Flydende svømmeøer med eller uden bevoksning

1. AquaGreen® Svømmeøer
Typ SK
Infoschrift
Nr. 36
Nykilde ApS.
Lundbæksvej Slots Bjergby
DK – 4200 Slagelse Denmark
Tl.: +45 58 58 40 72
info@nykilde.dk

2. 2 von 14Infoschrift Nr. 36 | Seite
AquaGreen® Svømmeøer Typ SK
Intro
I årtier er AquaGreen® svømmeø Type SK blevet brugt til vandbehandling, til begrønning, til optimering
af vandområder for lystfiskere såvel fiskefarme eller som yngleplads eller erstatningshabitat for vand-
fugle. Produktgruppen er siden da blevet videreudviklet kontinuerligt og bliver også brugt i kombinati-
on med andre AquaGreen® produkter, som f.eks. de svømmende sivrørsøer eller dykvægge.
Der er grundlæggende to varianter:
Serien SK30, som er af rustfrit stål med sidelængder
på 3 m og serien SK24, som består af PE (Polyethyl-
en) med en sidelængde på 2 m.
Begge versioner er trekantede med lige lange sider,
som på grund af strøm- og kombinationsforsøg
blevet udviklet til denne form.
Varianten SK30A såvel som SK24 fås forkultiveret
med planter (Type SK30A/SK24A) eller som
yngleflåde (Type SK30B/SK24B).
Alt efter krav til størrelse/flade, de lokale betingel-
ser og ønsker fra Jer, beslutter man sig til om det
skal være varianten af rustfrit stål eller kunststof.
Grundlæggende er SK24 lettere og bedre at
håndtere, som på grund af størrelsen allerede er et
færdigt og brugbart produkt så snart det er leveret
og bragt fra lastbil og i vandet (ofte uden brug af
maskiner).
Svømmeøer som naturligt alternativ
til forbedring af vandkvalitet.
Svømmeøer er en anerkendt teknik til opbygning af
svømmende øer.
Vores svømmeøers opgave består i at forbedre
vandkvaliteten såvel som at fungere som yngle-
plads for vandfugle og som optisk forbedring og
vedvarende begrønning på større vandflader.
Indsatsområderne er stående og flydende vand. Her
bliver de tilpasset individuelt til de lokale betingel-
ser og udfordringer.
Teknik
Til vandrensning bruger man BGS-AquaGreen®
Svømmeø Type SK30A, som har en beplantet flade
på 4,1 kvm. Alle svømmeøer er et system af frit
kombinerbare, ensidige trekanter. Den fagkompe-
tente færdiggørelse af de trekantede svømmende
dele af rustfrit stål (V4A) garanterer den længste
levetid og bestandighed.
For at kunne levere en langtidsholdbar løsning,
bliver hver bygge del af det rustfrie stål formet og
bejdset og tjekket for tæthed. Lastevnen af de store
elementer er – uden den i rødderne intracellulære
bundne kvælstof – ca. 200 kg.

3. 3 von 14Infoschrift Nr. 36 | Seite
AquaGreen® Svømmeø Type SK30A
Inden i svømmeøen er indarbejdet et stærkt, UV-
stabilt, hærdet net som danner grundlaget for de
planter som vi dyrker i vores planteskole til ArmaF-
lor®-produkterne. Dette net er spændt ud mellem
rammedelene, således at bliver holdt på et jævnt
niveau. Derved forhindres en delvis sænkning af
planteområdet. Dette er specielt vigtigt i vando-
mrådet, så man forhindrer at noget rykker sig løs
eller kipper rundt. Dermed sikrer man også en
maksimal effekt af vandforbedringen. Yderligere kan
adgang til næringsholdigt vand påregnes en stor
biomasse, så her er det også vigtigt med en god
evne til at holde på vegetationen og have en god
bæreevne af svømmeøen.
Dette infoblad passer til den tekniske stand på
tidspunktet for tilblivelsen. Ved forankring skal dette
tilpasses de aktuelle betingelser.
Et eksempel på kombinationsmuligheder.
SK30B som yngleø.

