SlideShare a Scribd company logo

Speciale_udkast53

•
•
Henriette R. Jønsson
Henriette R. Jønsson
1 of 178
Download to read offline
”Pragas  kontraster  –  set  gennem  byens  hverdagsrytmer”                                   Integreret  speciale  af:  Karolina  Zapolska  og  Henriette  Rendbæk   Performance  Design,  Pædagogik  og  Virksomhedsstudier   Vejleder:  Morten  Jaeger,  Jens  Peter  Thomsen  og  Boel  Jørgensen     Roskilde  Universitet  2009  
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 2 Forord At skrive speciale er en lang rejse, der giver mulighed for at vælge en destination, udforske dets ukendte områder og opleve det væld af nye indtryk, som man indtager og lagrer som ny erkendelse. Det at rejse to sammen giver mulighed for at dele disse oplevelser med en anden og se ”landska- bet”, ikke kun med to, men med fire øjne og diskuterer og reflektere det oplevede på stedet, hvilket gør, at man fanger flere detaljer, og at billedet, man får med hjem, er mere nuanceret. Vi har valgt at skrive et integreret speciale med inddragelse af tre fag, som har givet os mulighed for at udforske specialeområde ud fra tre forskellige perspektiver. Dette har været en gevinst, men også en udfor- dring for os, da vi måtte balancere med tre bolde i luften samtidig og prøve at bevare et lige forhold mellem de 3 bolde, så der opstår harmoni imellem dem. Vi har delt specialet i to dele; en rapport og et fotoalbum med tilførende film fra vores rejse. materi- alet illustrerer de observationer og tanker, som vi har gjort os på rejsen. Albummet kalder vi ”Kon- trasty”, som på dansk betyder kontraster. Kontraster var det indtryk, der i første omgang sprang os mest i øjnene på vores rejsedestination Praga i Warszawa. Albummet og filmen er en meget vigtig del af vores empiriske arbejde, da det gengiver det visuelle billede af atmosfæren i området. Derfor anbefaler vi, at man ser i albummet inden gennemlæsning af opgaven, samt at man har det fremme, når det skriftlige materiale senere studeres. God rejse!
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 3 Indholdsfortegnelse 1.   MOTIVATION  OG  INDLEDNING  .........................................................................................................................  5   1.1.   PROBLEMFELT  ......................................................................................................................................................  7   1.2.   VALG  AF  CASE  ....................................................................................................................................................  10   1.3.   ORGANISATIONSPERSPEKTIV  .................................................................................................................................  12   1.4.   PROBLEMFORMULERING  ......................................................................................................................................  13   2.   VIDENSKABELIG  OPTIK  ....................................................................................................................................  14   3.   METODE  .........................................................................................................................................................  19   3.1.   METODESTRATEGI  ..............................................................................................................................................  19   3.2.   CASESTUDIET  .....................................................................................................................................................  22   3.2.1.   Undersøgelsesdesign  ................................................................................................................................  23   3.2.2.   Dataindsamling  ........................................................................................................................................  24   3.2.3.   Narrativ  identitet  ......................................................................................................................................  25   3.2.3.1.   Livsperspektiv  ...................................................................................................................................................  27   3.2.3.2.   Generationsperspektiv  .....................................................................................................................................  28   3.2.4.   Bourdieu  -­‐  Feltanalyse  ..............................................................................................................................  29   3.2.4.1.   Feltet  set  fra  de  styrende  organer  ....................................................................................................................  30   3.2.4.2.   Feltet  set  indefra  ..............................................................................................................................................  30   3.2.4.3.   Feltet  set  udefra  ...............................................................................................................................................  30   3.2.4.4.   Feltet  set  fra  vores  perspektiv  ..........................................................................................................................  30   3.2.5.   Kultur-­‐  og  organisationsanalyse  ...............................................................................................................  31   4.   RELEVANTE  BEGREBER  ....................................................................................................................................  35   4.1.   RYTMER  ...........................................................................................................................................................  35   4.1.1.   Tid,  handling  og  rytmer  ............................................................................................................................  36   4.1.2.   Rum,  sted  og  rytmer  .................................................................................................................................  39   4.1.3.   Hverdagsliv  og  rytmer  ..............................................................................................................................  43   4.2.   OPSAMLING  ......................................................................................................................................................  46   4.2.1.   Kritik  af  de  valgte  teorier  ..........................................................................................................................  48   5.   PRÆSENTATION  AF  CASES  ..............................................................................................................................  49   5.1.   CASE  1:  REVITALISERING  AF  PRAGA  NORD  ...............................................................................................................  49   5.1.1.   Om  Praga  Nord  .........................................................................................................................................  49   5.1.2.   Revitalisering  –  Vision,  mission  og  strategi  ...............................................................................................  51   5.1.3.   En  lille  tur  i  Praga  Nord  .............................................................................................................................  53   5.2.   CASE2:  DEN  KUNSTNERISKE  SKARYSZEWSKA  GADE  ....................................................................................................  56   5.2.1.   Om  Praga  Syd  ...........................................................................................................................................  56   5.2.2.   Skaryszewska  Gade  ...................................................................................................................................  57   5.2.3.   Projektet  Artystyczna  Skaryszewska  .........................................................................................................  58   6.   VORES  OPLEVELSE  AF  PRAGA  ..........................................................................................................................  60   7.   ANALYSE  .........................................................................................................................................................  64   7.1.   ANALYSESTRATEGIEN  ...........................................................................................................................................  64   7.2.   IDENTITET  AF  PRAGA  ...........................................................................................................................................  65   7.2.1.   Rummet  ....................................................................................................................................................  67   7.2.2.   Atmosfære  ................................................................................................................................................  68   7.2.3.   Emotioner  .................................................................................................................................................  70   7.2.4.   Mennesker  ................................................................................................................................................  71   7.2.5.   Tempo  og  rytmer  ......................................................................................................................................  74   7.3.   OPSAMLING  -­‐  PRAGAS  RYTME  ...............................................................................................................................  75   7.4.   ANALYSE  AF  DE  FORSKELLIGE  AKTØRER  I  PRAGA  ........................................................................................................  78  
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 4 7.4.1.   De  gamle  Praga-­‐folk  .................................................................................................................................  79   7.4.2.   De  nye  Praga-­‐folk  .....................................................................................................................................  85   7.4.3.   Forbipasserende  .......................................................................................................................................  88   7.4.4.   Besøgende  ................................................................................................................................................  88   7.4.5.   Sporadisk  besøgende  ................................................................................................................................  89   7.4.6.   Dem  der  arbejder  i  Praga  og  kender  stedet  godt  .....................................................................................  90   7.4.7.   Den  arbejdende  kreative  klasse  ................................................................................................................  91   7.4.8.   Socialarbejderne  .......................................................................................................................................  92   7.4.9.   Opsummering  på  aktøranalysen  ..............................................................................................................  94   7.5.   PRAGA  NORD  SOM  FELT  .......................................................................................................................................  95   7.6.   KULTURANALYSE  ................................................................................................................................................  96   7.6.1.   Praga  Nord  som  kultur  ..............................................................................................................................  97   7.6.1.1.   Integrations  perspektiv  ....................................................................................................................................  97   7.6.1.2.   Differentieringsperspektiv  ................................................................................................................................  97   7.6.1.3.   Fragmenteringsperspektiv  ...............................................................................................................................  99   7.6.2.   Skaryszewska  Gade  som  kultur  ...............................................................................................................  100   7.6.2.1.   Integrationsperspektiv  ...................................................................................................................................  100   7.6.2.2.   Differentieringsperspektiv  ..............................................................................................................................  100   7.6.2.3.   Fragmenteringsperspektiv  .............................................................................................................................  101   7.6.3.   Opsummering  af  kulturanalyse  ..............................................................................................................  101   7.7.   PRAGA  FRA  ORGANISATIONSPERSPEKTIV  ................................................................................................................  102   8.   DISKUSSION  ..................................................................................................................................................  104   9.   KONKLUSION  ................................................................................................................................................  112   10.   PERSPEKTIVERING  ........................................................................................................................................  117   11.   REFLEKSIONER  ..............................................................................................................................................  118   12.   EN  ENGELSK  OVERSÆTTELSE  .........................................................................................................................  120   13.   LITTERATURLISTE  ..........................................................................................................................................  125   13.1.   BØGER  ...........................................................................................................................................................  125   13.2.   HJEMMESIDER  .................................................................................................................................................  127   14.   BILAG  ...........................................................................................................................................................  128   14.1.   BILAG1-­‐  REVITALISERING  AF  PRAGA  NORD  ............................................................................................................  128   14.2.   BILAG  2  -­‐  INTERVIEWS  .......................................................................................................................................  133   14.3.   BILAG  3  –  SKARYSZEWSKA  GADE  .........................................................................................................................  175   14.4.   BILAG  4  –  KORT  OVER  PRAGA  NORD  OG  SKARYSZEWSKA  GADE  .................................................................................  176   14.5.   BILAG  5  -­‐  FORDELING  AF  SPECIALET  ......................................................................................................................  178  
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 5 1. Motivation og indledning Denne indledning er skrevet som en poetisk og metaforisk refleksion over det at betragte rummet, tiden og de enkelte individer som rytmer, der skaber byer. Derfor skal begreberne i denne tekst ikke tænkes dybere analytisk. Udgangspunktet er denne sætning af Kirsten Simonsen: Byer består af levende kroppe, i bevægelse, der på en gang praktiserer tid-rum og skaber det. (Kir- sten Simonsen 2007). Alle disse kroppe i bevægelse skaber ’byens rytme’. Nogen er på gennemrejse, nogen udfolder de- res hverdagsliv i gaden, nogen er på shopping, andre noget helt fjerde – et mylder af kroppe med hver deres historie og hver deres hensigt med at være netop der. Hvis du stiller dig op og betragter dette, mylder, og samtidig lader den atmosfære, som netop disse huse, denne gade og dette mylder af mennesker skaber, opsluge i din egen krop, kan man fornemme en rytme, et musikstykke for net- op dette rum i byen på præcis dette tidspunkt. Nogle gange en harmoni og andre gange disharmoni. Nogen gange i langsomme bløde legatobuer, andre gange i en hurtig målrettet staccato. Nogle ’in- strumenter’ spiller med gennem det meste af stykket og er det bærende fundament. Nogen af dem ligger med lange flydetoner, der er bærende for harmonien, mens andre spiller melodistykker på skift. Karakteristisk for dem alle er, at de ofte gentager bestemte passager om og om igen. Nogen gange indtræder en gæstesolist, der er i fokus et stykke tid, for derefter at forsvinde i mængden igen. Denne rytme på denne tid, i dette rum, er det, som vi vil prøve at indfange i dette speciale. Rytme – selvfølgelig. Det at bruge musikken (rytmen) i hverdagslivet til at forstå individets tilpas- ning til bestemte sociale sammenhænge eller til at beskrive en nation, et lokalområde, en institution, et enkelt individ mm., er for os helt oplagt. Selvfølgelig har vi alle hver vores rytme indlejret i vores personlighed, som harmonerer med bestemte ting eller individer, men som også har svært ved at spille sammen med andre. Som i musik er der visse rytmer, vi ikke kan udholde, som stresser os eller gør os utilpasse. Disse rytmer findes ikke blot i det auditive, men også i det visuelle og det taktile.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 6 Vi har valgt at se på, hvad det betyder for den enkelte beboer i et lokalsamfund, når der gennem revitalisering1 eller byfornyelse2 , ændres på omgivelserne og kulturen – og dermed rytmen. Vi kun- ne have valgt at undersøge ændringerne i rytmen i mange andre sammenhænge, men for os var det interessant at se på, hvor meget den enkelte beboers rytmer betyder for, om de kan ”føle sig hjem- me” i de nye omgivelser. Vores tese er, at man altid, når man praktisere byfornyelse, går ind og ændrer på områdets rytme, atmosfæren i lokalsamfundet og derved levevilkårene for dets beboere. I dette speciale undersøges, hvilke faktorer i revitaliseringsprocessen, der berøre beboernes rytmer mest, og hvad planlæggerne skal tage højde for, hvis de vil undgå at lokalsamfundet splittes, eller hvis de har et ønske om at opnå ”den mangfoldige by” med plads til alle. I begyndelsen reflekterede vi meget over, hvordan de tre fag naturligt kunne inddrages i undersø- gelsen, uden at gå på kompromis med nogen af fagene. Men det viste sig, at løsningen lå rimeligt ligefor. Vi har i performance design og pædagogik valgt nogle fag, der beskæftiger sig med menne- skers måde at lære, handle og reagere på, og vores fokus på byudvikling er derfor ud fra det huma- nistiske synspunkt. Vi har valgt at fokuserer på de sociale relationer og de menneskelige aspekter i byen. Som beskrevet ovenfor, ser vi byens atmosfære, som et produkt af de mennesker, der ophol- der sig i byrummet og byens visuelle fremtræden. Vi mener ikke, man kan se bort fra den indflydelse en ændring af rammerne har for den enkeltes hverdag og livskvalitet. Vi gennemgår ved overgangen til noget nyt nogle læreprocesser, som kan have stor betydning for, hvordan atmosfæren på og identiteten af stedet bliver i sidste ende. Som planlægger er man tvunget til at tage højde for og vurdere dette forhold, når man påbegynder en revitalisering. Derudover ser vi, med Performance designer briller, byrummet, som et performativt rum, en scene med plads til udfoldelse, hvor mennesker har eller påtager sig nogle roller for, hvor- dan de udspiller deres liv. 1 Revitalisering, (af re- og afledn. af lat. vitalis 'livsnødvendig, livs-'),inden for antropologi en bevægelse for kulturel fornyelse. Begrebet er skabt af den amerikanske antropolog Anthony Wallace (f. 1923). Ifølge ham opstår revitaliseringsbevægelser i samfund truet af social og kulturel opløsning. Det kan skyldes kulturkontakt eller anden voldsom forandring. Bevægelsen er utopisk og for- kynder en række fornyelser, der indebærer en kulturel revolution. Revitalisering står i modsætning til nativisme, hvor en tidligere tradition søges genoplivet. Revitalisering er oftest religiøs, men kan også være en politisk bevægelse. (Den store Danske) 2 Ved byfornyelse forstås målbevidste tiltag til en styring af arealanvendelsen i allerede bebyggede omåder ved at fastlægge ram- merne for forandringer (forbedringer) i anvendelsen, herunder behovene for fjernelse af bebyggelse og ombygning af bebyggelse. Byfornyelse er rettelig en form for byplanlægning men har gennem tiderne været reguleret af egne love. (Wikipedia.org)
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 7 Yderligere anlægges et organisatorisk perspektiv på undersøgelsen. Byrummet undersøges som en organisation, der er opbygget af flere perspektiver, som gensidigt påvirker hinanden. Selv om fokus ligger på beboerne og deres sociale relationer, samt menneskelige aspekter, mener vi ikke, man kan forstå et perspektiv uden også at forstå baggrunden for den måde, de handler og reagerer på ud fra andre perspektiver. Derfor giver den organisationsforståelse, som virksomhedsstudier bidrager med, klarhed over og forståelse for hovedparten af de mekanismer, der fungerer i det sociale rum, og som har indflydelse på revitaliseringsprocessen. Vi antager altså, at et byrum er en organisation med forskellige perspektiver, hvor atmosfæren på et givet tidspunkt er et produkt af de mennesker der opholder sig i byrummet samt af rummets visuelle fremtræden. Der ligger i den betragtning et stort ansvar hos planlæggerne for, måden hvorpå, den enkelte beboer indgår, eller vælger at indgå, i det nye rum på. Med denne antagelse vil vi undersøge, hvordan en revitalisering, der medfører en ændring af ram- merne, påvirker ”de oprindelige beboere” i en bydel, samt hvilke faktorer der kan være medvirkede årsag til, at bydelens beboere handler anderledes i det nye byrum. 1.1. Problemfelt I moderne revitalisering og byfornyelse fokuseres der meget på bestemte målgrupper. Den måde, der arkitektonisk bliver bygget eller restaureret på, den måde omgivelserne skabes på og de aktivite- ter, der satses på, henvender sig til én bestemt målgruppe og skaber én ensrettet atmosfære. Den følelse, den enkelte får ved at opholde sig i et bestemt rum, kan være meget forskellig fra det, andre føler. Nogen har det godt med rene klare linjer, hvor omgivelserne er arkitektonisk og æstetisk ”smukke”, mens andre føler, at de hører mere hjemme rum der ikke er polerede i kanterne. Den moderne by, vil gerne vise handling, attraktivitet og kvalitet. Rummet er blevet en attraktions- faktor med æstetiske, event og socio-rumlige kvaliteter (Pløger 2008). Alt skal være oplevelse, un- derholdning og glimmer, og alle skal overraskes. Selv i forstæderne, hvor mange bevidst vælger at bosætte sig udenfor det hektiske oplevelsesliv, oplever man denne tendens. Men behov og interesser er også forskellige, og derfor bør anvendelsen af byrummet også differentieres. Et andet forhold er, at planlæggerne i de fleste byfornyelsesprojekter ”glemmer” at tage beboerne med på råd eller ikke har tillid til, at deres erfaringer kan være bærende for udviklingen. Uanset den
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 8 bagvedliggende årsag er fakta at beboerne ofte holdes udenfor indflydelse på processen og ikke deltager i planlægningen. Planlægningen synes at ignorere hverdagslivet. Men hverdagslivet er forbundet med steder – under tiden endda bundet til dem: til steder, hvor vi lever, arbejder og opfostrer vores børn. Byudviklingen ensrettes, og det snævre fokus ser os alle som en homogen gruppe. Man fokuserer i stor udstræk- ning på dehumanisering, der tenderer mod at være maskulint kodet (Simonsen 2007; s. 132). Rum- met for kvindelige kroppe, for alternative identiteter, uanset om de praktiseres af mænd eller kvin- der, er i den moderne byfornyelse ret begrænset (Simonsen 2007; s. 133). John Pløger beskriver i artiklen ”byrum og byudvikling, 2008” den måde, hvorpå man i den moder- ne verden skaber byrum og praktiserer byudvikling. Ifølge ham ser byteoretikerne stadigvæk øko- nomi og politik, som de primære faktorer for byudviklingen og etableringen af nye byrum. Politisk centrerer diskussionen sig omkring en række buzz-words: grønne værdier, det gode byliv, forskel- lighed i fællesskab, spektakulær arkitektur, og udviklingen skal helst have turismen for øje, i form af shopping, events og oplevelser (Pløger 2008). En sådan model af byen skaber ikke hverdagslivets byrum, men imødekommer primært den ’kreative’ øvre middelklasses ønsker. Metoden sætter kun den kreative by i fokus. Da identitet er et resultatet af en løbende dannelsesproces og altid indeholder et element af forskel- lighed, samt af inklusion og eksklusion, mener vi, det er en væsentlig del af byfornyelsesprocessen at bevare social differentiering og tage hensyn til eksisterende relationer og konflikter i bydelen. Byfornyelse, der udelukkende er styret oppefra, altså politisk, arkitektonisk og økonomisk, er ikke det bedste udgangspunkt for udviklingen eller bibeholdelsen af det mangfoldige rum. Et byrum, hvor der er plads til alle, uanset baggrund, social status og livsværdier og hvor alle bliver tilgodeset må foretrækkes. Erfaringer fra organisationsteorier viser, at en organisation der er dynamisk og bred, og hvor alle tager del i processen og tildeles et ansvar, opnår en øget motivation og et større engagement blandt organisationens medarbejdere. Vi taler ikke her om afgrænsede maskiner, men om kollektive organismer, dynamiske sociale systemer med løse koblinger, som kan være bundet sammen af kultur og værdier (Weick 1979 fra Schultz 1999). Derved udfordres det eksisterende, og der skabes et kreativt arbejdsmiljø i kontinuerlig udvikling.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 9 I vores betragtning af byen som en organisation eller et system, hvor der er forskellige aktører, kan man drage en parallel til erfaringerne i virksomheder. Vi ser den moderne by som en organisation ud fra det åbne perspektiv3 , som bygger på måden man opfatter relationen mellem organisationen og omgivelserne. Den mangfoldige og meningsfulde by er en by, hvor man opfatter og værdsætter forskellighed som en positiv værdi, man kan spille på, så der skabes et byrum med mange nuancer – både socialt, i det visuelle og i det auditive. En by har et mangfoldigt virvar af rytmer på kryds og tværs, der på forunderlig vis spiller sammen i forskellige harmonier. Ved at opretholde en snæver norm for ”det normale” og det ”smukke”, ødelægger man det levende byrum og gør det sterilt, sam- tidig med at det standser den innovative proces. At byrummet er i politisk fokus med tiltagende debatter omkring den ”ideelle” by og omkring by- rums kvaliteter skyldes bl.a. to fænomener: gentrifikation4 og den kreative klasse, neo-bohemisk dynamik5 (Pløger 2008). Richard Florida (2005) kom med idéen om, at en gruppe kreative menne- sker gennem deres arbejdsindsats skaber innovation, teknologisk fremskridt og økonomisk vækst. Den kreative klasse flytter derhen, hvor der er diversitet og tolerance, og der med vokser mængden af virksomheder, som igen medfører økonomisk og teknologisk vækst. Denne ”gentrifisering” kan dog være konfliktfyldt. Urbanisering kan medføre, at priserne på boliger i byen stiger kraftigt, hvorved gentrifiseringen kan ødelægge byens eksisterende kultur (Florida 2005). I byudvikling er politikere og planlæggere begyndt at få øjnene op for de fordele, som de kan drage af den kreative klasses dynamik. Den anvendes bevidst i planlægningen i en revitalisering af gamle områder, hvor man gerne vil skabe nye kulturoplevelser. 3 Det åbne perspektiv (Scott 1992). Organisationen åbner sig for omgivelser, der tillægges en væsentlig rolle for at give den fulde forståelse af, hvad organisationen virkelig er og under hvilke forhold de opererer. Det antages, at organisationen er afhængig af res- sourcer fra omgivelserne, hvilken skaber et helt nyt syn på organisationens målsætning. Ved at åbne sig for omgivelser øges kom- pleksiteten (som det rationelle perspektiv søger at undgå ved målspecifitet og formalisering). Det åbne perspektivs individsyn er ikke en konsensussøgende gruppe men en lang række enkelte individer med mange interesser. Individet er kompleks med flertydelige interesser som kan være svært at forudsigelige og det kan skabe usikkerhed. Det giver et kompleks magtbillede i organisationen, hvor der skabes koalitioner og grupper af individer, løse koblinger som gør, at individets interessefrihed får bedre udfoldelsesmulighed, men dog med en fælles kulturel ramme. 4 Gentrifikation (movement of more affluent individual into a lower-class area): Ændringen i et byområde i forbindelse med bevæ- gelser af mere velhavende personer til et lavere klasse område 5  Den kreative klasse og neo-bohemia: Richard Florida opstiller teorien om, at den kreative klasse fremmer et åbent, dynamisk, personligt og fagligt miljø. Et miljø, som igen tiltrækker flere kreative mennesker, såvel som virksomheder og kapital. Han beskriver bl.a. vigtigheden af de tre T`er; teknologi, talent og tolerance. Han mener at byer og regioner skal have disse tre elementer for at tiltrække den kreative klasse og på den måde stimulere økonomisk vækst og teknologisk innovation. Måden hvorpå man kan brande en storby og derved tiltrække den kreative klasse er ved at have et godt menneskeligt klima.. Neo-bohemia foreslår at traditionerne for kulturel innovation i ældre bykvarterer foresætter, men at disse neo-bohemiske traditioner sammenkobles med udvikling af økonomisk vækst på nye måder. Neo-bohemia støtter både socialt løft af beboelse samt koncentrati- onen af underholdning og virke med nye medier. Det skaber rammerne for saneringen af tidligere industrielle områder.