2. Klaus Rifbjerg (1931-2015) var forfatter og journalist. Han voksede op
på Amager i 1930’erne og debuterede i 1956 med digtsamlingen ”Under
vejr med mig selv”. Hans mest kendte værk er ”Den kroniske uskyld” fra
1958.
Rifbjerg har spillet en afgørende rolle i dansk kultur og litteratur gen-
nem næsten seks årtier. Først og fremmest via forfatterskabet, hvor de
mere end 150 bøger i alle fiktionens hovedgenrer har rykket litterære
grænser, men også gennem et væld af journalistiske artikler, kronikker
og debatindlæg, som redaktør for det litterære tidsskriftVindrosen og
som litterær direktør på forlaget Gyldendal. Undervisningsmaterialet
her handler om, hvem Rifbjerg var som menneske, som forfatter og som
samfundskritiker.
Udstillingen ”Klaus Rifbjerg – en digter til tiden” er skabt med udgangs-
punkt i det store privatarkiv, som Rifbjerg løbende siden 1982 har ind-
leveret til Det Kongelige Bibliotek. Helt fra forfatterskabets begyndelse
har han været omhyggelig med at gemme alt, hvad der blev nedfældet på
papir. De private breve, originalmanuskripterne, dagbøgerne og fotogra-
fierne giver os en enestående mulighed for at komme tæt på forfatteren,
arbejdsprocessen og mennesket.
Siden Rifbjergs første udgivelse i 1956, er det blevet til mere end 150 bø-
ger, derudover har han skrevet et utal af kronikker, artikler og anmeldel-
ser. Rifbjerg var altså vanvittigt produktiv. Han skrev gennemsnitligt 2,5
bøger om året og producerede i perioder fem - seks udgivelser årligt. Et
eksemplar af bogryggen på hver udgivelse fylder 40 hyldemeter. Forestil
dig at skrive så mange bøger om året gennem et helt liv – hvor lang tid
tager det dig ikke at skrive en dansk stil?
2
Introduktion
Udstillingen
3. Rifbjerg startede med at skrive i tiden efter 2.Verdenskrig. Danmark havde været besat, og årene efter befrielsen var hårde. I 1960’erne begyndte
velstanden at vokse kraftigt, i takt med at samfundet kom til hægterne ovenpå krigen og blev mere moderne. Produktionen af varer steg markant,
familiemønstrene ændrede sig, kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet, og reklameindustrien voksede frem. Danskerne blev nu bekendt med char-
terferier, lørdagskylling og sorgløs underholdning. Blandt de unge blev popkulturen et hit, og for første gang opstod begrebet teenager, som noget
adskilt fra dét at være voksen eller barn. Rifbjerg var kritisk overfor det hovedløse forbrug, som han mente nu omgav ham og i hele forfatterska-
bet brugte han meget linjeplads på at kritisere den negative mentale udvikling, som han mente, at det øgede forbrug havde medført.
”Den kroniske uskyld” er Rifbjergs første roman, den blev udgivet i 1958, da Rifbjerg var 27 år gammel, og med den fik han sit folkelige gennem-
brud. Romanen er siden udkommet i 350.000 eksemplarer. Ideen til romanen havde været noget tid under vejs og allerede i 1955 skrev Rifbjerg
om romanen i sin dagbog:
Allerede som ung forfatter havde Rifbjerg altså tydelige mål med sit forfatterskab. Han ville rykke og ryste verden gennem sine ord. Det mål har han
holdt fast ved gennem hele forfatterskabet.
