SlideShare a Scribd company logo

Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd

•
•
L
Lennert Petersen
1 of 67
Download to read offline
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave     Forside  til  projektrapport  – 2.  semester,  BP2:       År:  2014     Semester:  2.  semester     Hus:  P11     Projekttitel:  Kampen  om  Taletid  -­‐  En  demokratisk  diskussion  af  forholdet  mellem   medier  og  magthavere  på Christiansborg.     Projektvejleder:  Yvonne  Mørck     Gruppenummer:  Gruppe  2     Studerende  (fulde  navn  og  studienr.):     Mark  Diasso,  52015   Sally  Barkholt,  52442   Line  Jenvall,  52061   Samantha  Amporn  Larsen,  53071   Lennert  Sjøvoldt  Petersen,  52447                 Der  skal  angives,  hvor  mange  antal  anslag,  der  er  i  opgaven.  Anslag  er  eksklusiv   bilag.         Antal  anslag:  154.850     Sideomfanget  af  projektrapporten,  afhænger  af  gruppestørrelsen  og  skal  være:     40-­‐60  sider  – hvis  der  er  2-­‐3  medlemmer  i  gruppen,  50-­‐70  sider  – hvis  der  4-­‐5  medlemmer  i  gruppen,     60-­‐80  sider  – hvis  der  er  6-­‐7medlemmer  i  gruppen  og  70-­‐90  sider  – hvis  der  er  8  medlemmer  i  gruppen.     Fraviger  projektrapporten  overstående  sideomfang  afvises  den  fra  bedømmelsen,  hvilket  betyder   at  de(n)  studerende  ikke  kan  deltage  i  prøven.  Bilag  indgår  ikke  i  sideomfanget.  Siderne   er  normalsider,  med  2400  anslag  pr.  side.  
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave    
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   ABSTRACT This project discusses the relations between the media and establishment in the Danish parliament; Christiansborg. The establishment includes politicians as well as spin doctors acknowledging that the spin doctors these days play an important part in the mentioned relationship. The pivot of the project is the democratic issue in the relationship between politicians and population as a result of the growing medialization of politics and professionalization of the political communication. The project takes a cross-disciplinary angle and regards the issue through both politological power theory, media sociology and critical social theory. Supported by interviews with two politicians, a journalist and two spin doctors the nature and contents of the actual relationship between the operators is analyzed and discussed. In comparison with the ideal democratic relationship a row of differences are identified, and so it is established how the population and the legitimacy of the democratic system risks to suffer from the close relationship between the establishment and the media. RESUMÈ Dette projekt beskæftiger sig med forholdet mellem medier og politiske magthavere på Christiansborg. Magthavere indbefatter såvel politikere som spindoktorer i erkendelsen af, at sidstnævnte i dag spiller en afgørende rolle i det omtalte forhold, på politikernes side. Omdrejningspunktet er den demokratiske problemstilling i den tiltagende medialisering af politikken og professionalisering af kommunikationen, bestående af de heraf følgende konsekvenser for forholdet mellem politikere og befolkning. Projektet anlægger en tværfaglig tilgang og anskuer problemstillingen gennem både mediesociologi, politologisk magt- og kritisk samfundsteori. Understøttet af interview med to politikere, en journalist og to spindoktorer undersøges karakteren af det reelle forhold mellem aktørerne. I sammenligning med det demokratisk ideelle forhold afdækkes en række uoverensstemmelser, og hvordan forholdet mellem medier og politikere i dag er så tæt, at befolkningen og legitimiteten i det demokratiske system risikerer at lide under det.
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   Indholdsfortegnelse   ABSTRACT  ..........................................................................................................................................................  3   RESUMÈ  .............................................................................................................................................................  3   LÆSEVEJLEDNING  ..............................................................................................................................................  6   Kapitel  1.  ...........................................................................................................................................................  7   Præsentation  .....................................................................................................................................................  7   INDLEDNING  ..................................................................................................................................................  7   PROBLEMFELT  ...............................................................................................................................................  7   PROBLEMFORMULERING  ............................................................................................................................  11   AFGRÆNSNING  ............................................................................................................................................  11   BEGREBSAFKLARING  ...................................................................................................................................  12   Kapitel  2.  Metode  ............................................................................................................................................  13   TVÆRVIDENSKAB  ........................................................................................................................................  13   METODISK  TILGANG  ....................................................................................................................................  13   PROJEKTDESIGN  ..........................................................................................................................................  14   Figur:  Grafisk  illustration  af  projektdesign.  .................................................................................................  15   Den  kvalitative  metodiske  tilgang  ...............................................................................................................  16   Abduktiv  tilgang  ..........................................................................................................................................  17   OBSERVATIONSSTUDIER  .............................................................................................................................  17   Observation  af  handling:  Hvordan?  ........................................................................................................  18   Antagelser  forud  for  observationerne:  ...................................................................................................  18   Metodiske  refleksioner  ...............................................................................................................................  19   INTERVIEW  ..................................................................................................................................................  19   Formål  og  præsentation  ..........................................................................................................................  19   Metodiske  overvejelser  i  udformning  af  interviewet  ..............................................................................  21   Etiske  overvejelser  ..................................................................................................................................  22   Praktiske  forhold  .....................................................................................................................................  23   Transskribering  og  analyse  ..........................................................................................................................  24   Meningskodning  og  Meningskondensering  ................................................................................................  25   Verificering:  Reliabilitet  og  validitet  ............................................................................................................  26   Kapitel  3.  Teori  ................................................................................................................................................  27   DEN  PARLAMENTARISKE  STYRINGSKÆDE  ...................................................................................................  27   DEMOKRATISKE  KRITERIER  ..........................................................................................................................  28   POLITIKERNE  ...............................................................................................................................................  29  
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   179  folkerepræsentanter  ........................................................................................................................  29   Politikernes  magtudøvelse  ......................................................................................................................  30   DEN  POLITISKE  RÅDGIVER  -­‐  SPINDOKTOREN  ..............................................................................................  31   Spindoktorer  i  et  historisk  perspektiv  .....................................................................................................  31   Politisk  marketing  og  tre  typer  af  spindoktorer  ......................................................................................  31   MEDIERNE  ...................................................................................................................................................  33   Mediernes  demokratiske  funktion  ..........................................................................................................  33   Mediernes  passenhedslogik  ....................................................................................................................  34   Mediernes  magt  ......................................................................................................................................  35   DEN  HERREDØMMEFRI  SAMTALE  ...............................................................................................................  38   System-­‐  og  livsverden  .............................................................................................................................  38   Formalpragmatikken  ...............................................................................................................................  39   Kapitel  4.  Forholdet  mellem  medier  og  magthavere:  Et  fornuftsægteskab  ....................................................  42   Den  tredje  aktør  ..........................................................................................................................................  42   Under  samme  tag  ........................................................................................................................................  44   Stor  konkurrence  -­‐  højt  nyhedstempo  ........................................................................................................  47   Et  komplekst  afhængighedsforhold  ............................................................................................................  49   Vagthund  og  vandbærer?  ...........................................................................................................................  51   Delkonklusion  ..............................................................................................................................................  54   Kapitel  5:  Til  fordel  for  befolkningen?  .............................................................................................................  55   En  Uoverensstemmelse  ..............................................................................................................................  55   En  skæv  balance  ..........................................................................................................................................  57   Kapitel  6:  Konklusion  .......................................................................................................................................  59   Kapitel  7:  Perspektivering  ...............................................................................................................................  61   Litteraturliste  ..................................................................................................................................................  63   Bøger:  ..........................................................................................................................................................  63   Artikler:  .......................................................................................................................................................  66   Internet:  ......................................................................................................................................................  66   Rapporter  &  Betænkninger:  ........................................................................................................................  67  
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   LÆSEVEJLEDNING Gennem projektet belyses forholdet mellem medier og magthavere i et demokratisk perspektiv. Kapitel 1 er en introduktion til projektet. Her præsenteres den problemstilling i forholdet mellem medier og magthavere, som projektet beskæftiger sig med. For at skabe en forståelsesramme for læser, skitseres problemstillingens kontekst og baggrund, og de involverede aktører fremhæves og beskrives, så læser har en indsigt i og et bredt perspektiv på problematikken. Kapitel 2 indeholder projektets metodiske overvejelser. For at sikre gennemskuelighed i de konklusioner, vi i løbet af projektet når frem til, redegøres der i projektets andet kapitel for fremgangsmåden, hvorigennem problemstillingen besvares. Her præsenteres de kvalitative forskningsinterview og observationsstudier, som danner baggrund for analysen af det reelle forhold mellem medier og magthavere, og selve projektets design og opbygning forklares. Kapitel 3 omhandler projektets udvalgte teoretiske ramme. Med udgangspunkt i politologiske og sociologiske teoretikere og forskeres fremstilling af det demokratiske system og de tre centrale aktører (journalister, spindoktorer og politikere) opstilles et idealbillede for forholdet mellem disse. Kapitel 4 udgør projektets analyse. Her vil vi analytisk anvende de empiriske data, som vi har produceret under interviewene og observationsstudierne til at afdække det reelle forhold mellem medier og magthavere. Understøttet af teorien fra Kapitel 3 sammenholdes dette med det reelle forhold for at afdække den egentlige problematik i forholdet frem mod projektets diskussion. Kapitel 5 er projektets diskussion, hvori vi lægger et demokratisk perspektiv på det forhold mellem medier og magthavere, der afdækkes i analysen. Omdrejningspunktet bliver således forholdets betydning for befolkningen og dermed for legitimiteten af det demokratiske system. Kapitel 6 opsummerer projektets resultater i en konklusion. Kapitel 7 anskuer problemstillingen fra nye vinkler og er således projektets perspektivering. I erkendelsen af, at projektet under andre omstændigheder havde set anderledes ud, præsenteres her et andet emnemæssigt fokus og en anderledes metodisk tilgang samt konsekvenserne af disse.
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   Kapitel 1. Præsentation INDLEDNING   Med internettets fremmarch op gennem slutningen af det 20. århundrede er der pludselig blevet åbnet op for et bredt spektrum af muligheder, sådan at de fleste danskere kan læse nyheder, hvornår de vil - og måske endnu vigtigere i denne sammenhæng - hos præcis den medieudbyder, de foretrækker. Dette medfører et voksende pres på journalisterne, for at være først med en nyhed "Og først er ikke lige om lidt. Først er NU." (Bro 2006: 34). Med den stigende konkurrence blandt medierne, opstår der en naturlig grænse for, hvor mange nye nyheder, det enkelte medie kan opstøve. Derfor kan en ny vinkel på historien være det, som adskiller artiklen hos den ene nyhedsudbyder fra artiklen hos den anden. Dette gør sig i stor grad gældende i de politiske medier, hvor en nyhed kan bestå i, at en given politiker har en kommentar til en anden politikers udtalelser og; “som et lille frynsegode i den anledning slipper journalisten jo så også for i stor udstrækning at sætte sig ind i andet end de personlige relationer og magtkampe.” (Bro 2006: 94). For politikeren i dagens Danmark er der opstået en nødvendighed for, at få sine meninger og udtalelser i medierne for på den måde at nå ud til befolkningen. Dette er et faktum, som partierne i dansk politik er nødsaget til at være opmærksomme på. I takt med at medierne har opnået større indflydelse på dagsordenen, er der opstået en nødvendighed for, at enhver med en drøm om at opnå noget politisk, kan mestre kunsten at kommunikere med og igennem medierne. Sat på spidsen er spindoktorer, mediecentre og kommunikationsmedarbejdere dermed tæt på at være lige så vigtige for de politiske partier som partiprogrammer, mærkesager og landsmøder - groft skitseret. Kort fortalt: "[...] dét sprog, som man skal beherske for at kunne blive minister i dag, er journalistikkens sprog." (Bro 2006: 11). PROBLEMFELT   “Vi vil i dag ganske enkelt ikke kunne forestille os et moderne demokrati uden medier.” (Albæk & de Vreese 2010: 283). Sådan lyder påstanden meget kontant omend en anelse forherligende, men den er måske ikke helt ved siden af. Hvis man kaster et blik på det demokratiske system i Danmark, er medierne ikke til at komme uden om. Det er primært gennem medierne, at befolkningen orienteres om politikernes meninger, gøren og laden. Omvendt er det også i høj grad gennem medierne, at de politiske magthavere kan holde sig orienteret om befolkningens holdninger og synspunkter. Det er ligeledes i vid udstrækning gennem medierne, at en bred vifte af politiske aktører fra embedsmænd og domstole til interesseorganisationer kan følge med i hinandens adfærd
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   (Albæk & de Vreese 2010: 283). Medierne fungerer altså som et talerør og faciliterer kommunikationen på kryds og tværs af samfundet. Kommunikationen mellem samfundsinstitutionerne er af afgørende betydning for den demokratiske sammenhængskraft - for kvaliteten og funktionsdueligheden af et demokrati (Albæk & de Vreese 2010: 283). Det er netop essentielt, at samfundets aktører er oplyste om relevante samfundsforhold, så de er i stand til at træffe beslutninger af hensyn til deres egeninteresse på det bedst mulige grundlag (Dahl 2000: 32). I varetagelsen af den offentlige kommunikation kommer medierne således i dag til at fremstå som en væsentlig og uomgængelig del af vores demokrati, og det er på trods af, at de ikke er indskrevet i Grundloven som en egentlig institution (www.grundloven.dk). Heraf følger dog, at medierne i interaktionen med de andre politiske aktører må besidde en form for magt, hvormed de påvirker systemets øvrige aktører. Spørgsmålene er hvilken magt, hvem påvirkes, hvordan sker påvirkningen og med hvilke konsekvenser? Set i et større perspektiv ser samspillet mellem aktørerne i dag, ifølge de danske professorer i politisk kommunikation, Erik Albæk og Claes de Vreese, ud som følger: De politiske partier har et faldende antal medlemmer. I sammenligning med tidligere tiders medlemstal fristes man til at sige, at de praktisk talt ingen medlemmer har. Når den direkte kontakt fra politikerne til vælgerne dermed er forsvundet ansættes i stedet en hær af kommunikationseksperter, spindoktorer og pressemedarbejdere, der iscenesætter politik ud fra snævre og specificerede kriterier i samarbejde med en gruppe af “stadigt mere kyniske, selv-refererende og politisk kapløbsfikserede journalister” (Albæk & de Vreese 2010: 281). Journalisterne er ansat i store kommercielle medievirksomheder ejet af et lille antal “moguler”(Ibid.), der til stadighed begrænser omfanget af politisk nyhedsstof i medierne. Dermed stilles et mindre udvalg af politiske sager til rådighed for en befolkning, der betvivler politikerne og enten direkte undgår politik eller “er blevet konsumenter af nyheder og politik” (Ibid.). Borgerne har opgivet religion og ideologi og fokuserer i stedet på enkeltsager og værdimæssige diskussioner, der savner et bredt perspektiv, hvorfor de skifter parti fra den ene dag til den anden uden nogen politisk loyalitet (Ibid.). Det er en grov skitse i mangel af visse nuancer, der kan og bliver diskuteret. Men den påpeger dels en række demokratiske problematikker og viser desuden, hvordan medierne spiller en central rolle i vores samfund, særligt i kommunikationen mellem politikere og befolkning. Befolkningen må altid være udgangspunktet for enhver demokratiforståelse i anerkendelsen af demokratiet som et folkestyre. Hvis man således forstår politikere som folkelige repræsentanter, der er ansat af borgerne til at forvalte den magt, som vælgerne giver dem for fire år ad gangen ved
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   folketingsvalg, bliver kommunikationen af særdeles stor betydning. Da det er umuligt for befolkningen selv at holde øje med magthavernes forvaltning af deres tillid, kan man i forlængelse heraf betragte medierne som en vagthund og en stedfortrædende offentlighed. På vegne af befolkningen holder de således et vågent øje med politikernes arbejde og forvaltning af magten. Mediernes og deres virkelighedsfremstilling er på den måde afgørende for det dominerende virkelighedsbillede i befolkningen og for den offentlige opinion. Dermed understreges deres samfundsmæssige betydning og deres politiske indflydelse. Spørgsmålet hertil er, hvorvidt medierne på den måde direkte påvirker den politiske dagsorden? Medierne betragtes i dag ikke som direkte politiske aktører (Cook 2005: 1-4). Under partipressen, der i Danmark dominerede mediebilledet i starten af 1900-tallet, opererede medierne i forlængelse af de politiske partier, og dermed var der tale om formidling af politiske budskaber (Hede & Møller 2011: 28-32). I takt med en samfundsmæssig velstandsstigning i denne tid udvidedes befolkningens interessesfære, og indholdet i medierne skiftede karakter til også at omfatte et spektrum af andre former for nyhedsstof: lokale, økonomiske og sociale nyheder og reportager. Siden vandt også underholdningsstof frem og svækkede mediernes (parti)politiske tilknytning yderligere (Ibid.). Fra 1945 og frem snakker man om “mediernes løsrivelse”, og det er grundlaget for, at man i dag betragter medierne som en samlet uafhængig enhed; pressen, der kontrollerer samfundets magtudøvere (Ibid.). Denne nye position for medierne i kombination med fjernsynets udbredelse ændrede rammerne for den politiske journalistik såvel som for politikken i den sidste halvdel af 1900-tallet. Det havde blandt andet de konsekvenser, at politik ikke kun var noget, der foregik på Christiansborg, men i højere grad også i medierne. I forlængelse heraf skifter det politiske fokus fra indholdet til i lige så stort omfang at omhandle selve det politiske spil. Det betød, at politikerne måtte tillægge sig nye strategier med fokus på deres formidlende optræden i medierne. Denne tendens forstærkes i takt med, at konkurrencen blandt medierne øges. Nyhedstempoet og presset på journalisterne stiger for at være først med nyhederne, en udvikling der intensiveres yderligere med internettets indtog og dominans (Ibid.). Dette pres overføres i kraft af mediernes formidlende funktion mellem politikere og befolkning til politikerne, der kaster sig ud i en kamp om opmærksomhed - en kamp om taletid. Denne udvikling betegnes medialiseringen af politikken og vidner om mediernes indflydelse på det politiske spil. Politikernes modtræk består i en stigende professionalisering af kommunikationen. Den bliver for alvor tydelig omkring årtusindskiftet og ses blandt andet i ansættelsen af pressemedarbejdere og såkaldte spindoktorer. Med professionaliseringen af den politiske
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   kommunikation ændres magtforholdet i spillet om den politiske dagsorden, da politikerne udnytter de rammer, som medierne har opstillet, til at styre kommunikationen og indholdet på den offentlige og politiske dagsorden. Spørgsmålet er så, til hvilken side balancen tipper: Er det medierne, der styrer politikerne og dermed kontrollerer den politiske dagsorden, eller er det politikerne, der styrer medierne og dermed den information, der når ud til befolkningen? Ser man nærmere på forskningen på det område, tyder meget på, at det er en kombination. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser det har for det demokratiske system? Hvis politikerne kan styre medierne, kan de, sat lidt på spidsen, kontrollere befolkningen, da de kan påvirke den information, som borgerne træffer deres beslutninger på baggrund af ved folketingsvalg. Omvendt kan medierne få stor indflydelse på politikken, hvis de kan styre politikerne, hvilket de i et demokratisk perspektiv ikke har noget folkeligt mandat til. Som tidligere påpeget varetager medierne en vigtig demokratisk funktion ved at oplyse borgerne, og i den forstand omtaler man medierne som demokratiske vandbærere. Imidlertid har befolkningen ingen kontrol med mediernes dagsorden. Man kan selvfølgelig påstå, at borgerne kan “stemme” med deres opmærksomhed: Medierne er som forretninger afhængige af at kunne afsætte deres vare - nyhederne, i form af mange klik, høje seer- og lyttertal og et stort avissalg. På den måde er medierne i et vist omfang nødsaget til at tage hensyn til nyhedsefterspørgslens form, for eksempel med hensyn til indholdets karakter. Alligevel er den sammenhæng ikke udpræget i betragtning af mediernes dagsorden. I dag fylder person- og skandalesager overordnet set mere i medierne end reelle politiske nyheder, hvilket kunne tyde på en populistisk tilpasning fra mediernes side. Samtidig flytter borgerne fokus til underholdningsstof frem for nyheder, og det vidner om en uoverensstemmelse mellem borgernes og mediernes kriterier for nyhedsstof (Svendsen 2012). Ser man helt nøgternt på sagen, burde medierne være objektive vagthunde over for politikerne og demokratiske vandbærere til fordel for befolkningens oplysning. Dermed ville de varetage en demokratisk funktion og sikre, at såvel politikere som befolkning lever op til deres demokratiske ansvar ved at kontrollere politikernes magtudøvelse og understøtte befolkningens oplysning. Spørgsmålet er dog, hvordan forholdet mellem medier og politikere reelt udspiller sig? Er medierne samlet set en objektiv vagthund og en vandbærer? Hvis ikke, hvad betyder det da for den information, der kommer ud til befolkningen, og som er baggrunden for deres demokratiske valg? Hvad enten det er medierne, der påvirker politikerne, eller politikerne, der påvirker medierne, må man ultimativt rejse spørgsmålet: Har det konsekvenser for demokratiets legitimitet, hvis medierne, som ikke har noget folkeligt mandat, har politisk indflydelse - eller hvis magthaverne har