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 10 1.2. Valg af case Empiri hentes fra to distrikter i 1)Warszawa -området omkring Targowa Gade og Ząbkowska Gade i den gamle del af Praga Nord og 2)Skaryszewska Gade i Praga Syd. Grunden til, at vi har valgt netop disse områder er, at de udgør ekstreme eksempler fra bydele, der nærmest har været isoleret fra omverdenen, men som ved hjælp af en påbegyndt revitalisering har åbnet sig op. Det giver os en mulighed for, at arbejde med problemstillingen i yderste konsekvens og derved at fremhæve problematikkerne og konklusionerne tydeligere. Det interessante ved disse områder i Praga er, at de ligger lige op til bymidten og den gamle by, men at de siden 2. Verdenskrig har fået lov til at henligge uberørt og fungere som et lukket system. Dette har skabt et lokalsamfund med en stærk lokalpatriotisme. Under 2. Verdenskrig i 1944 blev det meste af Warszawa bombet og jævnet med jorden. Kun Praga hvor den russiske armé var udsta- tioneret og stod og ventede på at komme ind i Warszawa, blev ikke rørt. Efter krigen brugte War- szawas byråd al sin energi og økonomiske midler på at genopbygge de ødelagte bydele, og Praga blev derfor overset og nedprioriteret, og aldrig renoveret og vedligeholdt. Bygningerne i Praga for- blev med den standard, som de havde før krigen, dvs. uden toiletter og varmt vand. Derfor blev det naturligt for de sociale myndigheder at flytte kriminelle og folk med sociale og økonomiske pro- blemer fra resten af Warszawa til Praga, hvor mange fik lov at bo med billig husleje eller gratis i en midlertidig periode. Det blev på den måde et opbevaringsrum for ”sociale tilfælde”. Den midlertidige aftale blev imidlertid til en permanent ordning, og rygtet sagde hurtigt, at det var et farligt sted, hvor anarki, kriminalitet og alkoholisme rådede. Derfor kom der ikke mange besø- gende udefra, og de input, som omverdenen gav, var meget begrænsede. Praga reproducerede sig selv og udviklingen gik i stå både arkitektonisk og menneskeligt. Koncentrationen af socialt dårligt stillede i Praga blev så stor, at forskellige organisationer blev bekymret for, at distriktet ville det blive et ”sygt” system, og derfor begyndte politikerne at interessere sig for området. Det viste sig, at de ikke var de første der havde fået interesse for Praga. Der var en del kunstnere, som allerede var flyttet til området og skabt en omtale af stedet. Det store boom kom, da medierne fik nys om ”fænomenet” Praga og opdagede stedets kvaliteter og værdier, som værende den eneste rigtigt gamle bydel, hvilket tydeligt var bevaringsværdige.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 11 Pludselig begyndte alle at tale om, at Praga skulle reddes som Warszawas sidste autentiske bydel. Samtidig kom Polen med i EU, hvilket gav nogle finansielle muligheder. Der er allerede en del pla- ner og projekter som er igangsat (bilag 1), men områderne er ikke særlig gennemforsket. Vi ved, at der er begyndt en forskningsproces af Praga i Polen, men der findes kun meget lidt mate- riale på internationale sprog. Dette giver både større udfordringer, men også mulighed for at drage vores egne konklusioner. En medvirkende grund til, at vi har valgt netop Praga, er, at Karolina stammer fra Polen og har boet og arbejdet i Warszawa. Hun kender sproget og kulturen indefra og hun har et netværk, som vi kan trække på og drager nytte af. Vi har valgt begge områder, da de adskiller sig fra hinanden i den organisationsform, revitaliserin- gen har baggrund i. I Praga Nord sker genopbygningen nedefra gennem et netværk af organisatio- ner, der arbejder ud fra forskellige interesseområder, og i Skaryszewska Gade har kommunen et færdigt projekt, som de arbejder på at realiserer. Med planen omkring Skaryszewska Gade, har kommunen til hensigt at integrere området med arealet omkring det nye nationalstadion, og gøre sig turistisk klar til EM i fodbold i 2012. Det kan være en svær proces at revitalisere et område, som gennem mange år ar været lukket fra omverdenens økonomiske og kulturelle udvikling, og som derved har fået en status som bevirker, at det er blevet udstødt fra resten af samfundet. Metaforisk kan man sige, at Praga Nord og Skary- szewska Gade, som ligger på grænsen mellem Praga Nord og syd, har været Warszawas ”grimme ælling”. På nogle kort var området ikke engang indtegnet. Det ligner lidt det Zygmund Baumann (2005) kalder ”Menneskeligt affald”, et område hvor alle de mennesker, der ikke passer ind i Warszawas pænere del blev placeret. På den måde blev Pragas befolkning, som en homogen gruppe, stigmatiseret som kriminelle og mindre begavede folk. Disse hårde metoder, hvor man eliminerede og isolerede bestemte grupper fra resten af samfundet, var nemme at opretholde under kommunismen og fik derfor lov at foregå over så lang en periode. For at afskærme området fra omverdenen byggede kommunister i begyndelse af 50erne en ny høj bygning med en længde på 500 meter i gaden langs med østbanegården, så de russiske gæster fra Moskva ikke kunne se det grimme billede af Praga, når de kom med toget.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 12 Efter 50 år blev låget endelig taget af denne osteklokke, og det viste tydeligt et område, hvor tiden var gået i stå i forhold til omverdenen. Indrykket udefra i forbindelse med revitaliseringen, har givet nogle tydelige menneskelige, arkitektoniske og mentale kontraster. Kan ”den grimme ælling” Praga mon udvikle sig til en rummelig flot svane, som kan bevare nogle af de gamle værdier sammen med nogle nye, således at både gamle og nye aktører i feltet kan føle sig hjemme i de nye omgivelser. Da resten af Warszawa havde ladet sig inspirere af den moderne verden udenfor, var kulturforskel- len, de to steder imellem, betydelig, da man for ti år åbnede for det lukkede system i Praga. Det medførte en del problematikker i mødet mellem de forskellige kulturer (vi kommer ind på hvilke senere). 1.3. Organisationsperspektiv På baggrund af ovenforstående, analyserer vi Pragas organisation ud fra det naturlige åbne perspek- tiv med tre overordnede analyseniveauer: det social- psykologiske, det strukturelle og det økologi- ske. 6 Men da vi primært er interesseret i de sociale relationer mellem individer og grupper, vil det social-psykologiske niveau dominere, mens de andre niveauer vil få en supplerende status. Scott ser det social-psykologiske niveau i organisationen både som en helhed og som en samling af forskelli- ge grupperinger indenfor organisationen. Ud fra det er analysen meget adfærdsorienteret og derfor kan, bl.a. individets mentale forhold til arbejde, motivation og individets læringsprocesser, belyses. Med dette perspektiv dækker man primært organisationen fra et frøperspektiv – individets niveau. Vi er interesseret i at belyse, hvilke konsekvenser en inddragelse af omgivelserne har på et social-psykologisk niveau og derved for det enkelte individ i Praga. 6 Scott opererer med tre overordnede analyseniveauer: social-psykologiske (individet samt de interpersonelle relationer er i fokus), strukturelt (organisationer som helhed samt en række underopdelinger) og økologisk niveau (organisationer som en kollektiv aktør i relation til andre organisationer eller til samfundet generelt).
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 13 1.4. Problemformulering Hvilke problematikker har revitaliseringsprocessen i Praga distriktet i Warszawa medført for ”de gamle” beboere, og hvad kan det give af udfordringer for området udvikling fremover? For at kunne svare på denne problemformulering, er det nødvendigt, at kigge på Pragas identitet, som en kerne for vores undersøgelse. Identiteter er som tidligere skrevet et resultatet af en løbende dannelsesproces og indeholder altid et element af forskellighed, samt af inklusion og eksklusion: på den måde kan den afspejle de grundlæggende antagelser og holdninger i organisationen. ”En organisations identitet er den kerne, der er central, vedvarende og distinkt i organisationens karakter. Organisatorisk identitet er det som organisationens medlemmer opfatter, føler og tænker om deres organisation. Identitet er en kollektiv almen forståelse af, hvad der er organisationens klare værdier og kendetegn.” (Albert og Whetten 1985) I vores analyse afgrænser vi os fra: Private investorer og byggefirmaer, som også er involveret i revitaliseringsprocessen, det økonomiske aspekt, indvandrerne i distrikterne og deres relation til de gamle Pragafolk og nye beboere der lever segregeret fra resten af Pragas beboere.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 14 2. Videnskabelig optik Dette afsnit opridser det udgangspunkt og det videnskabelige ståsted, som vi havde før de empiriske undersøgelser blev gennemført. Hensigten er at redegøre for vores teoretiske viden om, hvordan individers handlemåde i sociale sammenhænge opfattes, og hvordan de tilpasser sig det omgivende samfund. Som videnskabsteoretiske udgangspunkt har vores refleksioner centreret sig omkring fænomenolo- gien og socialkonstruktivismen. Vi har valgt at se verden gennem disse briller, da man ud fra disse perspektiver ser verden som en skueplads for samspil mellem mennesker der hver dag skabes og spejles i vores handlinger og italesættelser. Hvordan man agerer i og opfatter omgivelserne Den franske sociolog og etnolog Pierre Bourdieu forklarer, at de samfundsmæssige anerkendelses- strukturer og normer ubevidst indlejres som vanebetingede holdninger og handlingsrationaler i mennesker og i almindelighed betinger og strukturerer den enkeltes måde at opfatte, vurdere og handle på (Bourdieu 1992). Bourdieu indfanger med begrebet om symbolsk vold relationerne mellem de, der udøver magten og de, der er underlagt den. Effekten af symbolsk magt forudsætter bestemte former for erkendelser eller opfattelser, således at de underlegne og marginaliserede positioner ofte anerkender og accepte- rer uretfærdige samfundsstrukturer og normer, præcis fordi disse strukturer italesættes og opfattes som en naturlig del af verden (Bourdieu, Wacquant1996; s.121). Bourdieu opererer med begrebet felt, på et analytisk plan, som et strukturelt netværk eller en konfi- guration af objektive relationer mellem forskellige positioner, der eksisterer uafhængigt af indivi- dets bevidsthed eller vilje. Positioner eksisterer objektivt igennem de bindinger, de påtvinger de individer og institutioner, der udfylder positionerne. Individer og institutioners positioner i feltet afhænger af deres relative mængde af kapital (Bourdieu, Wacquant 1996; s.86). Bourdieu bruger begrebet habitus, der defineres som et system af varige, men foranderlige skemaer, gennem hvilke man opfatter, bedømmer og handler i verden, der både strukturerer og struktureres af holdninger, som konstrueres gennem historisk praksis. Både en historisk praksis som er bevidst, de ting vi hu-
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 15 sker og fortæller om og en historisk praksis som er ubevidst, og styrer vores måde at forholde os til og agere på i hverdagen (Bourdieu, Wacquant1996; s.29-30 og 106 -107). Habitus bygger bro mel- lem de to begreber felt og kapital, idet den sætter aktørerne i stand til at udforme en bevarende eller nedbrydende strategi i feltet. Habitus er det generative og samlende princip, som omsætter en social positions relationelle karakteristika. Det forhold at et samfund har nogle ubevidste spilleregler, som kun de indfødte kender og forstår, kalder Bourdieu for doxa. Det er implicitte regler, som reproduceres i feltet, og hvis gyldighed in- gen i feltet betvivler. Hvorvidt et individ evner at indgå i et felts doxa, afhænger af individets habi- tus. Det samme udleder vi af socialfilosoffen og fænomenologen Alfred Schutz' der beskriver hverdags- livets verden som en commom sense verden, hvor vores forståelse af og væren i verden bygger på en ”naturlig indstilling” - en forståelse, der er præget af, vores før-refleksive og forforståede for- ventninger til verden. Ifølge Schutz tyr vi til forenklende typificeringer og klassifikationer for at forstå den komplekse virkelighed, og vi bliver så vant til at gøre det, at vi tager de forenklede for- ståelser for givet som naturlige og selvfølgelige (Schutz 1975). Derved bliver vores forståelse af verden indskrænket til simple generaliseringer. Opfattelsen af andre i relation til én selv For at forstå de processer i samfundet, der bestemmer rammerne for en interaktionssituation, kan vi med fordel inddrage sociologen Erving Goffman, der først og fremmest beskæftiger sig med ram- merne for social interaktion og for sociale situationer. Den måde vi agerer og interagerer på i for- hold til hinanden i det offentlige rum kalder Goffman (1992) for det sociale møde. Der findes nogle grundlæggende sociale regler i dette sammenspil. Vi har alle forskellige roller, som vi spiller i for- skellige sammenhænge, afhængigt af, hvem vi er sammen med, eller hvor vi er. Ved rolledistance følger vi ikke bare reglerne, men spiller samtidig på andre træk ved os selv, træk som vi socialt tje- ner på at vise eller som det er nødvendigt at vise, hvis vi vil opretholde et selvbillede. Individet har en aktiv holdning til defineringen af sociale situationer, og arbejder med at præsenterer sig på må- der, som er i overensstemmelse med dets værdier og interesser. Vi er alle præget af et socialt ego, af at præstere og få bekræftet et tilfredsstillende billede af os selv.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 16 Dette medfører, at dele af dagliglivets sociale interaktion ritualiseres. Vi har alle en hellig kerne, som ikke må overskrides eller besudles, af den man interagerer med. Denne ritualisering er et nød- vendigt træk ved interaktion – noget alle parter i interaktionen er afhængig af. Hvis ikke individet kan, eller vil, holde sig indenfor rammerne, får det sociale eller psykiske konsekvenser. Goffman beskriver, hvordan vi giver hinanden en social identitet. I mødet med et fremmed individ placerer vi dette individ i en given kategori, og derved opstiller vi nogle forventninger, til de egen- skaber individet indeholder. Denne måde at kategorisere på er vi ikke selv bevidst om, før vi tvinges til at tage stilling til, om individet opfylder de givne egenskaber. Goffman inddeler vores sociale identitet i ”den tilsyneladende” og ”den faktiske”. ”Den tilsyneladende” er den første iagttagelse og de forventninger, det første indtryk individet giver af sig selv. Den faktiske er de egenskaber indivi- det faktisk har, hvis ikke det lever op til vores tilsyneladende forventninger, og det nedvurderes i vores bevidsthed. Derved opstår stigma, en uoverensstemmelse mellem den tilsyneladende og den faktiske identitet. (Goffman 1975, s.16) Der er tre typer af stigma, kropslige ”fejl”, karaktermæssige fejl og tribale ”fejl” (slægtsbetingede, race, nation, religion). (Ibid,s.17) Goffman giver et godt bil- lede af, hvordan vi tilpasser os hinanden, og hvor lang tid det tager at opbygge et samfund og skabe sig sin plads i samfundet. Af hvor svært det kan være, hvis man har et synligt stigma, at oparbejde en accept af ens faktiske identitet. Når man ser på et lokalsamfund, kan man med fordel inddrage Goffmans måde at teoretisere individernes syn på hinanden, at der er flere forhold, man skal være opmærksom på, som måske ikke er ligefremme og synlige. Det viser det virvar af rytmer, der spiller sammen på kryds og tværs. Måden vi håndterer hverdagens små og store konflikter Antropologen Victor Turner, Goffman og performance teoretikeren Richard Schechner har fra hver sit udgangspunkt analyseret, hvad der sker, når en ændring i hverdagslivet eller den sociale orden, fører til en konflikt (Turner 1986, Goffman 1959, Schechner 2002). For Turner er det ”sociale dra- ma” den måde konflikter gennemleves på i dagligdagen, fra konfliktens opståen til en løsning på problemet. Han beskriver, hvordan vi kommer igennem en krisesituation, men ikke hvor vi står, når konflikten er løst. Enten er de stridende parter kommet frem til en løsning i fællesskab eller også har de fået hjælp af lovgivningen eller anden offentlig instans.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 17 Richard Schechner, performance teoretiker, bruger Turners model, men taler om transformation i stedet for løsning. Når vi har gennemgået det sociale drama, er vi nået til en ny erkendelse og har på den baggrund rykket os i vores erkendelse af verden. Det sociale drama gennemløber altid fire fa- ser. Det hele begynder med et ”brud” på de normale sociale relationer. I den næste fase støder sti- gende ”krise” til. For at begrænse bruddets vækst, igangsættes ”genoprettende” mekanismer. De strækker sig fra personlige råd til formelle legale og juridiske tiltag. Det er den tredje fase. Den fjerde og sidste fase består af ”reintegration” af de forstyrrende sociale elementer eller af social erkendelse af, at der er sket et uopretteligt og permanent brud. I felter, hvor kulturelle paradigmer bliver formuleret, etableret og kommer i konflikt med andre pa- radigmer, udspiller der sig ofte et socialt drama. Hvis de etablerede relationer, der normalt tages for givet i et felt, trues af brud på normerne, kan der opstå et socialt drama, idet de dominante positio- ner i samfundet ofte forsvarer deres status mod forstyrrelsen. Dette forhold mellem etablerede posi- tioner og forandringsivrige outsiderpositioner kan være årsag til en lang række konflikter. Da et felt er et rum hvor kræfter, i form af magtkampe mellem de forskellige positioner, kæmper for at om- strukturere det, er der konstant små sociale dramaer, der gør, at feltet skifter karakter og at positio- nerne i feltet konstant ændres. De regler og normer, som feltet er underlagt eller den sammenhæng og sammensætning, der på et givet tidspunkt kan observeres i et felt, er affødt af konflikter eller konkurrencer de enkelte aktører imellem og ikke af struktureret udviklingslogik. (Bourdieu, Wac- quant 1996; s.90). Hvordan man håndterer ændringer af de vanemæssige normer I nærværende afsnit reflekteres over nogle kognitive processer, der kan være årsagsgivende i for- hold til at gå i affekt. Området er meget bredt, og derfor dækker afsnittet kun nogle begrænsede dimensioner, men det giver god mening i forsøget på opnå en forståelse for, hvordan ”de oprindeli- ge beboere” takler de ændringer i deres hverdag, som revitaliseringen medfører. Den danske læringsteoretiker Knud Illeris pointerer, at vi ikke altid er bevidste om vores egne be- grænsninger i forhold til at udfordre de normer, vi tager for givet, samt at gøre tingene på en ny måde. I forhold, hvor vi føler os krænket eller truet på vores identitet, kan der opstå ”modstand” eller ”forsvar” mod læring. I begge tilfælde er der tale om forhold, der er indlejret vanemæssigt og
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 18 virker afvisende overfor nye anderledes perspektiver. Man overhører de nye perspektiver, og derved finder ingen læring sted (Illeris 2001; s.83). Illeris refererer til Oscar Negts teori om blokeret erkendelse, hvor modstand sættes i forbindelse med akkommodative læreprocesser. Den nye forståelse kan enten bearbejdes ved konstruktiv eller offensiv akkommodation, hvor det nye ”accepteres” og giver anledning til en rekonstruktion, der fører til nye og mere omfattende og differentierede erkendelses- og handlemuligheder eller restrik- tiv og defensiv akkommodation, hvor rekonstruktionen kommer til at dreje sig om opbygning eller forstærkning af forsvar mod den nye tænkemåde Illeris 2001; s.67). Ved offensiv akkommodation, forholder man sig åben og prøver at indarbejde det nye i det, man har i forvejen. Hvorimod den defensive form er restriktiv, idet det drejer sig om at oparbejde et forsvar mod den nye tænkemåde. Modstandspotentialet kan være en meget stærk drivkraft, hvis det bearbejdes konstruktivt; Det dre- jer sig om: ”… dels at skabe læringsrum og situationer, der kan give plads for deltagernes modstand, at aner- kende modstand som en legitim udtryksform, og at give den både det medspil der kan forbedre mod- standen og det modspil som er modstandens eksistensbetingelse” (Illeris 2001; s.82). Det kræver psykisk overskud og motivation til ændring. Professor i voksenlæring Jack Mezirow pointerer, at det ikke er nemt at overskride sine meningsperspektiver. ”Når en oplevelse er for mærkelig eller truende i forhold til den måde vi tænker og lærer på, er vi tilbøjelige til at blokere for den eller anvende psykologiske forsvarsmekanismer for at frembringe en mere acceptabel tolkning” (Mezirow 1990 i Illeris 2000; s.70). Spørgsmålet er, hvad der motiverer en sådan refleksion og perspektivomdannelse. I den forbindelse siger Illeris: ”… there must be challenges that the learner feels obliged to deal with, and there must be potential for, and input to, a relevant processing of such challenges if learning of this kind is to take place” Illeris 2004; s.58). Den enkelte skal altså føle et ansvar og en forpligtelse, i forhold til ”det nye”, for i første omgang at udfordre egne forestillinger, ligesom der skal være nogle relevante forudsætninger for at kunne
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 19 gennemføre den energikrævende proces, det er at reflektere kritisk over egne forudsætninger, struk- turering af meningsperspektiver og livsindstilling. Med andre ord skal vi kunne se et formål med at ændre perspektiv for at være villig til at gøre det. 3. Metode 3.1. Metodestrategi Ud fra denne videnskabelige optik betragter vi den moderne by, i dette tilfælde Praga Nord og Ska- ryszewska Gade, som et felt eller en organisation ud fra det naturlige åbne perspektiv, som bygger på måden man opfatter relationerne mellem omgivelser og organisation på. De to områder har åbnet sig for omgivelserne, hvilket det naturlige åbne perspektiv tillægger en væsentlig rolle. Inddragelse af omgivelserne giver den fulde forståelse af, hvad organisationen virkelig indeholder, og under hvilke forhold den opererer. Det interessante er, hvordan Pragas identitet viser sig i de rytmer, der florerer i relationerne mellem hverdagen, tid og rum. Disse rytmer skaber en bestemt atmosfære, som fornemmes mellem de men- nesker, der opholder sig på stedet, deres relationer og emotioner. Billedet af Pragas identitet dannes gennem narrativer, som vi indhenter ved samtaler og interviews med udvalgte aktører. Som strategi for, hvordan feltet udforskes, samt hvordan der indhentes og bearbejdes empiri, benyt- tes casestudiet. Interessen samler sig om de positioner, som de enkelte aktører har i forhold til hin- anden og om hvilke befolkningsgrupper, der opererer i feltet. For at analyserer på dette bruges Bor- dieus feltanalyse og Joanne Martins kulturanalyse (Model 2). Udgangspunktet i teoriafsnittet er Lefebvres teori om rytmer. I hans forståelse er der rytmer overalt, hvor der er interaktion mellem et sted, et rum, en tid og et forbrug af energi (Lefebvre 1992; s.15). Rytmen er ofte spontant oplevet og svær at konkretisere, men kan komme til udtryk gennem fortæl- linger – narrativer. Rytmer betragtes som overordnet hat, og herunder forklares og afklares de be- greber, der er vigtige for at forstå rytmer. Vi har valgt nogle teoretikere, der implicit bruger rytmen i den teoretiske udredning af begrebet.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 20 Efter teoriafsnittet præsenteres de to cases, Praga Nord og Skaryszewska Gade nærmere ud fra Erik Johansens ABCD model, som er en overskuelig måde at se de to cases i forhold til omverdenen og som organisationer, der har en vision, mission og en strategi. Efter præsentationen refereres egne oplevelser af Praga, som en form for antropologisk feltarbejde. Dette er et væsentligt afsnit, da det beskriver de stemninger og den atmosfære vi, ud fra vores habi- tus, fornemmede i samspillet mellem menneskerne og i naturen. Det interessante er, hvordan ople- velserne af personer og sted ændrede sig over tid. Derefter fremkommer analyseafsnittet, hvor der startes med en analysestrategi, som beskriver, hvordan analysen bygges op. Forklaring på den del af modellen, kan derfor læses i kap. 6.1. Afslutningsvis anføres diskussion, konklusion, perspektivering, samt refleksion. Opbygningen og struktureringen af specialet er illustreret i model 1. Modellen skal give et overblik over opgavens ”den røde tråd”.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 21 Model 1 - Opbygningen og struktureringen af specialet
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 22 3.2. Casestudiet Casestudiet vælges, som strategi for den måde, feltet udforskes og der indsamles viden vedrørende den problematik, som vi arbejder på. Casestudiet er en empirisk undersøgelse af et eller flere ud- valgte fænomener i deres naturlige sammenhæng på lokaliteten, hvor fænomenerne udspiller sig. I dette tilfælde handler det om Praga-området, et område med mange parallelle ændringer, der gør det vanskeligt at vælge én metode, som magter at beskrive hele processen. Casestudiet bekender sig til, at fænomenerne eksisterer uden for den menneskelige bevidsthed og kan studeres, hvilket passer til det videnskabelige perspektiv, som specialet erkendes ud fra. Case- studiet arbejder i det virkelige verden, og derfor kan man ikke have kontrol over alle variabler og sikre, at fænomenerne er statisk repræsentative. Casestudiet hører til fleksible designs, hvilket bety- der, at det er muligt at ændre på forskningsspørgsmål og dataindsamlingsmetoder undervejs i un- dersøgelsen. Det står i modsætning til de såkaldte ”fixed designs”, hvor hele undersøgelsens design, er lagt fast fra starten. Som anført arbejder casestudier med nutidige fænomener i deres naturlige sammenhæng, og for at kunne studere dem, har man behov for forskellige datakilder, da en enkelt kilde ofte vil være alt for usikker. Man anvender ofte både observationer, interviews og dokumentation som datakilder eller uformelle samtaler med forskellige mennesker om det udvalgte fænomen. Praga er en bydel i en storby under udvikling, hvilket medfører, at feltet hele tiden ændrer sig, sam- tidig var feltet ikke kendt på forhånd og der var behov for spontant at kunne ændre undersøgelses- strategi undervejs. Muligheden for at fokusere på forskellige forhold de tre gange, som feltet blev besøgt, var væsentlig. Det skal understreges, at casestudiet ikke er en metode, men det er en forsk- ningsstrategi med sin egen forskningslogik. ”Casestudiet rummer en særlig logik, som påvirker alle elementer i en undersøgelse: forsknings- spørgsmål, analyseenhed, udvælgelse, dataindsamling, analyse, konklusion og generalisering. Denne logik kræver et gennemtænkt forskningsdesign, der kæder forskningsspørgsmål, fænomen, dataindsamling, analyse og generalisering sammen. Interviews, spørgeskemaer eller observationer er dataindsamlingsmetoder, der alle kan være en del af en casestudiestrategi”(Ramian 2007; s. 23).
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 23 3.2.1. Undersøgelsesdesign Temaet for undersøgelsen er revitaliseringen i Praga i Warszawa, og specialets fokus er, hvordan moderniseringen og den nye interesse for området påvirker ”de gamle Pragafolk” som har tilbragt det meste af deres liv der. Undersøgelsen skal illustrere, hvordan den tilknytning individet har til et sted og de oparbejdede hverdagsrytmer bliver påvirket, når stedets rytmer ændres. Det er relevant for at forstå andre menneskers måde at reagere og agere på, at man ved, hvor meget eller hvor lidt, vi som mennesker bliver påvirket, når det ydre hverdagsbillede forandres, og der bliver rusket op i vores dagligdag. Som performance designere, der skaber oplevelser for andre, er det betydningsfuldt at kunne forstå rummet og dets opbygning. Man skal have forståelse for rummets forhold til planlægning og afvik- ling af oplevelser. Hvilke faktorer og elementer, der skaber rummet, og hvilke indbyrdes forhold de har til hinanden. Det handler om mekanismer (rytmer), deres indbyrdes placering, samt den måde de arbejder på i forhold til hinanden. Når man ændrer én, hvordan ændrer det så på de andre, og hvordan påvirker det det performative rum? Vi er bevidste om, at vi ser Praga fra et andet kulturelt synspunkt, og at vi ikke kan være neutrale iagttagere af den sociale virkelighed, men derimod er aktivt involveret i konstruktionen af denne som endnu en social kontekst. Men så vidt muligt forsøges det at holde fokus på de mekanismer, der får folk til at tænke og føle som de gør. Individets opvækst, samt oplevelser og kultur, har stor betydning for, hvordan omgivelserne og de folk det interagerer med opfattes. Det vi ikke ved, og som vi gerne vil erfare, er, hvordan stedet, tiden og rytmerne i vores hverdag, influerer på vores identitet. Der er skrevet meget om betydnin- gen af det arkitektoniske i byplanlægningen, hvor vi, med vores fænomenologiske tilgang, fokuse- rer på det rum og sted, der skabes af relationerne mellem mennesker. Vi tror på, at det er det enkelte individ og interaktionerne der skaber rummet. Det giver en forståelse af nogle forhold, som man bliver nødt til at tage hensyn til i den moderne byplanlægning.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 24 Et metodisk greb har været at kortlægge lokalområdet som ”socialt rum” (Bourdieu 1996), der rummer forskellige livsstile, som repræsenterer meget forskellige værdier, holdninger, forestillinger og forskellige måder at betragte samfundsmæssige forandringer på. Med inspiration fra Bourdieus begreb ”distinktioner”, foretager vi en kortlægning af den sociale forskellighed (habitus) og variati- on som en kontrast mellem to yderligheder. Det sociale rum er i denne sammenhæng et dynamisk rum, der skabes gennem forskelle, et netværk af forskellige positioner. Samtidig medtænker vi Scotts åbne perspektiv. 3.2.2. Dataindsamling Vi har besøgt Praga tre gange i løbet af specialet. Første gang i december måned 2008, hvor vi tog derned uden nogen særlig forberedelse. Vi ville skabe os det første umiddelbare indtryk uden at være påvirket af og fra beretninger eller fortællinger om området. Vi gik rundt i bydelen, observe- rede og lod vores første følelse af stedet lede os. Efter et par dage besøgte vi en kvindelig kommu- nikations- og PR-medarbejder (Beata Bielinska – Jacewicz) i distrikt Praga Nord, som kunne give os noget materiale omkring missionen og revitaliseringsstrategien for Praga Nord. For at få et indtryk af Praga syd, lavede vi et kort interview med en billedkunstner (Marzena Turek- Gas), der lejer et lokale på Lubelske 30/32 og borgmesteren (Adam Grzegrzółka) for distrikt Praga Syd, som var ansvarlig for projektet, ”den kunstneriske Skaryszewska Gade”. Ud fra materialet, observationerne og de to interviews, kunne vi danne os et overblik over planerne for de to områder, som vi kunne tage udgangspunkt i, ved forberedelserne til andet besøg i april måned 2009. Vores overordnede mål for andet besøg var, at gennemføre interviews med informan- ter med forskellig tilknytning til Praga. Interviewene havde form af mere spontane og frie samtaler og var koncentrerede om spørgsmål, hvor informanterne kunne fortæller om deres dagligdag (tid- og hverdagsrytme), sociale relationer, lokalt tilknytningsforhold og deres syn på revitaliseringen af Praga. Det giver et mere autentisk billede af Praga. For selv om deres viden er fragmenteret, er den stadig vigtig og informativ, da den afspejler forskellige syn på og oplevelser om og med stedet. De giver os indblik i nogle historier, med en anden karakter eller dimension end dem man finder i bøgerne om Praga. Det giver muligheden for at få et indblik i deres tankegang og se virkeligheden om ”deres