”Jeg vil gerne skrive en roman. Hallo. Der står det sort på hvidt. Jeg har tit villet skrive en hel, stor bog, men jeg
har også engang villet være fly-pilot, brandmand o.s.v. Er viljen til at forme en roman og lave det hestearbejde, der
følger med også så stærk at den kan overvinde min notoriske dovenskab? Har jeg talent? Uha, det er immervæk det
værste … Mon jeg kan skrive den bog? Jeg er bange for dette, at der kun ligger til en fotografisk gengivelse af per-
sonlige erindringer, og det vil jeg ikke nøjes med. Der er en fornemmelse i mig af, at jeg bærer på meget stof karakte-
ristisk for min generation, på noget tidstypisk, noget moderne. Vi snakkede forleden om hvor få ”moderne” forfattere,
der er i vores Danmark. Ingen beskriver tidens jargon og tale eller skriver i den, det er ligesom om man fornægter
nutiden … Den moderne roman jeg gerne vil skrive? Der skal stå alt om ladhed og angst, ligegyldighed, ligegyldighed,
ligegyldighed. Den skal handle om dovenskaben og utilstrækkeligheden og manglen på talent. Den skal også have øm-
heden og den gode gamle glæde og overstadighed og grinet. Den skal handle om dem, der regeres uden at ville regeres,
men som i et og alt mangler kraften til oprør.”
3
Tiden og samfundet
Debutromanen
4. Se dig omkring i udstillingen. Den består af fem områder. Ud fra udstillingens genstande, skal du nu lave research om Rifbjerg. Undersøg de fem
områder. Hvad hører og ser du? Hvem var Rifbjerg, hvad var han optaget af og hvilken betydning havde han? Skriv og tegn dine indtryk.
Du har 10 minutter til at løse opgaven.
Find nu sammen med en anden elev og snak med hinanden om, hvad I har skrevet ned. Er det den samme person, I har beskrevet?
Udvælg i fællesskab de tre vigtigste pointer om Rifbjerg:
Klaus Rifbjerg
4
Opgave 1. Research
Hele udstillingen
5. Relationer mellem mennesker er et omdrejningspunkt i forfatterskabet. Rifbjerg skrev eksempelvis tit om venskaber mellem drenge. Ofte har hans
eget venskab med kritikeren og forfatteren Niels Barfoed været inspiration for de fiktive fortællinger. Du kan se et barndomsbillede af Niels og Klaus i
området Erindring, inspiration, fascination.
Romanen “Den kroniske uskyld” handler om venskabet mellem drengene Janus og Tore, og her kan karakteren Tore – hovedpersonens bedste ven –
tolkes som Rifbjergs ven Niels Barfoed.
5
Opgave 2. Barndomsvenskaber
Opgave: Skriv løs
Du skal nu løse en hurtigskrivningsøvelse.
Du har et minut til at beskrive en god ven,
vælg den første, du kommer til at tænke på.
Du skal skrive hele tiden. Brug en
mobiltelefon til at tage tid.
Bonusinfo
Her er et udvalg af Rifbjergs
værker, der også omhandler
venskaber mellem drenge:
Den kroniske uskyld (1958)
Der var engang en krig (1966)
Arkivet (1967)
En hugorm i solen (1974)
Tak for turen (1975)
Drengene (1977)
De hellige aber (1981)
Kesses krig (1982)
Prosa
6. Læs første afsnit i første kapitel af ”Den kroniske uskyld”. På dette tids-
punkt er Tore og Janus 11-12 år gamle:
Sammenlign din egen tekst med Rifbjergs. Overvej hvordan de afviger fra
hinanden? Hvordan de ligner hinanden? Er Janus’ skildring af Tore realistisk?
Hvorfor / hvorfor ikke?
Tore var en af de fyre, man ikke kan lade være
med at lide på en eller anden måde. En af de fyre,
der kan rejse sig op midt i timen og stå og gøre
en hel masse ting og ligne en abe og være helt
fjollet, så det gør ondt helt ind i skroget af grin.
Når idioten deroppe vendte sig om, så stod Tore
der som en tosset abe med et stykke leverpostej i
hånden og dirigerede en hel symfoni eller ligne-
de en vidunderlig film, så det slet ikke var til
at holde ud. Eller han kunne bruge en hel time
til at lede efter en eller anden dødssyg blyant
nede på gulvet, så læreren til sidst var desperat,
men alligevel ikke rigtig formåede at gøre noget,
fordi staklen dernede ikke kune skrive videre,
hvis han ikke havde en blyant, eller hvad det var
han lå og rodede efter. Og de kunne aldrig gøre
ham noget, fordi han var alt for skrap til dem.
