1. Side 1 af 5
De nyuddannede og alle forventningerne
Fenya Groth
Stud. Mag. i Læring og Forandringsprocesser
9. semester: Læring og forandring i praksis
Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi
Aalborg Universitet
Min interesse for problemstillingen
I artiklen Fra uddannelse til arbejde – ikke kun en overgang pointerer Christian Helms
Jørgensen, at der er sket et skift i de politiske motiver for at uddanne de unge grundet en
truende mangel på uddannet arbejdskraft, som nødvendiggør, at flere unge gennemfører
en uddannelse.
”Hvor det i 1980’erne i høj grad handlede om at opbevare de store
ungdomsårgange, der ikke var plads til på arbejdsmarkedet (…) så handlede det i
1990’erne om aktivering af de unge arbejdsløse. I dag handler det primært om at få
de unge hurtigt gennem uddannelserne og ud på arbejdsmarkedet.” (Jørgensen
2009, 67)
Dette motiv opfordrer til, at de unge hurtigt skal vælge og gennemføre en uddannelse og
have en klar plan for deres fremtidige karriere, altså en lineær overgang fra uddannelse til
arbejde (Jørgensen 2009, 68). Det er, ifølge Jørgensen, imidlertid ikke sådan
virkeligheden ser ud, da de unge har en ikke-lineær overgang og ikke blot ser uddannelse
og det ungdomsliv, der følger med, som et middel til at opnå målet om en karriere
(Jørgensen 2009, 68). Dette perspektiv på ungdomslivet styrkes af glorificering af det i
reklamer, medier og markedet (Jørgensen 2009, 68). De unge kommer derfor ikke ud med
det klare mål om, hvordan deres karriere skal se ud, som det politiske system forventer af
dem.
I et forskningsprojekt fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd fremgår det ligeledes, at
ledigheden blandt nyuddannede akademikere er firdoblet siden den økonomiske krise
satte ind i 2008 (Pihl 2013). Dette har både konsekvenser for samfundet i form af
manglende skatteindtægter og øget udbetaling af dagpenge og kontanthjælp, mens de
unge er ledige, og for de nyuddannede selv, da de får sværere ved at finde fodfæste på
arbejdsmarkedet, jo længere de er ledige (Pihl 2013).
En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Cevea viser desuden en øget omtale af, at
det er de lediges eget ansvar, at de ikke er i job (Steen 2014). Det er således sket et skred i
den måde, medierne omtaler ledighed på, hvilket viser en holdning til, hvem der skal gøre
noget for at komme den øgede ledighed til livs – de ledige selv. Jeg finder det derfor
relevant at undersøge, hvordan de nyuddannede oplever samfundets forventninger til dem
og hvordan det eventuelt påvirker deres egne forventninger til dem selv og deres
holdninger til deres egen ledighed.
Den øgede ledighed og manglende mål om karriere gennem uddannelsen blandt
nyuddannede akademikere skaber en forvirring, når de skal indfinde sig på
arbejdsmarkedet. Jeg vil derfor gerne undersøge de nyuddannedes oplevelse af at afslutte
uddannelsen og skulle ud på arbejdsmarkedet.
Ovenstående problemstilling leder mig frem til følgende problemformulering:
Hvilke forventninger har nyuddannede til sig selv og andre aktører i forbindelse
med jobsøgning? Hvilke forventninger oplever de, andre har til dem?
Metode
I dette projekt anvender jeg semistrukturerede interviews som kvalitativ forsknings-

2. Side 2 af 5
metode, som har til formål at give indblik i de nyuddannedes oplevelse af at have været
studerende, dimitteret, være jobsøgende og derefter at komme i job.
