1. 10 Indland Lørdag den 24. juli 2010
J
ernalderlandsbyen Leth-
ra ligger mellem bakker
og omkranset af palisa-
dehegn ned til en sø. By-
ens ståtækte huse, der er la-
vet af ler og komøg, tæller en
fiskehytte, en smedje, en væ-
vehytte, et røgeri og et hus,
hvor gæssene bor. De tre
langhuse er til beboelse. Ti-
den er et sted mellem 200
f.Kr. og 200 e.Kr
En gennemtrængende lugt
af bål og røget kød sætter sig i
næseborene, og man kan se
to af landsbyens kvinder, der
er i gang med at lægge sidste
hånd på opbygningen af den
nye bageovn bag det største
langhus. I uldne klæder, der
er farvet grønne og røde ved
hjælp af planter, er de i færd
med at blande ler fra lergra-
ven få meter væk op med
vand. Leret skal tætne ov-
nen, der har form som en ig-
lo, så varmen ikke forsvinder
ud af den.
I mellemtiden hugger en
dreng brænde bag vedhuset,
mens en anden dreng øver
sig i at få lyd ud af et horn. En
gruppe kvinder ælter dej og
former runde brød, som de
lægger på robuste, aflange
træfade.
Lad os skrue tiden cirka
2.000 år frem. Selv om sce-
nen ovenfor sagtens kunne
have foregået i Jernalderen,
er den nutidig.
Vi befinder os i Sagnlandet
Lejre på Sjælland. Personer-
ne ovenfor er en del af den
gruppe på 19 mennesker, der
i øjeblikket befolker jernal-
derlandsbyen Lethra.
De 19 personer fordeler sig
på seks såkaldte fortidsfami-
lier, der har søgt om at bruge
uge 29 af deres sommerferie
på at leve som jernalderfolk –
til glæde for dem selv og
besøgende i Sagnlandet Lej-
re.
Ferie og lærdom i ét
De nutidige navne på fortids-
kvinderne ved bageovnen er
Louise Holst og Sally Jensen.
De er begge fra Esbjerg, og
Louise Holst er veninde med
Sally Jensens datter. De to
veninder holder ferie på
pladsen sammen med deres
døtre, og derfor fungerer Sal-
ly Jensen som en mormor for
den lille gruppe.
»Når vi er her handler det
om at overleve og have det
rart sammen. Man lærer en
masse om historien og slap-
per af samtidig,« fortæller
Sally Jensen.
Hun sidder på jorden og er
smurt ind i mudder på arme
og ben for ikke at blive sol-
skoldet. Det eneste, der afslø-
rer, at året er 2010, er de bril-
ler, hun bærer.
En af landsbyens ældste pi-
ger er Simone Franzen på 15
år. Hun bor i lejren sammen
med sin venindes familie og
er på ferie i jernalderlandsby-
en for fjerde gang. Selv om
hun er teenager, holder hun
af at få et afbræk fra hverda-
gen og leve primitivt.
»Det er ikke noget problem
at undvære computer og
fjernsyn. Det kan faktisk være
rart. Derhjemme kan man
hurtigt bruge en time foran
computeren, og man kom-
mer ikke ud i naturen på
samme måde som her,« siger
hun.
Simone Franzen hjælper
en af landsbyens kvinder
med at samle vilde hindbær
til aftenens dessert, for bør-
nene i Lethra har hver deres
daglige pligter – ligesom i
Jernalderen.
En pige må lade livet
Lyden fra et horn trænger
pludselig gennem luften og
kastes tilbage over markerne
og i skoven. Lethras beboere
er samlet ved byens bålsted
nede ved søen. På en træbåre
med fåreskind ligger en pige i
en hvidlig uldkjole med en
buket markblomster i hæn-
derne, der hviler på hendes
bryst. Pigen er omkring seks
år gammel og hendes hår er
helt lyst.
