Den japanske kultur gør det vanskeligt at reagere, når der pludselig opstår situationer, som ikke er beskrevet i en manual

1. 4 Børsen Mandag den 28.marts 2011
AFTORBEN HENRIKSEN,
konsulent og iværksætter
KRONIK De seneste ugers tragi-
ske hændelser i Japan og den efter-
følgende håndtering (eller mangel
på håndtering) af katastrofen kan
virke uforståelig for den omver-
den, der har fulgt udviklingen på
afstand.
Efter at have boet og arbejdet i
Japan i over tyve år, er det imidler-
tid ikke svært for mig at genkende
et mønster i udviklingen.
En væsentlig forklaring på for-
virringen og handlingslammelsen
i et krisehærget Japan er historisk
og kulturelt baseret. To faktorer,
som har en afgørende indflydelse
på tingenes tilstand i Japan: Kon-
futse og sproget.
Nogle af de grundlæggende vær-
dier i det japanske samfund tilskri-
ves den kinesiske filosof Konfutse:
Bl.a. forholdet mellem overordnet
og underordnet, mand og kvinde,
far og søn, samt idéen, at familien
og gruppen er selve fundamentet
for det enkelte individ.
Som menigmand stiller man (ge-
nerelt) ikke spørgsmål ved beslut-
ninger taget af en person, der er
højere på ranglisten. Man kender
sin plads og sin rolle i gruppen. Alt
er nøje beskrevet og overført fra
generation til generation. Det er
den sikre metode dels til at bevare
harmoni i samfundet og dels sørge
for, at det enkelte individ ikke laver
en fejl og taber ansigt.
Problemet opstår, når der plud-
selig er situationer, som ikke er be-
skrevet i en manual. Så bliver sam-
fundet handlingslammet. Ingen
tør tage en beslutning.
Et eksempel er det berømte JAL-
flystyrt i 1980, hvor luftkaptajn
Katagiri med fuldt overlæg crashe-
de flyet ud for Haneda lufthavn i
Tokyo.
På udturen fra Tokyo til Fukuoka
havde luftkaptajnen foretaget flere
besynderlige og livstruende hand-
linger, blandt andet forsøgt at ro-
tere hele passagerflyet om sin akse.
Det lykkedes ikke. Men der var in-
gen af de ansatte om bord på flyet,
som turde rapportere til flyledel-
sen om deres chef, Katagiris, op-
førsel. Desværre omkom 32 men-
nesker på grund af denne respekt
for den overordnede og mangel på
sund fornuft.
I forbindelse med jordskælvet i
Kobe i 1995 var der flere kulturelt
betingede hændelser, hvor det ja-
panske samfund udviste en for os
besynderlig mangel på evne til at
træffe beslutninger – eller frygt for
at gøre noget, der ligger ud over
normen.
Alle veje var lukkede ud af Kobe.
Man kunne kun komme væk med
en færge fra havnen i Kobe til Osa-
ka. Folk stimlede ned til havnen
og ville bare væk. Alle opførte sig
pænt. Stillede sig i kø, købte billet
– det skulle man, hvis man ville om
bord. Der blev ikke sat ekstra fær-
ger ind. Og da klokken blev 18, sej-
lede den sidste færge til trods for,
at tusindvis af mennesker stod i kø
og ventede på at slippe væk.
Store dele af Kobe var ødelagt,
og der var mange brande. Der blev
dog ikke lukket for gassen på ho-
vedledningen. Forklaringen var,
at der stadig var intakte huse, og
at beboerne skulle have adgang til
gas.
Dagen efter jordskælvet funge-
rede det lokale postkontor. Post-
buddet udbragte breve og pak-
ker. Hvis der ikke var andet tilbage
end en ruin, placerede postbud-
det ufortrødent breve og pakker
på jorden ud for det sted, hvor han
mente, at adressaten boede.
Det japanske sprog er generelt
meget høfligt og indirekte i sin
form. Det kan afstedkomme kri-
tiske situationer, hvor afsender og
modtager ganske enkelt ikke er
helt sikre på emnet og konklusio-
nen på en samtale. Sproget kan og-
så skabe situationer, hvor afsender
bevidst skjuler fakta i et overlagt
sprogligt røgslør – som det tilsyne-
ladende har været tilfældet i den
nuværende Fukushima-skandale.
Hvis samtalen foregår mellem
to personer af forskellig rang, kan
den lavest rangerende ikke stille
opklarende spørgsmål til den an-
den person. Man accepterer det,
der er blevet sagt, og agerer på det
– selv om man ved, det er forkert.
Jordskælvet var slemt. Tsunami-
en var værre. Ulykkerne på atom-
kraftværkerne uoverskuelige. Men
værst af alt har været tabet af an-
sigt, anseelse, og et image som et af
verdens mægtigste lande, der selv
kunne klare alle situationer. Det
har været en tung politisk beslut-
ning at acceptere hjælp fra udland-
et, ikke mindst fra Sydkorea og Ki-
na.
Japan har tidligere brugt kaos
og krise som springbræt til kvante-
springsagtig vækst og industriel
udvikling. Det vil ske igen.
Japan vil modstræbende accep-
tere internationale kontrolforan-
staltninger af landets atomkraft-
værker. Samtidig vil man arbejde
målrettet på at etablere en japansk
standard, som langt overgår den
internationale standard. Man vil
være lærermester og ikke elev.
Japan vil allokere svimlende
summer til genopbygningen af
landets infrastruktur, til udvikling
af nye banebrydende byggetekno-
logier og til alternative energitek-
nologier.
Kimen til fremtiden for det hårdt
ramte Sendai og omegn skal findes
i historien. Det japanske samfund
er bygget op om risdyrkning, hvor
alle er afhængig af vand, og hvor al-
le er nødt til at samarbejde om den
optimale udnyttelse af vand.
Denne tradition for samarbejde
– kombineret med japanernes nøj-
somhed, tradition for hårdt arbej-
de og ikke mindst ambition om at
være nummer 1 – vil bringe Japan
videre og tilbage til en position
som en af verdens mægtigste indu-
strimagter.
Men samtidig er der et kæmpe
behov for et opgør med Konfutses
hæmmende indflydelse på en lang-
sigtet, kontinuerlig og stabil vækst.
Forhåbentlig vil Japan benytte
sig af denne lejlighed.
Konfutse og
katastrofen
Den japanske kultur gør det vanskeligt at
reagere,når der pludselig opstår situationer,
som ikke er beskrevet i en manual
Japan har tidligere brugt kaos og krise
som springbræt for kvantespringsagtig
vækst og industriel udvikling.
Jordskælvet var
slemt.Tsunamien var
værre.Ulykkerne på
atomkraftværkerne
uoverskuelige.Men værst
af alt har været tabet
af ansigt,anseelse og et
image som et af verdens
mægtigste lande.
OPINION