1. POLITIKEN ONSDAG 12. OKTOBER 2011 Debat 7
Læserbreve, højst 100 ord, eller debatindlæg, Jourhavende debatredaktør På politiken.dk/leder kan man kommentere avisens ledere.
højst 400 ord, sendes med navn, titel og postadresse Tarek Omar
til Debatredaktionen.
Indlæg kan sendes som e-mail til debat@pol.dk
Vi bringer kun tekster alene sendt til Politiken. Kronikforslag på ca. 2.100 ord sendes
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere med navn, titel og post-adresse til
i indsendte tekster og til også at bringe teksterne Kronikredaktionen. Indlæg kan sendes
på politiken.dk/debat som e-mail til kronik@pol.dk
Den næste store udfordring:
læserne mener Dagens
Citat
MOBNING AF VILLY prioritere Socialdemokratiets tungegymnastik på nuværen-
Susanne Palsig, Søborg Torv 4, mærkesager. Derved undlod de tidspunkt. Og det er i øvrigt
Søborg:
Så bliver SF’s udenrigsmini-
ster igen mobbet med sin eng-
elske udtale. Er det ikke de po-
hun at fortælle vælgerne, hvad
der betyder mere i Socialde-
mokratiets politik, end det be-
tyder for partiet at komme til
en fornærmelse at kalde letbe-
net tastaturakrobatik for ana-
lyse. Bæredygtig energi til
litiske kvalifikationer og det
politiske udsyn og visioner,
der er det vigtigste? Og det har
han med i bagagen i modsæt-
magten. Bare ét konkret og ul-
timativt krav ville have givet
partiet en politisk profil. De
socialdemokratiske vælger-
GABEHOVEDER
Morten Sestoft, Classensgade
54, København:
»Jo, der skete et ’systemskifte’ i
7 milliarder mennesker
ning til sin forgænger. Mob- stemmer er nu gået til et poli- 2001«, indledte Søren Esper-
ningen bunder nok i, at langt tisk ’tagselvbord’. Det bør man sen sit debatindlæg i lørda- ENERGI FOR ALLE energi fra vedvarende energi vokser dra- verdens fattige får adgang til energi, og
de fleste danskere kan forhol- kalde noget andet end løfte- gens Politiken. Det er helt rig- CHRISTIAN FRIIS BACH OG matisk de kommende årtier. Samt at ver- sikre en renere og mere effektiv energifor-
de sig til engelsk, men kun få brud. tigt, at systemet skiftede fra På trods af, at MARTIN LIDEGAARD dens energieffektivitet forbedres vold- syning, så vi også får bremset klimaforan-
UDVIKLINGSMINISTER(R) OG KLIMA-ENERGI OG
til tysk eller fransk. Hvorfor bredt samarbejdende folke- euroen nær- BYGNINGSMINISTER (R) somt. dringerne.
kommer det ikke frem, at Villy FODBOLDLANDSKAMP styre til blokpolitik, hvor mar- Danmarks regering vil gå foran i udrul- FN’s generalsekretær Ban Ki-moon un-
taler et godt tysk? Så er han på Jørgen Buhl Andersen, Møllega- kant symbolpolitik og krig
mest befinder ningen af vedvarende energi og forbed- derstregede i sin åbningstale på FN’s ge-
forhånd på bølgelængde med de 6, Tistrup: blev gennemført med snævert sig i en eksi- I DENNE MÅNED vil verdens befolkning ringer af energieffektiviteten. neralforsamling i sidste måned, at bære-
Angela Merkel, der alene har Så du fodboldlandskamp i flertal. Systemet degenerere- stenskamp, og passere 7 milliarder mennesker. Fysisk set I regeringsgrundlaget har vi besluttet dygtig udvikling er den vigtigste opgave
russisk som fremmedsprog. går? Nåh, nej! Kampen blev de, hvilket Espersen øjensyn- at alle kræfter i er der fint plads til os alle. Faktisk har FN at arbejde hen imod, at hele vores energi- for det internatio-
Og så er Anders Fogh for re- sendt på en eller anden hem- lig stadig bryster sig af. Esper- det øvrige EU regnet sig frem til, at hele verdens befolk- forsyning skal dækkes af vedvarende nale samfund i de
sten også god til fransk. melig betalingskanal, som in- sen er som meningsdanner ning fint kunne stå skulder ved skulder energi i 2050. kommende år.
