Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe udrulning
1. Nye forretningsmodeller til acceleration
af varmepumpe-udrulning
Dansk Energi
Juni 2013
Catalyst Strategy Consulting
Nordre Fasanvej 113, 2.
2000 Frederiksberg
Denmark
Telefon: +45 3543 3277
Web: www.catalyst-sc.com
2. Introduktion til studie
Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning
Studiet er udarbejdet af konsulenthuset Catalyst Strategy Consulting i perioden maj til juni 2013 for Dansk Energi.
Formålet med studiet er primært at evaluere Dansk Energis varmepumpe-forretningsmodeller og alternative
forretningsmodeller for at identificere den/dem med størst potentiale til at accelere udrulningen af varmepumper i
Danmark.
Studiet er opbygget i fire dele:
1) Analyse af segmenter og solcelle-case:
Analyse af segmentpotentiale, segment drivers og solcelle-casen i Danmark for at forstå, hvad der skal til for
at accelerere varmepumpe-udrulningen.
2) Analyse af alternative forretningsmodeller:
Analyse af forretningsmodeller og beskrivelser af disse i forhold til bl.a. value proposition, værdikæde,
partnere og udfordringer.
3) Vurdering af forretningsmodellernes potentiale:
Evaluering af forretningsmodellerne i forhold til udvalgte parametre som f.eks. økonomi,
accelerationspotentiale, segment fit og risici.
4) Perspektivering og implementeringsplan:
Perspektivering af bl.a. pant-problematikken og potentielle udrulningsscenarier som følge af implementering
af nye forretningsmodeller samt implementeringsplan.
2
3. Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning
Hovedkonklusioner
03
1. Analyse af segmenter og solcelle-case
05
2. Analyse af alternative forretningsmodeller
21
3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale
23
4. Perspektivering og implementeringsplan
27
Bilag
43
3
4. Hovedkonklusioner
Hovedkonklusioner
Marked
• Det nuværende varmepumpemarked er primært bestående af nybyggeri og gamle oliefyr som står til udskiftning
Økonomi
• Rabat på el til varmepumper får ikke markedet til at accelerere nævneværdigt
• Det afgørende er, at tilbagebetalingstiden kommer ned på 5-6 år, hvis der skal ske et gearskifte og en signifikant acceleration
• Lavpris varmepumpe-løsninger drevet af energiselskaber kan være en interessant mulighed i forhold til at drive prisen ned
• Varmepumper som supplement i parallel med eksisterende oliefyr har et stort potentiale i forhold til huse med ældre varmesystemer,
da disse typisk vil kræve, at kunden samtidig skal renovere radiatorer, isolering mm., men på nuværende tidspunkt er prisen på en
hybrid/supplement-varmepumpe for høj, og der er nogle lovgivningsmæssige udfordringer mht. tilskud
Kendskab
• Potentielle kunder er usikre på, hvor stort et projekt det er at skifte til varmepumpe
• Manglende kendskab betyder også, at mange folk tænker luft-luft- eller jord-varmepumper, men færre kender luft-vandvarmepumper og forstår dem
• Push-salg kan anvendes til at øge kendskabet til varmepumper og reelt renovationsbehov i forbindelse med skift til varmepumpe
Sikkerhed
• På grund af høj kompleksitet og teknologisk usikkerhed bør der stilles en for kunden forståelig og konkret garanti for det der leveres
• ESCO og performance garanti er interessante forretningsmodeller til at imødekomme disse usikkerhedsmomenter hos potentielle
kunder
Bekvemmelighed
• ”One stop shop” og supplement er vigtigt erfaret fra solcelle-casen, men kan ikke skabe en høj acceleration alene
• Varmepumper kunne evt. pakketeres bedre og komme ind i byggemarkedkæder, hvilket også ville være med til at øge synlighed
4 Kilde: CSC analyse. Note: I dette studie fokuseres der ikke på luft-luft varmepumper, men primært luft-vand
5. Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning
Hovedkonklusioner
03
1. Analyse af segmenter og solcelle-case
05
1.1 Nuværende varmepumpemarked
1.2 Segmentpotentiale og drivers
1.3 Solcelle-casen
1.4 Prissammenligning
2. Analyse af alternative forretningsmodeller
21
3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale
23
4. Perspektivering og implementeringsplan
27
Bilag
43
5
7. Varmepumpemarkedet er reelt ikke kommet igang, da det nuværende årlige varmepumpesalg i Danmark ligger på ca. 4.0005.000, og det samlede antal installationer svarer til en markedsandel på ca. 4-5 % i 2012 ift. det estimerede potentiale
ESTIMAT
Varmepumpemarkedet er reelt ikke kommet igang
Hvorfor er der behov for at accelerere udrulningen?
Nuværende markedsudvikling (tusinde installationer)
Installationer (tusinde)
• Udbredelse af varmepumper er centralt i forhold til
Danmarks grønne omstilling af energisektoren
28
• Varmepumper er også centrale ift. at skabe øget
fleksibilitet i energisystemet og i etablering af Smart
Grid
Potentiale udnyttelse
24
• Det samlede potentiale er af Dansk Energi vurderet til
ca. 600.000 varmepumper som alternativ til fossile
opvarmningsformer
• Salget af varmepumper går langsomt og der sælges
ca. 4.000-5.000 om året (væske/vand og luft/vand)
• Markedet er reelt ikke kommet igang, da kun 4-5 % af
potentialet er blevet udnyttet i 2012
• Derfor er der behov for at accelerere udrulningen af
varmepumper bl.a. ved hjælp af nye
forretningsmodeller, da den store initiale investering i
varmepumpen, er en af de primære barrierer
7 Kilde: CSC analyse, Dansk Energi. Note: Luft-luft varmepumper ikke medtaget i graf.
27
5%
26
5
22
22
20
5
18
18
3%
16
5
14
12
12
0
12
6
2
0
2
2007
1%
8
2
2008
Potentiale udnyttelse
2%
18
8
8
6
2
22
5
10
4
4%
0%
2009
2010
2011
Nye installationer
2012
Installationer
9. Baseret på studier og brugerundersøgelser er de tre vigtigste behov ifb. med varmepumper på tværs af segmenter:
1) Økonomi og tilbagebetalingstid, 2) Viden og kendskab og 3) Bekvemmelighed og omfang af energirenoveringsprojekt,
hvilket overlapper med erfaringerne fra solcelle-casen
Behov
Segmenter
Kort tilbagebetalingstid
Mærkbare besparelser på
elregningen
Investeringskapabilitet
Undgå arbejdsmæssige
besvær ifb. med udskiftning
Bedre boligkvalitet ift.
komfort og æstetik
18 – 29 år
30 – 59 år
60+ år
Høj prioritet
Lav prioritet
Vigtigste behov på tværs af segmenter
Økonomi og tilbagebetalingstid
1. Kort tilbagebetalingstid
2. Mærkbare besparelser på elregningen
Viden og kendskab
3. Overvinde vidensbarrierer
Bekvemmelighed og omfang af energirenoveringsprojekt
4. Undgå arbejdsmæssige besvær ifb. med udskiftning
9 Kilde: Dansk Energi (Epinion) - Undersøgelse af potentielle købere af varmepumper, Energistyrelsen (Green Lab Innovation) - Energirenovering i enfamiliehuse: Brugerundersøgelse i 60+segmentet, CSC analyse. Note: Evaluering af de forskellige segmenters prioriteringer af behov er foretaget kvalitativt på basis af studier, rapporter og brugerundersøgelser.
Overvinde
vidensbarrierer
10. 30-59 år og 60+ år er begge interessante segmenter, da de typisk bor lang tid i samme hus, hvilket er et godt fit ift. den lidt
længere tilbagebetalingstid på varmepumper end solceller, og typisk har de flere økonomiske midler til at kunne investere i
en f.eks. en varmepumpe end segmentet 18-29 år
Cases
Beskrivelse
•
•
Aldersfordeling for husejere* (%)
Har gennemsnitlig set ikke så mange frie midler til disposition til
energirenoveringsprojekter som f.eks. 30-59 år og 60+ år
Har typisk netop stiftet familie og bruger derfor mange ressourcer på
børn, bil o. lign. og har endnu ikke de samme langsigtede projekter
som f.eks. 30-59 år
100%
18 – 29 år
31%
•
•
30 – 59 år
•
•
•
•
•
•
60+ år
•
•
Personer i alderen 30-59 år er mere investeringsvillige sammenlignet med
personer, som enten er yngre eller ældre
Vil typisk først investere, hvis tidligere varmekilde går i stykker eller er
meget gammel
Bliver typisk boende i samme hus i en væsentlig årrække
Er etableret på arbejdsmarkedet, og har etableret familie, hvorfor
segmentet ofte har fokus på husrelaterede projekter, og i højere grad end
unge, er interesseret i langsigtede investeringer som eksempelvis
etableringen af en varmepumpe
Stort segment bestående af 390.000 husejere
Ejer omkring 35 % af de danske enfamiliehuse, og råder over
hovedparten af landets private finansielle formuer og friværdier
Bliver typisk boende i samme hus i 10-15+ år
I mange af de huse 60+ bor i er der gennemført energirenoveringer typisk
foretaget af nuværende ejer (f.eks. energiruder, lagt mere isolering på
loftet og hulmursisolering)
I 60+-segmentet er der en vis uvilje mod det arbejdsmæssige besvær,
som en energirenovering medfører
Har relativt små husstandsindkomster og deraf følgende modvilje mod at
stifte gæld, da mange ikke har råd til at belaste den daglige økonomi med
renter og afdrag
58%
11%
18-29 år
30-59 år
10 Kilde: Danmarks Statistik, Energistyrelsen, Dansk Energi (Epinion), CSC analyse. *Husejere dækker parcel-/stuehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse
60+
Total
11. Der er fem cases udenfor fjernvarmeområdet, hvor varmepumpen er aktuel: 1) Huse før 1960 med ældre varmesystemer
hvor oliefyret står til udskiftning, 2) Huse før 1960 hvor oliefyret ikke umiddelbart står til udskiftning 3) Huse efter 1960 hvor
oliefyret står til udskiftning, 4) Huse efter 1960 hvor oliefyret ikke umiddelbart står til udskiftning og 5) Nybyggeri
Før 1960
Gammelt
oliefyr
Før 1960
Standard
oliefyr
Efter 1960
Gammelt
oliefyr
Beskrivelse
Forudsætning
Huse med ældre varmesystemer kræver
investering i opgradering af varmesystem i
tilfælde af skift til varmepumpe. Hvis
oliefyret står til udskiftning forbedres
business casen for investering idet dette
ville kræve en alternativ investering.
