SlideShare a Scribd company logo
1 of 74
Download to read offline
Nye forretningsmodeller til acceleration
af varmepumpe-udrulning
Dansk Energi

Juni 2013

Catalyst Strategy Consulting
Nordre Fasanvej 113, 2.
2000 Frederiksberg
Denmark
Telefon: +45 3543 3277
Web: www.catalyst-sc.com
Introduktion til studie

Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning
Studiet er udarbejdet af konsulenthuset Catalyst Strategy Consulting i perioden maj til juni 2013 for Dansk Energi.

Formålet med studiet er primært at evaluere Dansk Energis varmepumpe-forretningsmodeller og alternative
forretningsmodeller for at identificere den/dem med størst potentiale til at accelere udrulningen af varmepumper i
Danmark.
Studiet er opbygget i fire dele:
1) Analyse af segmenter og solcelle-case:
 Analyse af segmentpotentiale, segment drivers og solcelle-casen i Danmark for at forstå, hvad der skal til for
at accelerere varmepumpe-udrulningen.

2) Analyse af alternative forretningsmodeller:
 Analyse af forretningsmodeller og beskrivelser af disse i forhold til bl.a. value proposition, værdikæde,
partnere og udfordringer.
3) Vurdering af forretningsmodellernes potentiale:
 Evaluering af forretningsmodellerne i forhold til udvalgte parametre som f.eks. økonomi,
accelerationspotentiale, segment fit og risici.
4) Perspektivering og implementeringsplan:
 Perspektivering af bl.a. pant-problematikken og potentielle udrulningsscenarier som følge af implementering
af nye forretningsmodeller samt implementeringsplan.

2
Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning

Hovedkonklusioner

03

1. Analyse af segmenter og solcelle-case

05

2. Analyse af alternative forretningsmodeller

21

3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale

23

4. Perspektivering og implementeringsplan

27

Bilag

43

3
Hovedkonklusioner

Hovedkonklusioner
Marked
• Det nuværende varmepumpemarked er primært bestående af nybyggeri og gamle oliefyr som står til udskiftning

Økonomi
• Rabat på el til varmepumper får ikke markedet til at accelerere nævneværdigt
• Det afgørende er, at tilbagebetalingstiden kommer ned på 5-6 år, hvis der skal ske et gearskifte og en signifikant acceleration
• Lavpris varmepumpe-løsninger drevet af energiselskaber kan være en interessant mulighed i forhold til at drive prisen ned
• Varmepumper som supplement i parallel med eksisterende oliefyr har et stort potentiale i forhold til huse med ældre varmesystemer,
da disse typisk vil kræve, at kunden samtidig skal renovere radiatorer, isolering mm., men på nuværende tidspunkt er prisen på en
hybrid/supplement-varmepumpe for høj, og der er nogle lovgivningsmæssige udfordringer mht. tilskud
Kendskab
• Potentielle kunder er usikre på, hvor stort et projekt det er at skifte til varmepumpe
• Manglende kendskab betyder også, at mange folk tænker luft-luft- eller jord-varmepumper, men færre kender luft-vandvarmepumper og forstår dem
• Push-salg kan anvendes til at øge kendskabet til varmepumper og reelt renovationsbehov i forbindelse med skift til varmepumpe

Sikkerhed
• På grund af høj kompleksitet og teknologisk usikkerhed bør der stilles en for kunden forståelig og konkret garanti for det der leveres
• ESCO og performance garanti er interessante forretningsmodeller til at imødekomme disse usikkerhedsmomenter hos potentielle
kunder
Bekvemmelighed
• ”One stop shop” og supplement er vigtigt erfaret fra solcelle-casen, men kan ikke skabe en høj acceleration alene
• Varmepumper kunne evt. pakketeres bedre og komme ind i byggemarkedkæder, hvilket også ville være med til at øge synlighed

4 Kilde: CSC analyse. Note: I dette studie fokuseres der ikke på luft-luft varmepumper, men primært luft-vand
Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning

Hovedkonklusioner

03

1. Analyse af segmenter og solcelle-case

05

1.1 Nuværende varmepumpemarked

1.2 Segmentpotentiale og drivers
1.3 Solcelle-casen
1.4 Prissammenligning

2. Analyse af alternative forretningsmodeller

21

3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale

23

4. Perspektivering og implementeringsplan

27

Bilag

43

5
1.1 Nuværende varmepumpemarked

6
Varmepumpemarkedet er reelt ikke kommet igang, da det nuværende årlige varmepumpesalg i Danmark ligger på ca. 4.0005.000, og det samlede antal installationer svarer til en markedsandel på ca. 4-5 % i 2012 ift. det estimerede potentiale

ESTIMAT
Varmepumpemarkedet er reelt ikke kommet igang

Hvorfor er der behov for at accelerere udrulningen?

Nuværende markedsudvikling (tusinde installationer)

Installationer (tusinde)

• Udbredelse af varmepumper er centralt i forhold til
Danmarks grønne omstilling af energisektoren

28

• Varmepumper er også centrale ift. at skabe øget
fleksibilitet i energisystemet og i etablering af Smart
Grid

Potentiale udnyttelse

24

• Det samlede potentiale er af Dansk Energi vurderet til
ca. 600.000 varmepumper som alternativ til fossile
opvarmningsformer
• Salget af varmepumper går langsomt og der sælges
ca. 4.000-5.000 om året (væske/vand og luft/vand)

• Markedet er reelt ikke kommet igang, da kun 4-5 % af
potentialet er blevet udnyttet i 2012
• Derfor er der behov for at accelerere udrulningen af
varmepumper bl.a. ved hjælp af nye
forretningsmodeller, da den store initiale investering i
varmepumpen, er en af de primære barrierer

7 Kilde: CSC analyse, Dansk Energi. Note: Luft-luft varmepumper ikke medtaget i graf.

27

5%

26
5

22

22
20

5

18

18

3%

16

5

14

12

12

0

12

6
2

0

2

2007

1%

8

2

2008

Potentiale udnyttelse

2%

18

8

8
6

2

22

5

10

4

4%

0%

2009

2010

2011

Nye installationer

2012
Installationer
1.2 Segmentpotentiale og drivers

8
Baseret på studier og brugerundersøgelser er de tre vigtigste behov ifb. med varmepumper på tværs af segmenter:
1) Økonomi og tilbagebetalingstid, 2) Viden og kendskab og 3) Bekvemmelighed og omfang af energirenoveringsprojekt,
hvilket overlapper med erfaringerne fra solcelle-casen
Behov

Segmenter

Kort tilbagebetalingstid

Mærkbare besparelser på
elregningen

Investeringskapabilitet

Undgå arbejdsmæssige
besvær ifb. med udskiftning

Bedre boligkvalitet ift.
komfort og æstetik

18 – 29 år

30 – 59 år

60+ år

Høj prioritet
Lav prioritet

Vigtigste behov på tværs af segmenter
Økonomi og tilbagebetalingstid
1. Kort tilbagebetalingstid
2. Mærkbare besparelser på elregningen

Viden og kendskab
3. Overvinde vidensbarrierer
Bekvemmelighed og omfang af energirenoveringsprojekt
4. Undgå arbejdsmæssige besvær ifb. med udskiftning
9 Kilde: Dansk Energi (Epinion) - Undersøgelse af potentielle købere af varmepumper, Energistyrelsen (Green Lab Innovation) - Energirenovering i enfamiliehuse: Brugerundersøgelse i 60+segmentet, CSC analyse. Note: Evaluering af de forskellige segmenters prioriteringer af behov er foretaget kvalitativt på basis af studier, rapporter og brugerundersøgelser.

Overvinde
vidensbarrierer
30-59 år og 60+ år er begge interessante segmenter, da de typisk bor lang tid i samme hus, hvilket er et godt fit ift. den lidt
længere tilbagebetalingstid på varmepumper end solceller, og typisk har de flere økonomiske midler til at kunne investere i
en f.eks. en varmepumpe end segmentet 18-29 år
Cases

Beskrivelse
•
•

Aldersfordeling for husejere* (%)

Har gennemsnitlig set ikke så mange frie midler til disposition til
energirenoveringsprojekter som f.eks. 30-59 år og 60+ år
Har typisk netop stiftet familie og bruger derfor mange ressourcer på
børn, bil o. lign. og har endnu ikke de samme langsigtede projekter
som f.eks. 30-59 år

100%

18 – 29 år
31%

•
•

30 – 59 år

•
•

•
•
•
•

60+ år
•
•

Personer i alderen 30-59 år er mere investeringsvillige sammenlignet med
personer, som enten er yngre eller ældre
Vil typisk først investere, hvis tidligere varmekilde går i stykker eller er
meget gammel
Bliver typisk boende i samme hus i en væsentlig årrække
Er etableret på arbejdsmarkedet, og har etableret familie, hvorfor
segmentet ofte har fokus på husrelaterede projekter, og i højere grad end
unge, er interesseret i langsigtede investeringer som eksempelvis
etableringen af en varmepumpe

Stort segment bestående af 390.000 husejere
Ejer omkring 35 % af de danske enfamiliehuse, og råder over
hovedparten af landets private finansielle formuer og friværdier
Bliver typisk boende i samme hus i 10-15+ år
I mange af de huse 60+ bor i er der gennemført energirenoveringer typisk
foretaget af nuværende ejer (f.eks. energiruder, lagt mere isolering på
loftet og hulmursisolering)
I 60+-segmentet er der en vis uvilje mod det arbejdsmæssige besvær,
som en energirenovering medfører
Har relativt små husstandsindkomster og deraf følgende modvilje mod at
stifte gæld, da mange ikke har råd til at belaste den daglige økonomi med
renter og afdrag

58%

11%

18-29 år

30-59 år

10 Kilde: Danmarks Statistik, Energistyrelsen, Dansk Energi (Epinion), CSC analyse. *Husejere dækker parcel-/stuehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse

60+

Total
Der er fem cases udenfor fjernvarmeområdet, hvor varmepumpen er aktuel: 1) Huse før 1960 med ældre varmesystemer
hvor oliefyret står til udskiftning, 2) Huse før 1960 hvor oliefyret ikke umiddelbart står til udskiftning 3) Huse efter 1960 hvor
oliefyret står til udskiftning, 4) Huse efter 1960 hvor oliefyret ikke umiddelbart står til udskiftning og 5) Nybyggeri

Før 1960
Gammelt
oliefyr

Før 1960
Standard
oliefyr

Efter 1960
Gammelt
oliefyr

Beskrivelse

Forudsætning

Huse med ældre varmesystemer kræver
investering i opgradering af varmesystem i
tilfælde af skift til varmepumpe. Hvis
oliefyret står til udskiftning forbedres
business casen for investering idet dette
ville kræve en alternativ investering.

3 % af oliefyr før 1960 estimeres
til at være gamle oliefyr*.
CSCs vurdering er, at 20 % kan
skifte til varmepumpe uden
større energirenovationer er
påkrævet.

Huse med ældre varmesystemer kræver
investering i opgradering af varmesystem i
tilfælde af skift til varmepumpe.
Det vil typisk kræve investeringer til nye
rørsystemer og eksempelvis radiatorer.

CSCs vurdering er, at 20 %
kan skifte til varmepumpe
uden større
energirenovationer er
påkrævet.

Antal husstande** per case

I tilfælde af at oliefyret står til udskiftning,
forbedres business casen for investering
betragteligt idet dette ville kræve en
alternativ investering.

3 % af oliefyr før 1960 estimeres
til at være gamle oliefyr*.
CSCs vurdering er, at 80 % kan
skifte til varmepumpe uden
større energirenovationer er
påkrævet.

342

350

321
300
Antal husstande (tusinde)

Cases

3

250
1

200
150

100
50

17

17

3

Varmepumpe

Andre ovne

11 Kilde: Danmarks Statistik, CSC analyse. *Oliefyr levetid antaget til at være ca. 30 år. **Husstande dækker parcel-/stuehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse

Nybyggeri

CSCs vurdering er, at 100
% kan potentielt installere
varmepumper i nybyggeri.

Efter 1960 - Std. oliefyr

Nybyggeri er også interessant i forhold til
varmepumper, men udgør kun en lille
andel af det samlede markedspotentiale.

Efter 1960 - Gl. oliefyr

CSCs vurdering er, at 80 %
kan skifte til varmepumpe
uden større
energirenovationer er
påkrævet.

Nybyggeri

Nybyggeri

Huse med varmesystemer som ikke
kræver investering i opgradering af
varmesystem i tilfælde af skift til
varmepumpe.

Før 1960 - Std. oliefyr

Efter 1960
Standard
oliefyr

Før 1960 - Gl. oliefyr

0

Naturgasfyr

Oliefyr
Hvis der udelukkende fokuseres på oliefyr, som er mest oplagt at udskifte med varmepumper først, estimeres
segmentpotentialet til at være ca. 103.000 husstande, som er umiddelbart adresserbare, da de kan udskifte oliefyr uden, at
øvrige større energirenovationer er påkrævet af radiatorer, isolering mm.
Antagelser

Adresserbart oliefyr marked
(tusinde husstande)

Husaldersfordeling (tusinde husstande*)
261

ESTIMAT

Antagelser

103
33

11

3

9
Ef ter 1960 - Gl. olief y r

Før 1960 - Std. olief y r

Før 1960 - Gl. olief y r

Ikke adresserbare

Subtotal

Ef ter 1960 - Std. olief y r

Ef ter 1960 - Gl. olief y r

65

103
Total

2

167

Før 1960 - Std. olief y r

Adresserbare:
• Før 1960 – Gl. oliefyr: 20 %
• Før 1960 – Std. oliefyr: 20 %
• Efter 1960 – Gl. oliefyr: 80 %
• Efter 1960 – Std. oliefyr: 80 %

158

4

Ef ter 1960 - Std. olief y r

Husaldersfordeling
Kun fokus på private ejerboliger
med oliefyr.

Før 1960 - Gl. olief y r

Husalder

81

Personalder

7

60

Personaldersfordeling (%)
100%

Aldersfordeling
Aldersfordeling er interessant, da
ældre typisk har mere kapital til
rådighed til energirenoveringer.
Adresserbare
• 18-29 år: 100 %
• 30-59 år: 100 %
• 60+ år: 100 %

68

31%

35
4

40

20
32

21
11

58%

Før 1960

11%

18-29 år

30-59 år

60+

Total

18-29 år

12 Kilder: Danmarks statistik, CSC analyse. Note: Aldersfordelingen i boliger er lavet som et gennemsnit over boliger fra før ogefter 1960, eftersom der ikke ses en signifikant
forskel i aldersfordelingen i boliger fra før og efter 1960. *Husstande dækker parcel-/stuehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse

Efter 1960

30-59 år

Total

60+
1.3 Solcelle-casen

13
Salget af solcelle-anlæg eksploderede i Danmark i 2012, hvilket skyldtes betydelige prisfald på solcelleanlæg som
kombineret med støtteordningen gjorde, at der var god økonomi i at installere solceller, og derfor blev der skabt både et øget
udbud og en øget efterspørgsel
Solcelle-salget accelerede voldsomt – vel at mærke før der
opstod rygter om en ændring af den gamle støtteordning
• I begyndelsen af januar 2012 var der registreret omkring 3.800 solcelleanlæg i Danmark, mens tallet ved seneste opgørelse foretaget af
Energinet.dk den 6. januar 2013 lå på 61.687 anlæg. Særlig stor var
stigningen i de sidste måneder af 2012, hvor forhandlere af anlæg
oplevede et massivt pres fra interesserede boligejere.

4
3
2
0

• Det skyldtes formentlig regeringens lovforslag om en ændret
støtteordning til solcelleanlæg, der kom frem i november 2012 og fik folk
til at strømme til forhandlerne for at nå at få installeret solcelle-anlæg på
den gamle støtteordning.

1

• Men betragtes den nederste graf ses det, at salget allerede accelerede i
april/maj 2012. Det vil sige, at salget accelerede voldsomt før rygterne
om en ny støtteordning opstod i slutningen af september – netop som et
resultat af det eksploderende salg.
• Accelerationen skyldtes primært prisfaldet på solcelle-anlæg, den gamle
støtteordning og et øget udbud bl.a. via Bauhaus og Bilka. Bauhaus
allierede sig f.eks. med virksomheden Unisolar, som stod for installation
og teknisk support af anlæggene, og dermed skabte de en såkaldt ”one
stop shop” som gjorde det nemt for forbrugerne.
0

Bauhaus introducerede solcelle-anlæg i deres sortiment (30. maj 2012)

2

Første rygter om ny solcelle-støtteordning (slut september 2012)
Ny aftale vedr. støtteordning forhandlet på plads (15. november 2012)

4

14 Kilder: Klima- og Energiministeriet, Dansk Energi, CSC analyse

1

3

1

0

Reduktion af støtteordninger i Tyskland og Spanien (1. januar 2012)

Ny solcelle-aftale trådte i kraft (31. december 2012)
De primære årsager til den nedadgående prisudvikling på solcelle-anlæg, udover teknologiudvikling, var: 1) Støtteordninger
blev reduceret i bl.a. Tyskland og Spanien 2) Finanskrise og 3) ”Statsstøtte” til produktion af solceller i Kina

•

•

Indenfor de seneste år er støtteordningerne
reduceret, hvilket har givet en opbremsning i opsatte
solcelleanlæg. Idet produktionen har været trimmet
ind til en stor efterspørgsel, som så forsvinder, så
sker der en overproduktion af solceller og priserne
falder

•

Støtteordninger
blev reduceret i
bl.a. Tyskland
og Spanien

Tyskland, Spanien og andre lande har i flere år givet
støtte til installation af solceller, hvilket har resulteret i
et boom i installationen af solcelleanlæg

Den globale afmatning i økonomien har også haft en
naturlig påvirkning på lysten til at støtte de nye
grønne energikilder som f.eks. solceller

En række elementer drev prisen ned på solceller

Finanskrise
0

•

”Statsstøtte” til
produktion af
solceller i Kina

•

Verdens helt store produktionsland indenfor solceller
er Kina, og her har man været rigtig dygtig til at
kopiere tyskerne i produktion af solceller
Lønningerne er væsentligt lavere, men herudover
vurderer EU også, at den kinesiske regering har givet
støtte til produktionen af solceller, hvilket giver
yderligere pres på prisen

0

Reduktion af støtteordninger i Tyskland og Spanien
i starten af 2012

15 Kilder: Solcellepriser.dk, Deutsche Bank, CSC analyse. Priserne er udsalgspriser hos danske leverandører og de faktiske salgs priser er ikke registreret.
De fire vigtigste erfaringer fra solcelle-casen mht. udrulning af forbruger-cleantech er: 1) Tilbagebetalingsperiode på 5-6 år 2) “One stop shop” 3) Solceller kunne installeres som supplement og 4) Øget kendskab

Erfaringer fra solcelle-casen i Danmark
Kort tilbagebetalingstid og villighed til at investere
• De betydelige prisfald på solcelle-anlæg kombineret med den gamle
støtteordning resulterede i korte tilbagebetalingstider på ca. 5-6 år, hvilket var
med til at drive udviklingen
• Populær nettomålerordning som gjorde det muligt for boligejere at sende evt.
overskudsproduktion fra eget installeret solcelleanlæg tilbage til elnettet var en
afgørende faktor

Fire vigtigste solcelle-erfaringer som kan
anvendes ifb. med varmepumper
1
Tilbagebetalingsperiode på 5-6 år

2

• Herudover var der andre ordninger, der øgede incitamenterne til investering i
solceller: servicefradraget, virksomhedsskatteordningen og
bygningsreglementet
• Yderligere var forbrugerne villige til at investere, da de ikke skulle erstatte et
stykke grundlæggende udstyr, som f.eks. et oliefyr, men kunne installere
solcelle-anlægget som et supplement til husets eksisterende udstyr
“One stop shop” og øget kendskab
• F.eks. Bauhaus skabte et ”one stop shop” koncept via deres alliance med
solcelle-virksomheden Unisolar, som stod for installation og teknisk support af
anlæg. Dette var med til at gøre det nemt for forbrugerne at investere, da det
ikke længere var forbrugerne selv der skulle stå for at kontakte en VVSinstallatør, koordinering etc. – dette blev håndteret af Bauhaus og partnere

• Det at solcelle-anlæg blev en hyldevare i Bilka, Bauhaus, Stark og Wupti var
med til at skabe et øget kendskab til solcelle-anlæg

16 Kilde: CSC analyse. Note: Se ”Solcelle-case” bilag for yderligere information.

“One stop shop”

3
Solceller kunne
installeres som
supplement

4

Øget kendskab
1.4 Prissammenligning

17
På det danske marked ligger totalprisen for sammenlignelige varmepumper i gns. på ca. 95.000 kr. - en række
energiselskaber har tiltag, der skal være med til at fjerne potentielle kunders usikkerhed, men garantierne er vanskelige at
gennemskue og virker derfor ikke efter hensigten
Prisanalyse af hardware- og montagepriser fra forskellige
danske installatører*
110.000

105.000

89.995

84.543

84.000
65.000

Eksempler:
• Formidler kontakt til lokal VVS-installatør
• Giver kunden garanti for varmepumpens performance
og holdbarhed - garantien er uspecificeret af
”Varmepumpe Ordningen”