gen kan se. Som så ofte før er fuldstændig ligegyldig og
er koncentre- inden for Los Angeles’ bygrænse. Vores el- og varmeforsyning skal dæk- Generalsekretæ-
ret om at ud- Danmark er
KENDTE SOM MAESTRO det ussel mammon, der styrer mangler tilsyneladende et- Men et godt liv kræver som bekendt kes af vedvarende energi allerede i 2035. hjemsted for ren har lanceret et
Uffe Hartvig Larsen, Kirkevæn- foretagendet. Hvad skal vi hvert konstruktivt ønske om vikle diverse mere end plads til at stå op. Det kræver Kul udfases fra danske kraftværker, og nyt initiativ: ’Bære-
get 6B, Valby: med et fodboldlandshold, når anstændig demokratisk dia- redningspla- som noget af det første adgang til mad, oliefyr udfases senest i 2030.
mange førende, dygtig Energi for
Apropos ’Maestro’ på DR 1: Er vi befolkningen ikke kan se kam- log. Som aktør i magtens in- ner, har vand og energi i hverdagen. Halvdelen af vores traditionelle el-for- grønne virk- Alle’.
blevet så små, at vi for åben pene? Nedlæg det dog. Hvad dercirkel er selv de værste ga-
regeringen Derfor lægger regeringen vægt på, at brug skal komme fra vind i 2020. Derud- somheder. Det Og derfor delta-
skærm skal skamroses for no- værre er: Rekrutteringen af behoveder ikke til at neglige-
formået at
dansk udviklingsbistand tager udgangs- over har vi skruet op for ambitionsni- er ikke mindst ger Ban Ki-moon
get, vi ikke kan? unge talenter til fodboldklub- re, men efter regeringsskiftet punkt i fattigdomsbekæmpelse og en veauet vedrørende nedbringelsen af CO2. her, vi skal sikre også i Global Green
berne risikerer at gå helt i stå, burde ’systemet Politiken’ hol- nedfælde to bedre håndtering af verdens knappe na- Det er regeringens mål, at Danmarks Growth Forum i
FORSTÅELSE FOR TRIER når de unge mennesker mi- de sig for god til at give Esper- sider om EU turressourcer. Her er spørgsmålet om at udledning af CO2 allerede i 2020 nedbrin-
den fortsatte København i disse
Lilian Cordsen Wærum, Stauns ster interessen for spillet. Men sen så meget spalteplads. uden at nævne sikre adgang til moderne energiforsy- ges med 40 procent i forhold til 1990. vækst og be- dage.
13, Samsø: det er måske bedre at hænge euroen. ning af afgørende betydning. Også internationalt vil vi gå i spidsen skæftigelse Generalsekretæ-
Jeg forstår Lars von Trier, »der ud på gadehjørnerne? VELFÆRDSVILLA Adgang til energi er nerven i en moder- for, at verden begynder at investere i me- ren ønsker med
forstår Hitler«, og ’Melancho- Keld Holmgaard, Hornshøjpar- Lykke Friis, ne infrastruktur. Uden adgang til elektri- re bæredygtig og vedvarende energiforsy- ’Bæredygtig Energi for Alle’ at starte en
lia’, der er »Et bryllup, der for- STØRRE ULIGHED ken 177, Holstebro: EU-ordfører (V). citet er det vanskeligt at sikre økonomisk ning. diskussion, der skal knæsætte et nyt inter-
styrres af verdens under- Arne Kofoed Ipsen, Henrik Ib- Man lader være med at vedli- I Berlingske vækst og løfte verdens fattige ud af fattig- Dette og andre spørgsmål om, hvordan nationalt mål for bæredygtig energi i
gang«. Hvis ledelsen af filmfe- sens Vej 20, Frederiksberg: geholde sit hus i ti år. Der bli- dom. Uden adgang til moderne energi- grøn vækst kan hjælpe os ud af den dob- form af tre delmål, der søger at kombine-
stivalen i Cannes ’ikke forstår’ Nu må vi ikke være for hårde ver ikke malet. Tagrenderne forsyning kan man ikke få igangsat en for- belte krise – den økonomiske og klima- re udviklings- og klimadagsordenen.
og ikke har kompetencen at ved regeringspartierne med bliver ikke renset for nedfald- nuftig økonomisk udvikling. krisen – er baggrunden for, at Regeringen Alle tre delmål skal være opnået i 2030:
kunne associere en konstruk- hensyn til brudte valgløfter, ne blade. Haven gror til i Udfordringerne er store. I dag er mere i dagene 11.-12. oktober 2011 er vært for en Alle mennesker skal have adgang til elek-
tørs, en filmkunstners udtalel- det ser nemlig ud til, at de vil ukrudt, og det udvendige træ- end 1,3 mia. men- international konference – Global Green tricitet. Der skal ske en fordobling af ener-
ser, der naturligvis bør opfat- opfylde løftet om »at gøre no- værk bliver ikke vedligeholdt, nesker helt uden Growth Forum – om at fremme grøn gi-effektiviteten på globalt plan.