3 % af oliefyr før 1960 estimeres
til at være gamle oliefyr*.
CSCs vurdering er, at 20 % kan
skifte til varmepumpe uden
større energirenovationer er
påkrævet.
Huse med ældre varmesystemer kræver
investering i opgradering af varmesystem i
tilfælde af skift til varmepumpe.
Det vil typisk kræve investeringer til nye
rørsystemer og eksempelvis radiatorer.
CSCs vurdering er, at 20 %
kan skifte til varmepumpe
uden større
energirenovationer er
påkrævet.
Antal husstande** per case
I tilfælde af at oliefyret står til udskiftning,
forbedres business casen for investering
betragteligt idet dette ville kræve en
alternativ investering.
3 % af oliefyr før 1960 estimeres
til at være gamle oliefyr*.
CSCs vurdering er, at 80 % kan
skifte til varmepumpe uden
større energirenovationer er
påkrævet.
342
350
321
300
Antal husstande (tusinde)
Cases
3
250
1
200
150
100
50
17
17
3
Varmepumpe
Andre ovne
11 Kilde: Danmarks Statistik, CSC analyse. *Oliefyr levetid antaget til at være ca. 30 år. **Husstande dækker parcel-/stuehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse
Nybyggeri
CSCs vurdering er, at 100
% kan potentielt installere
varmepumper i nybyggeri.
Efter 1960 - Std. oliefyr
Nybyggeri er også interessant i forhold til
varmepumper, men udgør kun en lille
andel af det samlede markedspotentiale.
Efter 1960 - Gl. oliefyr
CSCs vurdering er, at 80 %
kan skifte til varmepumpe
uden større
energirenovationer er
påkrævet.
Nybyggeri
Nybyggeri
Huse med varmesystemer som ikke
kræver investering i opgradering af
varmesystem i tilfælde af skift til
varmepumpe.
Før 1960 - Std. oliefyr
Efter 1960
Standard
oliefyr
Før 1960 - Gl. oliefyr
0
Naturgasfyr
Oliefyr
12. Hvis der udelukkende fokuseres på oliefyr, som er mest oplagt at udskifte med varmepumper først, estimeres
segmentpotentialet til at være ca. 103.000 husstande, som er umiddelbart adresserbare, da de kan udskifte oliefyr uden, at
øvrige større energirenovationer er påkrævet af radiatorer, isolering mm.
Antagelser
Adresserbart oliefyr marked
(tusinde husstande)
Husaldersfordeling (tusinde husstande*)
261
ESTIMAT
Antagelser
103
33
11
3
9
Ef ter 1960 - Gl. olief y r
Før 1960 - Std. olief y r
Før 1960 - Gl. olief y r
Ikke adresserbare
Subtotal
Ef ter 1960 - Std. olief y r
Ef ter 1960 - Gl. olief y r
65
103
Total
2
167
Før 1960 - Std. olief y r
Adresserbare:
• Før 1960 – Gl. oliefyr: 20 %
• Før 1960 – Std. oliefyr: 20 %
• Efter 1960 – Gl. oliefyr: 80 %
• Efter 1960 – Std. oliefyr: 80 %
158
4
Ef ter 1960 - Std. olief y r
Husaldersfordeling
Kun fokus på private ejerboliger
med oliefyr.
Før 1960 - Gl. olief y r
Husalder
81
Personalder
7
60
Personaldersfordeling (%)
100%
Aldersfordeling
Aldersfordeling er interessant, da
ældre typisk har mere kapital til
rådighed til energirenoveringer.
Adresserbare
• 18-29 år: 100 %
• 30-59 år: 100 %
• 60+ år: 100 %
68
31%
35
4
40
20
32
21
11
58%
Før 1960
11%
18-29 år
30-59 år
60+
Total
18-29 år
12 Kilder: Danmarks statistik, CSC analyse. Note: Aldersfordelingen i boliger er lavet som et gennemsnit over boliger fra før ogefter 1960, eftersom der ikke ses en signifikant
forskel i aldersfordelingen i boliger fra før og efter 1960. *Husstande dækker parcel-/stuehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse
Efter 1960
30-59 år
Total
60+
14. Salget af solcelle-anlæg eksploderede i Danmark i 2012, hvilket skyldtes betydelige prisfald på solcelleanlæg som
kombineret med støtteordningen gjorde, at der var god økonomi i at installere solceller, og derfor blev der skabt både et øget
udbud og en øget efterspørgsel
Solcelle-salget accelerede voldsomt – vel at mærke før der
opstod rygter om en ændring af den gamle støtteordning
• I begyndelsen af januar 2012 var der registreret omkring 3.800 solcelleanlæg i Danmark, mens tallet ved seneste opgørelse foretaget af
Energinet.dk den 6. januar 2013 lå på 61.687 anlæg. Særlig stor var
stigningen i de sidste måneder af 2012, hvor forhandlere af anlæg
oplevede et massivt pres fra interesserede boligejere.
4
3
2
0
• Det skyldtes formentlig regeringens lovforslag om en ændret
støtteordning til solcelleanlæg, der kom frem i november 2012 og fik folk
til at strømme til forhandlerne for at nå at få installeret solcelle-anlæg på
den gamle støtteordning.
1
• Men betragtes den nederste graf ses det, at salget allerede accelerede i
april/maj 2012. Det vil sige, at salget accelerede voldsomt før rygterne
om en ny støtteordning opstod i slutningen af september – netop som et
resultat af det eksploderende salg.
• Accelerationen skyldtes primært prisfaldet på solcelle-anlæg, den gamle
støtteordning og et øget udbud bl.a. via Bauhaus og Bilka. Bauhaus
allierede sig f.eks. med virksomheden Unisolar, som stod for installation
og teknisk support af anlæggene, og dermed skabte de en såkaldt ”one
stop shop” som gjorde det nemt for forbrugerne.
0
Bauhaus introducerede solcelle-anlæg i deres sortiment (30. maj 2012)
2
Første rygter om ny solcelle-støtteordning (slut september 2012)
Ny aftale vedr. støtteordning forhandlet på plads (15. november 2012)
4
14 Kilder: Klima- og Energiministeriet, Dansk Energi, CSC analyse
1
3
1
0
Reduktion af støtteordninger i Tyskland og Spanien (1. januar 2012)
Ny solcelle-aftale trådte i kraft (31. december 2012)
15. De primære årsager til den nedadgående prisudvikling på solcelle-anlæg, udover teknologiudvikling, var: 1) Støtteordninger
blev reduceret i bl.a. Tyskland og Spanien 2) Finanskrise og 3) ”Statsstøtte” til produktion af solceller i Kina
•
•
Indenfor de seneste år er støtteordningerne
reduceret, hvilket har givet en opbremsning i opsatte
solcelleanlæg. Idet produktionen har været trimmet
ind til en stor efterspørgsel, som så forsvinder, så
sker der en overproduktion af solceller og priserne
falder
•
Støtteordninger
blev reduceret i
bl.a. Tyskland
og Spanien
Tyskland, Spanien og andre lande har i flere år givet
støtte til installation af solceller, hvilket har resulteret i
et boom i installationen af solcelleanlæg
Den globale afmatning i økonomien har også haft en
naturlig påvirkning på lysten til at støtte de nye
grønne energikilder som f.eks. solceller
En række elementer drev prisen ned på solceller
Finanskrise
0
•
”Statsstøtte” til
produktion af
solceller i Kina
•
Verdens helt store produktionsland indenfor solceller
er Kina, og her har man været rigtig dygtig til at
kopiere tyskerne i produktion af solceller
Lønningerne er væsentligt lavere, men herudover
vurderer EU også, at den kinesiske regering har givet
støtte til produktionen af solceller, hvilket giver
yderligere pres på prisen
0
Reduktion af støtteordninger i Tyskland og Spanien
i starten af 2012
15 Kilder: Solcellepriser.dk, Deutsche Bank, CSC analyse. Priserne er udsalgspriser hos danske leverandører og de faktiske salgs priser er ikke registreret.
16. De fire vigtigste erfaringer fra solcelle-casen mht. udrulning af forbruger-cleantech er: 1) Tilbagebetalingsperiode på 5-6 år 2) “One stop shop” 3) Solceller kunne installeres som supplement og 4) Øget kendskab
Erfaringer fra solcelle-casen i Danmark
Kort tilbagebetalingstid og villighed til at investere
• De betydelige prisfald på solcelle-anlæg kombineret med den gamle
støtteordning resulterede i korte tilbagebetalingstider på ca. 5-6 år, hvilket var
med til at drive udviklingen
• Populær nettomålerordning som gjorde det muligt for boligejere at sende evt.
overskudsproduktion fra eget installeret solcelleanlæg tilbage til elnettet var en
afgørende faktor
Fire vigtigste solcelle-erfaringer som kan
anvendes ifb. med varmepumper
1
Tilbagebetalingsperiode på 5-6 år
2
• Herudover var der andre ordninger, der øgede incitamenterne til investering i
solceller: servicefradraget, virksomhedsskatteordningen og
bygningsreglementet
• Yderligere var forbrugerne villige til at investere, da de ikke skulle erstatte et
stykke grundlæggende udstyr, som f.eks. et oliefyr, men kunne installere
solcelle-anlægget som et supplement til husets eksisterende udstyr
“One stop shop” og øget kendskab
• F.eks. Bauhaus skabte et ”one stop shop” koncept via deres alliance med
solcelle-virksomheden Unisolar, som stod for installation og teknisk support af
anlæg. Dette var med til at gøre det nemt for forbrugerne at investere, da det
ikke længere var forbrugerne selv der skulle stå for at kontakte en VVSinstallatør, koordinering etc. – dette blev håndteret af Bauhaus og partnere