Kvalitative interviews giver mulighed for en detaljeret og intensiv analyse af et begrænset
antal personers oplevelse af bestemte situationer (Brinkmann & Tanggaard 2010, 30) og
”når interviewforskningen udføres kompetent, er den uden tvivl en af de vigtigste og mest
effektive måder, vi kan forstå vores medmennesker på” (Brinkmann & Tanggaard 2010,
30). Interviewene giver mig dermed mulighed for at få indblik i interviewpersonernes
oplevelse af situationen og dermed et billede af, hvilke faktorer, der er meningsfulde for
denne gruppe mennesker.
Jeg har udvalgt interviewpersonerne ved at sammenligne tre lister over medlemmer i CA,
som passer på de kriterier, jeg har sat op. Den ene liste er de medlemmer, der har deltaget
i CAs arrangementer, den anden liste er medlemmer, der er kommet i job inden for et
halvt år og den tredje liste er dem, der ikke er kommet i job et år eller mere efter endt
uddannelse. Eftersom jeg i forbindelse med projektet i CA har interviewet 10 personer fra
hver gruppe, har jeg haft mulighed for at lytte interviewene igennem og udvælge dem, jeg
fandt relevante for besvarelsen af problemformuleringen. Interviewpersonerne til
nærværende projekt er udvalgt på baggrund af deres evne til at fortælle historier samt i
hvor grad de giver udtryk for forventninger til dem selv og andre aktører, samt andres
forventninger til dem selv, da de er bedst egnede til at besvare min problemformulering.
”Narrative interviews fokuserer på de historier, interviewpersonerne fortæller, på
handlingerne i og opbygningen af deres fortællinger.” (Kvale & Brinkmann 2009, 173).
Det narrative interview adskiller sig således fra det klassiske semistrukturerede interview
ved at fokusere på at få interviewpersonen til at fortælle historier om de oplevelser,
forskeren vil undersøge. Historierne giver dem noget konkret at forholde sig til, hvilket
er en fordel, da fortællinger ifølge Mishler er en naturlig kognitiv og sproglig form at
organisere og udtrykke mening på (Kvale & Brinkmann 2009, 174). Narrative interviews
giver dermed interviewpersonen en naturlig og ukompliceret måde at give udtryk for sine
holdninger, oplevelser og forventninger.
Denne type interviews giver desuden udtryk for interviewpersonens egen rolle i
oplevelsen, samt andre aktørers påvirkning af denne, da det gennem historiefortælling
fremgår, hvem der er helten i historien hvem, der hjælper og hvem, der yder modstand
(Kvale & Brinkmann 2009, 175). Interviewene vil dermed give mig indblik i, hvilken
rolle medlemmerne tillægger sig selv, CA og andre, der er involverede i deres vej fra
studie til arbejde.
De fortællinger, interviewpersonen kommer med, kan enten være spontane eller på
opfordring (Kvale & Brinkmann 2009, 175). Jeg skal derfor som forsker opfordre
interviewpersonerne til at udtrykke sig gennem konkrete historier, hvis de ikke gør dette
naturligt og hjælpe dem med at strukturere deres oplevelser som en historie, der kan give
udtryk for deres meningsdannelse. Herefter er det forskerens rolle at: ”lytte, afholde sig
fra afbrydelser, indimellem stille opklarende spørgsmål og hjælpe den interviewede med
at fortsætte sin historie.” (Kvale & Brinkmann 2009, 175). Gennem disse handlinger
bliver forskeren medskaber af historien (Kvale & Brinkmann 2009, 175), jeg skal derfor
være opmærksom på, hvordan jeg påvirker interviewpersonens historie ved for eksempel
at bede dem uddybe en specifik del af fortællingen og derved dreje historien i en anden
retning.
Teoretisk fundament
Jeg har valgt at anvende Jerome Bruner og hans begreber folkepsykologi og narrativer,
som det overordnede fokus i min analyse. Jeg vil nu kort redegøre for mit valg af teori.