tes som billedlige udsagn til- get ved uligheden i Danmark«. rådner til sidst og ser forfær- adgang til moder- vækst globalt. Andelen af vedvarende energi i den glo-
knyttet det kunstneriske De vil hæve topskatten, mind- deligt ud. Tænk sig, at noget, Det er regerin- ne energi og der- Konferencen skal foreslå konkrete løs- bale energisammensætning skal fordo-
værk; et hverv filmskabelsens ske skatten på arbejde og fi- der er bygget op med stolthed, gens mål, at med elektricitet. ninger inden for vedvarende energi, bles.
ledelse netop er sat til at be- nansiere disse udgifter ved at slet og ret går i forfald. Ejerne Samtidig er 2,7 mil- transport, finansiering og handel samt En anledning til at vurdere dette – og
dømme, ja – så forstår jeg ikke, indføre mere skat på forbrug. af huset må til sidst sælge det
Danmarks ud- liarder mennesker nye former for offentlige-private partner- andre – internationale målsætninger ved-
men mener, at en så fantasiløs Sådanne skatter vil belaste lav- til nye ejere, men nu til en væ- ledning af CO2 afhængige af tradi- skaber, som kan bidrage til grøn vækst. rørende bæredygtig udvikling vil være
bestyrelse ikke er opgaven indkomstgrupperne aller- sentlig lavere pris, end hvis allerede i 2020 tionelle brændsler Rio+20-Topmødet, der finder sted i Brasi-
værdig. mest og dermed gøre ulighe- huset var blevet passet ordent- nedbringes – som f.eks. brænde I UDVIKLINGSLANDENE ER vedvarende lien i juni 2012.
den endnu større, men løftet ligt. Nu må der bruges mange med 40 procent og husdyrgødning energi velegnet til decentrale energiløs- Et møde, regeringen prioriterer meget
THORNINGS LØFTEBRUD er opfyldt, man gør noget ved kræfter på at rette op på hu-
Poul Steen Larsen, Paltholmter- det. sets skader.
i forhold til 1990 – i Der er en tæt
deres køkkener. ninger, hvor der ikke er mulighed for at
koble op til nationale energinet.
højt og hvor vi vil arbejde for enighed om
nye globale bæredygtighedsmål, herun-
rasserne 8 F, Farum: Der skal nu flid og ikke sammenhæng Vedvarende energi skaber en højere der vedrørende bæredygtig energi.
Politikens Anita Bay Bunde- KOMMENTATORFIS mindst knofedt til for at få mellem energi og klimaforandringer. grad af forsyningssikkerhed i energiim-
gaard afviser (8.10.), at man Frede Dauer, Grundtvigsvej 11C, huset til at fremstå i den Omkring to tredjedele af verdens CO2-ud- porterende lande, samt en mindre føl- DANMARK ER UDEN sammenligning det
kan beskylde Helle Thorning Esbjerg: stand, som det fortjener. Hvis ledninger kan henføres til produktion og somhed i forhold til udsving i globale land i verden, der henter den største del
for løftebrud, med den be- Dagen efter åbningsdebatten vi nu oversætter huset med forbrug af energi. energipriser på fossile brændstoffer som af sit bruttonationalprodukt fra grønne
grundelse »at man ikke kan bruger Politiken masser af velfærdssamfundet, de tidli- Hvis vi skal sikre, at den globale tempe- kul og olie. energiteknologier, så også for dansk er-
bryde et løfte, som man ikke spalter på at fortælle og analy- gere ejere med den nu fratråd- raturstigning ikke kommer til at oversti- Der er potentielt også mange nye ar- hvervsliv har initiativet betydning.
har mandater til at gennemfø- sere, at en meningsmåling vi- te borgerlige regering og de ge 2 grader celsius, skal der ske noget nu. bejdspladser og dermed store sociale for- Danmark er hjemsted for mange føren-
re«. Helt rigtigt, men den nye ser blåt flertal. Dermed kører nye husejere med rød blok, så Derfor er det særligt vigtigt at sikre, at dele i vedvarende energi. de, grønne virksomheder. Det er ikke
statsminister vidste under Politiken på det værste kom- har vi et billede på, hvilken op- den energi, der skal rulles ud til verdens Regeringen vil deltage aktivt i arbejdet mindst her, vi skal sikre den fortsatte
valgkampen, at hun ikke kun- mentatorfis på linje med TV 2 gave den nye regering står fattige, og den der skal forsyne verdens med at mobilisere investeringer i bære- vækst og beskæftigelse.
