Artikel bragt i Kjerteminde Avis mandag den 20. oktober 2014

1. Den vildeste historie
Mandag 20. oktober 2014 kl. 09:36
Ivan Braun på vej mod toppen af 'Oy Cho' i Tibet. Foto: Sean James

2. Bjergbestigeren fra Revninge, Ivan Braun,
er hjemme igen fra nok den vildeste
bjergbestigningstur han endnu har oplevet,
fortæller han
"Lidt for spændende." Med disse tre ord
beskriver bjergbestiger, Ivan Braun, sin tur
ned ad verdens sjette højeste bjerg 'Oy
Cho' i Tibet, som han netop har besteget
uden brug af kunstig ilt. I ekstrem højde
mobiliserede Ivan Braun alle kræfter for at
hjælpe en bevidstløs bjergbestiger i en
succesfuld redningsaktion, som endte med
at koste Ivan en lettere forfrysning men
kunne have haft langt mere fatale
konsekvenser.
Ivan Braun på toppen lige inden den heroiske redningsaktion Foto:
Nadav Ben Yehuda
Ivan Braun fortæller: - Jeg kommer på
toppen af Cho Oyu; verdens 6. højeste
bjerg den 29. september kl 10:41 - på
dagen som en af de eneste uden brug af kunstig ilt. Dette i følge de lokale og den tibeteanske mountaineering
assosiation. På vejen ned, allerede blot 100 meter fra toppen, bliver jeg bedt om at hjælpe en englænder. Dette bliver
den første mindre redningsaktion, fortæller han.
Det viser sig at være en gruppe af bjergbestigere, vi undervejs har delt lejr med. I gruppen er der en englænder, som har
det dårligt og har brug for hjælp. Da min makker Mingma er den mest garvede på bjerget, bliver vi enige om, at han
skal blive og hjælpe englænderen, mens jeg alene skal bevæge mig ned ad bjerget til den øverste af vores opsatte lejre.
På vej ned får jeg øje på en stor bylt bestående af rød dynedragt og gule bjergbestigerstøvler, siger Ivan Braun.
Jeg ser at det er en person, en livløs person, hvis maske er fuldstændig tilfrossen. Min første frygt for at finde en død
person bliver efter nogle minutters førstehjælp, råben og lussinger afløst af spæde livstegn - og håb for at jeg kan bringe
personen tilbage til livet.
Inden Ivan Braun når at overveje situationen yderligere, får han øje på en lokal bjergbestiger, som er på vej til at passere
dem ned ad bjerget. Ivan Braun råber efter hjælp:
- Den lokale bjergbestiger afviser først at hjælpe, men da jeg taler med de helt store gloser og vist også truer ham med
en omgang 'vikingebank', forstår han alvoren. Vi får givet den stadigvæk bevidstløse mand kunstigt ilt, og lige så
langsomt bliver hans tilstand bedre , siger Ivan Braun. - Han kommer til bevisthed og sammen med den bange sherpa
hjælper vi ham ned i sikkerhed.
En time i "dødszonen"
Selvom manden, der senere viser sig at være fra Malaysia, fortsat er omtumlet, lykkes det Ivan og den lokale
bjergbestiger at få ham løftet ned til den nærmeste lejr på bjerget, hvor der både er forplejning og hjælp. Og først da
manden er i sikkerhed, giver oplevelsen anledning til refleksion hos Ivan Braun:
- Da jeg kan se, at han har det bedre, går det op for mig, at jeg i alt har brugt en time i 7500 meter højde uden at skænke
min egen situation én eneste tanke. Faktisk kalder man netop den højde for 'dødszonen' for de bjergbestigere, som ikke
bruger kunstigt ilt. Her skal man være særligt opmærksom på sin egen krops signaler og for alt i verden aldrig glemme
at holde sin blodcirkulation i gang ved hele tiden at bevæge hænder, fingre, fødder og tæer. Opholder man sig for længe
i 'dødszonen' risikerer man, at kroppen vil angribe de indre organer for at kompensere for manglende energi, forklarer
Ivan Braun.
Efter episoden forsøger Ivan Braun at få liv i sine forfrosne tæer ved at gå rundt i sandaler. Her møder han først en
amerikansk læge som tilser skaderne, men kort tid efter sker noget helt uventet for Ivan Braun. Han møder nemlig
manden hvis liv han har reddet på bjerget. Da manden ser Ivan Braun løber han ham i møde, hvorefter han falder ham
grædende om halsen og takker for sit liv. En noget uvandt situation for en rigtig viking

3. Senere bliver jeg råbt an af malayiaseren (ham jeg fik i liv) som råber at jeg reddede hans liv, inden han falder mig
grædende om halsen og falder på knæ og takker mig for hans liv. Manden har det efter omstændighederne godt og
kommer sig fuldstændigt. Og Ivan Braun kan se tilbage på en ekspedition, der vil sætte helt særlige spor hos ham:
- Selvom jeg siger på mine foredrag, at man altid skal huske sine sejre, uanset hvor store eller små de er, så har det
denne gang været lidt vanskeligt at nyde min sejr over at nå verdens sjette højeste bjerg uden brug af kunstig ilt.
Ydmygt har jeg besteget Oy Cho med en viden om, at jeg har reddet en anden person. Alligevel føler jeg mig ikke som
en helt. Jeg gjorde jo blot, hvad min medmenneskelighed fortalte mig, siger Ivan Braun.
Og spørger man ham, om han også i fremtiden ville kaste sig ud i lignende aktioner, er svaret ikke til at tage fejl af:
- Som bjergbestiger løber man altid en risiko, og en grundregel er, at man er nødt til at hjælpe sig selv, før man kan
hjælpe andre. Når det er sagt, kunne jeg aldrig finde på at efterlade en bevidstløs eller meget omtumlet bjergbestiger på
et bjerg uden at hjælpe - ligegyldigt hvilke forhold, jeg selv befinder mig under, slutter Ivan Braun, der er sikkert
hjemme hos familien i Danmark igen.
RMJ