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 25 Praga” med deres øjne. Ikke et fuldstændigt billede, men et billede af de forhold, der rør sig, og som har betydning for netop de mennesker, der er berørt af det, og som har følelserne med i det. Ved vores besøg var et af de forhold, der sprang i øjnene, de utroligt mange kontraster der findes i Pragas billede, både de menneskelige og de arkitektoniske. Det gav os ideen til at fokusere på sym- bolske kontraster i det album, som vi har lavet med billeder fra og om Praga. Målet for tredje besøg i juni 2009, blev derfor primært at samle materiale til kataloget over udstillingen ”Kontrasty” (kon- traster). I dokumentationen, vælger vi at tage udgangspunkt i narrativerne, til at skabe et billede af Pragas identitet. For at være åben for ny viden, har vi valgt at arbejde søgende og undrende i forhold til en række valg, uden at svarene er givet på forhånd. Vi søger ikke at konstruere en repræsentation af virkeligheden, men derimod at anvise forskellige veje til en forståelse af den sociale virkelighed. De historier den enkelte vælger, som værende af betydning for det billede, de skaber af dem selv og af de oplevelser, som de søger, før, nu og i fremtiden, er det bærende i analysen. Måden, som de omtaler Praga på, afhænger af deres livs- og generationsperspektiv. Livsperspekti- vet er den enkeltes oplevede tid, fortællinger fra deres egen livshistorie, fra de fødes til det tidspunkt de fortæller historien på. 3.2.3. Narrativ identitet På dansk kan narrativ oversættes til fortælling, men narrativ kan ikke erstattes eller reduceres til fortælling. Med ordet ’narrativ’ henvises der til konkrete fortællinger, men der henvises også til en særlig analytisk forståelse af forholdet mellem individ og samfund, kontinuitet og forandring, for- udsigelighed og tilfældighed – og ikke mindst en forståelse af livet som levet over tid og i tid (Mo- gensen 2005). Vi bruger begge begreber sideløbende; ”narrativ”, når vi refererer til et analytisk per- spektiv og ”fortælling”, når vi refererer til det der direkte bliver sagt. Ifølge filosoffen Ricoeur er narrativet et langt mere fleksibelt begreb end f.eks. kulturbegrebet, og vi kan derfor ved at bruge narrativer som empirisk udgangspunkt for vores analyse opnå indsigt i sociale aktørers erfaring, intentioner og praksis, som de udspiller sig i det kollektive rum og deres
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 26 overordnede forestilling om og forståelse af verden. Denne forståelse skal ikke opfattes som små individuelle rammer, da enhver livshistorie er infiltreret i andres historie (Ricoeur 1992; s. 161). Ifølge Ricoeur søger vi ”det meningsfulde liv” gennem etiske og eksistentielle normer (Ricoeur 1992; s. 172). Man kan sige at hverdagslivet konstrueres ved narrativer, der skaber sammenhæng i livet. Vores bestræbelser på at virkeliggøre det meningsfulde liv som en værdibetingelse, er et cen- tralt omdrejningspunkt i identitetsdannelsen. Narrativ og handling indbefatter tilsammen den narrative enhed af en persons liv. Identiteten kan ikke adskilles fra vores erfaringer, ”det er identiteten af fortællingen der skaber identiteten af perso- nen’ (Ricoeur 1992; s. 147-148). Udgangspunktet for Ricoeurs teori om narrativ identitet er, at nar- rativet konstruerer identiteten og giver et indblik i de fortællendes vurderinger og teorier om hæn- delserne. Fortolkningen af vores liv, sker i lyset af de narrativer, der er tilgængelige i vores kultur, men samtidig er fortællingen kontekstafhængig, hvilket vil sige, at den er afhængig af den situation, den fortælles i. Selve fortællingen bevæges af et plot. (Ricoeur 1984; 163). Plottet skal her forstås som den konflikt (f.eks. en uretfærdighed, en misforståelse, et problem eller kærlighedsforhold), som begivenhederne gjorde opmærksom på og som nu fastholder vores interesse og vores behov for opklaring, afklaring og forløsning. Netop fordi narrativet er organiseret omkring et plot, der beskriver en eller anden form for konflikt, vil narrativerne også få os til at forstå visse personer som nøglefigurer i den en- keltes fortælling, som henholdsvis helte eller skurke, gode eller onde osv. Narrativer forholder sig ikke så meget til nøjagtige dateringer eller perioder i forhold til fortid, nu- tid og fremtid. Tiden organiseres i højere grad i forhold til forskellige tidsmæssige levede rytmer og forløb, som ikke opsplitter tiden men sammenbinder den. Dette er udtryk for det Ricoeur karakteri- serede som tidens dobbelte bestemmelse, der angår det forhold, at tiden bliver menneskelig gennem en narrativ organisering i samme grad som den skitserer dette tidslige erfaringstræk. ”Time becomes human in time to the extent that it is organized after the manner of a narrative; nar- rative, in turn, is meaningful to the extent that it portrays the futures of temporal experience”. (Ri- coeur 1984;s.3)
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 27 At skabe en fortælling forudsætter erfaringer med tid og rum, samtidig med at fortællingen netop skaber og udtrykker ny erfaring af tiden og rummet. På den måde bliver livshistorierne, dynamiske og foranderlige, da de er historisk udviklet og forandret i modernitetsprocessen. Fortællingen bliver derved en tidsmæssig og rummelig praktik, som sammenvæver tiden, rummet og hverdagslivet gennem produktionen af en fremadskridende handling. Vi vil i det følgende rette fokus på to måder at sammenbinde tiden og fortællingerne på: livsper- spektivet og generationsperspektivet. Disse perspektiver bruges til at analysere de overgange og brydninger i tiden, som narrativerne er skabt ud af (Koefoed 2006; 103) 3.2.3.1. Livsperspektiv Livsperspektivet tematiserer for det første forhold mellem et kortere og længere tidsforløb. Forstået som noget, der strækker sig ud over vores eget liv. Når vi ser på et givet sted som Praga, taler vi om det i datid, nutid og fremtid, som noget der er der for evigt. Stedets forestillede tidsmæssige rytme er forskellig fra livsrytmen. Det er ikke noget der kommer og går, noget der er til i et bestemt tids- rum eller noget vi kunne overveje at skille os af med om et stykke tid – eller bare vil beholde til i morgen. Hverdagslivet i Praga fungerer derfor ved at cirkulere mellem to forskellige tidsmæssige rytmer eller forløb. Livets tid og Pragas tid. De kan fortælle om myterne, historien, som en del af deres identitet. Men lige meget hvad, selv om intet synes at være som det var, er folk i Praga dem, de hele tiden har været, de forsvinder aldrig helt. Vi snakker gerne om fortid, nutid og fremtid, uden at vi helt ved hvor langt det strækker sig i konkret tid. Dets udstrækning kan kun forstås kontekstuelt. I dagligsproget omsættes den tomme tid til en rytme; noget der gentager sig i en daglig rytme, der følger hverdagens cyklus, relationelle rytmer set gennem et helt liv – eller blot nogle dage eller evige gentagelser, man håber, vil ophøre på et tidspunkt. Hvis disse udtryk forbindes med noget ”dybt” i os, får det betydning i forhold til det tidslige. For det andet tematiserer livsperspektivet det levede liv. Vi kan fortælle om forandringer i vores eget liv, som symbolsk fortæller om brydninger og overgange i historien, set i et kortere tidsper- spektiv. Her er den personlige opfattelse af tid, det vil sige oplevelsen af egen livshistorie og bane, knyttes til fortællingen om Praga. En fælles skæbne, hvor de enkelte fortællinger blandes.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 28 3.2.3.2. Generationsperspektiv Generationsperspektivet er forbundet med den mytiske og typiske fortælling om ”familiens” histo- rie. Generationsperspektivet tematiserer overgange, brydninger, konflikter og kontinuitet. Generationsperspektivet placerer sig i mellemrummet mellem ”det nye” og ”det gamle” og skaber en forbindelse, som kan fortælles spændingsfelterne i vores identitet. Generationsperspektivet er altså en måde, hvorpå vi kan fortælle om nogle af de konflikter og brydninger, vi oplever eksempel- vis i forhold til revitalisering, nye beboere, sociale tiltag og kultursammenstød. Det er altså ikke bare tiden, der tematiseres, men også oplevelsen af konflikter i rummet. Det konkrete indhold i fortællingerne er altid unikt og stedsbundent, forbundet med en særlig rytme. Fortællinger om generationers modsætninger kan fungere som forhandling mellem eksisterende konflikter og brydninger. Disse modsætninger er som regel forbundet med det endegyldige tab. Generationsskiftet beskrives af Ricoeur, som en af de koblinger, der forener eksistentiel erfaring med biologisk rytme. Det er således en formidling mellem livets tid og den oplevede tid. Tilhørs- forholdet til den samme generation, og til flere generationer på en gang, bliver på denne måde en tidslig konfiguration. Ofte fortælles der om tab af kultur, værdier, bevidsthed og tænkemåde, på grund af problematikken omkring overleveringen mellem generationer. Når man fortæller ud fra generationsperspektivet, bruger man ofte en kobling mellem ordene ”før” og ”nu”; ”før var det sådan, og nu er det anderledes”, og i de gennemlevende episoder som vi læg- ger særlig vægt på, bruger vi ofte ordet ”altid”; Vi gjorde altid sådan”. I begge tilfælde udtrykker vi en favorisering af det, der var før. Det at vi forholder os til det der var før, gør at fortællingerne in- deholder et endegyldigt tab. Det der var før vokser til en romantisk fortælling, som er med til at opretholde vores egen opfattelse af os selv og vores identitet. Livsperspektivet er et individuelt per- spektiv, hvor generationsperspektivet er mere orienteret mod din opfattelse af dig selv i en gruppe, socialt betinget. Generationsperspektivet forklarer vores identitet/habitus.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 29 3.2.4. Bourdieu - Feltanalyse Bourdieu bruges som en metode til at undersøge feltet og de positioner, som de enkelte aktører har i feltet. I sociologiske feltanalyser er det den sociale virkeligheds relationer mellem konkret handlen- de mennesker (habitus) og deres historisk konkrete betingelser, der har analytisk interesse. Formålet er, at analysere den sociale betydning i de narrativer, vi har fået, og i de observationer, vi har lavet. At bruge deres og vores umiddelbare forståelse af feltet til at objektivere de sociale strukturer, de sociale magtrelationer og de forhold, der skaber den sociale virkelighed. Den grundlæggende analy- seenhed er ikke individer og deres holdninger og handlinger, men de objektive relationer mellem institutionelle positioner (kapital-forskelle), som deres holdninger og handlinger afspejler. Det pri- mære i den sociologiske forskning er feltet, mens individet eksisterer som en aktør, der er socialt konstrueret og aktiv indenfor rammerne af et givet felt (Bourdieu & Wacquant 1996; s.93). Analyserne tager udgangspunkt i de konfliktfyldte kulturelle processer i feltet og praktisk-politiske beslutninger. Pierre Bourdieu opstiller tre faser, der skal indgå i analysen af et felt. Først bør feltets placering i forhold til det overordnede magtfelt klarlægges. Herved vil det fremgå, hvor stor betydning feltet har i forhold til andre felter. Det overordnede magtfelt er det felt, som de andre felter er underlagt. Det overordnede magtfelt vil derfor ofte være lig med staten. Som det næste må der skabes et bille- de af forholdet eller ‘de objektive relationer’ mellem de forskellige positioner i feltet. De symbolske magtkampe i feltet vil på den måde synliggøres. Derudover skal aktørernes habitus undersøges, idet man skal finde ud af hvilke holdningssystemer, der dominerer feltet, samt klarlægge kapitalformer- nes relative værdi (Bourdieu & Wacquant 1996; s.91). Måden man opfatter et felt på, afhænger af den position, som man har i forhold til feltet. Vi vælger i analysen af Praga at skelne mellem dem, der styrer Praga, feltet set indefra (dem, der har boet i Pra- ga det meste af deres liv, og dem, som er tilflyttere eller arbejder i Praga), og dem som udelukkende ser Praga udefra. Vi er opmærksomme på, at vi selv er en del af sidst nævnte og ikke kan undlade at have vores egen habitus med, i forhold til den måde vi beskriver de tre grupper på.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 30 3.2.4.1. Feltet set fra de styrende organer Med styrende organer menes, de institutioner, som har den økonomiske og styrende magt i Praga. 3.2.4.2. Feltet set indefra Mængden omfatter de aktører, der har boet hele eller det meste af deres liv i Praga og ”de nye Prag- afolk”, der er flyttet til Praga inden for de sidste 10 år. ”De gamle Pragafolk” har en lang historie sammen med Praga og er tæt knyttet til stedet. Mange har boet der hele livet og har ikke oplevet meget andet end lokalmiljøet. Med de ”de nye Pragafolk”, fokuseres på, dem der er flyttet til Praga, fordi de ser nogle muligheder i stedet og godt kan lide atmosfæren. De har taget stedet til sig og identificere sig med det, men de har ikke de store følelser i klemme i forhold til deres identitet. 3.2.4.3. Feltet set udefra De aktører der ikke kender feltet indefra, skaber deres forståelse af feltet ud fra historier og myter, samt ud fra deres umiddelbare verdensopfattelse. De skaber et subjektivt billede, som filtreres gen- nem deres habitus og ståsted, der ikke nødvendigvis matcher med det billede de lokale tegner. På den måde fastholdes mange myter om stedet, eller der skabes nye historier, som ikke har noget at gøre med virkeligheden. 3.2.4.4. Feltet set fra vores perspektiv Da vi fokuserer på fortællinger i vores empiri, vil vi senere også inddrage en beretning om vores oplevelse af bydelen. Vi kommer med hver vores baggrund og viden. Henriette, som er udefra- kommende, fra et andet land med en anden kultur og Karolina som er emigreret til Danmark fra Polen og har opholdt sig her de sidste 10 år. Karolina har boet i Warszawa i 9 år, men var kun en sjælden gæst i Praga Nord. Vi oplevede, at vores indtryk af Praga var både fælles, men også meget forskellige på nogle områder, som kan give os et mere nuanceret billede af stedet. Da vores oplevel- ser er spændende i forhold til vores overordnede fænomenologiske objektiv, er det en vigtig brik at inddrage vores egne oplevelser af Praga med vores habitus.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 31 3.2.5. Kultur- og organisationsanalyse Organisationens identitet kan ses som en vedvarende kerne, der forbliver den samme over tid eller som en sammenhængende kerne, der kan fortolkes forskelligt afhængigt af konteksten. Albert og Whetten opfatter organisationsidentitet som en fast vedvarende faktor, der fungerer som platform for organisationens handlinger. En magtfuld kerne som skaber tryghed, og som viser, hvor grænserne mellem organisationen og omverden går (Schultz 1999). Det paradoksale er, at hvis den- ne kerne er for konstant, vil identiteten gå imod forandring og organisationen kan miste muligheden for at følge en udvikling, som den ellers skal hvis organisationen skal overleve. (Pasquale Gagliardi 1986, fra Schultz 1999,s. 134). Derfor diskuteres det, om det ikke er bedre, at have en identitet, som er sammenhængende, og hvor der stadig er plads til forandringer og fortolkninger, frem for den stabile vedvarende. Identitet som en sammenhængende kerne giver plads til forskellig fortolkning af identitet. Dette giver plads til forskellige kontekster, og giver organisationen mulighed for en ændring samtidig med, at den for- bliver uændret.( Gioia, Schultz og Corley 1998, fra Schultz 1999, s.133-134) Da vi antager at der er forskellige subkulturer i feltet, bruger vi Joanne Martins kulturanalysemodel (model 2), hvor differentiering og flertydighed er nøglebegreber, til at analysere feltet indefra. Ved denne model klarlægges relationerne mellem de enkelte aktører og de forskellige subkulturer i feltet og deres forskellige interesseområder, samt hvilke intentioner, som de styrende organer har for lo- kaliteten. Martin opstiller tre teoretiske perspektiver på kultur: integrationsperspektivet, differentieringsper- spektivet og fragmenteringsperspektivet. Formålet med det tredelte perspektiv er at belyse de man- ge facetter af organisationskultur, som ét perspektiv alene ikke kan illustrere: ”The blindspots and distortions associated with each of the three perspectives are complementary. Often one perspective’s blindspot is another’s focus, so that one’s”strength” is another’s ”weak- ness” (Martin 1992; s. 4).
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 32 I Martins forståelse defineres en kultur således: “Culture is a loosely structured and incompletely shared system that emerges dynamically as cul- tural members experience each other and the organization’s contextual features”. Martin fastholder, at multiperspektivet er en metateori, fordi tilgangen undersøger hvert perspektivs teoretiske synspunkter ”indefra”. Hun undersøger de indforståede antagelser for at forklare, hvorfor uenigheder og uoverensstemmelser de tre perspektiver imellem er så dybe, men også produktive (Martin 1992; s. 5). Ingen af perspektiverne har forrang over de andre, men netop ved at bruge alle tre perspektiver som ramme skabes et mere holistisk billede af organisationskulturen. Kulturen i organisationen er en social konstruktion, som er skabt af den enkelte medarbejder. Indi- viderne ser verden ud fra deres eget perspektiv, og fortolker de opstillede artefakter forskelligt, hvorved der opstår usikkerhed og uenighed. På den baggrund argumenterer Martin for at organisati- onen er en kultur, der ikke kan styres. Integrationsperspektivet Integrationsperspektivet har tre kendetegn: konsistens, klarhed og konsensus på tværs af organisati- onen. Kultur handler her om at skabe klarhed og eliminere flertydighed og modsætninger. Martin udtrykker det på denne made. ”Cultures, according to the integration perspective, exist to alleviate anxiety, to control the uncon- trollable, to bring predictability to the uncertain, and to clarify the ambiguous” (Martin 1992; s. 51). Perspektivet fokuserer på det konsistente forhold mellem kulturelle manifestationer, og her ses kul- tur som limen, der holder organisationen sammen gennem meningsfællesskaber (Martin 1992; s. 54). Vi ser derfor, at det kommunikative strategiske mål for ledelsen er at afløse tvetydigheder in- ternt og at tale med klar stemme.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 33 Differentieringsperspektivet Differentieringsperspektivet forholder sig til uoverensstemmelse og konflikt i relationen mellem kulturelle manifestationer, og perspektivet stiller spørgsmålstegn ved muligheden for at skabe kon- sensus på tværs af organisationen. Kulturelle forandringer kan animeres af interne kulturelle fakto- rer, fordi differentieringsperspektivet anerkender subkulturernes rolle som aktører. Forandring kan derfor udspringe af interne kontinuerlige magtkampe mellem subkulturer, hvor der er sket en for- skydning mellem subkulturernes styrke eller legitimitet (Martin 2002; s. 176). Der er her klarhed inden for den enkelte subkultur, mens flertydighed ligger uden for eller i periferien af subkulturen. Perspektivet fokuserer på hierarki, magt- og interessekonflikter på tværs af subkulturer, mens det ikke i særlig grad beskæftiger sig med uoverensstemmelse og konflikt inden for en subkultur (Mar- tin 1992; s. 93). Denne tilgang kan på sin vis sammenlignes med integrationsperspektivet, men be- væger sig på et subkulturelt niveau, hvor integrationsperspektivet bevæger sig på et mere overord- net organisatorisk niveau. Fragmenteringsperspektivet Fragmenteringsperspektivet tilfører endnu en dimension til forandring ansporet indefra. Her er fo- kus på de enkelte aktører, og hvis de undertrykte meninger bliver fremherskende, så vil subkulturer ændres langs de nye skillelinjer (Martin 1992; s. 152). Derfor kan de kulturelle aktørers fortiede meningsrammer igangsætte kulturelle forandringer. De tilbageholdte meninger kan derfor bruges til at forudsige fremtiden: “These hidden or suppressed perspectives are crucially important because they may carry clues to understanding how cultural members may react in the future if currently suppressed viewpoints and opinions become dominant” (Martin 1992; s. 121). Fragmenteringsperspektivet kritiserer de to øvrige perspektiver for et entydigt syn på kultur. Klare uoverensstemmelser og konflikter er ifølge fragmenteringsperspektivet sjældne. Derimod fremhæ- ves de forvirringer, flertydigheder, paradokser og det ukendte som centrale i en forståelse af kultur.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 34 I fragmenteringsperspektivet ses individet som; ”(…) en fragmenteret sammensætning af udefra- kommende påvirkning” (Martin 1992; s. 157). Synet på individet som fragmenteret betyder, at fragmenteringsperspektivet viser en ”mudret sump af loyalitet i konstant flux”, og derfor er det ikke muligt at fortolke på tværs af organisationen. Nedenstående model samler de tre perspektivers karakteristika i forhold til fire punkter: Perspektiv Integrationsperspektiv Differentieringsperspektiv Fragmenteringsperspek- tiv Orientering i forhold til konsensus Organisations-bred kon- sensus Subkulturel konsensus Mange synspunkter (in- gen konsensus) Fremtrædelsesform ud- adtil Overensstemmelse Uoverensstemmelse Kompleks (ikke tydeligt i overensstemmelse eller uoverensstemmelse) Orientering mod flerty- dighed Udelukket Foregår udenfor subkul- turerne Fokuserer på det Metaforer Klarhed i junglen, i tyde- lig skrift Øer med klarhed, i et hav af flertydighed Web, jungle Model 2 - Joanne Martins model De tre perspektiver har med hver deres forståelse af kultur betydning for, hvilken kontrol de ansvar- lige beslutningstagere kan udøve overfor forandringer i kulturen. De tre perspektiver lægger sig imellem funktionalisme og socialkonstruktivisme. Selvom alle de tre perspektiver på hver sin måde er socialkonstruktivistiske, så lægger integrationsperspektivet sig tættest op ad en funktionalistisk antagelse. Målsætningerne for integrationsperspektivet er normativt sammenfaldende med funktio- nalisme, som en ledelsesstyret og ensartet kontrollerbar kultur.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 35 4. Relevante begreber Som vi skrev tidligere, har vi valgt at undersøge, hvilken indvirkning en revitaliseringsproces har på de gamle beboere i Praga ud fra deres opfattelse af ”tid”, ”rum og sted” og ”rytme” som fundament for deres ”hverdag”. Vi vil her beskrive, hvad fire begreber omfatter i vores analyse. For at danne os overblik har vi, som skrevet i dataindsamling, valgt at bruge folks fortællinger om Praga som ud- gangspunkt. 4.1. Rytmer Rytmer er overalt, hvor der er mennesker, natur og rum, og er oftest spontant oplevet og udtrykt. Mennesker anerkender naturligt begrebet rytme, og alle tror på muligheden for at beherske og be- siddelse dets indhold (Lefebvre 1992/2004; s.5). Lefebvres funderer sin teori omkring rytmer i erfaring og viden om kroppen. Den levende krop er sammensat (komposed) af en diversitet, ”et bundt” af rytmer, hvor hver del, hvert organ eller funk- tion har sin egen rytme, i en evig interaktion, der udgør et ensemble eller et hele. Der er tre grund- læggende former for vekselvirkning mellem rytmer; ”polyrhythmia”, ”eurhythmia” og ”arytmi” (Lefebvre 1992/2004; s.16). I polyrhythmia, blandes bundterne af rytmer og interagerer med hinanden og former komplekse rytmiske felter. Eurythmia og Arytmi, står i kontrast til hinanden og udgør rytmiske betingelser i en form for vekselvirkning, i komplekse polyrytmiske områder. Eurhythmia er et harmonisk og sym- biotisk forhold mellem rytmer og ensembler af rytmer, når ”Rhythms unite with one another in the state of health, in normal (…) everydayness” (Lefebvre 1992/2004; s.16). Arytmi er en patologisk tilstand, hvor rytmiske områder lider af afbrydelser og forstyrrelser. Dette bundt af rytmer findes ikke kun i levende menneskelige kroppes tids - rumlige rytmer, men også i deres interne og eksterne relationer. Konkret tid har rytmer, eller er rytmer, og alle rytmer indeholder relationen mellem en tid til et sted, en lokaliseret tid, eller, et temporaliseret rum.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 36 4.1.1. Tid, handling og rytmer Rytmer, som analytisk begreb, giver adgang til en indsigt i hverdagslivet gennem analyse af mødet og modsætningerne mellem det biologiske og det sociale tidsbegreb, rytmer i vores krop og sam- fund, mellem den indre og ydre tid. Det er ikke forståelsen af de enkeltstående adskilte rytmer, men forståelsen af samspillet, de enkelte rytmer imellem, der er interessant. Rytmer kan kun opfattes i forhold til andre rytmer: ”A rhythm is only slow or fast in relation to other rhythms with which it finds itself associated in a more or less vast unity” (Lefebvre 1992/2004; s.89). Dette understreger pluraliteten i rytmer, samtidig med deres association og deres interaktion eller reciprokke handlinger. Lefebvre identificerer to dominante former for rytmer i forhold til tiden: den lineære og den cykli- ske - eller den mekaniske og den organiske - eller den kvantitative og kvalitative. Lineære rytmer kommer fra social praksis, og derfor fra menneskelige aktiviteter; sekvenser af monotone handlin- ger og bevægelser pålagt struktur (Lefebvre 1992/2004; s.8). Cykliske rytmer er de kosmiske eller naturlige rytmer, som dag, nat, årstid, bølger, strøm, behov, omsorg og begær. Den cykliske rytme har en fast frekvens eller hyppighed og begynder altid igen. De lineære og de cykliske kan ikke logisk adskilles, da de interagerer på komplekse måder. I hver- dagen, er cykliske og lineære rytmer oven på hinanden, og danner kompleks Polyrhythmic ensem- bler, som kan give anledning til kompromiser, undertiden til forstyrrelser. For at fange denne rytme er det nødvendigt med “en slags meditation over tid, rum og mennesker” (Lefebvre 1992/2004; s.30). ”Everywhere where there is interaction between a place, a time and an expenditure of energy, there is rhythm”. (Lefebvre 1992; s. 15) Sammenhæng I tid, rum og energi tildeles konkret universal karakter. Energi animerer, genopretter og skaber konflikt i tid og rum. Uden energi forbliver tid og rum inaktive (Lefebvre 1992, s. 60). I en videre forståelse af tid bruger vi Shultz og Birthe Bech Jørgensens fænomenologiske tilgang, der lægger sig op af den måde Lefebvre bruger tidsbegrebet i forhold til rytmer og gør denne tidop- fattelse konkret i forhold til bestemte befolkningsgrupper, samtidig underbygger de den måde Ri-
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 37 coeur bruger tidsbegrebet i relation til narrativet, som vi kommer ind på i afsnittet om narrativ iden- titet. Ifølge Schutz er handlinger tidsmæssigt struktureret og har tre tidsmæssige dimensioner: 1) hand- lingen der er i gang og som erfares senere, 2) den intenderede handling som er tidstranscendent, og som rummer mulighed for fremtidige erfaringer, 3) og den afsluttede handling som erfares i nuti- den, idet dens mening gribes refleksivt Mens handlingerne forløber, opleves deres tidsmæssige strukturering ikke. Det sker først, når en refleksiv opmærksomhed rettes mod oplevelserne, som nu kan organiseres tidsmæssigt i fortid, nu- tid og fremtid. Ifølge Schutz opleves handlingerne på to forskellige måde – på to bevidsthedslag – indre tid (durée) og ydre tid (homogen tid, borgerlig tid eller standardtid). Den indre tid (durée) er kvalitativ, en strøm af indre tilstande, af indre udifferentierede oplevelser og begivenheder, som griber ind og forbinder sig med hinanden. Når vi lever i durée forløber begivenhederne ikke i tiden, fordi de bare er tiden. Der er ingen krono- logi i den indre tid, man kan springe rundt mellem forskellige oplevelser i tid. Det sker helt spon- tant, og det formuleres ikke sprogligt, da durée er en subjektiv tidsmæssighed, som ikke kan kon- trolleres. Birte Bech Jørgensen, anvender Schutz’s teori og beskriver videre ydre tid, som en tid der kan op- fattes som samfundsmæssigt reguleret (Bech Jørgensen 1994; s.94-95). Den er kvantitativ, rumlig- gjort og er organiseret, så den ene begivenhed kan skelnes fra den anden, og giver dem mening og organisere dem i rækkefølger. Den ydre tid er målbar tid og blev rumliggjort dels som lineær tid der er ordnet i fortid, nutid og fremtid, dels som cyklisk tid som indeholder genkomsten som ordnende princip. Den er således knyttet til natur, årstidernes rytmer. De to tidsopfattelser sameksisteres, men den lineære dominerer over den cykliske. Det som forbin- der den ydre tid med indre tid, durée med den konkrete omverden, er kropsbevægelserne, som også kommunikation hører til. Når folk snakker sammen, oplever de hinandens tale som en række begivenheder i ydre tid, mens de fortolker hinandens mimik, tale og gestus i indre tid. Det som sker, når der foregår samtale, er en kommunikativ forening af indre og ydre tid, som Schutz kalder den levende nutid.
”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 38 Mennesker oplever handlingerne som en række begivenheder i ydre og indre tid og kropsbevægel- ser forener alle begivenheder til en tidsstrøm, der kaldes den levende nutid. Som sagt er den ydre tid rumliggjort og målbar tid og er dels lineær – ordnet i fortid med hjælp af uret, og dels cyklisk knyttet til naturen, kvinders kroppe og årstidernes rytmer. Historisk set forbin- der man den lineære tid med det mandlige, mens den cykliske opfattes som noget mere kvindeligt. Den mandlige opfattelse af tiden er dominerende i den moderne verden, hvor tiden bliver mere bun- det til instrumenter og hastighed, end hverdags begivenheder og fænomener som udfolder sig i ti- den. (Davies 1989:35). Naturens rytmer bliver skubbet væk for at give plads til de præcise tidspunkter, som regulerer, ikke kun arbejde, men også de daglige handlinger, samt vores sociale liv. I det moderne samfund har vi nogle faste tidsrammer som gør det muligt, at synkronisere vores daglige gentagelser, handlinger og rutiner med andre mennesker. Klokketiden måler ikke kun vores arbejdstid, men også vores fritid, så vores kropsbevægelser på den måde er blevet gjort målbare. Disse tidsnormer hjælper os med at konstruere vores dag, for at ikke sige vores hele liv, og de viser os, hvor vi skal være, hvornår og hvor længe (Bech Jørgensen 1994; s.101). Ud over det synkroni- serer lønarbejdets normer, døgnets forskellige social rytmer, mennesker i det moderne samfund med hinanden, og er en vigtig del i den institutionaliserede kontrol af kropsbevægelser, bevidsthed og responsivitet. Menneskers deltagelse i dagens sociale rytmer, gør denne responsivitet muligt. Hvad sker det så, når man pludseligt mangler de såkaldte lønarbejdsnormer? Brite Bech Jørgensen argumenterer for, at der opstår ”skred i tidsmæssige selvfølgeligheder”. Det betyder, at når man bliver udelukket fra den sædvanlige vekslen mellem arbejdstid og fritid, opstår der nogle forandringer i tidsopfattelsen. Det sker, fordi arbejdsløshed indebærer, at der ikke er nogle tidsnormer at følge, og at arbejdsløshedens tidsmæssighed konstitueres gennem udelukkelsen fra hverdagslivets sociale rytmer. Arbejdsløse er udelukket fra at deltage i de aktiviteter og det nærvær, der er på en arbejdsplads. At følge klokketiden og lønarbejdets normer for samtidighed er at forbin- de sig symbolsk med samfundet. En norm for samtidighed, som Schutz kalder en tro på verdens virkelighed, er en vigtig forudsætning for den eksisterende forankring i hverdagslivet. At blive ude- lukket fra at følge disse normer er at blive symbolsk udelukket fra at deltage i samfundet.
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53
Speciale_udkast53