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   indflydelse på den oplysning af borgerne, der ligger til grund for deres beslutninger ved folketingsvalg og lignende? PROBLEMFORMULERING   Det er med udgangspunkt i ovenstående refleksioner, vi i dette projekt i et demokratisk perspektiv vil se nærmere på forholdet mellem medier og magthavere ud fra følgende problemformulering: Hvordan adskiller det reelle forhold mellem de politiske magthavere og medier sig fra det demokratisk ideelle forhold, og hvad betyder dette for det politiske systems demokratiske legitimitet? AFGRÆNSNING   For at få et helstøbt og nuanceret billede af forholdet mellem medierne og de politiske magthavere har det været nødvendigt at foretage en skarp afgrænsning af de involverede aktører, da ovennævnte indeholder mangeartede aktørgrupper. Af hensyn til projektets omfang, er der i henvisning til politikere således i dette projekt tale om folketingspolitikere og ministre. Denne beslutning skyldes, at folketingspolitikere er mere synlige i medierne end lokalpolitikere, så derfor rettes fokus mod Christiansborg. Som en del af de politiske magthavere inddrages spindoktorer herunder, da de i dag spiller en afgørende rolle i forholdet mellem medier og politikere (Bjerregård & Ørnberg 2012: 88). Trods en stor spredning i mediernes respektive fokusområder har vi i dette projekt bibeholdt betegnelsen medier, selvom vores fokus er rettet mod de medier, der beskæftiger sig med politisk stof. Det skyldes, at vi mener, at betegnelser som politiske medier og politisk orienterede medier giver et forkert indtryk af mediernes dagsorden i stil med den partipresse, der dominerede mediebranchen i Danmark frem til midten af 1900-tallet. Med betegnelsen journalister henvises der i dette projekt til de journalister, der beskæftiger sig med politik. Da vi desuden har afgrænset vores projekt til at omhandle den centrale magtudøvelse på Christiansborg, dækker ovenstående betegnelse i dette projekt over netop den gruppe af journalister, hvis arbejdsgang er knyttet hertil. I henhold til den norske medieteoretiker og professor i journalistik, Sigurd Allern, er vi bevidste om, at denne afgrænsning indbefatter journalister, der fungerer som både nyhedsjournalister og kommentatorer, og altså to forskellige journalisttyper, selvom det hænder at nyhedsjournalister også laver analyser og kommentarer (Allern 2001: 285).
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   En anden aktør, som ligeledes kunne inddrages her, er embedsmændene, der også varetager en forvaltningsmæssig funktion. Af hensyn til plads- og tidsbegrænsning i projektet har vi dog valgt ikke at fokusere på denne aktørgruppe, fordi de er en del af en selvstændig diskussion om magtfordeling i forvaltningen. Da embedsværket desuden er neutralt og ansat til assistance af ministrene, antager vi i dette projekt, at embedsmændene til enhver tid handler på ministerens vegne. Embedsmændene er dog ikke uvæsentlige i forholdet mellem medier og politikere, og de vil derfor blive inddraget i perspektiveringen. Vi har i projektet også begrænset os i forhold til befolkningens rolle. Vi anser medierne for, ideelt set, at være en stedfortrædende offentlighed, der fungerer som befolkningens talerør (Mylenberg 2008: 12.). Derfor inddrages befolkningen ikke som en selvstændig aktør. Befolkningen er i stedet udgangspunktet for projektets diskussion om det politiske systems demokratiske legitimitet i forhold til magtfordelingen i det repræsentative demokrati. Projektets perspektiv er rettet mod en nutidig kontekst, hvorfor den historiske baggrund udelukkende fungerer som et forståelsesgrundlag. Hensigten er dermed, at projektet skal beskrive og analysere det aktuelle forhold mellem medier og politikere på Christiansborg med henblik på at afdække underliggende problematikker, der kan have konsekvenser for det demokratiske ideal.   BEGREBSAFKLARING   Reelt og ideelt: Projektet bygger på sammenligningen af det demokratisk ideelle forhold og det reelle forhold. Med det demokratisk ideelle forhold forstås det forhold, som burde udspille sig mellem aktørerne i henhold til de demokratiske kriterier, der opstilles i projektets tredje kapitel. Med det reelle forhold forstås det forhold, der i realiteten udspiller sig mellem aktørerne. Dette er udformet på baggrund af projektets informanter, som præsenteres i Kapitel 2. Medialisering: Med medialiseringen af politik henvises der til, at medierne i stigende grad bliver styrende for andre samfundsinstitutioners adfærd. Politikerne får på baggrund af disse et behov for at kommunikere gennem medierne. Dette tydeliggøres ved citatet; “[...]dét sprog, som man skal beherske for at kunne blive minister i dag, er journalistikkens sprog.” (Bro 2006: s. 11), dette viser i al tydelighed, hvad medialiseringen har betydet for politikerne. Professionaliseringen: Professionaliseringen af den politiske kommunikation dækker blandt andet over det faktum, at medierådgiverne, altså de såkaldte spindoktorer, i de senere år har vundet
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   indpas, da politikernes omgang med medierne er blevet mere krævende i takt med den stigende medialisering. Kommunikationen bliver således mere professionel (Ørsten 2005: 23). Demokratiets vandbærere: Med denne betegnelse henvises der til mediernes oplysende funktion overfor befolkningen, der dermed får en mere fyldestgørende baggrund for deres valg og beslutninger. Journalister som vagthunde: Betegnelsen vagthund er udtryk for en forståelse af journalisterne som vogtere, der holder øje med magthavernes forvaltning af magten. Kapitel 2. Metode   TVÆRVIDENSKAB   Ovenstående problemstilling anskues i projektet gennem et tværvidenskabeligt perspektiv i en samfundsfaglig kontekst i kombinationen af sociologi og politologi. Hvor sociologien bidrager til forståelsen af baggrunden for aktørernes rationaler og ageren i relationerne, bidrager politologien til at forstå de rammebetingelser og mekanismer, der betinger aktørernes adfærd inden for disse. Ved at kombinere de to fag sikres et bredt fundament for projektet i erkendelsen af, at en enkelt disciplinær tilgang sjældent formår at belyse problemstillingen i dens fulde kontekst (Jensen 2012: 59). De to fagområder er tæt forbundne og metodemæssigt relativt ensartede (Enevoldsen 2012: 29). På den måde kan de komplementere hinanden i belysningen af samfundets strukturer og aktører, hvorfor vi finder det nærliggende at inddrage såvel sociologisk som politologisk teori i analysen af forholdet mellem politiske magthavere og medier i et demokratisk perspektiv.   METODISK  TILGANG   Projektets og problemformuleringens afgrænsning er afgørende for de metodiske tilgange og overvejelser, der anvendes til at belyse denne, da metodevalget er styret af problemstillingen og ikke omvendt (Andersen & Larsen 1995: 37). Metoder og indsamling af relevante data er altså således foregået i forlængelse af, at vi har klargjort, hvilket fagområde, vi ønsker at arbejde ud fra, og hvad vi ønsker at undersøge samt hvorledes undersøgelsen skal bidrage til at belyse problemstillingen. Denne refleksion er en vigtig faktor i projektets opbygning, da en metode i nogle
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   typer af sammenhænge kan være brugbar til at indsamle information, men utilstrækkelig i en anden. De to danske sociologer John Andersen og Jørgen Elm Larsen illustrerer gennem eksemplet på bygningen af et hus udviklingen af et projekt og dets valg af metoder. I forhold til dette forklarer de, at valg af værktøj og materialer først kommer efter, at man har fundet ud af, hvad for en slags hus man skal bygge samt hvilke funktioner, det skal have (Andersen & Larsen 1995: 37-38). Overført til projektarbejdet betyder det således, at de metoder og eventuelle datatyper, der anvendes, kommer efter, at man har klargjort området og den dertilhørende problematik (Ibid.). Projektet har som nævnt i ovenstående et tværvidenskabeligt udgangspunkt. Dermed er projektets hvad, i det samfundsrelaterede, hvor forholdet mellem aktør grupperne undersøges ud fra et sociologisk og politologisk perspektiv (Ibid.). Projektets metodiske tilgang afspejler variationen mellem problemformuleringens mikro- og makroniveau, hvilket er afgørende for projektstrukturen. I afdækningen af forholdet mellem de to aktørgrupper bevæger vi os på et analytisk mikroniveau, mens vi på diskussionen af det politiske systems demokratiske legitimitet bevæger os på et systemorienteret makroniveau, dog med udgangspunkt i de resultater, vi er nået frem til ud fra analysen. Dette afspejles i den metodiske tilgang, der inkluderer såvel et beskrivende forskningsmål som en forklaringsskabende fremgangsmåde (Olsen 2013: 188). Projektets metodiske tilgang beror således på at formå både at beskrive processer og relationer samt at søge årsagssammenhænge (Ibid.). Konkret kommer dette til udtryk ved, at der skabes kategorier og typologier inden for det politiske felt, som er omdrejningspunktet for projektet. Disse anvendes på et højere niveau til at vise latente fænomeners betydning, i dette tilfælde i relation til det politiske systems demokratiske legitimitet.   PROJEKTDESIGN   Dette projekt har til mål at afdække og diskutere hvilke problematikker, der opstår som et resultat af den professionaliserede politiske kommunikationskultur mellem magthavere og medier på Christiansborg. Med fokus rettet mod forholdet mellem de to aktørgrupper i en demokratisk kontekst vurderes det politiske systems demokratiske legitimitet. Projektets problemformulering er udgangspunktet herfor og søges besvaret i løbet af projektet ved hjælp af gennem analyse og diskussion på baggrund af relevant empiri og teori. De teoretiske og empiriske elementer, der inddrages, understøtter og supplerer hinanden i besvarelsen af projektets problemformulering.
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   Figur:  Grafisk  illustration  af  projektdesign.  
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   Den  kvalitative  metodiske  tilgang   For at belyse projektets problemstilling gennem teori og empiri anvendes en kvalitativ metodisk tilgang. Konkret ønsker vi at undersøge, hvordan forholdet mellem de to aktørgrupper, medierne og de politiske magthavere, udspilles. Projektets udgangspunkt består i observationsstudier på Christiansborg og fem interview af aktører, der repræsenterer de tre forskellige aktørgrupper, som udgør det forhold, vi ønsker at belyse: Politikere, spindoktorer og medier. De kvalitative overvejelser og refleksioner, vi har gjort os, har afsæt i de to danske professorer Svend Brinkmann & Lene Tanggaard, der forklarer: ”Når forskning er kvalitativt, betyder det almindeligvis, at man interesserer sig for, hvordan noget gøres, siges, opleves, fremtræder eller udvikles.” (Brinkmann & Tanggaard 2010: 17). I forlængelse heraf finder vi denne tilgang relevant, idet forholdet mellem de tre aktørgrupper analyseres ud fra aktørernes subjektive opfattelser af forholdet herimellem. Kvalitative metoder indeholder mangeartede tilgange såsom interviews og observationsstudier, der begge beror på at undersøge områder, som knytter sig til menneskelig adfærd samt at identificere de internt betydningsfulde forhold hos mennesker (Ibid.). For at begrebsliggøre den kvalitative metodiske tilgang yderligere søger denne altså intentionaliteten i og bag den menneskelige adfærd (Karpatschof 2010: 418). I forhold til projektet og hvorledes forholdet mellem aktørgrupperne er og udspiller sig, er vi bevidste om, at der på baggrund af vores undersøgelser og repræsentanter ikke kan udlede nogen endegyldig sandhed. I kontrast til den kvalitative tilgang står den kvantitative tilgang. Denne benyttes, når man har at gøre med empiri, der kan måles og vejes, og er i langt højere grad optaget af at undersøge, hvor meget der findes af noget, hvor man som oftest vil tilskrive forskellige egenskaber en bestemt talværdi (Brinkmann & Tanggaard 2010: 17). Empirien indsamles som oftest gennem spørgeskemaer, hvor kilden i stigende grad ses som et objekt, hvorigennem man har mulighed for, at hive konkrete facts og data ud af, for derefter at kunne tolke og generaliseres ud fra disse (Pedersen 2013: 152). I forhold til projektet ser vi, at den kvalitative metodiske tilgang giver os flere muligheder for at tilegne os et mere nuanceret billede af aktørgrupperne end den kvantitative tilgang. I forbindelse med vores undersøgelse ønsker vi gennem den kvalitative tilgang at give vores interviewede aktører en fleksibilitet, da svarmulighederne dermed ikke fastlåses. På denne måde risikerer vi ikke at gå glip af nogle helt andre svarmuligheder.
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   Abduktiv  tilgang   Den abduktive tilgang er den, der kommer tættest på den metodiske fremgangsmåde, vi anvender i projektet. Den abduktive tilgang lægger sig op ad den induktive tilgang, men adskiller sig ved at projektet forsøger at gå bag om de fænomener, og siger noget om de underliggende mekanismer, som forårsager det observerede (Pedersen 2011: 152). I bogen Problemorienteret Projektarbejde gives eksemplet: “Hvis man observerer en række på hundrede hvide svaner, kan man induktivt udlede reglen, at svaner er hvide. Går man abduktivt til værks, vil man også gætte på, hvorfor de er hvide.” (Pedersen 2011: 151-152) Oversættes dette til projektet vil det sige, at der er en antagelse om, at magtforholdet mellem medier og magthavere ikke er ideelt, og gennem analyse af interview og teori forsøges afklaret, hvordan forholdet reelt ser ud, samt hvilke konsekvenser det har for demokratiets legitimitet. Rent praktisk er udgangspunktet for projektet en interesse fordret gennem en fælles nysgerrighed, på baggrund af hvilken vi dannede nogle antagelser om de mekanismer, der gør sig gældende i forholdet mellem medier og magthavere. På baggrund af disse blev interviewspørgsmålene udformet med det formål at opnå indsigt ud fra interviewpersonernes subjektive opfattelser. I forlængelse af interviewene gennemgik vi en række erkendelsesprocesser og nåede frem til den konklusion, at vi ikke kunne udlede noget om, hvorfor forholdet har ændret sig. I stedet udvalgte vi på baggrund af interviewene teori, der i kombination med interviewpersonernes udtalelser kan afklare hvilke mekanismer og faktorer, der er afgørende for forholdet mellem medier og magthavere. OBSERVATIONSSTUDIER   For i første omgang at forstå relevansen af en problemstilling og hvori en eventuel dysfunktionalitet består, er det vigtigt at have en videnshorisont inden for det område, man ønsker at beskæftige sig med. Observationsstudiet er en forskningsmetode til at få indsigt i de relationer og mekanismer, der påvirker den menneskelige adfærd (Thagaard 2004: 65). For at få et indblik i arbejdsgangen på Christiansborg, der danner rammen for det forhold mellem medier og politikere, har vi benyttet os af observationsstudier. Observationsstudier omhandler aktørers handlinger og interaktioner i givne praksisser. Det vil med andre ord sige, at det undersøges, hvordan disse aktører agerer og reagerer på hinandens adfærd (Raudaskosi 2010: 81). I den forbindelse er det dog vigtigt at tage hensyn til undersøgerens egne fordomme i analysen og fortolkningen af det observerede (Warming 2007: 325).
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   Udgangspunket for observationsstudierne er Christiansborg, herunder i særlig grad frokostrestauranten, Snapstinget, der ofte anvendes som et uformelt mødeforum for journalister, spindoktorer og politikere samt Folketingssalen. Folketingssalen er i modsætning til Snapstinget et formelt forum, hvori de politiske anliggender debatteres. Det understreges ved, at de afstemninger, debatter, med videre, der foregår her, desuden videotransmitteres på Folketingets Tv-kanal kaldet Tinget. Vores observationsstudier er foretaget med afsæt i neksusbegrebet; altså en tilgang, der beskæftiger sig med at forstå samfundsmæssige og kulturelle sammenhænges betydning for en handling, der foregår her og nu. Fokus er heraf på aktørerne og hvordan de gennem samtaler og brug af ord, handler i et givent fællesskab og på, hvorledes social praksis udspiller sig fra undersøgelsesfeltet. (Raudaskosi 2010: 82-83). Neksusbegrebet er oprindeligt blevet benyttet i medieret diskursanalyse. Vi har i observationen blot valgt at lægge vægt på de handlinger, der eksempelvis foregår i Folketingssalen, hvor folketingsmedlemmer debatterer og kommunikerer for herudfra at forstå, den kulturelle kontekst for forholdet mellem medierne og politikerne. Begrebet nævnes for at forstå hvilke delelementer der i observationen afgrænses til, og hvorfor der lægges vægt på disse For at indhente viden om forholdene på Christiansborg forud for interviewene var hensigten dermed at observere, hvordan forskellige aktører handler med ord og kropssprog, for derfra at kunne undersøge hvilken rolle, hvis nogen, dette har i forbindelse med interaktionen mellem politikere, spindoktorer og journalister. Observation  af  handling:  Hvordan?   Observationsstudierne blev fortaget på baggrund af to antagelser, som vi havde tilegnet os på baggrund af de indtryk vi havde fået gennem medier og baggrundslitteratur. Vi anså det for værende vigtigt at have forudgående viden om de observerede fora, da en institution kan tage sig anderledes ud, end hvad der officielt er beskrevet (Raudaskosi 2010: 85). Antagelser  forud  for  observationerne:   - Folketingssalen: Der debatteres og forhandles her om forskellige politiske beslutnings -og lovforslag, og det er således her de politiske processer finder sted. Journalisterne og medierne har mulighed for at overvære disse. - Snapstinget: Er et uformelt forum, hvor spindoktorer, politikere og journalister forhandler om aftaler.
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   Efter observationsstudierne, diskuterede de tilstedeværende i gruppen, deres observationer og vurderede deres indtryk i sammenligning med de ovenstående antagelser. Det var gennem observationerne i Folketingssalen, at vi fik indsigt i, at medierne og journalisterne ikke overværede de politiske processer, der finder sted her. Observationerne i Snapstinget bestod i, at der ikke var journalister til stede under debatterne i Folketingssalen. Dernæst observerede vi, da vi på et senere tidspunkt foretog et interview i Snapstinget, at dette i langt højere grad, anvendes som en uformelt forum, af spindoktorerne, politikerne og journalisterne, til nyhedsformidling. Noterne fra observationerne findes i bilag 2. Metodiske  refleksioner   Vi er opmærksomme på, at vi på baggrund af disse observationsstudier alene ikke kan sige noget konkret om forholdene mellem politikere og medier. Hensigten med observationsstudierne er derfor også i højere grad, at de skal understøtte og supplere udtalelserne i de gennemførte interview, der således får endnu et empirisk belæg. Dette bekræftes af den finske medieforsker, Pirkko Raudaskosi, der påpeger, at observationsstudier bør kombineres med andre metoder, eksempelvis interview, for at give et mere helstøbt billede af det undersøgte felt og problemstilling, til anvendelse i den senere analyse (Raudaskosi 2010: s 81). I forlængelse heraf er vi desuden opmærksomme på det faktum, at observationerne er subjektive øjebliksbilleder, og at vi derfor ikke kan ophøje dem til en endegyldig sandhed. INTERVIEW   Formål  og  præsentation   For at få indsigt i forholdet mellem medier og magthavere har vi foretaget ekspertinterview med fem forskellige informanter. Disse fem repræsenterer de tre aktørgrupper i projektet og består af henholdsvis en forhenværende minister, en journalist, en ordfører og to spindoktorer. På foranledning af enkelte af interviewpersonerne er alle de interviewede blevet anonymiseret, hvilket vi vil beskrive nærmere i afsnittet om etiske overvejelser. Hensigten med disse interview er, at de skal bidrage til at få indsigt i, hvorledes det reelle forhold mellem medier og politikere adskiller sig fra det demokratiske ideal mellem aktørerne i det politiske system samt hvilke inputs, der har indflydelse på dette. Dette skal forstås i forlængelse af formålet med det kvalitative forskningsinterview, der af to danske psykologer, Steinar Kvale og Svend Brinkman, beskrives som “[...] at forstå temaer i den oplevede dagligverden ud fra interviewpersonens egne perspektiver.” (Kvale & Brinkman 2009: 41). Dermed skal interviewene give os indsigt i de forskellige aktørers
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   meninger om, synspunkter på og subjektive holdninger til de opstillede spørgsmål forud for projektets diskussion (Ibid.). Det har været essentielt at få minimum én repræsentant fra hver de tre aktørgrupper i tale og at bevare en balance og ligevægt i repræsentationen. Aktørgrupperne dækker som tidligere nævnt journalisterne på den ene side og magthaverne; politikere og spindoktorer på den anden side. Projektet beror på interview med indtil flere relevante personer: • Politikerne repræsenteres henholdsvis af en tidligere politisk ordfører og nuværende folketingspolitiker samt en forhenværende minister, der er nuværende gruppeformand. De er begge fremtrædende politikere med bred erfaring i mediehåndtering, og særligt den forhenværende minister har i sin tid som minister fået et solidt indblik i forvaltningen af den politiske magt og presset herpå fra medierne. • Journalisterne repræsenteres af en politisk journalist med base på Christiansborg. Han har med sin lange karriere et grundigt kendskab til arbejdsgangens udvikling og det praktiske forhold mellem journalister, politikere og deres spindoktorer. • Spindoktorerne repræsenteres af to rådgivere, der hver er ansat af et parti i Folketinget. Vi er bevidste om, at der i ovenstående er en overvægt af magthavere i forhold til journalister, hvilket ikke er ønskværdigt. Det har imidlertid ikke været muligt at få et interview i stand med endnu en journalist. Dog anser vi ikke dette for at være af væsentlig betydning i forhold til analysens udkom, hvor udbyttet af de kvalitative ekspertinterview suppleres af de begreber der findes i teorien. Dette bekræftes af Kvale, der beskriver, at spørgsmålet om antallet af interviewpersoner kan beskrives ganske enkelt: “Interview så̊ mange personer, som det er nødvendigt for at finde ud af det, du har brug for at vide” (Kvale & Brinkman 2009: 108). Samtlige interviewpersoner har grundig erfaring og stor ekspertise inden for deres område, og vi betragter dem derfor som eksperter på hver deres felt. Den uundgåelige uligevægt mellem interviewede magthavere og journalister, der skyldes, at magthaverne som aktørgruppe er større end journalisterne, har været nødvendig for at få et helstøbt billede af forholdet mellem aktørerne.
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   I henhold til Steinar Kvale og Svend Brinkmanns metodiske anvisninger om forskningsinterview er det hensigten gennem interview med ovenstående repræsentanter at søge at afdække hver enkelt af eksperternes opfattelse af den virkelighed, som han/hun til dagligt færdes i (Kvale & Brinkmann 2009: 45), hvilket skal danne baggrunden for en komparativ analyse af aktørernes interne forhold. Metodiske  overvejelser  i  udformning  af  interviewet   Ifølge Steinar Kvale og Svend Brinkmanns definition har vi foretaget interview med personer, der tilhører eliten: “Eliteinterview er med personer, der er leder eller eksperter og som sædvanligvis beklæder magtfulde stillinger” (Kvale & Brinkmann 2009: 167). På den baggrund opstilles en række kriterier, som er essentielle at tage højde for i udformningen af spørgsmålene. Blandt andet fastslår Brinkmann og Kvale, at personer, som tilhører eliten, ofte er vant til at blive stillet spørgsmål og på den måde har opnået en evne til at overtage og dreje interviewet i deres ønskede retning. En anden ting, som der bør tages højde for i disse situationer, er, at der kan opstå en vis asymmetri i forholdet mellem interviewer og interviewperson, hvis ikke intervieweren har sat sig godt ind i det stof, som han/hun ønsker at få belyst gennem ekspert- /eliteinterviewet (Kvale & Brinkmann 2009: 167). Med ovenstående in mente, opbyggede vi en interviewguide med åbne spørgsmål, som dermed forsøger at tage højde for det scenarie, at interviewpersonerne vil søge at overtage interviewet. Interviewguiden er vedlagt som bilag (Se bilag 4). Da hensigten med interviewene er, at disse skal danne udgangspunkt for en analyse, hvor interviewpersonernes svar sammenlignes, har vi foretaget en række refleksioner i forhold til spørgsmålenes opbygning med henblik på at gøre analysen så let sammenlignelig som muligt. Det har blandt andet været vigtigt, at spørgsmålene har været så identiske som muligt men samtidig tilgodeser de enkelte interviewpersoners ekspertiseområder. Da ønsket er at få både åbne og ærlige samt præcise og brugbare svar i interviewene, har disse fulgt en semistruktureret form, hvilket vil sige, at den metodiske fremgangsmåde i interviewene følger en præcis struktur, der stadig giver plads til afvigelser (KILDE). I henhold til det semistrukturerede interview beskrevet af Kvale og Brinkmann (2009:19) har det været afgørende at tage stilling til hvilke spørgsmål og temaer, der ønskes afdækket, førend der tages stilling til præcis hvordan, disse svar skal opnås (Tanggaard & Brinkmann 2010: 37). Af denne grund bygger interviewspørgsmålene på antagelser, som vi gennem vores afdækning af projektets teoretiske ramme er nået frem til. Den væsentligste heraf er, at der eksisterer en gensidig afhængighed aktørerne imellem. Den antagelse har således i høj grad været udgangspunktet for opbygningen af
