs af universiteter
Prioriter offentlige
forskningsmidler i stærke
miljøer
Mere evidens og data på ph.d.-
satsningen
Grundig proces for rekruttering af
internationale ph.d.-kandidater
Introduktionsår som på University of
Cambridge
Fireårig ph.d. på
NAT/TEK/SUND
Øge antallet af erhvervs-
ph.d.er og erhvervs-post.docs
Opret eliteforskerskole som Karolinska
Instituttet – gerne i samarbejde med
virksomheder