60.568

71.000

Energiselskabers forretningsinitiativer til at øge salget af
varmepumper

• Giver kunden mulighed for finansiering af varmepumpe

40.000
13.000
Urhøj

• Giver kunden garanti for varmepumpen som hardware i
5 år

23.975
Wellmore VKM Klima
Energi
Hardware

Nyfors

Dansk
Varmeservice

Montage (inkl rør etc)

• Analysen er lavet på tværs af sammenlignelige varmepumper
• Er en montagepris ikke vist er den indregnet i totalinvesteringen
• Montageprisen udgør mellem 15% og 38% af
totalomkostningerne

18 Kilder: Sekundær research, CSC analyse. *Priser inkl. moms

• Til trods for at varmepumpen er en ny teknologi, er det endnu
sparsomt med energiselskabernes tiltag for at fjerne kunders
usikkerhed
• De nuværende garantier er vanskelige at gennemskue og virker
derfor ikke efter hensigten
• Meget få energiselskaber stiller sikkerheder
En generel prisnedbrydning viser, at installationen udgør ca. 41 % af den pris som kunden betaler for en
varmepumpe i Danmark, hvilket er en betydelig del af den samlede pris
ESTIMAT
Prisnedbrydning af den varmepumpepris som møder kunden i Danmark

Installationen udgør ca. 41 % af total

94.625
18.925

•

Det generelle
prisnedbrydningseksempel
viser, at installationen udgør ca.
41 % af den samlede pris som
møder kunden

•

Dette lader til at være en relativt
stor andel, hvorfor
udlandspriser vil blive
undersøgt, for at se om der er
tale om et generelt billede

31.100
44.600
Dækker både
montage og
materialer

Engrospris

19 Kilde: Primær research

Installation

Moms

Total
Sammenlignet med nabolandene er varmepumper både dyrere i indkøb og installation i Danmark, da varmepumpen som
hardware i gennemsnit er ca. 25 % dyrere, og installationen er også signifikant dyrere
EKSEMPEL
Hardware || Prissammenligning på udvalgte varmepumper mellem
Danmark og udlandet*

Installation || Montage- og materialeandel af
totalpris for varmepumpe

+38%

41%

+12%
+24%
60.568
48.674

Mitsubishi
ECO-DAN W50

+10%

+22%
71.063
63.311

58.300
47.619

DAIKIN
Panasonic
ALTHERMA Aquarea T-CAP
8.43KW
Udland

84.157

30%
55.157

Nibe F2030

20%

Bosch 10 AW
Tyskland

Udlandspriserne er baseret på et gennemsnit mellem priserne i England, Tyskland og Sverige

•

Udlandsprisen for Bosch 10 AW er kun baseret på svenske priser, da denne model ikke er
tilgængelig i England og Tyskland
Ses der bort fra usikkerheden omkring Bosch 10 AW er priserne på varmepumper
gennemsnitligt set mellem 10% - 24% højere i Danmark sammenlignet med vores nabolande

20 Kilde: Sekundær research, CSC analyse. *Priser inkl. moms

•

England

Sverige

Danmark

•

•

25%

60.533 60.813

Danmark

Montagepriserne dækker lønninger samt materialer der
benyttes i tilkoblingen af varmepumpen

• I Danmark udgør installationspriserne ca. 41 % af
totalomkostningerne til en varmepumpe
• I nabolandene udgør denne andel væsentligt mindre
Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning

Hovedkonklusioner

03

1. Analyse af segmenter og solcelle-case

05

2. Analyse af alternative forretningsmodeller

21

3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale

23

4. Perspektivering og implementeringsplan

27

Bilag

43

21
Oversigt over forretningsmodellerne || En kort beskrivelse, value proposition og hvilket led i værdikæden
forretningsmodellen dækker er angivet for hver forretningsmodel

Forretningsmodel
1) Egen finansiering

2) Finansieringspartner

3) ESCO

4) Green Deal

5) Fjernvarme model

6) Lav pris

7) VP som supplement

Kort beskrivelse

Value proposition

Kunden betaler selv kontant for
varmepumpen hos en VVSinstallatør, som installerer
varmepumpen.

•

OEM tilbyder finansiering
eksempelvis via egen
finansieringspartner, dvs. at kunden
betaler en fast årlig ydelse.

•
•

•
•
•

Tilbagebetalingstid på 0 år
Højt komfort niveau
Fuld besparelse efter
investering+profit er betalt

Kunden afbetaler varmepumpen via
besparelsen opnået på elregningen
ligesom med ESCO, men modellen
er drevet af statsfaciliteret selskab.

•
•
•

Fungerer som et anpartselskab,
hvor kunderne kan tilmelde sig en
fælles VP-løsning, men hæfter for
hinanden, hvis de ikke betaler.

•

Energiselskabet laver deres egen
varmepumpe med billigere
komponenter for at få
tilbagebetalingstiden ned på 5 år.

•

God kvalitet varmepumpe
til lav pris

Kunden køber en mindre
varmepumpe, som fungerer som
supplement til oliefyret og kan køre i
stedet for oliefyret f.eks. i
sommerperioden.

•

Kan anvendes direkte i
ældre huse uden, at andre
renoveringer er påkrævet
Billigere varmepumpe kan
erhverves

OEM

Grossist

Mulighed for finansiering
Fuld energibesparelse fra
start

ESCO-selskabet oprettes f.eks. af
energiselskab som kan tilbyde “one
stop shop” lige fra salg af
varmepumpe til drift og elsalg.

Komponenter
+
subsystemer

•

•

•

Fuld energibesparelse fra
start
Frihed – ikke bundet af
leasingaftale el.lign.

Retail

Finansiering



El

Drift &
service















Tilbagebetalingstid på 0 år
Statsgaranti sikkerhed
Fuld energibesparelse
efter investering er betalt







Lavere pris på
varmepumpe
Koordineret og
professionelt setup
















22 Kilde: CSC analyse. Note til værdikæden: Der er et flueben ved de led, som den pågældende forretningsmodeldækker. Se bilag ”Forretningsmodelbeskrivelser” for
uddybende information og illustrationer af forretningsmodellerne.

Installation











Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning

Hovedkonklusioner

03

1. Analyse af segmenter og solcelle-case

05

2. Analyse af alternative forretningsmodeller

21

3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale

23

4. Perspektivering og implementeringsplan

27

Bilag

43

23
Oversigt over nøgleresultaterne fra de økonomiske beregninger for de givne forretningsmodeller

Forretningsmodel
1) Egen finansiering

Årlig udgift
(tusinde kr.)

Tilbagebetalingstid ift. (år)

Årlig besparelse
(tusinde kr.)

7

Olie

9

18

Gas

14

Betalingsperiode (år)

Total VP pris***
(tusinde kr.)

0 år - kontant

93

• Drift og vedligehold
• El til varmepumpe

10

93

• Drift og vedligehold
• El til varmepumpe
• Årlig ydelse

3

Gl. olie

2) Finansieringspartner

10

Olie

23

Under

26

Gas

0
14

Ef ter

9

Ef ter

Under

3) ESCO
Olie

0

Under

Gas

0

Ef ter

Olie

0

Under

Gas

0

23

Ef ter

9

Under

• ESCO ydelse

0

8

128

14

Ef ter

4) Green Deal

23
9

Under

0

9

93

14

Ef ter

5) Fjernvarme model

12

Olie

23

Gas

21

Under

9

Ef ter

Under

2
14

Ef ter

10

84

6) Lav pris
Olie

Gas

7) VP som supplement
Tilskud
U. tilskud

5

9

13

12

Tilskud

19

U. tilskud

4

14

5

Tilskud

6

U. tilskud

Årlig udgift forklaring

3

• Drift og vedligehold
• El til varmepumpe
• Green Deal ydelse*
• Drift og vedligehold
• El til varmepumpe
• Andelsudgift pr. år

0 år - kontant

66

• Drift og vedligehold
• El til varmepumpe

0 år - kontant

62

• Drift og vedligehold
• El til varmepumpe**

24 Kilde: CSC analyse. ´*Dækker tilbagebetaling på varmepumpe-investering foretaget af Green Deal selskab.**Kun 40% af de 18.100 kWh dækkes af varmepumpe (kilde: Bosch). ***Installeret.
Note: Søjlediagrammer er estimeret i størrelse relativt til hinanden indenfor hver kolonne. Se bilag ”Forretningsmodel evalueringer” for oversigt over beregningsinput og –forudsætninger.
Evalueringsoversigt || ”ESCO”, ”Lavpris” og ”Green Deal” scorer højest primært pga. kort tilbagebetalingstid og et godt
segment fit. Kombinationen af “ESCO” og “Lav pris” vil kunne ændre markedet radikalt

Forretningsmodel

Accelerationspotentiale

Tilbagebetalingstid

“One stop
shop”

Supplement

Segm ent fit

Øget
kendskab

18-29 år

30-59 år

Begrænsende
faktor

Vægtet score

60+ år

1) Egen finansiering

8,5

2) Finansieringspartner

8,5

3) ESCO

4) Green Deal

5) Fjernvarme model

18,5

15

10,5

6) Lav pris

16

7) VP som supplement

8,5

Positivt
Negativt

25 Kilde: CSC analyse. Note: Se “Forretningsmodel evalueringer” under bilag for metode for evaluering mht. vægtning etc.

Potentiale
Energiselskaberne kan bl.a. være med til at 1) Drive kendskabet til varmepumper, 2) Drive ESCO-model, 3) Drive lavpriskoncept i samarbejde med OEM og/eller 4) Samarbejde med f.eks. byggemarkedkæder vedr. pakketering af
varmepumpeløsninger med henblik på at skabe et ”one stop shop” koncept
Energiselskabers potentielle rolle

Økonomi

• Mulighed for at indgå samarbejde med OEM-partner
med henblik på at udvikle et ”lavpris” varmepumpekoncept.

• Drive udbredningen af kendskabet til varmepumper og
fjerne nogle af de usikkerhedsmomenter, der eksisterer
omkring en ny og fremmed teknologi.

Kendskab

• Stille garantier der får kunden til at føle sig sikker i
forhold til varmepumpens performance.

• Indgå samarbejde med byggemarkedkæder som f.eks.
Bauhaus, Stark eller andre forhandlere der kan drive et
”one stop shop” koncept.

Bekvemmelighed
• Lede en ESCO-model der vil øge bekvemmeligheden
for kunden i forbindelse med overgangen fra f.eks. oliefyr
til varmepumpe.

26 Kilde: CSC analyse
Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning

Hovedkonklusioner

03

1. Analyse af segmenter og solcelle-case

05

2. Analyse af alternative forretningsmodeller

21

3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale

23

4. Perspektivering og implementeringsplan

27

4.1 Perspektivering – Fjernvarmemodel
4.2 Perspektivering – Supplement har potentiale
4.3 Perspektivering – Alle segmenter
4.4 Perspektivering – Pant
4.5 Perspektivering – Udrulningsscenarier

4.6 Implementeringsplan

Bilag
27

43
4.1 Perspektivering – Fjernvarmemodel

28
Er fjernvarmemodel interessant for energiselskaber? || Risikoen for ikke at få dækket de initiale
omkostninger er stor, og indtjeningsmæssigt er modellen sandsynligvis på niveau eller lidt mindre interessant
end selv at gå i markedet
Beskrivelse
Forretning

Go To Market
modellen

El Salg

Value Proposition

Total Cost

29 Kilde: CSC analyse

Energiselskabets rolle i et varmepumpe fjernvarmeselskab skulle være dels at designe
projektet, facilitere projektet samt driftansvaret. Energiselskabet ville modtage betaling
for dette.
Andelsprojekter kræver typisk lang forberedelsestid og involvering af mange
interessenter. Da det er af stor betydning for økonomien i projektet, at der er mange med
fra dag 1, kræver det en stor up front investering i tid og planlægning af systemet, som
kun kan finansieres af energiselskabet.

Der kan muligvis være en strømsalgsrolle, men næppe en anden end, hvis
energiselskabet laver ESCO eller selv sælger varmepumper.

Value proposition til kunden er svær – sammenlignet med alternativerne er hverken
økonomien eller mulighed for performance garantier væsentlig bedre end konkurrerende
løsninger. Derudover har den følgende ulemper:
1) Du hæfter for andre kunders gæld og risici
2) Du bliver bundet i minimum 10 år og går glip af en evt. teknologiudvikling

Sammenbinding og koordinering vil kræve ekstrainvesteringer i involvering og salg,
projektering samt drift- og kommunikationssystemer. For at der skal være en reel
besparelse for kunden investeringsmæssigt, skal der mere end 3.000 kunder i et
andelsselskab.
Derudover betyder lille prisvolatilitet og et beskedent volumen per bruger, at der skal
være 2.000-5.000 husstande koblet på den samme forening for, at det kan betale de
estimerede ekstra driftudgifter. Total cost er dermed kun billigere, hvis der er mere end
3.000-5.000 per forening.

1. Få fordele
2. Signifikant
større risiko
4.2 Perspektivering – Supplement har potentiale

30
“Varmepumpe som supplement” er oplagt til ældre huse med ældre varmesystemer og kan potentielt set åbne op for et
større marked, da kunden ikke behøver foretage en gennemgribende energirenovering - dog er tilbagebetalingstiden på
nuværende tidspunkt for lang og der er nogle lovmæssige udfordringer mht. tilskud
KONCEPTUEL
Tilbagebetalingstid

VP som supplement oplagt til ældre huse

•

Først ved at købe en billig varmepumpe
som supplement, og dernæst en større
varmepumpe, som kunne installeres
samme sted, hvorfor installationen af
supplement-varmepumpen heller ikke
ville være spildt

•

Egen
finansiering

Kunderne behøvede ikke lave en total
energirenovering, men kunne tage
skridtet mod en varmepumpe som
primær varmekilde i to trin

•

> 6 år

Hvis tilbagebetalingstiden kom længere
ned, ville forretningsmodellen være
oplagt til ældre huse

•

VP som
supplement

På denne måde kunne supplementvarmepumpen være med til at finansiere
investeringen og bygge bro til den fulde
varmepumpe-løsning på længere sigt

Lavpris

VP som
supplement

< 6 år

ESCO

Green Deal

Husalder
Før 1960

31 Kilde: CSC analyse

Efter 1960
4.3 Perspektivering – Alle segmenter

32
I dag er primært tre segmenter aktiveret ift. køb af vandbaserede-varmepumper: 1) Nybyggeri, 2) Eksisterende
oliefyrskunder der står overfor udskiftning og 3) Entusiaster med interesse for hvem økonomien spiller en mindre rolle

ESTIMAT
Tilbage betalingstid / år
15

15
14
13
12
11

-67%

10

10
9
8

-49%

7

7

-29%

6
5

Accelerations
grænse

5

4
3

3
2
1

0

0
0

# huse
20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

Nybyggeri
Std. oliefyr uden varmesystem ændringer
Gl. oliefyr uden varmesystem ændringer
Gl. oliefyr med varmesystem ændringer

33 Kilde: CSC analyse, Danmarks Statistik

120.000

140.000

240.000

260.000

Std. oliefyr med varmesystem ændringer

560.000
Naturgas

580.000
4.4 Perspektivering - Pant

34
Er manglende mulighed for pant i varmepumper et begrænsende problem for udrulning af varmepumper?

Hvor stort er problemet? || ~25-50 % har svært ved at få realkredit lån til VP og ~5 % kan ikke få et
forbrugslån til VP pga. RKI betingelser. Over en 10-årig periode vil 2 % af boligerne gå på tvangsauktion
Dårlige betalere i Danmark

Tvangsauktioner

Belåning

Tusinde

100%

250
200

185

188
3

195
8

205
10

218
13

226
8

0,2%

0,30%

0,2%

0,2%

>80% belåning

60-80% belåning

185

25%

<60% belåning

50%

0,20%

150
100

25%

0,25%

188

195

205

218

50

0,15%
0,10%

Tvang

0,05%
0,00%

0

2008 2009 2010 2011 2012 2013
Tilkommeres andel af voksenbefolkning
2010

Tilkommere

2011

2012
2012

Registreringer fra forrige år

• Andelen af tilkommere til RKI udgør i
gennemsnit 0,19% af voksenbefolkningen i
Danmark
• På Lolland, hvor varmepumpemarkedet
potentielt er stort, er omtrent 10 % dårlige
betalere i 2013 mod et gennemsnit på ca.
5 % på landsplan

• Hvert år går ca. 0,2 % af danske
ejerboliger på tvang
• Over en 10 årig finansieringsperiode vil det
i så fald udgøre ca. 2%.

• 50 % af befolkningen vil uden problemer
kunne optage et realkredit- eller banklån til
finansiering
• Yderligere 25 % vil med stor
sandsynlighed kunne optage yderligere lån
i enten bank eller realkredit

ESTIMAT

35 Kilder: Danmarks Statistik, boligøkonomisk videncenter, RKI, CSC analyse
Er manglende mulighed for pant i varmepumper et begrænsende problem for udrulning af varmepumper?

Hvilke løsninger er der på problemet set fra løsningsleverandørsiden? || Der er i dag gode muligheder for at
supportere finansiering
Beskrivelse
Ændring af
tinglysning

Hybrid-løsninger

Screening ifb. med
forbrugslån

Hvis tinglysningsloven ændres således, at det er muligt at få
pant i varmepumpen, vil det give større sikkerhed for
producenter i forbindelse med salg

Vurdering fra DE’s jurister og eksperter er,
at dette næppe er en mulig løsning på
hverken kort eller mellemlang sigt

Hybridløsninger (dvs. det eksisterende fyr beholdes) vil
muliggøre pant direkte i udstyret, hvis det nemt kan separeres
fra det eksisterende system

Er muligt i dag

Leverandører kan bruge samme screeningskriterier som
forbrugslån – dvs. typisk RKI-check og indkomst på over
200.000-250.000 kr. per år vil minimere sandsynlighed for
tvangsauktion

Er muligt i dag

Outsourcing til
finansieringspartner

Der findes finansielle partnere som gerne vil påtage sig rollen
som finansieringsinstitut overfor kunden på fornuftige vilkår

Partnerskaber /
fælles produkt med
bank

Banker er typisk interesserede i at låne penge til deres kunder
og de kunne være en god samarbejdspartner for leverandører

36 Kilde: CSC analyse

Implementerbarhed

Er muligt i dag. Vil typisk kræve en form
for leverandørgaranti for installationen, da
der har været dårlige erfaringer med
dårlige installatører der er gået konkurs.

Er muligt i dag. Vil typisk kræve en form
for leverandørgaranti for installationen, da
der har været dårlige erfaringer med
dårlige installatører der er gået konkurs.
Er manglende mulighed for pant i varmepumper et begrænsende problem for udrulning af varmepumper?

Konklusion || I mere end 85-90 % af boligerne vil der med stor sandsynlighed kunne etableres finansiering af
varmepumper på fornuftige vilkår og med minimal risiko
Godkendelse
Bank

Real Kredit

Finansierings
partner

Forbrugslån

ESCO

Risiko

Pris for kunde

Banken godkender baseret på en
total økonomisk vurdering af
husstanden

Har lille risiko da de dels har
bedste overblik over økonomien
og samtidig ofte har pant eller
kautionsdækning

ÅOP på 6-9 %

Realkredit vurderer på
belåningsgrad i hustanden

Der er normalt lille risiko for
realkredit, da der er krav om
signifikant friværdi og de har pant
i huset

ÅOP på 3-4,5 %

Vurderer på RKI-check og
indkomst. Vil typisk stille krav om
installation-/udstyrsgaranti

Samme risiko som for
forbrugslån. Statistisk minimeret.
Ingen eller minimal sikkerhed

ÅOP 4,5-9 %

Vurderer på RKI-check og
indkomst.

Ingen eller minimal sikkerhed

ÅOP 4,5-15 %

Leverandøren kan selv foretage
godkendelse af kunde ved brug
af RKI, indtægt samt evt.
nuværende energibetalings
statistik

Ingen eller minimal sikkerhed.
Hvis koblet med energiregning
mulighed for at ”slukke” for
strømmen

Vil typisk ikke skulle finansiere
”profit delen”
ÅOP 3,5-10 %

37 Kilder: Danmarks Statistik, boligøkonomisk videncenter, RKI, Real Danmark, Bosch, GE Moneybank, CSC analyse
4.5 Perspektivering - Udrulningsscenarier

38
Tre scenarier for udrulning || De rigtige initiativer kan gøre en forskel

”Nul vækst”

Kernetiltag

Langsom udvikling i pris

Hypotese
Der fortsætter med at være
et marked på knap 5.000
enheder per år - 1.500 fra
nye boliger, ca. 3.000 fra
huse der skal skifte oliefyr
og de resterende ca. 500 fra
interesserede entusiaster

Effekt
Nye installationer

80
Installationer (tusinde)

ESTIMAT

Installationer

+10%

70
60
50
40
30

22

27

31

36

40

45

49

54

58

63

67

72

20
10

0
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Nye installationer Basis (nye boliger + 33% af udskiftnin

”Vind udskiftningsmarkedet”

Udvikling af ESCO,
kampagner samt blive del af
”Bauhaus & Co.”
sortimentet

Det bliver muligt at få fat i
en større del af markedet
for de udtjente fyr samt en
større del bliver
interesserede

Installationer (tusinde)

75% af udskiftninger (ekstra)

120

Nye interessede

100

Installationer

+16%

80
60
40

22

27

31

40

49

59

69

88

98

108

118

79

20
0
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

Nye installationer Basis (nye boliger + 33% af udskiftnin

Den gennemsnitlige
payback reduceres til under
5 år og det bliver muligt for
hybrid løsningerne at tage
en stor del af de gasfyrede
husstande

75% af udskiftninger (ekstra)

600

Installationer (tusinde)

”Solcelle vækst”

På toppen af ovenstående
udvikles kostreducerede
løsninger – inklusiv hybrid.
Hybrid-løsninger afgiftfratages

Acceleret udskining - solcelle effekt

500

507

Installationer

450
393

+33%

400

335
278

300
211
200
100

153
22

27

31

59

101

0
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

39 Kilde: CSC analyse
Tre scenarier for udrulning || Estimeret effekt på økonomi og jobskabelse

Økonomi

”Nul vækst”

Omsætning (tusinde kr.)