• Det at solcelle-anlæg blev en hyldevare i Bilka, Bauhaus, Stark og Wupti var
med til at skabe et øget kendskab til solcelle-anlæg
16 Kilde: CSC analyse. Note: Se ”Solcelle-case” bilag for yderligere information.
“One stop shop”
3
Solceller kunne
installeres som
supplement
4
Øget kendskab
18. På det danske marked ligger totalprisen for sammenlignelige varmepumper i gns. på ca. 95.000 kr. - en række
energiselskaber har tiltag, der skal være med til at fjerne potentielle kunders usikkerhed, men garantierne er vanskelige at
gennemskue og virker derfor ikke efter hensigten
Prisanalyse af hardware- og montagepriser fra forskellige
danske installatører*
110.000
105.000
89.995
84.543
84.000
65.000
Eksempler:
• Formidler kontakt til lokal VVS-installatør
• Giver kunden garanti for varmepumpens performance
og holdbarhed - garantien er uspecificeret af
”Varmepumpe Ordningen”
60.568
71.000
Energiselskabers forretningsinitiativer til at øge salget af
varmepumper
• Giver kunden mulighed for finansiering af varmepumpe
40.000
13.000
Urhøj
• Giver kunden garanti for varmepumpen som hardware i
5 år
23.975
Wellmore VKM Klima
Energi
Hardware
Nyfors
Dansk
Varmeservice
Montage (inkl rør etc)
• Analysen er lavet på tværs af sammenlignelige varmepumper
• Er en montagepris ikke vist er den indregnet i totalinvesteringen
• Montageprisen udgør mellem 15% og 38% af
totalomkostningerne
18 Kilder: Sekundær research, CSC analyse. *Priser inkl. moms
• Til trods for at varmepumpen er en ny teknologi, er det endnu
sparsomt med energiselskabernes tiltag for at fjerne kunders
usikkerhed
• De nuværende garantier er vanskelige at gennemskue og virker
derfor ikke efter hensigten
• Meget få energiselskaber stiller sikkerheder
19. En generel prisnedbrydning viser, at installationen udgør ca. 41 % af den pris som kunden betaler for en
varmepumpe i Danmark, hvilket er en betydelig del af den samlede pris
ESTIMAT
Prisnedbrydning af den varmepumpepris som møder kunden i Danmark
Installationen udgør ca. 41 % af total
94.625
18.925
•
Det generelle
prisnedbrydningseksempel
viser, at installationen udgør ca.
41 % af den samlede pris som
møder kunden
•
Dette lader til at være en relativt
stor andel, hvorfor
udlandspriser vil blive
undersøgt, for at se om der er
tale om et generelt billede
31.100
44.600
Dækker både
montage og
materialer
Engrospris
19 Kilde: Primær research
Installation
Moms
Total
20. Sammenlignet med nabolandene er varmepumper både dyrere i indkøb og installation i Danmark, da varmepumpen som
hardware i gennemsnit er ca. 25 % dyrere, og installationen er også signifikant dyrere
EKSEMPEL
Hardware || Prissammenligning på udvalgte varmepumper mellem
Danmark og udlandet*
Installation || Montage- og materialeandel af
totalpris for varmepumpe
+38%
41%
+12%
+24%
60.568
48.674
Mitsubishi
ECO-DAN W50
+10%
+22%
71.063
63.311
58.300
47.619
DAIKIN
Panasonic
ALTHERMA Aquarea T-CAP
8.43KW
Udland
84.157
30%
55.157
Nibe F2030
20%
Bosch 10 AW
Tyskland
Udlandspriserne er baseret på et gennemsnit mellem priserne i England, Tyskland og Sverige
•
Udlandsprisen for Bosch 10 AW er kun baseret på svenske priser, da denne model ikke er
tilgængelig i England og Tyskland
Ses der bort fra usikkerheden omkring Bosch 10 AW er priserne på varmepumper
gennemsnitligt set mellem 10% - 24% højere i Danmark sammenlignet med vores nabolande
20 Kilde: Sekundær research, CSC analyse. *Priser inkl. moms
•
England
Sverige
Danmark
•
•
25%
60.533 60.813
Danmark
Montagepriserne dækker lønninger samt materialer der
benyttes i tilkoblingen af varmepumpen
• I Danmark udgør installationspriserne ca. 41 % af
totalomkostningerne til en varmepumpe
• I nabolandene udgør denne andel væsentligt mindre
21. Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning
Hovedkonklusioner
03
1. Analyse af segmenter og solcelle-case
05
2. Analyse af alternative forretningsmodeller
21
3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale
23
4. Perspektivering og implementeringsplan
27
Bilag
43
21
22. Oversigt over forretningsmodellerne || En kort beskrivelse, value proposition og hvilket led i værdikæden
forretningsmodellen dækker er angivet for hver forretningsmodel
Forretningsmodel
1) Egen finansiering
2) Finansieringspartner
3) ESCO
4) Green Deal
5) Fjernvarme model
6) Lav pris
7) VP som supplement
Kort beskrivelse
Value proposition
Kunden betaler selv kontant for
varmepumpen hos en VVSinstallatør, som installerer
varmepumpen.
•
OEM tilbyder finansiering
eksempelvis via egen
finansieringspartner, dvs. at kunden
betaler en fast årlig ydelse.
•
•
•
•
•
Tilbagebetalingstid på 0 år
Højt komfort niveau
Fuld besparelse efter
investering+profit er betalt
Kunden afbetaler varmepumpen via
besparelsen opnået på elregningen
ligesom med ESCO, men modellen
er drevet af statsfaciliteret selskab.
•
•
•
Fungerer som et anpartselskab,
hvor kunderne kan tilmelde sig en
fælles VP-løsning, men hæfter for
hinanden, hvis de ikke betaler.
•
Energiselskabet laver deres egen
varmepumpe med billigere
komponenter for at få
tilbagebetalingstiden ned på 5 år.
•
God kvalitet varmepumpe
til lav pris
Kunden køber en mindre
varmepumpe, som fungerer som
supplement til oliefyret og kan køre i
stedet for oliefyret f.eks. i
sommerperioden.
•
Kan anvendes direkte i
ældre huse uden, at andre
renoveringer er påkrævet
Billigere varmepumpe kan
erhverves
OEM
Grossist
Mulighed for finansiering
Fuld energibesparelse fra
start
ESCO-selskabet oprettes f.eks. af
energiselskab som kan tilbyde “one
stop shop” lige fra salg af
varmepumpe til drift og elsalg.
Komponenter
+
subsystemer
•
•
•
Fuld energibesparelse fra
start
Frihed – ikke bundet af
leasingaftale el.lign.
Retail
Finansiering
El
Drift &
service
Tilbagebetalingstid på 0 år
Statsgaranti sikkerhed
Fuld energibesparelse
efter investering er betalt
Lavere pris på
varmepumpe
Koordineret og
professionelt setup
22 Kilde: CSC analyse. Note til værdikæden: Der er et flueben ved de led, som den pågældende forretningsmodeldækker. Se bilag ”Forretningsmodelbeskrivelser” for
uddybende information og illustrationer af forretningsmodellerne.
Installation
23. Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning
Hovedkonklusioner
03
1. Analyse af segmenter og solcelle-case
05
2. Analyse af alternative forretningsmodeller
21
3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale
23
4. Perspektivering og implementeringsplan
27
Bilag
43
23
24. Oversigt over nøgleresultaterne fra de økonomiske beregninger for de givne forretningsmodeller
Forretningsmodel
1) Egen finansiering
Årlig udgift
(tusinde kr.)
Tilbagebetalingstid ift. (år)
Årlig besparelse
(tusinde kr.)
7
Olie
9
18
Gas
14
Betalingsperiode (år)
Total VP pris***
(tusinde kr.)
0 år - kontant
93
• Drift og vedligehold
• El til varmepumpe
10
93
• Drift og vedligehold
• El til varmepumpe
• Årlig ydelse
3
Gl. olie
2) Finansieringspartner
10
Olie
23
Under
26
Gas
0
14
Ef ter
9
Ef ter
Under
3) ESCO
Olie
0
Under
Gas
0
Ef ter
Olie
0
Under
Gas
0
23
Ef ter
9
Under
• ESCO ydelse
0
8
128
14
Ef ter
4) Green Deal
23
9
Under
0
9
93
14
Ef ter
5) Fjernvarme model
12
Olie
23
Gas
21
Under
9
Ef ter
Under
2
14
Ef ter
10
84
6) Lav pris
Olie
Gas
7) VP som supplement
Tilskud
U. tilskud
5
9
13
12
Tilskud
19
U. tilskud
4
14
5
Tilskud
6
U. tilskud
Årlig udgift forklaring
3
• Drift og vedligehold
• El til varmepumpe
• Green Deal ydelse*
• Drift og vedligehold
• El til varmepumpe
• Andelsudgift pr. år
0 år - kontant
66
• Drift og vedligehold
• El til varmepumpe
0 år - kontant
62
• Drift og vedligehold
• El til varmepumpe**
24 Kilde: CSC analyse. ´*Dækker tilbagebetaling på varmepumpe-investering foretaget af Green Deal selskab.**Kun 40% af de 18.100 kWh dækkes af varmepumpe (kilde: Bosch). ***Installeret.
Note: Søjlediagrammer er estimeret i størrelse relativt til hinanden indenfor hver kolonne. Se bilag ”Forretningsmodel evalueringer” for oversigt over beregningsinput og –forudsætninger.
25. Evalueringsoversigt || ”ESCO”, ”Lavpris” og ”Green Deal” scorer højest primært pga. kort tilbagebetalingstid og et godt
segment fit. Kombinationen af “ESCO” og “Lav pris” vil kunne ændre markedet radikalt
Forretningsmodel
Accelerationspotentiale
Tilbagebetalingstid
“One stop
shop”
Supplement
Segm ent fit
Øget
kendskab
18-29 år
30-59 år
Begrænsende
faktor
Vægtet score
60+ år
1) Egen finansiering
8,5
2) Finansieringspartner
8,5
3) ESCO
4) Green Deal
5) Fjernvarme model
18,5
15
10,5
6) Lav pris
16
7) VP som supplement
8,5
Positivt
Negativt
25 Kilde: CSC analyse. Note: Se “Forretningsmodel evalueringer” under bilag for metode for evaluering mht. vægtning etc.
Potentiale
26. Energiselskaberne kan bl.a. være med til at 1) Drive kendskabet til varmepumper, 2) Drive ESCO-model, 3) Drive lavpriskoncept i samarbejde med OEM og/eller 4) Samarbejde med f.eks. byggemarkedkæder vedr. pakketering af
varmepumpeløsninger med henblik på at skabe et ”one stop shop” koncept
Energiselskabers potentielle rolle
Økonomi
• Mulighed for at indgå samarbejde med OEM-partner
med henblik på at udvikle et ”lavpris” varmepumpekoncept.
• Drive udbredningen af kendskabet til varmepumper og
fjerne nogle af de usikkerhedsmomenter, der eksisterer
omkring en ny og fremmed teknologi.