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   spørgsmålene og røber dermed også, hvad vi egentlig ønsker, at eksperterne tager stilling til: Hvorvidt eksisterer der et afhængighedsforhold. Vi har dog holdt os de enkelte aktørers interesser for øje, og spørgsmålene har eksempelvis af den grund været differentieret ud fra de enkelte interviewpersoners profession. Interviewene er bevidst bygget op af meget åbne spørgsmål, der efterfølgende og afhængigt af interviewpersonernes svar er blevet fulgt op af skarpere og mere lukkede spørgsmål til uddybning af svarene. Tanken bag denne struktur er indledningsvis at give interviewpersonerne en følelse af overskud og frihed med udslag i afslappede og ærlige svar. Etiske  overvejelser   De etiske spørgsmål i forbindelse med planlægning og udførelse af interviewene har vægtet tungt i processen. Etiske overvejelser bør gennemsyre alle faser af et forskningsinterview (Kvale & Brinkmann 2009:80), og vi har derfor holdt os vores eget moralske ansvar skarpt for øje i arbejdet og været opmærksomme på positionerne for vores interviewpersoner, der som tidligere nævnt er højt rangerende. For eksempel har vi været opmærksomme på, at interviewpersonernes udtalelser ikke kan føres direkte tilbage til dem, og vi har med vilje anlagt en neutral indgangsvinkel til deres politiske standpunkt og profession for ikke at krænke dem. Kontakten er i alle tilfælde blevet etableret ved hjælp af en standardmail, der varierede i mere eller mindre grad afhængig af interviewpersonens profession. I denne præsenterede vi projektets omdrejningspunkt og temaet for interviewet. Mailen blev i de fleste tilfælde på foranledning efterfulgt af de præcise overordnede spørgsmål for interviewet. Da vores spørgsmål som sagt var meget åbne, anser vi det hverken for en fordel eller en ulempe, at flertallet af vores interviewpersoner har haft spørgsmålene på forhånd og har kunnet forberede sig på, hvad de skulle svare. De etiske hensyn er også taget specifikt i interviewsituationen, hvor de enkelte interviewpersoner fra starten af er blevet informeret om projektets ramme og interviewets formål. I den forbindelse har interviewpersonerne ligeledes kunnet afslå eller acceptere optagelse af interviewet, og retningslinjerne for citatgennemsyn efter interviewet er blevet aftalt. Efter det planlagte interview har samtlige interviewpersoner fået mulighed for at tilføje, uddybe eller forklare. Kun en enkelt af vores informanter, nemlig journalisten, havde rettelser til de citater vi sendte til gennemsyn. De vedrørte ikke indholdet men blot formen, da han ændrede enkelte formuleringer. Det er disse
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   tilrettede citater, der anvendes i projektets analyse og mailkorrespondancen omkring rettelserne er vedlagt som bilag (Se bilag 5.2). De etiske hensyn har også været afgørende i forbindelse med offentliggørelse af projektet og anonymisering af interviewpersonerne. Selve transskriptionerne af interviewene er klausuleret, så det kun er censor, eksaminator og os selv, der har adgang til dem, da flere af vores interviewpersoner er fremtrædende i en grad, så det vil være risikabelt for dem, at udtalelserne kan ledes tilbage til dem i en anden sammenhæng. Af den grund er interviewpersonerne ligeledes anonymiseret igennem selve projektet og benævnes i stedet Journalisten, Spindoktor A, Spindoktor B, Den Forhenværende Minister og Ordføreren. Praktiske  forhold   Med undtagelse af interviewet med den forhenværende minister, som blev foretaget telefonisk, er alle interviewene blevet foretaget ansigt til ansigt. Ansigt-til-ansigt-formen skabte først og fremmest en anden stemning under interviewet; en mere direkte accept og anerkendelse og det gav os mulighed for også at aflæse interviewpersonernes kropssprog under interviewet. Det var både en fordel i forhold til at stille de rigtige opfølgende spørgsmål, og i prioritering af den efterfølgende analyses indhold, da kropssproget til tider røbede en underliggende holdningskonflikt hos interviewpersonen. Også i denne forbindelse er det en fordel med en rollefordeling blandt projektgruppens medlemmer forud for interviewene. For også at udnytte interviewene som en læreproces lod vi rollefordelingen være relativt flexibel dog indenfor en fast ramme. Interviewene er således blevet gennemført med deltagelse af 3-4 gruppemedlemmer. Én tog noter og observerede samt eventuelt kom med enkelte opfølgende spørgsmål. Én styrede interviewets retning og holdt samtalen kørende, én holdt styr på tiden og sørgede for at samle op på interviewet i henhold til de forberedte spørgsmål, og den sidste, i de tilfælde vedkommende deltog, kom med opfølgende spørgsmål. Igen adskiller interviewet med den forhenværende minister sig, da det kun var en enkelt person, der gennemførte dette interview og dermed varetog den ledende rolle i samtalen og samtidigt holdt overblikket over interviewet. Under interviewet tog en anden person noter og fulgte passivt med i samtalen ved at lytte. I forhold til ovenstående observationer og overvejelser vedrørende interviewpersonernes kropssprog kom det dog som en overraskelse, hvor meget der kunne tolkes og fornemmes på stemmelejet og -føringen under telefoninterviewet, og vi anser ikke dette interview
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   for at være af ringere kvalitet end de andre. For eksempel var tøven inden svar lige så tydelige under det telefoniske interview som under dem, der blev foretaget ansigt til ansigt. Interviewet af Ordføreren blev grundet tekniske problemer ikke optaget i sin fulde længde. For at opveje denne svaghed i forhold til udkommet blev der taget omfattende noter i løbet af interviewet af en enkelt deltager, hvis fulde opmærksomhed var rettet mod denne opgave, mens de andre fokuserede på selve udførelsen af interviewet. Disse noter diskuteredes efterfølgende, mens interviewet var i frisk erindring hos de gruppemedlemmer, der havde udført det. På denne måde har vi sikret os, at interviewets udskrift er så præcis som muligt i mangel af en fuldkommen lydfil. Selvom dette har medført, at en del af formuleringerne ikke er sprogligt nøjagtige, mener vi, at vi har fået de væsentligste informationer med, da vi denne udformning skærpede gruppens fokus på interviewets indhold (Kvale & Brinkmann 2009: 201). Transskribering  og  analyse   Anvendelse af interviewmaterialet i analyse af projektets problemstilling kræver en systematisering og organisering af dette. Denne proces har vi koblet sammen med transskriberingen. Transskribering handler om at udskrive interviewene (Kvale & Brinkmann 2009: 119). Samtlige interviews er transskriberede, og disse udskrifter er vedlagt som bilag (Se bilag 5-9). I udskriften er interviewene nøjagtigt gengivet, med udeladelse af øhm’er, host, latter og beskrivelse af baggrundsstøj, da det interessante i denne sammenhæng er interviewpersonens udtalelser. Tegnsætningen i udskrifterne er i overensstemmelse med de naturlige pauser og bidrager til tilgængeligheden af det til tider komplekse talesprog. Netop dette talesprog er et vigtigt forbehold ved interviewene, der under transskriptionen kan føre til misforståelser (Kvale & Brinkmann 2009: 203-206). Det samme gælder citaterne, der i talesprog tages ud af en kontekst og indsættes i en anden sammenhæng i et akademisk skriftsprog. Der er altid en risiko for, at man ved brug af elementer fra et interview i en analyse kan komme til at placere disse sådan, at interviewpersonens oprindelige mening med udtalelsen forsvinder (Olsen & Pedersen 2013: 144). Dette er et faktum, vi har haft in mente under både transskriptionen af interviewene og anvendelsen af dem i projektets analyse. Vi har blandt andet i den forbindelse lagt stor vægt på systematiseringen og organiseringen af den data, vi har produceret gennem interviewene. Dette har også hjulpet os til at få et bedre overblik over indholdet og udbyttet af interviewene. Systematiseringen har bestået i at kategorisere interviewpersonernes udtalelser under en række temaer, med dertilhørende underkategorier. Denne kvantificerende fremgangsmåde bygger på den homogene udformning af interviewspørgsmålene,
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   der har dannet baggrund for tematiseringen og klarlægger desuden diverse former for kodning, der træder frem i udskriften af interviewene. Formålet med systematiseringen er således at skabe et bredt og nemt sammenligneligt overblik over interviewene, der på denne måde er let angribelige i den komparative analyse. Den kategoriserende inddeling fremmer de komparative elementer i interviewene, der altså kan sammenholdes på tværs af interviewpersoner ud fra temaet og omdrejningspunktet for de enkelte udtalelser. Meningskodning  og  Meningskondensering   Gennem meningskodning og meningskondensering kan man frembringe struktur over omfattende datamaterialer (Kvale & Brinkmann 2009: 223). Efter transskriptionen af interview er disse ustruktureret, hvorfor de gennem kodning og kondensering bør organiseres for senere at kunne fortolke på de forskellige interview udsagn. Fortolkningen er et vigtigt redskab i både analyse, diskussion og den endelige konklusion. Kodning indbefatter, at der føjes forskellige nøgleord til en transskription med det formål senere at kunne identificere informanternes udtalelser (Kvale & brinkmann 2009: 224). I projektet har vi benyttet os af åben kodning, som her henviser til analyse, undersøgelse, sammenligning og begrebsliggørelse af data (Kvale og Brinkmann 2009: 224). Hvis magtmisbrug eksempelvis nævnes 20 gange i en kort tekst, kan det udledes, at magtmisbrug er et gennemgående tema. Koderne bruges altså til at sammenligne udsagn, sammenhænge og handlinger (Ibid.). Vi har på baggrund af interviewenes indhold og projektets teoretiske baggrund udvalgt nogle centrale nøgleord, koder eller nedslagspunkter, som vi har søgt efter i hvert interview. Da nogle nøgleord indgår i temaer for eksempel gensidig afhængighed, kondenseres disse sådan, at kun essensen fremgår. Nøgleordene i kondenseringen af vores interview var: Magtforhold, gensidig afhængighed, samme arbejdsplads, tillid, kammeratskab, syn på hinanden, rolleopfattelser, konkurrence og nyhedstempo, formelle versus uformelle fora, demokrati, timing, demokratisk legitimitet, profession/professionalisering og professionalitet. De er opstillet i et skema, så vi under analysen nemt kan finde frem til, hvor de forskellige informanter enten er enige eller uenige om de forskellige temaer eller forhold. Der er dog ikke indhentet citater fra alle interviewpersoner under samtlige nøgleord, da informanterne ikke alle udtalte sig om disse. Meningskondensering indebærer, en forkortelse af de meninger informanterne udtrykker, så kun essensen fremgår. Lange udsagn kortes dermed ned, så kun hovedbetydningen, af hvad der er sagt, kommer til udtryk (Kvale & Brinkmann 2009: 227). Ved således at se efter meningsenheder og
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   udlægge deres hovedtemaer kan store og komplekse mængder interviewmateriale analyseres (Kvale & Brinkmann 2009: 228). På denne baggrund skabes en forståelsesramme for analysen. Der er vedlagt et skema for henholdsvis meningskodning og meningskondensering under bilag. (Se bilag 10 og 11). Verificering:  Reliabilitet  og  validitet   Det afgørende for brugbarheden af de data, der er produceret gennem interviewene, er konsistensen og troværdigheden af udkommet altså pålideligheden af udtalelserne samt selve validiteten af de slutninger, der drages heraf i forhold til projektets sigte. Formålet med de udførte interview har som tidligere nævnt været at få indblik i de udvalgte interviewpersoners oplevelse af forholdet mellem medier og politikere. Af den grund tager vurderingen af interviewenes reliabilitet og validitet ikke hensyn til, hvorvidt de er generaliserbare, da hensigten i dette projekt er at påpege uoverensstemmelser i det reelle og ideelle politiske system og ikke at dokumentere omfanget af disse. Vi anser valideringen for at være en kontinuerlig proces, der er indbygget i alle interviewudførelsen og -behandlingens faser (Kvale & Brinkmann 2009: 276). Den håndværksmæssige kvalitet af resultaterne er således sikret gennem en opfølgende diskussion af processens sigte og resultaternes troværdighed, plausibilitet og pålidelighed. Vi er således opmærksomme på en række metodiske faldgruber ved interview. Kvalitative interviews vanskeliggøres, da undersøgelser, repræsentation og forståelsen af menneskelig adfærd vil være formet og afhænger af undersøgerens subjektive tilgang (Brinkmann & Tanggaard 2010: 19). Denne subjektivitet kræver en videnskabelig refleksion og fremlæggelse, men kan i forlængelse heraf også ses som et positivt supplement, da subjektiviteten kan anvendes som en yderlig ressource til at opkvalificere forskningsprocessen ved at kunne forklare undersøgelsens tilblivelse og de eventuelle bagvedliggende perspektiver (Karpatschof 2010: 419).
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   Kapitel 3.Teori DEN  PARLAMENTARISKE  STYRINGSKÆDE   I henhold til rammen for projektet er det nødvendigt at anskue problemstillingen ud fra, hvordan de forskellige aktører passer ind i det demokratiske system. Vi vælger i den forbindelse at tage udgangspunkt i den parlamentariske styringskæde, som beskrives i det følgende afsnit. “Folket vælger parlamentet, der udpeger regeringen, som styrer administrationen - der styrer folket.” (Bogason 2013: 114). Den norske professor i Statskundskab ved Oslo Universitet Johan P. Olsen sammenfattede i 1978 teorien om den parlamentariske styringskæde (Bogason 2013: 114- 119). I denne teori lægger han vægt på fire hovedelementer, som styringskæden er bygget på (Ibid). Disse fire elementer ses i form af det suveræne folk, den lovgivende forsamling, den udøvende magt og det administrative apparat (Ibid), og kædestrukturen træder således frem i relationerne mellem systemets aktører. I det moderne Danmark hviler det repræsentative demokrati på idealerne om et mangfoldigt partisystem, der fordrer dialog og fører til ansvarlige kompromiser til fordel for fællesskabet. Det bygger på forestillingen om den aktivt deltagende borger, der i tillid til politikerne afgiver sit mandat til en repræsentant i kraft af et folketingsmandat for fire år (Ibid). På den måde er den lovgivende forsamling, Folketinget, udpeget af folket og afhængig af folkets tillid, og derfor må politikerne nødvendigvis leve op til den, hvis de fortsat skal beholde magten. På baggrund af ideologiske og værdimæssige overbevisninger vedtager en forsamling af 179 sådanne politikere de love, der skaber rammen om vores samfund. Blandt disse 179 repræsentanter vælges regeringen, som i kraft af et flertal fungerer som den udøvende magt. Det beskrives af Eva Sørensen professor i Offentlig administration og Demokrati ved Roskilde Universitet hvordan “politikerne vedtager de love, der er rygraden i samfundsstyringen; regeringen og de offentlige administratorer udøver samfundsstyring med hjemmel i lov; og borgerne, de frivillige organisationer og de private virksomheder er objekter for styring.” (Sørensen, 2003: 43). For at sikre en objektivitet og faglig ekspertise er regeringens udøvende magt bistået af et neutralt embedsværk (Ibid). Fagforbund, erhvervsliv og interesseorganisationer inddrages i det politiske lovgivningsarbejde og har nem adgang til beslutningstagerne, ligeledes har borgerne. Gennem en uafhængig presse informeres
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   befolkningen om de politiske aktiviteter, hvilket sikrer gennemskueligheden i systemet (Albæk & de Vreese 2010: 284). DEMOKRATISKE  KRITERIER   I forlængelse af teorien om den parlamentariske styringskæde som ideal for demokratiet er det fordelagtigt at anskue, hvilke kriterier et ideelt demokrati hviler på. I denne diskussion er den amerikanske professor emeritus Robert A. Dahl fra Yale University en af de mest toneangivende forskere (Dahl 2000: 5-6). For at få svar på spørgsmålet: Hvordan er et ideelt demokrati opbygget?, opstiller Dahl fem objektive kriterier for det ideale demokrati, som kan tolkes som en række demokratiske normer for at sikre ligestilling (Dahl 2000: 34). 1) Medbestemmelse; alle medlemmerne af en demokratisk forsamling eksempelvis et samfund må have mulighed for at fremsætte deres synspunkter og meninger for resten af forsamlingen inden en politik desangående vedtages. 2) Lighed i valg: Alle medlemmer af en demokratisk forsamling må have samme mulighed for at afgive deres demokratiske stemme, og disse må ved optælling vægte lige meget. 3) Begrundet indsigt: Ethvert medlem må have mulighed for at finde information om relevant alternativ politik og de heraf følgende konsekvenser. 4) Kontrol med dagsordenen: Den proces, der indrammes af ovenstående kriterier, må altid være åben, så medlemmerne af den demokratiske forsamling kan beslutte, hvilke sager der skal på dagsordenen. 5) Ingen udelukkelse af voksne: Alle voksne - altså stemmeberettigede - skal omfattes af de borgerrettigheder, som fremgår af de første fire kriterier (Dahl 2000: 34). Det er vigtigt at understrege, at Dahls kriterier er for det ideelle demokrati og altså teoretisk funderede. Kriterierne bygger på, hvad Dahl selv beskriver som “det enorme og uigennemtrængelige vildnis af teorier om demokrati” (Dahl 2000: 33), og favner således de mest prominente demokratiteorier. Der er dog ingen stat, der nogensinde har levet fuldkommen op til Dahls kriterier for den demokratiske proces. Til gengæld anvendes de som målestok for et demokratisk styres resultater og muligheder (Dahl 2000: 37), og det er netop i den sammenhæng, at de også bruges i dette projekt.
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   POLITIKERNE   179  folkerepræsentanter   Folketinget er som beskrevet i afsnittet om den parlamentariske styringskæde Danmarks parlament, hvorfra 179 folkevalgte politikere opretholder et monopol på vedtagelse af love i landet formelt set under regenten (Bogason, 2013: 37). Den danske grundlov foreskriver, at der minimum hvert fjerde år afholdes valg, hvorved de 179 repræsentanter skal vælges (www.grundloven.dk). Ifølge Grundloven kan enhver myndig borger stille op til valg med henblik på at blive valgt til parlamentet (Ibid.). Politikerne i Danmark er organiseret i partier, som hver repræsenterer de styrende ideologiske tanker blandt befolkningen (Bogason, 2013: 37). I 2014 fordeler politikerne sig i ni partier, som traditionelt set kan placeres på en højre/venstre skala med de borgerlige partier placeret længst til højre (www.ft.dk). Denne klassiske opdeling differerer dog afhængigt af hvilket politisk spørgsmål, det omhandler, og i dag ser man i stigende grad, at “langt de fleste politiske partier samarbejder hen over midten af det politiske spektrum” (Bogason, 2013: 15). Derfor kan man med rette argumenterer for, at der er kommet et skift, således at orienteringen i dag i højere grad er blevet et spørgsmål om værdier frem for reel ideologi. Men hvad enten man snakker om ideologi eller værdier, så virker det til, at ideen om den traditionelle segmentering af partier og politikere efter ideologi stadig er det bærende element i dansk politik. Andrew Heywood, tidligere viceinspektør på Croydon College og forfatter til mange tekstbøger siger om dette: “The term ‘ideology’ has traditionally carried pejorative implications, often expressed through predictions of its imminent (and usually welcome) demise. Nevertheless, despite its varied obituaries, political ideology has stubbornly refused to die: while particular ideologies may rise or fall, ideological forms of politics seem to be an enduring feature of world history.” (Heywood, 2013: 29). Det er dog ikke en forudsætning, at en given politiker er medlem af et af partierne, da muligheden for at være uafhængig af et sådant foreligger. Disse politikere går under betegnelsen løsgængere. På Folketingets hjemmeside skrives der om løsgængere, at “[...] (red. når) et folketingsmedlem bliver løsgænger, skyldes som oftest, at han har valgt at forlade sit parti. Det kan f.eks. skyldes uenigheder om partilinjen eller i enkeltsager, utilfredshed med ledelsen eller at medlemmet bliver ekskluderet.” (http://www.ft.dk/folketinget/oplysningen/folketingsmedlemmer/loesgaengere.aspx)
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   Politikernes  magtudøvelse   Som tidligere fastslået ligger der i politikerrollen et ansvar om at sikre borgernes repræsentation. Dette komplementeres som nævnt gennem deres ret til at vedtage love med gyldighed for samfundet og deres position til at bemyndige legitim magtanvendelse (Sørensen 2004: 42). Overfor den lovgivende forsamling står den udøvende magt, som er nævnt i afsnittet om den parlamentariske styringskæde. Politikerne i den udøvende magt går under betegnelsen regeringen (Bogason, 2013: 37). Regeringens hovedansvar er at iværksætte og implementere de regler, som Folketinget vedtager (Ibid). Regeringen er ledet af Statsministeren, hvis rolle blandt andet består i at udpege et hold af ministre, som hver skal lede et ansvarsområde i den udøvende del af administrationen (Ibid). Da politikerne, som det fremgår af ovenstående, gennem lovgivningen opstiller rammerne for samfundet, vil vi i dette projekt henholde os til den anerkendte franske filosof Michel Foucaults magtforståelse i betragtning af politikernes magt. Magten er således ikke en substans, men noget som udøves og virker i sociale relationer (Villadsen 2013: 339). Lovgivning skal ses som en disciplinerende og regulerende magtudøvelse for at kontrollere disse men samtidig som underlagt nogle mere generelle institutionelle magtrelationer, der i første omgang legitimerer politikernes magtudøvelse. Disse magtrelationer afspejler nogle gennemgående strategier i samfundet, som influerer selve strukturen og opbygningen af samfundet, og ud fra disse kan politikerne altså udøve magt og regulere befolkningen (Ibid.: 346-357). Befolkningen eller civilsamfundet beskrives af Foucault som en ydre realitet i forhold til staten, som begrænser den politiske styring i kraft af deres stemmeret, og her ses det altså, hvordan interaktionerne har konsekvenser begge veje i forholdet mellem magthavere og befolkning. I den forbindelse introducerer Foucault sit guvernementalitetsbegreb, hvormed han beskriver magthavernes mulighed for at udøve magt gennem en regulering, der fremmer og muliggør befolkningens selvregulering, så civilsamfundet bliver en diskursivt styret kategori, som man ikke bør tillægge en umiddelbar realitetsgrad (Ibid.: 355-356). Politikerne har med udgangspunkt i samfundets generelle magtbetingelser mulighed for gennem lovgivningen at indlejre og understøtte tendenser, som reproduceres i befolkningen. Det er produktet af disse styringsrationaler, der nødvendigvis skifter karakter afhængig af de ledende politikere, som bliver afgørende for samfundets videre udvikling (Ibid).  
Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   DEN  POLITISKE  RÅDGIVER  -­‐  SPINDOKTOREN   Den politiske rådgiver fremstår i dag helt central for forholdet mellem medierne og magthavere. Ifølge Orla Vigsø der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet, er den politiske rådgivers første og fremmeste opgave at bistå politikerne i deres omgang med medierne: “En spindoktor er en person, der varetager kommunikationsopgaver, der ligger i feltet mellem de politiske aktører og medierne.” (Vigsø 2007: 93). For at kunne rådgive en politiker på bedst mulig måde i omgangen med medierne må rådgiveren altså ikke blot kende til mediers måde at operere på men også vide, hvorledes en historie fra ministeriet eller partiet på bedst mulig måde kommunikeres, så politikeren fremstår bedst muligt i en given sag (Vigsø 2007: 92-93). Spindoktorer  i  et  historisk  perspektiv   Begrebet spindoktor er i Danmark et relativt nyt begreb, men i udlandet har disse rådgivere længe været brugt. Der kan med rette argumenteres for, at der så langt tilbage som i 1500-tallet har eksisteret en form for spindoktor. I hvert fald beskriver Niccoló Machiavelli italiensk politiker og filosof disse i sin bog Fyrsten fra 1513, som omhandler, hvorledes man griber og beholder magten. (Jalving 2008: 13). Fænomenet spindoktor gør sit indtog i Danmark under Poul Nyrup Rasmussen, der ville “styrke kommunikationen” (Bro 2001: 38), og bliver for alvor udpræget under Anders Fogh. Inspirationen hentes fra England, hvor de nye medier som fjernsyn og lignende op gennem slutningen af det 20. århundrede ændrer den politiske kommunikation. Neil Kinnock tidligere leder af det engelske Labour parti og dennes spindoktor Peter Mandelson fører i 1980’erne an i kunsten om at fremstille politikerne på en fordelagtig måde og at få kommunikeret det rette budskab ud til befolkningen (Vigsø 2007: 83). Herfra tager professionaliseringen af den politiske kommunikation fart, med det resultat at partier oprettede pressebureauer, ansatte PR-medarbejdere og hyrede professionelle reklamebureauer (Vigsø 2007: s. 78-79). Formålet med disse er i dag at optimere en hensigtsmæssig kommunikativ kontakt til borgerne gennem nyhedsmedierne. Politisk  marketing  og  tre  typer  af  spindoktorer   I takt med den stigende medieovervågning er det blevet en nødvendighed for politikerne at makere dem selv uden for valgperioderne. De senere års fremkomst af flere politiske medier har nemlig medført et stigende pres på politikernes kommunikation i deres kontakt til befolkningen gennem
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd
Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd

Recommended

Gentænk kommunikation Final1
Gentænk kommunikation Final1Gentænk kommunikation Final1
Gentænk kommunikation Final1Ricco Andie Jensen
 
CV 2016
CV 2016CV 2016
CV 2016Lennert Petersen
 
Styringafborgernesindflydelsesmuligheder Christian Fries
Styringafborgernesindflydelsesmuligheder Christian FriesStyringafborgernesindflydelsesmuligheder Christian Fries
Styringafborgernesindflydelsesmuligheder Christian Friescfries
 
Læring i mentorskab - en undersøgelse af mentorers læring i praksis
Læring i mentorskab - en undersøgelse af mentorers læring i praksisLæring i mentorskab - en undersøgelse af mentorers læring i praksis
Læring i mentorskab - en undersøgelse af mentorers læring i praksisMaria Jakobsen
 
Helenes speciale FÆRDIG - UDEN CPR
Helenes speciale FÆRDIG - UDEN CPRHelenes speciale FÆRDIG - UDEN CPR
Helenes speciale FÆRDIG - UDEN CPRHelene Winnecke Jensen
 
LinkedIn / LinkedOut: A media field study of LinkedIn in a practice theory pe...
LinkedIn / LinkedOut: A media field study of LinkedIn in a practice theory pe...LinkedIn / LinkedOut: A media field study of LinkedIn in a practice theory pe...
LinkedIn / LinkedOut: A media field study of LinkedIn in a practice theory pe...Mathias Haugaard Jørgensen
 
Samskabelse i kommunerne - statusrapport 2016
Samskabelse i kommunerne - statusrapport 2016Samskabelse i kommunerne - statusrapport 2016
Samskabelse i kommunerne - statusrapport 2016Tyge Mortensen
 
Kommunens Projektlandskab anno 2016
Kommunens Projektlandskab anno 2016Kommunens Projektlandskab anno 2016
Kommunens Projektlandskab anno 2016Human House A/S
 

Recommended

Gentænk kommunikation Final1
Gentænk kommunikation Final1Gentænk kommunikation Final1
Gentænk kommunikation Final1Ricco Andie Jensen
 
CV 2016
CV 2016CV 2016
CV 2016Lennert Petersen
 
Styringafborgernesindflydelsesmuligheder Christian Fries
Styringafborgernesindflydelsesmuligheder Christian FriesStyringafborgernesindflydelsesmuligheder Christian Fries
Styringafborgernesindflydelsesmuligheder Christian Friescfries
 
Læring i mentorskab - en undersøgelse af mentorers læring i praksis
Læring i mentorskab - en undersøgelse af mentorers læring i praksisLæring i mentorskab - en undersøgelse af mentorers læring i praksis
Læring i mentorskab - en undersøgelse af mentorers læring i praksisMaria Jakobsen
 
Helenes speciale FÆRDIG - UDEN CPR
Helenes speciale FÆRDIG - UDEN CPRHelenes speciale FÆRDIG - UDEN CPR
Helenes speciale FÆRDIG - UDEN CPRHelene Winnecke Jensen
 
LinkedIn / LinkedOut: A media field study of LinkedIn in a practice theory pe...
LinkedIn / LinkedOut: A media field study of LinkedIn in a practice theory pe...LinkedIn / LinkedOut: A media field study of LinkedIn in a practice theory pe...
LinkedIn / LinkedOut: A media field study of LinkedIn in a practice theory pe...Mathias Haugaard Jørgensen
 
Samskabelse i kommunerne - statusrapport 2016
Samskabelse i kommunerne - statusrapport 2016Samskabelse i kommunerne - statusrapport 2016
Samskabelse i kommunerne - statusrapport 2016Tyge Mortensen
 
Kommunens Projektlandskab anno 2016
Kommunens Projektlandskab anno 2016Kommunens Projektlandskab anno 2016
Kommunens Projektlandskab anno 2016Human House A/S
 
2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by Hubspot2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by HubspotMarius Sescu
 
Everything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPTEverything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPTExpeed Software
 
Product Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage EngineeringsProduct Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage EngineeringsPixeldarts
 
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental HealthHow Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental HealthThinkNow
 
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdfAI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdfmarketingartwork
 
Skeleton Culture Code
Skeleton Culture CodeSkeleton Culture Code
Skeleton Culture CodeSkeleton Technologies
 