450.000
400.000

Jobskabelse

427.000
418.503
410.174
402.012
394.012
386.171
422.730
414.318
406.073
397.992
390.072
382.309

0
-5
Nye jobs siden 2013

ESTIMAT

350.000
300.000
250.000
200.000
150.000

100.000

-10

-8

-4
-12

-4

-4

-4

-4

-21

-24

-16

600.000

-28

-30

-28
-32

-36

600
509

427.500

400.000
200.000

500

400

461

366

48

509
0

509
0

509
0

509
0

509
0

509
0

Nye år
Nye siden 2013

95

300
200

461

509

509

509

509

509

509

366

100

0

0
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

4.000.000

2.964.500

3.000.000

1.914.500

2.000.000
427.500
427.500

427.500

0

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

5.000
Nye jobs siden 2013

4.714.500
4.014.500
4.014.500
4.014.500
4.014.500
4.014.500
3.664.500

5.000.000

1.000.000

-32

-24

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

936.225
936.415
936.035 936.130
936.320
936.510 936.605
888.440
793.345

427.500
427.500

Nye

-21

-40

800.000

-4

Nye siden 2013

-16

-12

-35

Nye jobs siden 2013

Omsætning (tusinde kr.)

-8

-25

50.000

1.000.000

Omsætning (tusinde kr.)

-4

-20

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

”Solcelle vækst”

-4
-4

-15

0

”Vind udskiftningsmarkedet”

-4

3.587 4.287 3.587
3.587 3.587 3.587
350 700
3.237
0
0
0

4.000
3.000
2.000
1.000

2.537 700
1.487 1.050

2.537

3.237 3.587

4.287

3.587 3.587 3.587

1.487

0

-700

-1.000

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022

40 Kilde: CSC analyse. Note 1 mdkk per FTE, Nulvækst – 95.000 kr. for VP + 1% kost reduktion, Udskiftningsmarkedet – 95.000 kr., Solcelle - 70.000 kr..

Nye
Nye siden 2013
4.6 Implementeringsplan

41
Implementeringsplan || Der kan initieres en række aktiviteter til at fremme udviklingen af varmepumper i DK, men kun hvis
prisproblematikken løses, kan det mest interessante scenarie materialiseres
1

2

3

4

5

ESCO / ”One stop shop”
1.
Energiselskaber mfl. bør udvikle løsninger der integrerer energi og udstyr

Kendskab / Synlighed
1.
Fælles kampagner
2.
Partnerskaber med ”Bauhaus og Co.”
3.
Selvtest løsninger - bedre forståelse for hvilke huse der har potentiale via f.eks. kombination af BBR-data og
energiforbrugsdata
”Fælles” garantiordning
1.
Fjerne usikkerhed (og de dårlige historier) ved f.eks. at etablere en ”nem forståelig” fælles garantiordning, der
kan garantere performance under givne vilkår

Hybrid
1.
Reduktion af afgift
2.
Kostreduktion af løsninger i samarbejde med f.eks. DTU
3.
Kommunikation af løsninger til kanaler og brugere

Low cost
1. DE-sponsoreret udvikling af ”quick” installeringsløsninger i samarbejde med f.eks. DTU
2. Skabe synlighed/transparens om kost og erfaringer – jvf. f.eks. elpristavlen

42 Kilde: CSC analyse
Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning

Hovedkonklusioner

03

1. Analyse af segmenter og solcelle-case

05

2. Analyse af alternative forretningsmodeller

21

3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale

23

4. Perspektivering og implementeringsplan

27

Bilag

43

Segment bilag
Solcelle-case bilag
Forretningsmodelbeskrivelser og -evalueringer
Kilder
43
Segment bilag

44
Huse før og efter 1960 || Ud af de 600.000 husstande estimeres 80 % af husene bygget efter 1960’erne til at være
adresserbare uden at større energirenovationer er påkrævet såsom isolering, radiatorskift mm. og 20 % af husene før
1960’erne
ESTIMAT

Parcel/Stuehuse

Parcel/Stuehuse

Række-, kædeog dobbelthuse

Række-, kædeog dobbelthuse

Før 1960

175.005

140.004
67.841

166.807

82.387

Parcel/Stuehuse

15.169

Række-, kædeog dobbelthuse

64.235

Parcel/Stuehuse
1.256

26.332

62.141

33.361

9.264

Det antages at 80% af boliger med oliefyr bygget
efter 1960 uden videre kan installere en
varmepumpe, mens kun 20% af boliger bygget før
1960 kan installere en varmepumpe
Det anslås at 103.373 boliger der pt har oliefyr
uden videre kan installere en varmepumpe

45 Kilder: Danmarks Statistik, CSC analyse

12.135
82.997

•

1.005

54.273

12.847

12.693

1.853

Række-, kædeog dobbelthuse

213.415

103.373

6.018

•

Efter 1960

Række-, kædeog dobbelthuse

7.523

•

Parcel/Stuehuse

338.536

Række-, kædeog dobbelthuse
77.676

Addresserbart marked for boliger med
andre ovne

Efter 1960

Parcel/Stuehuse

Før 1960

Efter 1960

261.270

Addresserbart marked for boliger med
naturgas

Før 1960

Addresserbart marked for boliger med
oliefyr

2.539

16.599

Naturgas blev for første gang solgt i Danmark i
1982, hvofor at varmeinstallationerne i de danske
boliger er forholdsvis up-to-date

1.727
•
•

•

345

Øvrige ovne dækker over pillefyr, halmfyr osv.
Antagelse der gjorde sig gældende for oliefyrene
kan også benyttes her, da øvrige ovne kan være
mange forskellige aldre.
Det kan derfor anslås at 26.332 boliger med
øvrige ovne uden videre kan installere en
varmepumpe
Nybyggeri || De seneste 3 år er der i gennemsnit pr. år bygget 2.880 parcel-, stue- og rækkehuse i Danmark
uden for fjernvarmenettet
ESTIMAT

Nybyggerier i Danmark udenfor
fjernvarmeområdet
2.932

3.011
2.698

1.165

1.354
1.333

1.767

1.657

1.365

2010
2011
2012
Varmepumper
Øvrige varmekilder
•

•

•

De seneste 3 år er der i gennemsnit pr år
bygget 2880 parcel-, stue- og rækkehuse i
Danmark uden for fjernvarmenettet
I omtrent halvdelen af disse byggerier bliver
der installeret varmepumper
Dette efter lader i gennemsnit 1596 boliger
pr år, hvor der ligeledes kunne installeres
en varmepumpe. I disse boliger er Naturgas
den primære installation

46 Kilder: Danmarks Statistik, CSC analyse
Varmepumpe-salg 2012, 1. halvår

Varmepumpe-salg – 2012, 1. halvår

Varmekilde
- optagerside

Varmekilde
- afgiverside

Nominel varmeeffekt (kW)

Afsætning stk. i alt
til installation i
Danmark

0-6

9-16

16-30

>30

101

184

413

49

0

745

5.108

3.623

103

39

1

8.874

Vand

134

0

0

0

0

134

Luft

Luft

6-9

369

0

0

0

0

369

Vand

59

0

0

0

0

59

0

0

0

0

0

0

Vand
Luft

Inde luft balanceret

Inde luft aftræks

Luft

Væske

Vand

297

419

453

37

50

1.249

Direkte fordampning

Vand

0

0

0

0

0

0

Total (ekskl. luft-luft)

47 Kilde: Dansk Energi

2.556
Solcelle-case bilag

48
En del af støtteordningen for solceller var nettomålerordningen, som gjorde det muligt for boligejere at sende
evt. overskudsproduktion fra eget installeret solcelleanlæg tilbage til elnettet til en væsentlig højere pris

Nettomålerordning
• Nettomålerordningen blev oprindeligt
indført som en forsøgsordning, der
alene gjaldt solceller, men senere blev
ordningen indført som en permanent
ordning.
• Den økonomiske fordel ved at indgå i
nettomålerordningen er, at
solcelleejeren får en væsentlig højere
pris for den del af produktionen, der
modregnes i forbruget.

• Solcelleejeren sparer hele elprisen
(inkl. nettariffer, PSO-afgifter,
energisparebidrag, moms og andre
afgifter).
• Solcelleejeren får lidt over 2 kr./kWh
for den elektricitet, som vedkommende
selv forbruger eller mere end tre til fem
gange så meget som det almindelige
VE-pristillæg.

49 Kilde: Dansk Energi

VE-tillæg
• Et solcelleanlæg der ikke er
med i nettomålerordningen,
modtager det almindelige VEpristillæg og får derved 60
øre/kWh for sin producerede
elektricitet de første 10 år
• Herefter falder støtten til 40
øre/kWh

Støtte overblik
• Der er således en væsentlig forskel
på støtten til nettoafregnede
solcelleanlæg og solcelleanlæg, der
sælger den producerede elektricitet
på markedet med VE-pristillæg, som
finansieres af elkunderne via den
såkaldte PSO-tarif.
• De helt små husstandsanlæg (med
en produktionskapacitet under 6 kW)
og anlæg på ikke-erhvervsmæssigt
byggeri (under 6 kW per 100 m2)
bliver nettoafregnet på årsbasis
• Det vil sige, at hele produktionen i
løbet af et år modregnes i forbruget i
samme år, og der er således ikke
noget krav om samtidighed mellem
forbrug og produktion.
• Hvis der evt. produceres mere end
der forbruges, får producenten det
normale VE-pristillæg for
overskudsproduktionen.
Under den gamle støtteordning for solceller lå tilbagebetalingstiden typisk mellem 5 -6 år afhængigt af,
hvilken finansieringsmodel solcelle-ejeren valgte, hvilket var en af de primære årsager til accelerationen
Finansieringsmodeller
Skematisk ordning
• Tilbagebetalingstiden lå på lige omkring 10 års simpel tilbagebetalingstid i 2012 (uden anvendelse af andre ordninger). Da anlæggene har en forventet teknisk levetid
på mindst 20 år er der med andre ord tale om en ganske god forretning.

•

For husejere kunne man desuden opnå servicefradrag for arbejdslønnen ved installation af anlægget, hvilket havde en værdi af ca. 7.000 kr. (hvis der antages
arbejdsløn på 21.000 kr. ekskl. moms og en skatteværdi af fradraget på 33,5 %) for et ægtepar, der investerer i et 6 kW anlæg . Dette skærer et halvt til et helt år af
tilbagebetalingstiden.

Virksomheds skatteordning
• Alternativt til den simple model kunne man vælge at anvende en udvidet selvangivelse og afskrive anlægget (inkl. installations-omkostninger) ved brug af
virksomhedsskatteordningen.
•

Dette var særligt attraktivt for topskattebetalere med en marginalskat på ca. 50 %. Det var muligt at afskrive 25 % af anlægg ets restværdi hvert år (ved brug af
saldometoden) mod at blive beskattet af elproduktionen, som var den afregnet til det almindelige tilskud på 60 øre/kWh i de første 10 år og herefter 40 øre/kWh.

•

I praksis betød det, at det interne afkast blev øget med ca. 4 % for topskattebetalere og tilbagebetalingstiden blev forkortet væsentligt (med 2-3 år), da der blevet
opnået meget store skattemæssige besparelser i de første år.

Tilbagebetalingstider - beregningseksempel

•

•

•

Hr. & Fru Svendsen vælger i 2013 at investere 90.000 kr. i
et solcelleanlæg på 6 kW

Tilbagebetalingstider: 5 – 6 år

0

Virk. skatteordning

Med den simple skematiske ordning og håndværkerfradrag
ville de have betalt anlægget af efter 6 år
Da de betaler topskat, vælger de i stedet at bruge
virksomhedsskatteordningen, og så er der plus allerede
efter 5 år

50 Kilde: CSC analyse, Dansk Energi

Skematisk skatteordning

-100.000
År 0

År 1

År 2

År 3

År 4

År 5

År 6
Forretningsmodelbeskrivelser- og evalueringer

51
1) Egen finansiering || Kunden betaler selv kontant for varmepumpen hos en VVS-installatør, som installerer varmepumpen
og herefter står kunden for drift - forretningsmodellen giver frihed for kunden samt hele den økonomiske gevinst ved
energibesparelserne fra start af
Kort beskrivelse

Udfordringer

•

Kunden specificerer selv
varmepumpen evt. med
rådgivning fra VVS-installatør

•

Kræver kompetencer til at
specificere varmepumpe og drift

•
•

Kunden betaler kontant for
varmepumpen hos en VVSinstallatør

Kræver at kunden har råd til at
betale ca. 100.000 kontant for
varmepumpe-investeringen

•
•

VVS-installatøren installerer
varmepumpen og kunden står for
drift

Kræver at kunden har overskud til
selv at stå for projektet og det
besvær det medfører

Value proposition

Værdikæde og partnere

Varmepumpe
•

Økonomisk besparelse mht.
varmeudgifter ift. eksisterende

•

Frihed - kunden er ikke bundet af
leasingaftaler eller lignende

Komponenter
+ subsystemer

OEM

Grossist

Retail

Finansiering

52 Kilder: CSC analyse. *VVS-installatør dækker fremover også elektriker eller entreprenør ifb. med installation af varmepumpen

Installation

Umiddelbart ingen partnere
udover VVS-installatøren*

•

Kunden opnår fuld
energibesparelse fra start af

•

•

VVS

Kunde

Kunden kan benytte sig af
rådgivning fra VVS-installatøren
vedr. specifikation af
varmepumpen, installation og drift

El

Drift og
service
2) Finansieringspartner || Forretningsmodellen indebærer, at OEM tilbyder mulighed for finansiering til kunden eksempelvis
via egen finansieringspartner, dvs. kunden betaler en fast årlig ydelse, men får den fulde energibesparelse fra dag 1

Kort beskrivelse

Udfordringer

•

•

Kræver kompetencer til at kunne
specificere varmepumpe og drift

•

Kræver at kunden har overskud til
selv at stå for projektet og det
besvær det medfører

•

Ifølge tinglysningsloven kan
finansieringspartneren ikke tage
pant i varmepumpen

OEM, f.eks. Bosch, tilbyder
mulighed for finansiering
eksempelvis via egen
finansierings-partner

Ydelse
•

•

Kunden køber med finansiering en
varmepumpe gennem sin VVSinstallatør, som aflønnes af OEM
ifb. med installation

Finansiering

OEM

Afdrag

Kunden står selv for drift

Varmepumpe
Løn

Value proposition
•

Mulighed for økonomisk
besparelse mht. varmeudgifter ift.
eksisterende på længere sigt som
kunden ikke ellers ville have råd til

•

Kunde

Kunden opnår den fulde
energibesparelse fra start af

Komponenter
+ subsystemer

53 Kilder: CSC analyse

OEM

Værdikæde og partnere
•

Potentiel
finansieringspartner
til OEM

VVS

Grossist

Retail

Finansiering

Installation

Kunden har kun et direkte forhold
til VVS-installatøren, som sælger
OEM produktet med mulighed for
finansiering

•

Kunden kan benytte sig af
rådgivning fra VVS-installatøren
vedr. specifikation af
varmepumpen, installation og drift

El

Drift og
service
3) ESCO || Energiselskab tilbyder “one stop shop” lige fra salg af varmepumpe til drift og elsalg, og kunden afbetaler
varmepumpen via besparelsen opnået på elregningen, hvorefter den fulde besparelse tilkommer kunden

Kort beskrivelse

Udfordringer

•

•

Bygges på et ESCO samarbejde
mellem energiselskab og kunde

•

Leverandør

Kunden betaler en fast månedlig
ydelse for varme som service

•

Varmepumpe

Opbygget som en "one stop shop"
dvs. at energiselskabet står for
specifikation, installation og drift

VVS-Installatør

ESCO-ydelse

Alt efter hvordan ESCO-modellen
er skruet sammen, risikerer
kunden, at han/hun kun opnår en
andel af den fulde
energibesparelse efter
varmepumpen er blevet
tilbagebetalt

Finansieringspartner

Value proposition

Værdikæde og partnere

•

Mulighed for økonomisk
besparelse mht. varmeudgifter ift.
eksisterende på længere sigt som
kunden ikke ellers ville have råd til

•

Leverandør af varmepumpe

•

VVS-installatør til installation og
drift

Bekvemmelighed for kunden pga.
”one stop shop”

•

Evt. finansieringspartner

•

•

El

Energiselskab

Kunden mærker ikke umiddelbart
noget til tilbagebetalingen på
varmepumpe-investeringen

Komponenter
+ subsystemer

54 Kilder: CSC analyse

OEM

Grossist

Retail

Finansiering

Installation

El

Drift og
service
4) Green Deal || Et statsfaciliteret Green Deal selskab vurderer kundens bolig og anbefaler energibesparende
tiltag som f.eks. en varmepumpe., hvorefter kunden afbetaler varmepumpen via besparelsen opnået på elregningen

Udfordringer

Kort beskrivelse
•

•

•

Rådgiver

Rådgivning
Lån
Varmepumpe

•

•

•

Erfaringer fra England viser, at
Green Deal-modellen typisk er
forbundet med en relativt lang
tilbagebetalingstid

Leverandør

VVS-Installatør

Finansieringspartner

Værdikæde og partnere

Value proposition
•

Green Deal er bundet til
husstanden, hvilket kan
komplicere et evt. hussalg

•

Kunden kontakter det
statsfaciliterede selskab og
tilmelder sig ordning
Selskabet laver et energieftersyn
af kundens hus, og står for
specifikation og installation af
varmepumpe
Kunde betaler evt. et lille beløb
upfront kontant og herefter betaler
energibesparelsen investeringen
tilbage over kundens elregning

•

Mulighed for økonomisk
besparelse mht. varmeudgifter ift.
eksisterende på længere sigt som
kunden ikke ellers ville have råd
til

•

Kunden får fuld energibesparelse,
når tilbagebetalingen er nået

El

Energiselskab

Leverandør af varmepumpe

•

Statsfaciliteret virksomhed
(f.eks. ENS)

Rådgiver der kan vurdere kundens
bolig

VVS-installatør til installation og
drift

•

Evt. finansieringspartner

Sikkerhed i form af statsgaranti

Komponenter
+ subsystemer

55 Kilder: CSC analyse

OEM

Grossist

Retail

Finansiering

Installation

El

Drift og
service
5) Fjernvarmemodel || Energiselskabet opretter et anpartsselskab og indkøber varmepumper, hvorefter kunderne betaler
en opstartsbetaling samt en årlig varmeafgift.

Udfordringer

Kort beskrivelse
•

•

Varmepumperne installeres ude
hos hver kunde

Kunderne hæfter solidarisk som i
et anpartsselskab dvs. der er
risiko for stigende årlige
varmeafgifter

•

Hvis tilstrækkelig mange er
interesserede etableres et
anpartsselskab

•

•

Kommunen tager kontakt til en
gruppe kunder for at høre om de
er interesseret i modellen

Hvis kunden ikke er i stand til at
betale af på sit lån længere, er det
ikke muligt at tage pant i
varmepumpen pga. tinglysningslov

Anpartsselskab
VVS

Energiselskab
Value proposition

Varmepumpe

Værdikæde og partnere

Varmeafgift

•

•

•

Koordineret og professionelt setup

Energiselskab

Lavere pris på varmepumpe pga.
volumen indkøbsfordele

•

VVS-installatør

•

Mulighed for økonomisk
besparelse mht. varmeudgifter ift.
eksisterende på længere sigt som
kunden ikke ellers ville have råd til

Komponenter
+ subsystemer

56 Kilder: CSC analyse

OEM

Kunde

Grossist

Kunde

Retail

Kunde

Finansiering

Kunde

Installation

El

Drift og
service
6) Lavpris || Energiselskab får lavet deres egen varmepumpe med lavpris komponenter ”ude i byen” i samarbejde med en
OEM, og bruger energiselskabets brand som kvalitetssikring overfor kunderne med det formål at drive tilbagebetalingstiden
ned på ca. 5 år
Kort beskrivelse

Udfordringer

•

Et energiselskab får lavet en
lavpris varmepumpe ude i byen,
som de brander som deres eget
og garanterer driften af

•

Lavpriskomponenterne som indgår
i varmepumpen kan muligvis
skræmme kvalitets- og
mærkebevidste kunder væk
(kvalitet, udseende, støj etc.)

