Successfully reported this slideshow.
We use your LinkedIn profile and activity data to personalize ads and to show you more relevant ads. You can change your ad preferences anytime.

AquaGreen Svømmende Sivøer SRD

30 views

Published on

Se mulighederne for at økologisere dit vandløb eller din sø.

Published in: Environment
  • Be the first to comment

  • Be the first to like this

AquaGreen Svømmende Sivøer SRD

  1. 1. AquaGreen® svømmende sivøer Type SRD Infoschrift Nr. 26
  2. 2. 2 von 10Infoschrift Nr. 26 D | Seite Nykilde ApS. Lundbæksvej Slots Bjergby DK – 4200 Slagelse Denmark Tl.: +45 58 58 40 72 info@nykilde.dk Muligheder for forbedring af de økologiske betingelser i stillestående vand. Indledning: I mange stillestående vandzoner er der ingen eller utilstrækkeligt store sivrørszoner. Dette kan for eksempel være på grund af bredmor- phologien (for stejle skrænter langs bredderne). Også skader fra vandfugle og menneskelig trafik kan have en negativ indvirkning på sivrørszonen. Den manglende dannelse af siv er ofte grunden til mangler i vandkvaliteten, da:  Siv forøger selvrensningen af vandet. Planterne udvikler biomasse og trækker næringsstoffer ud af vandet. De omdanner skadestoffer og lagrer dem delvis. Strå og rødder forøger den biologisk aktive overflade og dermed opvækstmulighederne af mikroorganismer.  Sivrør tilvejebringer et vigtigt strukturelement til den komplekse, aquatiske biosfære. Planterne tjener til næring, som byggemateriale og som leverum generelt. Sivene tilbyder husly for unge fisk og andre organismer, men også skjul for rovdyr. Mangler sivene, bliver selvreguleringsevnen af systemet indskrænket og der kan forekomme uønsket overdreven vækst af f.eks. alger.  Etableringen af flade bredzoner til sivrørsetablering er ofte forbundet med store resursekrav byggemæssigt. I disse tilfælde er AquaGreen® svømmende Vegetationsøer et enkelt og omkostningseffektivt alternativ. Opbygning af den svømmende sivrørsø Type SRD:
  3. 3. 3 von 10Infoschrift Nr. 26 D | Seite Beskrivelse: AquaGreen® sivrørsøer består af flade, selvfly- dende elementer, som er fuldstændigt bevok- set med sivrør. Bæremåtten til vegetationen er et stabilt sys- tem af typen RepoFloat® l2. RepoFloat® fly- dende bæremåtte er en fuldsyntetisk måtte, som ligesom et net bliver fremstillet som et netværk. I forbindelse med den maskinelle fabrikation bliver der indarbejdet en opdrifts- dug, alt efter anfordringerne i forskellige dia- metre og afstande. Ved hjælp af denne me- tode er opdriftssystemet integreret i hele sys- temet og ikke som ved andre varianter fast- gjort under et gitter eller lignende konstruktio- ner. Vi ser helt bevidst bort fra at anvende andre opdriftssystemer end RepoFloat® flydende bæremåtte og -dug. F.eks. er polystyrolplader overfladebehandlet med brandbeskyttel- sesmidler, som kan indeholde vandforuren- ende stoffer. Lignende gælder for fuldt, hen- holdsvis delvist indhold af fluor. Den flydende bæremåtte er meget fleksibel og kan derfor tilpasse sig på naturlig vis vandbe- vægelserne. Måtten tjener som forankringsmedie for siv- rørene. Samtidigt muliggør vegetations- bæremåtten en let og problemløs håndtering. Dette er vigtigt, såvel for installation som for en mulig regelmæssig optagning (f.eks. ved høst af biomasse). Måtten har som standard en opdrift på ca. 8-10 kg/kvm. Måtten bliver som regel leveret be- lagt med en for-kultiveret sivrørsmåtte. Det er også muligt at anvende en BesTex® kokos- måtte i kombination med en beplantning med bred- og sivplanter. Der er også uden problemer muligt at fastgøre elementerne på bestemte steder. Ved større hydrauliske krav er det dog nødvendigt med en stabil rammekonstruktion (yderligere data omkring dette se f.eks. varianten svømmende sivrørsmodul eller Svømmeøer). De enkelte elementer kan leveres i størrelse- rne 1,18 m bredde X 2,5 m lange (andre læng- der på forespørgsel). De er alt efter ønsket form og de lokale betingelser kombinerbare med hinanden. Sivplanterne er ved installationstidspunktet som standard allerede udviklet flademæssigt. AquaGreen svømmende sivø kan beplantes med alle amfibieplanter. Sammensætningen af de enkelte plantearter udvælges efter hvor elementerne skal installeres. Udvælgelseskriterierne for de egnede plante- arter kan f.eks. være som følgende:  Skal kunne tåle indhug fra vandfugle  Have en speciel hurtig eller langsom udvikling af rodfilt.  Skal kunne skygge vand effektivt.