Recommended

Makam rasullulah dan sahabat
Makam rasullulah dan sahabatMakam rasullulah dan sahabat
Makam rasullulah dan sahabat
maulanaprazozty
 
Yang muda yang bercinta
Yang muda yang bercintaYang muda yang bercinta
Yang muda yang bercinta
maulanaprazozty
 
Biskuit
BiskuitBiskuit
Biskuit
maulanaprazozty
 
Yang muda yang bercinta
Yang muda yang bercintaYang muda yang bercinta
Yang muda yang bercinta
maulanaprazozty
 
Mobil mobil
Mobil mobilMobil mobil
Mobil mobil
maulanaprazozty
 
Voodoo spells
Voodoo spellsVoodoo spells
Voodoo spells
Tsepo
 
Kumpulan sajak
Kumpulan sajakKumpulan sajak
Kumpulan sajak
maulanaprazozty
 
Yang muda yang bercinta
Yang muda yang bercintaYang muda yang bercinta
Yang muda yang bercinta
maulanaprazozty
 

Recommended

Makam rasullulah dan sahabat
Makam rasullulah dan sahabatMakam rasullulah dan sahabat
Makam rasullulah dan sahabat
maulanaprazozty
 
Yang muda yang bercinta
Yang muda yang bercintaYang muda yang bercinta
Yang muda yang bercinta
maulanaprazozty
 
Biskuit
BiskuitBiskuit
Biskuit
maulanaprazozty
 
Yang muda yang bercinta
Yang muda yang bercintaYang muda yang bercinta
Yang muda yang bercinta
maulanaprazozty
 
Mobil mobil
Mobil mobilMobil mobil
Mobil mobil
maulanaprazozty
 
Voodoo spells
Voodoo spellsVoodoo spells
Voodoo spells
Tsepo
 
Kumpulan sajak
Kumpulan sajakKumpulan sajak
Kumpulan sajak
maulanaprazozty
 
Yang muda yang bercinta
Yang muda yang bercintaYang muda yang bercinta
Yang muda yang bercinta
maulanaprazozty
 
Biodata maulana muhammad nurul huda
Biodata maulana muhammad nurul hudaBiodata maulana muhammad nurul huda
Biodata maulana muhammad nurul huda
maulanaprazozty
 
