1. 22 Explorer Danmark LØRDAG DEN 14. JUNI 2014
Besøg Københavns
grønne lunger
Med nedlæggelsen af Københavns volde i 1857 blev der lys og luft og plads til
udeliv i hovedstaden. På en byvandring langs den gamle Nørrevold lærer man
mere om synet på sundhed, klassesamfund og homoseksuelle.
SANDRA LENTZ DAMBMANN | explorer@jp.dk
Søen i H.C. Ørstedspar-
ken er områdets sidste
levn fra den gamle vold-
grav.
Foto: Sandra Lentz Dambmann

2. LØRDAG DEN 14. JUNI 2014 Explorer 23
D
en salte, smøragtige duft af popcorn
når ud på gaden ved Palads biografen
på Axeltorv i København. Et par
kornfede duer hakker efter resterne
af de poppede majs, som ligger mel-
lem stenene, mens gruppen til
dagens byvandring samles i skyggen
af de store træer.
Som vi står her midt imellem lysende stor-
skærme ved biografen og motorstøj fra vejen, er
det svært at forestille sig, at området frem til ca.
1860 lå uden for bykernen. Vores guide, Charlotte
Stigaard-Vinge, forklarer, at byens centrum før-
hen lå imellem de fire porte Amagerport, Nørre-
port, Vesterport og Østerport, og da man fjer-
nede voldene og portene, voksede byen ud af, og
dens centrum rykkede sig.
»I tiden omkring det moderne gennembrud og
nedlæggelsen af voldene skete der rigtig mange
ting i København. Der kom grønne arealer, nye
sundhedsreformer og forskellige nye boliger til
både arbejdere og borgerskabet,« forklarer Char-
lotte Stigaard-Vinge.
Under englændernes bombardement i 1807
havde englænderne opfundet en ny type grana-
ter, som de fra Valby Bakke kunne skyde ind over
voldanlægget. Voldene blev derfor fjernet, da de
ikke længere kunne beskytte byen. Derudover
hærgede en voldsom koleraepidemi i denne
periode, og de store volde og den tætte beboelse
i København gjorde det let for sygdommen at
sprede sig. Med nedlæggelsen fulgte et bygge-
boom med brede boulevarder, brokvarterer, her-
skabslejligheder og forlystelsesbyggerier såsom
Tivoli og Cirkusbygningen.
»Befolkningstallet efter nedlæggelsen af vold-
ene går fra 150.000 mennesker til ca. 400.000 i
begyndelsen af år 1900 med opførelsen af de her
nye boligkvarterer og industrialiseringens begyn-
delse,« fortæller Charlotte Stigaard-Vinge og
påpeger, at der i dag bor omkring 1,4 millioner
mennesker i Københavnsområdet.
Det lugter lidt af sygdom
Efterhånden som befolkningstallet steg, steg også
mængden af efterladenskaber i gaden. Arbejdet
med at anlægge kloaker begyndte, og det med-
førte en interesse for også at udvide med vand-
forsyninger til borgerne.
Vi går hen mod det robuste, brune hegn. Der
hænger en gul og sort plakat fra bandet Noisia på
hegnet, og her lugter svagt af gammel øl. Bag
hegnet kan man ane et flot murstenshus. Vi er
nået til Pumpehuset i Studiestræde.
»Pumpehuset blev opført i 1859 som Køben-
Fortsættes E

3. 24 Explorer Danmark LØRDAG DEN 14. JUNI 2014
havns første vandværk. Førhen havde
københavnerne hentet vand i byens brønde, men
nu kunne man altså få renere vand ind i hus-
tanden. I dag bruges Pumpehuset som koncert-
sted,« fortæller Charlottev Stigaard-Vinge.
Ønsket om adgang til rent vand bundede for
mange i, at datidens toilet var en såkaldt grube,
et hul i jorden.
»Her skal I forestille jer en rigtig god spejder-
tur, hvor en masse mennesker skulle bruge den
samme grube. Med tiden, når de blev fyldt op,
gravede man nye, men efterladenskaberne sivede
langsomt ud i grundvandet, som var det vand
befolkningen hentede i brøndene,« fortæller
Charlotte Stigaard-Vinge, og mange af deltagerne
griner og rynker på næsen ved tanken.
Det var ikke kun bakterier i vandet, som var et
problem i den voksende storby, også den fæle
lugt i gaderne var til stor gene.
