1. DEBAT DEBAT
64 VORESBØRN.DK 65VORESBØRN.DK
❯❯
DEBAT
65VORESBØRN.DK
DEBAT
64 VORESBØRN.DK
Sætter du dig ud på toilettet og ammer, eller
åbner du glad og gerne for skjorten ved cafébordet?
Mød to barslende mødre med hver deres
holdning til offentlig amning.
TEKST CHRISTINA FABRIN LARSEN FOTO SINE NIELSEN OG FOTOGRAFERNE VESTERBRO, AALBORG
Offentlig amning i
Folketinget
I april kom offentlig amning op i Folketinget. ‘Beslut-
ningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte
lovforslag, der sikrer imod forskelsbehandling i det
offentlige rum af mødre, der ammer deres børn, og
forældre, der giver flaskemad til deres baby. I mod-
sætning til i Danmark er der i andre lande, såsom
Australien og Skotland, lovgivning, som sikrer, at
mødre kan amme på offentlige steder.’ Forslaget
ligger stadig til behandling.
KILDE: FOLKETINGET.
Hvor er det mærkeligste
sted du har ammet?
■ “Foran en katolsk præst, der uanfægtet
fortsatte med at tale med mig.”
■ “På stol ved siden af returpant-flaske-
automaten i Føtex.”
■ “Mens jeg fik min ankel-tattoo.”
■ “På ryggen af en elefant.”
■ “I bilen! Med babs ned til autostolen.
Godt, man har hængetasker!”
■ “I Bilka ved kassen, mens vi betalte.”
■ “I Ikea stående i et udstillingskøkken.”
KILDE: FACEBOOK-GRUPPEN FRIHED-TIL-AMNING-I-DET-OFFENTLIGE-RUM.
Offentlig amning
= tilbageskridt for
ligestillingen?
I Frankrig skyder filosoffen og
feministen Elisabeth Badinter i sin
seneste bog Konflikten. Kvinden og
moderen med skarpt mod offentlig
amning og amning generelt som
et tilbageskridt for ligestillingen.
‘Babyerne er blevet mandschauvi-
nismens bedste allierede, hvorimod
sutteflasken og engangsbleerne har
været et afgørende instrument i
kvinders frigørelse’ skriver Badinter.
KILDE: KRISTELIGT DAGBLAD.
AMNING I DET
OFFENTLIGE RUM?
Offentlig amning hænger sammen
med den seksuelle frigørelse og
kvindeoprøret i 1960’erne og
1970’erne. Et af de mest berømte
billeder derfra er af Tine Schmedes,
som blev valgt ind på Christiania-listen
i 1971 og ammede sit barn under
Borgerrepræsentationens møder.
KILDE: KVINFO.
AMME-
DEBAT
ER DET OKAY
AT AMME
OFFENTLIGT?
Et udpluk
For
Imod

2. DEBAT DEBAT
66 VORESBØRN.DK 67VORESBØRN.DK
❯❯
“Jeg bruger min
situationsfornemmelse”
Jeg vil ud og være social
At kunne amme på en café betyder, at jeg ikke er underlagt et skema for,
hvornår jeg kan komme ud. Og vi mødre skal ud! Vi har behov for at være en
del af fællesskabet. Vi skal ud at gå, socialiseres, stimuleres og kultiveres.
Hygge ude præcis som alle andre voksne. At sidde gemt væk på et cafétoilet
er bare ikke rart.
Babyer kan ikke udsætte deres behov for mad
Hvorfor spiser jeg så ikke bare min croissant hurtigt og springer amningen
over, til jeg er hjemme, så jeg slipper for at krænke andre? Fordi mit barn ikke
kan udsætte behovet for mad. Forklar en lille baby, at nu er det ikke spisetid.
Det er der ikke noget, der hedder. Herudover er der de helt straight facts: Det
øger risikoen for brystbetændelse ikke at få brysterne tømt, og det er vigtigt
at stimulere mælkeproduktionen, som ellers kan falde. Derfor skal det være
ordentligt hver gang. Alternativt går det ud over både mig og min baby.