•

Kunden køber varmepumpen af
energiselskab kontant eller som
hyldevare hos byggemarkedkæde

•

Kvaliteten og levetiden vil være
dårligere end på markedets
bedste varmepumper

OEM

Varmepumpe

Værdikæde og partnere

Value proposition
Mulighed for økonomisk
besparelse mht. varmeudgifter ift.
eksisterende

•

God kvalitet varmepumpe til lav
pris

•

Energiselskab

Varmepumpe

Energiselskab udvikler koncept til
lavpris varmepumpe

•

•

Lavprisvarmepumpen indkøbes
”ude i byen” hos en OEM

Kunde

Komponenter
+ subsystemer

57 Kilder: CSC analyse

OEM

Grossist

Retail

Finansiering

Installation

El

Drift og
service
7) Varmepumpe som supplement || Kunden køber en mindre og billigere varmepumpe, som installeres i parallel med
oliefyret, der stadig er den primære energikilde, til at supplere oliefyret i sommermånederne

Kort beskrivelse

Udfordringer

•

•

Ikke alle steder der er fysisk plads
til både varmepumpe og oliefyr

•

På nuværende tidspunkt kan
varmepumpen ikke modtage
tilskud til el, da det stadig vil være
oliefyret der er den primære
energikilde

•

Kunden har kun behov for en
mindre varmepumpe til denne
model og kan derfor købe den
kontant af en VVS-installatør
Varmepumpen installeres i parallel
med oliefyret, således at
varmepumpen kan supplere
oliefyret f.eks. i
sommermånederne og dermed
spare på olien

Værdikæde og partnere

Value proposition
Varmepumpe
•

•

Umiddelbart ingen partnere
udover VVS-installatøren

Kunden kan benytte sig af
rådgivning fra VVS-installatøren
vedr. specifikation af
varmepumpen, installation og drift

VVS

Kunde

Kan anvendes direkte i ældre
huse uden krav om anden
renovering

•

•

•

Mulighed for økonomisk
besparelse mht. varmeudgifter ift.
eksisterende

Billigere varmepumpe kan
anvendes, da den kun skal
supplere oliefyret

Komponenter
+ subsystemer

58 Kilder: CSC analyse

OEM

Grossist

Retail

Finansiering

Installation

El

Drift og
service
Forretningsmodel-evalueringer

59
Oversigt over de generelle og forretningsmodel-specifikke forudsætninger som indgår i de økonomiske
beregningsanalyser anvendt i forbindelse med evalueringen af samtlige forretningsmodeller
Generelle || Beregningsforudsætninger for alle modellerne
Beregningsinput

Kilde

Forretningsmodel-specifikke || Forudsætninger
Forretningsmodel

Forretningsmodel-specifik forudsætning

1) Egen finansiering

Pris for installeret VP (kr.):
Drift og vedligehold (kr./år):

96.250
1.000

-

Pris for installeret VP (kr.):
Annuitetslån, betalingsperiode (år)
Ydelse (kr./år):
Drift og vedligehold (kr./år):

96.250
10
13.805
1.000

3) ESCO

18.100
5.500

-

2) Finansieringspartner

Generelt
Årligt elforbrug
• El til varme (kWh/år):
• El til husstands elartikler (kWh/år):

-

Pris for installeret VP (kr.):
ESCO premium (kr.):
Totalpris inkl. premium (kr.):
Betalingsperiode (år):
ESCO-ydelse (kr./år):
Drift og vedligehold (kr./år):

96.250
35.000
127.630
8
22.798
500

4) Green Deal

-

Pris for installeret VP (kr.):
Ingen premium pga. politisk interesse
i grøn omstilling
Betaling upfront på 5% af lån (kr.):
Betalingsperiode:
Green Deal ydelse (kr./år):
Drift og vedligehold (kr./år):

96.250

Pris for installeret VP (kr.):
Betalingsperiode (år):
Drift og vedligehold (kr./år):
Tilbagebetaling (kr./år):
Driftomkostning inkl. tab på
andelshavere, medarbejdere, IT (kr./år):

87.500
10
1.000
9.520

Gns. hus
Gns. hus

Priser
• Oliepris (kr./liter):
• Gaspris (kr./m3):
• Elpris (øre/kWh):

11,45
8,31
200

Gns. 2012
DONG, forsyningspligt, Roskilde
DONG, forsyningspligt, Roskilde

Oliefyr
• Pris for installeret oliefyr (kr.):
• Drift og vedligehold (kr./år):

50.000
2.000

Gns. baseret på research
Gns. baseret på research

Naturgasfyr
• Pris for installeret naturgasfyr (kr.):
• Drift og vedligehold (kr./år):
• Elforbrug (kWh/år):

35.000
500
120

Gns. baseret på research
Gns. baseret på research
Gns. baseret på research

Varm epumpe
• Pris for installeret varmepumpe
• Fjernelse af oliefyr og klargøring til VP (kr.):
• COP:
• Kapacitet (kW):
• Levetid (år):

5.000
3
10
20

Forretningsmodel-specifik
Gns. baseret på research
Gns. baseret på research
Gns. baseret på research
Gns. baseret på research

Tilskud
• Rabat på VP-el (øre/kWh):
• Energibesparelses tilskud (kr.):
• Håndværker tilskud på 0,3 kr./kWh (kr.):

5) Fjernvarme model

51,75
5.000
3.620

Klima service
Klima service
Klima service

-

4.632
9 år
22.789
500

2.500

OPEX
• El til varmepumpe
• Drift og vedligehold

Beregning
Forretningsmodel-specifik

6) Lav pris

-

Pris for installeret VP (kr.):
Drift og vedligehold (kr./år):

70.000
1.000

CAPEX
• Pris for installereret VP inkl. tilskud

Beregning

7) VP som supplement

-

Pris for installeret VP (kr.):
Drift og vedligehold (kr./år):
VP dækker kun 40 % af 18.100 kWh

68.75
1.000

Finansiering
• Rente (%):

60 Kilde: CSC analyse

8

Gns. baseret på research
Evalueringsmetode || Forretningsmodellerne evalueres ud fra accelerationspotentiale, segment fit og
begrænsende faktor

Parameter

Evaluering

Vægtning

Eksempel

Accelerationspotentiale
- Tilbagebetalingstid (5-6 år)

•

•
- ”One stop shop”

•
•

Jo kortere tilbagebetalingstid, desto mere
udfyldt harvey-ball
Kvantitativ vurdering baseret på økonomiske
beregninger

Dobbelt

En forretningsmodel som ”Lavpris” scorer højt
pga. af kort tilbagebetalingstid.

Jo flere af værdikædens led der dækkes fra
retail og frem, desto mere udfyldt harvey-ball
Kvantitativ vurdering baseret på værdikæde-led
dækket af forretningsmodel

Enkelt

ESCO-modellen vil eksempelvis få en god score
mht. ”one stop shop”, da ESCOselskabet/energiselskabet tilbyder én samlet
varmepumpe-løsning, således kunden blot skal
handle ét sted.

- Supplement

•

Jo mindre et projekt det er for kunden at
skifte til varmepumpe, desto bedre
supplement score

Enkelt

Varmepumpen kan installeres uden radikale
ændringer eller udskiftninger af varmesystem,
radiator mm. er nødvendig.

- Øget kendskab

•

Kvalitativ vurdering af forretningsmodellens
potentiale til at skabe øget kendskab

Enkelt

Forretningsmodel som evt. kan øge kendskab via
kortere tilbagebetalingstid og dermed push til
f.eks. byggemarkedskæder kan være med til at
øge kendskab og viden om varmepumper hos
den brede befolkning.

•

Jo flere af segmentets behov der bliver tilgodeset
med den pågældende forretningsmodel, desto
mere udfyldt er harvey-ball indikatoren
Kvalitativ vurdering

Halv for
hver af de 3
segmenter

Et eksempel på et godt segment fit kan være, at
kunden skal stå for meget lidt selv f.eks. i ESCOmodellen, hvorfor den har et godt segment fit med 60+
år, som har en vis uvilje mod det arbejdsmæssige
besvær, som en energirenovering medfører.

Jo mindre betydning den begrænsende faktor
har, desto mere udfyldt er harvey-ball indikatoren
Kvalitativ evaluering

Enkelt

En begrænsende faktor kan eksempelvis være, at
kunden er bundet til en leasingaftale.

Segment fit

•

Begrænsende faktor

•
•

61 Kilde: CSC analyse
1) Egen finansiering || Dette er den primære nuværende varmepumpe forretningsmodel og den har et lavt
accelerationspotentiale, da den initiale investering er relativt stor og forbundet med en mellemlang tilbagebetalingstid ift. olie

Økonomi ift. oliefyr (kunden)

Risiko og pant (leverandør)

Energiselskabets rolle

Årlige omkostninger (tusinde):

• Ingen risiko da kunden selv
finansierer varmepumpen 100
%

• Energiselskabet får
mulighed for at tjene
mere på både el- og netdelen, men skal ikke
umiddelbart foretage sig
noget aktivt

Olie
VP

23
9
-60%

• Pant-diskussionen er derfor
heller ikke relevant

62 Kilder: CSC analyse

7 år

Lang

Tilbagebetalingstid (5-6 år)
”One stop shop”

Tilbagebetalingstid:
Kort

Accelerationspotentiale

Ingen

Høj

• Evt.
oplysningskampagne om
varmepumper for at
oplyse potentielle kunder
i 60+ og 30-59
segmenterne

Supplement

Øget kendskab
2) Finansieringspartner || Ved hjælp af en finansieringspartner undgås den høje initiale investering, men
tilbagebetalingstiden er stadig for lang til at kunne accelerere salget

Økonomi ift. oliefyr (kunden)

Risiko og pant (leverandør)

Energiselskabets rolle

Årlige omkostninger (tusinde):

• Mellem-lav risiko for banken

• Energiselskabet får
mulighed for at tjene
mere på både el- og netdelen, men skal ikke
umiddelbart foretage sig
noget aktivt

Olie

23

VP

23
+1%

• Banken kan indregne 1-3 %
tab i business casen for at
tage højde for konkurser

Tilbagebetalingstid:
Kort

63 Kilder: CSC analyse

10 år Lang

Ingen

Høj

• Evt.
oplysningskampagne om
varmepumper for at
oplyse potentielle kunder
i 60+ og 30-59
segmenterne

Accelerationspotentiale

Tilbagebetalingstid (5-6 år)
”One stop shop”
Supplement

Øget kendskab
3) ESCO || Varmepumpen betales via energibesparelserne, hvorfor tilbagebetalingstiden er ”0 år”, hvilket er interessant for
alle segmenter, men ESCO-modellen indbefatter, at kunden binder sig i en 10+ årig periode, hvilket er en svaghed

Økonomi ift. oliefyr (kunden)

Risiko og pant (leverandør)

Energiselskabets rolle

Årlige omkostninger (tusinde):

• Mellem risiko for banken

• Energiselskabet kan
drive ESCO-modellen i
samspil med partnere,
som kan levere de
nødvendige VVS-,
elektriker-, entreprenørog kølekompetencer

Olie

23

VP

23
0%

• Banken kan indregne 1-3 %
tab i business casen for at
tage højde for personlige
konkurser

• Herudover kan ESCOselskabet også have en
finansielsamarbejdspartn
er

Tilbagebetalingstid:
Kort

”0 år”

64 Kilder: CSC analyse

Lang

Ingen

Høj

Accelerationspotentiale

Tilbagebetalingstid (5-6 år)
”One stop shop”
Supplement

Øget kendskab
4) Green Deal || Lige som ESCO betales varmepumpen via energibesparelserne, hvorfor tilbagebetalingstiden er ”0 år”,
Green Deal-modellen indbefatter, at kunden binder sig i ca. 10 årig periode, hvilket er en markant svaghed

Økonomi ift. oliefyr (kunden)

Risiko og pant (leverandør)

Energiselskabets rolle

Årlige omkostninger (tusinde):

• Mellem risiko for
finansieringspartneren

• Green Deal drives af et
statsfaciliteret selskab

• Finansieringspartneren kan
indregne 1-3 % tab i business
casen for at tage højde for
konkurser

• Energiselskabet får
mulighed for at tjene
mere på både el- og netdelen

Olie

23

VP

23
0%

Accelerationspotentiale

Tilbagebetalingstid (5-6 år)
”One stop shop”
Supplement

Tilbagebetalingstid:
Kort

”0 år”

65 Kilder: CSC analyse

Øget kendskab
Lang

Ingen

Høj
5) Fjernvarme model || Med fjernvarmemodellen undgås den høje initiale investering, men opbygningen som andelsselskab
er en svaghed, da medlemmer risikerer at skulle hæfte for hinanden

Økonomi ift. oliefyr (kunden)

Risiko og pant (leverandør)

Energiselskabets rolle

Årlige omkostninger (tusinde):

• Finansieringsselskabet kan
indregne 1-3 % tab i business
casen for at tage højde for
konkurser

• Energiselskabet får
mulighed for at tjene
mere på både el- og netdelen

• Da fjernvarmemodellen er
bygget op som et andelsfirma
risikerer medlemmerne at
skulle dække udgifterne for
dårlige betalere, men der er
lav risiko for leverandøren

• Evt.
oplysningskampagne om
varmepumper for at
oplyse potentielle kunder
i 60+ og 30-59
segmenterne

Olie
VP

23
21
-7%

Tilbagebetalingstid:
Kort

66 Kilder: CSC analyse

12 år Lang

Ingen

Høj

Accelerationspotentiale

Tilbagebetalingstid (5-6 år)
”One stop shop”
Supplement

Øget kendskab
6) Lavpris || Denne forretningsmodel er den mest attraktive mht. accelerationspotentiale, da tilbagebetalingstiden er nede på
5 år, hvilket er den primære accelerator jf. solcelle-casen

Økonomi ift. oliefyr (kunden)

Risiko og pant (leverandør)

Energiselskabets rolle

Årlige omkostninger (tusinde):

• Ingen risiko da kunden selv
finansierer varmepumpen 100
%

• Udvikle koncept til lavpris
varmepumpe i
samarbejde med OEMpartner

Olie

23

VP

9
-60%

• Pant-diskussionen er derfor
heller ikke relevant

Accelerationspotentiale

Tilbagebetalingstid (5-6 år)
”One stop shop”
Supplement

Tilbagebetalingstid:
Kort

5 år

67 Kilder: CSC analyse

Øget kendskab
Lang

Ingen

Høj
7a) Varmepumpe som supplement – uden tilskud || I teorien er forretningsmodellen interessant, da kunden undgår at
fjerne oliefyr og kan nøjes med en mindre varmepumpe, men økonomiske beregninger viser, at tilbagebetalingstiden bliver
meget lang

Økonomi ift. oliefyr (kunden)

Risiko og pant (leverandør)

Energiselskabets rolle

Årlige omkostninger (tusinde):

• Ingen risiko da kunden selv
finansierer varmepumpen 100
%

• Energiselskabet får
mulighed for at tjene
mere på både el- og netdelen

Olie
VP

23
6
-74%

• Pant-diskussionen er derfor
heller ikke relevant

Tilbagebetalingstid:
Kort

68 Kilder: CSC analyse

19 år Lang

Ingen

Høj

• Evt.
oplysningskampagne om
varmepumper for at
oplyse potentielle kunder
i 60+ og 30-59
segmenterne

Accelerationspotentiale

Tilbagebetalingstid (5-6 år)
”One stop shop”
Supplement

Øget kendskab
7b) Varmepumpe som supplement – med tilskud || Selv hvis varmepumpen kunne opnå samme rabat på el, som hvis
den var husstandens primære energikilde, bliver tilbagebetalingstiden meget land, hvilket resulterer i et lavt
accelerationspotentiale

Økonomi ift. oliefyr (kunden)

Risiko og pant (leverandør)

Energiselskabets rolle

Årlige omkostninger (tusinde):

• Ingen risiko da kunden selv
finansierer varmepumpen 100
%

• Energiselskabet får
mulighed for at tjene
mere på både el- og netdelen

Olie
VP

23
6
-74%

• Pant-diskussionen er derfor
heller ikke relevant

Tilbagebetalingstid:
Kort

69 Kilder: CSC analyse

12 år Lang

Ingen

Høj

• Lobbyarbejde for at få
ændret reglerne mht.
rabat på primær
energikilde således at en
supplementvarmepumpe også vil
kunne få rabat på el

Accelerationspotentiale

Tilbagebetalingstid (5-6 år)
”One stop shop”
Supplement

Øget kendskab
Kilder

70
Kilder

Virksomhed/organisation

Forfatter

Titel

Årstal

Dansk Energi

Epinion

Undersøgelse af potentielle købere af varmepumper

November, 2010

Dansk Energi

Richard Schalburg

Forretningsmodeller – leasing og finansiering af varmepumper

March, 2013

Dansk Energi

Lars Aagaard og Richard Schalburg

Varmepumpefolder: Varmepumper – Frigør Danmark fra fossile brændsler

Februar, 2011

Dansk Energi

Richard Schalburg

Varmepumper - Potentialer

April, 2011

Deutsche Bank Group

Mark Fulton og Reid Capalino

The German Feed-In Tariff: Recent Policy Changes

September, 2012

Energinet.dk

Anders Bavnhøj Hansen

Udfordringer og muligheder med brug af varmepumper og el-patroner

April, 2008

Energistyrelsen

Green Lab Innovation

Energirenovering i enfamiliehuse: Brugerundersøgelse i 60+-segmentet

Marts, 2013

Energistyrelsen

Publikum, Kommunikation og InVirke

Varmepumper i helårshuse: Barrierer og erfaringer blandt danske husejere

Juli, 2012

Energistyrelsen

Rambøll

Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr

November, 2011

Energistyrelsen

COWI

Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning i helårshuse i Danmark til erstatning for oliefyr

November, 2011

IT- og Telestyrelsen

Søren Peter Nielsen

Digitaliseringsstyrelsen om Smart Grid og Open Source

November, 2011

Nabto

Nabto

Nabto – Non-technical presentation

November, 2011

REHVA Journal

Thomas Novak

European Heat Pump Association predicts market recovery in 2012

Oktober, 2012

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen

Markedsudvikling, udvikling i Danmark, forbrugerne/kunderne og hvad skal være fokus den næste fremtid

November, 2011

Virksomhed

Interviewperson

Stilling

Interview-dato

EnergiMidt

Tony Stokholm

Innovation & Business Development

3. juni, 2013

Bosch

Jens Bredning

Salgsdirektør

6. juni, 2013

Bosch

Niels Pedersen

Produckchef

6. juni, 2013

71
Disclaimer

72
BILAG

Disclaimer

Oplysningerne i dette dokument stammer fra nøje udvalgte kilder, som
Catalyst Strategy Consulting vurderer er troværdige og pålidelige. Catalyst
Strategy Consulting fraskriver sig dog ethvert ansvar med hensyn til
nøjagtigheden, fuldstændigheden eller tilstrækkeligheden af disse
oplysninger. Vi har intet ansvar for fejl eller mangler i oplysningerne.
Eventuelle udtalelser i dokumentet afspejler forfatternes vurdering på
nuværende tidspunkt baseret på de tilgængelige oplysninger og research.
Læseren bærer det fulde ansvar for anvendelsen af materialet for at opnå de
tilsigtede resultater, og Catalyst Strategy Consulting påtager sig intet ansvar
for eventuelle erstatningskrav.

73
Strategic innovation
& innovative strategy

Catalyst Strategy Consulting I Nordre Fasanvej 113, 2. I 2000 Frederiksberg I Denmark
Phone: +45 3543 3227 I Mail: info@catalyst.dk I Web: www.catalyst-sc.com

Disclaimer: The information in this document has been obtained from sources believed to be reliable. We disclaim all
warranties as to the accuracy, completeness or adequacy of such information. We shall have no liability for errors or
inadequacies in the information contained herein or for interpretations thereof.
This document is protected by copyright. Republication, reproduction or commercial use of the glossary and artwork, in whole
or in part, is prohibited without the written permission of Catalyst Strategy Consulting ©

More Related Content

Viewers also liked

06 09 091 0 Navigatinghorizons Catalystmaritimetrendstudy2010 101005124228 Ph...
06 09 091 0 Navigatinghorizons Catalystmaritimetrendstudy2010 101005124228 Ph...06 09 091 0 Navigatinghorizons Catalystmaritimetrendstudy2010 101005124228 Ph...
06 09 091 0 Navigatinghorizons Catalystmaritimetrendstudy2010 101005124228 Ph...SimonBuchwaldt
 
Manuale posa cortexa
Manuale posa cortexaManuale posa cortexa
Manuale posa cortexaCortexa
 
Keanekargaman hayati
Keanekargaman hayatiKeanekargaman hayati
Keanekargaman hayatiLili Noville
 
Doa menghormati 5480 pukulan pada tubuh yesus ...
Doa menghormati 5480 pukulan pada tubuh yesus ...Doa menghormati 5480 pukulan pada tubuh yesus ...
Doa menghormati 5480 pukulan pada tubuh yesus ...Lili Noville
 
Организационная метафора, интегральный трек
Организационная метафора, интегральный трекОрганизационная метафора, интегральный трек
Организационная метафора, интегральный трекАнатолий Баляев
 
Эволюция национальной идентичности
Эволюция национальной идентичностиЭволюция национальной идентичности
Эволюция национальной идентичностиАнатолий Баляев
 
004rev18 -information_for_applicants_-_2014[1]
004rev18  -information_for_applicants_-_2014[1]004rev18  -information_for_applicants_-_2014[1]
004rev18 -information_for_applicants_-_2014[1]Wayne Ace
 

Viewers also liked (9)

06 09 091 0 Navigatinghorizons Catalystmaritimetrendstudy2010 101005124228 Ph...
06 09 091 0 Navigatinghorizons Catalystmaritimetrendstudy2010 101005124228 Ph...06 09 091 0 Navigatinghorizons Catalystmaritimetrendstudy2010 101005124228 Ph...
06 09 091 0 Navigatinghorizons Catalystmaritimetrendstudy2010 101005124228 Ph...
 