4. 4 von 14Infoschrift Nr. 36 | Seite
Montagevarianter (eksempler)
Planter
Til beplantning af svømmeøer bruger vi for-
kultiverede vegetationsbæremåtter fra ArmaFlor®-
programmet. De beplantede vegetationsmåtter
bliver opdyrket i vores planteskole, før de leveres.
Dyrkningsperioden sikrer et artsspecifikt, tykt rod-
og Rhizomenet. De udvalgte sivrørsarter vokser i
hypertrofiske vande (renseanlæg, pyntedamme)
indenfor en vegetationsperiode op til en højde på
2,2 m.
Rodhorisonten
Planternes rødder danner en meget stor dæk flade.
Der er bliver beregnet op til 120 kvm overflade pr
kvm indsat sivrørsdæk. Denne overflade i Rhi-
zosfæreområdet fungerer som opholdsområde for
mikroorganismer. Som reference kan nævnes et
renseanlæg i et større byggefirma hvor der blev
installeret et 300 kvm sivrørsareal til rensning af
afløbsvand. Dette svarer til en beboelig overflade på
ca. 30.000 kvm. Men en tilførsel af BSB5 på 25-30
kg/d og et procesbassins volumen på 300 m3

5. 5 von 14Infoschrift Nr. 36 | Seite
opnås en rumbelastning på > 0,09 kg/(m3 X d). Til
sammenligning kan dryp kopper bestykkes med en
beboelig overflade på 100 kvm/m3 (svømmeø 120
m2/m3) med en rumbelastning på indtil 0,2 kg
BSB5/(m3 X d). De overholder kravene til afløbspa-
rametrene.
Indarbejdningen af tungmetallerne sker, alt efter
planteart, i rødderne eller i bladmassen. Ved hjælp
af de installerede svømmeøer er muligheden i
første omgang, udover bladene, at høste uden den
store indsats rodmasse og dermed fjerne tungme-
taller.
Væksten
En faunaundersøgelse omkring rodzoneområdet
(Interrhizom) gav nogle vigtige informationer. I
rodzonen af svømmeøer, som bruges til vandforbe-
dring, blev den heterotrofe vækst undersøgt. På
undersiden i frit vand var der en stærk stigning i
individtætheden, der blev optalt 5.000 indivi-
der/cm2:
 Vorticella campanula 3780
 Epistylis entzii 859
 Actina tuberosa 212
 Brachionus urceolaris 103
 Cephalodella foficula 42
 Limnis ceratophylli 35
 Art ind./cm2
Typen af beboere og beboelsesoverflade er
sammenlignelig mellem den biologiske vandrens-
ning i dryp kopper og aktiveret slammetode.
Undersiden af svømmeø Type SK30A, rodtæppe ca.
12 måneder efter installation.
Montage: Forankring
Lange vindudsatte overflader på vandet uden
højere bredbevoksning eller større vanddybder
(f.eks. i grusgravssøer) tillader at der dannes betyde-
lige bølger.
Alle typer sikringssystemer til alle forskellige
anvendelsesområder er afprøvet. For eksempel
anvendes i stående vand plovklingeanker med en
vægt på 9 kg og en maksimal holdekraft på ca. 500
kp eller BesTec Stensæksanker, der ved normale
hydrauliske belastninger allerede har vist sit værd
mange gange.
Svømmeøerne forbindes med Polyståldug med en
diameter på ca. 12 mm bestående af PP (Polypropy-
len). Dette sikringssystem har vist deres værd i
efterårs- og vinterstorme. En anden mulighed er 20
til 50 kg tunge betonankre, som bliver sænket ned i
vandet.
Disse muligheder er kun et indtryk af hvad vores
sikringssystemer kan, systemer som er tilpasset de
område specifikke udfordringer.
Yderligere eksempler kan ses i afbildningerne.

6. 6 von 14Infoschrift Nr. 36 | Seite
Installationseksempel til forankring af svømmeøen.
For monteret tilstand af en svømmeø SK30B
(yngleflåde)
Sammenstilling af flere for monterede svømmeøer
SK30A
Skema over kombinationseksempler
af svømmeøer
Installationseksempel til et renseanlæg

7. 7 von 14Infoschrift Nr. 36 | Seite
Stjerneformet installationseksempel
Installationseksempel SK30 og MBW (strækket og
stjerneformet anordning)
For monteret tilstand af svømmeø SK30B (yngleflåde).
Anvendelsesområder/fotos
Svømmeø variant SK30B i en specialudførsel på kun 2
m længder.

