En lille introduktion til grønlandsk grammatik! På grønlandsk kan man sige en hel sætning i et ord. Her kan du se lidt mere om, hvordan det virker.

1. En smule grammatik
På dansk bruger vi stedord for at fortælle,
hvem der gør hvad, men på grønlandsk
fortæller man dette med en endelse:

2. ENTAL
Nerivunga = Jeg spiser
Nerivutit = Du spiser
Nerivoq = Han, hun, den spiser
FLERTAL
Nerivugut = Vi spiser
Nerivusi = I spiser
Neripput = De spiser

3. Neri- Er stammen, som vi sætter en endelse på.
+vu- fortæller, at dette er et verbum/udsagnsord
og +nga betyder ”jeg”. Neri- ender på i og er
derfor en vokalstamme.
STAMMER

4. Konsonant-stamme Sinip- R-stamme Imer-
ENTAL
Sinippunga = Jeg sover
Sinipputit = Du sover
Sinippoq = Han, hun, den sover
FLERTAL
Sinippugut = Vi sover
Sinippusi = I sover
Sinipput = De sover
Imerpunga = Jeg drikker
Imerputit = Du drikker
Imerpoq = Han, hun, den drikker
Imerpugut = Vi drikker
Imerpusi = I drikker
Imerput = De drikker
Andre stammer

5. NUTID OG DATID angives på grønlandsk med tidsadverbier: Jeg spiser nu = Massakkut nerivunga. Jeg
spiste i går = Ippassaq nerivunga.
Visse tilhæng kan også danne datid: NereREERpunga = Jeg har ALLEREDE spist. SuliNIKUUvunga = Jeg
arbejdede engang (i fortiden).
Jeg spiser ikke = nerinngilanga
Du spiser ikke = nerinngilatit
Hun, han, den spiser ikke = nerinngilaq
Vi spiser ikke = nerinngilagut
I spiser ikke = nerinngilasi
De spiser ikke = nerinngillat
Jeg vil spise = nerissaanga
Du vil spise = nerissaatit
Hun , han, den vil spise = nerissaaq
Vi vil spise = nerissaagut
I vil spise = nerissaasi
De vil spise = nerissapput

6. Transitive verber for de avancerede!
Selvfølgelig er det mere kompliceret end som så!
På grønlandsk fortæller man hvem der gør hvad
mod hvem i endelsen af verbet:
Jeg elsker dig = asavakkit
Han elsker hende = asavaa
asa- betyder ”at elske” og +vakkit betyder ”jeg-dig”
Mig / Uanga Dig / Illit Hende / Ham
Den / Una
Os / Uagut Jer / Ilissi Dem / Uku
Jeg Asavakkit Asavara Asavassi Asavakka
Du Asavarma Asavat Asavatsigut Asavatit
Hun/Han Asavaanga Asavaatit Asavaa Asavaatigut Asavaasi Asavai
Vi Asavatsigit Asavarput Asavassi Asavavut
I Asavassinga Asavarsi Asavatsigut Asavasi
De Asavaannga Asavaatsit Asavaat Asavaatigut Asavaasi Asavaat

7. Nogle ord som er separate på dansk ”gemmer sig” inde i det grønlandske ord:
Fordi jeg er træt = Qasugama (intransitiv)
qasu = at være træt
+gama = fordi jeg
Fordi jeg elsker dig = asagakkit (transitiv)
asa- = at elske
+gakkit = fordi jeg-dig
Intransitiv Vokal stamme (spise) R-stamme (være dårlig) Konsonant-stamme (sove)
Fordi
jeg
Neri+gama Ajor+ama Sinip+kama = sinikkama
Fordi du Neri+gavit Ajor+avit Sinip+kavit = sinikkavit
Fordi
hun/han
Neri+mmat (3.pers)
/+gami (4.pers)
Ajor+mat
/+ami
Sinip+mat = sinimmat
/sinip+kami = sinikkami
Fordi vi Neri+gatta Ajor+atta Sinip+katta = sinikkatta
Fordi I Neri+gassi Ajor+assi Sinip+kassi = sinikkassi
Fordi de Neri+mmata (3.pers)
/neri+gamik (4.pers )
Ajor+mata
/Ajor+amik
Sinip+mata = sinimmata
/sinip+kamik=sinikkamik

8. Hvad betyder fjerde person?
Det er en smart måde at være sikker på hvem der gør hvad.
I en sætning som ”Da hun faldt, hylede hun” kan det både være den der falder, og den
der skubber, som hyler!
Hvis vi bruger tredje person, er det den, der skubber, der hyler:
Orlummat nillerpoq (3. person) = Da hun faldt, hylede hun.
Bruger vi fjerde person, er det den faldende selv, som hyler:
Orlugami nillerpoq (4. person) = Da hun selv faldt, hylede hun.

9. ….Som du nok kan regne ud, tager det lidt tid at lære grønlandsk grammatik….
- Så dette er bare en lille introduktion. Hvis du vil finde mere på nettet,
kan du i den engelske wikipediaartikel om grønlandsk sprog finde en
grundig beskrivelse! 
Du kan øve dig i begyndergrønlandsk her:
www.memrise.com/course/414758/grnlandsk-for-begyndere-let/