Manuale posa cortexa
Manuale posa cortexaManuale posa cortexa
Manuale posa cortexa
 
Keanekargaman hayati
Keanekargaman hayatiKeanekargaman hayati
Keanekargaman hayati
 
Doa menghormati 5480 pukulan pada tubuh yesus ...
Doa menghormati 5480 pukulan pada tubuh yesus ...Doa menghormati 5480 pukulan pada tubuh yesus ...
Doa menghormati 5480 pukulan pada tubuh yesus ...
 
Организационная метафора, интегральный трек
Организационная метафора, интегральный трекОрганизационная метафора, интегральный трек
Организационная метафора, интегральный трек
 
Пост-капитализм
Пост-капитализмПост-капитализм
Пост-капитализм
 
Эволюция национальной идентичности
Эволюция национальной идентичностиЭволюция национальной идентичности
Эволюция национальной идентичности
 
Seven eleven
Seven elevenSeven eleven
Seven eleven
 
004rev18 -information_for_applicants_-_2014[1]
004rev18  -information_for_applicants_-_2014[1]004rev18  -information_for_applicants_-_2014[1]
004rev18 -information_for_applicants_-_2014[1]
 

Similar to Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe udrulning

Præsentation insero energy
Præsentation insero energyPræsentation insero energy
Præsentation insero energyAmalieFrom
 
Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport
Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapportAfgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport
Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapportacld2006
 
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...Plastindustrien
 
Afgangsprojekt bygningsingeniør
Afgangsprojekt   bygningsingeniørAfgangsprojekt   bygningsingeniør
Afgangsprojekt bygningsingeniøracld2006
 
Præsentation til infomøde
Præsentation til infomødePræsentation til infomøde
Præsentation til infomødeRonnie Hedegaard
 
Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...
Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...
Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...Plastindustrien
 
Haandbog energioptimering
Haandbog energioptimeringHaandbog energioptimering
Haandbog energioptimeringAksel_k
 
Renovering av gamla hus i Danmark beträffande energibesparing
Renovering av gamla hus i Danmark beträffande energibesparingRenovering av gamla hus i Danmark beträffande energibesparing
Renovering av gamla hus i Danmark beträffande energibesparingFox Belysning AB
 

Similar to Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe udrulning (17)

Fremtidens vedvarende energisystem i 2045/2050
Fremtidens vedvarende energisystem i 2045/2050Fremtidens vedvarende energisystem i 2045/2050
Fremtidens vedvarende energisystem i 2045/2050
 
Præsentation insero energy
Præsentation insero energyPræsentation insero energy
Præsentation insero energy
 
Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport
Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapportAfgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport
Afgangsprojekt bygningsingeniør - Teknisk rapport
 
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...
Berry Superfos Always Advancing to Protect What's Important - Joel Kjellander...
 
Rapport_28maj_final
Rapport_28maj_finalRapport_28maj_final
Rapport_28maj_final
 
Afgangsprojekt bygningsingeniør
Afgangsprojekt   bygningsingeniørAfgangsprojekt   bygningsingeniør
Afgangsprojekt bygningsingeniør
 
Præsentation til infomøde
Præsentation til infomødePræsentation til infomøde
Præsentation til infomøde
 
Informationsmøde
InformationsmødeInformationsmøde
Informationsmøde
 
The road to large-scale production from Power-to-X and liquid electricity in ...
The road to large-scale production from Power-to-X and liquid electricity in ...The road to large-scale production from Power-to-X and liquid electricity in ...
The road to large-scale production from Power-to-X and liquid electricity in ...
 
Fremtidens vedvarende energisystem i 2045/2050
Fremtidens vedvarende energisystem i 2045/2050Fremtidens vedvarende energisystem i 2045/2050
Fremtidens vedvarende energisystem i 2045/2050
 
Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...
Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...
Plastdagen 2013 - Viggo Aavang Jensen (EnergiDanmark) - Frit energimarked, hv...
 
Final rapport_GE version
Final rapport_GE versionFinal rapport_GE version
Final rapport_GE version
 
Green recovery after the Corona crisis and the role of energy efficiency
Green recovery after the Corona crisis and the role of energy efficiencyGreen recovery after the Corona crisis and the role of energy efficiency
Green recovery after the Corona crisis and the role of energy efficiency
 
Haandbog energioptimering
Haandbog energioptimeringHaandbog energioptimering
Haandbog energioptimering
 
Økologisk biogas
Økologisk biogasØkologisk biogas
Økologisk biogas
 
Renovering av gamla hus i Danmark beträffande energibesparing
Renovering av gamla hus i Danmark beträffande energibesparingRenovering av gamla hus i Danmark beträffande energibesparing
Renovering av gamla hus i Danmark beträffande energibesparing
 