Deary
DearyDeary
Deary
maulanaprazozty
 
Ibunda tercinta
Ibunda tercintaIbunda tercinta
Ibunda tercinta
maulanaprazozty
 
Terima kasih cinta aku akan pergi
Terima kasih cinta aku akan pergiTerima kasih cinta aku akan pergi
Terima kasih cinta aku akan pergi
maulanaprazozty
 
Dahsyatnya kata kata
Dahsyatnya kata kataDahsyatnya kata kata
Dahsyatnya kata kata
maulanaprazozty
 
Matematika ajaib-20073552
Matematika ajaib-20073552Matematika ajaib-20073552
Matematika ajaib-20073552
maulanaprazozty
 
Untuk diriku
Untuk dirikuUntuk diriku
Untuk diriku
maulanaprazozty
 
Puisi
PuisiPuisi
Puisi
maulanaprazozty
 

More Related Content

Viewers also liked

Viewers also liked (8)

Biodata maulana muhammad nurul huda
Biodata maulana muhammad nurul hudaBiodata maulana muhammad nurul huda
Biodata maulana muhammad nurul huda
 
Deary
DearyDeary
Deary
 
Ibunda tercinta
Ibunda tercintaIbunda tercinta
Ibunda tercinta
 
Terima kasih cinta aku akan pergi
Terima kasih cinta aku akan pergiTerima kasih cinta aku akan pergi
Terima kasih cinta aku akan pergi
 
Dahsyatnya kata kata
Dahsyatnya kata kataDahsyatnya kata kata
Dahsyatnya kata kata
 
Matematika ajaib-20073552
Matematika ajaib-20073552Matematika ajaib-20073552
Matematika ajaib-20073552
 