Udelukkelse er intolerant – amningen er nødvendig
Det er et vigtigt signal at sende, at man accepterer amning. Amning anbefales
i Danmark grundet sundhed, så det hænger ikke sammen at være imod. Det
er diskriminerende at udelukke ammende mødre fra fællesskabet på grund af
en handling, der er nødvendig for babys velbefindende. I mine øjne er det
et sexistisk argument at bruge blufærdighedsloven, da bryster i den forbin-
delse intet har med sex at gøre, men med overlevelse for baby. Rent menne-
skeligt er det et signal om manglende tolerance. Jeg forstår ikke holdningen,
men respekterer den. Jeg ønsker ikke at komme, hvor mit barn og jeg ikke er
ønskede. Måske man skulle lave tydelige stickers med et babse-ikon med
streg over til de pågældende steder. Det er klar besked.
Lortebleer ved bordet, nej. Amning, ja.
Jeg tror desværre, at debatten for mange handler om koblingen med de der
klamme lortebleer, som nogle mødre skifter offentligt på caféer. Der er
mange mødre, som ikke har situationsfornemmelse. Vi kan blive enige om, at
selv om der er krudt på en prut, og bleen skal skiftes hurtigt, så hører hverken
skiftning eller overdrevent svineri hjemme ved cafeborde. Men det gør am-
ning. Så længe man tager hensyn og ikke blafrer med brysterne.
Jeg bruger min situationsfornemmelse
Jeg sætter jeg mig ikke ned midt i en butik og ammer, men spørger, om jeg
må amme i for eksempel et prøverum. Hvis der på en cafe er mange menne-
sker, tager jeg en stofble over skulderen, brystet og den lille. Eller vender
mig om, så andre ikke behøver at se på mit ‘udstyr’. Fornemmer jeg åben-
hed og afslappethed et mindre sted, ammer jeg naturligt blottet. Ingen af
delene stresser mig. Det ville stresse mig mere at være gemt væk på et toilet.
Jeg har hverken lyst til at blive overbegloet eller til at krænke andre. Det er
sikkert heller ikke sjovt for personalet at henvende sig til en ammende
kvinde og sige stop til det livgivende, hun har gang i.
Ammende mødre er en god forretning
Argumentet i debatten om, at vi ikke bruger nok penge, er forkælet, for de
tidspunkter, hvor ammende mødre florerer, er som oftest de tidsrum, hvor
mange andre er på arbejde. Derfor er det vel win-win. For mine stamsteder
er jeg blevet en god forretning, tænker jeg. Mit barn tillader alligevel ikke,
at jeg hænger ud en hel dag. Find situationsfornemmelsen frem: Hvis man
har spist sin croissant og drukket stedets gratis vand, er det nok ikke pas-
sende at blive hængende, hvis der er andre der gerne vil have et bord.
Lovgivning er for ekstremt
I Danmark er blufærdighedsloven et værktøj for de erhvervsdrivende, som
må bestemme over deres gesjæft. Jeg er overrasket over, at et land som Skot-
land faktisk har vedtaget ved lov, at man ikke må afvise en ammende. Det er
i mine øjne for vildt på den omvendte måde af den danske. Al lovgivning
om noget så naturligt er uforståeligt for mig.
dem mere end det at gå afsides. Der er ro på toilettet bag lukket dør, og
man behøver ikke bekymre sig for, om nogen kigger, eller om nogen
bliver stødt. Dermed har baby det også rarere. Min søn vil da ikke om
nogle år komme og spørge, hvorfor han skulle have mad på toilettet. Han
er ligeglad. Men han er tæt på mig, og det er det vigtigste.
Jeg forstår udmærket dem, som bliver stødt
Jeg beder gerne en ammende kvinde om at pakke brystet væk og gå af-
sides – også hvis det er en god veninde. Brysterne er en del af kvinden,
som er privat, og jeg forstår udmærket dem, som bliver stødt. Jeg har
drengevenner, som siger, at de ikke kan forlige sig med tanken om kvinde
bryster som noget smukt, efter at de har set en amning med amme-
indlæg og løbende bryst. Handlingen er naturlig, ja. Men det betyder
ikke, at alle skal se den, selv om brysterne i situationen er madbeholdere.
Det er ikke skamfuldt at give flaske
Det er urimeligt at forvente, at alle er okay med offentlig amning. Uden
nødvendigvis at være dårlige mennesker af den grund. Jeg har en for-
nemmelse af, at de mange mødre, som slår på tromme for friheden til at
amme offentligt, gerne vil fremstå som de bedste mødre. De gør det
skamfuldt, usselt og diskriminerende at blive gemt væk på et roligt toilet
uden nysgerrige øjne og i øvrigt også at bruge modermælkserstatning.
