De dele af mit speciale der omhandler markedet for helikopter transport i Grønland

1. Servicekontrakter for helikopterbefordring i Grønland
HD (IB) Afgangsprojekt forår 2017
15. MAJ 2017
STUDERENDE: PELE BROBERG
VEJLEDER: HENRIK JOHANNSEN DUUS
OPGAVENS STØRRELSE: 118.874 ANSLAG

2. Servicekontrakter for helikopterbefordring i Grønland Pele Broberg
50
Undersøgelsespørgsmål 4
Hvad er markedsbehovet?
For at klarlægge kundernes subjektive vurdering af dette, er der gennemført interviews med flere
interessenter. Disse er anonymiseret til brug for opgaven, og inkluderer følgende:
• Detailindustrien
• Fiskeindustrien
• Turistindustrien
• Embedsfolk
• Politikere
Der er yderligere uden referat snakket med lokale der ofte rejser på ruterne. Der inkluderes også
input fra Arktisk Kommando om SAR tjenesten for at give perspektiv på udstyret der benyttes.
Markedet for passagertrafik med helikopter udføres siden 2013 primært med Bell 212, og dermed
også for post og fragt.
Der bemærkes fra kunderne et savn af store helikoptere for både større regularitet og
passager/fragt mængder.
Denne sammenhæng er svær at påvise uden at have adgang til fortrolige informationer fra de
selskaber som har betjent områderne. Både med fly og helikopter.
Det er dog muligt at trække tal fra Grønlands statistik til at påvise/afvise en umiddelbar korrelation
mellem antallet af flypassagerer/helikopterpassager samt hvorvidt det har haft en indvirkning at
man er overgået fra større helikoptere til de mindre Bell 212.
Til at udregne en korrelation har jeg taget tallene fra 2001 til 20012. Grunden til denne afgrænsning,
er at der skete et skift blandt andet med overgang til Bell 212 i 2013.
Tabel 4 Forhold mellem totale rejsende og helikopter

3. Servicekontrakter for helikopterbefordring i Grønland Pele Broberg
51
Til dette skal der korrigeres for at der i 2007 blev taget en lufthavn i brug, der erstattede en
helikopter operation til en by (Paamiut). Derfor har jeg valgt at korrigere antallet, således at
Paamiut lufthavn stadig betragtes som en helikopterbetjening. Det skal nævnes at byen har oplevet
en forøgelse af rejsende i begyndelsen, men at dette tal nu er under det normale antal rejsende
med helikopter der traditionelt har fløjet der.
Tabel 5 Forhold mellem totale rejsende og helikoptere, Paamiut korrigeret
Ved at bruge disse til for en korrelations undersøgelse, så fremgår følgende i JMP:
Figur 14 Scatterplot Matrix med FIT LINE
Tabel 6 Multivariate med Pairwise correlation
Dette lader til at understøtte interview besvarelserne, hvor det er erfaringen at antallet af rejsende
med helikopter igennem tiderne er steget, i takt med flere antal rejsende i alt.

4. Servicekontrakter for helikopterbefordring i Grønland Pele Broberg
52
Der er selvfølgelig forbehold for der er faktorer der er ukendte, da der ikke er adgang til data om
rejsende fra Air Greenland i detaljeret nok omfang.
Dernæst blev der bemærket at regularitet og størrelse af helikopterne har haft en negativ effekt på
antallet af rejsende, ved overgang til Bell 212.
Til dette er det selvfølgelig svært at opgøre nøjagtigt, da vi ikke har adgang til Air Greenland tal for
rejsende med de enkelte typer.
Derfor tages der udgangspunkt i de tilvejebragt tal, hvor følgende kan ses:
Figur 15 Antal rejsende med helikopter
Her kan ses at der ved overgangen mellem Air Alpha med små helikoptere og Air Greenland med
stor helikopter kan være grunden til den store stigning af helikopter rejsende i 2006.
Dernæst er det også markant at der ved overgangen mellem 2012-2013 igen ses et markant fald i
antallet af rejsende, hvor man overgår fra den store helikopter til de mindre helikoptere, i alle
områder. For at kunne sammenligne med det totale antal rejsende i samme periode ses følgende:

5. Servicekontrakter for helikopterbefordring i Grønland Pele Broberg
53
Figur 16 Totale antal passagerer
Hvis korrelationen mellem total antal rejsende og helikopterpassagerer er korrekt, så burde
trafikken være øget tilsvarende de totale antal rejsende. Det ser det ikke ud til at følge efter 2013.
Der er selvfølgelig forbehold for der er faktorer der er ukendte, da der ikke er adgang til data om
rejsende fra Air Greenland i detaljeret nok omfang.
Men umiddelbart lader det til at understøtte påstanden om de mindre helikoptere har haft en
negativ effekt på antallet af rejsende i helikopter områderne.
Det er ikke muligt at udregne samme forhold for fragt, da dette er meget afhængigt af blandt andet
mængder af havis/isskosser i et område samt hvorvidt S-61 bliver indsat for at afhjælpe fragtbehov.
Men her er det også respondenternes klare indikation, at de små helikoptere i høj grad har haft en
negativ effekt på mængderne. Dog fortælles det også at overgangen mellem flytyper i det
kommercielle område også har haft en negativ effekt på fragt, inklusiv den del der skal videre til
helikopterområderne.
Det er ud fra de opgivne data nærliggende at markedsbehovet, uagtet om det er person, fragt eller
postbefordring består i større helikoptertyper der er mere passende til det arktiske klima.

6. Servicekontrakter for helikopterbefordring i Grønland Pele Broberg
54
Desværre har det ikke været muligt at få officielle statistikker på irregularitet, hvor især 3
hovedparametre ville have været gavnlige.
Parameter Under parameter 1 Under parameter 2 Under parameter 3
Vejr Dårligt afgangssted Dårligt på ruten Dårligt ankomststed
Kan der startes IFR1
? Kan der flyves IFR? Kan der landes IFR?
Teknik Er der mangel på dele Pludseligt uheld Generel slitage
Kommerciel Mangel på crew Overnatning uønsket Konsolidering
I nogle tilfælde vil selv ikke en større moderne helikopter kunne gennemføre en flyvning, hvis det
for eksempel drejer sig om en kraftig snestorm, uden landingssigt.
Dette har der i interviews været fuld forståelse for, men hvor især de mindre helikopteres
sårbarhed for små udsving i vejr samt teknisk begrundet irregularitet ikke har været acceptable.
Overgangen til sommersejlads bliver også i høj grad berørt i interviews, hvor det fremgår at der er
et behov for især turistsejlads, men at det ikke har været en fordel for de områder der har fået
erstattet helikoptertrafik med sejlads. Derfor ønskes helårlig løsning, hvor der kan sejles uden
tilskud på kommercielt basis.
Især manglen på at kunne flyve under isningsforhold har været efterlyst af Arktisk Kommando. De
har i højere grad behov for at kunne flyve når det er dårligt vejr, da det som regel er i disse
situationer der er behov for redningsmissioner.
Da servicekontrakt helikoptere er spredt ud og er i de fjerneste dele af landet, betragtes det som en
fordel hvis helikopterne også kan begå sig i SAR tjenesten. Selvom dette ikke er en kontrakt med
Selvstyret.
Udklippet fra Forsvaret tjener til at klarlægge behovet for helikoptere der er egnet til at flyve i det
arktiske område, herunder under isningsforhold.
1
Instrument Flight Rules, hvor der flyves uden jordsigt.

7. Servicekontrakter for helikopterbefordring i Grønland Pele Broberg
55
Figur 17 Udklip fra Forsvaret
46
Delkonklusion Markedet
Fra interviews og tilgængelige data er der et umiddelbart incitament til at tilskynde brugen af større
helikoptere ud fra et markedsperspektiv. Det er ønskeligt især at erstatte sommersejladsen med
helårlig helikoptere, og tillade sejlads uden for servicekontrakter som der er erfaring med i
Sydgrønland.
Der er i udbredt grad behov for moderne udstyr der kan klare det arktiske vejr samt er mere egnet
til at akkommodere fragt.