ne få mandater nok til at gen- News. Fakta er, at regeringen over for. Jeg glæder mig til re- hastigt voksende middelklasse i vækst- dygtig energi. Vi skal både ude og hjemme arbejde ak-
nemføre hele partiets valgpro- har flertal indtil næste valg. noveringen, og der er stor glæ- lande som Kina og Indien, er bæredygtig. For situationen er, at der i dag investe- tivt for bæredygtig energi. Og vi skal have
gram. Alligevel undlod hun at Enhver analyse er letbenet de i kvarteret over de nye ejere. Det er derfor også vigtigt, at andelen af res alt for lidt. Både for lidt til at sikre, at indsatsen op i et langt højere gear.
kroniken 12. oktober 2011
Danmark i den grønne førertrøje
HVAD SKAL DER til for at blive den føren- sen, er der én ting, som for alvor kan værdighed. Vi har i praksis vist, at økono- heder mellem de nordiske lande er imid- land som Abu Dhabi er på vej væk fra et
de grønne nation i verden? En god start trække vækst, arbejdspladser og investe- misk vækst kan lade sig gøre uden at øge lertid større end forskellene og stort set image som oliestat og vil i stedet være
er at ville føre verdens mest ambitiøse kli- ringer til landet. Det er at hugge den gor- CO2-udledningen ved systematisk at ud- usynlige, når de anskues fra andre konti- verdensledende inden for grøn energi
mapolitik. At have et regeringsgrundlag, diske knude over og arbejde benhårdt på vikle og iværksætte en række teknologier, nenter. I situationer, hvor globale aktører med flagskibsprojektet ’Masdar’. Sydko-
hvis fremherskende farve er grøn. Samt at blive det første land i verden, der reelt der øger energieffektiviteten og andelen som lande eller industrikoncerner træf- rea satser massivt på at blive rollemodel
en regering, der med denne uges interna- omstiller sig til grøn vækst. og udbyttet af den vedvarende energi. Og fer deres beslutninger om placeringen af for Asiens omstilling til en grøn økonomi
tionale konference – Global Green Danmark er ydermere i den favorable vi har en række virksomheder, hvis hyl- eksempelvis pro- med en kapitalindsprøjtning på 500 mil-
Growth Forum – vil skabe det grønne svar situation, at vi har der bugner af energiteknologi, som kan duktionsfaciliteter liarder kroner til sin energi- og miljøin-
på det årlige Davos-møde, hvor verdens mulighed for at gøre et hvilket som helst andet land i eller investeringer, frastruktur og ambitiøse aftaler med in-
økonomiske udfordringer drøftes. Og nu sætte os på netop stand til at gennemføre samme omstil- står valget derfor dustrigiganter som Samsung. Og en ræk-
lanceres den indsats, som skal være sam- denne dagsorden ling – og med de nyere teknologiske land- Med regerings- ikke imellem Dan- ke af de nye store økonomier i Indien,
MARIUS lingspunktet for at sætte dansk erhvervs- Der, hvor vi for med autoritet. Ef- vindinger i et tempo mange gange høje- grundlagets løf- mark, Norge eller Brasilien og Kina stormer fremad med et
SYLVESTERSEN livs grønne løsninger på den internatio-
nale dagsorden. ’State of Green – Join the
alvor kan lægge ter nogle år, hvor
der har været knap
konkurrenterne så megen konkret
re end Danmarks.
te om at
Sverige, det står
imellem regioner
momentum og en styrke, som er impo-
nerende.
Future. Think Denmark’ er Danmarks nye NÅR ET LAND gerne vil gøre sig gældende reducere CO2- eller verdensdele. Derfor er det heller ikke tilstrækkeligt
officielle grønne brand. bag os, er ved at handling at bygge inden for et bestemt område, kan man udledningen Først i anden om- at have en glorværdig historie, for når
Intet land har Med State of Green har staten og er- lancere initiati- Danmarks grønne understøtte denne ambition igennem med 40 procent gang bliver det et konkurrenterne ånder os i nakken, må vi
hvervslivet skabt en fælles platform, som ver, som kon- image på, sætter strategisk handling og kommunikation. spørgsmål om, se fremad og sætte nye mål. Hvad kan vi
fået et afgørende skal styrke Danmarks position inden for kret og skridt det nye regerings- Manden, der både opfandt og senere afli-
i 2020 sættes
barren højere hvilket individuelt gøre for at holde os i spidsen af et felt, der
klima, energi og miljø. Gennem indsat- grundlag nu turbo vede begrebet nation branding har be- land der er mest at- er tæt befolket af en række nye konkur-
forspring som sen vil Danmark dele ud af sine erfarin-
for skridt om- på den grønne om- skæftiget sig med Danmarks muligheder end i noget an- traktivt. Derfor vil renter på det grønne område?