En muskuløs mand og en
dreng med bare overkroppe
løfter båren op, og et optog
med byens beboere begynder
at bevæge sig mod mosen i
skoven, mens de med sagte
stemmer synger:
»Længe har jeg trådt min
vej. Hvor er mine fødder dog
ømme. Mørket er tæt og vin-
den sej…«
Optoget er på vej til Offer-
mosen for at ofre pigen til gu-
den Nerthus i håb om, at næ-
ste år skal blive lige så udbyt-
terigt med fisk, kød og brød.
Ved porten ned mod mosen
råber de for fuld kraft for at
skræmme onde ånder væk.
For foden af en stejl skrå-
ning ligger mosen. Lethras
ældste mand siger en bøn på
oldgermansk:
»Gullnar Nerthu, sa rathe
yver widu, borumr, tiur, gras-
si/Gyldne Nerthus, den rå-
dende over skoven, beboere,
dyr, græs…«
Efter bønnen løfter han sin
økse og hugger ”hovedet”,
som er en halmbylt, af pigen.
Han løfter det mod himlen
med strakte arme og smider
Efter lukketid er det tilladt at tage en kop kaffe og en cigaret som Elisa Egeberg fra Jyllinge gør. I baggrunden ses kurve med nutidige lækkerier som sodavand, kartonvin og pakker med kiks. Fotos: Christian Klindt Sølbeck
På ferie i Jernalderen
Sagnlandet: Kradsende, varme ulddragter, mad på bål og en uge uden brusebad er opskriften på,
hvordan 19 børn og voksne har valgt at tilbringe en del af deres sommerferie. I Sagnlandet Lejre
lever de i uge 29 på ægte jernaldermaner til glæde for både sig selv og besøgende.
HENRIETTE TANG VINKEL
henriette.t.vinkel@jp.dk
HOVEDPUNKTER
N 19 børn og voksne fra
forskellige egne af Danmark
holder i uge 29 ferie i Sagn-
landet Lejre, hvor de bor og
lever som jernalderfolk.
N Jernalderlandsbyen Lethras
syv bygninger er bygget,
som man gjorde det i årene
200 f.Kr. og 200 e.Kr.
RønnedeFakse
Herfølge
Haslev
Svogerslev
Jyllinge
Viby
Viby
ROSKILDE
LEJRE
KORT-
UDSNIT
Sagnlandet
Lejre
- Sagnlandet Lejres første
huse er fra Jernalderen og
blev bygget i 1964.
- Formålet var at skabe ny
viden om Danmarks fortid
gennem forsøg.
-Siden er der kommet flere
tidsaldre til, så det i dag er
muligt for besøgende at
komme på en historisk rejse,
der begynder hos Sten-
alderens jægere og samlere,
og fører videre til Jern-
alderens bønder, Vikinge-
tidens handlende og ender
hos 1800-tallets husmænd.
JP-kort: MA
2. Lørdag den 24. juli 2010 Indland 11
det ud i mosen blandt træsta-
ve med kokranier, der stikker
op af vandet.
I Jernalderen var det de
voksne personer, der var de
vigtigste, fordi de lå inde med
al visdommen.
»Hvis husene brød i brand,
kunne de brænde ned i løbet
af få minutter. Derfor gjaldt
det om at redde de voksne ud
først – børn kunne man altid
få flere af,« siger Charlotte
Vinge, der læser historie og
arbejder i Sagnlandet Lejre
som instruktør. Hun fortæl-
ler, at gennemsnitslevealde-
ren for jernaldermennesket
var 29 år. Årsagerne til dette
kan være flere, men kosten,
det hårde fysiske liv med gigt
som følge, indånding af røg
fra bål og mange fødsler for
kvindernes vedkommende
spiller ind.
Jernalderlandsbyen Lethra
har tre langhuse, der har væ-
ret brugt til beboelse. Karak-
teristisk for dem alle er, at
sengene danner en kantet
hestesko om bålstedet i den
vestlige ende. Charlotte Vin-
ge forklarer, at målinger fore-
taget på hylderne over senge-
ne i et af husene har vist, at et
menneske ville dø af røgfor-
giftning, hvis det opholdt sig
her.