8. 8 von 14Infoschrift Nr. 36 | Seite
Installation af svømmeøer og flydende sivrørsdæk i
regn bassin.
Undervisning og seminarforanstaltninger kan efter
ønske organiseres – her: Installationsundervisning.
SK 30A-S/B som specialudgave med
et beluftningssystem til damme
Ændringer af enhver art til den tekniske konstruktion
af svømmeøerne kunne ikke observeres, på subma-
rine del af øen, samt på klemmer og anker reb,
mikroorganismer og alger bosætte sig fint. Dette
resulterer ikke i et styrket angreb. Den tekniske
konstruktion af Svømmeøen er tilgroet i vegetati-
onsperioden af planter og er visuelt næsten ikke
længere mærkbar. De delvist dannede tomme
celler bliver langsomt udfyldt med rhizom og plante
regenerer sig. De planter, der anvendes i begyndel-
sen af en vækstsæson, viser en god forankring i
efteråret og danner en kompakt, rodfæstet masse,
der allerede efter to vegetationsperioder er
rodfæstet med substratet. For eksponerede vande
med moderate forandringer, anbefales en forårsbe-
plantning.
Planter, der er frosset i is, udgør en kompakt masse
som et sammensat element af substrater, planter
og teknisk konstruktion. De levende planter viser,
især på Carex Acutiformis og lavt-voksende flora,
grøn ny biomasse.
Teknik, Type SK30A
Svømmeøer Type SK30A i kombination med SK30B,
ca. 1 år efter installation.

9. 9 von 14Infoschrift Nr. 36 | Seite
Svømmeøerne bliver beplantet. Sammenkoblinger-
ne sker der efter i vandet, da de er nemmest at
håndtere i flydende tilstand. Vær opmærksom på
vind og strømning, slæbemodstanden af de
sammenkoblede svømmeøer er betragtelig.
Sammenbygning af en svømmeøsgruppe Type
SK30A.
Lange vindstræksflader og store vanddybder, f.eks. i
grusgravssøer, tillader at der dannes betragtelige
bølger. Det hidtil anvendte ankerskær har bevist
deres værd igennem mange vinterstorme. De
dynamiske kræfter som opstår gennem bølgegang,
bliver godt optaget af de fleksible system som
svømmeøerne er opbygget omkring. Enkeltelemen-
terne følger så at sige bølgegangen. Trækkraften
bliver sikkert overført via koblingselementerne.
Svømmeøer med oversidig grus
afdækning, Type SK30B
Svømmeø som yngleflåde
SK30B som yngleflåde med rede hytter.

10. 10 von 14Infoschrift Nr. 36 | Seite
SK30A og SK30B i kombination
For svømmeøer som fungerer som hvile- og
yngleplads i kombination med beplantede
svømmeøer, blev en mindre del etableret ved hjælp
af ud såning, begunstiget af fuglenes afføring. Grus
materialet der anvendes skal helst have en
kornstørrelse på 20 mm, fremfor finere materiale. På
grund af den store massevægt egner denne type
svømmeø sig bedst til de mere rolige dele af en sø.
Grusbelagte svømmeøer børsammenkobles som
en kompakt enhed. Der tilføjes yderligere bes-
kyttende planker på ydersiderne.
1. Erfaringer
Udvikling af planter
De første svømmeøer blev beplantet og installeret i
maj 1979. Der blev anvendt container planter og
planter som blev lavet på stedet. Efter at have
overvundet det første plantechok, udviklede begge
typer sig ens. Senere udplantede og allerede for
udviklede frilandsplanter havde lidt startvanskelig-
heder, men slutningen af vegetationsperioden
havde de genfundet sig.
Glyceria maxima var den mest succesrige art med
stærk vækst over og under vandet og dannede et
lukket plantedække med udløbere ud over
svømmeøens kanter. Lige så flot, men ikke så stærk
viste sig Carex acutiformis og gracilis at være.
Typha latifolia og Iris pseudacorus nåede ikke deres
fulde væksthøjde indenfor det første år; det samme
gjaldt ikke for Phragmites communis. Ved det første
års stadigt relativt svage Rhizomdannelse af
Schooenoplectus (Scirpus) lacustris gav dog
stærke, op til 1,7 m høje stilke, dog i løse bestande,
som er typisk i det første år af en beplantning.
Følge flora dannede sig relativt hurtigt af så forskel-
lige arter som Juncus effusus og Mentha aquatica,
såvel som mere træ/buskagtige arter som brom-
bær og El., specielt naturligt i åbne plantebestande
hvor også grønalger kunne ses på overfladen af
substratet.
Fjer og fugleafføring vidner om bosætning af
vandfugle, som også kunne ses på bidskader på
planterne. Her i blandt har ænder og svaner været
aktive. Specielt de mere kødholdige plantearter
som Glyceria maxima led under dette, hvorved dog
regeneringsevnen af specielt denne plante hurtigt
kompenserede for tabet af biomasse.
Mere åbne plantebestande med grønalger på
substratet lokkede ænder til at ligge og snadre.
Selvom Bisamrotten egentligt foretrækker bredzon-
erne og ikke så gerne går ud i åbent vand, blev der
ved en svømmeø funder Bisamekskrementer.
Bisamrotten som er en udpræget vegetar, gik
specielt efter de unge spirer og stilke og forårsage-
de dermed store skader, så en efterplantning om
foråret var nødvendigt. Grunden hertil var, at i dette
tilfælde var vandområdet et relativt ungt område
med en sparsom bredvegetation og med en højere
menneskelig aktivitet ved bredden (lystfiskere).
Planterne udvikler sig naturligt i substratet.
Rødder og Rhizom trængte uden problemer
igennem substratlaget og nylonfilamentflisen. Den
til dels tildelte, alt efter vandets tilstand, storkornede
langtidsgødning gav ud over større vækst også en
større udvikling af følgefloraen.
Som et foreløbigt resultat kan følgende fastslås:
Svømmeøer lader sig tydeligvis let bosætte, da de
er utilgængelige for mennesker og ligger på et
ideelt, roligt sted. Størrelsen af svømmeøen (antal
enkeltelementer) skal stå i forhold til den forventede
population. Ved vandområder med kraftigere
bosætning/population egner sig især planter som