Han kunne snøre dem rundt om sin lange pegefin-
ger i løbet af eet sekund, bare han smilede, og så
fordi han var så meget bedre til alting end alle
de andre døde murerne.
6
Bonusinfo
Få fingre i kapitlet, der aldrig kom med i
”Den kroniske uskyld”.
”Den kroniske uskyld” kunne have haft en an-
derledes begyndelse. Oprindeligt havde Rifbjerg
nemlig skrevet et helt andet kapitel, som skulle
have været bogens første, men Rifbjergs forlag
overtalte ham til at udelade det.
Kapitlet er jeg-personens refleksion over dét at
skrive romanen, og selve fortællingen begynder
altså først i det oprindelige kapitel 2. Du kan
se det oprindelige første kapitel i området Prosa.
Her vises det ved siden af det endelige første
kapitel.
Barndomsvenskaber (fortsat)
7. Læs et uddrag af digtet ”Terminologi” fra digtsamlingen
”Konfrontation”.
Terminologi:
Ja, ja, ja nu kommer jeg
ned til jer
ord.
Trompet: forblæst.
Skov: vissen.
Karyatide: antik.
Kærlighed: løgn.
Halleluja: ræb
Poesi: hvor er mit brokbind?
Spørgsmål: Giver digtet mening for dig?
Da digtsamlingen kom frem i 1960 var der mange almindelige dan-
skere, der rystede undrende på hovedet, og det gør mange sikkert
endnu. I litterære kredse var digtsamlingen dog banebrydende.
Den kom endda til at danne grundlag for en helt ny litterær strøm-
ning: Konfrontationsmodernismen, opkaldt efter digtsamlingen.
Kendetegnende for disse digte er en stor detaljerigdom, mange
sproglige billeder, opbrudte sætninger og opremsninger. Der er
desuden ofte fokus på at beskrive noget konkret, kropsligt og
virkeligt.
Læs et uddrag af digtet ”Livet i badeværelset” fra digtsamlingen
”Konfrontation”, hvor jeg-personen er et stykke håndsæbe.
Du finder originalversionen af digtet i området Lyrik.
7
Opgave 3. Konfrontationsmodernisme
Lyrik
Mit funktionalistiske legeme
løftes op af hænder,
kærtegnes, gnides, bevæges.
Jeg formerer mig mellem hænderne og vandet
glider over hud og hår,
gnubber en armhule
og bliver til bobler i skinnende schatteringer.
Jeg bruges og opbruges.
8. Prøv at beskrive dig selv som en håndsæbe, et spejl, en wc-børste eller et badehåndklæde. Brug alle dine sanser. Hvad dufter du af?
Hvordan mærkes du? Hvordan ser du ud? Hvordan lyder du? Hvordan bliver du brugt?
8
Opgave: En kropslig beskrivelse
Konfrontationsmodernisme (fortsat)
9. Konfrontationsmodernismen havde en kortvarig storhedstid i be-
gyndelsen af 1960’erne. Den sproglige stil i digtene er registreren-
de og opremsende, fordi digtene er en måde at forklare og forstå
verden på.
Situationen var den, at man i løbet af de seneste årtier havde ople-
vet en stor og gennemgribende samfundsmæssig omvæltning med
blandt andet en stor verdenskrig, masser af ny teknologi, enorm
ekspansion i produktion, nye familiemønstre, atomvåben og et nyt
moralkodeks. Mange oplevede derfor verden som splittet, hastig
og uhåndgribelig.
Spørgsmål: Senere i digtet ”Livet i badeværelset” udtrykker hånd-
sæben: ”Jeg er ikke for fastholdere”. Hvad mener håndsæben mon
med det? Et vådt stykke sæbe glider let ud af hænderne, men kan
udsagnet have en anden betydning? Diskuter spørgsmålene med
en klassekammerat. Er det svært, så prøv at læs afsnittet Tiden og
samfundet i undervisningsmaterialets introduktionsafsnit igen.