stiller samfun- stilling. Hvis Dan- det industriali-
verdens grønne ger med at omstille samfundet mod fos-
sil uafhængighed og udbrede kendska- det til at være mark skal sætte sig
for at sætte sig på positionen som ver-
dens grønne nation. Hans analyse er, at seret land i
hele Norden have
glæde af de indsat-
Den formulerede ambition om, at Dan-
mark vil være uafhængigt af fossile
fossilfrit
nation. Men bet til de grønne løsninger, som er
grundlaget for denne omstilling.
på positionen som
verdens grønne
det ikke er umuligt for Danmark at opnå
dette – men det er bestemt heller ikke let.
verden ser, landene hver
især gennemfører,
brændsler i 2050, er en opsigtsvækkende
målsætning også i global målestok. Og
Danmark har Men vent, står vi ikke i en situation,
hvor den økonomiske krise har bidt sig
nation, skal vi som samfund både kunne
levere grønt lederskab og formidle hand-
I hans optik er positionen ledig forstået
på den måde, at intet land endnu har for-
da de styrker den samlede synlighed af
regionen.
med regeringsgrundlagets løfte om at re-
ducere CO2-udledningen med 40 procent
chancen ... fast, og hvor der knap nok er til smør på
brødet? Er der overhovedet råd til at bru-
lingerne bag ordene med relevant kom-
munikation.
mået at få det afgørende forspring, der
giver den grønne førertrøje. Men konkur-
Selv om der er konkurrence imellem
de nordiske lande, når det gælder det
i 2020 sættes barren højere end i noget
andet industrialiseret land i verden. Dis-
ge penge på en grøn omstilling og på at Heldigvis har vi igennem de sidste 40 rencen er blevet skærpet inden for de se- grønne område, er denne gruppe lande se sigtelinjer gør os til verdens mest am-
styrke Danmarks omdømme på dette år bevist, at vi har ambitioner og vilje in- neste år. Vores nordiske nabolande har al- altså ikke vores største konkurrenter. De bitiøse på det grønne område. Gode in-
område? den for klima, energi og miljø. Danmarks lerede opbygget cleantech brands og ar- lande, som vi for alvor skal holde øje tentioner gør det dog ikke alene. Der,
Vi har ikke råd til at lade være. I en si- historik inden for det grønne område går bejder målrettet med at markedsføre de- med, er dem, som ikke traditionelt har hvor vi for alvor kan lægge konkurrenter-
Marius Sylvestersen er sociolog og souschef i tuation, hvor verden er ramt af to globale tilbage til oliekriserne i begyndelsen af res grønne løsninger. fokuseret på det grønne område, men nu ne bag os, er ved at lancere initiativer,
Klimakonsortiet. kriser, den økonomiske krise og klimakri- 1970’erne og gør, at vi taler med stor tro- De historiske og samfundsmæssige lig- satser massivt på denne dagsorden. Et som konkret og skridt for skridt omstil-

2. 8 ONSDAG 12. OKTOBER 2011 POLITIKEN
.
er det samlede millioner kroner er
Debat
20% reklameforbrug
steget siden 2010 29 omsætningen på radioens
annoncemarked steget
Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten
FONDSPENGE. Det kan skabe stor debat, når filantropiske fonde betaler for offentlige opgaver. Det måtte Novo Nordisk Fonden sande sidste år, da den gav 885 mio. kroner til et nyt forskningscenter på Københavns Universitet. Arkivfoto: Mathias Christensen
Filantro-kapitalisme. Fonde kan forbedre velfærd
rolle, når samfundsopgaver som forsk- offentlige i form af langsigtede investe- lisme henter ikke kun inspiration fra big tet og aparte i en dansk sammenhæng. ternes suveræne vilje. Fra modsat hold
Erhvervsdrivende fonde ning, kultur og naturpleje skal finansie- ringer i civilsamfundet. business. Men også herhjemme spiller kapitalistisk kræves, at afkast fra fondskapitalen bør
har en egenkapital på res. I den amerikanske og britiske fondsver- Pensionerede statsmænd som Bill Clin- baseret filantropi faktisk en ikke uvæsent- beskattes, så pengene i højere grad kan
Samfundsvidenskaberne har meget at denen taler man i den forbindelse om ton, Jimmy Carter og Nelson Mandela har lig rolle. Samlet har de erhvervsdrivende disponeres af demokratisk valgte orga-
400 mia. kroner. En sådan byde på, når det gælder analyse af stat og ’philantrocapitalism’, defineret som stra- sat sig i spidsen og arbejder internatio- fonde i Danmark en egenkapital på ca. ner. Som kompromis er der blevet foreslå-
pengetank kan få stor marked, men forskning i civilsamfundets tegisk, vidensbaseret, resultatorienteret nalt for at påvirke de mega rige til at give 400 mia. kroner. Heraf disponeres over et en fast sats på 5 pct. af den opsparede
struktur og funktion er et forsømt områ- virksomhed til fælles bedste. Inspireret af store bidrag. Vel at mærke ikke individu- halvdelen af de hundrede største. formue som minimum for de årlige ud-
betydning for velfærds- de. Med støtte fra Realdania bliver der på markedslogik lægges afgørende vægt på elt, men puljet til fælles formål som at fo- delinger kombineret med bedre offentlig
Copenhagen Business School gjort forsøg risikovillighed og multiplikatoreffekt af rebygge hiv/aids, at udrydde malaria SER VI PÅ den almennyttige indsats, er der indsigt i, hvordan de selvsupplerende
samfundets udvikling. på at råde bod på denne undladelse ved at den frivillige indsats. Det hævdes på den samt at sikre små erhvervsdrivende i den store forskelle i ydeevnen. Nogle er- fondsbestyrelser prioriterer mål og mid-
kortlægge den filantropiske værdiskabel- baggrund, at konsortier af ’filantroprenø- tredje verden adgang til internettet. Nog- hvervsdrivende fonde har slet ingen akti- ler.