Kendskab
• Stille garantier der får kunden til at føle sig sikker i
forhold til varmepumpens performance.
• Indgå samarbejde med byggemarkedkæder som f.eks.
Bauhaus, Stark eller andre forhandlere der kan drive et
”one stop shop” koncept.
Bekvemmelighed
• Lede en ESCO-model der vil øge bekvemmeligheden
for kunden i forbindelse med overgangen fra f.eks. oliefyr
til varmepumpe.
26 Kilde: CSC analyse
27. Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning
Hovedkonklusioner
03
1. Analyse af segmenter og solcelle-case
05
2. Analyse af alternative forretningsmodeller
21
3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale
23
4. Perspektivering og implementeringsplan
27
4.1 Perspektivering – Fjernvarmemodel
4.2 Perspektivering – Supplement har potentiale
4.3 Perspektivering – Alle segmenter
4.4 Perspektivering – Pant
4.5 Perspektivering – Udrulningsscenarier
4.6 Implementeringsplan
Bilag
27
43
29. Er fjernvarmemodel interessant for energiselskaber? || Risikoen for ikke at få dækket de initiale
omkostninger er stor, og indtjeningsmæssigt er modellen sandsynligvis på niveau eller lidt mindre interessant
end selv at gå i markedet
Beskrivelse
Forretning
Go To Market
modellen
El Salg
Value Proposition
Total Cost
29 Kilde: CSC analyse
Energiselskabets rolle i et varmepumpe fjernvarmeselskab skulle være dels at designe
projektet, facilitere projektet samt driftansvaret. Energiselskabet ville modtage betaling
for dette.
Andelsprojekter kræver typisk lang forberedelsestid og involvering af mange
interessenter. Da det er af stor betydning for økonomien i projektet, at der er mange med
fra dag 1, kræver det en stor up front investering i tid og planlægning af systemet, som
kun kan finansieres af energiselskabet.
Der kan muligvis være en strømsalgsrolle, men næppe en anden end, hvis
energiselskabet laver ESCO eller selv sælger varmepumper.
Value proposition til kunden er svær – sammenlignet med alternativerne er hverken
økonomien eller mulighed for performance garantier væsentlig bedre end konkurrerende
løsninger. Derudover har den følgende ulemper:
1) Du hæfter for andre kunders gæld og risici
2) Du bliver bundet i minimum 10 år og går glip af en evt. teknologiudvikling
Sammenbinding og koordinering vil kræve ekstrainvesteringer i involvering og salg,
projektering samt drift- og kommunikationssystemer. For at der skal være en reel
besparelse for kunden investeringsmæssigt, skal der mere end 3.000 kunder i et
andelsselskab.
Derudover betyder lille prisvolatilitet og et beskedent volumen per bruger, at der skal
være 2.000-5.000 husstande koblet på den samme forening for, at det kan betale de
estimerede ekstra driftudgifter. Total cost er dermed kun billigere, hvis der er mere end
3.000-5.000 per forening.
1. Få fordele
2. Signifikant
større risiko
31. “Varmepumpe som supplement” er oplagt til ældre huse med ældre varmesystemer og kan potentielt set åbne op for et
større marked, da kunden ikke behøver foretage en gennemgribende energirenovering - dog er tilbagebetalingstiden på
nuværende tidspunkt for lang og der er nogle lovmæssige udfordringer mht. tilskud
KONCEPTUEL
Tilbagebetalingstid
VP som supplement oplagt til ældre huse
•
Først ved at købe en billig varmepumpe
som supplement, og dernæst en større
varmepumpe, som kunne installeres
samme sted, hvorfor installationen af
supplement-varmepumpen heller ikke
ville være spildt
•
Egen
finansiering
Kunderne behøvede ikke lave en total
energirenovering, men kunne tage
skridtet mod en varmepumpe som
primær varmekilde i to trin
•
> 6 år
Hvis tilbagebetalingstiden kom længere
ned, ville forretningsmodellen være
oplagt til ældre huse
•
VP som
supplement
På denne måde kunne supplementvarmepumpen være med til at finansiere
investeringen og bygge bro til den fulde
varmepumpe-løsning på længere sigt
Lavpris
VP som
supplement
< 6 år
ESCO
Green Deal
Husalder
Før 1960
31 Kilde: CSC analyse
Efter 1960
33. I dag er primært tre segmenter aktiveret ift. køb af vandbaserede-varmepumper: 1) Nybyggeri, 2) Eksisterende
oliefyrskunder der står overfor udskiftning og 3) Entusiaster med interesse for hvem økonomien spiller en mindre rolle
ESTIMAT
Tilbage betalingstid / år
15
15
14
13
12
11
-67%
10
10
9
8
-49%
7
7
-29%
6
5
Accelerations
grænse
5
4
3
3
2
1
0
0
0
# huse
20.000
40.000
60.000
80.000
100.000
Nybyggeri
Std. oliefyr uden varmesystem ændringer
Gl. oliefyr uden varmesystem ændringer
Gl. oliefyr med varmesystem ændringer
33 Kilde: CSC analyse, Danmarks Statistik
120.000
140.000
240.000
260.000
Std. oliefyr med varmesystem ændringer
560.000
Naturgas
580.000
35. Er manglende mulighed for pant i varmepumper et begrænsende problem for udrulning af varmepumper?
Hvor stort er problemet? || ~25-50 % har svært ved at få realkredit lån til VP og ~5 % kan ikke få et
forbrugslån til VP pga. RKI betingelser. Over en 10-årig periode vil 2 % af boligerne gå på tvangsauktion
Dårlige betalere i Danmark
Tvangsauktioner
Belåning
Tusinde
100%
250
200
185
188
3
195
8
205
10
218
13
226
8
0,2%
0,30%
0,2%
0,2%
>80% belåning
60-80% belåning
185
25%
<60% belåning
50%
0,20%
150
100
25%
0,25%
188
195
205
218
50
0,15%
0,10%
Tvang
0,05%
0,00%
0
2008 2009 2010 2011 2012 2013
Tilkommeres andel af voksenbefolkning
2010
Tilkommere
2011
2012
2012
Registreringer fra forrige år
• Andelen af tilkommere til RKI udgør i
gennemsnit 0,19% af voksenbefolkningen i
Danmark
• På Lolland, hvor varmepumpemarkedet
potentielt er stort, er omtrent 10 % dårlige
betalere i 2013 mod et gennemsnit på ca.
5 % på landsplan
• Hvert år går ca. 0,2 % af danske
ejerboliger på tvang
• Over en 10 årig finansieringsperiode vil det
i så fald udgøre ca. 2%.
• 50 % af befolkningen vil uden problemer
kunne optage et realkredit- eller banklån til
finansiering
• Yderligere 25 % vil med stor
sandsynlighed kunne optage yderligere lån
i enten bank eller realkredit
ESTIMAT
35 Kilder: Danmarks Statistik, boligøkonomisk videncenter, RKI, CSC analyse
36. Er manglende mulighed for pant i varmepumper et begrænsende problem for udrulning af varmepumper?
Hvilke løsninger er der på problemet set fra løsningsleverandørsiden? || Der er i dag gode muligheder for at
supportere finansiering
Beskrivelse
Ændring af
tinglysning
Hybrid-løsninger
Screening ifb. med
forbrugslån
Hvis tinglysningsloven ændres således, at det er muligt at få
pant i varmepumpen, vil det give større sikkerhed for
producenter i forbindelse med salg
Vurdering fra DE’s jurister og eksperter er,
at dette næppe er en mulig løsning på
hverken kort eller mellemlang sigt
Hybridløsninger (dvs. det eksisterende fyr beholdes) vil
muliggøre pant direkte i udstyret, hvis det nemt kan separeres
fra det eksisterende system
Er muligt i dag
Leverandører kan bruge samme screeningskriterier som
forbrugslån – dvs. typisk RKI-check og indkomst på over
200.000-250.000 kr. per år vil minimere sandsynlighed for
tvangsauktion
Er muligt i dag
Outsourcing til
finansieringspartner
Der findes finansielle partnere som gerne vil påtage sig rollen
som finansieringsinstitut overfor kunden på fornuftige vilkår
Partnerskaber /
fælles produkt med
bank
Banker er typisk interesserede i at låne penge til deres kunder
og de kunne være en god samarbejdspartner for leverandører
36 Kilde: CSC analyse
Implementerbarhed
Er muligt i dag. Vil typisk kræve en form
for leverandørgaranti for installationen, da
der har været dårlige erfaringer med
dårlige installatører der er gået konkurs.
Er muligt i dag. Vil typisk kræve en form
for leverandørgaranti for installationen, da
der har været dårlige erfaringer med
dårlige installatører der er gået konkurs.
37. Er manglende mulighed for pant i varmepumper et begrænsende problem for udrulning af varmepumper?
Konklusion || I mere end 85-90 % af boligerne vil der med stor sandsynlighed kunne etableres finansiering af
varmepumper på fornuftige vilkår og med minimal risiko
Godkendelse
Bank
Real Kredit
Finansierings
partner
Forbrugslån
ESCO
Risiko
Pris for kunde
Banken godkender baseret på en
total økonomisk vurdering af
husstanden
Har lille risiko da de dels har
bedste overblik over økonomien
og samtidig ofte har pant eller
kautionsdækning
ÅOP på 6-9 %
Realkredit vurderer på
belåningsgrad i hustanden
Der er normalt lille risiko for
realkredit, da der er krav om
signifikant friværdi og de har pant
i huset
ÅOP på 3-4,5 %
Vurderer på RKI-check og
indkomst. Vil typisk stille krav om
installation-/udstyrsgaranti
Samme risiko som for
forbrugslån. Statistisk minimeret.
Ingen eller minimal sikkerhed
ÅOP 4,5-9 %
Vurderer på RKI-check og
indkomst.
Ingen eller minimal sikkerhed
ÅOP 4,5-15 %
Leverandøren kan selv foretage
godkendelse af kunde ved brug
af RKI, indtægt samt evt.
nuværende energibetalings
statistik
Ingen eller minimal sikkerhed.
