1. 1
1950 huset
Køkken:
at vaske amerikansk
I køkkenet står en opvaskemaskine fra omkring 1961 af mærket GE (General Electric).
Opvaskemaskinen var i den grad en sjældenhed på det tidspunkt. I Bo Bedre kunne man
læse om at "vaske amerikansk". Opvaskemaskinen kunne rulles helt ind til spisebordet, så
man kunne flytte de beskidte tallerkener og bestik direkte over i opvaskemaskinen. Først i
1980'erne finder opvaskemaskinen for alvor indpas i de danske hjem. I dag er et køkken
uden opvaskemaskine en sjældenhed.
Få ting kunne som de amerikanske køkkener gøre indtryk på danskerne i årene efter
Anden Verdenskrig, og tilsyneladende satte kun fantasien grænser for, hvad der kunne
findes i disse køkkener. I sommeren 1956 kunne man eksempelvis i Berlingske
Tidende læse om, hvordan den amerikanske husmor praktisk talt kunne vaske op uden
at få våde fingre, vaske storvask uden at komme i berøring med tøjet, gøre rent uden
at bukke sig ned og lave mad uden at foretage sig andet end at flytte maden fra
dybfryseskabet til ultra-grill-komfuret, alt i mens hun siddende på sin stol kunne
vælge mellem fire kanaler, som hendes fjernsynsmodtager til stadighed var i stand til
at modtage programmer fra.
I beretningerne var de amerikanske køkkener fulde af automatiske
anordninger, der afspejlede den moderne teknologiske udvikling og hverdagslivet,
som det tog sig ud for den amerikanske husmor. Danskerne kunne læse om isskabe
med dybfrysningsbox, køkkenbord med dobbelt vask, elektrisk brødrister, maskiner
til rengøring af grøntsager og opvaskemaskine, for ikke at tale om støvsuger,
bonemaskine, radio og varmekontrol-anlæg. De kunne også læse om
konservesudbuddet i den amerikanske kvindes spisekammer og om
indkøbsmuligheder i selvbetjeningsbutikker, men mest af alt var det køleskabet og
diverse køkkenmaskiner, der påkaldte sig opmærksomheden. Og hvilke
køkkenmaskiner! Det amerikanske køkken var fremtidens køkken og det i en sådan
grad, at det ind i mellem nærmede sig det rene science fiction og faktisk.
Svært begribeligt var i hvert fald atomhuset, der lanceredes i USA, og som
blev beskrevet i Billedbladet marts 1958 som fremtidens hus. I atomhuset fandtes et
atomkøkken med særlige elementer til opbevaring af fødevarer, der var konserveret
med atomenergi. Fra en såkaldte kommandocentral i køkkenet reguleredes både
ventilation og varme i huset, og herfra kunne forskellige dufte sendes ud i husets
forskellige rum. Den teknologiske nytænkning stoppede dog ikke her:
"Paa en skærm kan man se og tale med den besøgende, der henvender sig med
yderdøren, og man kan saa i køkkenet tage stilling til, om man vil lukke op...Ogsaa
søndagsstegen kan man paa skærmen se farvegengivet naar man henvender sig til sin
slagter i tele-visio-fonen!"
I artiklen var billedet af atomkøkkenet ledsaget af en tekst, der beskrev køkkenet som
fyldt med knapper til både dit og dat og som præciserede, at maskinen i billedets
forgrund var en ultralyd-vaskemaskine.
Nogle af apparaterne fra de amerikanske køkkener blev aldrig andet end science
fiktion i både dansk og amerikansk sammenhæng. Andre mekaniske tiltag i de
amerikanske køkkener slog aldrig helt igennem i en dansk sammenhæng, hvilket
affaldskværnen er et godt eksempel på, og andre ting blev med tiden så almindelige i
2. 2
de danske køkkener, at ingen i dag forbinder dem særligt med USA eller amerikansk
livsstil.
Husmoderen med to jobs
I løbet af 1960'erne skete der større ændringer i dansk industri og servicefag. Antallet af
arbejdspladserne inden for den lettere industri voksede og det samme skete inden for
handel og service. Væksten var eksplosionsagtig og betød arbejdspladser også for
kvinderne, som ellers i stort omfang gik hjemme og passede hus og familie. Husmødrene
ville gerne ud og tjene egne penge, og mange fik arbejde udenfor hjemmet. Det resulterede
i en væsentlig forøgelse af familiernes økonomiske formåen. Mange familier fik i den grad
forbedret deres levevilkår med større, lysere boliger, mange fik også opfyldt drømmen om
eget parcelhus. Der var også meget bedre råd til den nye moderne elektriske teknologi, som
kunne hjælpe husmødrene med dagligdagen i hjemmet, så som køleskab, elkomfur,
røremaskine, vaskemaskine m.m. Men kønsrollerne fulgte det gamle mønster. Mor stod
stadig for mad, vask og rengøring med stigende hjælp fra især de større børn, og kvinderne
begyndte nu også i højere grad at stille krav til mændene om at hjælpe til i det daglige.