3. Side 3 af 5
”(…) en række mere eller mindre sammenhængende, mere eller mindre normative
beskrivelser af, hvad det er, der ’driver’ mennesker, hvordan vores eget og andres
sjæleliv ser ud, hvordan man kan forvente, situeret handling vil se ud, hvilke
livsformer, der er mulige, hvordan man engagerer sig i dem og så videre.” (Bruner
1999, 45-46).
Folkepsykologien betegner altså en baggrund for sameksistensen mellem mennesker i en
given kulturs normer, som påvirker den mening, vi tillægger individerne i den
pågældende kulturs handlinger. Den ”(…) sammenfatter ikke blot det som er, men på
mange måder også det, som burde være.” (Dupont 2007, 102). De nyuddannedes
meningsdannelse er dermed både et udtryk for deres oplevelser og de værdier, de
udtrykker herigennem, men også hvordan de kunne være som nyuddannede, ledige,
medarbejdere. Dette kalder Bruner for det mulige selv, som dækker over de udgaver af
dem selv de kunne blive og enten ønsker eller frygter at blive (Dupont 2007, 102).
Ifølge Jerome Bruner kan fortællinger anvendes til at forstå de meninger, der ligger bag
fortællingen (Horsdal 2001, 150). Jeg kan derfor gennem interviewpersonernes
fortællinger om deres oplevelser på rejsen fra at være studerende til at være ledig og
herefter til at være i arbejde, forstå de meninger, der ligger bag historierne. De valg, vi
foretager os, er et udtryk for vores værdier (Horsdal 2001, 153). Medlemmernes
fortællinger er derfor ikke blot et udtryk for, hvordan de oplever deres egen situation, men
også hvilke værdier, de lægger sig op ad – hvordan er man for eksempel en god
jobsøgende? Jeg har herigennem mulighed for at undersøge, hvordan de forholder sig til
disse værdier og hvordan værdierne påvirker deres meningsdannelse.
I Bruners optik tror vi, der er en sammenhæng mellem en type mennesker og det, de gør,
disse sammenhænge betegnes som karaktertræk, der betegner individer (Bruner 1999,
49). Interviewene kan derfor give et billede af, hvilke karaktertræk, de forbinder med det
at være for eksempel en god ledig og udtrykker gennem disse karaktertræk, hvad der kan
forventes af en god jobsøgende.
Fortællinger handler ifølge Jerome Bruner om intention, handling og konsekvenser, som
kan give os et begreb om den konstruktion af virkeligheden, der dannes herigennem
(Dupont 2007, 99). Fortællinger er dermed interessante at undersøge, fordi de giver
udtryk for:
”(…) ikke blot, hvad folk gør, men også hvad de siger, de gør, og hvad de siger, fik
dem til at gøre, hvad de gjorde, samt hvad andre gjorde og hvorfor. Frem for alt
medfører dette en interesse for, hvordan folk siger, at deres verden ser ud.”
(Dupont 2007, 100)
Opbygningen af en god fortælling omhandler handlende personer, foretagne handlinger,
hensigter, skuepladser, redskaber og vanskeligheder (Bruner 1999, 57).
Vanskelighederne betegner en uoverensstemmelse mellem de andre elementer i
fortællingen, eksempelvis handling og hensigt (Bruner 1999, 58). Fortællingen viser,
”(…) en beretning om, hvad man tror, man gjorde i hvilke situationer og på hvilke måder
og af hvilke oplevede grunde” (Bruner 1999, 111). Det er ikke en absolut sandhed, jeg
skal finde, men det, der er sandt for den enkelte nyuddannede, som de giver udtryk for det
gennem deres fortællinger. Dette betegner Bruner som en autobiografi (Bruner 1999,
111).
Opsamling på analysen
Analysen er delt op i fire elementer, som jeg finder relevante for besvarelsen af
problemformuleringen; Den gode jobsøgende, det første fuldtidsjob, oplevede
forventninger fra omgangskredsen og oplevede forventninger fra arbejdsgiver. Jeg vil i nu

4. Side 4 af 5
vise, hvordan disse temaer gør det muligt at svare på problemformuleringen.