Untuk diriku
Untuk dirikuUntuk diriku
Untuk diriku
 
Puisi
PuisiPuisi
Puisi
 

Speciale_udkast53

  • 1. ”Pragas  kontraster  –  set  gennem  byens  hverdagsrytmer”                                   Integreret  speciale  af:  Karolina  Zapolska  og  Henriette  Rendbæk   Performance  Design,  Pædagogik  og  Virksomhedsstudier   Vejleder:  Morten  Jaeger,  Jens  Peter  Thomsen  og  Boel  Jørgensen     Roskilde  Universitet  2009  
  • 2. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 2 Forord At skrive speciale er en lang rejse, der giver mulighed for at vælge en destination, udforske dets ukendte områder og opleve det væld af nye indtryk, som man indtager og lagrer som ny erkendelse. Det at rejse to sammen giver mulighed for at dele disse oplevelser med en anden og se ”landska- bet”, ikke kun med to, men med fire øjne og diskuterer og reflektere det oplevede på stedet, hvilket gør, at man fanger flere detaljer, og at billedet, man får med hjem, er mere nuanceret. Vi har valgt at skrive et integreret speciale med inddragelse af tre fag, som har givet os mulighed for at udforske specialeområde ud fra tre forskellige perspektiver. Dette har været en gevinst, men også en udfor- dring for os, da vi måtte balancere med tre bolde i luften samtidig og prøve at bevare et lige forhold mellem de 3 bolde, så der opstår harmoni imellem dem. Vi har delt specialet i to dele; en rapport og et fotoalbum med tilførende film fra vores rejse. materi- alet illustrerer de observationer og tanker, som vi har gjort os på rejsen. Albummet kalder vi ”Kon- trasty”, som på dansk betyder kontraster. Kontraster var det indtryk, der i første omgang sprang os mest i øjnene på vores rejsedestination Praga i Warszawa. Albummet og filmen er en meget vigtig del af vores empiriske arbejde, da det gengiver det visuelle billede af atmosfæren i området. Derfor anbefaler vi, at man ser i albummet inden gennemlæsning af opgaven, samt at man har det fremme, når det skriftlige materiale senere studeres. God rejse!
  • 3. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 3 Indholdsfortegnelse 1.   MOTIVATION  OG  INDLEDNING  .........................................................................................................................  5   1.1.   PROBLEMFELT  ......................................................................................................................................................  7   1.2.   VALG  AF  CASE  ....................................................................................................................................................  10   1.3.   ORGANISATIONSPERSPEKTIV  .................................................................................................................................  12   1.4.   PROBLEMFORMULERING  ......................................................................................................................................  13   2.   VIDENSKABELIG  OPTIK  ....................................................................................................................................  14   3.   METODE  .........................................................................................................................................................  19   3.1.   METODESTRATEGI  ..............................................................................................................................................  19   3.2.   CASESTUDIET  .....................................................................................................................................................  22   3.2.1.   Undersøgelsesdesign  ................................................................................................................................  23   3.2.2.   Dataindsamling  ........................................................................................................................................  24   3.2.3.   Narrativ  identitet  ......................................................................................................................................  25   3.2.3.1.   Livsperspektiv  ...................................................................................................................................................  27   3.2.3.2.   Generationsperspektiv  .....................................................................................................................................  28   3.2.4.   Bourdieu  -­‐  Feltanalyse  ..............................................................................................................................  29   3.2.4.1.   Feltet  set  fra  de  styrende  organer  ....................................................................................................................  30   3.2.4.2.   Feltet  set  indefra  ..............................................................................................................................................  30   3.2.4.3.   Feltet  set  udefra  ...............................................................................................................................................  30   3.2.4.4.   Feltet  set  fra  vores  perspektiv  ..........................................................................................................................  30   3.2.5.   Kultur-­‐  og  organisationsanalyse  ...............................................................................................................  31   4.   RELEVANTE  BEGREBER  ....................................................................................................................................  35   4.1.   RYTMER  ...........................................................................................................................................................  35   4.1.1.   Tid,  handling  og  rytmer  ............................................................................................................................  36   4.1.2.   Rum,  sted  og  rytmer  .................................................................................................................................  39   4.1.3.   Hverdagsliv  og  rytmer  ..............................................................................................................................  43   4.2.   OPSAMLING  ......................................................................................................................................................  46   4.2.1.   Kritik  af  de  valgte  teorier  ..........................................................................................................................  48   5.   PRÆSENTATION  AF  CASES  ..............................................................................................................................  49   5.1.   CASE  1:  REVITALISERING  AF  PRAGA  NORD  ...............................................................................................................  49   5.1.1.   Om  Praga  Nord  .........................................................................................................................................  49   5.1.2.   Revitalisering  –  Vision,  mission  og  strategi  ...............................................................................................  51   5.1.3.   En  lille  tur  i  Praga  Nord  .............................................................................................................................  53   5.2.   CASE2:  DEN  KUNSTNERISKE  SKARYSZEWSKA  GADE  ....................................................................................................  56   5.2.1.   Om  Praga  Syd  ...........................................................................................................................................  56   5.2.2.   Skaryszewska  Gade  ...................................................................................................................................  57   5.2.3.   Projektet  Artystyczna  Skaryszewska  .........................................................................................................  58   6.   VORES  OPLEVELSE  AF  PRAGA  ..........................................................................................................................  60   7.   ANALYSE  .........................................................................................................................................................  64   7.1.   ANALYSESTRATEGIEN  ...........................................................................................................................................  64   7.2.   IDENTITET  AF  PRAGA  ...........................................................................................................................................  65   7.2.1.   Rummet  ....................................................................................................................................................  67   7.2.2.   Atmosfære  ................................................................................................................................................  68   7.2.3.   Emotioner  .................................................................................................................................................  70   7.2.4.   Mennesker  ................................................................................................................................................  71   7.2.5.   Tempo  og  rytmer  ......................................................................................................................................  74   7.3.   OPSAMLING  -­‐  PRAGAS  RYTME  ...............................................................................................................................  75   7.4.   ANALYSE  AF  DE  FORSKELLIGE  AKTØRER  I  PRAGA  ........................................................................................................  78  
  • 4. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 4 7.4.1.   De  gamle  Praga-­‐folk  .................................................................................................................................  79   7.4.2.   De  nye  Praga-­‐folk  .....................................................................................................................................  85   7.4.3.   Forbipasserende  .......................................................................................................................................  88   7.4.4.   Besøgende  ................................................................................................................................................  88   7.4.5.   Sporadisk  besøgende  ................................................................................................................................  89   7.4.6.   Dem  der  arbejder  i  Praga  og  kender  stedet  godt  .....................................................................................  90   7.4.7.   Den  arbejdende  kreative  klasse  ................................................................................................................  91   7.4.8.   Socialarbejderne  .......................................................................................................................................  92   7.4.9.   Opsummering  på  aktøranalysen  ..............................................................................................................  94   7.5.   PRAGA  NORD  SOM  FELT  .......................................................................................................................................  95   7.6.   KULTURANALYSE  ................................................................................................................................................  96   7.6.1.   Praga  Nord  som  kultur  ..............................................................................................................................  97   7.6.1.1.   Integrations  perspektiv  ....................................................................................................................................  97   7.6.1.2.   Differentieringsperspektiv  ................................................................................................................................  97   7.6.1.3.   Fragmenteringsperspektiv  ...............................................................................................................................  99   7.6.2.   Skaryszewska  Gade  som  kultur  ...............................................................................................................  100   7.6.2.1.   Integrationsperspektiv  ...................................................................................................................................  100   7.6.2.2.   Differentieringsperspektiv  ..............................................................................................................................  100   7.6.2.3.   Fragmenteringsperspektiv  .............................................................................................................................  101   7.6.3.   Opsummering  af  kulturanalyse  ..............................................................................................................  101   7.7.   PRAGA  FRA  ORGANISATIONSPERSPEKTIV  ................................................................................................................  102   8.   DISKUSSION  ..................................................................................................................................................  104   9.   KONKLUSION  ................................................................................................................................................  112   10.   PERSPEKTIVERING  ........................................................................................................................................  117   11.   REFLEKSIONER  ..............................................................................................................................................  118   12.   EN  ENGELSK  OVERSÆTTELSE  .........................................................................................................................  120   13.   LITTERATURLISTE  ..........................................................................................................................................  125   13.1.   BØGER  ...........................................................................................................................................................  125   13.2.   HJEMMESIDER  .................................................................................................................................................  127   14.   BILAG  ...........................................................................................................................................................  128   14.1.   BILAG1-­‐  REVITALISERING  AF  PRAGA  NORD  ............................................................................................................  128   14.2.   BILAG  2  -­‐  INTERVIEWS  .......................................................................................................................................  133   14.3.   BILAG  3  –  SKARYSZEWSKA  GADE  .........................................................................................................................  175   14.4.   BILAG  4  –  KORT  OVER  PRAGA  NORD  OG  SKARYSZEWSKA  GADE  .................................................................................  176   14.5.   BILAG  5  -­‐  FORDELING  AF  SPECIALET  ......................................................................................................................  178  
  • 5. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 5 1. Motivation og indledning Denne indledning er skrevet som en poetisk og metaforisk refleksion over det at betragte rummet, tiden og de enkelte individer som rytmer, der skaber byer. Derfor skal begreberne i denne tekst ikke tænkes dybere analytisk. Udgangspunktet er denne sætning af Kirsten Simonsen: Byer består af levende kroppe, i bevægelse, der på en gang praktiserer tid-rum og skaber det. (Kir- sten Simonsen 2007). Alle disse kroppe i bevægelse skaber ’byens rytme’. Nogen er på gennemrejse, nogen udfolder de- res hverdagsliv i gaden, nogen er på shopping, andre noget helt fjerde – et mylder af kroppe med hver deres historie og hver deres hensigt med at være netop der. Hvis du stiller dig op og betragter dette, mylder, og samtidig lader den atmosfære, som netop disse huse, denne gade og dette mylder af mennesker skaber, opsluge i din egen krop, kan man fornemme en rytme, et musikstykke for net- op dette rum i byen på præcis dette tidspunkt. Nogle gange en harmoni og andre gange disharmoni. Nogen gange i langsomme bløde legatobuer, andre gange i en hurtig målrettet staccato. Nogle ’in- strumenter’ spiller med gennem det meste af stykket og er det bærende fundament. Nogen af dem ligger med lange flydetoner, der er bærende for harmonien, mens andre spiller melodistykker på skift. Karakteristisk for dem alle er, at de ofte gentager bestemte passager om og om igen. Nogen gange indtræder en gæstesolist, der er i fokus et stykke tid, for derefter at forsvinde i mængden igen. Denne rytme på denne tid, i dette rum, er det, som vi vil prøve at indfange i dette speciale. Rytme – selvfølgelig. Det at bruge musikken (rytmen) i hverdagslivet til at forstå individets tilpas- ning til bestemte sociale sammenhænge eller til at beskrive en nation, et lokalområde, en institution, et enkelt individ mm., er for os helt oplagt. Selvfølgelig har vi alle hver vores rytme indlejret i vores personlighed, som harmonerer med bestemte ting eller individer, men som også har svært ved at spille sammen med andre. Som i musik er der visse rytmer, vi ikke kan udholde, som stresser os eller gør os utilpasse. Disse rytmer findes ikke blot i det auditive, men også i det visuelle og det taktile.
  • 6. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 6 Vi har valgt at se på, hvad det betyder for den enkelte beboer i et lokalsamfund, når der gennem revitalisering1 eller byfornyelse2 , ændres på omgivelserne og kulturen – og dermed rytmen. Vi kun- ne have valgt at undersøge ændringerne i rytmen i mange andre sammenhænge, men for os var det interessant at se på, hvor meget den enkelte beboers rytmer betyder for, om de kan ”føle sig hjem- me” i de nye omgivelser. Vores tese er, at man altid, når man praktisere byfornyelse, går ind og ændrer på områdets rytme, atmosfæren i lokalsamfundet og derved levevilkårene for dets beboere. I dette speciale undersøges, hvilke faktorer i revitaliseringsprocessen, der berøre beboernes rytmer mest, og hvad planlæggerne skal tage højde for, hvis de vil undgå at lokalsamfundet splittes, eller hvis de har et ønske om at opnå ”den mangfoldige by” med plads til alle. I begyndelsen reflekterede vi meget over, hvordan de tre fag naturligt kunne inddrages i undersø- gelsen, uden at gå på kompromis med nogen af fagene. Men det viste sig, at løsningen lå rimeligt ligefor. Vi har i performance design og pædagogik valgt nogle fag, der beskæftiger sig med menne- skers måde at lære, handle og reagere på, og vores fokus på byudvikling er derfor ud fra det huma- nistiske synspunkt. Vi har valgt at fokuserer på de sociale relationer og de menneskelige aspekter i byen. Som beskrevet ovenfor, ser vi byens atmosfære, som et produkt af de mennesker, der ophol- der sig i byrummet og byens visuelle fremtræden. Vi mener ikke, man kan se bort fra den indflydelse en ændring af rammerne har for den enkeltes hverdag og livskvalitet. Vi gennemgår ved overgangen til noget nyt nogle læreprocesser, som kan have stor betydning for, hvordan atmosfæren på og identiteten af stedet bliver i sidste ende. Som planlægger er man tvunget til at tage højde for og vurdere dette forhold, når man påbegynder en revitalisering. Derudover ser vi, med Performance designer briller, byrummet, som et performativt rum, en scene med plads til udfoldelse, hvor mennesker har eller påtager sig nogle roller for, hvor- dan de udspiller deres liv. 1 Revitalisering, (af re- og afledn. af lat. vitalis 'livsnødvendig, livs-'),inden for antropologi en bevægelse for kulturel fornyelse. Begrebet er skabt af den amerikanske antropolog Anthony Wallace (f. 1923). Ifølge ham opstår revitaliseringsbevægelser i samfund truet af social og kulturel opløsning. Det kan skyldes kulturkontakt eller anden voldsom forandring. Bevægelsen er utopisk og for- kynder en række fornyelser, der indebærer en kulturel revolution. Revitalisering står i modsætning til nativisme, hvor en tidligere tradition søges genoplivet. Revitalisering er oftest religiøs, men kan også være en politisk bevægelse. (Den store Danske) 2 Ved byfornyelse forstås målbevidste tiltag til en styring af arealanvendelsen i allerede bebyggede omåder ved at fastlægge ram- merne for forandringer (forbedringer) i anvendelsen, herunder behovene for fjernelse af bebyggelse og ombygning af bebyggelse. Byfornyelse er rettelig en form for byplanlægning men har gennem tiderne været reguleret af egne love. (Wikipedia.org)
  • 7. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 7 Yderligere anlægges et organisatorisk perspektiv på undersøgelsen. Byrummet undersøges som en organisation, der er opbygget af flere perspektiver, som gensidigt påvirker hinanden. Selv om fokus ligger på beboerne og deres sociale relationer, samt menneskelige aspekter, mener vi ikke, man kan forstå et perspektiv uden også at forstå baggrunden for den måde, de handler og reagerer på ud fra andre perspektiver. Derfor giver den organisationsforståelse, som virksomhedsstudier bidrager med, klarhed over og forståelse for hovedparten af de mekanismer, der fungerer i det sociale rum, og som har indflydelse på revitaliseringsprocessen. Vi antager altså, at et byrum er en organisation med forskellige perspektiver, hvor atmosfæren på et givet tidspunkt er et produkt af de mennesker der opholder sig i byrummet samt af rummets visuelle fremtræden. Der ligger i den betragtning et stort ansvar hos planlæggerne for, måden hvorpå, den enkelte beboer indgår, eller vælger at indgå, i det nye rum på. Med denne antagelse vil vi undersøge, hvordan en revitalisering, der medfører en ændring af ram- merne, påvirker ”de oprindelige beboere” i en bydel, samt hvilke faktorer der kan være medvirkede årsag til, at bydelens beboere handler anderledes i det nye byrum. 1.1. Problemfelt I moderne revitalisering og byfornyelse fokuseres der meget på bestemte målgrupper. Den måde, der arkitektonisk bliver bygget eller restaureret på, den måde omgivelserne skabes på og de aktivite- ter, der satses på, henvender sig til én bestemt målgruppe og skaber én ensrettet atmosfære. Den følelse, den enkelte får ved at opholde sig i et bestemt rum, kan være meget forskellig fra det, andre føler. Nogen har det godt med rene klare linjer, hvor omgivelserne er arkitektonisk og æstetisk ”smukke”, mens andre føler, at de hører mere hjemme rum der ikke er polerede i kanterne. Den moderne by, vil gerne vise handling, attraktivitet og kvalitet. Rummet er blevet en attraktions- faktor med æstetiske, event og socio-rumlige kvaliteter (Pløger 2008). Alt skal være oplevelse, un- derholdning og glimmer, og alle skal overraskes. Selv i forstæderne, hvor mange bevidst vælger at bosætte sig udenfor det hektiske oplevelsesliv, oplever man denne tendens. Men behov og interesser er også forskellige, og derfor bør anvendelsen af byrummet også differentieres. Et andet forhold er, at planlæggerne i de fleste byfornyelsesprojekter ”glemmer” at tage beboerne med på råd eller ikke har tillid til, at deres erfaringer kan være bærende for udviklingen. Uanset den
  • 8. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 8 bagvedliggende årsag er fakta at beboerne ofte holdes udenfor indflydelse på processen og ikke deltager i planlægningen. Planlægningen synes at ignorere hverdagslivet. Men hverdagslivet er forbundet med steder – under tiden endda bundet til dem: til steder, hvor vi lever, arbejder og opfostrer vores børn. Byudviklingen ensrettes, og det snævre fokus ser os alle som en homogen gruppe. Man fokuserer i stor udstræk- ning på dehumanisering, der tenderer mod at være maskulint kodet (Simonsen 2007; s. 132). Rum- met for kvindelige kroppe, for alternative identiteter, uanset om de praktiseres af mænd eller kvin- der, er i den moderne byfornyelse ret begrænset (Simonsen 2007; s. 133). John Pløger beskriver i artiklen ”byrum og byudvikling, 2008” den måde, hvorpå man i den moder- ne verden skaber byrum og praktiserer byudvikling. Ifølge ham ser byteoretikerne stadigvæk øko- nomi og politik, som de primære faktorer for byudviklingen og etableringen af nye byrum. Politisk centrerer diskussionen sig omkring en række buzz-words: grønne værdier, det gode byliv, forskel- lighed i fællesskab, spektakulær arkitektur, og udviklingen skal helst have turismen for øje, i form af shopping, events og oplevelser (Pløger 2008). En sådan model af byen skaber ikke hverdagslivets byrum, men imødekommer primært den ’kreative’ øvre middelklasses ønsker. Metoden sætter kun den kreative by i fokus. Da identitet er et resultatet af en løbende dannelsesproces og altid indeholder et element af forskel- lighed, samt af inklusion og eksklusion, mener vi, det er en væsentlig del af byfornyelsesprocessen at bevare social differentiering og tage hensyn til eksisterende relationer og konflikter i bydelen. Byfornyelse, der udelukkende er styret oppefra, altså politisk, arkitektonisk og økonomisk, er ikke det bedste udgangspunkt for udviklingen eller bibeholdelsen af det mangfoldige rum. Et byrum, hvor der er plads til alle, uanset baggrund, social status og livsværdier og hvor alle bliver tilgodeset må foretrækkes. Erfaringer fra organisationsteorier viser, at en organisation der er dynamisk og bred, og hvor alle tager del i processen og tildeles et ansvar, opnår en øget motivation og et større engagement blandt organisationens medarbejdere. Vi taler ikke her om afgrænsede maskiner, men om kollektive organismer, dynamiske sociale systemer med løse koblinger, som kan være bundet sammen af kultur og værdier (Weick 1979 fra Schultz 1999). Derved udfordres det eksisterende, og der skabes et kreativt arbejdsmiljø i kontinuerlig udvikling.
  • 9. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 9 I vores betragtning af byen som en organisation eller et system, hvor der er forskellige aktører, kan man drage en parallel til erfaringerne i virksomheder. Vi ser den moderne by som en organisation ud fra det åbne perspektiv3 , som bygger på måden man opfatter relationen mellem organisationen og omgivelserne. Den mangfoldige og meningsfulde by er en by, hvor man opfatter og værdsætter forskellighed som en positiv værdi, man kan spille på, så der skabes et byrum med mange nuancer – både socialt, i det visuelle og i det auditive. En by har et mangfoldigt virvar af rytmer på kryds og tværs, der på forunderlig vis spiller sammen i forskellige harmonier. Ved at opretholde en snæver norm for ”det normale” og det ”smukke”, ødelægger man det levende byrum og gør det sterilt, sam- tidig med at det standser den innovative proces. At byrummet er i politisk fokus med tiltagende debatter omkring den ”ideelle” by og omkring by- rums kvaliteter skyldes bl.a. to fænomener: gentrifikation4 og den kreative klasse, neo-bohemisk dynamik5 (Pløger 2008). Richard Florida (2005) kom med idéen om, at en gruppe kreative menne- sker gennem deres arbejdsindsats skaber innovation, teknologisk fremskridt og økonomisk vækst. Den kreative klasse flytter derhen, hvor der er diversitet og tolerance, og der med vokser mængden af virksomheder, som igen medfører økonomisk og teknologisk vækst. Denne ”gentrifisering” kan dog være konfliktfyldt. Urbanisering kan medføre, at priserne på boliger i byen stiger kraftigt, hvorved gentrifiseringen kan ødelægge byens eksisterende kultur (Florida 2005). I byudvikling er politikere og planlæggere begyndt at få øjnene op for de fordele, som de kan drage af den kreative klasses dynamik. Den anvendes bevidst i planlægningen i en revitalisering af gamle områder, hvor man gerne vil skabe nye kulturoplevelser. 3 Det åbne perspektiv (Scott 1992). Organisationen åbner sig for omgivelser, der tillægges en væsentlig rolle for at give den fulde forståelse af, hvad organisationen virkelig er og under hvilke forhold de opererer. Det antages, at organisationen er afhængig af res- sourcer fra omgivelserne, hvilken skaber et helt nyt syn på organisationens målsætning. Ved at åbne sig for omgivelser øges kom- pleksiteten (som det rationelle perspektiv søger at undgå ved målspecifitet og formalisering). Det åbne perspektivs individsyn er ikke en konsensussøgende gruppe men en lang række enkelte individer med mange interesser. Individet er kompleks med flertydelige interesser som kan være svært at forudsigelige og det kan skabe usikkerhed. Det giver et kompleks magtbillede i organisationen, hvor der skabes koalitioner og grupper af individer, løse koblinger som gør, at individets interessefrihed får bedre udfoldelsesmulighed, men dog med en fælles kulturel ramme. 4 Gentrifikation (movement of more affluent individual into a lower-class area): Ændringen i et byområde i forbindelse med bevæ- gelser af mere velhavende personer til et lavere klasse område 5  Den kreative klasse og neo-bohemia: Richard Florida opstiller teorien om, at den kreative klasse fremmer et åbent, dynamisk, personligt og fagligt miljø. Et miljø, som igen tiltrækker flere kreative mennesker, såvel som virksomheder og kapital. Han beskriver bl.a. vigtigheden af de tre T`er; teknologi, talent og tolerance. Han mener at byer og regioner skal have disse tre elementer for at tiltrække den kreative klasse og på den måde stimulere økonomisk vækst og teknologisk innovation. Måden hvorpå man kan brande en storby og derved tiltrække den kreative klasse er ved at have et godt menneskeligt klima.. Neo-bohemia foreslår at traditionerne for kulturel innovation i ældre bykvarterer foresætter, men at disse neo-bohemiske traditioner sammenkobles med udvikling af økonomisk vækst på nye måder. Neo-bohemia støtter både socialt løft af beboelse samt koncentrati- onen af underholdning og virke med nye medier. Det skaber rammerne for saneringen af tidligere industrielle områder.