Køle- og frostvarer
Køleskabet var en stor lettelse for husmødrene i det daglige arbejde. Det stod jo bare og
kørte af sig selv, som en informant har fortalt. Der kunne købes mad ind til flere dage,
rester kunne holdes kolde, og sidst men ikke mindst kunne mælken holde sig kold, hvilket
man satte stor pris på i Danmark. Køleskabet var også forsynet med en lille frostbox, hvor
man kunne fryse hjemmelavet is til dessert eller limonadeis til børnene. Snapsen kunne
holdes kold, og der kunne lige ligge en lille pakke frosne rejer, som hørte til blandt de
frosne varer, man kunne købe i butikkerne. Det var også muligt at hente pakker hjem fra
det lokale frysehus, hvor man som medlem kunne opbevare kød, frugt og grøntsager fra
egen avl eller familiemedlemmer. Enkelte familier valgte at anskaffe egen kummefryser.
Med fryser og frostvarer kunne der spares både tid og penge.
3. 3
Stue:
Fjernsynet
Et dansk Jensen-fjernsyn fra 1957 - perioden, hvor fjernsynet for alvor kom ind i de danske
hjem. Fra 1949 til 1973 var der 32 danske fjernsynsfabrikker.
Fjernsynet i museet 1950'er hus er ombygget, så man kan se fjernsynsudsendelser fra
begyndelsen af 1960erne til omkring 1970.
Fjernsynet er en gammel opfindelse. I 1926 lancerede den engelske ingeniør Baird det
første fjernsyn, som dog var af et andet princip end det vi kender, nemlig det elektroniske.
Skærmen på Bairds fjernsyn var kun på størrelse med et frimærke.
Efter anden verdenskrig kommer der gang i udviklingen af fjernsynet, men først i midten
af 1950'erne er man i Danmark klar til at tage mod den nye teknologi. Statsradiofonien
beslutter sig at gøre forsøg med mediet i 1950, men først i 1954 kommer den første
sendemast op, nemlig Gladsaxesenderen. Men nu er der også hele 10 timers tv om ugen. I
1956 er Danmark ved at være dækket med tv-master og udviklingen i antal fjernsyn i de
danske hjem går hurtigt. På 10 år når 75% af danske hjem op på at have et tv - de fleste kan
kun se Danmarks Radios udsendelser med mindre man er bosiddende i Sønderjylland eller
hovedstadsområdet, hvor der henholdsvis er adgang til tysk og svensk tv.
I 1957 udtalte direktøren for DR: at han var bange for, at for megen tv ville beslaglægge for
megen af danskernes fritid:
»I de store lande sender man fjernsyn 5-6 timer dagligt, og i USA, i hvert fald i New York,
døgnet rundt. Det anser jeg for meget uheldigt. Man skal også bestille noget andet, f.eks.
læse, høre lydradio, som stadig vil bestå, spille kort o.s.v. samt også en gang i mellem
gå i teatret, biografen, på restaurant, kort sagt komme ud blandt andre mennesker.«
Han slog til lyd for i stedet at højne kvaliteten – om end han holdt en dør åben, idet han
antydede, at en udvidelse muligvis kunne komme på tale lørdag-søndag …
Indtil 1957 gik det langsomt med at udbrede fjernsyn, ikke mindst fordi finansminister
Thorkild Kristen, også kaldet Thorkild livrem, lagde begrænsninger på antallet af
importerede tv-apparater og midler til de nye fjernsynsforsøg på DR.
I 1959 var der 250.510 tv-licenser – og ordet antenne er nyt i det danske sprog. Rundt om i
landets parcelhuskvarterer begyndte hjemmebyggede tv-antenner at dukke op på
hustagene. Fjernsynet har nu så godt fat, at Statsradiofonien (som blev startet 1. april 1925
som et forsøg og efter et år gjort permanent) omdøbes til Danmarks Radio.
Fjernsynet, også kaldet stuealteret, blev i 1950'erne et samlingspunkt for familien, man så
tv sammen. I dag, hvor hver hjem har flere tv, splitter det familien - hvert medlem sit
fjernsyn i sit rum.