Den gode jobsøgende
Noa og Sara er enige om, at ’den gode jobsøgende’ gør en indsats for at få mest muligt ud
af den viden, de tilbydes. De tre informanter er desuden enige om, at ’den gode
jobsøgende’ bruger meget tid på at finde arbejde og dermed lægger energi i det. Dette
viser, at de tillægger den jobsøgende selv et stort ansvar for at finde arbejde, hvorimod
andre aktører som uddannelsesinstitutioner og a-kassen har et sekundært ansvar for at
tilbyde viden, men det er den enkeltes eget ansvar at udnytte den viden, de bliver tilbudt
og anvende den til at komme i arbejde.
Det første fuldtidsjob
De tre nyuddannede udtrykker nogle forventninger til deres første fuldtidsjob. Noa
udtrykker en forventning om, at hans første job indebærer oplæring og at det bidrager til
hans læringsforløb. Hans forventninger bliver indfriet, hvilket resulterer i, at han er
tilfreds med sit arbejde.
For både Lea og Noa er det første job en del af deres plan om at starte en familie. I Noas
tilfælde bidrager jobbet til, at hans plan kan føres ud i livet, men for Lea er konsekvensen
for hendes utilfredshed med jobbet, at planerne om at starte familie bliver udskudt.
Sara lægger vægt på, at hendes første job skal være fagligt interessant for hendes profil og
at arbejdsmiljøet passer til hende. Denne forventning har resulteret i, at hun takkede nej til
det første job, hun fik tilbudt, da hun ikke oplevede, at det levede op til hendes
forventninger. Hun fik i stedet arbejde et sted, hvor hendes forventninger blev indfriede.
Oplevede forventninger fra omgangskredsen
Sara oplever, at hun ikke lever op til de forventninger, nye mennesker, hun møder, har til
hende, om at fortælle noget spændende om hendes hverdag, hvilket resulterer i, at hun i
en periode ikke deltog i sociale arrangementer. Hun karakteriserer endvidere ’en god
nyuddannet’ som en, der har et arbejde og dermed anvender det, de har lært på deres
uddannelse, denne anvendelse af viden er det, der giver nyuddannede værdi i hendes
optik. I den periode, hvor hun er ledig, lever hun dermed ikke op til de forventninger, hun
oplever, andre har til hende. Noa oplever en norm på sin uddannelse om, at søge arbejde
allerede på første semester. Han fulgte ikke selv denne norm og tillægger denne handling
en stor del af ansvaret for, at han oplevede noget lidt hårdt – at være ledig i en periode.
Oplevede forventninger fra arbejdsgiver
Både Sara, Noa og Lea har altså en opfattelse af, at erhvervserfaring bliver tillagt værdi af
arbejdsgiverne og er væsentligt for, om de er blevet tilbudt arbejde eller ej. Noa og Lea
opfatter det som væsentligt, da det medfører et mindre behov for oplæring fra
arbejdsgiverens side. Sara oplever, det har værdi for arbejdsgiveren, da hun kender de
sociale normer, der gør sig gældende på en arbejdsplads og fordi hun kan tilføre erfaring
med processer og strukturer fra en stor virksomhed. Lea oplever dog, at hendes titel som
Cand.it. er mere væsentlig for, at hun fik stillingen i Københavns kommune og dermed at
arbejdsgiveren tillægger dette større værdi.
Konklusion
Noa, Sara og Lea har alle en forventning til dem selv om at bruge megen tid og energi på
at finde arbejde blandt andet ved at være aktive i deres jobsøgning samt deltage i
arrangementer, der fremmer denne. De tillægger dermed dem selv ansvaret for at komme
i arbejde. De tillægger ikke andre aktører ansvaret for at de kommer i arbejde, men Sara

5. Side 5 af 5
og Noa forventer, at de tilbyder nyttig viden, der kan bidrage til deres læringsforløb.