Hvis koblet med energiregning
mulighed for at ”slukke” for
strømmen
Vil typisk ikke skulle finansiere
”profit delen”
ÅOP 3,5-10 %
37 Kilder: Danmarks Statistik, boligøkonomisk videncenter, RKI, Real Danmark, Bosch, GE Moneybank, CSC analyse
39. Tre scenarier for udrulning || De rigtige initiativer kan gøre en forskel
”Nul vækst”
Kernetiltag
Langsom udvikling i pris
Hypotese
Der fortsætter med at være
et marked på knap 5.000
enheder per år - 1.500 fra
nye boliger, ca. 3.000 fra
huse der skal skifte oliefyr
og de resterende ca. 500 fra
interesserede entusiaster
Effekt
Nye installationer
80
Installationer (tusinde)
ESTIMAT
Installationer
+10%
70
60
50
40
30
22
27
31
36
40
45
49
54
58
63
67
72
20
10
0
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Nye installationer Basis (nye boliger + 33% af udskiftnin
”Vind udskiftningsmarkedet”
Udvikling af ESCO,
kampagner samt blive del af
”Bauhaus & Co.”
sortimentet
Det bliver muligt at få fat i
en større del af markedet
for de udtjente fyr samt en
større del bliver
interesserede
Installationer (tusinde)
75% af udskiftninger (ekstra)
120
Nye interessede
100
Installationer
+16%
80
60
40
22
27
31
40
49
59
69
88
98
108
118
79
20
0
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
Nye installationer Basis (nye boliger + 33% af udskiftnin
Den gennemsnitlige
payback reduceres til under
5 år og det bliver muligt for
hybrid løsningerne at tage
en stor del af de gasfyrede
husstande
75% af udskiftninger (ekstra)
600
Installationer (tusinde)
”Solcelle vækst”
På toppen af ovenstående
udvikles kostreducerede
løsninger – inklusiv hybrid.
Hybrid-løsninger afgiftfratages
Acceleret udskining - solcelle effekt
500
507
Installationer
450
393
+33%
400
335
278
300
211
200
100
153
22
27
31
59
101
0
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
39 Kilde: CSC analyse
40. Tre scenarier for udrulning || Estimeret effekt på økonomi og jobskabelse
Økonomi
”Nul vækst”
Omsætning (tusinde kr.)
450.000
400.000
Jobskabelse
427.000
418.503
410.174
402.012
394.012
386.171
422.730
414.318
406.073
397.992
390.072
382.309
0
-5
Nye jobs siden 2013
ESTIMAT
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
-10
-8
-4
-12
-4
-4
-4
-4
-21
-24
-16
600.000
-28
-30
-28
-32
-36
600
509
427.500
400.000
200.000
500
400
461
366
48
509
0
509
0
509
0
509
0
509
0
509
0
Nye år
Nye siden 2013
95
300
200
461
509
509
509
509
509
509
366
100
0
0
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
4.000.000
2.964.500
3.000.000
1.914.500
2.000.000
427.500
427.500
427.500
0
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
5.000
Nye jobs siden 2013
4.714.500
4.014.500
4.014.500
4.014.500
4.014.500
4.014.500
3.664.500
5.000.000
1.000.000
-32
-24
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
936.225
936.415
936.035 936.130
936.320
936.510 936.605
888.440
793.345
427.500
427.500
Nye
-21
-40
800.000
-4
Nye siden 2013
-16
-12
-35
Nye jobs siden 2013
Omsætning (tusinde kr.)
-8
-25
50.000
1.000.000
Omsætning (tusinde kr.)
-4
-20
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
”Solcelle vækst”
-4
-4
-15
0
”Vind udskiftningsmarkedet”
-4
3.587 4.287 3.587
3.587 3.587 3.587
350 700
3.237
0
0
0
4.000
3.000
2.000
1.000
2.537 700
1.487 1.050
2.537
3.237 3.587
4.287
3.587 3.587 3.587
1.487
0
-700
-1.000
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022
40 Kilde: CSC analyse. Note 1 mdkk per FTE, Nulvækst – 95.000 kr. for VP + 1% kost reduktion, Udskiftningsmarkedet – 95.000 kr., Solcelle - 70.000 kr..
Nye
Nye siden 2013
42. Implementeringsplan || Der kan initieres en række aktiviteter til at fremme udviklingen af varmepumper i DK, men kun hvis
prisproblematikken løses, kan det mest interessante scenarie materialiseres
1
2
3
4
5
ESCO / ”One stop shop”
1.
Energiselskaber mfl. bør udvikle løsninger der integrerer energi og udstyr
Kendskab / Synlighed
1.
Fælles kampagner
2.
Partnerskaber med ”Bauhaus og Co.”
3.
Selvtest løsninger - bedre forståelse for hvilke huse der har potentiale via f.eks. kombination af BBR-data og
energiforbrugsdata
”Fælles” garantiordning
1.
Fjerne usikkerhed (og de dårlige historier) ved f.eks. at etablere en ”nem forståelig” fælles garantiordning, der
kan garantere performance under givne vilkår
Hybrid
1.
Reduktion af afgift
2.
Kostreduktion af løsninger i samarbejde med f.eks. DTU
3.
Kommunikation af løsninger til kanaler og brugere
Low cost
1. DE-sponsoreret udvikling af ”quick” installeringsløsninger i samarbejde med f.eks. DTU
2. Skabe synlighed/transparens om kost og erfaringer – jvf. f.eks. elpristavlen
42 Kilde: CSC analyse
43. Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning
Hovedkonklusioner
03
1. Analyse af segmenter og solcelle-case
05
2. Analyse af alternative forretningsmodeller
21
3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale
23
4. Perspektivering og implementeringsplan
27
Bilag
43
Segment bilag
Solcelle-case bilag
Forretningsmodelbeskrivelser og -evalueringer
Kilder
43
45. Huse før og efter 1960 || Ud af de 600.000 husstande estimeres 80 % af husene bygget efter 1960’erne til at være
adresserbare uden at større energirenovationer er påkrævet såsom isolering, radiatorskift mm. og 20 % af husene før
1960’erne
ESTIMAT
Parcel/Stuehuse
Parcel/Stuehuse
Række-, kædeog dobbelthuse
Række-, kædeog dobbelthuse
Før 1960
175.005
140.004
67.841
166.807
82.387
Parcel/Stuehuse
15.169
Række-, kædeog dobbelthuse
64.235
Parcel/Stuehuse
1.256
26.332
62.141
33.361
9.264
Det antages at 80% af boliger med oliefyr bygget
efter 1960 uden videre kan installere en
varmepumpe, mens kun 20% af boliger bygget før
1960 kan installere en varmepumpe
Det anslås at 103.373 boliger der pt har oliefyr
uden videre kan installere en varmepumpe
45 Kilder: Danmarks Statistik, CSC analyse
12.135
82.997
•
1.005
54.273
12.847
12.693
1.853
Række-, kædeog dobbelthuse
213.415
103.373
6.018
•
Efter 1960
Række-, kædeog dobbelthuse
7.523
•
Parcel/Stuehuse
338.536
Række-, kædeog dobbelthuse
77.676
Addresserbart marked for boliger med
andre ovne
Efter 1960
Parcel/Stuehuse
Før 1960
Efter 1960
261.270
Addresserbart marked for boliger med
naturgas
Før 1960
Addresserbart marked for boliger med
oliefyr
2.539
16.599
Naturgas blev for første gang solgt i Danmark i
1982, hvofor at varmeinstallationerne i de danske
boliger er forholdsvis up-to-date
1.727
•
•
•
345
Øvrige ovne dækker over pillefyr, halmfyr osv.
Antagelse der gjorde sig gældende for oliefyrene
kan også benyttes her, da øvrige ovne kan være
mange forskellige aldre.
Det kan derfor anslås at 26.332 boliger med
øvrige ovne uden videre kan installere en
varmepumpe
46. Nybyggeri || De seneste 3 år er der i gennemsnit pr. år bygget 2.880 parcel-, stue- og rækkehuse i Danmark
uden for fjernvarmenettet
ESTIMAT
Nybyggerier i Danmark udenfor
fjernvarmeområdet
2.932
3.011
2.698
1.165
1.354
1.333
1.767
1.657
1.365
2010
2011
2012
Varmepumper
Øvrige varmekilder
•
•
•
De seneste 3 år er der i gennemsnit pr år
bygget 2880 parcel-, stue- og rækkehuse i
Danmark uden for fjernvarmenettet
I omtrent halvdelen af disse byggerier bliver
der installeret varmepumper
Dette efter lader i gennemsnit 1596 boliger
pr år, hvor der ligeledes kunne installeres
en varmepumpe. I disse boliger er Naturgas
den primære installation
46 Kilder: Danmarks Statistik, CSC analyse
47. Varmepumpe-salg 2012, 1. halvår
Varmepumpe-salg – 2012, 1. halvår
Varmekilde
- optagerside
Varmekilde
- afgiverside
Nominel varmeeffekt (kW)
Afsætning stk. i alt
til installation i
Danmark
0-6
9-16
16-30
>30
101
184
413
49
0
745
5.108
3.623
103
39
1
8.874
Vand
134
0
0
0
0
134
Luft
Luft
6-9
369
0
0
0
0
369
Vand
59
0
0
0
0
59
0
0
0
0
0
0
Vand
Luft
Inde luft balanceret
Inde luft aftræks
Luft
Væske
Vand
297
419
453
37
50
1.249
Direkte fordampning
Vand
0
0
0
0
0
0
Total (ekskl. luft-luft)
47 Kilde: Dansk Energi
2.556
49. En del af støtteordningen for solceller var nettomålerordningen, som gjorde det muligt for boligejere at sende
evt. overskudsproduktion fra eget installeret solcelleanlæg tilbage til elnettet til en væsentlig højere pris
Nettomålerordning
• Nettomålerordningen blev oprindeligt
indført som en forsøgsordning, der
alene gjaldt solceller, men senere blev
ordningen indført som en permanent
ordning.
• Den økonomiske fordel ved at indgå i
nettomålerordningen er, at
solcelleejeren får en væsentlig højere
pris for den del af produktionen, der
modregnes i forbruget.
• Solcelleejeren sparer hele elprisen
(inkl. nettariffer, PSO-afgifter,
energisparebidrag, moms og andre
afgifter).
• Solcelleejeren får lidt over 2 kr./kWh
for den elektricitet, som vedkommende
selv forbruger eller mere end tre til fem
gange så meget som det almindelige
VE-pristillæg.
49 Kilde: Dansk Energi
VE-tillæg
• Et solcelleanlæg der ikke er
med i nettomålerordningen,
modtager det almindelige VEpristillæg og får derved 60
øre/kWh for sin producerede
elektricitet de første 10 år
• Herefter falder støtten til 40
øre/kWh
Støtte overblik
• Der er således en væsentlig forskel
på støtten til nettoafregnede
solcelleanlæg og solcelleanlæg, der
sælger den producerede elektricitet
på markedet med VE-pristillæg, som
finansieres af elkunderne via den
såkaldte PSO-tarif.