11. 11 von 14Infoschrift Nr. 36 | Seite
tåler bid fra vandfugle eller som regenererer sig
hurtigt, som f.eks. Glyceria maxima eller andre
lignende med en stærkere stilkstruktur.
Mod Bisamrotten bør en oversidig afdækning med
en maskevidde på ca. 30 mm kunne beskytte,
udover den sædvanlige bekæmpelse ved hjælp af
jagt. Ud over de beplantede elementer, er det
tilrådeligt at integrere kun grusbelagte svømmeøer
(Type SK30B) som hvile og ynglepladser.
Det bedste tidspunkt at installere svømmeøer er det
tidlige forår.
En intensiv rodudvikling og dermed stabilitet af
planterne opnås efter afslutningen af den første
vækstsæson. Ved en sæsonmæssigt meget sen
installation af svømmeøer kan rodudviklingen blive
forsinket eller hen på vinteren kan den udvikle sig
ufuldstændigt. Hvis der dertil skal påregnes krafti-
gere bølgegang, kan planterne miste deres
”fodfæste” og vælte. Substratet bliver ukomplet
dækket med rødder og kan derfor erodere ved
bølgeslag og ved isdannelse osv.
Montage
I steder for at beplante svømmeøerne før stabling,
så blev svømmeøerne undtagelsesvis også beplan-
tet i vandet. Som ekstra substrat for plantehullerne
blev der fyldt lokal jord i. Materialer som binder
egner sig bedst, alternativt anbefales færdige
sivrørsmåtter/bredmåtter.
Sammenkoblingen af enkeltelementerne foregik
altid i vandet, da de er nemmest at håndtere i
flydende tilstand.
Det er vigtigt at være opmærksom på vind og
strøm, trække modstanden af de forbundne enkel-
telementer er betydelig.
Der blev beregnet et tidsforbrug til beplantning,
stabling, sammenkobling og ud slæbning til ligge-
pladsen på ca. 0,3 t/svømmeø. Forudsætning er
uhindret adgang til bred, normale vejrbetingelser og
strømfrit vand.
Yngleflåder Type SK20 (gammel byggemetode),
tilstand ca. 10 år efter installation.
Forankring
Lange flader som er vindudsatte, som ved
vandoverflader uden højere bredbevoksninger og
store vanddybder, f.eks. grusgravssøer eller lignen-
de, skaber store bølger. De hidtil anvendte ankerse-
ler – hovedsaligt Danforth – og plovskærs ankre
med en vægt på 9 kg og en maksimal driftsstyrke
på ca. 500 kp, forbundne med svømmeøerne over
et 8 mm kædeforløb og 14 mm nylontrosser – har
igennem efterårs- og vinterstorme bevist deres
styrke. Det anbefales dog ved urolige vande, at
sørge for beskyttelse af trosserne mod horisontale
kræfter (mellemliggende tilslutning af bøjer eller
modvægt som ekstra sikring, i lange ankerrækker).
I tilfælde af urolige vande er ca. 8 individuelle
elementer sikret med et anker på 9 kg. De dynamis-
ke kræfter som opstår ved bølgegang, blev godt
modtaget og overført af svømmeøernes fleksible
system. Enkeltelementerne følger så at sige bølge-
gangen. Trækkræfterne bliver via koblingselemen-
terne sikkert overført. Hvis man forventer kraftig
vertikal bevægelse skal man montere
ringstrammende reb henholdsvis sikkerhedsliner i
hjørnepunkterne. Simpelt anker system, f.eks.
stenanker etc. Leveres efter forespørgsel.