Jeg er ikke enig. Argumentet om lortebleer har jeg aldrig selv brugt mod
nogen, der ammer offentligt. Det er jo i en helt anden kategori. Det er
selve amningen, jeg opponerer imod.
Blufærdighedsloven skal ikke ændres
Amning er for mange mennesker blufærdighedskrænkende. Selvfølgelig
er det babys ret at få mad. Men den kan man give baby uden at gøre det
offentligt. Jeg synes ikke, offentlige steder skal tvinges til at acceptere det
via en ændring i blufærdighedsloven eller lignende. Til gengæld synes jeg
måske, at stederne bør være imødekommende med ammerum eller
-hjørner til dem, der modsat mig ikke bryder sig om at sidde på toilettet
og amme. Amning skal være en rar stund.
JA
MOR Susanne Sass Ebsen,
35 år, senior projektleder på
reklamebureau.
BØRN Malou, 5 mdr. og
Loui, 2 år.
“Andre
skal ikke
se mine bryster”
Jeg ammer foran familien, men ikke foran venner
Amning er en privat sag. Både hvad angår mig og andre kvinder i det
offentlige rum. Jeg ammer min søn foran familien derhjemme, men ikke
altid foran venner. Når vi er ude – hvilket vi ofte er – skal andre ikke se mine
bryster. Jeg bryder mig heller ikke om at se andre amme. Jeg sætter mig altid
på stedets toilet oven på brættet eller i min bil. På den måde kan jeg sagtens
være en del af fællesskabet, men uden at støde andre. Jeg nyder selv roen.
Min søn er ligeglad med, om vi sidder på toilettet
I ammedebatten lyder det, at det er svært at opretholde et socialt liv, hvis
man ikke må amme ved bordet, men skal gå afsides. Min søn får indimellem
bare en kort, hurtig sjat nede på toilettet, så kan han få resten senere der-
hjemme, og vi får hyggen med. Vi er sjældent ude meget lang tid. Det synes
jeg sagtens, at flere kvinder kunne gøre brug af. I stedet kæmper de med
stofbleer, som alligevel afslører mere, end de skjuler, og virker til at stresse
NEJ
MOR Louise Guldbæk
Arentzen, 24 år, butiks-
assistent.
BABY Mathias, 4 mdr.
Ingen løbende
hængebryster i
det offentlige rum,
tak! Louise går
afsides eller tager
hjem for at amme.
Vi mødre skal ud
og være sammen
med andre, ikke
gemme os væk på
et cafetoilet,
mener Susanne.

3. DEBAT
68 VORESBØRN.DK
Det handler om
babys ret til mad
Sarah Thomsen, formand for
foreningen Forældre og Fødsel.
I vil ændre fokus fra mors
ret til babys. Hvorfor?
Ammedebatten flyder over med
snak om mors rettigheder, men
det handler om babys ret til mad.
Hvorfor må spædbørn ikke få
stillet deres sult? Oveni skal ba-
byer prøve verden af, og det gør
de glimrende i mors trygge favn
på en café. En mor, der ikke føler
sig velkommen, mens hun am-
mer, bliver usikker. Det mærker
barnet og vægrer sig måske mod
amningen. Mor bliver nervøs, og
så er en ond cirkel startet.
Hvorfor kan mor og barn
ikke nyde roen hjemme?
At være ude blandt folk har en
gavnlig virkning på psyken og
kan forebygge en efterfødsels-
reaktion. Mor kan lægge serve-
ringspresset derhjemme og få
maden stillet foran sig. Det er et
hårdt ræs med baby, manglende
nattesøvn og den nye rolle som
forælder, så at komme ud og føle
sig ‘normal’ har stor betydning.
Er offentlig amning godt for
andre end mor og baby?
Det er vigtigt for samfundet, at
kommende mødre ser amning.
Det modsatte har en selvforstær-
kende effekt med færre, der vil
amme. Amning er det sundeste
for baby, hvis man kan. I sidste
ende vil det gøre en forskel sam-
fundsøkonomisk med børns og
mødres sygdomme, da amning
er gavnligt for begge.
Vi lever i en
rettighedskultur
Emilia van Hauen, sociolog,
forfatter, foredragsholder og
kommentator. Se mere på
Emiliavanhauen.dk
Hvorfor bliver ammede-
batten så ophidset?
Fordi vi lever i en individualise-
ret rettighedskultur, hvor vi
tænker på, hvordan jeg har det.