Denne forventning er formegentlig påvirket af den øgede omtale af den enkelte som
ansvarlig for sin ledighed, hvormed deres forventninger til dem selv påvirkes af den
kultur, de befinder sig i.
Noa forventer desuden, at arbejdsgiveren på hans første fuldtidsjob bidrager yderligere til
dette læringsforløb ved at tilbyde oplæring på arbejdspladsen. Alle tre informanter
oplever, at arbejdsgivere har en forventning om, at de har relevant erhvervserfaring. Noa
og Lea oplever, at det skyldes, at det medfører et mindre behov for oplæring, og oplever
dermed, at arbejdsgivere tillægger et lille behov for oplæring værdi. Sara oplever, at
arbejdsgiverens forventning om erfaring stammer fra et ønske om, at hun ved, hvordan
hun skal gebærde sig på en arbejdsplads og at hun har erfaring med strukturer og
processer fra en stor virksomhed og dermed bidrager med denne erfaring i den mindre
virksomhed, hun blev ansat i. Noa har dermed på den ene side en forventning om
oplæring og på den anden side oplever han en forventning fra arbejdsgiveren om, at han
har erfaring og dermed et mindre behov for oplæring. Denne diskrepans kan enten
forklares ved, at Noa efter at være startet i arbejdet har justeret sine forventninger på
grund af et mindre oplevet behov for oplæring og dermed har konstrueret nye
forventninger til ’det første fuldtidsjob’. Den kan også forklares ved, at hans egen og den
oplevede forventning fra arbejdsgiveren handler om forskellige typer oplæring og dermed
ikke er i konflikt med hinanden.
Sara forventer, at hendes første fuldtidsjob er fagligt interessant for hende og at hun trives
med sine kolleger og arbejdspladsen. Sara og Noa oplever, at der er en forventning fra
samfundet om, at de skal hurtigt i arbejde efter de har afsluttet deres uddannelse, da det er
ved at bruge det, de har lært på uddannelsen, at de har værdi i samfundet. Sara afviger
dermed fra den folkepsykologi, hun oplever, hvor hun forventes at bruge sin viden fra
uddannelsen i et arbejde, ved at afvise et job. Dette begrunder hun med en supplerende
hensigt med jobsøgningen, at finde en arbejdsplads, hvor hun føler sig tilpas og kan lide
menneskerne. Hendes personlige hensigt trumfer dermed den folkepsykologi, hun oplever.
Litteratur
- Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2010): Kvalitative metoder – en grundbog. Hans
Reitzels Forlag
- Bruner, J. S. (1999): Mening i handling. Århus: Forlaget Klim
- Dupont, S. (2007): Jerome Bruner og socialkontruktivismen. I Tom Ritchie:
Teorier om Læring: en læringspsykologisk antologi. Værløse: Billesø
- Horsdal, M. (2001): Jerome Bruner: Forhandling af mening. I Horsdal, M.:
Poetisk Demokrati – om personlig dannelse og samfundsdannelse. Gad Forlag
- Jørgensen, C. H.(2009): Fra uddannelse til arbejde – ikke kun en overgang. I Nyt
om arbejdsliv. Hentet fra http://nyt-om-
arbejdsliv.dk/images/pdf/2009/nr1/tfa1_2009_067-086.pdf [Besøgt 23.11.2015]
- Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009): Interview – Introduktion til et håndværk.
København: Hans Reitzels Forlag
- Pihl, M. D. (2013): Dimittendledighed. Firedobling på fire år. Hentet fra:
http://www.ae.dk/artikler/dimittendledighed-firedobling-paa-fire-aar [Besøgt
23.11.2015]
- Steen (2014): Ledighed beskrives i stigende grad som den enkeltes eget ansvar.
Hentet fra: http://cevea.dk/analyse/10-arbejdsmarked/434-ledighed-beskrives-
stigende-grad-som-den-enkeltes-eget-ansvar [besøgt 23.11.2015]