12. 12 von 14Infoschrift Nr. 36 | Seite
Is forhold
De svømmeøer som er indefrosset i is, danner som
et sammenhængende element af substrat, planter
og teknisk konstruktion en kompakt masse. De
levende planter, specielt Carex acutiformius und
lavt voksende følgeflora, danner grøn biomasse.
Affiniteten af isen til materialet Polyethylen er
meget lav. Selv svage solstråler er nok til en hurtig
afsmeltning fra berøringsfladerne. Den tekniske
konstruktion forbliver uforandret.
Udvikling af biomasse af forskellige Makrofytter i en
årscyklus, eksempel fra en svagt eutrofe, kalkrig,
strømfri sø i Schleswig-Holstein.
(Arc. Hydro biologi/Suppt 57; 2; 1979; ændret)
G TS m-2 = Gram tørsubstans pr m2
Forløbet af globalstråling er til sammenligning vist
dimensionsløst. Maksimum af globalstrålingen og
dermed opvarmningen af vandet og luften falder
ikke sammen med maksimum af biomasseudviklin-
gen., Carex acutiformis et andet maksimum i
oktober, udvikler sig først langsomt og opnår først i
september den optimale biomasse.
2. Erfaringer svømmeøer.
17 måneder efter installationen af de første
svømmeøer – efter to vegetationsperioder – kan vi
videreformidle flere konklusioner og erfaringer
(foreløbige sammenligninger fra erfaringsindsam-
ling fra svømmeøer den 18.01.1980).
Beplantning
Af de primært anvendte aquatiske makrofytter har
følgende rækkefølge af planter klaret sig bedst:
1. Glyceria maxima – Høj Sødgræs
2. Carex acutiformis – Kærstar
3. Schoenoplectus lacustris – Sø-Kogleaks
4. Typha angustifolia – Smalbladet Dunhammer
5. Typha latifolia – Bredbladet Dunhammer
6. Phragmites communis – Tagrør
7. F.eks. planteskema VM-H
Planterne voksede til 1,2 meters højde, i gennemsnit
0,8 meter; i hypotrofiske vande (renseanlæg)
indenfor en vegetationsperiode op til 2,2 meter.
Planterne videreudviklede sig fra den stærke
Rhizomen, således at der fra en oprindelig planteaf-
stand på 30 cm blev en relativt tættere bevoksning.
Dette er specielt udpræget ved arterne fra nr. 1 til 3.
Rhizomlængderne er her 1 m eller mere.
Der blev også lavet beplantninger af svømmeøerne
med gode resultater med andre planter end de
nævnte (1.-6.):
 Phalaris arundinacea – Rørgræs
 Iris pseudacorus – Gul Iris
 Acorus calamus – Kalmus
 Carex gracilis – Slank Star
 Carex riparia – Tykakset Star
 Juncus effusus – Lysesiv
 Som følgeflora udvikler sig alt efter område og
vækstevner en grundbeplantning:
 Mentha aquatica – Vandmynte
 Juncus effusus – Lysesiv
 Lycopus europaeus – Sværtevæld
 Lysimachia vulgaris – Alm. Fredløs
 Poa trivialis – Alm. Rapgræs
 Holcus lanatus – Fløjlsgræs
 Agrostis stolonifera – Krybende Hvene
 Lotus uliginosus – Sumpkællingetand
 Ranunculus repens – Lav Ranunkel
 Alnus glutinosa – Rødel
 Salix viminalis – Båndpil
 Og mange andre
 Disse arter eventuelt også efter ønske plantes
med.
Svømmeøens tekniske konstruktion er efter ønske-
karakteristik af planterne bevokset af disse og er
visuelt ikke længere synlig. De delvist dannede