  4. 4. 4 von 10Infoschrift Nr. 26 D | Seite  Udvise en høj optagskvote af biogene kvælstoffer i vandet.  Kunne danne en så stor biomasse som muligt. Rådgivning omkring dette tilbydes gerne. Installation af AquaGreen® svømmende sivrørsøer i Spanien. I vand udvikler sivplanterne bredt forgrenede rodsystemer. Alt efter art og lokalitet kan de vokse op til en meter ned i vandet. Rodudvikli- ngen er ved frit hængende rødder i vand bety- deligt mere intensiv, i forhold til rødder i sub- strat som ler eller sand. Vi har på Carex acutiformis i en volumen på en liter (dm3) målt rodlængder på 882 m. Ved en gennemsnitlig rodlængde på 30 cm udvikler der sig under en kvadratmeter svømmende sivø en rodfilt (hoved-, side- og hårrødder) på over 250 km længde. Det er på grund af den stærke rodudvikling der er så positive indvirkninger på vandkvaliteten. Derfor kan sivrørsplanterne optage kvælstof i rødderne og også – i forskellige kvalitet – give det tilbage til vandet. Dermed forbedres re- duceringen af aerobe bakterier. Lige så vigtigt er den øgede beboelige overflade. Hermed opstår en væsentlig højere biodiversitet af mik- roorganismer, de egentlige bærere af selv- rensningsevnen. Indsatsmuligheder: 1.. Ofte lider stillestående eller langsomt flydende vand – mest på grund af overgødskning – med problemer med overdreven biomasseproduk- tion. Det kan dreje sig om masseudvikling af højere undervandsplanter; mest drejer det sig dog om algeproduktion. Forudsætning for denne masseudvikling er den for store tilførsel af plantenæringsstoffer. Væsentlig her er kvælstof og fosfat. En re- ducering af disse stoffer kan føre til en be- grænsning af planteproduktionen. Dette vil være fornuftige tiltag, havde det ikke været fordi, at det ofte er forbundet med økonomiske problemer. Dermed er der kun den anden mulighed: Skygge til vandet, så de negative faktorer ikke kan nyde lyset. Her findes der allerede un- dersøgelser, som beviser lignende virkning fra træer. Dog bidrager træers løv om efteråret i- gen til processen med en forøgelse af døende biomasse. I denne virkningsstruktur kan de svømmende sivrørsøer overtage nogle fornuftige funktioner. De formindsker fotosyntesen i de frie vando- mråder (specielt for alger), yder dog samtidigt tilstrækkeligt virksomt bidrag til en forøgelse af vandets selvrense evne (biologisk kvælstofs optag. Skabelse af opvækstflader for mikroor- ganismer – som allerede tidligere beskrevet).
  5. 5. 5 von 10Infoschrift Nr. 26 D | Seite For at tilbagebringe den opståede biomasse i stofkredsløbet, kan de svømmende sivrørsøer uden problemer trækkes i land for høst af bio- masse (alt efter type kan høsten også foregå flere gange årligt). Skyggevirkningen er meget lokalitetsbestemt. Ud over de grundlæggende spørgsmål efter størrelsen på vandoverfladen og (i relation der- til) den med sivrør dækkede flade, skal der ta- ges hensyn til landskabs- og vand morphologi, mesoklimatiske faktorer og trophigraden af vandet. Det forbliver dog sikkert at: også når der ved en sanering af noget vand skal bruges flere fo- ranstaltninger, tilbyder de svømmende siv- rørsøer i relation til forbrug og effekt en optimal løsning. Målet med saneringstiltag bør generelt ikke være at understøtte plantevækst. Vegetation har en uundværlig betydning for selvrensnin- gen og også for udviklingen af en artsrig un- dervandsfauna. Det er vigtigt med tiltag som forhindrer at grænseværdier overskrides, som dem som har negative indvirkninger på vandkvaliteten med overdreven biomasseudvikling. På den måde er en indsats med svømmende sivrørsøer forståelig og begrundet. Et yderligere vigtigt aspekt er de termiske påvirkninger på grund af skygge af vandover- fladen ved hjælp af de svømmende sivrørsøer. Den direkte indstråling bliver reduceret og vandet opvarmer sig langsommere. Dette bes- værliggør også opblomstringen af alger. Samtidigt opstår områder med forskellige tem- peraturer og dermed forskelle i tæthed og strømninger. 