• De helt små husstandsanlæg (med
en produktionskapacitet under 6 kW)
og anlæg på ikke-erhvervsmæssigt
byggeri (under 6 kW per 100 m2)
bliver nettoafregnet på årsbasis
• Det vil sige, at hele produktionen i
løbet af et år modregnes i forbruget i
samme år, og der er således ikke
noget krav om samtidighed mellem
forbrug og produktion.
• Hvis der evt. produceres mere end
der forbruges, får producenten det
normale VE-pristillæg for
overskudsproduktionen.
50. Under den gamle støtteordning for solceller lå tilbagebetalingstiden typisk mellem 5 -6 år afhængigt af,
hvilken finansieringsmodel solcelle-ejeren valgte, hvilket var en af de primære årsager til accelerationen
Finansieringsmodeller
Skematisk ordning
• Tilbagebetalingstiden lå på lige omkring 10 års simpel tilbagebetalingstid i 2012 (uden anvendelse af andre ordninger). Da anlæggene har en forventet teknisk levetid
på mindst 20 år er der med andre ord tale om en ganske god forretning.
•
For husejere kunne man desuden opnå servicefradrag for arbejdslønnen ved installation af anlægget, hvilket havde en værdi af ca. 7.000 kr. (hvis der antages
arbejdsløn på 21.000 kr. ekskl. moms og en skatteværdi af fradraget på 33,5 %) for et ægtepar, der investerer i et 6 kW anlæg . Dette skærer et halvt til et helt år af
tilbagebetalingstiden.
Virksomheds skatteordning
• Alternativt til den simple model kunne man vælge at anvende en udvidet selvangivelse og afskrive anlægget (inkl. installations-omkostninger) ved brug af
virksomhedsskatteordningen.
•
Dette var særligt attraktivt for topskattebetalere med en marginalskat på ca. 50 %. Det var muligt at afskrive 25 % af anlægg ets restværdi hvert år (ved brug af
saldometoden) mod at blive beskattet af elproduktionen, som var den afregnet til det almindelige tilskud på 60 øre/kWh i de første 10 år og herefter 40 øre/kWh.
•
I praksis betød det, at det interne afkast blev øget med ca. 4 % for topskattebetalere og tilbagebetalingstiden blev forkortet væsentligt (med 2-3 år), da der blevet
opnået meget store skattemæssige besparelser i de første år.
Tilbagebetalingstider - beregningseksempel
•
•
•
Hr. & Fru Svendsen vælger i 2013 at investere 90.000 kr. i
et solcelleanlæg på 6 kW
Tilbagebetalingstider: 5 – 6 år
0
Virk. skatteordning
Med den simple skematiske ordning og håndværkerfradrag
ville de have betalt anlægget af efter 6 år
Da de betaler topskat, vælger de i stedet at bruge
virksomhedsskatteordningen, og så er der plus allerede
efter 5 år
50 Kilde: CSC analyse, Dansk Energi
Skematisk skatteordning
-100.000
År 0
År 1
År 2
År 3
År 4
År 5
År 6
52. 1) Egen finansiering || Kunden betaler selv kontant for varmepumpen hos en VVS-installatør, som installerer varmepumpen
og herefter står kunden for drift - forretningsmodellen giver frihed for kunden samt hele den økonomiske gevinst ved
energibesparelserne fra start af
Kort beskrivelse
Udfordringer
•
Kunden specificerer selv
varmepumpen evt. med
rådgivning fra VVS-installatør
•
Kræver kompetencer til at
specificere varmepumpe og drift
•
•
Kunden betaler kontant for
varmepumpen hos en VVSinstallatør
Kræver at kunden har råd til at
betale ca. 100.000 kontant for
varmepumpe-investeringen
•
•
VVS-installatøren installerer
varmepumpen og kunden står for
drift
Kræver at kunden har overskud til
selv at stå for projektet og det
besvær det medfører
Value proposition
Værdikæde og partnere
Varmepumpe
•
Økonomisk besparelse mht.
varmeudgifter ift. eksisterende
•
Frihed - kunden er ikke bundet af
leasingaftaler eller lignende
Komponenter
+ subsystemer
OEM
Grossist
Retail
Finansiering
52 Kilder: CSC analyse. *VVS-installatør dækker fremover også elektriker eller entreprenør ifb. med installation af varmepumpen
Installation
Umiddelbart ingen partnere
udover VVS-installatøren*
•
Kunden opnår fuld
energibesparelse fra start af
•
•
VVS
Kunde
Kunden kan benytte sig af
rådgivning fra VVS-installatøren
vedr. specifikation af
varmepumpen, installation og drift
El
Drift og
service
53. 2) Finansieringspartner || Forretningsmodellen indebærer, at OEM tilbyder mulighed for finansiering til kunden eksempelvis
via egen finansieringspartner, dvs. kunden betaler en fast årlig ydelse, men får den fulde energibesparelse fra dag 1
Kort beskrivelse
Udfordringer
•
•
Kræver kompetencer til at kunne
specificere varmepumpe og drift
•
Kræver at kunden har overskud til
selv at stå for projektet og det
besvær det medfører
•
Ifølge tinglysningsloven kan
finansieringspartneren ikke tage
pant i varmepumpen
OEM, f.eks. Bosch, tilbyder
mulighed for finansiering
eksempelvis via egen
finansierings-partner
Ydelse
•
•
Kunden køber med finansiering en
varmepumpe gennem sin VVSinstallatør, som aflønnes af OEM
ifb. med installation
Finansiering
OEM
Afdrag
Kunden står selv for drift
Varmepumpe
Løn
Value proposition
•
Mulighed for økonomisk
besparelse mht. varmeudgifter ift.
eksisterende på længere sigt som
kunden ikke ellers ville have råd til
•
Kunde
Kunden opnår den fulde
energibesparelse fra start af
Komponenter
+ subsystemer
53 Kilder: CSC analyse
OEM
Værdikæde og partnere
•
Potentiel
finansieringspartner
til OEM
VVS
Grossist
Retail
Finansiering
Installation
Kunden har kun et direkte forhold
til VVS-installatøren, som sælger
OEM produktet med mulighed for
finansiering
•
Kunden kan benytte sig af
rådgivning fra VVS-installatøren
vedr. specifikation af
varmepumpen, installation og drift
El
Drift og
service
54. 3) ESCO || Energiselskab tilbyder “one stop shop” lige fra salg af varmepumpe til drift og elsalg, og kunden afbetaler
varmepumpen via besparelsen opnået på elregningen, hvorefter den fulde besparelse tilkommer kunden
Kort beskrivelse
Udfordringer
•
•
Bygges på et ESCO samarbejde
mellem energiselskab og kunde
•
Leverandør
Kunden betaler en fast månedlig
ydelse for varme som service
•
Varmepumpe
Opbygget som en "one stop shop"
dvs. at energiselskabet står for
specifikation, installation og drift
VVS-Installatør
ESCO-ydelse
Alt efter hvordan ESCO-modellen
er skruet sammen, risikerer
kunden, at han/hun kun opnår en
andel af den fulde
energibesparelse efter
varmepumpen er blevet
tilbagebetalt
Finansieringspartner
Value proposition
Værdikæde og partnere
•
Mulighed for økonomisk
besparelse mht. varmeudgifter ift.
eksisterende på længere sigt som
kunden ikke ellers ville have råd til
•
Leverandør af varmepumpe
•
VVS-installatør til installation og
drift
Bekvemmelighed for kunden pga.
”one stop shop”
•
Evt. finansieringspartner
•
•
El
Energiselskab
Kunden mærker ikke umiddelbart
noget til tilbagebetalingen på
varmepumpe-investeringen
Komponenter
+ subsystemer
54 Kilder: CSC analyse
OEM
Grossist
Retail
Finansiering
Installation
El
Drift og
service
55. 4) Green Deal || Et statsfaciliteret Green Deal selskab vurderer kundens bolig og anbefaler energibesparende
tiltag som f.eks. en varmepumpe., hvorefter kunden afbetaler varmepumpen via besparelsen opnået på elregningen
Udfordringer
Kort beskrivelse
•
•
•
Rådgiver
Rådgivning
Lån
Varmepumpe
•
•
•
Erfaringer fra England viser, at
Green Deal-modellen typisk er
forbundet med en relativt lang
tilbagebetalingstid
Leverandør
VVS-Installatør
Finansieringspartner
Værdikæde og partnere
Value proposition
•
Green Deal er bundet til
husstanden, hvilket kan
komplicere et evt. hussalg
•
Kunden kontakter det
statsfaciliterede selskab og
tilmelder sig ordning
Selskabet laver et energieftersyn
af kundens hus, og står for
specifikation og installation af
varmepumpe
Kunde betaler evt. et lille beløb
upfront kontant og herefter betaler
energibesparelsen investeringen
tilbage over kundens elregning
•
Mulighed for økonomisk
besparelse mht. varmeudgifter ift.
eksisterende på længere sigt som
kunden ikke ellers ville have råd
til
•
Kunden får fuld energibesparelse,
når tilbagebetalingen er nået
El
Energiselskab
Leverandør af varmepumpe
•
Statsfaciliteret virksomhed
(f.eks. ENS)
Rådgiver der kan vurdere kundens
bolig
VVS-installatør til installation og
drift
•
Evt. finansieringspartner
Sikkerhed i form af statsgaranti
Komponenter
+ subsystemer
55 Kilder: CSC analyse
OEM
Grossist
Retail
Finansiering
Installation
El
Drift og
service
56. 5) Fjernvarmemodel || Energiselskabet opretter et anpartsselskab og indkøber varmepumper, hvorefter kunderne betaler
en opstartsbetaling samt en årlig varmeafgift.