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024Neil Kimberley
 
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)contently
 
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024Albert Qian
 
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie InsightsSocial Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie InsightsKurio // The Social Media Age(ncy)
 
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024Search Engine Journal
 
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summarySpeakerHub
 
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd Clark Boyd
 
Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next Tessa Mero
 
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search IntentGoogle's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search IntentLily Ray
 
How to have difficult conversations
How to have difficult conversations How to have difficult conversations
How to have difficult conversations Rajiv Jayarajah, MAppComm, ACC
 
Introduction to Data Science
Introduction to Data ScienceIntroduction to Data Science
Introduction to Data ScienceChristy Abraham Joy
 
Time Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best PracticesTime Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best PracticesVit Horky
 
The six step guide to practical project management
The six step guide to practical project managementThe six step guide to practical project management
The six step guide to practical project managementMindGenius
 
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...RachelPearson36
 

More Related Content

Featured

2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by Hubspot2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by HubspotMarius Sescu
 
Everything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPTEverything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPTExpeed Software
 
Product Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage EngineeringsProduct Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage EngineeringsPixeldarts
 
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental HealthHow Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental HealthThinkNow
 
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdfAI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdfmarketingartwork
 
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024Neil Kimberley
 
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)contently
 
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024Albert Qian
 
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie InsightsSocial Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie InsightsKurio // The Social Media Age(ncy)
 
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024Search Engine Journal
 
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summarySpeakerHub
 
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd Clark Boyd
 
Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next Tessa Mero
 
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search IntentGoogle's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search IntentLily Ray
 
Time Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best PracticesTime Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best PracticesVit Horky
 
The six step guide to practical project management
The six step guide to practical project managementThe six step guide to practical project management
The six step guide to practical project managementMindGenius
 
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...RachelPearson36
 

Featured (20)

2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by Hubspot2024 State of Marketing Report – by Hubspot
2024 State of Marketing Report – by Hubspot
 
Everything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPTEverything You Need To Know About ChatGPT
Everything You Need To Know About ChatGPT
 
Product Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage EngineeringsProduct Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
Product Design Trends in 2024 | Teenage Engineerings
 
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental HealthHow Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
How Race, Age and Gender Shape Attitudes Towards Mental Health
 
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdfAI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
AI Trends in Creative Operations 2024 by Artwork Flow.pdf
 
Skeleton Culture Code
Skeleton Culture CodeSkeleton Culture Code
Skeleton Culture Code
 
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
PEPSICO Presentation to CAGNY Conference Feb 2024
 
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
Content Methodology: A Best Practices Report (Webinar)
 
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
How to Prepare For a Successful Job Search for 2024
 
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie InsightsSocial Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
Social Media Marketing Trends 2024 // The Global Indie Insights
 
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
Trends In Paid Search: Navigating The Digital Landscape In 2024
 
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
5 Public speaking tips from TED - Visualized summary
 
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
ChatGPT and the Future of Work - Clark Boyd
 
Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next Getting into the tech field. what next
Getting into the tech field. what next
 
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search IntentGoogle's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
Google's Just Not That Into You: Understanding Core Updates & Search Intent
 
How to have difficult conversations
How to have difficult conversations How to have difficult conversations
How to have difficult conversations
 
Introduction to Data Science
Introduction to Data ScienceIntroduction to Data Science
Introduction to Data Science
 
Time Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best PracticesTime Management & Productivity - Best Practices
Time Management & Productivity - Best Practices
 
The six step guide to practical project management
The six step guide to practical project managementThe six step guide to practical project management
The six step guide to practical project management
 
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
Beginners Guide to TikTok for Search - Rachel Pearson - We are Tilt __ Bright...
 