  • 10. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 10 1.2. Valg af case Empiri hentes fra to distrikter i 1)Warszawa -området omkring Targowa Gade og Ząbkowska Gade i den gamle del af Praga Nord og 2)Skaryszewska Gade i Praga Syd. Grunden til, at vi har valgt netop disse områder er, at de udgør ekstreme eksempler fra bydele, der nærmest har været isoleret fra omverdenen, men som ved hjælp af en påbegyndt revitalisering har åbnet sig op. Det giver os en mulighed for, at arbejde med problemstillingen i yderste konsekvens og derved at fremhæve problematikkerne og konklusionerne tydeligere. Det interessante ved disse områder i Praga er, at de ligger lige op til bymidten og den gamle by, men at de siden 2. Verdenskrig har fået lov til at henligge uberørt og fungere som et lukket system. Dette har skabt et lokalsamfund med en stærk lokalpatriotisme. Under 2. Verdenskrig i 1944 blev det meste af Warszawa bombet og jævnet med jorden. Kun Praga hvor den russiske armé var udsta- tioneret og stod og ventede på at komme ind i Warszawa, blev ikke rørt. Efter krigen brugte War- szawas byråd al sin energi og økonomiske midler på at genopbygge de ødelagte bydele, og Praga blev derfor overset og nedprioriteret, og aldrig renoveret og vedligeholdt. Bygningerne i Praga for- blev med den standard, som de havde før krigen, dvs. uden toiletter og varmt vand. Derfor blev det naturligt for de sociale myndigheder at flytte kriminelle og folk med sociale og økonomiske pro- blemer fra resten af Warszawa til Praga, hvor mange fik lov at bo med billig husleje eller gratis i en midlertidig periode. Det blev på den måde et opbevaringsrum for ”sociale tilfælde”. Den midlertidige aftale blev imidlertid til en permanent ordning, og rygtet sagde hurtigt, at det var et farligt sted, hvor anarki, kriminalitet og alkoholisme rådede. Derfor kom der ikke mange besø- gende udefra, og de input, som omverdenen gav, var meget begrænsede. Praga reproducerede sig selv og udviklingen gik i stå både arkitektonisk og menneskeligt. Koncentrationen af socialt dårligt stillede i Praga blev så stor, at forskellige organisationer blev bekymret for, at distriktet ville det blive et ”sygt” system, og derfor begyndte politikerne at interessere sig for området. Det viste sig, at de ikke var de første der havde fået interesse for Praga. Der var en del kunstnere, som allerede var flyttet til området og skabt en omtale af stedet. Det store boom kom, da medierne fik nys om ”fænomenet” Praga og opdagede stedets kvaliteter og værdier, som værende den eneste rigtigt gamle bydel, hvilket tydeligt var bevaringsværdige.
  • 11. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 11 Pludselig begyndte alle at tale om, at Praga skulle reddes som Warszawas sidste autentiske bydel. Samtidig kom Polen med i EU, hvilket gav nogle finansielle muligheder. Der er allerede en del pla- ner og projekter som er igangsat (bilag 1), men områderne er ikke særlig gennemforsket. Vi ved, at der er begyndt en forskningsproces af Praga i Polen, men der findes kun meget lidt mate- riale på internationale sprog. Dette giver både større udfordringer, men også mulighed for at drage vores egne konklusioner. En medvirkende grund til, at vi har valgt netop Praga, er, at Karolina stammer fra Polen og har boet og arbejdet i Warszawa. Hun kender sproget og kulturen indefra og hun har et netværk, som vi kan trække på og drager nytte af. Vi har valgt begge områder, da de adskiller sig fra hinanden i den organisationsform, revitaliserin- gen har baggrund i. I Praga Nord sker genopbygningen nedefra gennem et netværk af organisatio- ner, der arbejder ud fra forskellige interesseområder, og i Skaryszewska Gade har kommunen et færdigt projekt, som de arbejder på at realiserer. Med planen omkring Skaryszewska Gade, har kommunen til hensigt at integrere området med arealet omkring det nye nationalstadion, og gøre sig turistisk klar til EM i fodbold i 2012. Det kan være en svær proces at revitalisere et område, som gennem mange år ar været lukket fra omverdenens økonomiske og kulturelle udvikling, og som derved har fået en status som bevirker, at det er blevet udstødt fra resten af samfundet. Metaforisk kan man sige, at Praga Nord og Skary- szewska Gade, som ligger på grænsen mellem Praga Nord og syd, har været Warszawas ”grimme ælling”. På nogle kort var området ikke engang indtegnet. Det ligner lidt det Zygmund Baumann (2005) kalder ”Menneskeligt affald”, et område hvor alle de mennesker, der ikke passer ind i Warszawas pænere del blev placeret. På den måde blev Pragas befolkning, som en homogen gruppe, stigmatiseret som kriminelle og mindre begavede folk. Disse hårde metoder, hvor man eliminerede og isolerede bestemte grupper fra resten af samfundet, var nemme at opretholde under kommunismen og fik derfor lov at foregå over så lang en periode. For at afskærme området fra omverdenen byggede kommunister i begyndelse af 50erne en ny høj bygning med en længde på 500 meter i gaden langs med østbanegården, så de russiske gæster fra Moskva ikke kunne se det grimme billede af Praga, når de kom med toget.
  • 12. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 12 Efter 50 år blev låget endelig taget af denne osteklokke, og det viste tydeligt et område, hvor tiden var gået i stå i forhold til omverdenen. Indrykket udefra i forbindelse med revitaliseringen, har givet nogle tydelige menneskelige, arkitektoniske og mentale kontraster. Kan ”den grimme ælling” Praga mon udvikle sig til en rummelig flot svane, som kan bevare nogle af de gamle værdier sammen med nogle nye, således at både gamle og nye aktører i feltet kan føle sig hjemme i de nye omgivelser. Da resten af Warszawa havde ladet sig inspirere af den moderne verden udenfor, var kulturforskel- len, de to steder imellem, betydelig, da man for ti år åbnede for det lukkede system i Praga. Det medførte en del problematikker i mødet mellem de forskellige kulturer (vi kommer ind på hvilke senere). 1.3. Organisationsperspektiv På baggrund af ovenforstående, analyserer vi Pragas organisation ud fra det naturlige åbne perspek- tiv med tre overordnede analyseniveauer: det social- psykologiske, det strukturelle og det økologi- ske. 6 Men da vi primært er interesseret i de sociale relationer mellem individer og grupper, vil det social-psykologiske niveau dominere, mens de andre niveauer vil få en supplerende status. Scott ser det social-psykologiske niveau i organisationen både som en helhed og som en samling af forskelli- ge grupperinger indenfor organisationen. Ud fra det er analysen meget adfærdsorienteret og derfor kan, bl.a. individets mentale forhold til arbejde, motivation og individets læringsprocesser, belyses. Med dette perspektiv dækker man primært organisationen fra et frøperspektiv – individets niveau. Vi er interesseret i at belyse, hvilke konsekvenser en inddragelse af omgivelserne har på et social-psykologisk niveau og derved for det enkelte individ i Praga. 6 Scott opererer med tre overordnede analyseniveauer: social-psykologiske (individet samt de interpersonelle relationer er i fokus), strukturelt (organisationer som helhed samt en række underopdelinger) og økologisk niveau (organisationer som en kollektiv aktør i relation til andre organisationer eller til samfundet generelt).
  • 13. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 13 1.4. Problemformulering Hvilke problematikker har revitaliseringsprocessen i Praga distriktet i Warszawa medført for ”de gamle” beboere, og hvad kan det give af udfordringer for området udvikling fremover? For at kunne svare på denne problemformulering, er det nødvendigt, at kigge på Pragas identitet, som en kerne for vores undersøgelse. Identiteter er som tidligere skrevet et resultatet af en løbende dannelsesproces og indeholder altid et element af forskellighed, samt af inklusion og eksklusion: på den måde kan den afspejle de grundlæggende antagelser og holdninger i organisationen. ”En organisations identitet er den kerne, der er central, vedvarende og distinkt i organisationens karakter. Organisatorisk identitet er det som organisationens medlemmer opfatter, føler og tænker om deres organisation. Identitet er en kollektiv almen forståelse af, hvad der er organisationens klare værdier og kendetegn.” (Albert og Whetten 1985) I vores analyse afgrænser vi os fra: Private investorer og byggefirmaer, som også er involveret i revitaliseringsprocessen, det økonomiske aspekt, indvandrerne i distrikterne og deres relation til de gamle Pragafolk og nye beboere der lever segregeret fra resten af Pragas beboere.
  • 14. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 14 2. Videnskabelig optik Dette afsnit opridser det udgangspunkt og det videnskabelige ståsted, som vi havde før de empiriske undersøgelser blev gennemført. Hensigten er at redegøre for vores teoretiske viden om, hvordan individers handlemåde i sociale sammenhænge opfattes, og hvordan de tilpasser sig det omgivende samfund. Som videnskabsteoretiske udgangspunkt har vores refleksioner centreret sig omkring fænomenolo- gien og socialkonstruktivismen. Vi har valgt at se verden gennem disse briller, da man ud fra disse perspektiver ser verden som en skueplads for samspil mellem mennesker der hver dag skabes og spejles i vores handlinger og italesættelser. Hvordan man agerer i og opfatter omgivelserne Den franske sociolog og etnolog Pierre Bourdieu forklarer, at de samfundsmæssige anerkendelses- strukturer og normer ubevidst indlejres som vanebetingede holdninger og handlingsrationaler i mennesker og i almindelighed betinger og strukturerer den enkeltes måde at opfatte, vurdere og handle på (Bourdieu 1992). Bourdieu indfanger med begrebet om symbolsk vold relationerne mellem de, der udøver magten og de, der er underlagt den. Effekten af symbolsk magt forudsætter bestemte former for erkendelser eller opfattelser, således at de underlegne og marginaliserede positioner ofte anerkender og accepte- rer uretfærdige samfundsstrukturer og normer, præcis fordi disse strukturer italesættes og opfattes som en naturlig del af verden (Bourdieu, Wacquant1996; s.121). Bourdieu opererer med begrebet felt, på et analytisk plan, som et strukturelt netværk eller en konfi- guration af objektive relationer mellem forskellige positioner, der eksisterer uafhængigt af indivi- dets bevidsthed eller vilje. Positioner eksisterer objektivt igennem de bindinger, de påtvinger de individer og institutioner, der udfylder positionerne. Individer og institutioners positioner i feltet afhænger af deres relative mængde af kapital (Bourdieu, Wacquant 1996; s.86). Bourdieu bruger begrebet habitus, der defineres som et system af varige, men foranderlige skemaer, gennem hvilke man opfatter, bedømmer og handler i verden, der både strukturerer og struktureres af holdninger, som konstrueres gennem historisk praksis. Både en historisk praksis som er bevidst, de ting vi hu-
  • 15. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 15 sker og fortæller om og en historisk praksis som er ubevidst, og styrer vores måde at forholde os til og agere på i hverdagen (Bourdieu, Wacquant1996; s.29-30 og 106 -107). Habitus bygger bro mel- lem de to begreber felt og kapital, idet den sætter aktørerne i stand til at udforme en bevarende eller nedbrydende strategi i feltet. Habitus er det generative og samlende princip, som omsætter en social positions relationelle karakteristika. Det forhold at et samfund har nogle ubevidste spilleregler, som kun de indfødte kender og forstår, kalder Bourdieu for doxa. Det er implicitte regler, som reproduceres i feltet, og hvis gyldighed in- gen i feltet betvivler. Hvorvidt et individ evner at indgå i et felts doxa, afhænger af individets habi- tus. Det samme udleder vi af socialfilosoffen og fænomenologen Alfred Schutz' der beskriver hverdags- livets verden som en commom sense verden, hvor vores forståelse af og væren i verden bygger på en ”naturlig indstilling” - en forståelse, der er præget af, vores før-refleksive og forforståede for- ventninger til verden. Ifølge Schutz tyr vi til forenklende typificeringer og klassifikationer for at forstå den komplekse virkelighed, og vi bliver så vant til at gøre det, at vi tager de forenklede for- ståelser for givet som naturlige og selvfølgelige (Schutz 1975). Derved bliver vores forståelse af verden indskrænket til simple generaliseringer. Opfattelsen af andre i relation til én selv For at forstå de processer i samfundet, der bestemmer rammerne for en interaktionssituation, kan vi med fordel inddrage sociologen Erving Goffman, der først og fremmest beskæftiger sig med ram- merne for social interaktion og for sociale situationer. Den måde vi agerer og interagerer på i for- hold til hinanden i det offentlige rum kalder Goffman (1992) for det sociale møde. Der findes nogle grundlæggende sociale regler i dette sammenspil. Vi har alle forskellige roller, som vi spiller i for- skellige sammenhænge, afhængigt af, hvem vi er sammen med, eller hvor vi er. Ved rolledistance følger vi ikke bare reglerne, men spiller samtidig på andre træk ved os selv, træk som vi socialt tje- ner på at vise eller som det er nødvendigt at vise, hvis vi vil opretholde et selvbillede. Individet har en aktiv holdning til defineringen af sociale situationer, og arbejder med at præsenterer sig på må- der, som er i overensstemmelse med dets værdier og interesser. Vi er alle præget af et socialt ego, af at præstere og få bekræftet et tilfredsstillende billede af os selv.
  • 16. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 16 Dette medfører, at dele af dagliglivets sociale interaktion ritualiseres. Vi har alle en hellig kerne, som ikke må overskrides eller besudles, af den man interagerer med. Denne ritualisering er et nød- vendigt træk ved interaktion – noget alle parter i interaktionen er afhængig af. Hvis ikke individet kan, eller vil, holde sig indenfor rammerne, får det sociale eller psykiske konsekvenser. Goffman beskriver, hvordan vi giver hinanden en social identitet. I mødet med et fremmed individ placerer vi dette individ i en given kategori, og derved opstiller vi nogle forventninger, til de egen- skaber individet indeholder. Denne måde at kategorisere på er vi ikke selv bevidst om, før vi tvinges til at tage stilling til, om individet opfylder de givne egenskaber. Goffman inddeler vores sociale identitet i ”den tilsyneladende” og ”den faktiske”. ”Den tilsyneladende” er den første iagttagelse og de forventninger, det første indtryk individet giver af sig selv. Den faktiske er de egenskaber indivi- det faktisk har, hvis ikke det lever op til vores tilsyneladende forventninger, og det nedvurderes i vores bevidsthed. Derved opstår stigma, en uoverensstemmelse mellem den tilsyneladende og den faktiske identitet. (Goffman 1975, s.16) Der er tre typer af stigma, kropslige ”fejl”, karaktermæssige fejl og tribale ”fejl” (slægtsbetingede, race, nation, religion). (Ibid,s.17) Goffman giver et godt bil- lede af, hvordan vi tilpasser os hinanden, og hvor lang tid det tager at opbygge et samfund og skabe sig sin plads i samfundet. Af hvor svært det kan være, hvis man har et synligt stigma, at oparbejde en accept af ens faktiske identitet. Når man ser på et lokalsamfund, kan man med fordel inddrage Goffmans måde at teoretisere individernes syn på hinanden, at der er flere forhold, man skal være opmærksom på, som måske ikke er ligefremme og synlige. Det viser det virvar af rytmer, der spiller sammen på kryds og tværs. Måden vi håndterer hverdagens små og store konflikter Antropologen Victor Turner, Goffman og performance teoretikeren Richard Schechner har fra hver sit udgangspunkt analyseret, hvad der sker, når en ændring i hverdagslivet eller den sociale orden, fører til en konflikt (Turner 1986, Goffman 1959, Schechner 2002). For Turner er det ”sociale dra- ma” den måde konflikter gennemleves på i dagligdagen, fra konfliktens opståen til en løsning på problemet. Han beskriver, hvordan vi kommer igennem en krisesituation, men ikke hvor vi står, når konflikten er løst. Enten er de stridende parter kommet frem til en løsning i fællesskab eller også har de fået hjælp af lovgivningen eller anden offentlig instans.
  • 17. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 17 Richard Schechner, performance teoretiker, bruger Turners model, men taler om transformation i stedet for løsning. Når vi har gennemgået det sociale drama, er vi nået til en ny erkendelse og har på den baggrund rykket os i vores erkendelse af verden. Det sociale drama gennemløber altid fire fa- ser. Det hele begynder med et ”brud” på de normale sociale relationer. I den næste fase støder sti- gende ”krise” til. For at begrænse bruddets vækst, igangsættes ”genoprettende” mekanismer. De strækker sig fra personlige råd til formelle legale og juridiske tiltag. Det er den tredje fase. Den fjerde og sidste fase består af ”reintegration” af de forstyrrende sociale elementer eller af social erkendelse af, at der er sket et uopretteligt og permanent brud. I felter, hvor kulturelle paradigmer bliver formuleret, etableret og kommer i konflikt med andre pa- radigmer, udspiller der sig ofte et socialt drama. Hvis de etablerede relationer, der normalt tages for givet i et felt, trues af brud på normerne, kan der opstå et socialt drama, idet de dominante positio- ner i samfundet ofte forsvarer deres status mod forstyrrelsen. Dette forhold mellem etablerede posi- tioner og forandringsivrige outsiderpositioner kan være årsag til en lang række konflikter. Da et felt er et rum hvor kræfter, i form af magtkampe mellem de forskellige positioner, kæmper for at om- strukturere det, er der konstant små sociale dramaer, der gør, at feltet skifter karakter og at positio- nerne i feltet konstant ændres. De regler og normer, som feltet er underlagt eller den sammenhæng og sammensætning, der på et givet tidspunkt kan observeres i et felt, er affødt af konflikter eller konkurrencer de enkelte aktører imellem og ikke af struktureret udviklingslogik. (Bourdieu, Wac- quant 1996; s.90). Hvordan man håndterer ændringer af de vanemæssige normer I nærværende afsnit reflekteres over nogle kognitive processer, der kan være årsagsgivende i for- hold til at gå i affekt. Området er meget bredt, og derfor dækker afsnittet kun nogle begrænsede dimensioner, men det giver god mening i forsøget på opnå en forståelse for, hvordan ”de oprindeli- ge beboere” takler de ændringer i deres hverdag, som revitaliseringen medfører. Den danske læringsteoretiker Knud Illeris pointerer, at vi ikke altid er bevidste om vores egne be- grænsninger i forhold til at udfordre de normer, vi tager for givet, samt at gøre tingene på en ny måde. I forhold, hvor vi føler os krænket eller truet på vores identitet, kan der opstå ”modstand” eller ”forsvar” mod læring. I begge tilfælde er der tale om forhold, der er indlejret vanemæssigt og
  • 18. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 18 virker afvisende overfor nye anderledes perspektiver. Man overhører de nye perspektiver, og derved finder ingen læring sted (Illeris 2001; s.83). Illeris refererer til Oscar Negts teori om blokeret erkendelse, hvor modstand sættes i forbindelse med akkommodative læreprocesser. Den nye forståelse kan enten bearbejdes ved konstruktiv eller offensiv akkommodation, hvor det nye ”accepteres” og giver anledning til en rekonstruktion, der fører til nye og mere omfattende og differentierede erkendelses- og handlemuligheder eller restrik- tiv og defensiv akkommodation, hvor rekonstruktionen kommer til at dreje sig om opbygning eller forstærkning af forsvar mod den nye tænkemåde Illeris 2001; s.67). Ved offensiv akkommodation, forholder man sig åben og prøver at indarbejde det nye i det, man har i forvejen. Hvorimod den defensive form er restriktiv, idet det drejer sig om at oparbejde et forsvar mod den nye tænkemåde. Modstandspotentialet kan være en meget stærk drivkraft, hvis det bearbejdes konstruktivt; Det dre- jer sig om: ”… dels at skabe læringsrum og situationer, der kan give plads for deltagernes modstand, at aner- kende modstand som en legitim udtryksform, og at give den både det medspil der kan forbedre mod- standen og det modspil som er modstandens eksistensbetingelse” (Illeris 2001; s.82). Det kræver psykisk overskud og motivation til ændring. Professor i voksenlæring Jack Mezirow pointerer, at det ikke er nemt at overskride sine meningsperspektiver. ”Når en oplevelse er for mærkelig eller truende i forhold til den måde vi tænker og lærer på, er vi tilbøjelige til at blokere for den eller anvende psykologiske forsvarsmekanismer for at frembringe en mere acceptabel tolkning” (Mezirow 1990 i Illeris 2000; s.70). Spørgsmålet er, hvad der motiverer en sådan refleksion og perspektivomdannelse. I den forbindelse siger Illeris: ”… there must be challenges that the learner feels obliged to deal with, and there must be potential for, and input to, a relevant processing of such challenges if learning of this kind is to take place” Illeris 2004; s.58). Den enkelte skal altså føle et ansvar og en forpligtelse, i forhold til ”det nye”, for i første omgang at udfordre egne forestillinger, ligesom der skal være nogle relevante forudsætninger for at kunne
  • 19. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 19 gennemføre den energikrævende proces, det er at reflektere kritisk over egne forudsætninger, struk- turering af meningsperspektiver og livsindstilling. Med andre ord skal vi kunne se et formål med at ændre perspektiv for at være villig til at gøre det. 3. Metode 3.1. Metodestrategi Ud fra denne videnskabelige optik betragter vi den moderne by, i dette tilfælde Praga Nord og Ska- ryszewska Gade, som et felt eller en organisation ud fra det naturlige åbne perspektiv, som bygger på måden man opfatter relationerne mellem omgivelser og organisation på. De to områder har åbnet sig for omgivelserne, hvilket det naturlige åbne perspektiv tillægger en væsentlig rolle. Inddragelse af omgivelserne giver den fulde forståelse af, hvad organisationen virkelig indeholder, og under hvilke forhold den opererer. Det interessante er, hvordan Pragas identitet viser sig i de rytmer, der florerer i relationerne mellem hverdagen, tid og rum. Disse rytmer skaber en bestemt atmosfære, som fornemmes mellem de men- nesker, der opholder sig på stedet, deres relationer og emotioner. Billedet af Pragas identitet dannes gennem narrativer, som vi indhenter ved samtaler og interviews med udvalgte aktører. Som strategi for, hvordan feltet udforskes, samt hvordan der indhentes og bearbejdes empiri, benyt- tes casestudiet. Interessen samler sig om de positioner, som de enkelte aktører har i forhold til hin- anden og om hvilke befolkningsgrupper, der opererer i feltet. For at analyserer på dette bruges Bor- dieus feltanalyse og Joanne Martins kulturanalyse (Model 2). Udgangspunktet i teoriafsnittet er Lefebvres teori om rytmer. I hans forståelse er der rytmer overalt, hvor der er interaktion mellem et sted, et rum, en tid og et forbrug af energi (Lefebvre 1992; s.15). Rytmen er ofte spontant oplevet og svær at konkretisere, men kan komme til udtryk gennem fortæl- linger – narrativer. Rytmer betragtes som overordnet hat, og herunder forklares og afklares de be- greber, der er vigtige for at forstå rytmer. Vi har valgt nogle teoretikere, der implicit bruger rytmen i den teoretiske udredning af begrebet.
  • 20. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 20 Efter teoriafsnittet præsenteres de to cases, Praga Nord og Skaryszewska Gade nærmere ud fra Erik Johansens ABCD model, som er en overskuelig måde at se de to cases i forhold til omverdenen og som organisationer, der har en vision, mission og en strategi. Efter præsentationen refereres egne oplevelser af Praga, som en form for antropologisk feltarbejde. Dette er et væsentligt afsnit, da det beskriver de stemninger og den atmosfære vi, ud fra vores habi- tus, fornemmede i samspillet mellem menneskerne og i naturen. Det interessante er, hvordan ople- velserne af personer og sted ændrede sig over tid. Derefter fremkommer analyseafsnittet, hvor der startes med en analysestrategi, som beskriver, hvordan analysen bygges op. Forklaring på den del af modellen, kan derfor læses i kap. 6.1. Afslutningsvis anføres diskussion, konklusion, perspektivering, samt refleksion. Opbygningen og struktureringen af specialet er illustreret i model 1. Modellen skal give et overblik over opgavens ”den røde tråd”.
  • 21. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 21 Model 1 - Opbygningen og struktureringen af specialet
  • 22. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 22 3.2. Casestudiet Casestudiet vælges, som strategi for den måde, feltet udforskes og der indsamles viden vedrørende den problematik, som vi arbejder på. Casestudiet er en empirisk undersøgelse af et eller flere ud- valgte fænomener i deres naturlige sammenhæng på lokaliteten, hvor fænomenerne udspiller sig. I dette tilfælde handler det om Praga-området, et område med mange parallelle ændringer, der gør det vanskeligt at vælge én metode, som magter at beskrive hele processen. Casestudiet bekender sig til, at fænomenerne eksisterer uden for den menneskelige bevidsthed og kan studeres, hvilket passer til det videnskabelige perspektiv, som specialet erkendes ud fra. Case- studiet arbejder i det virkelige verden, og derfor kan man ikke have kontrol over alle variabler og sikre, at fænomenerne er statisk repræsentative. Casestudiet hører til fleksible designs, hvilket bety- der, at det er muligt at ændre på forskningsspørgsmål og dataindsamlingsmetoder undervejs i un- dersøgelsen. Det står i modsætning til de såkaldte ”fixed designs”, hvor hele undersøgelsens design, er lagt fast fra starten. Som anført arbejder casestudier med nutidige fænomener i deres naturlige sammenhæng, og for at kunne studere dem, har man behov for forskellige datakilder, da en enkelt kilde ofte vil være alt for usikker. Man anvender ofte både observationer, interviews og dokumentation som datakilder eller uformelle samtaler med forskellige mennesker om det udvalgte fænomen. Praga er en bydel i en storby under udvikling, hvilket medfører, at feltet hele tiden ændrer sig, sam- tidig var feltet ikke kendt på forhånd og der var behov for spontant at kunne ændre undersøgelses- strategi undervejs. Muligheden for at fokusere på forskellige forhold de tre gange, som feltet blev besøgt, var væsentlig. Det skal understreges, at casestudiet ikke er en metode, men det er en forsk- ningsstrategi med sin egen forskningslogik. ”Casestudiet rummer en særlig logik, som påvirker alle elementer i en undersøgelse: forsknings- spørgsmål, analyseenhed, udvælgelse, dataindsamling, analyse, konklusion og generalisering. Denne logik kræver et gennemtænkt forskningsdesign, der kæder forskningsspørgsmål, fænomen, dataindsamling, analyse og generalisering sammen. Interviews, spørgeskemaer eller observationer er dataindsamlingsmetoder, der alle kan være en del af en casestudiestrategi”(Ramian 2007; s. 23).
  • 23. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 23 3.2.1. Undersøgelsesdesign Temaet for undersøgelsen er revitaliseringen i Praga i Warszawa, og specialets fokus er, hvordan moderniseringen og den nye interesse for området påvirker ”de gamle Pragafolk” som har tilbragt det meste af deres liv der. Undersøgelsen skal illustrere, hvordan den tilknytning individet har til et sted og de oparbejdede hverdagsrytmer bliver påvirket, når stedets rytmer ændres. Det er relevant for at forstå andre menneskers måde at reagere og agere på, at man ved, hvor meget eller hvor lidt, vi som mennesker bliver påvirket, når det ydre hverdagsbillede forandres, og der bliver rusket op i vores dagligdag. Som performance designere, der skaber oplevelser for andre, er det betydningsfuldt at kunne forstå rummet og dets opbygning. Man skal have forståelse for rummets forhold til planlægning og afvik- ling af oplevelser. Hvilke faktorer og elementer, der skaber rummet, og hvilke indbyrdes forhold de har til hinanden. Det handler om mekanismer (rytmer), deres indbyrdes placering, samt den måde de arbejder på i forhold til hinanden. Når man ændrer én, hvordan ændrer det så på de andre, og hvordan påvirker det det performative rum? Vi er bevidste om, at vi ser Praga fra et andet kulturelt synspunkt, og at vi ikke kan være neutrale iagttagere af den sociale virkelighed, men derimod er aktivt involveret i konstruktionen af denne som endnu en social kontekst. Men så vidt muligt forsøges det at holde fokus på de mekanismer, der får folk til at tænke og føle som de gør. Individets opvækst, samt oplevelser og kultur, har stor betydning for, hvordan omgivelserne og de folk det interagerer med opfattes. Det vi ikke ved, og som vi gerne vil erfare, er, hvordan stedet, tiden og rytmerne i vores hverdag, influerer på vores identitet. Der er skrevet meget om betydnin- gen af det arkitektoniske i byplanlægningen, hvor vi, med vores fænomenologiske tilgang, fokuse- rer på det rum og sted, der skabes af relationerne mellem mennesker. Vi tror på, at det er det enkelte individ og interaktionerne der skaber rummet. Det giver en forståelse af nogle forhold, som man bliver nødt til at tage hensyn til i den moderne byplanlægning.
  • 24. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 24 Et metodisk greb har været at kortlægge lokalområdet som ”socialt rum” (Bourdieu 1996), der rummer forskellige livsstile, som repræsenterer meget forskellige værdier, holdninger, forestillinger og forskellige måder at betragte samfundsmæssige forandringer på. Med inspiration fra Bourdieus begreb ”distinktioner”, foretager vi en kortlægning af den sociale forskellighed (habitus) og variati- on som en kontrast mellem to yderligheder. Det sociale rum er i denne sammenhæng et dynamisk rum, der skabes gennem forskelle, et netværk af forskellige positioner. Samtidig medtænker vi Scotts åbne perspektiv. 3.2.2. Dataindsamling Vi har besøgt Praga tre gange i løbet af specialet. Første gang i december måned 2008, hvor vi tog derned uden nogen særlig forberedelse. Vi ville skabe os det første umiddelbare indtryk uden at være påvirket af og fra beretninger eller fortællinger om området. Vi gik rundt i bydelen, observe- rede og lod vores første følelse af stedet lede os. Efter et par dage besøgte vi en kvindelig kommu- nikations- og PR-medarbejder (Beata Bielinska – Jacewicz) i distrikt Praga Nord, som kunne give os noget materiale omkring missionen og revitaliseringsstrategien for Praga Nord. For at få et indtryk af Praga syd, lavede vi et kort interview med en billedkunstner (Marzena Turek- Gas), der lejer et lokale på Lubelske 30/32 og borgmesteren (Adam Grzegrzółka) for distrikt Praga Syd, som var ansvarlig for projektet, ”den kunstneriske Skaryszewska Gade”. Ud fra materialet, observationerne og de to interviews, kunne vi danne os et overblik over planerne for de to områder, som vi kunne tage udgangspunkt i, ved forberedelserne til andet besøg i april måned 2009. Vores overordnede mål for andet besøg var, at gennemføre interviews med informan- ter med forskellig tilknytning til Praga. Interviewene havde form af mere spontane og frie samtaler og var koncentrerede om spørgsmål, hvor informanterne kunne fortæller om deres dagligdag (tid- og hverdagsrytme), sociale relationer, lokalt tilknytningsforhold og deres syn på revitaliseringen af Praga. Det giver et mere autentisk billede af Praga. For selv om deres viden er fragmenteret, er den stadig vigtig og informativ, da den afspejler forskellige syn på og oplevelser om og med stedet. De giver os indblik i nogle historier, med en anden karakter eller dimension end dem man finder i bøgerne om Praga. Det giver muligheden for at få et indblik i deres tankegang og se virkeligheden om ”deres