9
Konfrontationsmodernisme (fortsat)
Konfrontation med hvad?
Bonusinfo
Modsat mange andre forfattere skrev Rifbjerg
ikke mange kladder. Det første udkast blev
ofte den endelige version.
10. ”Der går tråde tilbage til det hus i næsten alt hvad jeg har skrevet.
Det er stedet.”
Sådan har Rifbjerg sagt om barndomshjemmet på Amager.
Igen og igen har han brugt huset og opvæksten på Ingolfs Allé
som grundlag for sine værker. De private barndomserindrin-
ger er bl.a. kernen i et af Rifbjergs hovedværker: ”Amager-
digte” fra 1965, og da Rifbjerg omkring århundredeskiftet af
et forlag blev bedt om at skrive en bog om en begivenhed
eller et sted, der havde betydning for ham i det forgangne
århundrede, skrev han den 122 sider lange bog ”Huset: eller
hvad der gjorde størst indtryk på mig i det tyvende århund-
rede”, hvor barndomshjemmet beskrives i detaljer fra have til
loftsrum.
Spørgsmål: I området Erindring, inspiration, fascination finder
du bogens første side, hvor husets havelåge beskrives. Se dig
om i området. Hvilke andre steder har haft væsentlig betyd-
ning for Rifbjerg?
10
Opgave 4. Erindringsbilleder
Erindring Inspiration Fascination
11. Læs digtet ”De skød en stikker” fra digtsamlingen ”Amagerdigte”.
De skød en stikker
De skød en stikker på Rodosvej,
men der var ingen der så det.
Jeg lå selv under en bladkiosks disk
og min mor var med og der stod
en mand som tabte avisen på gulvet.
Jeg læste en overskrift da den faldt,
men kan ikke huske meningen.
Den fik mig kun til at tænke på,
hvad jeg ellers gjorde på Rodosvej,
hvor min danselærerinde boede.
Hun hed fru Elly Pogge og hendes far
solgte vaffelsmuld i pausen,
hældt op i kræmmerhuse af avispapir.
Vi gik i takt til en plade
der kunne høres på begge sider på en gang
og senere tog jeg bronzemærke i
tango og engelsk vals.
Da de skød den stikker på Rodosvej
var der også noget andet jeg huskede:
En pige på elve der havde lovet
at tage en tur med mig ud at svømme
og aldrig kom. Hun hed Eva.
Vi var hos bageren og grønthandleren
inden vi gik hjem.
11
Erindringsbilleder (fortsat)
Bonusinfo: Den tyske besættelse
Rifbjerg oplevede besættelsen af
Danmark under 2. verdenskrig fra
han var 8 til han var 13 år gammel.
Fra ”Amagerdigte” og helt frem til
den seneste digtsamling ”Fut fut
fut” fra 2014 og den seneste roman
”Besat” fra 2015 er erindringerne
fra krigen nærværende.
12. Digtet ”De skød en stikker” foregår under 2.Verdenskrig. På det tidspunkt er Rifbjerg ca. 11 år gammel. Drengen i digtet kunne være ham selv.
Rifbjerg hyldede det almindelige og hverdagen, han skrev bl.a. litteratur om havelåger og håndsæbe. Selv i et alvorligt digt som ”De skød en stik-
ker”, er det den personlige oplevelse frem for skuddrabet, der får linjeplads. På fineste vis understreger han her, at mennesker altid oplever livet
fra deres eget perspektiv.
Husk tilbage på en vigtig begivenhed, det kan være for dig personligt, eller noget der er sket i verden. Nu skal du skrive et kort digt på tre - seks
linjer, hvor begivenheden spiller en lille rolle, og alt det udenom, er det væsentligste, ligesom Rifbjerg gjorde i ”De skød en stikker”.