Kampen om taletid -studie af forholdet mellem politikere og embedsmænd

  • 1. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave     Forside  til  projektrapport  – 2.  semester,  BP2:       År:  2014     Semester:  2.  semester     Hus:  P11     Projekttitel:  Kampen  om  Taletid  -­‐  En  demokratisk  diskussion  af  forholdet  mellem   medier  og  magthavere  på Christiansborg.     Projektvejleder:  Yvonne  Mørck     Gruppenummer:  Gruppe  2     Studerende  (fulde  navn  og  studienr.):     Mark  Diasso,  52015   Sally  Barkholt,  52442   Line  Jenvall,  52061   Samantha  Amporn  Larsen,  53071   Lennert  Sjøvoldt  Petersen,  52447                 Der  skal  angives,  hvor  mange  antal  anslag,  der  er  i  opgaven.  Anslag  er  eksklusiv   bilag.         Antal  anslag:  154.850     Sideomfanget  af  projektrapporten,  afhænger  af  gruppestørrelsen  og  skal  være:     40-­‐60  sider  – hvis  der  er  2-­‐3  medlemmer  i  gruppen,  50-­‐70  sider  – hvis  der  4-­‐5  medlemmer  i  gruppen,     60-­‐80  sider  – hvis  der  er  6-­‐7medlemmer  i  gruppen  og  70-­‐90  sider  – hvis  der  er  8  medlemmer  i  gruppen.     Fraviger  projektrapporten  overstående  sideomfang  afvises  den  fra  bedømmelsen,  hvilket  betyder   at  de(n)  studerende  ikke  kan  deltage  i  prøven.  Bilag  indgår  ikke  i  sideomfanget.  Siderne   er  normalsider,  med  2400  anslag  pr.  side.  
  • 2. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave    
  • 3. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   ABSTRACT This project discusses the relations between the media and establishment in the Danish parliament; Christiansborg. The establishment includes politicians as well as spin doctors acknowledging that the spin doctors these days play an important part in the mentioned relationship. The pivot of the project is the democratic issue in the relationship between politicians and population as a result of the growing medialization of politics and professionalization of the political communication. The project takes a cross-disciplinary angle and regards the issue through both politological power theory, media sociology and critical social theory. Supported by interviews with two politicians, a journalist and two spin doctors the nature and contents of the actual relationship between the operators is analyzed and discussed. In comparison with the ideal democratic relationship a row of differences are identified, and so it is established how the population and the legitimacy of the democratic system risks to suffer from the close relationship between the establishment and the media. RESUMÈ Dette projekt beskæftiger sig med forholdet mellem medier og politiske magthavere på Christiansborg. Magthavere indbefatter såvel politikere som spindoktorer i erkendelsen af, at sidstnævnte i dag spiller en afgørende rolle i det omtalte forhold, på politikernes side. Omdrejningspunktet er den demokratiske problemstilling i den tiltagende medialisering af politikken og professionalisering af kommunikationen, bestående af de heraf følgende konsekvenser for forholdet mellem politikere og befolkning. Projektet anlægger en tværfaglig tilgang og anskuer problemstillingen gennem både mediesociologi, politologisk magt- og kritisk samfundsteori. Understøttet af interview med to politikere, en journalist og to spindoktorer undersøges karakteren af det reelle forhold mellem aktørerne. I sammenligning med det demokratisk ideelle forhold afdækkes en række uoverensstemmelser, og hvordan forholdet mellem medier og politikere i dag er så tæt, at befolkningen og legitimiteten i det demokratiske system risikerer at lide under det.
  • 4. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   Indholdsfortegnelse   ABSTRACT  ..........................................................................................................................................................  3   RESUMÈ  .............................................................................................................................................................  3   LÆSEVEJLEDNING  ..............................................................................................................................................  6   Kapitel  1.  ...........................................................................................................................................................  7   Præsentation  .....................................................................................................................................................  7   INDLEDNING  ..................................................................................................................................................  7   PROBLEMFELT  ...............................................................................................................................................  7   PROBLEMFORMULERING  ............................................................................................................................  11   AFGRÆNSNING  ............................................................................................................................................  11   BEGREBSAFKLARING  ...................................................................................................................................  12   Kapitel  2.  Metode  ............................................................................................................................................  13   TVÆRVIDENSKAB  ........................................................................................................................................  13   METODISK  TILGANG  ....................................................................................................................................  13   PROJEKTDESIGN  ..........................................................................................................................................  14   Figur:  Grafisk  illustration  af  projektdesign.  .................................................................................................  15   Den  kvalitative  metodiske  tilgang  ...............................................................................................................  16   Abduktiv  tilgang  ..........................................................................................................................................  17   OBSERVATIONSSTUDIER  .............................................................................................................................  17   Observation  af  handling:  Hvordan?  ........................................................................................................  18   Antagelser  forud  for  observationerne:  ...................................................................................................  18   Metodiske  refleksioner  ...............................................................................................................................  19   INTERVIEW  ..................................................................................................................................................  19   Formål  og  præsentation  ..........................................................................................................................  19   Metodiske  overvejelser  i  udformning  af  interviewet  ..............................................................................  21   Etiske  overvejelser  ..................................................................................................................................  22   Praktiske  forhold  .....................................................................................................................................  23   Transskribering  og  analyse  ..........................................................................................................................  24   Meningskodning  og  Meningskondensering  ................................................................................................  25   Verificering:  Reliabilitet  og  validitet  ............................................................................................................  26   Kapitel  3.  Teori  ................................................................................................................................................  27   DEN  PARLAMENTARISKE  STYRINGSKÆDE  ...................................................................................................  27   DEMOKRATISKE  KRITERIER  ..........................................................................................................................  28   POLITIKERNE  ...............................................................................................................................................  29  
  • 5. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   179  folkerepræsentanter  ........................................................................................................................  29   Politikernes  magtudøvelse  ......................................................................................................................  30   DEN  POLITISKE  RÅDGIVER  -­‐  SPINDOKTOREN  ..............................................................................................  31   Spindoktorer  i  et  historisk  perspektiv  .....................................................................................................  31   Politisk  marketing  og  tre  typer  af  spindoktorer  ......................................................................................  31   MEDIERNE  ...................................................................................................................................................  33   Mediernes  demokratiske  funktion  ..........................................................................................................  33   Mediernes  passenhedslogik  ....................................................................................................................  34   Mediernes  magt  ......................................................................................................................................  35   DEN  HERREDØMMEFRI  SAMTALE  ...............................................................................................................  38   System-­‐  og  livsverden  .............................................................................................................................  38   Formalpragmatikken  ...............................................................................................................................  39   Kapitel  4.  Forholdet  mellem  medier  og  magthavere:  Et  fornuftsægteskab  ....................................................  42   Den  tredje  aktør  ..........................................................................................................................................  42   Under  samme  tag  ........................................................................................................................................  44   Stor  konkurrence  -­‐  højt  nyhedstempo  ........................................................................................................  47   Et  komplekst  afhængighedsforhold  ............................................................................................................  49   Vagthund  og  vandbærer?  ...........................................................................................................................  51   Delkonklusion  ..............................................................................................................................................  54   Kapitel  5:  Til  fordel  for  befolkningen?  .............................................................................................................  55   En  Uoverensstemmelse  ..............................................................................................................................  55   En  skæv  balance  ..........................................................................................................................................  57   Kapitel  6:  Konklusion  .......................................................................................................................................  59   Kapitel  7:  Perspektivering  ...............................................................................................................................  61   Litteraturliste  ..................................................................................................................................................  63   Bøger:  ..........................................................................................................................................................  63   Artikler:  .......................................................................................................................................................  66   Internet:  ......................................................................................................................................................  66   Rapporter  &  Betænkninger:  ........................................................................................................................  67  
  • 6. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   LÆSEVEJLEDNING Gennem projektet belyses forholdet mellem medier og magthavere i et demokratisk perspektiv. Kapitel 1 er en introduktion til projektet. Her præsenteres den problemstilling i forholdet mellem medier og magthavere, som projektet beskæftiger sig med. For at skabe en forståelsesramme for læser, skitseres problemstillingens kontekst og baggrund, og de involverede aktører fremhæves og beskrives, så læser har en indsigt i og et bredt perspektiv på problematikken. Kapitel 2 indeholder projektets metodiske overvejelser. For at sikre gennemskuelighed i de konklusioner, vi i løbet af projektet når frem til, redegøres der i projektets andet kapitel for fremgangsmåden, hvorigennem problemstillingen besvares. Her præsenteres de kvalitative forskningsinterview og observationsstudier, som danner baggrund for analysen af det reelle forhold mellem medier og magthavere, og selve projektets design og opbygning forklares. Kapitel 3 omhandler projektets udvalgte teoretiske ramme. Med udgangspunkt i politologiske og sociologiske teoretikere og forskeres fremstilling af det demokratiske system og de tre centrale aktører (journalister, spindoktorer og politikere) opstilles et idealbillede for forholdet mellem disse. Kapitel 4 udgør projektets analyse. Her vil vi analytisk anvende de empiriske data, som vi har produceret under interviewene og observationsstudierne til at afdække det reelle forhold mellem medier og magthavere. Understøttet af teorien fra Kapitel 3 sammenholdes dette med det reelle forhold for at afdække den egentlige problematik i forholdet frem mod projektets diskussion. Kapitel 5 er projektets diskussion, hvori vi lægger et demokratisk perspektiv på det forhold mellem medier og magthavere, der afdækkes i analysen. Omdrejningspunktet bliver således forholdets betydning for befolkningen og dermed for legitimiteten af det demokratiske system. Kapitel 6 opsummerer projektets resultater i en konklusion. Kapitel 7 anskuer problemstillingen fra nye vinkler og er således projektets perspektivering. I erkendelsen af, at projektet under andre omstændigheder havde set anderledes ud, præsenteres her et andet emnemæssigt fokus og en anderledes metodisk tilgang samt konsekvenserne af disse.
  • 7. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   Kapitel 1. Præsentation INDLEDNING   Med internettets fremmarch op gennem slutningen af det 20. århundrede er der pludselig blevet åbnet op for et bredt spektrum af muligheder, sådan at de fleste danskere kan læse nyheder, hvornår de vil - og måske endnu vigtigere i denne sammenhæng - hos præcis den medieudbyder, de foretrækker. Dette medfører et voksende pres på journalisterne, for at være først med en nyhed "Og først er ikke lige om lidt. Først er NU." (Bro 2006: 34). Med den stigende konkurrence blandt medierne, opstår der en naturlig grænse for, hvor mange nye nyheder, det enkelte medie kan opstøve. Derfor kan en ny vinkel på historien være det, som adskiller artiklen hos den ene nyhedsudbyder fra artiklen hos den anden. Dette gør sig i stor grad gældende i de politiske medier, hvor en nyhed kan bestå i, at en given politiker har en kommentar til en anden politikers udtalelser og; “som et lille frynsegode i den anledning slipper journalisten jo så også for i stor udstrækning at sætte sig ind i andet end de personlige relationer og magtkampe.” (Bro 2006: 94). For politikeren i dagens Danmark er der opstået en nødvendighed for, at få sine meninger og udtalelser i medierne for på den måde at nå ud til befolkningen. Dette er et faktum, som partierne i dansk politik er nødsaget til at være opmærksomme på. I takt med at medierne har opnået større indflydelse på dagsordenen, er der opstået en nødvendighed for, at enhver med en drøm om at opnå noget politisk, kan mestre kunsten at kommunikere med og igennem medierne. Sat på spidsen er spindoktorer, mediecentre og kommunikationsmedarbejdere dermed tæt på at være lige så vigtige for de politiske partier som partiprogrammer, mærkesager og landsmøder - groft skitseret. Kort fortalt: "[...] dét sprog, som man skal beherske for at kunne blive minister i dag, er journalistikkens sprog." (Bro 2006: 11). PROBLEMFELT   “Vi vil i dag ganske enkelt ikke kunne forestille os et moderne demokrati uden medier.” (Albæk & de Vreese 2010: 283). Sådan lyder påstanden meget kontant omend en anelse forherligende, men den er måske ikke helt ved siden af. Hvis man kaster et blik på det demokratiske system i Danmark, er medierne ikke til at komme uden om. Det er primært gennem medierne, at befolkningen orienteres om politikernes meninger, gøren og laden. Omvendt er det også i høj grad gennem medierne, at de politiske magthavere kan holde sig orienteret om befolkningens holdninger og synspunkter. Det er ligeledes i vid udstrækning gennem medierne, at en bred vifte af politiske aktører fra embedsmænd og domstole til interesseorganisationer kan følge med i hinandens adfærd
  • 8. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   (Albæk & de Vreese 2010: 283). Medierne fungerer altså som et talerør og faciliterer kommunikationen på kryds og tværs af samfundet. Kommunikationen mellem samfundsinstitutionerne er af afgørende betydning for den demokratiske sammenhængskraft - for kvaliteten og funktionsdueligheden af et demokrati (Albæk & de Vreese 2010: 283). Det er netop essentielt, at samfundets aktører er oplyste om relevante samfundsforhold, så de er i stand til at træffe beslutninger af hensyn til deres egeninteresse på det bedst mulige grundlag (Dahl 2000: 32). I varetagelsen af den offentlige kommunikation kommer medierne således i dag til at fremstå som en væsentlig og uomgængelig del af vores demokrati, og det er på trods af, at de ikke er indskrevet i Grundloven som en egentlig institution (www.grundloven.dk). Heraf følger dog, at medierne i interaktionen med de andre politiske aktører må besidde en form for magt, hvormed de påvirker systemets øvrige aktører. Spørgsmålene er hvilken magt, hvem påvirkes, hvordan sker påvirkningen og med hvilke konsekvenser? Set i et større perspektiv ser samspillet mellem aktørerne i dag, ifølge de danske professorer i politisk kommunikation, Erik Albæk og Claes de Vreese, ud som følger: De politiske partier har et faldende antal medlemmer. I sammenligning med tidligere tiders medlemstal fristes man til at sige, at de praktisk talt ingen medlemmer har. Når den direkte kontakt fra politikerne til vælgerne dermed er forsvundet ansættes i stedet en hær af kommunikationseksperter, spindoktorer og pressemedarbejdere, der iscenesætter politik ud fra snævre og specificerede kriterier i samarbejde med en gruppe af “stadigt mere kyniske, selv-refererende og politisk kapløbsfikserede journalister” (Albæk & de Vreese 2010: 281). Journalisterne er ansat i store kommercielle medievirksomheder ejet af et lille antal “moguler”(Ibid.), der til stadighed begrænser omfanget af politisk nyhedsstof i medierne. Dermed stilles et mindre udvalg af politiske sager til rådighed for en befolkning, der betvivler politikerne og enten direkte undgår politik eller “er blevet konsumenter af nyheder og politik” (Ibid.). Borgerne har opgivet religion og ideologi og fokuserer i stedet på enkeltsager og værdimæssige diskussioner, der savner et bredt perspektiv, hvorfor de skifter parti fra den ene dag til den anden uden nogen politisk loyalitet (Ibid.). Det er en grov skitse i mangel af visse nuancer, der kan og bliver diskuteret. Men den påpeger dels en række demokratiske problematikker og viser desuden, hvordan medierne spiller en central rolle i vores samfund, særligt i kommunikationen mellem politikere og befolkning. Befolkningen må altid være udgangspunktet for enhver demokratiforståelse i anerkendelsen af demokratiet som et folkestyre. Hvis man således forstår politikere som folkelige repræsentanter, der er ansat af borgerne til at forvalte den magt, som vælgerne giver dem for fire år ad gangen ved
  • 9. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   folketingsvalg, bliver kommunikationen af særdeles stor betydning. Da det er umuligt for befolkningen selv at holde øje med magthavernes forvaltning af deres tillid, kan man i forlængelse heraf betragte medierne som en vagthund og en stedfortrædende offentlighed. På vegne af befolkningen holder de således et vågent øje med politikernes arbejde og forvaltning af magten. Mediernes og deres virkelighedsfremstilling er på den måde afgørende for det dominerende virkelighedsbillede i befolkningen og for den offentlige opinion. Dermed understreges deres samfundsmæssige betydning og deres politiske indflydelse. Spørgsmålet hertil er, hvorvidt medierne på den måde direkte påvirker den politiske dagsorden? Medierne betragtes i dag ikke som direkte politiske aktører (Cook 2005: 1-4). Under partipressen, der i Danmark dominerede mediebilledet i starten af 1900-tallet, opererede medierne i forlængelse af de politiske partier, og dermed var der tale om formidling af politiske budskaber (Hede & Møller 2011: 28-32). I takt med en samfundsmæssig velstandsstigning i denne tid udvidedes befolkningens interessesfære, og indholdet i medierne skiftede karakter til også at omfatte et spektrum af andre former for nyhedsstof: lokale, økonomiske og sociale nyheder og reportager. Siden vandt også underholdningsstof frem og svækkede mediernes (parti)politiske tilknytning yderligere (Ibid.). Fra 1945 og frem snakker man om “mediernes løsrivelse”, og det er grundlaget for, at man i dag betragter medierne som en samlet uafhængig enhed; pressen, der kontrollerer samfundets magtudøvere (Ibid.). Denne nye position for medierne i kombination med fjernsynets udbredelse ændrede rammerne for den politiske journalistik såvel som for politikken i den sidste halvdel af 1900-tallet. Det havde blandt andet de konsekvenser, at politik ikke kun var noget, der foregik på Christiansborg, men i højere grad også i medierne. I forlængelse heraf skifter det politiske fokus fra indholdet til i lige så stort omfang at omhandle selve det politiske spil. Det betød, at politikerne måtte tillægge sig nye strategier med fokus på deres formidlende optræden i medierne. Denne tendens forstærkes i takt med, at konkurrencen blandt medierne øges. Nyhedstempoet og presset på journalisterne stiger for at være først med nyhederne, en udvikling der intensiveres yderligere med internettets indtog og dominans (Ibid.). Dette pres overføres i kraft af mediernes formidlende funktion mellem politikere og befolkning til politikerne, der kaster sig ud i en kamp om opmærksomhed - en kamp om taletid. Denne udvikling betegnes medialiseringen af politikken og vidner om mediernes indflydelse på det politiske spil. Politikernes modtræk består i en stigende professionalisering af kommunikationen. Den bliver for alvor tydelig omkring årtusindskiftet og ses blandt andet i ansættelsen af pressemedarbejdere og såkaldte spindoktorer. Med professionaliseringen af den politiske
  • 10. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   kommunikation ændres magtforholdet i spillet om den politiske dagsorden, da politikerne udnytter de rammer, som medierne har opstillet, til at styre kommunikationen og indholdet på den offentlige og politiske dagsorden. Spørgsmålet er så, til hvilken side balancen tipper: Er det medierne, der styrer politikerne og dermed kontrollerer den politiske dagsorden, eller er det politikerne, der styrer medierne og dermed den information, der når ud til befolkningen? Ser man nærmere på forskningen på det område, tyder meget på, at det er en kombination. Spørgsmålet er, hvilke konsekvenser det har for det demokratiske system? Hvis politikerne kan styre medierne, kan de, sat lidt på spidsen, kontrollere befolkningen, da de kan påvirke den information, som borgerne træffer deres beslutninger på baggrund af ved folketingsvalg. Omvendt kan medierne få stor indflydelse på politikken, hvis de kan styre politikerne, hvilket de i et demokratisk perspektiv ikke har noget folkeligt mandat til. Som tidligere påpeget varetager medierne en vigtig demokratisk funktion ved at oplyse borgerne, og i den forstand omtaler man medierne som demokratiske vandbærere. Imidlertid har befolkningen ingen kontrol med mediernes dagsorden. Man kan selvfølgelig påstå, at borgerne kan “stemme” med deres opmærksomhed: Medierne er som forretninger afhængige af at kunne afsætte deres vare - nyhederne, i form af mange klik, høje seer- og lyttertal og et stort avissalg. På den måde er medierne i et vist omfang nødsaget til at tage hensyn til nyhedsefterspørgslens form, for eksempel med hensyn til indholdets karakter. Alligevel er den sammenhæng ikke udpræget i betragtning af mediernes dagsorden. I dag fylder person- og skandalesager overordnet set mere i medierne end reelle politiske nyheder, hvilket kunne tyde på en populistisk tilpasning fra mediernes side. Samtidig flytter borgerne fokus til underholdningsstof frem for nyheder, og det vidner om en uoverensstemmelse mellem borgernes og mediernes kriterier for nyhedsstof (Svendsen 2012). Ser man helt nøgternt på sagen, burde medierne være objektive vagthunde over for politikerne og demokratiske vandbærere til fordel for befolkningens oplysning. Dermed ville de varetage en demokratisk funktion og sikre, at såvel politikere som befolkning lever op til deres demokratiske ansvar ved at kontrollere politikernes magtudøvelse og understøtte befolkningens oplysning. Spørgsmålet er dog, hvordan forholdet mellem medier og politikere reelt udspiller sig? Er medierne samlet set en objektiv vagthund og en vandbærer? Hvis ikke, hvad betyder det da for den information, der kommer ud til befolkningen, og som er baggrunden for deres demokratiske valg? Hvad enten det er medierne, der påvirker politikerne, eller politikerne, der påvirker medierne, må man ultimativt rejse spørgsmålet: Har det konsekvenser for demokratiets legitimitet, hvis medierne, som ikke har noget folkeligt mandat, har politisk indflydelse - eller hvis magthaverne har