2. Ved mange større eller mindre søbredder kan der ikke opstå sivrør, da den under vand lig- gende skrænt er for stejl. Den byggemæssige indsats ved fladvandszoner er ofte meget høj. Svømmende søvrørsøer kan installeres ved bredden og dermed fungere som erstatnings- biotop. Det tætte rodforhæng erstatter undervandsve- getation (specielt gydeurter). Unge fisk har her en større overlevelseschance. Samtidigt kan det være standplads for Geden. Samlet set kan man forvente, at der danner sig en kompleks biozone. Nærfoto af rodsystemet på Carex cutiformis og Iris pseudacorus. Rodlængder på billedet: ca. 50 cm. Tætheden af rodfilten og de fine forgrenin- ger er tydelig. Dermed kan man forestille sig størrelsen af den beboelige overflade. Også her er det svært at anslå virkningerne præcist (et grundlæggende problem indenfor ”Biotop management”). Det er dog sikkert at se, at det øger selvrensningen af et system inden- for flere strukturelementer. Strukturelementet sivrør har dermed en væsentlig betydning. 3. Den svømmende sivrørsø opfylder naturligvis også landskabsæstetiske funktioner. En ”siv- rørsø” øger det optiske indtryk af et vando- mråde. De kan ydermere anvendes til opdelin- ger af vand; også i kombination med AquaG- reen svømmende mure. 4. De under punkt 1 behandlede selvrensning af vandet faktorer, kan også indsættes med
  6. 6. 6 von 10Infoschrift Nr. 26 D | Seite svømmende sivrørsøer målrettet klaring af af- løbsvand. Der foregår i øjeblikket undersøgel- ser af dette. Efterbehandling af vand fra et klaringsanlæg. . 5. Svømmende sivrørsøer kan dertil efterinstalle- res på forhåndenværende dykvægge bestående af beton-, rustfrit stål eller kunst- stofkonstruktioner. De forhåndenværende klas- siske dykvægge kan frit eftermonteres for, bagved eller på begge sider med AquaGreen® svømmende sivrørsdæk. Yderligere informatio- ner hertil finder De i vores katalog eller infor- mationsskrift nr. 100 (AquaGreen® svømmende dykvægge). 6. Slutteligt kan de svømmende sivrørsøer an- vendes som sedimentfælder eller algespærre ved ind- eller udløb fra større vandoverflader med stillestående vand. Her er sivrørsøen in- stallerbar som en funktionel enhed i en stabil rammekonstruktion. Denne rammekonstruktion er en videreudvikling af svømmeflåderne, som allerede i over to årtier har været anvendt som flydende øer. Transport og installation: De flydende sivrørsøer kan installeres på alle årstider. Det er kun vigtigt, at de vandes med det samme efter levering. Transporten foregår med lastbil. De enkelte elementer er lagdelte. Indenfor vækstsæsonen bliver sivrørene eller bredplanterne (alt efter art) forkortet til 1/3 af hensyn til transporten. På lokaliteten bliver de enkelte elementer alt efter ønsket størrelse og form sat sammen på land. Derefter bliver de svømmende sivrørsøer sat i vandet og trukket ud på den ønskede po- sition og forankret. Yderligere informationer på forespørgsel.
  7. 7. 7 von 10Infoschrift Nr. 26 D | Seite Anvendelseeksempler: AquaGreen® svømmende sivrørsdæk er så ro- buste, at det tilhørende formuldningsmaskineri uden problemer kan pleje. Indsats med SRD-elementer til rensning af stærkt jernholdigt vand i Portugal. Installation af AquaGreen® svømmende sivrørsøer i en hydrobotaniskrende. Beplantning af svømmebæremåtten på stedet i 2013. Svømmebæremåtte på lokalitet. 2016.
  8. 8. 8 von 10Infoschrift Nr. 26 D | Seite AquaGreen® svømmende sivrørsøer i kombination med BesTex® dyrebidsbeskyttelse. Installeret februar 2009. Foto til venstre: Installation i februar 2009 Foto til højre: Monitoring i Juni 2009
  9. 9. 9 von 10Infoschrift Nr. 26 D | Seite AquaGreen® svømmende sivrørsø i kombination med en AquaGreen® opdriftsvalse som fungerer som flydebeskyttelse.
  10. 10. 10 von 10Infoschrift Nr. 26 D | Seite Opbygning af den svømmende sivrørsø Type AquaGreen® SRD:

×