»Dengang troede man, at sygdom smittede
gennem lugt, og der var rigtig meget, som lug-
tede dårligt i København. Derfor startede man
med at rense ud i det ildelugtende vand, som flød
i byens mange rendestene og åbnede badeanstal-
ter, men det viste sig hurtigt, at det var det for-
kerte problem, som der blev satset på,« fortæller
hun.
Selv om gruberne efterhånden blev udskiftet
med toiletter i gårdene, var der stadig 20-30 men-
nesker, som skulle dele det samme toilet, som
kun blev tømt en gang om ugen. Det var derfor
vigtigt at holde sig gode venner med natmæn-
dene, som tømte de overfyldte toiletter.
»Natmændene var i funktion frem til 1930, og
mange valgte at stille øl ud til dem for at være på
god fod og i håb om, at de ikke tabte noget i går-
den. Og så håbede man selvfølgelig, at man ikke
var gård nummer 25, som stillede øl frem,« siger
Charlotte Stigaard-Vinge med et halvkvalt grin.
Byens åndehul
Vi når hen til den store jernport, som åbner sig
med et langt og højlydt hvin. Vi træder ind i et af
byens åndehuller – det store grønne areal ved
H.C. Ørstedsparken. Syv piger ligger fnisende på
de skrå græssider og udveksler fortællinger i den
lune sol, mens andre sidder lænet op ad parkens
skulpture med en bog. Alt i parken er grønt. Også
den store sø, som strækker sig fra den ene ende
til den anden. De mange stier i parken slynger sig
rundt i bløde buer og er anlagt til glæde for det
københavnske borgerskab.
»Mange herskabsfamilier boede langs parken,
og den blev flittigt brugt til at vise kvinderne
frem i deres lange, flotte kjoler. De skulle fremstå
yndefulde på samme måde, som man kender det
fra Skagensmalernes malerier af kvinder,« forkla-
rer Charlotte Stigaard-Vinge.
Parken bruges fortsat til slentreture og kvali-
tetstid, men mange mænd og kvinder bruger
også de grønne bakker til at slikke sol uden sær-
ligt meget tøj på.
»Man havde en idé om, at frisk luft var godt for
folk, så Ørstedsparken blev også kaldt byens lun-
ger. Det var et åndehul, som det stadig er det i
dag, og det har faktisk ikke forandret sig meget
siden dengang, bortset fra de mennesker, som
kommer her,« siger Charlotte Stigaard-Vinge,
mens vi følger de bugtede stier forbi solbaderne.
Vi passerer en række skulpturer, som er skæn-
ket af Albertina Fondet på vores vej rundt i par-
ken, og især skulpturen Bryderne har i mange år
givet parken et ry for en mere alternativ brug.
»Lonely Planet og andre rejseguides skriver, at
den her park er et dejligt sted at udfolde sig for
bøsser, og der har også været optegnelser om, at
bøssepar er kommet her, før området blev anlagt
som park. I 1857 blev et homoseksuelt par f.eks.
arresteret for usædelig omgang,« fortæller hun.
Foruden soldyrkere og homoseksuelle byder
parken også på sjov for børn med byens første
offentlige legeplads.
»Den ser anderledes ud i dag. Da jeg var barn,
var hele det her areal en sandkasse, og derovre
stod to vipper. Og så var der konstant opsyns-
mænd i parken dengang,« fortæller en deltager
om sin opvækst i indre København i 1960'erne.
Legepladsen er i dag fortsat bemandet, og på et
På den gamle legeplads er der kun adgang for børn.
Foto: Sandra Lentz Dambmann
I Nansensgade finder
man stadig mange af de
oprindelige arbejderboli-
ger.
Foto: Sandra Lentz Dambmann
Man havde
en idé om, at
frisk luft var
godt for folk,
så Ørsteds-
parken blev
også kaldt
byens lunger.
E
OM BYVANDRINGERNE
Københavns Museum
Vesterbrogade 59
1620 København V
Åbent alle dage 10-17
Priser:
Voksne: 40 kr
Børn: gratis
Gratis adgang om fredagen
Hjemmeside: www.copenhagen.dk
Københavns Museum tilbyder gratis byvandrin-
ger fra maj-september. Det er muligt selv at del-
tage på byvandringen langs Nørrevold søndag
den 6. juli, søndag den 17. august eller ved årets
sidste gratis byvandring søndag den 28. septem-
ber.

4. 3GRØNNE TILTAG I KØBENHAVN
København har et mål om at blive Danmarks første
CO2-neutrale hovedstad i 2025, og der er masser af
muligheder for at være ”grøn” i hovedstaden.