Energi rapport
Energi rapportEnergi rapport
Energi rapport
 

Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe udrulning

  • 1. Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning Dansk Energi Juni 2013 Catalyst Strategy Consulting Nordre Fasanvej 113, 2. 2000 Frederiksberg Denmark Telefon: +45 3543 3277 Web: www.catalyst-sc.com
  • 2. Introduktion til studie Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning Studiet er udarbejdet af konsulenthuset Catalyst Strategy Consulting i perioden maj til juni 2013 for Dansk Energi. Formålet med studiet er primært at evaluere Dansk Energis varmepumpe-forretningsmodeller og alternative forretningsmodeller for at identificere den/dem med størst potentiale til at accelere udrulningen af varmepumper i Danmark. Studiet er opbygget i fire dele: 1) Analyse af segmenter og solcelle-case:  Analyse af segmentpotentiale, segment drivers og solcelle-casen i Danmark for at forstå, hvad der skal til for at accelerere varmepumpe-udrulningen. 2) Analyse af alternative forretningsmodeller:  Analyse af forretningsmodeller og beskrivelser af disse i forhold til bl.a. value proposition, værdikæde, partnere og udfordringer. 3) Vurdering af forretningsmodellernes potentiale:  Evaluering af forretningsmodellerne i forhold til udvalgte parametre som f.eks. økonomi, accelerationspotentiale, segment fit og risici. 4) Perspektivering og implementeringsplan:  Perspektivering af bl.a. pant-problematikken og potentielle udrulningsscenarier som følge af implementering af nye forretningsmodeller samt implementeringsplan. 2
  • 3. Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning Hovedkonklusioner 03 1. Analyse af segmenter og solcelle-case 05 2. Analyse af alternative forretningsmodeller 21 3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale 23 4. Perspektivering og implementeringsplan 27 Bilag 43 3
  • 4. Hovedkonklusioner Hovedkonklusioner Marked • Det nuværende varmepumpemarked er primært bestående af nybyggeri og gamle oliefyr som står til udskiftning Økonomi • Rabat på el til varmepumper får ikke markedet til at accelerere nævneværdigt • Det afgørende er, at tilbagebetalingstiden kommer ned på 5-6 år, hvis der skal ske et gearskifte og en signifikant acceleration • Lavpris varmepumpe-løsninger drevet af energiselskaber kan være en interessant mulighed i forhold til at drive prisen ned • Varmepumper som supplement i parallel med eksisterende oliefyr har et stort potentiale i forhold til huse med ældre varmesystemer, da disse typisk vil kræve, at kunden samtidig skal renovere radiatorer, isolering mm., men på nuværende tidspunkt er prisen på en hybrid/supplement-varmepumpe for høj, og der er nogle lovgivningsmæssige udfordringer mht. tilskud Kendskab • Potentielle kunder er usikre på, hvor stort et projekt det er at skifte til varmepumpe • Manglende kendskab betyder også, at mange folk tænker luft-luft- eller jord-varmepumper, men færre kender luft-vandvarmepumper og forstår dem • Push-salg kan anvendes til at øge kendskabet til varmepumper og reelt renovationsbehov i forbindelse med skift til varmepumpe Sikkerhed • På grund af høj kompleksitet og teknologisk usikkerhed bør der stilles en for kunden forståelig og konkret garanti for det der leveres • ESCO og performance garanti er interessante forretningsmodeller til at imødekomme disse usikkerhedsmomenter hos potentielle kunder Bekvemmelighed • ”One stop shop” og supplement er vigtigt erfaret fra solcelle-casen, men kan ikke skabe en høj acceleration alene • Varmepumper kunne evt. pakketeres bedre og komme ind i byggemarkedkæder, hvilket også ville være med til at øge synlighed 4 Kilde: CSC analyse. Note: I dette studie fokuseres der ikke på luft-luft varmepumper, men primært luft-vand
  • 5. Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning Hovedkonklusioner 03 1. Analyse af segmenter og solcelle-case 05 1.1 Nuværende varmepumpemarked 1.2 Segmentpotentiale og drivers 1.3 Solcelle-casen 1.4 Prissammenligning 2. Analyse af alternative forretningsmodeller 21 3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale 23 4. Perspektivering og implementeringsplan 27 Bilag 43 5
  • 7. Varmepumpemarkedet er reelt ikke kommet igang, da det nuværende årlige varmepumpesalg i Danmark ligger på ca. 4.0005.000, og det samlede antal installationer svarer til en markedsandel på ca. 4-5 % i 2012 ift. det estimerede potentiale ESTIMAT Varmepumpemarkedet er reelt ikke kommet igang Hvorfor er der behov for at accelerere udrulningen? Nuværende markedsudvikling (tusinde installationer) Installationer (tusinde) • Udbredelse af varmepumper er centralt i forhold til Danmarks grønne omstilling af energisektoren 28 • Varmepumper er også centrale ift. at skabe øget fleksibilitet i energisystemet og i etablering af Smart Grid Potentiale udnyttelse 24 • Det samlede potentiale er af Dansk Energi vurderet til ca. 600.000 varmepumper som alternativ til fossile opvarmningsformer • Salget af varmepumper går langsomt og der sælges ca. 4.000-5.000 om året (væske/vand og luft/vand) • Markedet er reelt ikke kommet igang, da kun 4-5 % af potentialet er blevet udnyttet i 2012 • Derfor er der behov for at accelerere udrulningen af varmepumper bl.a. ved hjælp af nye forretningsmodeller, da den store initiale investering i varmepumpen, er en af de primære barrierer 7 Kilde: CSC analyse, Dansk Energi. Note: Luft-luft varmepumper ikke medtaget i graf. 27 5% 26 5 22 22 20 5 18 18 3% 16 5 14 12 12 0 12 6 2 0 2 2007 1% 8 2 2008 Potentiale udnyttelse 2% 18 8 8 6 2 22 5 10 4 4% 0% 2009 2010 2011 Nye installationer 2012 Installationer
  • 9. Baseret på studier og brugerundersøgelser er de tre vigtigste behov ifb. med varmepumper på tværs af segmenter: 1) Økonomi og tilbagebetalingstid, 2) Viden og kendskab og 3) Bekvemmelighed og omfang af energirenoveringsprojekt, hvilket overlapper med erfaringerne fra solcelle-casen Behov Segmenter Kort tilbagebetalingstid Mærkbare besparelser på elregningen Investeringskapabilitet Undgå arbejdsmæssige besvær ifb. med udskiftning Bedre boligkvalitet ift. komfort og æstetik 18 – 29 år 30 – 59 år 60+ år Høj prioritet Lav prioritet Vigtigste behov på tværs af segmenter Økonomi og tilbagebetalingstid 1. Kort tilbagebetalingstid 2. Mærkbare besparelser på elregningen Viden og kendskab 3. Overvinde vidensbarrierer Bekvemmelighed og omfang af energirenoveringsprojekt 4. Undgå arbejdsmæssige besvær ifb. med udskiftning 9 Kilde: Dansk Energi (Epinion) - Undersøgelse af potentielle købere af varmepumper, Energistyrelsen (Green Lab Innovation) - Energirenovering i enfamiliehuse: Brugerundersøgelse i 60+segmentet, CSC analyse. Note: Evaluering af de forskellige segmenters prioriteringer af behov er foretaget kvalitativt på basis af studier, rapporter og brugerundersøgelser. Overvinde vidensbarrierer
  • 10. 30-59 år og 60+ år er begge interessante segmenter, da de typisk bor lang tid i samme hus, hvilket er et godt fit ift. den lidt længere tilbagebetalingstid på varmepumper end solceller, og typisk har de flere økonomiske midler til at kunne investere i en f.eks. en varmepumpe end segmentet 18-29 år Cases Beskrivelse • • Aldersfordeling for husejere* (%) Har gennemsnitlig set ikke så mange frie midler til disposition til energirenoveringsprojekter som f.eks. 30-59 år og 60+ år Har typisk netop stiftet familie og bruger derfor mange ressourcer på børn, bil o. lign. og har endnu ikke de samme langsigtede projekter som f.eks. 30-59 år 100% 18 – 29 år 31% • • 30 – 59 år • • • • • • 60+ år • • Personer i alderen 30-59 år er mere investeringsvillige sammenlignet med personer, som enten er yngre eller ældre Vil typisk først investere, hvis tidligere varmekilde går i stykker eller er meget gammel Bliver typisk boende i samme hus i en væsentlig årrække Er etableret på arbejdsmarkedet, og har etableret familie, hvorfor segmentet ofte har fokus på husrelaterede projekter, og i højere grad end unge, er interesseret i langsigtede investeringer som eksempelvis etableringen af en varmepumpe Stort segment bestående af 390.000 husejere Ejer omkring 35 % af de danske enfamiliehuse, og råder over hovedparten af landets private finansielle formuer og friværdier Bliver typisk boende i samme hus i 10-15+ år I mange af de huse 60+ bor i er der gennemført energirenoveringer typisk foretaget af nuværende ejer (f.eks. energiruder, lagt mere isolering på loftet og hulmursisolering) I 60+-segmentet er der en vis uvilje mod det arbejdsmæssige besvær, som en energirenovering medfører Har relativt små husstandsindkomster og deraf følgende modvilje mod at stifte gæld, da mange ikke har råd til at belaste den daglige økonomi med renter og afdrag 58% 11% 18-29 år 30-59 år 10 Kilde: Danmarks Statistik, Energistyrelsen, Dansk Energi (Epinion), CSC analyse. *Husejere dækker parcel-/stuehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse 60+ Total
  • 11. Der er fem cases udenfor fjernvarmeområdet, hvor varmepumpen er aktuel: 1) Huse før 1960 med ældre varmesystemer hvor oliefyret står til udskiftning, 2) Huse før 1960 hvor oliefyret ikke umiddelbart står til udskiftning 3) Huse efter 1960 hvor oliefyret står til udskiftning, 4) Huse efter 1960 hvor oliefyret ikke umiddelbart står til udskiftning og 5) Nybyggeri Før 1960 Gammelt oliefyr Før 1960 Standard oliefyr Efter 1960 Gammelt oliefyr Beskrivelse Forudsætning Huse med ældre varmesystemer kræver investering i opgradering af varmesystem i tilfælde af skift til varmepumpe. Hvis oliefyret står til udskiftning forbedres business casen for investering idet dette ville kræve en alternativ investering. 3 % af oliefyr før 1960 estimeres til at være gamle oliefyr*. CSCs vurdering er, at 20 % kan skifte til varmepumpe uden større energirenovationer er påkrævet. Huse med ældre varmesystemer kræver investering i opgradering af varmesystem i tilfælde af skift til varmepumpe. Det vil typisk kræve investeringer til nye rørsystemer og eksempelvis radiatorer. CSCs vurdering er, at 20 % kan skifte til varmepumpe uden større energirenovationer er påkrævet. Antal husstande** per case I tilfælde af at oliefyret står til udskiftning, forbedres business casen for investering betragteligt idet dette ville kræve en alternativ investering. 3 % af oliefyr før 1960 estimeres til at være gamle oliefyr*. CSCs vurdering er, at 80 % kan skifte til varmepumpe uden større energirenovationer er påkrævet. 342 350 321 300 Antal husstande (tusinde) Cases 3 250 1 200 150 100 50 17 17 3 Varmepumpe Andre ovne 11 Kilde: Danmarks Statistik, CSC analyse. *Oliefyr levetid antaget til at være ca. 30 år. **Husstande dækker parcel-/stuehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse Nybyggeri CSCs vurdering er, at 100 % kan potentielt installere varmepumper i nybyggeri. Efter 1960 - Std. oliefyr Nybyggeri er også interessant i forhold til varmepumper, men udgør kun en lille andel af det samlede markedspotentiale. Efter 1960 - Gl. oliefyr CSCs vurdering er, at 80 % kan skifte til varmepumpe uden større energirenovationer er påkrævet. Nybyggeri Nybyggeri Huse med varmesystemer som ikke kræver investering i opgradering af varmesystem i tilfælde af skift til varmepumpe. Før 1960 - Std. oliefyr Efter 1960 Standard oliefyr Før 1960 - Gl. oliefyr 0 Naturgasfyr Oliefyr
  • 12. Hvis der udelukkende fokuseres på oliefyr, som er mest oplagt at udskifte med varmepumper først, estimeres segmentpotentialet til at være ca. 103.000 husstande, som er umiddelbart adresserbare, da de kan udskifte oliefyr uden, at øvrige større energirenovationer er påkrævet af radiatorer, isolering mm. Antagelser Adresserbart oliefyr marked (tusinde husstande) Husaldersfordeling (tusinde husstande*) 261 ESTIMAT Antagelser 103 33 11 3 9 Ef ter 1960 - Gl. olief y r Før 1960 - Std. olief y r Før 1960 - Gl. olief y r Ikke adresserbare Subtotal Ef ter 1960 - Std. olief y r Ef ter 1960 - Gl. olief y r 65 103 Total 2 167 Før 1960 - Std. olief y r Adresserbare: • Før 1960 – Gl. oliefyr: 20 % • Før 1960 – Std. oliefyr: 20 % • Efter 1960 – Gl. oliefyr: 80 % • Efter 1960 – Std. oliefyr: 80 % 158 4 Ef ter 1960 - Std. olief y r Husaldersfordeling Kun fokus på private ejerboliger med oliefyr. Før 1960 - Gl. olief y r Husalder 81 Personalder 7 60 Personaldersfordeling (%) 100% Aldersfordeling Aldersfordeling er interessant, da ældre typisk har mere kapital til rådighed til energirenoveringer. Adresserbare • 18-29 år: 100 % • 30-59 år: 100 % • 60+ år: 100 % 68 31% 35 4 40 20 32 21 11 58% Før 1960 11% 18-29 år 30-59 år 60+ Total 18-29 år 12 Kilder: Danmarks statistik, CSC analyse. Note: Aldersfordelingen i boliger er lavet som et gennemsnit over boliger fra før ogefter 1960, eftersom der ikke ses en signifikant forskel i aldersfordelingen i boliger fra før og efter 1960. *Husstande dækker parcel-/stuehuse samt række-, kæde- og dobbelthuse Efter 1960 30-59 år Total 60+
  • 14. Salget af solcelle-anlæg eksploderede i Danmark i 2012, hvilket skyldtes betydelige prisfald på solcelleanlæg som kombineret med støtteordningen gjorde, at der var god økonomi i at installere solceller, og derfor blev der skabt både et øget udbud og en øget efterspørgsel Solcelle-salget accelerede voldsomt – vel at mærke før der opstod rygter om en ændring af den gamle støtteordning • I begyndelsen af januar 2012 var der registreret omkring 3.800 solcelleanlæg i Danmark, mens tallet ved seneste opgørelse foretaget af Energinet.dk den 6. januar 2013 lå på 61.687 anlæg. Særlig stor var stigningen i de sidste måneder af 2012, hvor forhandlere af anlæg oplevede et massivt pres fra interesserede boligejere. 4 3 2 0 • Det skyldtes formentlig regeringens lovforslag om en ændret støtteordning til solcelleanlæg, der kom frem i november 2012 og fik folk til at strømme til forhandlerne for at nå at få installeret solcelle-anlæg på den gamle støtteordning. 1 • Men betragtes den nederste graf ses det, at salget allerede accelerede i april/maj 2012. Det vil sige, at salget accelerede voldsomt før rygterne om en ny støtteordning opstod i slutningen af september – netop som et resultat af det eksploderende salg. • Accelerationen skyldtes primært prisfaldet på solcelle-anlæg, den gamle støtteordning og et øget udbud bl.a. via Bauhaus og Bilka. Bauhaus allierede sig f.eks. med virksomheden Unisolar, som stod for installation og teknisk support af anlæggene, og dermed skabte de en såkaldt ”one stop shop” som gjorde det nemt for forbrugerne. 0 Bauhaus introducerede solcelle-anlæg i deres sortiment (30. maj 2012) 2 Første rygter om ny solcelle-støtteordning (slut september 2012) Ny aftale vedr. støtteordning forhandlet på plads (15. november 2012) 4 14 Kilder: Klima- og Energiministeriet, Dansk Energi, CSC analyse 1 3 1 0 Reduktion af støtteordninger i Tyskland og Spanien (1. januar 2012) Ny solcelle-aftale trådte i kraft (31. december 2012)
  • 15. De primære årsager til den nedadgående prisudvikling på solcelle-anlæg, udover teknologiudvikling, var: 1) Støtteordninger blev reduceret i bl.a. Tyskland og Spanien 2) Finanskrise og 3) ”Statsstøtte” til produktion af solceller i Kina • • Indenfor de seneste år er støtteordningerne reduceret, hvilket har givet en opbremsning i opsatte solcelleanlæg. Idet produktionen har været trimmet ind til en stor efterspørgsel, som så forsvinder, så sker der en overproduktion af solceller og priserne falder • Støtteordninger blev reduceret i bl.a. Tyskland og Spanien Tyskland, Spanien og andre lande har i flere år givet støtte til installation af solceller, hvilket har resulteret i et boom i installationen af solcelleanlæg Den globale afmatning i økonomien har også haft en naturlig påvirkning på lysten til at støtte de nye grønne energikilder som f.eks. solceller En række elementer drev prisen ned på solceller Finanskrise 0 • ”Statsstøtte” til produktion af solceller i Kina • Verdens helt store produktionsland indenfor solceller er Kina, og her har man været rigtig dygtig til at kopiere tyskerne i produktion af solceller Lønningerne er væsentligt lavere, men herudover vurderer EU også, at den kinesiske regering har givet støtte til produktionen af solceller, hvilket giver yderligere pres på prisen 0 Reduktion af støtteordninger i Tyskland og Spanien i starten af 2012 15 Kilder: Solcellepriser.dk, Deutsche Bank, CSC analyse. Priserne er udsalgspriser hos danske leverandører og de faktiske salgs priser er ikke registreret.
  • 16. De fire vigtigste erfaringer fra solcelle-casen mht. udrulning af forbruger-cleantech er: 1) Tilbagebetalingsperiode på 5-6 år 2) “One stop shop” 3) Solceller kunne installeres som supplement og 4) Øget kendskab Erfaringer fra solcelle-casen i Danmark Kort tilbagebetalingstid og villighed til at investere • De betydelige prisfald på solcelle-anlæg kombineret med den gamle støtteordning resulterede i korte tilbagebetalingstider på ca. 5-6 år, hvilket var med til at drive udviklingen • Populær nettomålerordning som gjorde det muligt for boligejere at sende evt. overskudsproduktion fra eget installeret solcelleanlæg tilbage til elnettet var en afgørende faktor Fire vigtigste solcelle-erfaringer som kan anvendes ifb. med varmepumper 1 Tilbagebetalingsperiode på 5-6 år 2 • Herudover var der andre ordninger, der øgede incitamenterne til investering i solceller: servicefradraget, virksomhedsskatteordningen og bygningsreglementet • Yderligere var forbrugerne villige til at investere, da de ikke skulle erstatte et stykke grundlæggende udstyr, som f.eks. et oliefyr, men kunne installere solcelle-anlægget som et supplement til husets eksisterende udstyr “One stop shop” og øget kendskab • F.eks. Bauhaus skabte et ”one stop shop” koncept via deres alliance med solcelle-virksomheden Unisolar, som stod for installation og teknisk support af anlæg. Dette var med til at gøre det nemt for forbrugerne at investere, da det ikke længere var forbrugerne selv der skulle stå for at kontakte en VVSinstallatør, koordinering etc. – dette blev håndteret af Bauhaus og partnere • Det at solcelle-anlæg blev en hyldevare i Bilka, Bauhaus, Stark og Wupti var med til at skabe et øget kendskab til solcelle-anlæg 16 Kilde: CSC analyse. Note: Se ”Solcelle-case” bilag for yderligere information. “One stop shop” 3 Solceller kunne installeres som supplement 4 Øget kendskab
  • 18. På det danske marked ligger totalprisen for sammenlignelige varmepumper i gns. på ca. 95.000 kr. - en række energiselskaber har tiltag, der skal være med til at fjerne potentielle kunders usikkerhed, men garantierne er vanskelige at gennemskue og virker derfor ikke efter hensigten Prisanalyse af hardware- og montagepriser fra forskellige danske installatører* 110.000 105.000 89.995 84.543 84.000 65.000 Eksempler: • Formidler kontakt til lokal VVS-installatør • Giver kunden garanti for varmepumpens performance og holdbarhed - garantien er uspecificeret af ”Varmepumpe Ordningen” 60.568 71.000 Energiselskabers forretningsinitiativer til at øge salget af varmepumper • Giver kunden mulighed for finansiering af varmepumpe 40.000 13.000 Urhøj • Giver kunden garanti for varmepumpen som hardware i 5 år 23.975 Wellmore VKM Klima Energi Hardware Nyfors Dansk Varmeservice Montage (inkl rør etc) • Analysen er lavet på tværs af sammenlignelige varmepumper • Er en montagepris ikke vist er den indregnet i totalinvesteringen • Montageprisen udgør mellem 15% og 38% af totalomkostningerne 18 Kilder: Sekundær research, CSC analyse. *Priser inkl. moms • Til trods for at varmepumpen er en ny teknologi, er det endnu sparsomt med energiselskabernes tiltag for at fjerne kunders usikkerhed • De nuværende garantier er vanskelige at gennemskue og virker derfor ikke efter hensigten • Meget få energiselskaber stiller sikkerheder
  • 19. En generel prisnedbrydning viser, at installationen udgør ca. 41 % af den pris som kunden betaler for en varmepumpe i Danmark, hvilket er en betydelig del af den samlede pris ESTIMAT Prisnedbrydning af den varmepumpepris som møder kunden i Danmark Installationen udgør ca. 41 % af total 94.625 18.925 • Det generelle prisnedbrydningseksempel viser, at installationen udgør ca. 41 % af den samlede pris som møder kunden • Dette lader til at være en relativt stor andel, hvorfor udlandspriser vil blive undersøgt, for at se om der er tale om et generelt billede 31.100 44.600 Dækker både montage og materialer Engrospris 19 Kilde: Primær research Installation Moms Total
  • 20. Sammenlignet med nabolandene er varmepumper både dyrere i indkøb og installation i Danmark, da varmepumpen som hardware i gennemsnit er ca. 25 % dyrere, og installationen er også signifikant dyrere EKSEMPEL Hardware || Prissammenligning på udvalgte varmepumper mellem Danmark og udlandet* Installation || Montage- og materialeandel af totalpris for varmepumpe +38% 41% +12% +24% 60.568 48.674 Mitsubishi ECO-DAN W50 +10% +22% 71.063 63.311 58.300 47.619 DAIKIN Panasonic ALTHERMA Aquarea T-CAP 8.43KW Udland 84.157 30% 55.157 Nibe F2030 20% Bosch 10 AW Tyskland Udlandspriserne er baseret på et gennemsnit mellem priserne i England, Tyskland og Sverige • Udlandsprisen for Bosch 10 AW er kun baseret på svenske priser, da denne model ikke er tilgængelig i England og Tyskland Ses der bort fra usikkerheden omkring Bosch 10 AW er priserne på varmepumper gennemsnitligt set mellem 10% - 24% højere i Danmark sammenlignet med vores nabolande 20 Kilde: Sekundær research, CSC analyse. *Priser inkl. moms • England Sverige Danmark • • 25% 60.533 60.813 Danmark Montagepriserne dækker lønninger samt materialer der benyttes i tilkoblingen af varmepumpen • I Danmark udgør installationspriserne ca. 41 % af totalomkostningerne til en varmepumpe • I nabolandene udgør denne andel væsentligt mindre
  • 21. Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning Hovedkonklusioner 03 1. Analyse af segmenter og solcelle-case 05 2. Analyse af alternative forretningsmodeller 21 3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale 23 4. Perspektivering og implementeringsplan 27 Bilag 43 21
  • 22. Oversigt over forretningsmodellerne || En kort beskrivelse, value proposition og hvilket led i værdikæden forretningsmodellen dækker er angivet for hver forretningsmodel Forretningsmodel 1) Egen finansiering 2) Finansieringspartner 3) ESCO 4) Green Deal 5) Fjernvarme model 6) Lav pris 7) VP som supplement Kort beskrivelse Value proposition Kunden betaler selv kontant for varmepumpen hos en VVSinstallatør, som installerer varmepumpen. • OEM tilbyder finansiering eksempelvis via egen finansieringspartner, dvs. at kunden betaler en fast årlig ydelse. • • • • • Tilbagebetalingstid på 0 år Højt komfort niveau Fuld besparelse efter investering+profit er betalt Kunden afbetaler varmepumpen via besparelsen opnået på elregningen ligesom med ESCO, men modellen er drevet af statsfaciliteret selskab. • • • Fungerer som et anpartselskab, hvor kunderne kan tilmelde sig en fælles VP-løsning, men hæfter for hinanden, hvis de ikke betaler. • Energiselskabet laver deres egen varmepumpe med billigere komponenter for at få tilbagebetalingstiden ned på 5 år. • God kvalitet varmepumpe til lav pris Kunden køber en mindre varmepumpe, som fungerer som supplement til oliefyret og kan køre i stedet for oliefyret f.eks. i sommerperioden. • Kan anvendes direkte i ældre huse uden, at andre renoveringer er påkrævet Billigere varmepumpe kan erhverves OEM Grossist Mulighed for finansiering Fuld energibesparelse fra start ESCO-selskabet oprettes f.eks. af energiselskab som kan tilbyde “one stop shop” lige fra salg af varmepumpe til drift og elsalg. Komponenter + subsystemer • • • Fuld energibesparelse fra start Frihed – ikke bundet af leasingaftale el.lign. Retail Finansiering  El Drift & service        Tilbagebetalingstid på 0 år Statsgaranti sikkerhed Fuld energibesparelse efter investering er betalt    Lavere pris på varmepumpe Koordineret og professionelt setup         22 Kilde: CSC analyse. Note til værdikæden: Der er et flueben ved de led, som den pågældende forretningsmodeldækker. Se bilag ”Forretningsmodelbeskrivelser” for uddybende information og illustrationer af forretningsmodellerne. Installation      