  • 11. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   indflydelse på den oplysning af borgerne, der ligger til grund for deres beslutninger ved folketingsvalg og lignende? PROBLEMFORMULERING   Det er med udgangspunkt i ovenstående refleksioner, vi i dette projekt i et demokratisk perspektiv vil se nærmere på forholdet mellem medier og magthavere ud fra følgende problemformulering: Hvordan adskiller det reelle forhold mellem de politiske magthavere og medier sig fra det demokratisk ideelle forhold, og hvad betyder dette for det politiske systems demokratiske legitimitet? AFGRÆNSNING   For at få et helstøbt og nuanceret billede af forholdet mellem medierne og de politiske magthavere har det været nødvendigt at foretage en skarp afgrænsning af de involverede aktører, da ovennævnte indeholder mangeartede aktørgrupper. Af hensyn til projektets omfang, er der i henvisning til politikere således i dette projekt tale om folketingspolitikere og ministre. Denne beslutning skyldes, at folketingspolitikere er mere synlige i medierne end lokalpolitikere, så derfor rettes fokus mod Christiansborg. Som en del af de politiske magthavere inddrages spindoktorer herunder, da de i dag spiller en afgørende rolle i forholdet mellem medier og politikere (Bjerregård & Ørnberg 2012: 88). Trods en stor spredning i mediernes respektive fokusområder har vi i dette projekt bibeholdt betegnelsen medier, selvom vores fokus er rettet mod de medier, der beskæftiger sig med politisk stof. Det skyldes, at vi mener, at betegnelser som politiske medier og politisk orienterede medier giver et forkert indtryk af mediernes dagsorden i stil med den partipresse, der dominerede mediebranchen i Danmark frem til midten af 1900-tallet. Med betegnelsen journalister henvises der i dette projekt til de journalister, der beskæftiger sig med politik. Da vi desuden har afgrænset vores projekt til at omhandle den centrale magtudøvelse på Christiansborg, dækker ovenstående betegnelse i dette projekt over netop den gruppe af journalister, hvis arbejdsgang er knyttet hertil. I henhold til den norske medieteoretiker og professor i journalistik, Sigurd Allern, er vi bevidste om, at denne afgrænsning indbefatter journalister, der fungerer som både nyhedsjournalister og kommentatorer, og altså to forskellige journalisttyper, selvom det hænder at nyhedsjournalister også laver analyser og kommentarer (Allern 2001: 285).
  • 12. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   En anden aktør, som ligeledes kunne inddrages her, er embedsmændene, der også varetager en forvaltningsmæssig funktion. Af hensyn til plads- og tidsbegrænsning i projektet har vi dog valgt ikke at fokusere på denne aktørgruppe, fordi de er en del af en selvstændig diskussion om magtfordeling i forvaltningen. Da embedsværket desuden er neutralt og ansat til assistance af ministrene, antager vi i dette projekt, at embedsmændene til enhver tid handler på ministerens vegne. Embedsmændene er dog ikke uvæsentlige i forholdet mellem medier og politikere, og de vil derfor blive inddraget i perspektiveringen. Vi har i projektet også begrænset os i forhold til befolkningens rolle. Vi anser medierne for, ideelt set, at være en stedfortrædende offentlighed, der fungerer som befolkningens talerør (Mylenberg 2008: 12.). Derfor inddrages befolkningen ikke som en selvstændig aktør. Befolkningen er i stedet udgangspunktet for projektets diskussion om det politiske systems demokratiske legitimitet i forhold til magtfordelingen i det repræsentative demokrati. Projektets perspektiv er rettet mod en nutidig kontekst, hvorfor den historiske baggrund udelukkende fungerer som et forståelsesgrundlag. Hensigten er dermed, at projektet skal beskrive og analysere det aktuelle forhold mellem medier og politikere på Christiansborg med henblik på at afdække underliggende problematikker, der kan have konsekvenser for det demokratiske ideal.   BEGREBSAFKLARING   Reelt og ideelt: Projektet bygger på sammenligningen af det demokratisk ideelle forhold og det reelle forhold. Med det demokratisk ideelle forhold forstås det forhold, som burde udspille sig mellem aktørerne i henhold til de demokratiske kriterier, der opstilles i projektets tredje kapitel. Med det reelle forhold forstås det forhold, der i realiteten udspiller sig mellem aktørerne. Dette er udformet på baggrund af projektets informanter, som præsenteres i Kapitel 2. Medialisering: Med medialiseringen af politik henvises der til, at medierne i stigende grad bliver styrende for andre samfundsinstitutioners adfærd. Politikerne får på baggrund af disse et behov for at kommunikere gennem medierne. Dette tydeliggøres ved citatet; “[...]dét sprog, som man skal beherske for at kunne blive minister i dag, er journalistikkens sprog.” (Bro 2006: s. 11), dette viser i al tydelighed, hvad medialiseringen har betydet for politikerne. Professionaliseringen: Professionaliseringen af den politiske kommunikation dækker blandt andet over det faktum, at medierådgiverne, altså de såkaldte spindoktorer, i de senere år har vundet
  • 13. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   indpas, da politikernes omgang med medierne er blevet mere krævende i takt med den stigende medialisering. Kommunikationen bliver således mere professionel (Ørsten 2005: 23). Demokratiets vandbærere: Med denne betegnelse henvises der til mediernes oplysende funktion overfor befolkningen, der dermed får en mere fyldestgørende baggrund for deres valg og beslutninger. Journalister som vagthunde: Betegnelsen vagthund er udtryk for en forståelse af journalisterne som vogtere, der holder øje med magthavernes forvaltning af magten. Kapitel 2. Metode   TVÆRVIDENSKAB   Ovenstående problemstilling anskues i projektet gennem et tværvidenskabeligt perspektiv i en samfundsfaglig kontekst i kombinationen af sociologi og politologi. Hvor sociologien bidrager til forståelsen af baggrunden for aktørernes rationaler og ageren i relationerne, bidrager politologien til at forstå de rammebetingelser og mekanismer, der betinger aktørernes adfærd inden for disse. Ved at kombinere de to fag sikres et bredt fundament for projektet i erkendelsen af, at en enkelt disciplinær tilgang sjældent formår at belyse problemstillingen i dens fulde kontekst (Jensen 2012: 59). De to fagområder er tæt forbundne og metodemæssigt relativt ensartede (Enevoldsen 2012: 29). På den måde kan de komplementere hinanden i belysningen af samfundets strukturer og aktører, hvorfor vi finder det nærliggende at inddrage såvel sociologisk som politologisk teori i analysen af forholdet mellem politiske magthavere og medier i et demokratisk perspektiv.   METODISK  TILGANG   Projektets og problemformuleringens afgrænsning er afgørende for de metodiske tilgange og overvejelser, der anvendes til at belyse denne, da metodevalget er styret af problemstillingen og ikke omvendt (Andersen & Larsen 1995: 37). Metoder og indsamling af relevante data er altså således foregået i forlængelse af, at vi har klargjort, hvilket fagområde, vi ønsker at arbejde ud fra, og hvad vi ønsker at undersøge samt hvorledes undersøgelsen skal bidrage til at belyse problemstillingen. Denne refleksion er en vigtig faktor i projektets opbygning, da en metode i nogle
  • 14. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   typer af sammenhænge kan være brugbar til at indsamle information, men utilstrækkelig i en anden. De to danske sociologer John Andersen og Jørgen Elm Larsen illustrerer gennem eksemplet på bygningen af et hus udviklingen af et projekt og dets valg af metoder. I forhold til dette forklarer de, at valg af værktøj og materialer først kommer efter, at man har fundet ud af, hvad for en slags hus man skal bygge samt hvilke funktioner, det skal have (Andersen & Larsen 1995: 37-38). Overført til projektarbejdet betyder det således, at de metoder og eventuelle datatyper, der anvendes, kommer efter, at man har klargjort området og den dertilhørende problematik (Ibid.). Projektet har som nævnt i ovenstående et tværvidenskabeligt udgangspunkt. Dermed er projektets hvad, i det samfundsrelaterede, hvor forholdet mellem aktør grupperne undersøges ud fra et sociologisk og politologisk perspektiv (Ibid.). Projektets metodiske tilgang afspejler variationen mellem problemformuleringens mikro- og makroniveau, hvilket er afgørende for projektstrukturen. I afdækningen af forholdet mellem de to aktørgrupper bevæger vi os på et analytisk mikroniveau, mens vi på diskussionen af det politiske systems demokratiske legitimitet bevæger os på et systemorienteret makroniveau, dog med udgangspunkt i de resultater, vi er nået frem til ud fra analysen. Dette afspejles i den metodiske tilgang, der inkluderer såvel et beskrivende forskningsmål som en forklaringsskabende fremgangsmåde (Olsen 2013: 188). Projektets metodiske tilgang beror således på at formå både at beskrive processer og relationer samt at søge årsagssammenhænge (Ibid.). Konkret kommer dette til udtryk ved, at der skabes kategorier og typologier inden for det politiske felt, som er omdrejningspunktet for projektet. Disse anvendes på et højere niveau til at vise latente fænomeners betydning, i dette tilfælde i relation til det politiske systems demokratiske legitimitet.   PROJEKTDESIGN   Dette projekt har til mål at afdække og diskutere hvilke problematikker, der opstår som et resultat af den professionaliserede politiske kommunikationskultur mellem magthavere og medier på Christiansborg. Med fokus rettet mod forholdet mellem de to aktørgrupper i en demokratisk kontekst vurderes det politiske systems demokratiske legitimitet. Projektets problemformulering er udgangspunktet herfor og søges besvaret i løbet af projektet ved hjælp af gennem analyse og diskussion på baggrund af relevant empiri og teori. De teoretiske og empiriske elementer, der inddrages, understøtter og supplerer hinanden i besvarelsen af projektets problemformulering.
  • 15. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   Figur:  Grafisk  illustration  af  projektdesign.  
  • 16. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   Den  kvalitative  metodiske  tilgang   For at belyse projektets problemstilling gennem teori og empiri anvendes en kvalitativ metodisk tilgang. Konkret ønsker vi at undersøge, hvordan forholdet mellem de to aktørgrupper, medierne og de politiske magthavere, udspilles. Projektets udgangspunkt består i observationsstudier på Christiansborg og fem interview af aktører, der repræsenterer de tre forskellige aktørgrupper, som udgør det forhold, vi ønsker at belyse: Politikere, spindoktorer og medier. De kvalitative overvejelser og refleksioner, vi har gjort os, har afsæt i de to danske professorer Svend Brinkmann & Lene Tanggaard, der forklarer: ”Når forskning er kvalitativt, betyder det almindeligvis, at man interesserer sig for, hvordan noget gøres, siges, opleves, fremtræder eller udvikles.” (Brinkmann & Tanggaard 2010: 17). I forlængelse heraf finder vi denne tilgang relevant, idet forholdet mellem de tre aktørgrupper analyseres ud fra aktørernes subjektive opfattelser af forholdet herimellem. Kvalitative metoder indeholder mangeartede tilgange såsom interviews og observationsstudier, der begge beror på at undersøge områder, som knytter sig til menneskelig adfærd samt at identificere de internt betydningsfulde forhold hos mennesker (Ibid.). For at begrebsliggøre den kvalitative metodiske tilgang yderligere søger denne altså intentionaliteten i og bag den menneskelige adfærd (Karpatschof 2010: 418). I forhold til projektet og hvorledes forholdet mellem aktørgrupperne er og udspiller sig, er vi bevidste om, at der på baggrund af vores undersøgelser og repræsentanter ikke kan udlede nogen endegyldig sandhed. I kontrast til den kvalitative tilgang står den kvantitative tilgang. Denne benyttes, når man har at gøre med empiri, der kan måles og vejes, og er i langt højere grad optaget af at undersøge, hvor meget der findes af noget, hvor man som oftest vil tilskrive forskellige egenskaber en bestemt talværdi (Brinkmann & Tanggaard 2010: 17). Empirien indsamles som oftest gennem spørgeskemaer, hvor kilden i stigende grad ses som et objekt, hvorigennem man har mulighed for, at hive konkrete facts og data ud af, for derefter at kunne tolke og generaliseres ud fra disse (Pedersen 2013: 152). I forhold til projektet ser vi, at den kvalitative metodiske tilgang giver os flere muligheder for at tilegne os et mere nuanceret billede af aktørgrupperne end den kvantitative tilgang. I forbindelse med vores undersøgelse ønsker vi gennem den kvalitative tilgang at give vores interviewede aktører en fleksibilitet, da svarmulighederne dermed ikke fastlåses. På denne måde risikerer vi ikke at gå glip af nogle helt andre svarmuligheder.
  • 17. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   Abduktiv  tilgang   Den abduktive tilgang er den, der kommer tættest på den metodiske fremgangsmåde, vi anvender i projektet. Den abduktive tilgang lægger sig op ad den induktive tilgang, men adskiller sig ved at projektet forsøger at gå bag om de fænomener, og siger noget om de underliggende mekanismer, som forårsager det observerede (Pedersen 2011: 152). I bogen Problemorienteret Projektarbejde gives eksemplet: “Hvis man observerer en række på hundrede hvide svaner, kan man induktivt udlede reglen, at svaner er hvide. Går man abduktivt til værks, vil man også gætte på, hvorfor de er hvide.” (Pedersen 2011: 151-152) Oversættes dette til projektet vil det sige, at der er en antagelse om, at magtforholdet mellem medier og magthavere ikke er ideelt, og gennem analyse af interview og teori forsøges afklaret, hvordan forholdet reelt ser ud, samt hvilke konsekvenser det har for demokratiets legitimitet. Rent praktisk er udgangspunktet for projektet en interesse fordret gennem en fælles nysgerrighed, på baggrund af hvilken vi dannede nogle antagelser om de mekanismer, der gør sig gældende i forholdet mellem medier og magthavere. På baggrund af disse blev interviewspørgsmålene udformet med det formål at opnå indsigt ud fra interviewpersonernes subjektive opfattelser. I forlængelse af interviewene gennemgik vi en række erkendelsesprocesser og nåede frem til den konklusion, at vi ikke kunne udlede noget om, hvorfor forholdet har ændret sig. I stedet udvalgte vi på baggrund af interviewene teori, der i kombination med interviewpersonernes udtalelser kan afklare hvilke mekanismer og faktorer, der er afgørende for forholdet mellem medier og magthavere. OBSERVATIONSSTUDIER   For i første omgang at forstå relevansen af en problemstilling og hvori en eventuel dysfunktionalitet består, er det vigtigt at have en videnshorisont inden for det område, man ønsker at beskæftige sig med. Observationsstudiet er en forskningsmetode til at få indsigt i de relationer og mekanismer, der påvirker den menneskelige adfærd (Thagaard 2004: 65). For at få et indblik i arbejdsgangen på Christiansborg, der danner rammen for det forhold mellem medier og politikere, har vi benyttet os af observationsstudier. Observationsstudier omhandler aktørers handlinger og interaktioner i givne praksisser. Det vil med andre ord sige, at det undersøges, hvordan disse aktører agerer og reagerer på hinandens adfærd (Raudaskosi 2010: 81). I den forbindelse er det dog vigtigt at tage hensyn til undersøgerens egne fordomme i analysen og fortolkningen af det observerede (Warming 2007: 325).
  • 18. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   Udgangspunket for observationsstudierne er Christiansborg, herunder i særlig grad frokostrestauranten, Snapstinget, der ofte anvendes som et uformelt mødeforum for journalister, spindoktorer og politikere samt Folketingssalen. Folketingssalen er i modsætning til Snapstinget et formelt forum, hvori de politiske anliggender debatteres. Det understreges ved, at de afstemninger, debatter, med videre, der foregår her, desuden videotransmitteres på Folketingets Tv-kanal kaldet Tinget. Vores observationsstudier er foretaget med afsæt i neksusbegrebet; altså en tilgang, der beskæftiger sig med at forstå samfundsmæssige og kulturelle sammenhænges betydning for en handling, der foregår her og nu. Fokus er heraf på aktørerne og hvordan de gennem samtaler og brug af ord, handler i et givent fællesskab og på, hvorledes social praksis udspiller sig fra undersøgelsesfeltet. (Raudaskosi 2010: 82-83). Neksusbegrebet er oprindeligt blevet benyttet i medieret diskursanalyse. Vi har i observationen blot valgt at lægge vægt på de handlinger, der eksempelvis foregår i Folketingssalen, hvor folketingsmedlemmer debatterer og kommunikerer for herudfra at forstå, den kulturelle kontekst for forholdet mellem medierne og politikerne. Begrebet nævnes for at forstå hvilke delelementer der i observationen afgrænses til, og hvorfor der lægges vægt på disse For at indhente viden om forholdene på Christiansborg forud for interviewene var hensigten dermed at observere, hvordan forskellige aktører handler med ord og kropssprog, for derfra at kunne undersøge hvilken rolle, hvis nogen, dette har i forbindelse med interaktionen mellem politikere, spindoktorer og journalister. Observation  af  handling:  Hvordan?   Observationsstudierne blev fortaget på baggrund af to antagelser, som vi havde tilegnet os på baggrund af de indtryk vi havde fået gennem medier og baggrundslitteratur. Vi anså det for værende vigtigt at have forudgående viden om de observerede fora, da en institution kan tage sig anderledes ud, end hvad der officielt er beskrevet (Raudaskosi 2010: 85). Antagelser  forud  for  observationerne:   - Folketingssalen: Der debatteres og forhandles her om forskellige politiske beslutnings -og lovforslag, og det er således her de politiske processer finder sted. Journalisterne og medierne har mulighed for at overvære disse. - Snapstinget: Er et uformelt forum, hvor spindoktorer, politikere og journalister forhandler om aftaler.
  • 19. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   Efter observationsstudierne, diskuterede de tilstedeværende i gruppen, deres observationer og vurderede deres indtryk i sammenligning med de ovenstående antagelser. Det var gennem observationerne i Folketingssalen, at vi fik indsigt i, at medierne og journalisterne ikke overværede de politiske processer, der finder sted her. Observationerne i Snapstinget bestod i, at der ikke var journalister til stede under debatterne i Folketingssalen. Dernæst observerede vi, da vi på et senere tidspunkt foretog et interview i Snapstinget, at dette i langt højere grad, anvendes som en uformelt forum, af spindoktorerne, politikerne og journalisterne, til nyhedsformidling. Noterne fra observationerne findes i bilag 2. Metodiske  refleksioner   Vi er opmærksomme på, at vi på baggrund af disse observationsstudier alene ikke kan sige noget konkret om forholdene mellem politikere og medier. Hensigten med observationsstudierne er derfor også i højere grad, at de skal understøtte og supplere udtalelserne i de gennemførte interview, der således får endnu et empirisk belæg. Dette bekræftes af den finske medieforsker, Pirkko Raudaskosi, der påpeger, at observationsstudier bør kombineres med andre metoder, eksempelvis interview, for at give et mere helstøbt billede af det undersøgte felt og problemstilling, til anvendelse i den senere analyse (Raudaskosi 2010: s 81). I forlængelse heraf er vi desuden opmærksomme på det faktum, at observationerne er subjektive øjebliksbilleder, og at vi derfor ikke kan ophøje dem til en endegyldig sandhed. INTERVIEW   Formål  og  præsentation   For at få indsigt i forholdet mellem medier og magthavere har vi foretaget ekspertinterview med fem forskellige informanter. Disse fem repræsenterer de tre aktørgrupper i projektet og består af henholdsvis en forhenværende minister, en journalist, en ordfører og to spindoktorer. På foranledning af enkelte af interviewpersonerne er alle de interviewede blevet anonymiseret, hvilket vi vil beskrive nærmere i afsnittet om etiske overvejelser. Hensigten med disse interview er, at de skal bidrage til at få indsigt i, hvorledes det reelle forhold mellem medier og politikere adskiller sig fra det demokratiske ideal mellem aktørerne i det politiske system samt hvilke inputs, der har indflydelse på dette. Dette skal forstås i forlængelse af formålet med det kvalitative forskningsinterview, der af to danske psykologer, Steinar Kvale og Svend Brinkman, beskrives som “[...] at forstå temaer i den oplevede dagligverden ud fra interviewpersonens egne perspektiver.” (Kvale & Brinkman 2009: 41). Dermed skal interviewene give os indsigt i de forskellige aktørers
  • 20. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   meninger om, synspunkter på og subjektive holdninger til de opstillede spørgsmål forud for projektets diskussion (Ibid.). Det har været essentielt at få minimum én repræsentant fra hver de tre aktørgrupper i tale og at bevare en balance og ligevægt i repræsentationen. Aktørgrupperne dækker som tidligere nævnt journalisterne på den ene side og magthaverne; politikere og spindoktorer på den anden side. Projektet beror på interview med indtil flere relevante personer: • Politikerne repræsenteres henholdsvis af en tidligere politisk ordfører og nuværende folketingspolitiker samt en forhenværende minister, der er nuværende gruppeformand. De er begge fremtrædende politikere med bred erfaring i mediehåndtering, og særligt den forhenværende minister har i sin tid som minister fået et solidt indblik i forvaltningen af den politiske magt og presset herpå fra medierne. • Journalisterne repræsenteres af en politisk journalist med base på Christiansborg. Han har med sin lange karriere et grundigt kendskab til arbejdsgangens udvikling og det praktiske forhold mellem journalister, politikere og deres spindoktorer. • Spindoktorerne repræsenteres af to rådgivere, der hver er ansat af et parti i Folketinget. Vi er bevidste om, at der i ovenstående er en overvægt af magthavere i forhold til journalister, hvilket ikke er ønskværdigt. Det har imidlertid ikke været muligt at få et interview i stand med endnu en journalist. Dog anser vi ikke dette for at være af væsentlig betydning i forhold til analysens udkom, hvor udbyttet af de kvalitative ekspertinterview suppleres af de begreber der findes i teorien. Dette bekræftes af Kvale, der beskriver, at spørgsmålet om antallet af interviewpersoner kan beskrives ganske enkelt: “Interview så̊ mange personer, som det er nødvendigt for at finde ud af det, du har brug for at vide” (Kvale & Brinkman 2009: 108). Samtlige interviewpersoner har grundig erfaring og stor ekspertise inden for deres område, og vi betragter dem derfor som eksperter på hver deres felt. Den uundgåelige uligevægt mellem interviewede magthavere og journalister, der skyldes, at magthaverne som aktørgruppe er større end journalisterne, har været nødvendig for at få et helstøbt billede af forholdet mellem aktørerne.
  • 21. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   I henhold til Steinar Kvale og Svend Brinkmanns metodiske anvisninger om forskningsinterview er det hensigten gennem interview med ovenstående repræsentanter at søge at afdække hver enkelt af eksperternes opfattelse af den virkelighed, som han/hun til dagligt færdes i (Kvale & Brinkmann 2009: 45), hvilket skal danne baggrunden for en komparativ analyse af aktørernes interne forhold. Metodiske  overvejelser  i  udformning  af  interviewet   Ifølge Steinar Kvale og Svend Brinkmanns definition har vi foretaget interview med personer, der tilhører eliten: “Eliteinterview er med personer, der er leder eller eksperter og som sædvanligvis beklæder magtfulde stillinger” (Kvale & Brinkmann 2009: 167). På den baggrund opstilles en række kriterier, som er essentielle at tage højde for i udformningen af spørgsmålene. Blandt andet fastslår Brinkmann og Kvale, at personer, som tilhører eliten, ofte er vant til at blive stillet spørgsmål og på den måde har opnået en evne til at overtage og dreje interviewet i deres ønskede retning. En anden ting, som der bør tages højde for i disse situationer, er, at der kan opstå en vis asymmetri i forholdet mellem interviewer og interviewperson, hvis ikke intervieweren har sat sig godt ind i det stof, som han/hun ønsker at få belyst gennem ekspert- /eliteinterviewet (Kvale & Brinkmann 2009: 167). Med ovenstående in mente, opbyggede vi en interviewguide med åbne spørgsmål, som dermed forsøger at tage højde for det scenarie, at interviewpersonerne vil søge at overtage interviewet. Interviewguiden er vedlagt som bilag (Se bilag 4). Da hensigten med interviewene er, at disse skal danne udgangspunkt for en analyse, hvor interviewpersonernes svar sammenlignes, har vi foretaget en række refleksioner i forhold til spørgsmålenes opbygning med henblik på at gøre analysen så let sammenlignelig som muligt. Det har blandt andet været vigtigt, at spørgsmålene har været så identiske som muligt men samtidig tilgodeser de enkelte interviewpersoners ekspertiseområder. Da ønsket er at få både åbne og ærlige samt præcise og brugbare svar i interviewene, har disse fulgt en semistruktureret form, hvilket vil sige, at den metodiske fremgangsmåde i interviewene følger en præcis struktur, der stadig giver plads til afvigelser (KILDE). I henhold til det semistrukturerede interview beskrevet af Kvale og Brinkmann (2009:19) har det været afgørende at tage stilling til hvilke spørgsmål og temaer, der ønskes afdækket, førend der tages stilling til præcis hvordan, disse svar skal opnås (Tanggaard & Brinkmann 2010: 37). Af denne grund bygger interviewspørgsmålene på antagelser, som vi gennem vores afdækning af projektets teoretiske ramme er nået frem til. Den væsentligste heraf er, at der eksisterer en gensidig afhængighed aktørerne imellem. Den antagelse har således i høj grad været udgangspunktet for opbygningen af