Udfordringer
Kort beskrivelse
•
•
Varmepumperne installeres ude
hos hver kunde
Kunderne hæfter solidarisk som i
et anpartsselskab dvs. der er
risiko for stigende årlige
varmeafgifter
•
Hvis tilstrækkelig mange er
interesserede etableres et
anpartsselskab
•
•
Kommunen tager kontakt til en
gruppe kunder for at høre om de
er interesseret i modellen
Hvis kunden ikke er i stand til at
betale af på sit lån længere, er det
ikke muligt at tage pant i
varmepumpen pga. tinglysningslov
Anpartsselskab
VVS
Energiselskab
Value proposition
Varmepumpe
Værdikæde og partnere
Varmeafgift
•
•
•
Koordineret og professionelt setup
Energiselskab
Lavere pris på varmepumpe pga.
volumen indkøbsfordele
•
VVS-installatør
•
Mulighed for økonomisk
besparelse mht. varmeudgifter ift.
eksisterende på længere sigt som
kunden ikke ellers ville have råd til
Komponenter
+ subsystemer
56 Kilder: CSC analyse
OEM
Kunde
Grossist
Kunde
Retail
Kunde
Finansiering
Kunde
Installation
El
Drift og
service
57. 6) Lavpris || Energiselskab får lavet deres egen varmepumpe med lavpris komponenter ”ude i byen” i samarbejde med en
OEM, og bruger energiselskabets brand som kvalitetssikring overfor kunderne med det formål at drive tilbagebetalingstiden
ned på ca. 5 år
Kort beskrivelse
Udfordringer
•
Et energiselskab får lavet en
lavpris varmepumpe ude i byen,
som de brander som deres eget
og garanterer driften af
•
Lavpriskomponenterne som indgår
i varmepumpen kan muligvis
skræmme kvalitets- og
mærkebevidste kunder væk
(kvalitet, udseende, støj etc.)
•
Kunden køber varmepumpen af
energiselskab kontant eller som
hyldevare hos byggemarkedkæde
•
Kvaliteten og levetiden vil være
dårligere end på markedets
bedste varmepumper
OEM
Varmepumpe
Værdikæde og partnere
Value proposition
Mulighed for økonomisk
besparelse mht. varmeudgifter ift.
eksisterende
•
God kvalitet varmepumpe til lav
pris
•
Energiselskab
Varmepumpe
Energiselskab udvikler koncept til
lavpris varmepumpe
•
•
Lavprisvarmepumpen indkøbes
”ude i byen” hos en OEM
Kunde
Komponenter
+ subsystemer
57 Kilder: CSC analyse
OEM
Grossist
Retail
Finansiering
Installation
El
Drift og
service
58. 7) Varmepumpe som supplement || Kunden køber en mindre og billigere varmepumpe, som installeres i parallel med
oliefyret, der stadig er den primære energikilde, til at supplere oliefyret i sommermånederne
Kort beskrivelse
Udfordringer
•
•
Ikke alle steder der er fysisk plads
til både varmepumpe og oliefyr
•
På nuværende tidspunkt kan
varmepumpen ikke modtage
tilskud til el, da det stadig vil være
oliefyret der er den primære
energikilde
•
Kunden har kun behov for en
mindre varmepumpe til denne
model og kan derfor købe den
kontant af en VVS-installatør
Varmepumpen installeres i parallel
med oliefyret, således at
varmepumpen kan supplere
oliefyret f.eks. i
sommermånederne og dermed
spare på olien
Værdikæde og partnere
Value proposition
Varmepumpe
•
•
Umiddelbart ingen partnere
udover VVS-installatøren
Kunden kan benytte sig af
rådgivning fra VVS-installatøren
vedr. specifikation af
varmepumpen, installation og drift
VVS
Kunde
Kan anvendes direkte i ældre
huse uden krav om anden
renovering
•
•
•
Mulighed for økonomisk
besparelse mht. varmeudgifter ift.
eksisterende
Billigere varmepumpe kan
anvendes, da den kun skal
supplere oliefyret
Komponenter
+ subsystemer
58 Kilder: CSC analyse
OEM
Grossist
Retail
Finansiering
Installation
El
Drift og
service
60. Oversigt over de generelle og forretningsmodel-specifikke forudsætninger som indgår i de økonomiske
beregningsanalyser anvendt i forbindelse med evalueringen af samtlige forretningsmodeller
Generelle || Beregningsforudsætninger for alle modellerne
Beregningsinput
Kilde
Forretningsmodel-specifikke || Forudsætninger
Forretningsmodel
Forretningsmodel-specifik forudsætning
1) Egen finansiering
Pris for installeret VP (kr.):
Drift og vedligehold (kr./år):
96.250
1.000
-
Pris for installeret VP (kr.):
Annuitetslån, betalingsperiode (år)
Ydelse (kr./år):
Drift og vedligehold (kr./år):
96.250
10
13.805
1.000
3) ESCO
18.100
5.500
-
2) Finansieringspartner
Generelt
Årligt elforbrug
• El til varme (kWh/år):
• El til husstands elartikler (kWh/år):
-
Pris for installeret VP (kr.):
ESCO premium (kr.):
Totalpris inkl. premium (kr.):
Betalingsperiode (år):
ESCO-ydelse (kr./år):
Drift og vedligehold (kr./år):
96.250
35.000
127.630
8
22.798
500
4) Green Deal
-
Pris for installeret VP (kr.):
Ingen premium pga. politisk interesse
i grøn omstilling
Betaling upfront på 5% af lån (kr.):
Betalingsperiode:
Green Deal ydelse (kr./år):
Drift og vedligehold (kr./år):
96.250
Pris for installeret VP (kr.):
Betalingsperiode (år):
Drift og vedligehold (kr./år):
Tilbagebetaling (kr./år):
Driftomkostning inkl. tab på
andelshavere, medarbejdere, IT (kr./år):
87.500
10
1.000
9.520
Gns. hus
Gns. hus
Priser
• Oliepris (kr./liter):
• Gaspris (kr./m3):
• Elpris (øre/kWh):
11,45
8,31
200
Gns. 2012
DONG, forsyningspligt, Roskilde
DONG, forsyningspligt, Roskilde
Oliefyr
• Pris for installeret oliefyr (kr.):
• Drift og vedligehold (kr./år):
50.000
2.000
Gns. baseret på research
Gns. baseret på research
Naturgasfyr
• Pris for installeret naturgasfyr (kr.):
• Drift og vedligehold (kr./år):
• Elforbrug (kWh/år):
35.000
500
120
Gns. baseret på research
Gns. baseret på research
Gns. baseret på research
Varm epumpe
• Pris for installeret varmepumpe
• Fjernelse af oliefyr og klargøring til VP (kr.):
• COP:
• Kapacitet (kW):
• Levetid (år):
5.000
3
10
20
Forretningsmodel-specifik
Gns. baseret på research
Gns. baseret på research
Gns. baseret på research
Gns. baseret på research
Tilskud
• Rabat på VP-el (øre/kWh):
• Energibesparelses tilskud (kr.):
• Håndværker tilskud på 0,3 kr./kWh (kr.):
5) Fjernvarme model
51,75
5.000
3.620
Klima service
Klima service
Klima service
-
4.632
9 år
22.789
500
2.500
OPEX
• El til varmepumpe
• Drift og vedligehold
Beregning
Forretningsmodel-specifik
6) Lav pris
-
Pris for installeret VP (kr.):
Drift og vedligehold (kr./år):
70.000
1.000
CAPEX
• Pris for installereret VP inkl. tilskud
Beregning
7) VP som supplement
-
Pris for installeret VP (kr.):
Drift og vedligehold (kr./år):
VP dækker kun 40 % af 18.100 kWh
68.75
1.000
Finansiering
• Rente (%):
60 Kilde: CSC analyse
8
Gns. baseret på research
61. Evalueringsmetode || Forretningsmodellerne evalueres ud fra accelerationspotentiale, segment fit og
begrænsende faktor
Parameter
Evaluering
Vægtning
Eksempel
Accelerationspotentiale
- Tilbagebetalingstid (5-6 år)
•
•
- ”One stop shop”
•
•
Jo kortere tilbagebetalingstid, desto mere
udfyldt harvey-ball
Kvantitativ vurdering baseret på økonomiske
beregninger
Dobbelt
En forretningsmodel som ”Lavpris” scorer højt
pga. af kort tilbagebetalingstid.
Jo flere af værdikædens led der dækkes fra
retail og frem, desto mere udfyldt harvey-ball
Kvantitativ vurdering baseret på værdikæde-led
dækket af forretningsmodel
Enkelt
ESCO-modellen vil eksempelvis få en god score
mht. ”one stop shop”, da ESCOselskabet/energiselskabet tilbyder én samlet
varmepumpe-løsning, således kunden blot skal
handle ét sted.
- Supplement
•
Jo mindre et projekt det er for kunden at
skifte til varmepumpe, desto bedre
supplement score
Enkelt
Varmepumpen kan installeres uden radikale
ændringer eller udskiftninger af varmesystem,
radiator mm. er nødvendig.
- Øget kendskab
•
Kvalitativ vurdering af forretningsmodellens
potentiale til at skabe øget kendskab
Enkelt
Forretningsmodel som evt. kan øge kendskab via
kortere tilbagebetalingstid og dermed push til
f.eks. byggemarkedskæder kan være med til at
øge kendskab og viden om varmepumper hos
den brede befolkning.
•
Jo flere af segmentets behov der bliver tilgodeset
med den pågældende forretningsmodel, desto
mere udfyldt er harvey-ball indikatoren
Kvalitativ vurdering
Halv for
hver af de 3
segmenter
Et eksempel på et godt segment fit kan være, at
kunden skal stå for meget lidt selv f.eks. i ESCOmodellen, hvorfor den har et godt segment fit med 60+
år, som har en vis uvilje mod det arbejdsmæssige
besvær, som en energirenovering medfører.
Jo mindre betydning den begrænsende faktor
har, desto mere udfyldt er harvey-ball indikatoren
Kvalitativ evaluering
Enkelt
En begrænsende faktor kan eksempelvis være, at
kunden er bundet til en leasingaftale.