analyse se i krydsfeltet mellem stat og marked. rer’ kan løse almennyttige opgaver mere le af de centrale bidragydere kaldes for viteter af denne art, og blandt resten svin-
effektivt end stater, der må tage hensyn til ’celantropists’, fordi de som berømtheder ger de årlige udlodninger fra 0,4 pct. til 10 AF DEN SENESTE folketingsdebat om
ANKER BRINK LUND OG GITTE MEYER DET HAR VIST sig at være en ganske be- politiske studehandler og pression, bl.a. (celebrities) forener karisma med filan- pct. af kapitalen. Gennemsnitligt uddeler fondsregulering i foråret 2011 fremgik
sværlig opgave. Langt fra alle fonde og for- fra nyhedsmedierne. tropisk virksomhed. fondene hver omkring 2 pct. af den op- imidlertid, at det politiske flertal i det sto-
S
iden midten af 1980’erne er mar- eninger har ajourførte hjemmesider. Af Den aktuelle debat om filantro-kapita- Den slags kan forekomme fremmedar- sparede formue svarende til ca. 8 mia. re og hele foretrækker at fastholde status
kedslogikken af mange samfunds- de almennyttige fonde, der har hjemme- kroner i 2010. Kun 500 fonde uddeler me- quo. I stedet for udefrakommende sty-
analytikere blevet fremhævet som sider, er det kun hver fjerde, der fremlæg- re end 1 mio. kroner årligt. De største fi- ring anbefales øget åbenhed og frivillig
universalløsning for almenvellets proble- ger gældende vedtægter eller fundats. Udviklingen i almennyttige uddelinger over de seneste fem år lantropiske bidragydere i 2010 var Novo selvregulering i stil med det, engelskta-
mer. Det er bl.a. sket som reaktion på sta- Færre end hver femte offentliggør, hvem Nordisk Fonden, Realdania, A.P. Møller og lende lande kalder accountability, bench
tens ekspansion som administrator af de begunstiger og med hvilke beløb. Kun Mio. kr. 2010 2009 2008 2007 2006 Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond marking og transparency, som udgør det
velfærd og offentlig service. Efter den se- 18 procent har årsregnskab liggende til Novo Nordisk Fonden 2.179 185 176 739 150 til almene Formaal og TrygFonden. nuværende legitimeringsgrundlag for
neste finanskrise er markedsidealisme gennemsyn i elektronisk læsbar form. Realdania 903 445 1.091 1.345 2.109 Sammenlignet med stat og marked er den internationale filantro-kapitalisme.
imidlertid kommet en smule i defensi- Filantropi betragtes således i Danmark A.P. Møllers Fond 881 585 844 745 542 civilsamfundet i Danmark ikke bare uud- analyse@pol.dk
Kilde: Anker Brink Lund, 2011 . 11391
ven. På den baggrund knyttes der både både af givere og modtagere som noget TrygFonden 451 400 351 229 153 forsket, men også relativt ureguleret. For-
fra det politiske højre og fra det politiske meget privat. Kritikere kalder det ’hem- Lundbeck Fonden 383 340 328 281 248 eningsliv og fondsverden overlades stort Anker Brink Lund, professor ved Copenhagen
venstre store forventninger til det civile melighedskræmmeri’ og ’hattedameri’, Villum Fonden 291 242 333 329 277 set til selvorganisering. Det store spørgs- Business School. Gitte Meyer, ph.d. og journa-
samfund som aflastning for den skattefi- der aldrig vil kunne erstatte lovfæstet og Obelske Familiefond 226 30 85 21 38 mål er, om det er holdbart på længere list. De er forfattere til bogen ’Civilsamfundets
nansierede, offentlige sektor. Året 2011 er offentlig indsats for almenvellet. Men så- Augustinus Fonden 215 132 159 185 111 sigt? ABC’, der i dag udkommer på Forlaget Møller.