  • 23. Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning Hovedkonklusioner 03 1. Analyse af segmenter og solcelle-case 05 2. Analyse af alternative forretningsmodeller 21 3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale 23 4. Perspektivering og implementeringsplan 27 Bilag 43 23
  • 24. Oversigt over nøgleresultaterne fra de økonomiske beregninger for de givne forretningsmodeller Forretningsmodel 1) Egen finansiering Årlig udgift (tusinde kr.) Tilbagebetalingstid ift. (år) Årlig besparelse (tusinde kr.) 7 Olie 9 18 Gas 14 Betalingsperiode (år) Total VP pris*** (tusinde kr.) 0 år - kontant 93 • Drift og vedligehold • El til varmepumpe 10 93 • Drift og vedligehold • El til varmepumpe • Årlig ydelse 3 Gl. olie 2) Finansieringspartner 10 Olie 23 Under 26 Gas 0 14 Ef ter 9 Ef ter Under 3) ESCO Olie 0 Under Gas 0 Ef ter Olie 0 Under Gas 0 23 Ef ter 9 Under • ESCO ydelse 0 8 128 14 Ef ter 4) Green Deal 23 9 Under 0 9 93 14 Ef ter 5) Fjernvarme model 12 Olie 23 Gas 21 Under 9 Ef ter Under 2 14 Ef ter 10 84 6) Lav pris Olie Gas 7) VP som supplement Tilskud U. tilskud 5 9 13 12 Tilskud 19 U. tilskud 4 14 5 Tilskud 6 U. tilskud Årlig udgift forklaring 3 • Drift og vedligehold • El til varmepumpe • Green Deal ydelse* • Drift og vedligehold • El til varmepumpe • Andelsudgift pr. år 0 år - kontant 66 • Drift og vedligehold • El til varmepumpe 0 år - kontant 62 • Drift og vedligehold • El til varmepumpe** 24 Kilde: CSC analyse. ´*Dækker tilbagebetaling på varmepumpe-investering foretaget af Green Deal selskab.**Kun 40% af de 18.100 kWh dækkes af varmepumpe (kilde: Bosch). ***Installeret. Note: Søjlediagrammer er estimeret i størrelse relativt til hinanden indenfor hver kolonne. Se bilag ”Forretningsmodel evalueringer” for oversigt over beregningsinput og –forudsætninger.
  • 25. Evalueringsoversigt || ”ESCO”, ”Lavpris” og ”Green Deal” scorer højest primært pga. kort tilbagebetalingstid og et godt segment fit. Kombinationen af “ESCO” og “Lav pris” vil kunne ændre markedet radikalt Forretningsmodel Accelerationspotentiale Tilbagebetalingstid “One stop shop” Supplement Segm ent fit Øget kendskab 18-29 år 30-59 år Begrænsende faktor Vægtet score 60+ år 1) Egen finansiering 8,5 2) Finansieringspartner 8,5 3) ESCO 4) Green Deal 5) Fjernvarme model 18,5 15 10,5 6) Lav pris 16 7) VP som supplement 8,5 Positivt Negativt 25 Kilde: CSC analyse. Note: Se “Forretningsmodel evalueringer” under bilag for metode for evaluering mht. vægtning etc. Potentiale
  • 26. Energiselskaberne kan bl.a. være med til at 1) Drive kendskabet til varmepumper, 2) Drive ESCO-model, 3) Drive lavpriskoncept i samarbejde med OEM og/eller 4) Samarbejde med f.eks. byggemarkedkæder vedr. pakketering af varmepumpeløsninger med henblik på at skabe et ”one stop shop” koncept Energiselskabers potentielle rolle Økonomi • Mulighed for at indgå samarbejde med OEM-partner med henblik på at udvikle et ”lavpris” varmepumpekoncept. • Drive udbredningen af kendskabet til varmepumper og fjerne nogle af de usikkerhedsmomenter, der eksisterer omkring en ny og fremmed teknologi. Kendskab • Stille garantier der får kunden til at føle sig sikker i forhold til varmepumpens performance. • Indgå samarbejde med byggemarkedkæder som f.eks. Bauhaus, Stark eller andre forhandlere der kan drive et ”one stop shop” koncept. Bekvemmelighed • Lede en ESCO-model der vil øge bekvemmeligheden for kunden i forbindelse med overgangen fra f.eks. oliefyr til varmepumpe. 26 Kilde: CSC analyse
  • 27. Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning Hovedkonklusioner 03 1. Analyse af segmenter og solcelle-case 05 2. Analyse af alternative forretningsmodeller 21 3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale 23 4. Perspektivering og implementeringsplan 27 4.1 Perspektivering – Fjernvarmemodel 4.2 Perspektivering – Supplement har potentiale 4.3 Perspektivering – Alle segmenter 4.4 Perspektivering – Pant 4.5 Perspektivering – Udrulningsscenarier 4.6 Implementeringsplan Bilag 27 43
  • 28. 4.1 Perspektivering – Fjernvarmemodel 28
  • 29. Er fjernvarmemodel interessant for energiselskaber? || Risikoen for ikke at få dækket de initiale omkostninger er stor, og indtjeningsmæssigt er modellen sandsynligvis på niveau eller lidt mindre interessant end selv at gå i markedet Beskrivelse Forretning Go To Market modellen El Salg Value Proposition Total Cost 29 Kilde: CSC analyse Energiselskabets rolle i et varmepumpe fjernvarmeselskab skulle være dels at designe projektet, facilitere projektet samt driftansvaret. Energiselskabet ville modtage betaling for dette. Andelsprojekter kræver typisk lang forberedelsestid og involvering af mange interessenter. Da det er af stor betydning for økonomien i projektet, at der er mange med fra dag 1, kræver det en stor up front investering i tid og planlægning af systemet, som kun kan finansieres af energiselskabet. Der kan muligvis være en strømsalgsrolle, men næppe en anden end, hvis energiselskabet laver ESCO eller selv sælger varmepumper. Value proposition til kunden er svær – sammenlignet med alternativerne er hverken økonomien eller mulighed for performance garantier væsentlig bedre end konkurrerende løsninger. Derudover har den følgende ulemper: 1) Du hæfter for andre kunders gæld og risici 2) Du bliver bundet i minimum 10 år og går glip af en evt. teknologiudvikling Sammenbinding og koordinering vil kræve ekstrainvesteringer i involvering og salg, projektering samt drift- og kommunikationssystemer. For at der skal være en reel besparelse for kunden investeringsmæssigt, skal der mere end 3.000 kunder i et andelsselskab. Derudover betyder lille prisvolatilitet og et beskedent volumen per bruger, at der skal være 2.000-5.000 husstande koblet på den samme forening for, at det kan betale de estimerede ekstra driftudgifter. Total cost er dermed kun billigere, hvis der er mere end 3.000-5.000 per forening. 1. Få fordele 2. Signifikant større risiko
  • 30. 4.2 Perspektivering – Supplement har potentiale 30
  • 31. “Varmepumpe som supplement” er oplagt til ældre huse med ældre varmesystemer og kan potentielt set åbne op for et større marked, da kunden ikke behøver foretage en gennemgribende energirenovering - dog er tilbagebetalingstiden på nuværende tidspunkt for lang og der er nogle lovmæssige udfordringer mht. tilskud KONCEPTUEL Tilbagebetalingstid VP som supplement oplagt til ældre huse • Først ved at købe en billig varmepumpe som supplement, og dernæst en større varmepumpe, som kunne installeres samme sted, hvorfor installationen af supplement-varmepumpen heller ikke ville være spildt • Egen finansiering Kunderne behøvede ikke lave en total energirenovering, men kunne tage skridtet mod en varmepumpe som primær varmekilde i to trin • > 6 år Hvis tilbagebetalingstiden kom længere ned, ville forretningsmodellen være oplagt til ældre huse • VP som supplement På denne måde kunne supplementvarmepumpen være med til at finansiere investeringen og bygge bro til den fulde varmepumpe-løsning på længere sigt Lavpris VP som supplement < 6 år ESCO Green Deal Husalder Før 1960 31 Kilde: CSC analyse Efter 1960
  • 32. 4.3 Perspektivering – Alle segmenter 32
  • 33. I dag er primært tre segmenter aktiveret ift. køb af vandbaserede-varmepumper: 1) Nybyggeri, 2) Eksisterende oliefyrskunder der står overfor udskiftning og 3) Entusiaster med interesse for hvem økonomien spiller en mindre rolle ESTIMAT Tilbage betalingstid / år 15 15 14 13 12 11 -67% 10 10 9 8 -49% 7 7 -29% 6 5 Accelerations grænse 5 4 3 3 2 1 0 0 0 # huse 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 Nybyggeri Std. oliefyr uden varmesystem ændringer Gl. oliefyr uden varmesystem ændringer Gl. oliefyr med varmesystem ændringer 33 Kilde: CSC analyse, Danmarks Statistik 120.000 140.000 240.000 260.000 Std. oliefyr med varmesystem ændringer 560.000 Naturgas 580.000
  • 35. Er manglende mulighed for pant i varmepumper et begrænsende problem for udrulning af varmepumper? Hvor stort er problemet? || ~25-50 % har svært ved at få realkredit lån til VP og ~5 % kan ikke få et forbrugslån til VP pga. RKI betingelser. Over en 10-årig periode vil 2 % af boligerne gå på tvangsauktion Dårlige betalere i Danmark Tvangsauktioner Belåning Tusinde 100% 250 200 185 188 3 195 8 205 10 218 13 226 8 0,2% 0,30% 0,2% 0,2% >80% belåning 60-80% belåning 185 25% <60% belåning 50% 0,20% 150 100 25% 0,25% 188 195 205 218 50 0,15% 0,10% Tvang 0,05% 0,00% 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Tilkommeres andel af voksenbefolkning 2010 Tilkommere 2011 2012 2012 Registreringer fra forrige år • Andelen af tilkommere til RKI udgør i gennemsnit 0,19% af voksenbefolkningen i Danmark • På Lolland, hvor varmepumpemarkedet potentielt er stort, er omtrent 10 % dårlige betalere i 2013 mod et gennemsnit på ca. 5 % på landsplan • Hvert år går ca. 0,2 % af danske ejerboliger på tvang • Over en 10 årig finansieringsperiode vil det i så fald udgøre ca. 2%. • 50 % af befolkningen vil uden problemer kunne optage et realkredit- eller banklån til finansiering • Yderligere 25 % vil med stor sandsynlighed kunne optage yderligere lån i enten bank eller realkredit ESTIMAT 35 Kilder: Danmarks Statistik, boligøkonomisk videncenter, RKI, CSC analyse
  • 36. Er manglende mulighed for pant i varmepumper et begrænsende problem for udrulning af varmepumper? Hvilke løsninger er der på problemet set fra løsningsleverandørsiden? || Der er i dag gode muligheder for at supportere finansiering Beskrivelse Ændring af tinglysning Hybrid-løsninger Screening ifb. med forbrugslån Hvis tinglysningsloven ændres således, at det er muligt at få pant i varmepumpen, vil det give større sikkerhed for producenter i forbindelse med salg Vurdering fra DE’s jurister og eksperter er, at dette næppe er en mulig løsning på hverken kort eller mellemlang sigt Hybridløsninger (dvs. det eksisterende fyr beholdes) vil muliggøre pant direkte i udstyret, hvis det nemt kan separeres fra det eksisterende system Er muligt i dag Leverandører kan bruge samme screeningskriterier som forbrugslån – dvs. typisk RKI-check og indkomst på over 200.000-250.000 kr. per år vil minimere sandsynlighed for tvangsauktion Er muligt i dag Outsourcing til finansieringspartner Der findes finansielle partnere som gerne vil påtage sig rollen som finansieringsinstitut overfor kunden på fornuftige vilkår Partnerskaber / fælles produkt med bank Banker er typisk interesserede i at låne penge til deres kunder og de kunne være en god samarbejdspartner for leverandører 36 Kilde: CSC analyse Implementerbarhed Er muligt i dag. Vil typisk kræve en form for leverandørgaranti for installationen, da der har været dårlige erfaringer med dårlige installatører der er gået konkurs. Er muligt i dag. Vil typisk kræve en form for leverandørgaranti for installationen, da der har været dårlige erfaringer med dårlige installatører der er gået konkurs.
  • 37. Er manglende mulighed for pant i varmepumper et begrænsende problem for udrulning af varmepumper? Konklusion || I mere end 85-90 % af boligerne vil der med stor sandsynlighed kunne etableres finansiering af varmepumper på fornuftige vilkår og med minimal risiko Godkendelse Bank Real Kredit Finansierings partner Forbrugslån ESCO Risiko Pris for kunde Banken godkender baseret på en total økonomisk vurdering af husstanden Har lille risiko da de dels har bedste overblik over økonomien og samtidig ofte har pant eller kautionsdækning ÅOP på 6-9 % Realkredit vurderer på belåningsgrad i hustanden Der er normalt lille risiko for realkredit, da der er krav om signifikant friværdi og de har pant i huset ÅOP på 3-4,5 % Vurderer på RKI-check og indkomst. Vil typisk stille krav om installation-/udstyrsgaranti Samme risiko som for forbrugslån. Statistisk minimeret. Ingen eller minimal sikkerhed ÅOP 4,5-9 % Vurderer på RKI-check og indkomst. Ingen eller minimal sikkerhed ÅOP 4,5-15 % Leverandøren kan selv foretage godkendelse af kunde ved brug af RKI, indtægt samt evt. nuværende energibetalings statistik Ingen eller minimal sikkerhed. Hvis koblet med energiregning mulighed for at ”slukke” for strømmen Vil typisk ikke skulle finansiere ”profit delen” ÅOP 3,5-10 % 37 Kilder: Danmarks Statistik, boligøkonomisk videncenter, RKI, Real Danmark, Bosch, GE Moneybank, CSC analyse
  • 38. 4.5 Perspektivering - Udrulningsscenarier 38
  • 39. Tre scenarier for udrulning || De rigtige initiativer kan gøre en forskel ”Nul vækst” Kernetiltag Langsom udvikling i pris Hypotese Der fortsætter med at være et marked på knap 5.000 enheder per år - 1.500 fra nye boliger, ca. 3.000 fra huse der skal skifte oliefyr og de resterende ca. 500 fra interesserede entusiaster Effekt Nye installationer 80 Installationer (tusinde) ESTIMAT Installationer +10% 70 60 50 40 30 22 27 31 36 40 45 49 54 58 63 67 72 20 10 0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Nye installationer Basis (nye boliger + 33% af udskiftnin ”Vind udskiftningsmarkedet” Udvikling af ESCO, kampagner samt blive del af ”Bauhaus & Co.” sortimentet Det bliver muligt at få fat i en større del af markedet for de udtjente fyr samt en større del bliver interesserede Installationer (tusinde) 75% af udskiftninger (ekstra) 120 Nye interessede 100 Installationer +16% 80 60 40 22 27 31 40 49 59 69 88 98 108 118 79 20 0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Nye installationer Basis (nye boliger + 33% af udskiftnin Den gennemsnitlige payback reduceres til under 5 år og det bliver muligt for hybrid løsningerne at tage en stor del af de gasfyrede husstande 75% af udskiftninger (ekstra) 600 Installationer (tusinde) ”Solcelle vækst” På toppen af ovenstående udvikles kostreducerede løsninger – inklusiv hybrid. Hybrid-løsninger afgiftfratages Acceleret udskining - solcelle effekt 500 507 Installationer 450 393 +33% 400 335 278 300 211 200 100 153 22 27 31 59 101 0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 39 Kilde: CSC analyse
  • 40. Tre scenarier for udrulning || Estimeret effekt på økonomi og jobskabelse Økonomi ”Nul vækst” Omsætning (tusinde kr.) 450.000 400.000 Jobskabelse 427.000 418.503 410.174 402.012 394.012 386.171 422.730 414.318 406.073 397.992 390.072 382.309 0 -5 Nye jobs siden 2013 ESTIMAT 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 -10 -8 -4 -12 -4 -4 -4 -4 -21 -24 -16 600.000 -28 -30 -28 -32 -36 600 509 427.500 400.000 200.000 500 400 461 366 48 509 0 509 0 509 0 509 0 509 0 509 0 Nye år Nye siden 2013 95 300 200 461 509 509 509 509 509 509 366 100 0 0 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 4.000.000 2.964.500 3.000.000 1.914.500 2.000.000 427.500 427.500 427.500 0 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 5.000 Nye jobs siden 2013 4.714.500 4.014.500 4.014.500 4.014.500 4.014.500 4.014.500 3.664.500 5.000.000 1.000.000 -32 -24 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 936.225 936.415 936.035 936.130 936.320 936.510 936.605 888.440 793.345 427.500 427.500 Nye -21 -40 800.000 -4 Nye siden 2013 -16 -12 -35 Nye jobs siden 2013 Omsætning (tusinde kr.) -8 -25 50.000 1.000.000 Omsætning (tusinde kr.) -4 -20 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 ”Solcelle vækst” -4 -4 -15 0 ”Vind udskiftningsmarkedet” -4 3.587 4.287 3.587 3.587 3.587 3.587 350 700 3.237 0 0 0 4.000 3.000 2.000 1.000 2.537 700 1.487 1.050 2.537 3.237 3.587 4.287 3.587 3.587 3.587 1.487 0 -700 -1.000 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 40 Kilde: CSC analyse. Note 1 mdkk per FTE, Nulvækst – 95.000 kr. for VP + 1% kost reduktion, Udskiftningsmarkedet – 95.000 kr., Solcelle - 70.000 kr.. Nye Nye siden 2013
  • 42. Implementeringsplan || Der kan initieres en række aktiviteter til at fremme udviklingen af varmepumper i DK, men kun hvis prisproblematikken løses, kan det mest interessante scenarie materialiseres 1 2 3 4 5 ESCO / ”One stop shop” 1. Energiselskaber mfl. bør udvikle løsninger der integrerer energi og udstyr Kendskab / Synlighed 1. Fælles kampagner 2. Partnerskaber med ”Bauhaus og Co.” 3. Selvtest løsninger - bedre forståelse for hvilke huse der har potentiale via f.eks. kombination af BBR-data og energiforbrugsdata ”Fælles” garantiordning 1. Fjerne usikkerhed (og de dårlige historier) ved f.eks. at etablere en ”nem forståelig” fælles garantiordning, der kan garantere performance under givne vilkår Hybrid 1. Reduktion af afgift 2. Kostreduktion af løsninger i samarbejde med f.eks. DTU 3. Kommunikation af løsninger til kanaler og brugere Low cost 1. DE-sponsoreret udvikling af ”quick” installeringsløsninger i samarbejde med f.eks. DTU 2. Skabe synlighed/transparens om kost og erfaringer – jvf. f.eks. elpristavlen 42 Kilde: CSC analyse
  • 43. Nye forretningsmodeller til acceleration af varmepumpe-udrulning Hovedkonklusioner 03 1. Analyse af segmenter og solcelle-case 05 2. Analyse af alternative forretningsmodeller 21 3. Vurdering af forretningsmodellernes potentiale 23 4. Perspektivering og implementeringsplan 27 Bilag 43 Segment bilag Solcelle-case bilag Forretningsmodelbeskrivelser og -evalueringer Kilder 43
  • 45. Huse før og efter 1960 || Ud af de 600.000 husstande estimeres 80 % af husene bygget efter 1960’erne til at være adresserbare uden at større energirenovationer er påkrævet såsom isolering, radiatorskift mm. og 20 % af husene før 1960’erne ESTIMAT Parcel/Stuehuse Parcel/Stuehuse Række-, kædeog dobbelthuse Række-, kædeog dobbelthuse Før 1960 175.005 140.004 67.841 166.807 82.387 Parcel/Stuehuse 15.169 Række-, kædeog dobbelthuse 64.235 Parcel/Stuehuse 1.256 26.332 62.141 33.361 9.264 Det antages at 80% af boliger med oliefyr bygget efter 1960 uden videre kan installere en varmepumpe, mens kun 20% af boliger bygget før 1960 kan installere en varmepumpe Det anslås at 103.373 boliger der pt har oliefyr uden videre kan installere en varmepumpe 45 Kilder: Danmarks Statistik, CSC analyse 12.135 82.997 • 1.005 54.273 12.847 12.693 1.853 Række-, kædeog dobbelthuse 213.415 103.373 6.018 • Efter 1960 Række-, kædeog dobbelthuse 7.523 • Parcel/Stuehuse 338.536 Række-, kædeog dobbelthuse 77.676 Addresserbart marked for boliger med andre ovne Efter 1960 Parcel/Stuehuse Før 1960 Efter 1960 261.270 Addresserbart marked for boliger med naturgas Før 1960 Addresserbart marked for boliger med oliefyr 2.539 16.599 Naturgas blev for første gang solgt i Danmark i 1982, hvofor at varmeinstallationerne i de danske boliger er forholdsvis up-to-date 1.727 • • • 345 Øvrige ovne dækker over pillefyr, halmfyr osv. Antagelse der gjorde sig gældende for oliefyrene kan også benyttes her, da øvrige ovne kan være mange forskellige aldre. Det kan derfor anslås at 26.332 boliger med øvrige ovne uden videre kan installere en varmepumpe
  • 46. Nybyggeri || De seneste 3 år er der i gennemsnit pr. år bygget 2.880 parcel-, stue- og rækkehuse i Danmark uden for fjernvarmenettet ESTIMAT Nybyggerier i Danmark udenfor fjernvarmeområdet 2.932 3.011 2.698 1.165 1.354 1.333 1.767 1.657 1.365 2010 2011 2012 Varmepumper Øvrige varmekilder • • • De seneste 3 år er der i gennemsnit pr år bygget 2880 parcel-, stue- og rækkehuse i Danmark uden for fjernvarmenettet I omtrent halvdelen af disse byggerier bliver der installeret varmepumper Dette efter lader i gennemsnit 1596 boliger pr år, hvor der ligeledes kunne installeres en varmepumpe. I disse boliger er Naturgas den primære installation 46 Kilder: Danmarks Statistik, CSC analyse
  • 47. Varmepumpe-salg 2012, 1. halvår Varmepumpe-salg – 2012, 1. halvår Varmekilde - optagerside Varmekilde - afgiverside Nominel varmeeffekt (kW) Afsætning stk. i alt til installation i Danmark 0-6 9-16 16-30 >30 101 184 413 49 0 745 5.108 3.623 103 39 1 8.874 Vand 134 0 0 0 0 134 Luft Luft 6-9 369 0 0 0 0 369 Vand 59 0 0 0 0 59 0 0 0 0 0 0 Vand Luft Inde luft balanceret Inde luft aftræks Luft Væske Vand 297 419 453 37 50 1.249 Direkte fordampning Vand 0 0 0 0 0 0 Total (ekskl. luft-luft) 47 Kilde: Dansk Energi 2.556
  • 49. En del af støtteordningen for solceller var nettomålerordningen, som gjorde det muligt for boligejere at sende evt. overskudsproduktion fra eget installeret solcelleanlæg tilbage til elnettet til en væsentlig højere pris Nettomålerordning • Nettomålerordningen blev oprindeligt indført som en forsøgsordning, der alene gjaldt solceller, men senere blev ordningen indført som en permanent ordning. • Den økonomiske fordel ved at indgå i nettomålerordningen er, at solcelleejeren får en væsentlig højere pris for den del af produktionen, der modregnes i forbruget. • Solcelleejeren sparer hele elprisen (inkl. nettariffer, PSO-afgifter, energisparebidrag, moms og andre afgifter). • Solcelleejeren får lidt over 2 kr./kWh for den elektricitet, som vedkommende selv forbruger eller mere end tre til fem gange så meget som det almindelige VE-pristillæg. 49 Kilde: Dansk Energi VE-tillæg • Et solcelleanlæg der ikke er med i nettomålerordningen, modtager det almindelige VEpristillæg og får derved 60 øre/kWh for sin producerede elektricitet de første 10 år • Herefter falder støtten til 40 øre/kWh Støtte overblik • Der er således en væsentlig forskel på støtten til nettoafregnede solcelleanlæg og solcelleanlæg, der sælger den producerede elektricitet på markedet med VE-pristillæg, som finansieres af elkunderne via den såkaldte PSO-tarif. • De helt små husstandsanlæg (med en produktionskapacitet under 6 kW) og anlæg på ikke-erhvervsmæssigt byggeri (under 6 kW per 100 m2) bliver nettoafregnet på årsbasis • Det vil sige, at hele produktionen i løbet af et år modregnes i forbruget i samme år, og der er således ikke noget krav om samtidighed mellem forbrug og produktion. • Hvis der evt. produceres mere end der forbruges, får producenten det normale VE-pristillæg for overskudsproduktionen.
  • 50. Under den gamle støtteordning for solceller lå tilbagebetalingstiden typisk mellem 5 -6 år afhængigt af, hvilken finansieringsmodel solcelle-ejeren valgte, hvilket var en af de primære årsager til accelerationen Finansieringsmodeller Skematisk ordning • Tilbagebetalingstiden lå på lige omkring 10 års simpel tilbagebetalingstid i 2012 (uden anvendelse af andre ordninger). Da anlæggene har en forventet teknisk levetid på mindst 20 år er der med andre ord tale om en ganske god forretning. • For husejere kunne man desuden opnå servicefradrag for arbejdslønnen ved installation af anlægget, hvilket havde en værdi af ca. 7.000 kr. (hvis der antages arbejdsløn på 21.000 kr. ekskl. moms og en skatteværdi af fradraget på 33,5 %) for et ægtepar, der investerer i et 6 kW anlæg . Dette skærer et halvt til et helt år af tilbagebetalingstiden. Virksomheds skatteordning • Alternativt til den simple model kunne man vælge at anvende en udvidet selvangivelse og afskrive anlægget (inkl. installations-omkostninger) ved brug af virksomhedsskatteordningen. • Dette var særligt attraktivt for topskattebetalere med en marginalskat på ca. 50 %. Det var muligt at afskrive 25 % af anlægg ets restværdi hvert år (ved brug af saldometoden) mod at blive beskattet af elproduktionen, som var den afregnet til det almindelige tilskud på 60 øre/kWh i de første 10 år og herefter 40 øre/kWh. • I praksis betød det, at det interne afkast blev øget med ca. 4 % for topskattebetalere og tilbagebetalingstiden blev forkortet væsentligt (med 2-3 år), da der blevet opnået meget store skattemæssige besparelser i de første år. Tilbagebetalingstider - beregningseksempel • • • Hr. & Fru Svendsen vælger i 2013 at investere 90.000 kr. i et solcelleanlæg på 6 kW Tilbagebetalingstider: 5 – 6 år 0 Virk. skatteordning Med den simple skematiske ordning og håndværkerfradrag ville de have betalt anlægget af efter 6 år Da de betaler topskat, vælger de i stedet at bruge virksomhedsskatteordningen, og så er der plus allerede efter 5 år 50 Kilde: CSC analyse, Dansk Energi Skematisk skatteordning -100.000 År 0 År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6