Velfærdssamfundet har trænet
os i at tænke rettigheder mere
end pligt og fællesskab. Når vi
oplever, at ‘de andre’ forhindrer
os i at leve ‘min ret’ ud, går det
galt. Offentlig amning kan for-
hindre en kunde i at få den for-
ventede oplevelse. Den kultur
lever side om side med et bredt
kulturopbrud med autoriteter.
Hvorfor bliver nogle kræn-
kede over noget naturligt?
Vi har også en krænkelses-
kultur og lader os krænke høj-
lydt, og af ting, som vi aldrig
ville have rynket på næsen
af før. Samtidig er det blevet
uhyre let at klage via de sociale
medier. Vi har mistet fornem-
melsen af vores egen betydning
i forhold til fællesskabets.
Hvordan finder vi sammen
i et rettighedssamfund?
Vi skal lære vores børn at være
sociale, så de forstår, hvornår de
skal sætte deres egne behov til
side, så der er plads til alle. Fri-
sindet skal vi være glade for.
Men alt med måde. Der er
mødre, som viser alt frem under
en amning, og det er ikke særlig
hensynsfuldt. Det samme med
mænd i bar overkrop. Det er et
spørgsmål om hensyn. En glemt
dyd i vores samfund.
Restauratører
føler sig klemt
Anne Gram, politisk kon-
sulent i Horesta (restauran-
ternes brancheorganisation)
Hvorfor er det svært at
takle amning på caféer?
De fleste cafeejere har det helt
fint med amning. Når der indi-
mellem er problemer, er det
ofte, fordi en restauratør skal
tilgodese den ammende mor på
den ene side og den kunde,
som ikke vil se på amningen,
på den anden. Det kan handle
om en dyr middag for begges
vedkommende. Restauratøren
kan frit bestemme, men det er
ikke et nemt valg. Trods tiltag
med for eksempel ammerum
sker det alligevel, at mødre
føler sig forfordelt.
Hvor meget fylder
amme-problemet hos jer?
Vi undersøgte for to år siden,
hvor mange af vores medlem-
mer, der havde et egentligt for-
bud mod amning. Det var blot
ni ud af 600 medlemmer. De
står åbent frem med det, så
man kan fravælge deres sted og
undgå en ubehagelig oplevelse.
Kan du forstå, at nogle
mødre føler sig forfordelt?
Ammende mødre har mange
muligheder for at finde steder,
hvor man uden problemer kan
amme. De kan opleve at blive
vist hen til et ammerum. Men
så er det ikke mor og baby, der
afvises, men selve handlingen:
amningen. Vi har heldigvis en
del caféer, der ligefrem skilter
med, at amning er mere end
velkommen ved bordene.
Blufærdigheds-
loven skal ændres
Ôzlem Cekic, folketings-
medlem for SF.
Du kæmper en indædt kamp
for amning. Hvorfor?
Det er nødvendigt, at vi fra lov-
giverside fastslår, at amning ikke
kan rubriceres som blufærdig-
hedskrænkelse og føre til bortvis-
ning fra et offentligt sted. Det
handler om at sende et signal om,
at amning er naturligt. Restaura-
tioner, caféer og offentlige steder
kan vælge at have babyfri om-
råder, ligesom de kan vælge hvor
lang tid kunder må sidde, når de
kun har købt en kop kaffe. Men
børn har ret til mad, og mødre
der ammer, skal ikke forvises til
kulden eller toilettet.
Hvilken forskel vil en
ændring af loven gøre?
Det er vigtigt for et barns sund-
hed, at det ammes. Men det er
også vigtigt, at kvinder har mulig-
hed for at deltage i samfundslivet
i den periode, de ammer. De skal
ikke sidde derhjemme. Derfor er
ændringen i loven vigtig, så de
kommer ud og ikke skal bekymre
sig om, hvor det er okay at amme.
Hvilke andre lande kunne
vi lære af ?
I Australien, Skotland og USA
pointeres det eksplicit i lovgivnin-
gen, at amning ikke er blufærdig-
hedskrænkende. Det gør det ikke
i Danmark, og det er grunden til,
at Ligebehandlingsnævnet har
accepteret afvisning af ammende
kvinder fra cafeer.
DET SIGER DE KLOGE
Handler det om sult, blufærdighed, kvindekamp eller penge?
Ammedebatten når vidt omkring.
TEKST CHRISTINA FABRIN LARSEN FOTO PR