således blevet udråbt til frivillighedens år dan er det ikke i andre lande. Mange ste- Carlsbergfondet 167 156 176 200 164 I den ene yderlighed argumenteres der Bogens analyser af fonde og foreninger danner
med foreningslivet i centrum, og almen- der i udlandet betragtes filantropi snare- Nordea-Fonden 160 112 521 103 284 for, at filantropiske fonde må gives ube- udgangspunkt for en konference 2. november,
nyttige fonde spiller en helt afgørende re som partnerskaber mellem private og grænset frihed til at arbejde frit efter stif- hvor fhv. præsident Bill Clinton er hovedtaler.
KRONIKEN I MORGEN
... Danmark i den grønne førertrøje PREBEN WILHJELM
Stol på boligejernes fornuft
ler samfundet til at være fossilfrit. En am- ne positioneringer er med til at ombygge landes omdømme strander på folkelig grønne løsninger, og den nødvendige slagskraft, når det anvendes af private og tydning – og ikke bare for klimaet. Nej,
bitiøs energiaftale vil her være et stærkt nationers omdømme og er ekstremt vig- skepsis eller slår om i decideret modvilje. folkelige forankring. Med baggrund i dis- offentlige aktører som platform for at det er den direkte vej til at besætte den
signal til omverdenen om, at vi for alvor tige for at fastholde eller forbedre landes se handlinger kan der opbygges en slag- præsentere grønne løsninger globalt. globale position som grønt foregangs-
er parat til at omsætte tale til handling. placering i den globale værdikæde. HELDIGVIS ER det ikke bare hos politiker- kraftig og præcis kommunikation af vo- Det vigtigste element i at skabe et succes- land, en position, der vil resultere i vækst,
Effekten af et lands omdømme er lige- ne og i industrien, klima står højt på res nationale indsatser, der har tydelig re- fuldt nationalt grønt brand bliver at få beskæftigelse og investeringer. Omdøm-
FORDI VI SOM land har taget væsentlige frem så vigtig, at nogle virksomheder går dagsordenen. Også hos befolkningen er levans for en global målgruppe af medier denne forankring til at ske. met er således direkte forbundet med vo-
skridt imod omstillingen til en grøn øko- til yderligheder for at udnytte den. Ispro- der vilje til at gå den grønne vej. Målinger og beslutningstagere. Det er langtfra Vi har taget hul på arbejdet og tager res økonomiske og politiske muligheder
nomi, kan vi med troværdighed gå ud ducenten med det umulige navn Häa- fra Concito viser, at to tredjedele af dan- nemt. Det kræver en systematisk og vel- første skridt ved i som nation. Med det nye regerings-
med meget ambitiøse mål. State of Green gen-Dazs er ikke et skerne støtter en politisk målsætning om gennemført indsats, som på tværs af sek- denne uge at præ- grundlag er tiden inde til, at vi satser ben-
skal kommunikere disse ambitioner og offer for sjusket 40 procent CO2-reduktion i 2020. Og på torer, aktører og geografiske enheder ty- sentere brandet hårdt på at sætte os på positionen som
styrke den globale bevidsthed om, at der markedsføring. europæisk plan er tendensen den sam- deliggør rollen som grønt foregangs- for en eksklusiv verdens førende grønne nation. Med bag-
allerede findes økonomisk bæredygtige Tværtimod er nav- me. Eurobarometer viser, at to ud af tre land. Kernebudska- skare af internatio- grund i politisk handling, grøn teknologi
løsninger på de klimaudfordringer, som Med det nye net resultatet af en europæere ser klimaudfordringen som Med State of Green får det grønne Dan- bet i State of nale toppolitikere og folkelig opbakning er Danmark for al-
verden står over for. regerings- velgennemtænkt et alvorligt problem, og det anses tilmed mark for første gang et samlet afsæt. og virksomhedsle- vor parat til at træde i karakter som State
Man kan imidlertid spørge, hvorfor vo- strategi, der skulle for at være et større problem end den ak- Brandet og de tilhørende aktiviteter skal
Green er, at dere ved Global of Green.
res grønne omdømme er så vigtigt. I den
grundlag er lukrere på Dan- tuelle økonomiske krise. understøtte stat, organisationer og virk- Danmark alle- Green Growth Fo- MARIUS SYLVESTERSEN
nuværende situation, hvor den globale tiden inde til, at marks gode rygte Samtidig mener næsten 80 procent af somheder i at udbrede kendskabet til rede har de rum i København.