  • 52. 1) Egen finansiering || Kunden betaler selv kontant for varmepumpen hos en VVS-installatør, som installerer varmepumpen og herefter står kunden for drift - forretningsmodellen giver frihed for kunden samt hele den økonomiske gevinst ved energibesparelserne fra start af Kort beskrivelse Udfordringer • Kunden specificerer selv varmepumpen evt. med rådgivning fra VVS-installatør • Kræver kompetencer til at specificere varmepumpe og drift • • Kunden betaler kontant for varmepumpen hos en VVSinstallatør Kræver at kunden har råd til at betale ca. 100.000 kontant for varmepumpe-investeringen • • VVS-installatøren installerer varmepumpen og kunden står for drift Kræver at kunden har overskud til selv at stå for projektet og det besvær det medfører Value proposition Værdikæde og partnere Varmepumpe • Økonomisk besparelse mht. varmeudgifter ift. eksisterende • Frihed - kunden er ikke bundet af leasingaftaler eller lignende Komponenter + subsystemer OEM Grossist Retail Finansiering 52 Kilder: CSC analyse. *VVS-installatør dækker fremover også elektriker eller entreprenør ifb. med installation af varmepumpen Installation Umiddelbart ingen partnere udover VVS-installatøren* • Kunden opnår fuld energibesparelse fra start af • • VVS Kunde Kunden kan benytte sig af rådgivning fra VVS-installatøren vedr. specifikation af varmepumpen, installation og drift El Drift og service
  • 53. 2) Finansieringspartner || Forretningsmodellen indebærer, at OEM tilbyder mulighed for finansiering til kunden eksempelvis via egen finansieringspartner, dvs. kunden betaler en fast årlig ydelse, men får den fulde energibesparelse fra dag 1 Kort beskrivelse Udfordringer • • Kræver kompetencer til at kunne specificere varmepumpe og drift • Kræver at kunden har overskud til selv at stå for projektet og det besvær det medfører • Ifølge tinglysningsloven kan finansieringspartneren ikke tage pant i varmepumpen OEM, f.eks. Bosch, tilbyder mulighed for finansiering eksempelvis via egen finansierings-partner Ydelse • • Kunden køber med finansiering en varmepumpe gennem sin VVSinstallatør, som aflønnes af OEM ifb. med installation Finansiering OEM Afdrag Kunden står selv for drift Varmepumpe Løn Value proposition • Mulighed for økonomisk besparelse mht. varmeudgifter ift. eksisterende på længere sigt som kunden ikke ellers ville have råd til • Kunde Kunden opnår den fulde energibesparelse fra start af Komponenter + subsystemer 53 Kilder: CSC analyse OEM Værdikæde og partnere • Potentiel finansieringspartner til OEM VVS Grossist Retail Finansiering Installation Kunden har kun et direkte forhold til VVS-installatøren, som sælger OEM produktet med mulighed for finansiering • Kunden kan benytte sig af rådgivning fra VVS-installatøren vedr. specifikation af varmepumpen, installation og drift El Drift og service
  • 54. 3) ESCO || Energiselskab tilbyder “one stop shop” lige fra salg af varmepumpe til drift og elsalg, og kunden afbetaler varmepumpen via besparelsen opnået på elregningen, hvorefter den fulde besparelse tilkommer kunden Kort beskrivelse Udfordringer • • Bygges på et ESCO samarbejde mellem energiselskab og kunde • Leverandør Kunden betaler en fast månedlig ydelse for varme som service • Varmepumpe Opbygget som en "one stop shop" dvs. at energiselskabet står for specifikation, installation og drift VVS-Installatør ESCO-ydelse Alt efter hvordan ESCO-modellen er skruet sammen, risikerer kunden, at han/hun kun opnår en andel af den fulde energibesparelse efter varmepumpen er blevet tilbagebetalt Finansieringspartner Value proposition Værdikæde og partnere • Mulighed for økonomisk besparelse mht. varmeudgifter ift. eksisterende på længere sigt som kunden ikke ellers ville have råd til • Leverandør af varmepumpe • VVS-installatør til installation og drift Bekvemmelighed for kunden pga. ”one stop shop” • Evt. finansieringspartner • • El Energiselskab Kunden mærker ikke umiddelbart noget til tilbagebetalingen på varmepumpe-investeringen Komponenter + subsystemer 54 Kilder: CSC analyse OEM Grossist Retail Finansiering Installation El Drift og service
  • 55. 4) Green Deal || Et statsfaciliteret Green Deal selskab vurderer kundens bolig og anbefaler energibesparende tiltag som f.eks. en varmepumpe., hvorefter kunden afbetaler varmepumpen via besparelsen opnået på elregningen Udfordringer Kort beskrivelse • • • Rådgiver Rådgivning Lån Varmepumpe • • • Erfaringer fra England viser, at Green Deal-modellen typisk er forbundet med en relativt lang tilbagebetalingstid Leverandør VVS-Installatør Finansieringspartner Værdikæde og partnere Value proposition • Green Deal er bundet til husstanden, hvilket kan komplicere et evt. hussalg • Kunden kontakter det statsfaciliterede selskab og tilmelder sig ordning Selskabet laver et energieftersyn af kundens hus, og står for specifikation og installation af varmepumpe Kunde betaler evt. et lille beløb upfront kontant og herefter betaler energibesparelsen investeringen tilbage over kundens elregning • Mulighed for økonomisk besparelse mht. varmeudgifter ift. eksisterende på længere sigt som kunden ikke ellers ville have råd til • Kunden får fuld energibesparelse, når tilbagebetalingen er nået El Energiselskab Leverandør af varmepumpe • Statsfaciliteret virksomhed (f.eks. ENS) Rådgiver der kan vurdere kundens bolig VVS-installatør til installation og drift • Evt. finansieringspartner Sikkerhed i form af statsgaranti Komponenter + subsystemer 55 Kilder: CSC analyse OEM Grossist Retail Finansiering Installation El Drift og service
  • 56. 5) Fjernvarmemodel || Energiselskabet opretter et anpartsselskab og indkøber varmepumper, hvorefter kunderne betaler en opstartsbetaling samt en årlig varmeafgift. Udfordringer Kort beskrivelse • • Varmepumperne installeres ude hos hver kunde Kunderne hæfter solidarisk som i et anpartsselskab dvs. der er risiko for stigende årlige varmeafgifter • Hvis tilstrækkelig mange er interesserede etableres et anpartsselskab • • Kommunen tager kontakt til en gruppe kunder for at høre om de er interesseret i modellen Hvis kunden ikke er i stand til at betale af på sit lån længere, er det ikke muligt at tage pant i varmepumpen pga. tinglysningslov Anpartsselskab VVS Energiselskab Value proposition Varmepumpe Værdikæde og partnere Varmeafgift • • • Koordineret og professionelt setup Energiselskab Lavere pris på varmepumpe pga. volumen indkøbsfordele • VVS-installatør • Mulighed for økonomisk besparelse mht. varmeudgifter ift. eksisterende på længere sigt som kunden ikke ellers ville have råd til Komponenter + subsystemer 56 Kilder: CSC analyse OEM Kunde Grossist Kunde Retail Kunde Finansiering Kunde Installation El Drift og service
  • 57. 6) Lavpris || Energiselskab får lavet deres egen varmepumpe med lavpris komponenter ”ude i byen” i samarbejde med en OEM, og bruger energiselskabets brand som kvalitetssikring overfor kunderne med det formål at drive tilbagebetalingstiden ned på ca. 5 år Kort beskrivelse Udfordringer • Et energiselskab får lavet en lavpris varmepumpe ude i byen, som de brander som deres eget og garanterer driften af • Lavpriskomponenterne som indgår i varmepumpen kan muligvis skræmme kvalitets- og mærkebevidste kunder væk (kvalitet, udseende, støj etc.) • Kunden køber varmepumpen af energiselskab kontant eller som hyldevare hos byggemarkedkæde • Kvaliteten og levetiden vil være dårligere end på markedets bedste varmepumper OEM Varmepumpe Værdikæde og partnere Value proposition Mulighed for økonomisk besparelse mht. varmeudgifter ift. eksisterende • God kvalitet varmepumpe til lav pris • Energiselskab Varmepumpe Energiselskab udvikler koncept til lavpris varmepumpe • • Lavprisvarmepumpen indkøbes ”ude i byen” hos en OEM Kunde Komponenter + subsystemer 57 Kilder: CSC analyse OEM Grossist Retail Finansiering Installation El Drift og service
  • 58. 7) Varmepumpe som supplement || Kunden køber en mindre og billigere varmepumpe, som installeres i parallel med oliefyret, der stadig er den primære energikilde, til at supplere oliefyret i sommermånederne Kort beskrivelse Udfordringer • • Ikke alle steder der er fysisk plads til både varmepumpe og oliefyr • På nuværende tidspunkt kan varmepumpen ikke modtage tilskud til el, da det stadig vil være oliefyret der er den primære energikilde • Kunden har kun behov for en mindre varmepumpe til denne model og kan derfor købe den kontant af en VVS-installatør Varmepumpen installeres i parallel med oliefyret, således at varmepumpen kan supplere oliefyret f.eks. i sommermånederne og dermed spare på olien Værdikæde og partnere Value proposition Varmepumpe • • Umiddelbart ingen partnere udover VVS-installatøren Kunden kan benytte sig af rådgivning fra VVS-installatøren vedr. specifikation af varmepumpen, installation og drift VVS Kunde Kan anvendes direkte i ældre huse uden krav om anden renovering • • • Mulighed for økonomisk besparelse mht. varmeudgifter ift. eksisterende Billigere varmepumpe kan anvendes, da den kun skal supplere oliefyret Komponenter + subsystemer 58 Kilder: CSC analyse OEM Grossist Retail Finansiering Installation El Drift og service
  • 60. Oversigt over de generelle og forretningsmodel-specifikke forudsætninger som indgår i de økonomiske beregningsanalyser anvendt i forbindelse med evalueringen af samtlige forretningsmodeller Generelle || Beregningsforudsætninger for alle modellerne Beregningsinput Kilde Forretningsmodel-specifikke || Forudsætninger Forretningsmodel Forretningsmodel-specifik forudsætning 1) Egen finansiering Pris for installeret VP (kr.): Drift og vedligehold (kr./år): 96.250 1.000 - Pris for installeret VP (kr.): Annuitetslån, betalingsperiode (år) Ydelse (kr./år): Drift og vedligehold (kr./år): 96.250 10 13.805 1.000 3) ESCO 18.100 5.500 - 2) Finansieringspartner Generelt Årligt elforbrug • El til varme (kWh/år): • El til husstands elartikler (kWh/år): - Pris for installeret VP (kr.): ESCO premium (kr.): Totalpris inkl. premium (kr.): Betalingsperiode (år): ESCO-ydelse (kr./år): Drift og vedligehold (kr./år): 96.250 35.000 127.630 8 22.798 500 4) Green Deal - Pris for installeret VP (kr.): Ingen premium pga. politisk interesse i grøn omstilling Betaling upfront på 5% af lån (kr.): Betalingsperiode: Green Deal ydelse (kr./år): Drift og vedligehold (kr./år): 96.250 Pris for installeret VP (kr.): Betalingsperiode (år): Drift og vedligehold (kr./år): Tilbagebetaling (kr./år): Driftomkostning inkl. tab på andelshavere, medarbejdere, IT (kr./år): 87.500 10 1.000 9.520 Gns. hus Gns. hus Priser • Oliepris (kr./liter): • Gaspris (kr./m3): • Elpris (øre/kWh): 11,45 8,31 200 Gns. 2012 DONG, forsyningspligt, Roskilde DONG, forsyningspligt, Roskilde Oliefyr • Pris for installeret oliefyr (kr.): • Drift og vedligehold (kr./år): 50.000 2.000 Gns. baseret på research Gns. baseret på research Naturgasfyr • Pris for installeret naturgasfyr (kr.): • Drift og vedligehold (kr./år): • Elforbrug (kWh/år): 35.000 500 120 Gns. baseret på research Gns. baseret på research Gns. baseret på research Varm epumpe • Pris for installeret varmepumpe • Fjernelse af oliefyr og klargøring til VP (kr.): • COP: • Kapacitet (kW): • Levetid (år): 5.000 3 10 20 Forretningsmodel-specifik Gns. baseret på research Gns. baseret på research Gns. baseret på research Gns. baseret på research Tilskud • Rabat på VP-el (øre/kWh): • Energibesparelses tilskud (kr.): • Håndværker tilskud på 0,3 kr./kWh (kr.): 5) Fjernvarme model 51,75 5.000 3.620 Klima service Klima service Klima service - 4.632 9 år 22.789 500 2.500 OPEX • El til varmepumpe • Drift og vedligehold Beregning Forretningsmodel-specifik 6) Lav pris - Pris for installeret VP (kr.): Drift og vedligehold (kr./år): 70.000 1.000 CAPEX • Pris for installereret VP inkl. tilskud Beregning 7) VP som supplement - Pris for installeret VP (kr.): Drift og vedligehold (kr./år): VP dækker kun 40 % af 18.100 kWh 68.75 1.000 Finansiering • Rente (%): 60 Kilde: CSC analyse 8 Gns. baseret på research
  • 61. Evalueringsmetode || Forretningsmodellerne evalueres ud fra accelerationspotentiale, segment fit og begrænsende faktor Parameter Evaluering Vægtning Eksempel Accelerationspotentiale - Tilbagebetalingstid (5-6 år) • • - ”One stop shop” • • Jo kortere tilbagebetalingstid, desto mere udfyldt harvey-ball Kvantitativ vurdering baseret på økonomiske beregninger Dobbelt En forretningsmodel som ”Lavpris” scorer højt pga. af kort tilbagebetalingstid. Jo flere af værdikædens led der dækkes fra retail og frem, desto mere udfyldt harvey-ball Kvantitativ vurdering baseret på værdikæde-led dækket af forretningsmodel Enkelt ESCO-modellen vil eksempelvis få en god score mht. ”one stop shop”, da ESCOselskabet/energiselskabet tilbyder én samlet varmepumpe-løsning, således kunden blot skal handle ét sted. - Supplement • Jo mindre et projekt det er for kunden at skifte til varmepumpe, desto bedre supplement score Enkelt Varmepumpen kan installeres uden radikale ændringer eller udskiftninger af varmesystem, radiator mm. er nødvendig. - Øget kendskab • Kvalitativ vurdering af forretningsmodellens potentiale til at skabe øget kendskab Enkelt Forretningsmodel som evt. kan øge kendskab via kortere tilbagebetalingstid og dermed push til f.eks. byggemarkedskæder kan være med til at øge kendskab og viden om varmepumper hos den brede befolkning. • Jo flere af segmentets behov der bliver tilgodeset med den pågældende forretningsmodel, desto mere udfyldt er harvey-ball indikatoren Kvalitativ vurdering Halv for hver af de 3 segmenter Et eksempel på et godt segment fit kan være, at kunden skal stå for meget lidt selv f.eks. i ESCOmodellen, hvorfor den har et godt segment fit med 60+ år, som har en vis uvilje mod det arbejdsmæssige besvær, som en energirenovering medfører. Jo mindre betydning den begrænsende faktor har, desto mere udfyldt er harvey-ball indikatoren Kvalitativ evaluering Enkelt En begrænsende faktor kan eksempelvis være, at kunden er bundet til en leasingaftale. Segment fit • Begrænsende faktor • • 61 Kilde: CSC analyse
  • 62. 1) Egen finansiering || Dette er den primære nuværende varmepumpe forretningsmodel og den har et lavt accelerationspotentiale, da den initiale investering er relativt stor og forbundet med en mellemlang tilbagebetalingstid ift. olie Økonomi ift. oliefyr (kunden) Risiko og pant (leverandør) Energiselskabets rolle Årlige omkostninger (tusinde): • Ingen risiko da kunden selv finansierer varmepumpen 100 % • Energiselskabet får mulighed for at tjene mere på både el- og netdelen, men skal ikke umiddelbart foretage sig noget aktivt Olie VP 23 9 -60% • Pant-diskussionen er derfor heller ikke relevant 62 Kilder: CSC analyse 7 år Lang Tilbagebetalingstid (5-6 år) ”One stop shop” Tilbagebetalingstid: Kort Accelerationspotentiale Ingen Høj • Evt. oplysningskampagne om varmepumper for at oplyse potentielle kunder i 60+ og 30-59 segmenterne Supplement Øget kendskab
  • 63. 2) Finansieringspartner || Ved hjælp af en finansieringspartner undgås den høje initiale investering, men tilbagebetalingstiden er stadig for lang til at kunne accelerere salget Økonomi ift. oliefyr (kunden) Risiko og pant (leverandør) Energiselskabets rolle Årlige omkostninger (tusinde): • Mellem-lav risiko for banken • Energiselskabet får mulighed for at tjene mere på både el- og netdelen, men skal ikke umiddelbart foretage sig noget aktivt Olie 23 VP 23 +1% • Banken kan indregne 1-3 % tab i business casen for at tage højde for konkurser Tilbagebetalingstid: Kort 63 Kilder: CSC analyse 10 år Lang Ingen Høj • Evt. oplysningskampagne om varmepumper for at oplyse potentielle kunder i 60+ og 30-59 segmenterne Accelerationspotentiale Tilbagebetalingstid (5-6 år) ”One stop shop” Supplement Øget kendskab
  • 64. 3) ESCO || Varmepumpen betales via energibesparelserne, hvorfor tilbagebetalingstiden er ”0 år”, hvilket er interessant for alle segmenter, men ESCO-modellen indbefatter, at kunden binder sig i en 10+ årig periode, hvilket er en svaghed Økonomi ift. oliefyr (kunden) Risiko og pant (leverandør) Energiselskabets rolle Årlige omkostninger (tusinde): • Mellem risiko for banken • Energiselskabet kan drive ESCO-modellen i samspil med partnere, som kan levere de nødvendige VVS-, elektriker-, entreprenørog kølekompetencer Olie 23 VP 23 0% • Banken kan indregne 1-3 % tab i business casen for at tage højde for personlige konkurser • Herudover kan ESCOselskabet også have en finansielsamarbejdspartn er Tilbagebetalingstid: Kort ”0 år” 64 Kilder: CSC analyse Lang Ingen Høj Accelerationspotentiale Tilbagebetalingstid (5-6 år) ”One stop shop” Supplement Øget kendskab
  • 65. 4) Green Deal || Lige som ESCO betales varmepumpen via energibesparelserne, hvorfor tilbagebetalingstiden er ”0 år”, Green Deal-modellen indbefatter, at kunden binder sig i ca. 10 årig periode, hvilket er en markant svaghed Økonomi ift. oliefyr (kunden) Risiko og pant (leverandør) Energiselskabets rolle Årlige omkostninger (tusinde): • Mellem risiko for finansieringspartneren • Green Deal drives af et statsfaciliteret selskab • Finansieringspartneren kan indregne 1-3 % tab i business casen for at tage højde for konkurser • Energiselskabet får mulighed for at tjene mere på både el- og netdelen Olie 23 VP 23 0% Accelerationspotentiale Tilbagebetalingstid (5-6 år) ”One stop shop” Supplement Tilbagebetalingstid: Kort ”0 år” 65 Kilder: CSC analyse Øget kendskab Lang Ingen Høj
  • 66. 5) Fjernvarme model || Med fjernvarmemodellen undgås den høje initiale investering, men opbygningen som andelsselskab er en svaghed, da medlemmer risikerer at skulle hæfte for hinanden Økonomi ift. oliefyr (kunden) Risiko og pant (leverandør) Energiselskabets rolle Årlige omkostninger (tusinde): • Finansieringsselskabet kan indregne 1-3 % tab i business casen for at tage højde for konkurser • Energiselskabet får mulighed for at tjene mere på både el- og netdelen • Da fjernvarmemodellen er bygget op som et andelsfirma risikerer medlemmerne at skulle dække udgifterne for dårlige betalere, men der er lav risiko for leverandøren • Evt. oplysningskampagne om varmepumper for at oplyse potentielle kunder i 60+ og 30-59 segmenterne Olie VP 23 21 -7% Tilbagebetalingstid: Kort 66 Kilder: CSC analyse 12 år Lang Ingen Høj Accelerationspotentiale Tilbagebetalingstid (5-6 år) ”One stop shop” Supplement Øget kendskab
  • 67. 6) Lavpris || Denne forretningsmodel er den mest attraktive mht. accelerationspotentiale, da tilbagebetalingstiden er nede på 5 år, hvilket er den primære accelerator jf. solcelle-casen Økonomi ift. oliefyr (kunden) Risiko og pant (leverandør) Energiselskabets rolle Årlige omkostninger (tusinde): • Ingen risiko da kunden selv finansierer varmepumpen 100 % • Udvikle koncept til lavpris varmepumpe i samarbejde med OEMpartner Olie 23 VP 9 -60% • Pant-diskussionen er derfor heller ikke relevant Accelerationspotentiale Tilbagebetalingstid (5-6 år) ”One stop shop” Supplement Tilbagebetalingstid: Kort 5 år 67 Kilder: CSC analyse Øget kendskab Lang Ingen Høj
  • 68. 7a) Varmepumpe som supplement – uden tilskud || I teorien er forretningsmodellen interessant, da kunden undgår at fjerne oliefyr og kan nøjes med en mindre varmepumpe, men økonomiske beregninger viser, at tilbagebetalingstiden bliver meget lang Økonomi ift. oliefyr (kunden) Risiko og pant (leverandør) Energiselskabets rolle Årlige omkostninger (tusinde): • Ingen risiko da kunden selv finansierer varmepumpen 100 % • Energiselskabet får mulighed for at tjene mere på både el- og netdelen Olie VP 23 6 -74% • Pant-diskussionen er derfor heller ikke relevant Tilbagebetalingstid: Kort 68 Kilder: CSC analyse 19 år Lang Ingen Høj • Evt. oplysningskampagne om varmepumper for at oplyse potentielle kunder i 60+ og 30-59 segmenterne Accelerationspotentiale Tilbagebetalingstid (5-6 år) ”One stop shop” Supplement Øget kendskab
  • 69. 7b) Varmepumpe som supplement – med tilskud || Selv hvis varmepumpen kunne opnå samme rabat på el, som hvis den var husstandens primære energikilde, bliver tilbagebetalingstiden meget land, hvilket resulterer i et lavt accelerationspotentiale Økonomi ift. oliefyr (kunden) Risiko og pant (leverandør) Energiselskabets rolle Årlige omkostninger (tusinde): • Ingen risiko da kunden selv finansierer varmepumpen 100 % • Energiselskabet får mulighed for at tjene mere på både el- og netdelen Olie VP 23 6 -74% • Pant-diskussionen er derfor heller ikke relevant Tilbagebetalingstid: Kort 69 Kilder: CSC analyse 12 år Lang Ingen Høj • Lobbyarbejde for at få ændret reglerne mht. rabat på primær energikilde således at en supplementvarmepumpe også vil kunne få rabat på el Accelerationspotentiale Tilbagebetalingstid (5-6 år) ”One stop shop” Supplement Øget kendskab
  • 71. Kilder Virksomhed/organisation Forfatter Titel Årstal Dansk Energi Epinion Undersøgelse af potentielle købere af varmepumper November, 2010 Dansk Energi Richard Schalburg Forretningsmodeller – leasing og finansiering af varmepumper March, 2013 Dansk Energi Lars Aagaard og Richard Schalburg Varmepumpefolder: Varmepumper – Frigør Danmark fra fossile brændsler Februar, 2011 Dansk Energi Richard Schalburg Varmepumper - Potentialer April, 2011 Deutsche Bank Group Mark Fulton og Reid Capalino The German Feed-In Tariff: Recent Policy Changes September, 2012 Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen Udfordringer og muligheder med brug af varmepumper og el-patroner April, 2008 Energistyrelsen Green Lab Innovation Energirenovering i enfamiliehuse: Brugerundersøgelse i 60+-segmentet Marts, 2013 Energistyrelsen Publikum, Kommunikation og InVirke Varmepumper i helårshuse: Barrierer og erfaringer blandt danske husejere Juli, 2012 Energistyrelsen Rambøll Analyse af erhvervs- og samfundsøkonomiske effekter for varmepumper i Danmark til erstatning for oliefyr November, 2011 Energistyrelsen COWI Afdækning af potentiale for varmepumper til opvarmning i helårshuse i Danmark til erstatning for oliefyr November, 2011 IT- og Telestyrelsen Søren Peter Nielsen Digitaliseringsstyrelsen om Smart Grid og Open Source November, 2011 Nabto Nabto Nabto – Non-technical presentation November, 2011 REHVA Journal Thomas Novak European Heat Pump Association predicts market recovery in 2012 Oktober, 2012 Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Markedsudvikling, udvikling i Danmark, forbrugerne/kunderne og hvad skal være fokus den næste fremtid November, 2011 Virksomhed Interviewperson Stilling Interview-dato EnergiMidt Tony Stokholm Innovation & Business Development 3. juni, 2013 Bosch Jens Bredning Salgsdirektør 6. juni, 2013 Bosch Niels Pedersen Produckchef 6. juni, 2013 71
  • 73. BILAG Disclaimer Oplysningerne i dette dokument stammer fra nøje udvalgte kilder, som Catalyst Strategy Consulting vurderer er troværdige og pålidelige. Catalyst Strategy Consulting fraskriver sig dog ethvert ansvar med hensyn til nøjagtigheden, fuldstændigheden eller tilstrækkeligheden af disse oplysninger. Vi har intet ansvar for fejl eller mangler i oplysningerne. Eventuelle udtalelser i dokumentet afspejler forfatternes vurdering på nuværende tidspunkt baseret på de tilgængelige oplysninger og research. Læseren bærer det fulde ansvar for anvendelsen af materialet for at opnå de tilsigtede resultater, og Catalyst Strategy Consulting påtager sig intet ansvar for eventuelle erstatningskrav. 73
  • 74. Strategic innovation & innovative strategy Catalyst Strategy Consulting I Nordre Fasanvej 113, 2. I 2000 Frederiksberg I Denmark Phone: +45 3543 3227 I Mail: info@catalyst.dk I Web: www.catalyst-sc.com Disclaimer: The information in this document has been obtained from sources believed to be reliable. We disclaim all warranties as to the accuracy, completeness or adequacy of such information. We shall have no liability for errors or inadequacies in the information contained herein or for interpretations thereof. This document is protected by copyright. Republication, reproduction or commercial use of the glossary and artwork, in whole or in part, is prohibited without the written permission of Catalyst Strategy Consulting ©