Noget andet, som de tre be-
boelseshuse har til fælles er,
at dyrene boede i den samme
ende, nemlig den vestlige.
Muligvis har det noget med
vindretningen at gøre, for-
tæller Charlotte Vinge.
»Når dyrene boede i den
vestlige ende, kunne man ik-
ke lugte dem så godt,« siger
hun og forklarer videre, at
grunden til, at dyrene boede i
husene var, at jernaldermen-
nesket kunne vise, at dyrene
var fast ejendom, og desuden
ville de ikke blive angrebet af
andre dyr.
I alle husene er der bulder-
mørkt, og den eneste lys- og
luftkilde sidder i gavlen. Dør-
åbningerne i husene er mel-
lem 1 og 1,5 meter høje –
men det betyder ikke, at jern-
aldermenneskene var meget
lave. Den kvindelige gen-
nemsnitshøjde var på 1,68
meter, og mænd blev om-
kring 1,75 meter høje.
Ingen madpyramide her
Når man holder ferie i en
jernalderlandsby, spiser man
den samme slags mad, som
man gjorde dengang. Kosten
er robust, og består af en stor
del kød fisk og knap så mange
grønsager.
Men da al maden skal tilbe-
redes fra bunden, tager det
lang tid, og når det ene mål-
tid er blevet spist, skal det
næste forberedes.
»Til morgenmad spiser vi
som regel rester fra aftens-
maden dagen før. Det kan
f.eks. være ost, kød, grød,
stuvning eller fisk,« forklarer
Marie Jensen fra Esbjerg, som
rører i en stuvning af kikær-
ter, kål og bacon, der simrer
på bålet.
»Men vi lever godt her i
landsbyen. Nok også lidt
bedre end de gjorde den-
gang, for vi får brød hver dag,
og det er besværligt at lave,«
fortæller hun.
Over bålet hænger et styk-
ke svinekød og et stykke lam-
mekød, som er ved at blive
røget. Få meter fra bålet står
en kraftig trævogn med skåle
og fade med dagens frokost,
som i dag består af stuvning,
friskbagt brød og røget forel
fra aftensmaden dagen før.
Efter lukketid
Klokken 17.00 lukker Sagn-
landet Lejre for besøgende.
Stilheden sænker sig over
jernalderlandsbyen, og græs-
hopperne, bålets knitren og
indimellem en økse, der klø-
ver brænde, er det mest tyde-
lige lyde.
»Tempoet kommer ned.
Alt er så enkelt, når vi er her –
man skal bare være til,« for-
tæller Lise Houkjær fra Må-
løv, der bor på pladsen med
sine to børn.
Efter en lang og meget
varm dag i kradsende uld, er
der en håndfuld af de voksne,
som smider tøjet og hopper i
søen.
Bålpladsen ved søen bliver
hurtigt det mest centrale sam-
lingssted. I skyggen fra et
halvtag af grene læser nogle
børn i bøger, mens de voksne
snitter grønsager, kærner
smør og skærer kød til aftens-
maden, der bliver tilberedt på
alle jernalderkunstens regler.
Menuen er lammekølle,
oksesteg, salat og æbler med
fyld og flødeskum til dessert.
Frem fra husene bliver der
hentet ”hemmelige” kurve
med Nescafé, dåsesodavand,
vingummibamser og karton-
vin – for selv om man frivil-
ligt har valgt at tage på jernal-
derlejr, er der trods alt nogle
nutidige ting, man ikke kan
holde ferie uden.
Bageovnen bliver tændt op, så brødene kan komme ind.
Til frokost bliver der bl.a. serveret stuvning af kål, bacon og kikærter.
Bjørn Mikkelsen fra Norge henter rent vand. Han holder ferie på pladsen sammen med sin familie for femte gang.
Louise Holst og Sally Jensen gør landsbyens nye bageovn tæt med ler,
så varmen ikke forsvinder.
Marie Jensen fra Esbjerg bruger en musling til at rengøre en krukke i landsbyens sø.
Hjemmebagt jernalderbrød med æbler, tranebær og løg.