  • 22. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   spørgsmålene og røber dermed også, hvad vi egentlig ønsker, at eksperterne tager stilling til: Hvorvidt eksisterer der et afhængighedsforhold. Vi har dog holdt os de enkelte aktørers interesser for øje, og spørgsmålene har eksempelvis af den grund været differentieret ud fra de enkelte interviewpersoners profession. Interviewene er bevidst bygget op af meget åbne spørgsmål, der efterfølgende og afhængigt af interviewpersonernes svar er blevet fulgt op af skarpere og mere lukkede spørgsmål til uddybning af svarene. Tanken bag denne struktur er indledningsvis at give interviewpersonerne en følelse af overskud og frihed med udslag i afslappede og ærlige svar. Etiske  overvejelser   De etiske spørgsmål i forbindelse med planlægning og udførelse af interviewene har vægtet tungt i processen. Etiske overvejelser bør gennemsyre alle faser af et forskningsinterview (Kvale & Brinkmann 2009:80), og vi har derfor holdt os vores eget moralske ansvar skarpt for øje i arbejdet og været opmærksomme på positionerne for vores interviewpersoner, der som tidligere nævnt er højt rangerende. For eksempel har vi været opmærksomme på, at interviewpersonernes udtalelser ikke kan føres direkte tilbage til dem, og vi har med vilje anlagt en neutral indgangsvinkel til deres politiske standpunkt og profession for ikke at krænke dem. Kontakten er i alle tilfælde blevet etableret ved hjælp af en standardmail, der varierede i mere eller mindre grad afhængig af interviewpersonens profession. I denne præsenterede vi projektets omdrejningspunkt og temaet for interviewet. Mailen blev i de fleste tilfælde på foranledning efterfulgt af de præcise overordnede spørgsmål for interviewet. Da vores spørgsmål som sagt var meget åbne, anser vi det hverken for en fordel eller en ulempe, at flertallet af vores interviewpersoner har haft spørgsmålene på forhånd og har kunnet forberede sig på, hvad de skulle svare. De etiske hensyn er også taget specifikt i interviewsituationen, hvor de enkelte interviewpersoner fra starten af er blevet informeret om projektets ramme og interviewets formål. I den forbindelse har interviewpersonerne ligeledes kunnet afslå eller acceptere optagelse af interviewet, og retningslinjerne for citatgennemsyn efter interviewet er blevet aftalt. Efter det planlagte interview har samtlige interviewpersoner fået mulighed for at tilføje, uddybe eller forklare. Kun en enkelt af vores informanter, nemlig journalisten, havde rettelser til de citater vi sendte til gennemsyn. De vedrørte ikke indholdet men blot formen, da han ændrede enkelte formuleringer. Det er disse
  • 23. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   tilrettede citater, der anvendes i projektets analyse og mailkorrespondancen omkring rettelserne er vedlagt som bilag (Se bilag 5.2). De etiske hensyn har også været afgørende i forbindelse med offentliggørelse af projektet og anonymisering af interviewpersonerne. Selve transskriptionerne af interviewene er klausuleret, så det kun er censor, eksaminator og os selv, der har adgang til dem, da flere af vores interviewpersoner er fremtrædende i en grad, så det vil være risikabelt for dem, at udtalelserne kan ledes tilbage til dem i en anden sammenhæng. Af den grund er interviewpersonerne ligeledes anonymiseret igennem selve projektet og benævnes i stedet Journalisten, Spindoktor A, Spindoktor B, Den Forhenværende Minister og Ordføreren. Praktiske  forhold   Med undtagelse af interviewet med den forhenværende minister, som blev foretaget telefonisk, er alle interviewene blevet foretaget ansigt til ansigt. Ansigt-til-ansigt-formen skabte først og fremmest en anden stemning under interviewet; en mere direkte accept og anerkendelse og det gav os mulighed for også at aflæse interviewpersonernes kropssprog under interviewet. Det var både en fordel i forhold til at stille de rigtige opfølgende spørgsmål, og i prioritering af den efterfølgende analyses indhold, da kropssproget til tider røbede en underliggende holdningskonflikt hos interviewpersonen. Også i denne forbindelse er det en fordel med en rollefordeling blandt projektgruppens medlemmer forud for interviewene. For også at udnytte interviewene som en læreproces lod vi rollefordelingen være relativt flexibel dog indenfor en fast ramme. Interviewene er således blevet gennemført med deltagelse af 3-4 gruppemedlemmer. Én tog noter og observerede samt eventuelt kom med enkelte opfølgende spørgsmål. Én styrede interviewets retning og holdt samtalen kørende, én holdt styr på tiden og sørgede for at samle op på interviewet i henhold til de forberedte spørgsmål, og den sidste, i de tilfælde vedkommende deltog, kom med opfølgende spørgsmål. Igen adskiller interviewet med den forhenværende minister sig, da det kun var en enkelt person, der gennemførte dette interview og dermed varetog den ledende rolle i samtalen og samtidigt holdt overblikket over interviewet. Under interviewet tog en anden person noter og fulgte passivt med i samtalen ved at lytte. I forhold til ovenstående observationer og overvejelser vedrørende interviewpersonernes kropssprog kom det dog som en overraskelse, hvor meget der kunne tolkes og fornemmes på stemmelejet og -føringen under telefoninterviewet, og vi anser ikke dette interview
  • 24. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   for at være af ringere kvalitet end de andre. For eksempel var tøven inden svar lige så tydelige under det telefoniske interview som under dem, der blev foretaget ansigt til ansigt. Interviewet af Ordføreren blev grundet tekniske problemer ikke optaget i sin fulde længde. For at opveje denne svaghed i forhold til udkommet blev der taget omfattende noter i løbet af interviewet af en enkelt deltager, hvis fulde opmærksomhed var rettet mod denne opgave, mens de andre fokuserede på selve udførelsen af interviewet. Disse noter diskuteredes efterfølgende, mens interviewet var i frisk erindring hos de gruppemedlemmer, der havde udført det. På denne måde har vi sikret os, at interviewets udskrift er så præcis som muligt i mangel af en fuldkommen lydfil. Selvom dette har medført, at en del af formuleringerne ikke er sprogligt nøjagtige, mener vi, at vi har fået de væsentligste informationer med, da vi denne udformning skærpede gruppens fokus på interviewets indhold (Kvale & Brinkmann 2009: 201). Transskribering  og  analyse   Anvendelse af interviewmaterialet i analyse af projektets problemstilling kræver en systematisering og organisering af dette. Denne proces har vi koblet sammen med transskriberingen. Transskribering handler om at udskrive interviewene (Kvale & Brinkmann 2009: 119). Samtlige interviews er transskriberede, og disse udskrifter er vedlagt som bilag (Se bilag 5-9). I udskriften er interviewene nøjagtigt gengivet, med udeladelse af øhm’er, host, latter og beskrivelse af baggrundsstøj, da det interessante i denne sammenhæng er interviewpersonens udtalelser. Tegnsætningen i udskrifterne er i overensstemmelse med de naturlige pauser og bidrager til tilgængeligheden af det til tider komplekse talesprog. Netop dette talesprog er et vigtigt forbehold ved interviewene, der under transskriptionen kan føre til misforståelser (Kvale & Brinkmann 2009: 203-206). Det samme gælder citaterne, der i talesprog tages ud af en kontekst og indsættes i en anden sammenhæng i et akademisk skriftsprog. Der er altid en risiko for, at man ved brug af elementer fra et interview i en analyse kan komme til at placere disse sådan, at interviewpersonens oprindelige mening med udtalelsen forsvinder (Olsen & Pedersen 2013: 144). Dette er et faktum, vi har haft in mente under både transskriptionen af interviewene og anvendelsen af dem i projektets analyse. Vi har blandt andet i den forbindelse lagt stor vægt på systematiseringen og organiseringen af den data, vi har produceret gennem interviewene. Dette har også hjulpet os til at få et bedre overblik over indholdet og udbyttet af interviewene. Systematiseringen har bestået i at kategorisere interviewpersonernes udtalelser under en række temaer, med dertilhørende underkategorier. Denne kvantificerende fremgangsmåde bygger på den homogene udformning af interviewspørgsmålene,
  • 25. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   der har dannet baggrund for tematiseringen og klarlægger desuden diverse former for kodning, der træder frem i udskriften af interviewene. Formålet med systematiseringen er således at skabe et bredt og nemt sammenligneligt overblik over interviewene, der på denne måde er let angribelige i den komparative analyse. Den kategoriserende inddeling fremmer de komparative elementer i interviewene, der altså kan sammenholdes på tværs af interviewpersoner ud fra temaet og omdrejningspunktet for de enkelte udtalelser. Meningskodning  og  Meningskondensering   Gennem meningskodning og meningskondensering kan man frembringe struktur over omfattende datamaterialer (Kvale & Brinkmann 2009: 223). Efter transskriptionen af interview er disse ustruktureret, hvorfor de gennem kodning og kondensering bør organiseres for senere at kunne fortolke på de forskellige interview udsagn. Fortolkningen er et vigtigt redskab i både analyse, diskussion og den endelige konklusion. Kodning indbefatter, at der føjes forskellige nøgleord til en transskription med det formål senere at kunne identificere informanternes udtalelser (Kvale & brinkmann 2009: 224). I projektet har vi benyttet os af åben kodning, som her henviser til analyse, undersøgelse, sammenligning og begrebsliggørelse af data (Kvale og Brinkmann 2009: 224). Hvis magtmisbrug eksempelvis nævnes 20 gange i en kort tekst, kan det udledes, at magtmisbrug er et gennemgående tema. Koderne bruges altså til at sammenligne udsagn, sammenhænge og handlinger (Ibid.). Vi har på baggrund af interviewenes indhold og projektets teoretiske baggrund udvalgt nogle centrale nøgleord, koder eller nedslagspunkter, som vi har søgt efter i hvert interview. Da nogle nøgleord indgår i temaer for eksempel gensidig afhængighed, kondenseres disse sådan, at kun essensen fremgår. Nøgleordene i kondenseringen af vores interview var: Magtforhold, gensidig afhængighed, samme arbejdsplads, tillid, kammeratskab, syn på hinanden, rolleopfattelser, konkurrence og nyhedstempo, formelle versus uformelle fora, demokrati, timing, demokratisk legitimitet, profession/professionalisering og professionalitet. De er opstillet i et skema, så vi under analysen nemt kan finde frem til, hvor de forskellige informanter enten er enige eller uenige om de forskellige temaer eller forhold. Der er dog ikke indhentet citater fra alle interviewpersoner under samtlige nøgleord, da informanterne ikke alle udtalte sig om disse. Meningskondensering indebærer, en forkortelse af de meninger informanterne udtrykker, så kun essensen fremgår. Lange udsagn kortes dermed ned, så kun hovedbetydningen, af hvad der er sagt, kommer til udtryk (Kvale & Brinkmann 2009: 227). Ved således at se efter meningsenheder og
  • 26. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   udlægge deres hovedtemaer kan store og komplekse mængder interviewmateriale analyseres (Kvale & Brinkmann 2009: 228). På denne baggrund skabes en forståelsesramme for analysen. Der er vedlagt et skema for henholdsvis meningskodning og meningskondensering under bilag. (Se bilag 10 og 11). Verificering:  Reliabilitet  og  validitet   Det afgørende for brugbarheden af de data, der er produceret gennem interviewene, er konsistensen og troværdigheden af udkommet altså pålideligheden af udtalelserne samt selve validiteten af de slutninger, der drages heraf i forhold til projektets sigte. Formålet med de udførte interview har som tidligere nævnt været at få indblik i de udvalgte interviewpersoners oplevelse af forholdet mellem medier og politikere. Af den grund tager vurderingen af interviewenes reliabilitet og validitet ikke hensyn til, hvorvidt de er generaliserbare, da hensigten i dette projekt er at påpege uoverensstemmelser i det reelle og ideelle politiske system og ikke at dokumentere omfanget af disse. Vi anser valideringen for at være en kontinuerlig proces, der er indbygget i alle interviewudførelsen og -behandlingens faser (Kvale & Brinkmann 2009: 276). Den håndværksmæssige kvalitet af resultaterne er således sikret gennem en opfølgende diskussion af processens sigte og resultaternes troværdighed, plausibilitet og pålidelighed. Vi er således opmærksomme på en række metodiske faldgruber ved interview. Kvalitative interviews vanskeliggøres, da undersøgelser, repræsentation og forståelsen af menneskelig adfærd vil være formet og afhænger af undersøgerens subjektive tilgang (Brinkmann & Tanggaard 2010: 19). Denne subjektivitet kræver en videnskabelig refleksion og fremlæggelse, men kan i forlængelse heraf også ses som et positivt supplement, da subjektiviteten kan anvendes som en yderlig ressource til at opkvalificere forskningsprocessen ved at kunne forklare undersøgelsens tilblivelse og de eventuelle bagvedliggende perspektiver (Karpatschof 2010: 419).
  • 27. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   Kapitel 3.Teori DEN  PARLAMENTARISKE  STYRINGSKÆDE   I henhold til rammen for projektet er det nødvendigt at anskue problemstillingen ud fra, hvordan de forskellige aktører passer ind i det demokratiske system. Vi vælger i den forbindelse at tage udgangspunkt i den parlamentariske styringskæde, som beskrives i det følgende afsnit. “Folket vælger parlamentet, der udpeger regeringen, som styrer administrationen - der styrer folket.” (Bogason 2013: 114). Den norske professor i Statskundskab ved Oslo Universitet Johan P. Olsen sammenfattede i 1978 teorien om den parlamentariske styringskæde (Bogason 2013: 114- 119). I denne teori lægger han vægt på fire hovedelementer, som styringskæden er bygget på (Ibid). Disse fire elementer ses i form af det suveræne folk, den lovgivende forsamling, den udøvende magt og det administrative apparat (Ibid), og kædestrukturen træder således frem i relationerne mellem systemets aktører. I det moderne Danmark hviler det repræsentative demokrati på idealerne om et mangfoldigt partisystem, der fordrer dialog og fører til ansvarlige kompromiser til fordel for fællesskabet. Det bygger på forestillingen om den aktivt deltagende borger, der i tillid til politikerne afgiver sit mandat til en repræsentant i kraft af et folketingsmandat for fire år (Ibid). På den måde er den lovgivende forsamling, Folketinget, udpeget af folket og afhængig af folkets tillid, og derfor må politikerne nødvendigvis leve op til den, hvis de fortsat skal beholde magten. På baggrund af ideologiske og værdimæssige overbevisninger vedtager en forsamling af 179 sådanne politikere de love, der skaber rammen om vores samfund. Blandt disse 179 repræsentanter vælges regeringen, som i kraft af et flertal fungerer som den udøvende magt. Det beskrives af Eva Sørensen professor i Offentlig administration og Demokrati ved Roskilde Universitet hvordan “politikerne vedtager de love, der er rygraden i samfundsstyringen; regeringen og de offentlige administratorer udøver samfundsstyring med hjemmel i lov; og borgerne, de frivillige organisationer og de private virksomheder er objekter for styring.” (Sørensen, 2003: 43). For at sikre en objektivitet og faglig ekspertise er regeringens udøvende magt bistået af et neutralt embedsværk (Ibid). Fagforbund, erhvervsliv og interesseorganisationer inddrages i det politiske lovgivningsarbejde og har nem adgang til beslutningstagerne, ligeledes har borgerne. Gennem en uafhængig presse informeres
  • 28. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   befolkningen om de politiske aktiviteter, hvilket sikrer gennemskueligheden i systemet (Albæk & de Vreese 2010: 284). DEMOKRATISKE  KRITERIER   I forlængelse af teorien om den parlamentariske styringskæde som ideal for demokratiet er det fordelagtigt at anskue, hvilke kriterier et ideelt demokrati hviler på. I denne diskussion er den amerikanske professor emeritus Robert A. Dahl fra Yale University en af de mest toneangivende forskere (Dahl 2000: 5-6). For at få svar på spørgsmålet: Hvordan er et ideelt demokrati opbygget?, opstiller Dahl fem objektive kriterier for det ideale demokrati, som kan tolkes som en række demokratiske normer for at sikre ligestilling (Dahl 2000: 34). 1) Medbestemmelse; alle medlemmerne af en demokratisk forsamling eksempelvis et samfund må have mulighed for at fremsætte deres synspunkter og meninger for resten af forsamlingen inden en politik desangående vedtages. 2) Lighed i valg: Alle medlemmer af en demokratisk forsamling må have samme mulighed for at afgive deres demokratiske stemme, og disse må ved optælling vægte lige meget. 3) Begrundet indsigt: Ethvert medlem må have mulighed for at finde information om relevant alternativ politik og de heraf følgende konsekvenser. 4) Kontrol med dagsordenen: Den proces, der indrammes af ovenstående kriterier, må altid være åben, så medlemmerne af den demokratiske forsamling kan beslutte, hvilke sager der skal på dagsordenen. 5) Ingen udelukkelse af voksne: Alle voksne - altså stemmeberettigede - skal omfattes af de borgerrettigheder, som fremgår af de første fire kriterier (Dahl 2000: 34). Det er vigtigt at understrege, at Dahls kriterier er for det ideelle demokrati og altså teoretisk funderede. Kriterierne bygger på, hvad Dahl selv beskriver som “det enorme og uigennemtrængelige vildnis af teorier om demokrati” (Dahl 2000: 33), og favner således de mest prominente demokratiteorier. Der er dog ingen stat, der nogensinde har levet fuldkommen op til Dahls kriterier for den demokratiske proces. Til gengæld anvendes de som målestok for et demokratisk styres resultater og muligheder (Dahl 2000: 37), og det er netop i den sammenhæng, at de også bruges i dette projekt.
  • 29. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   POLITIKERNE   179  folkerepræsentanter   Folketinget er som beskrevet i afsnittet om den parlamentariske styringskæde Danmarks parlament, hvorfra 179 folkevalgte politikere opretholder et monopol på vedtagelse af love i landet formelt set under regenten (Bogason, 2013: 37). Den danske grundlov foreskriver, at der minimum hvert fjerde år afholdes valg, hvorved de 179 repræsentanter skal vælges (www.grundloven.dk). Ifølge Grundloven kan enhver myndig borger stille op til valg med henblik på at blive valgt til parlamentet (Ibid.). Politikerne i Danmark er organiseret i partier, som hver repræsenterer de styrende ideologiske tanker blandt befolkningen (Bogason, 2013: 37). I 2014 fordeler politikerne sig i ni partier, som traditionelt set kan placeres på en højre/venstre skala med de borgerlige partier placeret længst til højre (www.ft.dk). Denne klassiske opdeling differerer dog afhængigt af hvilket politisk spørgsmål, det omhandler, og i dag ser man i stigende grad, at “langt de fleste politiske partier samarbejder hen over midten af det politiske spektrum” (Bogason, 2013: 15). Derfor kan man med rette argumenterer for, at der er kommet et skift, således at orienteringen i dag i højere grad er blevet et spørgsmål om værdier frem for reel ideologi. Men hvad enten man snakker om ideologi eller værdier, så virker det til, at ideen om den traditionelle segmentering af partier og politikere efter ideologi stadig er det bærende element i dansk politik. Andrew Heywood, tidligere viceinspektør på Croydon College og forfatter til mange tekstbøger siger om dette: “The term ‘ideology’ has traditionally carried pejorative implications, often expressed through predictions of its imminent (and usually welcome) demise. Nevertheless, despite its varied obituaries, political ideology has stubbornly refused to die: while particular ideologies may rise or fall, ideological forms of politics seem to be an enduring feature of world history.” (Heywood, 2013: 29). Det er dog ikke en forudsætning, at en given politiker er medlem af et af partierne, da muligheden for at være uafhængig af et sådant foreligger. Disse politikere går under betegnelsen løsgængere. På Folketingets hjemmeside skrives der om løsgængere, at “[...] (red. når) et folketingsmedlem bliver løsgænger, skyldes som oftest, at han har valgt at forlade sit parti. Det kan f.eks. skyldes uenigheder om partilinjen eller i enkeltsager, utilfredshed med ledelsen eller at medlemmet bliver ekskluderet.” (http://www.ft.dk/folketinget/oplysningen/folketingsmedlemmer/loesgaengere.aspx)
  • 30. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   Politikernes  magtudøvelse   Som tidligere fastslået ligger der i politikerrollen et ansvar om at sikre borgernes repræsentation. Dette komplementeres som nævnt gennem deres ret til at vedtage love med gyldighed for samfundet og deres position til at bemyndige legitim magtanvendelse (Sørensen 2004: 42). Overfor den lovgivende forsamling står den udøvende magt, som er nævnt i afsnittet om den parlamentariske styringskæde. Politikerne i den udøvende magt går under betegnelsen regeringen (Bogason, 2013: 37). Regeringens hovedansvar er at iværksætte og implementere de regler, som Folketinget vedtager (Ibid). Regeringen er ledet af Statsministeren, hvis rolle blandt andet består i at udpege et hold af ministre, som hver skal lede et ansvarsområde i den udøvende del af administrationen (Ibid). Da politikerne, som det fremgår af ovenstående, gennem lovgivningen opstiller rammerne for samfundet, vil vi i dette projekt henholde os til den anerkendte franske filosof Michel Foucaults magtforståelse i betragtning af politikernes magt. Magten er således ikke en substans, men noget som udøves og virker i sociale relationer (Villadsen 2013: 339). Lovgivning skal ses som en disciplinerende og regulerende magtudøvelse for at kontrollere disse men samtidig som underlagt nogle mere generelle institutionelle magtrelationer, der i første omgang legitimerer politikernes magtudøvelse. Disse magtrelationer afspejler nogle gennemgående strategier i samfundet, som influerer selve strukturen og opbygningen af samfundet, og ud fra disse kan politikerne altså udøve magt og regulere befolkningen (Ibid.: 346-357). Befolkningen eller civilsamfundet beskrives af Foucault som en ydre realitet i forhold til staten, som begrænser den politiske styring i kraft af deres stemmeret, og her ses det altså, hvordan interaktionerne har konsekvenser begge veje i forholdet mellem magthavere og befolkning. I den forbindelse introducerer Foucault sit guvernementalitetsbegreb, hvormed han beskriver magthavernes mulighed for at udøve magt gennem en regulering, der fremmer og muliggør befolkningens selvregulering, så civilsamfundet bliver en diskursivt styret kategori, som man ikke bør tillægge en umiddelbar realitetsgrad (Ibid.: 355-356). Politikerne har med udgangspunkt i samfundets generelle magtbetingelser mulighed for gennem lovgivningen at indlejre og understøtte tendenser, som reproduceres i befolkningen. Det er produktet af disse styringsrationaler, der nødvendigvis skifter karakter afhængig af de ledende politikere, som bliver afgørende for samfundets videre udvikling (Ibid).  
  • 31. Roskilde  Universitet                                                                                                                                           Den  samfundsvidenskabelige  bacheloruddannelse         *Forsiden  er  til  administrativt  brug  og  derfor  ikke  en  del  af  den  skrevne  opgave   DEN  POLITISKE  RÅDGIVER  -­‐  SPINDOKTOREN   Den politiske rådgiver fremstår i dag helt central for forholdet mellem medierne og magthavere. Ifølge Orla Vigsø der er professor i statskundskab på Aarhus Universitet, er den politiske rådgivers første og fremmeste opgave at bistå politikerne i deres omgang med medierne: “En spindoktor er en person, der varetager kommunikationsopgaver, der ligger i feltet mellem de politiske aktører og medierne.” (Vigsø 2007: 93). For at kunne rådgive en politiker på bedst mulig måde i omgangen med medierne må rådgiveren altså ikke blot kende til mediers måde at operere på men også vide, hvorledes en historie fra ministeriet eller partiet på bedst mulig måde kommunikeres, så politikeren fremstår bedst muligt i en given sag (Vigsø 2007: 92-93). Spindoktorer  i  et  historisk  perspektiv   Begrebet spindoktor er i Danmark et relativt nyt begreb, men i udlandet har disse rådgivere længe været brugt. Der kan med rette argumenteres for, at der så langt tilbage som i 1500-tallet har eksisteret en form for spindoktor. I hvert fald beskriver Niccoló Machiavelli italiensk politiker og filosof disse i sin bog Fyrsten fra 1513, som omhandler, hvorledes man griber og beholder magten. (Jalving 2008: 13). Fænomenet spindoktor gør sit indtog i Danmark under Poul Nyrup Rasmussen, der ville “styrke kommunikationen” (Bro 2001: 38), og bliver for alvor udpræget under Anders Fogh. Inspirationen hentes fra England, hvor de nye medier som fjernsyn og lignende op gennem slutningen af det 20. århundrede ændrer den politiske kommunikation. Neil Kinnock tidligere leder af det engelske Labour parti og dennes spindoktor Peter Mandelson fører i 1980’erne an i kunsten om at fremstille politikerne på en fordelagtig måde og at få kommunikeret det rette budskab ud til befolkningen (Vigsø 2007: 83). Herfra tager professionaliseringen af den politiske kommunikation fart, med det resultat at partier oprettede pressebureauer, ansatte PR-medarbejdere og hyrede professionelle reklamebureauer (Vigsø 2007: s. 78-79). Formålet med disse er i dag at optimere en hensigtsmæssig kommunikativ kontakt til borgerne gennem nyhedsmedierne. Politisk  marketing  og  tre  typer  af  spindoktorer   I takt med den stigende medieovervågning er det blevet en nødvendighed for politikerne at makere dem selv uden for valgperioderne. De senere års fremkomst af flere politiske medier har nemlig medført et stigende pres på politikernes kommunikation i deres kontakt til befolkningen gennem