Segment fit
•
Begrænsende faktor
•
•
61 Kilde: CSC analyse
62. 1) Egen finansiering || Dette er den primære nuværende varmepumpe forretningsmodel og den har et lavt
accelerationspotentiale, da den initiale investering er relativt stor og forbundet med en mellemlang tilbagebetalingstid ift. olie
Økonomi ift. oliefyr (kunden)
Risiko og pant (leverandør)
Energiselskabets rolle
Årlige omkostninger (tusinde):
• Ingen risiko da kunden selv
finansierer varmepumpen 100
%
• Energiselskabet får
mulighed for at tjene
mere på både el- og netdelen, men skal ikke
umiddelbart foretage sig
noget aktivt
Olie
VP
23
9
-60%
• Pant-diskussionen er derfor
heller ikke relevant
62 Kilder: CSC analyse
7 år
Lang
Tilbagebetalingstid (5-6 år)
”One stop shop”
Tilbagebetalingstid:
Kort
Accelerationspotentiale
Ingen
Høj
• Evt.
oplysningskampagne om
varmepumper for at
oplyse potentielle kunder
i 60+ og 30-59
segmenterne
Supplement
Øget kendskab
63. 2) Finansieringspartner || Ved hjælp af en finansieringspartner undgås den høje initiale investering, men
tilbagebetalingstiden er stadig for lang til at kunne accelerere salget
Økonomi ift. oliefyr (kunden)
Risiko og pant (leverandør)
Energiselskabets rolle
Årlige omkostninger (tusinde):
• Mellem-lav risiko for banken
• Energiselskabet får
mulighed for at tjene
mere på både el- og netdelen, men skal ikke
umiddelbart foretage sig
noget aktivt
Olie
23
VP
23
+1%
• Banken kan indregne 1-3 %
tab i business casen for at
tage højde for konkurser
Tilbagebetalingstid:
Kort
63 Kilder: CSC analyse
10 år Lang
Ingen
Høj
• Evt.
oplysningskampagne om
varmepumper for at
oplyse potentielle kunder
i 60+ og 30-59
segmenterne
Accelerationspotentiale
Tilbagebetalingstid (5-6 år)
”One stop shop”
Supplement
Øget kendskab
64. 3) ESCO || Varmepumpen betales via energibesparelserne, hvorfor tilbagebetalingstiden er ”0 år”, hvilket er interessant for
alle segmenter, men ESCO-modellen indbefatter, at kunden binder sig i en 10+ årig periode, hvilket er en svaghed
Økonomi ift. oliefyr (kunden)
Risiko og pant (leverandør)
Energiselskabets rolle
Årlige omkostninger (tusinde):
• Mellem risiko for banken
• Energiselskabet kan
drive ESCO-modellen i
samspil med partnere,
som kan levere de
nødvendige VVS-,
elektriker-, entreprenørog kølekompetencer
Olie
23
VP
23
0%
• Banken kan indregne 1-3 %
tab i business casen for at
tage højde for personlige
konkurser
• Herudover kan ESCOselskabet også have en
finansielsamarbejdspartn
er
Tilbagebetalingstid:
Kort
”0 år”
64 Kilder: CSC analyse
Lang
Ingen
Høj
Accelerationspotentiale
Tilbagebetalingstid (5-6 år)
”One stop shop”
Supplement
Øget kendskab
65. 4) Green Deal || Lige som ESCO betales varmepumpen via energibesparelserne, hvorfor tilbagebetalingstiden er ”0 år”,
Green Deal-modellen indbefatter, at kunden binder sig i ca. 10 årig periode, hvilket er en markant svaghed
Økonomi ift. oliefyr (kunden)
Risiko og pant (leverandør)
Energiselskabets rolle
Årlige omkostninger (tusinde):
• Mellem risiko for
finansieringspartneren
• Green Deal drives af et
statsfaciliteret selskab
• Finansieringspartneren kan
indregne 1-3 % tab i business
casen for at tage højde for
konkurser
• Energiselskabet får
mulighed for at tjene
mere på både el- og netdelen
Olie
23
VP
23
0%
Accelerationspotentiale
Tilbagebetalingstid (5-6 år)
”One stop shop”
Supplement
Tilbagebetalingstid:
Kort
”0 år”
65 Kilder: CSC analyse
Øget kendskab
Lang
Ingen
Høj
66. 5) Fjernvarme model || Med fjernvarmemodellen undgås den høje initiale investering, men opbygningen som andelsselskab
er en svaghed, da medlemmer risikerer at skulle hæfte for hinanden
Økonomi ift. oliefyr (kunden)
Risiko og pant (leverandør)
Energiselskabets rolle
Årlige omkostninger (tusinde):
• Finansieringsselskabet kan
indregne 1-3 % tab i business
casen for at tage højde for
konkurser
• Energiselskabet får
mulighed for at tjene
mere på både el- og netdelen
• Da fjernvarmemodellen er
bygget op som et andelsfirma
risikerer medlemmerne at
skulle dække udgifterne for
dårlige betalere, men der er
lav risiko for leverandøren
• Evt.
oplysningskampagne om
varmepumper for at
oplyse potentielle kunder
i 60+ og 30-59
segmenterne
Olie
VP
23
21
-7%
Tilbagebetalingstid:
Kort
66 Kilder: CSC analyse
12 år Lang
Ingen
Høj
Accelerationspotentiale
Tilbagebetalingstid (5-6 år)
”One stop shop”
Supplement
Øget kendskab
67. 6) Lavpris || Denne forretningsmodel er den mest attraktive mht. accelerationspotentiale, da tilbagebetalingstiden er nede på
5 år, hvilket er den primære accelerator jf. solcelle-casen
Økonomi ift. oliefyr (kunden)
Risiko og pant (leverandør)
Energiselskabets rolle
Årlige omkostninger (tusinde):
• Ingen risiko da kunden selv
finansierer varmepumpen 100
%
• Udvikle koncept til lavpris
varmepumpe i
samarbejde med OEMpartner
Olie
23
VP
9
-60%
• Pant-diskussionen er derfor
heller ikke relevant
Accelerationspotentiale
Tilbagebetalingstid (5-6 år)
”One stop shop”
Supplement
Tilbagebetalingstid:
Kort
5 år
67 Kilder: CSC analyse
Øget kendskab
Lang
Ingen
Høj
68. 7a) Varmepumpe som supplement – uden tilskud || I teorien er forretningsmodellen interessant, da kunden undgår at
fjerne oliefyr og kan nøjes med en mindre varmepumpe, men økonomiske beregninger viser, at tilbagebetalingstiden bliver
meget lang
Økonomi ift. oliefyr (kunden)
Risiko og pant (leverandør)
Energiselskabets rolle
Årlige omkostninger (tusinde):
• Ingen risiko da kunden selv
finansierer varmepumpen 100
%
• Energiselskabet får
mulighed for at tjene
mere på både el- og netdelen
Olie
VP
23
6
-74%
• Pant-diskussionen er derfor
heller ikke relevant
Tilbagebetalingstid:
Kort
68 Kilder: CSC analyse
19 år Lang
Ingen
Høj
• Evt.
oplysningskampagne om
varmepumper for at
oplyse potentielle kunder
i 60+ og 30-59
segmenterne
Accelerationspotentiale
Tilbagebetalingstid (5-6 år)
”One stop shop”
Supplement
Øget kendskab
69. 7b) Varmepumpe som supplement – med tilskud || Selv hvis varmepumpen kunne opnå samme rabat på el, som hvis
den var husstandens primære energikilde, bliver tilbagebetalingstiden meget land, hvilket resulterer i et lavt
accelerationspotentiale
Økonomi ift. oliefyr (kunden)
Risiko og pant (leverandør)
Energiselskabets rolle
Årlige omkostninger (tusinde):
• Ingen risiko da kunden selv
finansierer varmepumpen 100
%
• Energiselskabet får
mulighed for at tjene
mere på både el- og netdelen
Olie
VP
23
6
-74%
• Pant-diskussionen er derfor
heller ikke relevant
Tilbagebetalingstid:
Kort
69 Kilder: CSC analyse
12 år Lang
Ingen
Høj
• Lobbyarbejde for at få
ændret reglerne mht.
rabat på primær
energikilde således at en
supplementvarmepumpe også vil
kunne få rabat på el
Accelerationspotentiale
Tilbagebetalingstid (5-6 år)
”One stop shop”
Supplement
Øget kendskab
71. Kilder
Virksomhed/organisation
Forfatter
Titel
Årstal
Dansk Energi
Epinion
Undersøgelse af potentielle købere af varmepumper
November, 2010
Dansk Energi
Richard Schalburg
Forretningsmodeller – leasing og finansiering af varmepumper
March, 2013
Dansk Energi
Lars Aagaard og Richard Schalburg
Varmepumpefolder: Varmepumper – Frigør Danmark fra fossile brændsler
Februar, 2011
Dansk Energi
Richard Schalburg
Varmepumper - Potentialer
April, 2011
Deutsche Bank Group
Mark Fulton og Reid Capalino
The German Feed-In Tariff: Recent Policy Changes
September, 2012
Energinet.dk
Anders Bavnhøj Hansen
Udfordringer og muligheder med brug af varmepumper og el-patroner
April, 2008
Energistyrelsen
Green Lab Innovation
Energirenovering i enfamiliehuse: Brugerundersøgelse i 60+-segmentet
Marts, 2013
Energistyrelsen
Publikum, Kommunikation og InVirke
Varmepumper i helårshuse: Barrierer og erfaringer blandt danske husejere
Juli, 2012
Energistyrelsen
Rambøll
Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr
November, 2011
Energistyrelsen
COWI
Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning i helårshuse i Danmark til erstatning for oliefyr
November, 2011
IT- og Telestyrelsen
Søren Peter Nielsen
Digitaliseringsstyrelsen om Smart Grid og Open Source
November, 2011
Nabto
Nabto
Nabto – Non-technical presentation
November, 2011
REHVA Journal
Thomas Novak
European Heat Pump Association predicts market recovery in 2012
Oktober, 2012
Varmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen
Markedsudvikling, udvikling i Danmark, forbrugerne/kunderne og hvad skal være fokus den næste fremtid
November, 2011
Virksomhed
Interviewperson
Stilling
Interview-dato
EnergiMidt
Tony Stokholm
Innovation & Business Development
3. juni, 2013
Bosch
Jens Bredning
Salgsdirektør
6. juni, 2013
Bosch
Niels Pedersen
Produckchef
6. juni, 2013
71
73. BILAG
Disclaimer
Oplysningerne i dette dokument stammer fra nøje udvalgte kilder, som
Catalyst Strategy Consulting vurderer er troværdige og pålidelige. Catalyst
Strategy Consulting fraskriver sig dog ethvert ansvar med hensyn til
nøjagtigheden, fuldstændigheden eller tilstrækkeligheden af disse
oplysninger. Vi har intet ansvar for fejl eller mangler i oplysningerne.
Eventuelle udtalelser i dokumentet afspejler forfatternes vurdering på
nuværende tidspunkt baseret på de tilgængelige oplysninger og research.
Læseren bærer det fulde ansvar for anvendelsen af materialet for at opnå de
tilsigtede resultater, og Catalyst Strategy Consulting påtager sig intet ansvar
for eventuelle erstatningskrav.
73