12
Erindringsbilleder (fortsat)
Hverdage, havelåger og håndsæbe
Opgave: Skriv Rifbjergsk
13. Find Rifbjergs arbejdsværelse i udstillingen. Undersøg de mange små
tekststykker, som Rifbjerg har efterladt, og se gerne reklamefilmen på
tv’et.
Som studerende på Københavns Universitet var Rifbjerg en del af en
gruppe unge, der skrev og opførte universitetets årlige nytårskomedier.
Her fandt han et miljø med fantasi, humor og satirisk nerve, der passe-
de ham, og hvor det var muligt at tage politiske emner op og behandle
dem på en vittig og intelligent måde. I 1962 hed revyen ”Gris på gaf-
len”. Den var en kritisk skildring af samfundet – og især ungdomsgene-
rationen, som Rifbjerg selv var en del af.
Læs tekstuddraget fra ”Gris på gaflen” her til højre.
Spørgsmål: Hvad mener du, at teksten handler om, og hvorfor tror
du, at revyen hedder ”Gris på gaflen”? Hvad er et stykke med steg, og
hvorfor skal man bare tage sådan et, når man er utilfreds? Diskuter
spørgsmålene med en klassekammerat.
13
Opgave 5. Sæt en gris på gaflen
Drama & Redaktør Direktør provokatør
14. Rifbjerg spiddede gang på gang velfærdssamfundets materielle overforbrug, som efter hans mening var med til at gøre os åndeligt dumme. Har han ret?
Er det stadigvæk relevant at diskutere velfærdssamfundet, det materielle overforbrug og den åndelige fordummelse? Måske er der vigtigere emner, som
efter din mening skal debatteres? Gå sammen med en anden elev, og vurder jeres egen ungdomsgeneration. Hvad kendertegner jer? Skriv stikord ned.
Nu skal I give en opsang til jeres generation, ligesom Rifbjerg gør til sin generation i ”Gris på gaflen”:
14
Opgave: Utilfreds?
Sæt en gris på gaflen (fortsat)
15. Det er flere år siden, at Det Kongelige Bibliotek foreslog Rifbjerg at lave en udstilling om ham. Rifbjerg sagde straks ja, men tilføjede: ”Så må vi
håbe, at jeg holder så længe”. Det gjorde han desværre ikke. Rifbjerg døde d. 4. april 2015 i en alder af 83 år. Det betød, at den udstilling, som var
tænkt som hyldest til en stor nulevende forfatter, blev til en mindeudstilling for en afdød gigant. Efter Rifbjergs død har nyhederne og de sociale
medier været fyldt med mindeord om ham.
Opgave: Bliv en del af udstillingen
I rotunden udenfor udstillingen hænger en masse hvide sedler på væggen, som udstillingens gæster har skrevet på. Du skal nu, ligesom de andre
gæster, skrive et par ord til Rifbjerg eller dele hvad du tænker om ham på et kort, som du bagefter hænger op på væggen. Kortet finder du bagerst
i udstillingsfolderen, som du får udleveret af din lærer. Har du svært ved at finde på noget at skrive, så tænk på de opgaver, du lige har løst eller læs
de udtalelser, som andre kendte og ukendte mennesker har skrevet på kortene i rotunden og herunder.
”Hvil i fred,
gamle kæmpe”
(Ida Auken,
Politiker,
twitter)
”Det var nok hans
svaghed, at han havde
den her trang til at mene
noget om samfundet og
verden. Det behøvede
han faktisk ikke, for hans
kraft som digter var så
mægtig. Han vil altid være
i landskabet for mig”
(Jørgen Leth, Forfatter)
”Danmark havde brug
for en forfatter som
Klaus Rifbjerg for
at blive et moderne
samfund, og Rifbjerg
brugte Danmark til at
blive en stor forfatter.”
(Rune Lykkeberg,
Journalist)
15
Opgave 6. Hvem er Rifbjerg for dig?
Rotunden
”Den største danske
forfatter i nyere tid,
ganske enkelt...”
(ukendt, facebook)