recession har sat vækst øverst på dagsor- vi satser ben- inden for mejeri- europæerne, at imødegåelsen af klima- grønne løsninger og give en styrkelse af grønne løsnin- Det næste officielle
denen, bliver hver en sten vendt i forsø- hårdt på at sæt- produkter. Ved fir- udfordringen samtidig vil kunne styrke Danmarks omdømme på det grønne om- ger, der kan eksportfremstød i
get på at finde vejen ud af krisen. Men der maets opstart i økonomien og beskæftigelsen. Der er alt- råde. Grundprincippet i brandet er, at det
kigges forbløffende meget indad. Lad os
te os på gøre fremtiden Australien i no-
for et øjeblik parkere diskussionen om
positionen som USA i begyndelsen
af 1960’erne ønske-
så massiv folkelig opbakning både i Dan-
mark og Europa til at satse på grøn tekno-
stilles gratis til rådighed for alle, som ar-
bejder inden for området, og drives af et fossilfri, og at
vember kommer
til at ske via State
interne faktorer som uddannelsesni- verdens de den driftige logi for på den måde at imødegå klima- sekretariat, der har som vigtigste mis- disse kan udgø- of Green-brandet,
veau, skattetryk og lønniveau for at se på, førende grønne iværksætter et, i udfordringen og samtidig skabe ny sion at understøtte udbredelsen af re en drivkraft og på biennalen i
hvad vores omdømme i den globale ver- nation amerikanske ører, vækst. Lidt paradoksalt synes den tøven, brandet. Kernebudskabet i State of Green i skabelsen af Sao Paolo bliver
den betyder for konkurrencekraften. skandinavisk klin- som stormagter som USA og Kina har ud- er, at Danmark allerede har de grønne budskabet spredt,
Inden for disciplinen markedsføring af gende navn, og resultatet blev det helt vist på området, og som for alvor blev ty- løsninger, der kan gøre fremtiden fossil-
global grøn ligesom det vil bli-
geografiske steder taler man om effekten igennem meningsløse Häagen-Dazs un- delig under den 15. klimakonference i fri, og at disse kan udgøre en drivkraft i vækst ve i forbindelse
af oprindelseslandet. Den effekt beskri- derstøttet af en produktemballage, der rækken afholdt af Danmark i 2009, at ha- skabelsen af global grøn vækst. En vækst, med Expo-udstil-
ver, hvordan et lands omdømme har stor var prydet af et kort over Danmark. ve øget den folkelige opmærksomhed på som bygger på en aktiv udnyttelse af det lingen i Korea næste år. Håbet er i det he-
betydning for, hvordan det kan agere, og Et stærkt internationalt omdømme denne udfordring. enorme globale markedspotentiale for le taget, at virksomheder, branchefor-
for, hvilken værdi produkter og ydelser kan altså være af stor værdi for et land og For at positionere Danmark som en grønne løsninger, der er både konkurren- eninger, eksportambassadører, ambassa-
fra det pågældende land opnår. Norges styrke dets muligheder for at afsætte pro- grøn nation skal vi altså tænke i både cedygtige og ressourceoptimerende. der og hele den lange række af aktører,
rolle som fredsmægler giver eksempelvis dukter, tiltrække investeringer og skabe handling og kommunikation. Handling som arbejder med at skabe (salgs-) rela-
landet en politisk gennemslagskraft, arbejdspladser. Derfor skal der arbejdes drejer sig om den fortsatte udbygning af MEN ET BRAND og en kommunikations- tioner mellem Danmark og udlandet, i
som ligger langt ud over, hvad dets geo- målrettet med at sikre Danmark place- Danmark på det grønne område. Det platform, hvor veltilrettelagt det end den kommende tid vil tage brandet til
politiske betydning normalt ville mulig- ringen som verdens førende grønne na- handler om at omsætte visionerne i kon- måtte være, gør det ikke alene. Den nye sig. Her kommer State of Green til at stå
gøre. Ligeledes styrker den netop uddelte tion. En sådan mission kan kun lykkes, krete investeringer inden for det grønne ramme for Danmarks grønne ambitio- sin egentlige prøve.
Nobelpris Sveriges omdømme på det kul- hvis der er folkelig opbakning. Der er tal- område, udvikling af lovgivning, der eta- ner skal indholdsudfyldes over den næ- Danmarks visioner og handlinger på WWW Har du kommentarer til Kroniken
turelle og værdipolitiske område. Sådan- rige eksempler på, at forsøg på at udvikle blerer gunstige rammebetingelser for ste tid. State of Green får sin gennem- det grønne område er af afgørende be- – gå ind på politiken.dk/kroniker