1. Nikolaj Nielsen: Peer Schaumburg-Müller & Erik Werlauff:
Retten til et hjem. Ejendomsret, privatliv og for- Udlicitering og medarbejdere. Ret og pligt i
sørgelse. forhold til medarbejderne ved offentlig udlicite-
Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011.
ring og privat outsourcing. 5. udgave
263 sider inkl. registre og summary. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011.
263 sider.
Bogen er forfatterens ph.d.-afhandling. Retten til et hjem anskues
som en social rettighed, idet hjemmet har central betydning for det Bogen behandler offentlig udlicitering og privat outsourcing særligt i
enkelte menneskes livsvilkår. I nordisk sammenhæng har interessen for forhold til lønmodtagerbeskyttelsen. Den sætter fokus på, hvornår en
boligen som en social rettighed været begrænset inden for den so- udlicitering eller outsourcing er ensbetydende med en virksomheds-
cialretlige teori. I andre juridiske discipliner har boligen imidlertid haft overdragelse i virksomhedsoverdragelseslovens forstand, og hvad kon-
betydelig opmærksomhed, fx inden for lejeretten, ejendomsretten sekvenserne heraf er. Konsekvenserne af en virksomhedsoverdragelse
og menneskerettigheder og dele af familie- og arveretten. Hensigten er særlige for offentligt ansatte, herunder for tjenestemænd. Bogen
med afhandlingen er at gennemføre en samlet analyse af retten til et behandler konsekvenserne generelt, og også for privatretlige ansæt-
hjem som en social rettighed på et marked. Forfatteren karakteriserer telsesforhold, men der lægges særligt vægt på offentlige ansættelses-
boligmarkedet på basis af fire grundmønstre, det markedsfunktionelle forhold. Bogen inddrager ved besvarelsen af de spørgsmål, der knyt-
og EU-markedsintegrationsmønsteret samt det generelle velfærds- ter sig til virksomhedsoverdragelsesloven, både det bagvedliggende
mønster og antisegregeringsmønsteret. Disse bliver udgangspunkt for virksomhedsoverdragelsesdirektiv, EU-domstolens omfattende praksis
afhandlingens konkrete analyser. Det er tillige afhandlingens formål og dansk praksis, fra såvel de ordinære domstole, Arbejdsretten, Tje-
at analysere hjemmet som en individuel rettighed i en sammenhæng, nestemandsretten som faglige voldgifter.
hvor et hjem bebos af flere personer. Efter metodiske overvejelser i
kapitel 2 behandler forfatteren i kapitel 3 hjemmet som retligt begreb,
i kapitel 4 hjemmet som en grundrettighed (hjemmet som privatliv, Jesper Seehausen:
som privat ejendom og som grundlæggende forsørgelse), i kapitel 5
det fælles hjem, i kapitel 6 fri bevægelighed på boligmarkedet i et EU- Going concern i retligt perspektiv. Ledelsens og
retligt perspektiv, i kapitel 7 etnisk diskrimination på boligmarkedet og revisors ansvar.
i kapitel 8 perspektiver og konklusioner. Afhandlingen behandler, som
det fremgår, mange emner, der er behandlet i de enkelte discipliner. Thomson Reuters 2011.
Dens styrke er den samlede analyse. 806 sider inkl. registre.
Bogen bygger på forfatterens ph.d.-afhandling og omhandler going
Peter Pagh: concern-begrebet om selskabers umiddelbare levedygtighed, samt det
ansvar ledelsen af et selskab har i forhold til vurdering af selskabets
Jordforureningsloven med kommentarer og going concern, herunder i forbindelse med ledelsens vurdering af go-
kommenteret miljøskadelov. 2. udgave. ing concern-forudsætningen som led i aflæggelse af selskabets årsrap-
port. De retlige konsekvenser, det kan have for ledelsen af et selskab,
Thomson Reuters 2011. såfremt ledelsen ikke i årsrapporten oplyser om eventuelle problemer
993 sider inkl. registre. i forhold til going concern, eller såfremt ledelsen aflægger årsrapport
på baggrund af en going concern-forudsætning, som ikke er til stede,
Kommentaren til jordforureningsloven har tillige indarbejdet kommen- herunder de erstatningsretlige, selskabsretlige og strafferetlige konse-
teret miljøskadelov. Miljøansvarsdirektivet er implementeret ved mil- kvenser heraf, belyses. Endvidere belyses revisors ansvar i relation til
jøskadeloven og ved bestemmelser i en række speciallove, bl.a. jord- going concern, herunder i forbindelse med revisionen og afgivelsen af
forureningslovens kapitel 4 a. Først hvis der er konstateret en skade revisionspåtegning. Bogen indeholder henvisning til og omtale af en
efter jordforureningsloven, behandles forholdet efter miljøskadeloven. lang række domme vedrørende ledelsens og revisors retlige ansvar i
Denne sammenhæng gør det naturligt, at miljøskadeloven er inddra- relation til going concern.
get i kommentaren til jordforureningsloven. Kommentaren er grundig
og medtager så vidt ses alt væsentligt materiale, hvorfor den må anses
for uundværlig for enhver, som beskæftiger sig med problemstillinger,
hvori jordforurening indgår.
Revision & Regnskabsvæsen nr. 6 · 2011 Aktuel Erhvervsjura 53