13. 13 von 14Infoschrift Nr. 36 | Seite
tomme celler bliver langsomt fyldt af Rhizomer og
planter. De fra starten af vegetationsperioden
udplantede planter viser om efteråret en god
rodudvikling og danner allerede efter den anden
vegetationsperiode sammen med substratet en
kompakt, gennemvokset masse. Om efteråret
stagnerer planternes vækst, men skyder villigt igen
til foråret. På eksponerede vande med kraftig
bølgegang anbefales en forårsbeplantning.
Svømmeøer med grus belægning
(Type SK30B)
Svømmeøer som fremstilles til brug som hvile- og
yngleplads i kombination med beplantning, viste
der sig en ringe vækst igennem ud såning, beguns-
tiget af afføring fra vandfugle. Grus materiale i en
kornstørrelse på 0 til 20 mm er at foretrække
fremfor finere materiale.
Gennem den store bæreevne frembringer denne
form for øer et roligt område i vandet.
Grus lagte øer bør kobles sammen som kompakte
enheder.
Beboelse
Vandfugle overtager hurtigt svømmeøerne. I nogle
tilfælde lige så snart svømmeøerne er installeret.
Svømmeøerne er specielt attraktive for vandfugle-
ne, når den omliggende bred frekventeres ofte af
mennesker. Flere forskellige arter vandfugle er
observeret på vores svømmeøer.
Helt entydigt foretrækkes de kombinerede
svømmeøer – bestående af beplantede og grusbe-
lagte øer.
Bløde, kødrige planter, som f.eks. Glyceria maxima,
bliver der gerne bidt i, men de regenererer hurtigt.
Det samme gælder for proteinholdige planter, som
f.eks. Schoenoplectus (Scirpus) lacustris; der imod
ikke Juncus effusus (hvis de er udplantet på samme
svømmeø).
Snegle, muslinger og insekter finder gode levebe-
tingelser i rodnetværket. Også for små fisk er der
ideelle betingelser til stede. Gedden søger ofte skjul
under disse svømmeøer.
Teknik
Der blev ikke observeret nogen former for ændrin-
ger ved den tekniske konstruktion af svømmeøerne.
På undersiden af svømmeøerne, også på spænde-
og anker kæder, opstod der mikroorganismer og
alger. Langtidsforsøg har vist, at der ikke er nogen
risiko forbundet med dette.
Opsummering af erfaringer
Der hvor de nødvendige rede- og ynglepladser er
blevet sjældne, må man finde alternativer. Bes-
kyttede områder som naturlige øer er sjældent til
stede.
På vejen til at genskabe natur i grusgravssøer
optræder yderligere problemer: Stejle undervands-
bredder og store vanddybder af antropogent vand
gør det nødvendigt med at danne små øer. En
mulig løsning er installation af flyden-
de/svømmende øer.
De første svømmeøer beplantet af Bestmann i 1979
og installeret. Dengang anvendte man container-
planter og også planter man fandt lokalt på stedet.
Disse planter voksede til en højde på 1,2 m, i
gennemsnit 0,8 m; i hypotrofisk vand (renseanlæg)
op til 2,2 m indenfor en vegetationsperiode. Planter-
ne udviklede sig naturligt i substrat. Rødder og
Rhizom trænger tydeligvis uden problemer igen-
nem substratlaget og nylonfilamentflisen. Den
delvise, alt efter vandstand tildelte, storkornede
langtidsgødning gav ud over en fin vækst en
forbedret dannelse af følgeflora.
Svømmeøer bliver tydeligvis relativt let og hurtigt
beboet af vandfugle. De er en perfekt hvileplads, da
de er utilgængelige for mennesker.
Størrelsen på svømmeøerne (antal enkeltelementer)
skal stå i et passende forhold til den forventede
population. I vandområder med en større population
af vandfugle er planter som regenererer sig godt
mod bid som f.eks. Glyceria maxima eller lignende
med en hård stråstruktur velegnet. Bløde, kødrige
planter, som Glyceria bides der gerne i, men de
regenererer sig selv hurtigt. Det samme gælder for
proteinholdige planter som Schoenoplectus
(Scirpus) lacustris, der imod ikke Juncus effusus
(hvis de plantes på samme svømmeø). Snegle,

14. 14 von 14Infoschrift Nr. 36 | Seite
muslinger og insekter gode levebetingelser i
rodværket og vegetationen.
For en række af småfisk er undersiden af
svømmeøerne en ideel gydeplads og giver godt
husly, Gedden sørger gerne standplads under
svømmeøen. Flere forskellige fuglearter er observe-
ret på svømmerøerne; Blis høns, Lappedykkere,
Gråænder, Skarver, Terner og et stort antal vade-
fugle.