Grøn mad
Spar på sprøjtemidler og pas bedre på den danske
natur med en økologisk frokost eller middag på en af
byens mange øko-restauranter. Besøg f.eks. BioMio
og spis alt fra salat, til fiskefrikadeller og citronfro-
mage med god samvittighed.
BioMio
Halmtorvet 19
1700 København V
Læs mere på www.biomio.dk
Grøn Festival
Læg vejen forbi Sustain Festival i København og op-
lev alt fra økologisk mad og drikke til musik, mode-
shows og børneaktiviteter. Det er andet år, at festi-
valen med hjælp fra frivillige sætter fokus på en
grønnere hverdag. Programmet for dette års festival
offentliggøres 10. august.
Sustain Festival CPH
10.-16. september 2014
Læs mere på www.sustainfestivalcph.dk
Grønne åndehuller
København byder på et væld af parker og grønne op-
holdsområder, hvoraf de mest populære tæller Kon-
gens Have, Frederiksberg Have, H.C. Ørstedsparken
og Fælledparken. Her kan man slappe af og nyde so-
len, spise medbragt mad eller lege på de store grøn-
ne arealer.
Læs mere og opdag nye åndehuller på www.kbhparker.dk
LØRDAG DEN 14. JUNI 2014 Danmark Explorer 25
I 1960’erne lå her en af byens største
sandkasser. Foto: Sandra Lentz Dambmann
lille skilt med teksten ”Voksne har kun adgang til
legepladsen i følge med børn” fremgår det også
tydeligt, at det er børnenes område.
Hvor skal vi bygge, hvor skal vi bo?
Vi træder ud af parken og står med front mod de
stukudsmykkede bygninger ved Nørre Farimags-
gade. Her boede herskabet i forhusene, og byg-
ningernes førstesale var det fineste sted at bo.
Selv om de velhavende alle boede i samme
opgang, var der en skarp opdeling blandt over-
klassen, hvoraf de aller rigeste havde op til tre
tjenestepiger og en mand ansat til at opvarte sig.
Et stenkast fra det vilde luksusliv boede arbej-
derne i Nansensgade. I den tæt bebyggede gade
var der ikke meget luft, og i de små korridorlej-
ligheder boede der op til ti mennesker på værel-
ser, som minder om nutidens kollegieværelser.
Nansensgade var i slutningen af 1800-tallet kendt
som Danmarks mest beværtede gade med hele 35
beværtninger på gadens kun 0,7 kilometer. Her
drak mændene en del af pengene op og glemte
det hårde liv og de trange kår.
»Druk var ret almindeligt blandt arbejderne,
men da man begyndte at tage kaffe ind i hushold-
ningen, blev det den måde, at kvinderne prøvede
at overtale manden til at blive hjemme og ikke
drikke øl, men i stedet tage en kop kaffe, så han
blev frisk i hovedet og lidt mere klar på arbej-
det,« forklarer Charlotte Stigaard-Vinge om løs-
ningen på den udbredte alkoholindtagelse.
Ikke alle arbejdere boede dog i Nansensgade.
En del ansatte fra B&W-værftet fik ved lodtræk-
ning overdraget et hus i Kartoffelrækkerne, som
bestod af en lang række to-etagers huse ikke
langt fra Botanisk Have. Gevinsthusene, som bo-
ligerne også blev kaldt, blev hurtigt meget efter-
tragtede, og arbejderne opdagede, at de kunne
sælge et hus for mellem 800-3.000 kr.
»En arbejders årsløn var omkring 800 kr., så
rigtig mange valgte at sælge deres hus og bo i
mindre lejligheder. Andre nød godt af bedre leve-
kår og lod huset gå i arv. I dag koster et hus i Kar-
toffelrækkerne ca. syv millioner, så de er stadig
lige så eftertragtede som dengang,« fortæller
Charlotte Stigaard-Vinge.
Med de nye boligtyper og øget fokus på sund-
hed blev København en renere og bedre by, som
stadig i dag tror på vigtigheden af byens lunger
og de grønne åndehuller. N
Skulpturen af Bryderne har givet H.C.
Ørstedsparken et alternativt ry.
Foto: Sandra Lentz Dambmann
I kartoffelrækkerne fin-
der man de gamle, dyre
gevinsthuse. Foto: Sandra
Lentz Dambmann
En del an-
satte fra
B&W-værf-
tet fik ved
lodtræk-
ning over-
draget et
hus i Kar-
toffelræk-
kerne.