Fra 1970 opkræves farvelicens, 1988 begynder TV2 at sende,
Barbermaskinen
B&O barbermaskine fra begyndelsen af 1950erne. B&O's anden model. Under krigen
forberedte B&O lanceringen af en elektrisk barbermaskine, men blev forsinket i denne
proces pga. tyskernes ødelæggelse af fabrikken i Struer 1945. Den elektriske
barbermaskine som produkt stammer fra 1930'erne, men først med introduktionen af
Philips "Philsshave" i 1940'erne vandt den en vis popularitet.
4. 4
At gå til barber var blevet populært i perioden 1850 - 1950 og i forhold til befolkningstallet
blev antallet af barberer i Danmark tyvedoblet. Efter at den elektriske barbermaskine i
1950erne blev almindelig blev det nu en hjemlig syssel at barbere sig.
En af de mest almindelige konfirmationsgaver til drenge var en elektrisk barbermaskine.
Hårtørreren
Til trods for arbejde både ude og hjemme var kvindeidealet i 1960'erne, at husmoderen
skulle tage sig godt ud og specielt håret var en væsentlig del af udseendet. Med udearbejde
var der ikke så meget tid til at gå til damefrisøren med forretningernes små hårtørrere, der
kunne stilles på et stativ eller bæres rundt på hovedet med en ledning i, gjorde livet lettere
for husmoderen.
.."Kvinde din pligt er ... Skønhed kommer som bekendt indefra - men det er vist ingen
hemmelighed, at den af og til skal fremhæves og vedligeholdes ved kunst, når den først er
kommet frem.. Det er heldigt, at der findes en række hjælpemidler, som ikke alene gavner,
men som også gør, at man føler sig tilpas. Elektriciteten i skønhedens tjeneste "- reklame
1967
Sådan var ordlyden i en reklame for elektriske hårtørrere, Carmen curlere, højfjeldssole og
massageapparater til kvinderne i 1967.
5. 5
Børneværelse
Dreng/pigeværelse
I løbet af 1960'erne fik mange børn også eget værelse, hvis det kunne lade sig gøre rent
pladsmæssigt, og det var der taget højde for i de mange nye parcelhuse og etagelejligheder,
der blev bygget i løbet af 1960'erne. Her blev der plads til at dyrke egne interesser, markere
med egen stil. Gerne med tomme ølkasser og plakater af datidens pop- og rockidoler. Der
var også plads til at lave lektier, skrive breve eller dagbog eller læse i datidens børne- og
ungdomsbøger. Guitaren blev et populært instrument med populære musikere som Jørgen
Ingemann eller The Beatles. At kunne spille til sangen "We shall overcome" var inden for
mulighedernes grænse, når man havde lært nogle få akkorder. Der var en helt ny
ungdomskultur på vej, hvor de unge selv skulle afgøre, hvad de ville og hvordan de ville se
ud.
Pladespilleren
Der blev sparet op til at kunne købe en pladespiller til afspilning af grammofonplader.
Datidens små EP plader kostede kun en femmer. Det kunne nemt tjenes ved at være
babysitter eller klare byture for købmanden. Venner og veninder kunne inviteres med op
på værelset, så man ikke behøvede at spille de nyindkøbte plader nede i stuen, hvor
familiens grammofon ellers stod. Nu kunne man synge med på det sidste hit fra The
Beatles Love Me Do ellers She Loves you. Eller hvis man var mere til dansk musik fra The
Donkeys eller the Defenders. I det populære blad "Vi unge" var der hver måned fold ud
plakater, som kunne sættes op på væggen i teenageværelset.
transistorradioen
Den første transistorradio ser dagens lys i 1953 på en messe i Tyskland. Indtil da havde
radioer været med radiorør, og det gjorde dem store og ikke velegnet til at flytte rundt på.
Omkring 1960 var der pludselig mange transistorradioer på det danske marked, fremstillet
både af danske producenter og udenlandske. Med transistorer til afløsning af radiorør til
forstærkning af det modtagede radiosignal blev strømforbruget også meget mindre, og
dermed kunne det klares med lommelygtebatterier.
Transistorradioen fik sit store gennembrud med den nye ungdomskultur. De fleste unge
skulle fra 1960'erne ikke længere ud på arbejdsmarkedet efter konfirmationen men skulle
tage en realeksamen, eller måske en studentereksamen. Disse unge mennesker havde tid
til at lytte til musik efter skoletid. Og den rytmiske musik med idoler slog igennem. Så
radioen og den nye musik forstærkede hinandens succes.
Unge mænd fra 1960'erne kan huske, at en radio blandt ligesindede ofte blev kaldt en
"pigemagnet" - en tur på Silkeborgsøerne i båd med transistorradio og stillet ind på Radio
Luxembourg kunne have en end ikke så lille tiltrækningskraft på det andet køn.