  • 25. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 25 Praga” med deres øjne. Ikke et fuldstændigt billede, men et billede af de forhold, der rør sig, og som har betydning for netop de mennesker, der er berørt af det, og som har følelserne med i det. Ved vores besøg var et af de forhold, der sprang i øjnene, de utroligt mange kontraster der findes i Pragas billede, både de menneskelige og de arkitektoniske. Det gav os ideen til at fokusere på sym- bolske kontraster i det album, som vi har lavet med billeder fra og om Praga. Målet for tredje besøg i juni 2009, blev derfor primært at samle materiale til kataloget over udstillingen ”Kontrasty” (kon- traster). I dokumentationen, vælger vi at tage udgangspunkt i narrativerne, til at skabe et billede af Pragas identitet. For at være åben for ny viden, har vi valgt at arbejde søgende og undrende i forhold til en række valg, uden at svarene er givet på forhånd. Vi søger ikke at konstruere en repræsentation af virkeligheden, men derimod at anvise forskellige veje til en forståelse af den sociale virkelighed. De historier den enkelte vælger, som værende af betydning for det billede, de skaber af dem selv og af de oplevelser, som de søger, før, nu og i fremtiden, er det bærende i analysen. Måden, som de omtaler Praga på, afhænger af deres livs- og generationsperspektiv. Livsperspekti- vet er den enkeltes oplevede tid, fortællinger fra deres egen livshistorie, fra de fødes til det tidspunkt de fortæller historien på. 3.2.3. Narrativ identitet På dansk kan narrativ oversættes til fortælling, men narrativ kan ikke erstattes eller reduceres til fortælling. Med ordet ’narrativ’ henvises der til konkrete fortællinger, men der henvises også til en særlig analytisk forståelse af forholdet mellem individ og samfund, kontinuitet og forandring, for- udsigelighed og tilfældighed – og ikke mindst en forståelse af livet som levet over tid og i tid (Mo- gensen 2005). Vi bruger begge begreber sideløbende; ”narrativ”, når vi refererer til et analytisk per- spektiv og ”fortælling”, når vi refererer til det der direkte bliver sagt. Ifølge filosoffen Ricoeur er narrativet et langt mere fleksibelt begreb end f.eks. kulturbegrebet, og vi kan derfor ved at bruge narrativer som empirisk udgangspunkt for vores analyse opnå indsigt i sociale aktørers erfaring, intentioner og praksis, som de udspiller sig i det kollektive rum og deres
  • 26. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 26 overordnede forestilling om og forståelse af verden. Denne forståelse skal ikke opfattes som små individuelle rammer, da enhver livshistorie er infiltreret i andres historie (Ricoeur 1992; s. 161). Ifølge Ricoeur søger vi ”det meningsfulde liv” gennem etiske og eksistentielle normer (Ricoeur 1992; s. 172). Man kan sige at hverdagslivet konstrueres ved narrativer, der skaber sammenhæng i livet. Vores bestræbelser på at virkeliggøre det meningsfulde liv som en værdibetingelse, er et cen- tralt omdrejningspunkt i identitetsdannelsen. Narrativ og handling indbefatter tilsammen den narrative enhed af en persons liv. Identiteten kan ikke adskilles fra vores erfaringer, ”det er identiteten af fortællingen der skaber identiteten af perso- nen’ (Ricoeur 1992; s. 147-148). Udgangspunktet for Ricoeurs teori om narrativ identitet er, at nar- rativet konstruerer identiteten og giver et indblik i de fortællendes vurderinger og teorier om hæn- delserne. Fortolkningen af vores liv, sker i lyset af de narrativer, der er tilgængelige i vores kultur, men samtidig er fortællingen kontekstafhængig, hvilket vil sige, at den er afhængig af den situation, den fortælles i. Selve fortællingen bevæges af et plot. (Ricoeur 1984; 163). Plottet skal her forstås som den konflikt (f.eks. en uretfærdighed, en misforståelse, et problem eller kærlighedsforhold), som begivenhederne gjorde opmærksom på og som nu fastholder vores interesse og vores behov for opklaring, afklaring og forløsning. Netop fordi narrativet er organiseret omkring et plot, der beskriver en eller anden form for konflikt, vil narrativerne også få os til at forstå visse personer som nøglefigurer i den en- keltes fortælling, som henholdsvis helte eller skurke, gode eller onde osv. Narrativer forholder sig ikke så meget til nøjagtige dateringer eller perioder i forhold til fortid, nu- tid og fremtid. Tiden organiseres i højere grad i forhold til forskellige tidsmæssige levede rytmer og forløb, som ikke opsplitter tiden men sammenbinder den. Dette er udtryk for det Ricoeur karakteri- serede som tidens dobbelte bestemmelse, der angår det forhold, at tiden bliver menneskelig gennem en narrativ organisering i samme grad som den skitserer dette tidslige erfaringstræk. ”Time becomes human in time to the extent that it is organized after the manner of a narrative; nar- rative, in turn, is meaningful to the extent that it portrays the futures of temporal experience”. (Ri- coeur 1984;s.3)
  • 27. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 27 At skabe en fortælling forudsætter erfaringer med tid og rum, samtidig med at fortællingen netop skaber og udtrykker ny erfaring af tiden og rummet. På den måde bliver livshistorierne, dynamiske og foranderlige, da de er historisk udviklet og forandret i modernitetsprocessen. Fortællingen bliver derved en tidsmæssig og rummelig praktik, som sammenvæver tiden, rummet og hverdagslivet gennem produktionen af en fremadskridende handling. Vi vil i det følgende rette fokus på to måder at sammenbinde tiden og fortællingerne på: livsper- spektivet og generationsperspektivet. Disse perspektiver bruges til at analysere de overgange og brydninger i tiden, som narrativerne er skabt ud af (Koefoed 2006; 103) 3.2.3.1. Livsperspektiv Livsperspektivet tematiserer for det første forhold mellem et kortere og længere tidsforløb. Forstået som noget, der strækker sig ud over vores eget liv. Når vi ser på et givet sted som Praga, taler vi om det i datid, nutid og fremtid, som noget der er der for evigt. Stedets forestillede tidsmæssige rytme er forskellig fra livsrytmen. Det er ikke noget der kommer og går, noget der er til i et bestemt tids- rum eller noget vi kunne overveje at skille os af med om et stykke tid – eller bare vil beholde til i morgen. Hverdagslivet i Praga fungerer derfor ved at cirkulere mellem to forskellige tidsmæssige rytmer eller forløb. Livets tid og Pragas tid. De kan fortælle om myterne, historien, som en del af deres identitet. Men lige meget hvad, selv om intet synes at være som det var, er folk i Praga dem, de hele tiden har været, de forsvinder aldrig helt. Vi snakker gerne om fortid, nutid og fremtid, uden at vi helt ved hvor langt det strækker sig i konkret tid. Dets udstrækning kan kun forstås kontekstuelt. I dagligsproget omsættes den tomme tid til en rytme; noget der gentager sig i en daglig rytme, der følger hverdagens cyklus, relationelle rytmer set gennem et helt liv – eller blot nogle dage eller evige gentagelser, man håber, vil ophøre på et tidspunkt. Hvis disse udtryk forbindes med noget ”dybt” i os, får det betydning i forhold til det tidslige. For det andet tematiserer livsperspektivet det levede liv. Vi kan fortælle om forandringer i vores eget liv, som symbolsk fortæller om brydninger og overgange i historien, set i et kortere tidsper- spektiv. Her er den personlige opfattelse af tid, det vil sige oplevelsen af egen livshistorie og bane, knyttes til fortællingen om Praga. En fælles skæbne, hvor de enkelte fortællinger blandes.
  • 28. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 28 3.2.3.2. Generationsperspektiv Generationsperspektivet er forbundet med den mytiske og typiske fortælling om ”familiens” histo- rie. Generationsperspektivet tematiserer overgange, brydninger, konflikter og kontinuitet. Generationsperspektivet placerer sig i mellemrummet mellem ”det nye” og ”det gamle” og skaber en forbindelse, som kan fortælles spændingsfelterne i vores identitet. Generationsperspektivet er altså en måde, hvorpå vi kan fortælle om nogle af de konflikter og brydninger, vi oplever eksempel- vis i forhold til revitalisering, nye beboere, sociale tiltag og kultursammenstød. Det er altså ikke bare tiden, der tematiseres, men også oplevelsen af konflikter i rummet. Det konkrete indhold i fortællingerne er altid unikt og stedsbundent, forbundet med en særlig rytme. Fortællinger om generationers modsætninger kan fungere som forhandling mellem eksisterende konflikter og brydninger. Disse modsætninger er som regel forbundet med det endegyldige tab. Generationsskiftet beskrives af Ricoeur, som en af de koblinger, der forener eksistentiel erfaring med biologisk rytme. Det er således en formidling mellem livets tid og den oplevede tid. Tilhørs- forholdet til den samme generation, og til flere generationer på en gang, bliver på denne måde en tidslig konfiguration. Ofte fortælles der om tab af kultur, værdier, bevidsthed og tænkemåde, på grund af problematikken omkring overleveringen mellem generationer. Når man fortæller ud fra generationsperspektivet, bruger man ofte en kobling mellem ordene ”før” og ”nu”; ”før var det sådan, og nu er det anderledes”, og i de gennemlevende episoder som vi læg- ger særlig vægt på, bruger vi ofte ordet ”altid”; Vi gjorde altid sådan”. I begge tilfælde udtrykker vi en favorisering af det, der var før. Det at vi forholder os til det der var før, gør at fortællingerne in- deholder et endegyldigt tab. Det der var før vokser til en romantisk fortælling, som er med til at opretholde vores egen opfattelse af os selv og vores identitet. Livsperspektivet er et individuelt per- spektiv, hvor generationsperspektivet er mere orienteret mod din opfattelse af dig selv i en gruppe, socialt betinget. Generationsperspektivet forklarer vores identitet/habitus.
  • 29. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 29 3.2.4. Bourdieu - Feltanalyse Bourdieu bruges som en metode til at undersøge feltet og de positioner, som de enkelte aktører har i feltet. I sociologiske feltanalyser er det den sociale virkeligheds relationer mellem konkret handlen- de mennesker (habitus) og deres historisk konkrete betingelser, der har analytisk interesse. Formålet er, at analysere den sociale betydning i de narrativer, vi har fået, og i de observationer, vi har lavet. At bruge deres og vores umiddelbare forståelse af feltet til at objektivere de sociale strukturer, de sociale magtrelationer og de forhold, der skaber den sociale virkelighed. Den grundlæggende analy- seenhed er ikke individer og deres holdninger og handlinger, men de objektive relationer mellem institutionelle positioner (kapital-forskelle), som deres holdninger og handlinger afspejler. Det pri- mære i den sociologiske forskning er feltet, mens individet eksisterer som en aktør, der er socialt konstrueret og aktiv indenfor rammerne af et givet felt (Bourdieu & Wacquant 1996; s.93). Analyserne tager udgangspunkt i de konfliktfyldte kulturelle processer i feltet og praktisk-politiske beslutninger. Pierre Bourdieu opstiller tre faser, der skal indgå i analysen af et felt. Først bør feltets placering i forhold til det overordnede magtfelt klarlægges. Herved vil det fremgå, hvor stor betydning feltet har i forhold til andre felter. Det overordnede magtfelt er det felt, som de andre felter er underlagt. Det overordnede magtfelt vil derfor ofte være lig med staten. Som det næste må der skabes et bille- de af forholdet eller ‘de objektive relationer’ mellem de forskellige positioner i feltet. De symbolske magtkampe i feltet vil på den måde synliggøres. Derudover skal aktørernes habitus undersøges, idet man skal finde ud af hvilke holdningssystemer, der dominerer feltet, samt klarlægge kapitalformer- nes relative værdi (Bourdieu & Wacquant 1996; s.91). Måden man opfatter et felt på, afhænger af den position, som man har i forhold til feltet. Vi vælger i analysen af Praga at skelne mellem dem, der styrer Praga, feltet set indefra (dem, der har boet i Pra- ga det meste af deres liv, og dem, som er tilflyttere eller arbejder i Praga), og dem som udelukkende ser Praga udefra. Vi er opmærksomme på, at vi selv er en del af sidst nævnte og ikke kan undlade at have vores egen habitus med, i forhold til den måde vi beskriver de tre grupper på.
  • 30. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 30 3.2.4.1. Feltet set fra de styrende organer Med styrende organer menes, de institutioner, som har den økonomiske og styrende magt i Praga. 3.2.4.2. Feltet set indefra Mængden omfatter de aktører, der har boet hele eller det meste af deres liv i Praga og ”de nye Prag- afolk”, der er flyttet til Praga inden for de sidste 10 år. ”De gamle Pragafolk” har en lang historie sammen med Praga og er tæt knyttet til stedet. Mange har boet der hele livet og har ikke oplevet meget andet end lokalmiljøet. Med de ”de nye Pragafolk”, fokuseres på, dem der er flyttet til Praga, fordi de ser nogle muligheder i stedet og godt kan lide atmosfæren. De har taget stedet til sig og identificere sig med det, men de har ikke de store følelser i klemme i forhold til deres identitet. 3.2.4.3. Feltet set udefra De aktører der ikke kender feltet indefra, skaber deres forståelse af feltet ud fra historier og myter, samt ud fra deres umiddelbare verdensopfattelse. De skaber et subjektivt billede, som filtreres gen- nem deres habitus og ståsted, der ikke nødvendigvis matcher med det billede de lokale tegner. På den måde fastholdes mange myter om stedet, eller der skabes nye historier, som ikke har noget at gøre med virkeligheden. 3.2.4.4. Feltet set fra vores perspektiv Da vi fokuserer på fortællinger i vores empiri, vil vi senere også inddrage en beretning om vores oplevelse af bydelen. Vi kommer med hver vores baggrund og viden. Henriette, som er udefra- kommende, fra et andet land med en anden kultur og Karolina som er emigreret til Danmark fra Polen og har opholdt sig her de sidste 10 år. Karolina har boet i Warszawa i 9 år, men var kun en sjælden gæst i Praga Nord. Vi oplevede, at vores indtryk af Praga var både fælles, men også meget forskellige på nogle områder, som kan give os et mere nuanceret billede af stedet. Da vores oplevel- ser er spændende i forhold til vores overordnede fænomenologiske objektiv, er det en vigtig brik at inddrage vores egne oplevelser af Praga med vores habitus.
  • 31. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 31 3.2.5. Kultur- og organisationsanalyse Organisationens identitet kan ses som en vedvarende kerne, der forbliver den samme over tid eller som en sammenhængende kerne, der kan fortolkes forskelligt afhængigt af konteksten. Albert og Whetten opfatter organisationsidentitet som en fast vedvarende faktor, der fungerer som platform for organisationens handlinger. En magtfuld kerne som skaber tryghed, og som viser, hvor grænserne mellem organisationen og omverden går (Schultz 1999). Det paradoksale er, at hvis den- ne kerne er for konstant, vil identiteten gå imod forandring og organisationen kan miste muligheden for at følge en udvikling, som den ellers skal hvis organisationen skal overleve. (Pasquale Gagliardi 1986, fra Schultz 1999,s. 134). Derfor diskuteres det, om det ikke er bedre, at have en identitet, som er sammenhængende, og hvor der stadig er plads til forandringer og fortolkninger, frem for den stabile vedvarende. Identitet som en sammenhængende kerne giver plads til forskellig fortolkning af identitet. Dette giver plads til forskellige kontekster, og giver organisationen mulighed for en ændring samtidig med, at den for- bliver uændret.( Gioia, Schultz og Corley 1998, fra Schultz 1999, s.133-134) Da vi antager at der er forskellige subkulturer i feltet, bruger vi Joanne Martins kulturanalysemodel (model 2), hvor differentiering og flertydighed er nøglebegreber, til at analysere feltet indefra. Ved denne model klarlægges relationerne mellem de enkelte aktører og de forskellige subkulturer i feltet og deres forskellige interesseområder, samt hvilke intentioner, som de styrende organer har for lo- kaliteten. Martin opstiller tre teoretiske perspektiver på kultur: integrationsperspektivet, differentieringsper- spektivet og fragmenteringsperspektivet. Formålet med det tredelte perspektiv er at belyse de man- ge facetter af organisationskultur, som ét perspektiv alene ikke kan illustrere: ”The blindspots and distortions associated with each of the three perspectives are complementary. Often one perspective’s blindspot is another’s focus, so that one’s”strength” is another’s ”weak- ness” (Martin 1992; s. 4).
  • 32. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 32 I Martins forståelse defineres en kultur således: “Culture is a loosely structured and incompletely shared system that emerges dynamically as cul- tural members experience each other and the organization’s contextual features”. Martin fastholder, at multiperspektivet er en metateori, fordi tilgangen undersøger hvert perspektivs teoretiske synspunkter ”indefra”. Hun undersøger de indforståede antagelser for at forklare, hvorfor uenigheder og uoverensstemmelser de tre perspektiver imellem er så dybe, men også produktive (Martin 1992; s. 5). Ingen af perspektiverne har forrang over de andre, men netop ved at bruge alle tre perspektiver som ramme skabes et mere holistisk billede af organisationskulturen. Kulturen i organisationen er en social konstruktion, som er skabt af den enkelte medarbejder. Indi- viderne ser verden ud fra deres eget perspektiv, og fortolker de opstillede artefakter forskelligt, hvorved der opstår usikkerhed og uenighed. På den baggrund argumenterer Martin for at organisati- onen er en kultur, der ikke kan styres. Integrationsperspektivet Integrationsperspektivet har tre kendetegn: konsistens, klarhed og konsensus på tværs af organisati- onen. Kultur handler her om at skabe klarhed og eliminere flertydighed og modsætninger. Martin udtrykker det på denne made. ”Cultures, according to the integration perspective, exist to alleviate anxiety, to control the uncon- trollable, to bring predictability to the uncertain, and to clarify the ambiguous” (Martin 1992; s. 51). Perspektivet fokuserer på det konsistente forhold mellem kulturelle manifestationer, og her ses kul- tur som limen, der holder organisationen sammen gennem meningsfællesskaber (Martin 1992; s. 54). Vi ser derfor, at det kommunikative strategiske mål for ledelsen er at afløse tvetydigheder in- ternt og at tale med klar stemme.
  • 33. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 33 Differentieringsperspektivet Differentieringsperspektivet forholder sig til uoverensstemmelse og konflikt i relationen mellem kulturelle manifestationer, og perspektivet stiller spørgsmålstegn ved muligheden for at skabe kon- sensus på tværs af organisationen. Kulturelle forandringer kan animeres af interne kulturelle fakto- rer, fordi differentieringsperspektivet anerkender subkulturernes rolle som aktører. Forandring kan derfor udspringe af interne kontinuerlige magtkampe mellem subkulturer, hvor der er sket en for- skydning mellem subkulturernes styrke eller legitimitet (Martin 2002; s. 176). Der er her klarhed inden for den enkelte subkultur, mens flertydighed ligger uden for eller i periferien af subkulturen. Perspektivet fokuserer på hierarki, magt- og interessekonflikter på tværs af subkulturer, mens det ikke i særlig grad beskæftiger sig med uoverensstemmelse og konflikt inden for en subkultur (Mar- tin 1992; s. 93). Denne tilgang kan på sin vis sammenlignes med integrationsperspektivet, men be- væger sig på et subkulturelt niveau, hvor integrationsperspektivet bevæger sig på et mere overord- net organisatorisk niveau. Fragmenteringsperspektivet Fragmenteringsperspektivet tilfører endnu en dimension til forandring ansporet indefra. Her er fo- kus på de enkelte aktører, og hvis de undertrykte meninger bliver fremherskende, så vil subkulturer ændres langs de nye skillelinjer (Martin 1992; s. 152). Derfor kan de kulturelle aktørers fortiede meningsrammer igangsætte kulturelle forandringer. De tilbageholdte meninger kan derfor bruges til at forudsige fremtiden: “These hidden or suppressed perspectives are crucially important because they may carry clues to understanding how cultural members may react in the future if currently suppressed viewpoints and opinions become dominant” (Martin 1992; s. 121). Fragmenteringsperspektivet kritiserer de to øvrige perspektiver for et entydigt syn på kultur. Klare uoverensstemmelser og konflikter er ifølge fragmenteringsperspektivet sjældne. Derimod fremhæ- ves de forvirringer, flertydigheder, paradokser og det ukendte som centrale i en forståelse af kultur.
  • 34. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 34 I fragmenteringsperspektivet ses individet som; ”(…) en fragmenteret sammensætning af udefra- kommende påvirkning” (Martin 1992; s. 157). Synet på individet som fragmenteret betyder, at fragmenteringsperspektivet viser en ”mudret sump af loyalitet i konstant flux”, og derfor er det ikke muligt at fortolke på tværs af organisationen. Nedenstående model samler de tre perspektivers karakteristika i forhold til fire punkter: Perspektiv Integrationsperspektiv Differentieringsperspektiv Fragmenteringsperspek- tiv Orientering i forhold til konsensus Organisations-bred kon- sensus Subkulturel konsensus Mange synspunkter (in- gen konsensus) Fremtrædelsesform ud- adtil Overensstemmelse Uoverensstemmelse Kompleks (ikke tydeligt i overensstemmelse eller uoverensstemmelse) Orientering mod flerty- dighed Udelukket Foregår udenfor subkul- turerne Fokuserer på det Metaforer Klarhed i junglen, i tyde- lig skrift Øer med klarhed, i et hav af flertydighed Web, jungle Model 2 - Joanne Martins model De tre perspektiver har med hver deres forståelse af kultur betydning for, hvilken kontrol de ansvar- lige beslutningstagere kan udøve overfor forandringer i kulturen. De tre perspektiver lægger sig imellem funktionalisme og socialkonstruktivisme. Selvom alle de tre perspektiver på hver sin måde er socialkonstruktivistiske, så lægger integrationsperspektivet sig tættest op ad en funktionalistisk antagelse. Målsætningerne for integrationsperspektivet er normativt sammenfaldende med funktio- nalisme, som en ledelsesstyret og ensartet kontrollerbar kultur.
  • 35. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 35 4. Relevante begreber Som vi skrev tidligere, har vi valgt at undersøge, hvilken indvirkning en revitaliseringsproces har på de gamle beboere i Praga ud fra deres opfattelse af ”tid”, ”rum og sted” og ”rytme” som fundament for deres ”hverdag”. Vi vil her beskrive, hvad fire begreber omfatter i vores analyse. For at danne os overblik har vi, som skrevet i dataindsamling, valgt at bruge folks fortællinger om Praga som ud- gangspunkt. 4.1. Rytmer Rytmer er overalt, hvor der er mennesker, natur og rum, og er oftest spontant oplevet og udtrykt. Mennesker anerkender naturligt begrebet rytme, og alle tror på muligheden for at beherske og be- siddelse dets indhold (Lefebvre 1992/2004; s.5). Lefebvres funderer sin teori omkring rytmer i erfaring og viden om kroppen. Den levende krop er sammensat (komposed) af en diversitet, ”et bundt” af rytmer, hvor hver del, hvert organ eller funk- tion har sin egen rytme, i en evig interaktion, der udgør et ensemble eller et hele. Der er tre grund- læggende former for vekselvirkning mellem rytmer; ”polyrhythmia”, ”eurhythmia” og ”arytmi” (Lefebvre 1992/2004; s.16). I polyrhythmia, blandes bundterne af rytmer og interagerer med hinanden og former komplekse rytmiske felter. Eurythmia og Arytmi, står i kontrast til hinanden og udgør rytmiske betingelser i en form for vekselvirkning, i komplekse polyrytmiske områder. Eurhythmia er et harmonisk og sym- biotisk forhold mellem rytmer og ensembler af rytmer, når ”Rhythms unite with one another in the state of health, in normal (…) everydayness” (Lefebvre 1992/2004; s.16). Arytmi er en patologisk tilstand, hvor rytmiske områder lider af afbrydelser og forstyrrelser. Dette bundt af rytmer findes ikke kun i levende menneskelige kroppes tids - rumlige rytmer, men også i deres interne og eksterne relationer. Konkret tid har rytmer, eller er rytmer, og alle rytmer indeholder relationen mellem en tid til et sted, en lokaliseret tid, eller, et temporaliseret rum.
  • 36. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 36 4.1.1. Tid, handling og rytmer Rytmer, som analytisk begreb, giver adgang til en indsigt i hverdagslivet gennem analyse af mødet og modsætningerne mellem det biologiske og det sociale tidsbegreb, rytmer i vores krop og sam- fund, mellem den indre og ydre tid. Det er ikke forståelsen af de enkeltstående adskilte rytmer, men forståelsen af samspillet, de enkelte rytmer imellem, der er interessant. Rytmer kan kun opfattes i forhold til andre rytmer: ”A rhythm is only slow or fast in relation to other rhythms with which it finds itself associated in a more or less vast unity” (Lefebvre 1992/2004; s.89). Dette understreger pluraliteten i rytmer, samtidig med deres association og deres interaktion eller reciprokke handlinger. Lefebvre identificerer to dominante former for rytmer i forhold til tiden: den lineære og den cykli- ske - eller den mekaniske og den organiske - eller den kvantitative og kvalitative. Lineære rytmer kommer fra social praksis, og derfor fra menneskelige aktiviteter; sekvenser af monotone handlin- ger og bevægelser pålagt struktur (Lefebvre 1992/2004; s.8). Cykliske rytmer er de kosmiske eller naturlige rytmer, som dag, nat, årstid, bølger, strøm, behov, omsorg og begær. Den cykliske rytme har en fast frekvens eller hyppighed og begynder altid igen. De lineære og de cykliske kan ikke logisk adskilles, da de interagerer på komplekse måder. I hver- dagen, er cykliske og lineære rytmer oven på hinanden, og danner kompleks Polyrhythmic ensem- bler, som kan give anledning til kompromiser, undertiden til forstyrrelser. For at fange denne rytme er det nødvendigt med “en slags meditation over tid, rum og mennesker” (Lefebvre 1992/2004; s.30). ”Everywhere where there is interaction between a place, a time and an expenditure of energy, there is rhythm”. (Lefebvre 1992; s. 15) Sammenhæng I tid, rum og energi tildeles konkret universal karakter. Energi animerer, genopretter og skaber konflikt i tid og rum. Uden energi forbliver tid og rum inaktive (Lefebvre 1992, s. 60). I en videre forståelse af tid bruger vi Shultz og Birthe Bech Jørgensens fænomenologiske tilgang, der lægger sig op af den måde Lefebvre bruger tidsbegrebet i forhold til rytmer og gør denne tidop- fattelse konkret i forhold til bestemte befolkningsgrupper, samtidig underbygger de den måde Ri-
  • 37. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 37 coeur bruger tidsbegrebet i relation til narrativet, som vi kommer ind på i afsnittet om narrativ iden- titet. Ifølge Schutz er handlinger tidsmæssigt struktureret og har tre tidsmæssige dimensioner: 1) hand- lingen der er i gang og som erfares senere, 2) den intenderede handling som er tidstranscendent, og som rummer mulighed for fremtidige erfaringer, 3) og den afsluttede handling som erfares i nuti- den, idet dens mening gribes refleksivt Mens handlingerne forløber, opleves deres tidsmæssige strukturering ikke. Det sker først, når en refleksiv opmærksomhed rettes mod oplevelserne, som nu kan organiseres tidsmæssigt i fortid, nu- tid og fremtid. Ifølge Schutz opleves handlingerne på to forskellige måde – på to bevidsthedslag – indre tid (durée) og ydre tid (homogen tid, borgerlig tid eller standardtid). Den indre tid (durée) er kvalitativ, en strøm af indre tilstande, af indre udifferentierede oplevelser og begivenheder, som griber ind og forbinder sig med hinanden. Når vi lever i durée forløber begivenhederne ikke i tiden, fordi de bare er tiden. Der er ingen krono- logi i den indre tid, man kan springe rundt mellem forskellige oplevelser i tid. Det sker helt spon- tant, og det formuleres ikke sprogligt, da durée er en subjektiv tidsmæssighed, som ikke kan kon- trolleres. Birte Bech Jørgensen, anvender Schutz’s teori og beskriver videre ydre tid, som en tid der kan op- fattes som samfundsmæssigt reguleret (Bech Jørgensen 1994; s.94-95). Den er kvantitativ, rumlig- gjort og er organiseret, så den ene begivenhed kan skelnes fra den anden, og giver dem mening og organisere dem i rækkefølger. Den ydre tid er målbar tid og blev rumliggjort dels som lineær tid der er ordnet i fortid, nutid og fremtid, dels som cyklisk tid som indeholder genkomsten som ordnende princip. Den er således knyttet til natur, årstidernes rytmer. De to tidsopfattelser sameksisteres, men den lineære dominerer over den cykliske. Det som forbin- der den ydre tid med indre tid, durée med den konkrete omverden, er kropsbevægelserne, som også kommunikation hører til. Når folk snakker sammen, oplever de hinandens tale som en række begivenheder i ydre tid, mens de fortolker hinandens mimik, tale og gestus i indre tid. Det som sker, når der foregår samtale, er en kommunikativ forening af indre og ydre tid, som Schutz kalder den levende nutid.
  • 38. ”Pragas kontraster – set gennem byens hverdagsrytmer”, integreret speciale, efteråret 2009 38 Mennesker oplever handlingerne som en række begivenheder i ydre og indre tid og kropsbevægel- ser forener alle begivenheder til en tidsstrøm, der kaldes den levende nutid. Som sagt er den ydre tid rumliggjort og målbar tid og er dels lineær – ordnet i fortid med hjælp af uret, og dels cyklisk knyttet til naturen, kvinders kroppe og årstidernes rytmer. Historisk set forbin- der man den lineære tid med det mandlige, mens den cykliske opfattes som noget mere kvindeligt. Den mandlige opfattelse af tiden er dominerende i den moderne verden, hvor tiden bliver mere bun- det til instrumenter og hastighed, end hverdags begivenheder og fænomener som udfolder sig i ti- den. (Davies 1989:35). Naturens rytmer bliver skubbet væk for at give plads til de præcise tidspunkter, som regulerer, ikke kun arbejde, men også de daglige handlinger, samt vores sociale liv. I det moderne samfund har vi nogle faste tidsrammer som gør det muligt, at synkronisere vores daglige gentagelser, handlinger og rutiner med andre mennesker. Klokketiden måler ikke kun vores arbejdstid, men også vores fritid, så vores kropsbevægelser på den måde er blevet gjort målbare. Disse tidsnormer hjælper os med at konstruere vores dag, for at ikke sige vores hele liv, og de viser os, hvor vi skal være, hvornår og hvor længe (Bech Jørgensen 1994; s.101). Ud over det synkroni- serer lønarbejdets normer, døgnets forskellige social rytmer, mennesker i det moderne samfund med hinanden, og er en vigtig del i den institutionaliserede kontrol af kropsbevægelser, bevidsthed og responsivitet. Menneskers deltagelse i dagens sociale rytmer, gør denne responsivitet muligt. Hvad sker det så, når man pludseligt mangler de såkaldte lønarbejdsnormer? Brite Bech Jørgensen argumenterer for, at der opstår ”skred i tidsmæssige selvfølgeligheder”. Det betyder, at når man bliver udelukket fra den sædvanlige vekslen mellem arbejdstid og fritid, opstår der nogle forandringer i tidsopfattelsen. Det sker, fordi arbejdsløshed indebærer, at der ikke er nogle tidsnormer at følge, og at arbejdsløshedens tidsmæssighed konstitueres gennem udelukkelsen fra hverdagslivets sociale rytmer. Arbejdsløse er udelukket fra at deltage i de aktiviteter og det nærvær, der er på en arbejdsplads. At følge klokketiden og lønarbejdets normer for samtidighed er at forbin- de sig symbolsk med samfundet. En norm for samtidighed, som Schutz kalder en tro på verdens virkelighed, er en vigtig forudsætning for den eksisterende forankring i hverdagslivet. At blive ude- lukket fra at følge disse normer er at blive symbolsk udelukket fra at deltage i samfundet.